Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom, og tiltræder, at betingelsen for adoption er opfyldt, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4

Østre LandsretCivilsag2. instans24. januar 2025
Sagsnr.: 1085/25Retssagsnr.: BS-34851/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-34851/2024-OLR
Sagstype
Adoption
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1085/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantMathias Kirk Jordansen; PartsrepræsentantLars Buurgaard Sørensen; Rettens personaleJacob Waage; PartAnkestyrelsen; Rettens personaleJohann Herzog; PartsrepræsentantThorbjørn Thomsen; Rettens personaleChristian Barker Schrøder; PartsrepræsentantLouise Bott Traberg Smidt

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 24. januar 2025

Sag BS-34851/2024-OLR

(5. afdeling)

Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor)

(advokat Thorbjørn Thomsen, besk.)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Mathias Kirk Jordansen)

Yderligere parter:

Plejefar og Plejemor

(advokat Lars Buurgaard Sørensen, besk.)

Barn

(advokat Louise Bott Traberg Smidt, besk.)

Københavns Byret har den 26. juni 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18642/2024-KBH).

Landsdommerne Johann Herzog, Jacob Waage og Christian Barker Schrøder (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens

afgørelseaf 20. marts 2024 om bortadoption uden samtykke af Barn

Barn, født Dato (2017), ophæves.

2

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

PlejemorPlejemor og Plejefar har nedlagt påstand om, at

Ankestyrelsens afgørelse af 20. marts 2024 opretholdes.

AdvokatLouise Bott Traberg Smidt har på vegne af Barn ned-

lagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse af 20. marts 2024 opretholdes.

Barns Biologisk Far har ikke anket byrettens dom og er ikke inddraget ved landsrettens behandling af sagen.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt en supplerende redegørelse af 9. januar 2025 udarbejdet af indstævnte. Af redegørelsen fremgår følgende bl.a. (bilagshenvis-ninger udeladt):

”Under byretssagen blev der efter redegørelsen af 10. juni 2024 fremlagt:

Samtale med Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) af 18. april 2024

Mail vedr. fødselsdagssamværet af 19. april 2024

Netværksmøde skole af 23. april 2024

Børnesamtale af 23. april 2024  

Barnets plan af 27. april 2024

Forældrehandleplan af 27. april 2024

Status om Barns trivsel af 21. maj 2024

Samværsbeskrivelse af 29. maj 2024

Det fremgår bl.a. af netværksmøde på Skole af 23. april 2024, at det

havde en negativ effekt, når Barn var udadreagerende,og at han blev

stigmatiseret. Det fremgik samtidig, at rammerne dog på daværende tids-punkt fungerede for Barn, og at han fungerede socialt.

Det fremgår bl.a. af barnets plan af 27. april 2024, at Barn havde fortalt, at han kun ville se Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor), hvis han får gaver og skal på McDo-nald’s bagefter.

Det fremgår bl.a. af forældrehandleplanaf 27. april 2024, at Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor)

Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) tog relevant imod støtten i samværene, og at hun var blevet bedre og bedre til at have fokus på kontakten til Barn og ikke lade sig påvirke af plejemors deltagelse i samvær.

Det fremgår bl.a. af status om Barns trivsel af 21. maj 2024, at Barn trivedes rigtig fint hos plejefamilien, og at han i skolen oplevede at lykkedes i høje-re grad end tidligere.

3

Det bemærkes om ”Samværsbeskrivelse af 29. maj 2024” , at bilaget inde-holder udtalelser vedrørende støttede samvær af 26. februar 2024, 25. marts 2024, og Dato 2024. Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) meldte i samme periode afbud til samvær af 29. januar 2024, 12. februar 2024 og 20. maj 2024.

Som nyt bilag fremlægges afsluttende status af 6. september 2024 vedr. Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) udarbejdet af psykolog Person 4.

Som nyt bilag fremlægges referat af 3. oktober 2024 fra netværksmøde med Skole. Det fremgår bl.a., at der blev konstateret en positiv ud-vikling hos plejefamilien, hvor bl.a. Barns selvværd var blevet bedre. Det fremgår bl.a. om samvær), at Barn havde en meget svær dag i skolen efter sidste samvær, at han havde været udadreagerende, og at der måtte ringes hjem.

Som nyt bilag fremlægges referat af 22. oktober 2024 om personrettet til-syn vedr. Barn. Det fremgår under ”vurdering” , at det var de kommunale rådgiveres endelige vurdering, at Barn skulle blive boende hos plejefami-lien, og at det bedste for ham var at blive adopteret af plejefamilien.

Som nyt bilag fremlægges samværsudtalelse af 24. oktober 2024 fra Socialfaglig virksomhed. Det fremgår, at udtalelsen omfattede samvær afholdt i perioden siden se-neste udtalelse af 29. maj 2024. Det fremgår bl.a. af ”indtryk af periodens samvær” , at der i perioden var sket store fremskridt i kontakten mellem Barn og Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor).

Som nyt bilag fremlægges faglig vurdering af 24. oktober 2024 vedr. op-følgning på indsats. Det blev vurderet, at Barn var i trivsel og velanbragt, og at adoption ville være den indsats, der bedst imødekom Barns bedste samt behov for kontinuitet, stabilitet og forudsigelighed i resten af barn-dommen. Det blev også vurderet, at såfremt der måtte blive udstedt adop-tionsbevilling, skulle Barn på ny inddrages ved rette myndighed i forhold til Barns ønsker i forhold til samvær.”

Forklaringer

Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) har for landsretten supplerende forklaret, at hun fortsat bor samme sted, som da hun var i byretten. Hendes helbredsmæssige forhold er de samme, og hun er stadig i et ressourceforløb.   

Hunog Barn har stadig fastsat samvær i to timer hver fjerde uge. Det er, som

det altid har været. Der har været meget få aflysninger. Der har også været en-kelte gange, hvor Barn har været træt, når han er kommet til samvær, og nogle gange har han været syg. Så er samværstiden blevet reduceret.

4

Så vidt hun ved, tager Barns plejeforældre stadig Barn med på McDonalds, når han har været på samvær. Det gjorde de i hvert fald sidste gang.

Gennemførelsen af samværet går rigtig fint. Tidligere har Barn været genert og gemt sig bag sin plejemor den første halve time, men nu tør han op meget hur-tigere. Barn er begyndt at kalde hende for ”mor” . Det har han gjort under flere

samvær.Han søger hende også meget mere end tidligere. Han kysser og

krammerhende. Når de sidder og laver noget sammen, vil han gerne holde

hendes hånd. Barn har fundet ud af, at hun er hans biologiske mor og ikke bare en, han skal se. Det har også skabt en bedre ramme for dem.

De har en stærkere tilknytning, end de havde for et år siden. Barn tør fortælle hende ting, hvilket han tidligere var tilbageholdende med. Han er mere tilpas i samværet. En medvirkende faktor har sikkert været, at hun prøver at være me-re åben og mere ”på” , når de laver ting sammen. Det er hende, der tager aktivi-teterne med, så de ikke skal lave de samme ting hele tiden.

Barns Plejemor deltager stadig under samværet, men er meget mindre aktiv, end hun var tidligere. Barn søger hende meget mindre end før; højst en til to gange under samværet, når han lige skal vise hende et eller andet. Plejemor er nu tvunget til at tillade, at hun og Barn har fysisk kontakt. Hvis Plejemor sætter sig imod, skrider samværskonsulenten ind.

Hunhar intet samarbejde med Barns plejeforældre. Samarbejdet røg af sporet,

allerededa de første gang ansøgte om adoption af Barn, og hvor kommunen

nægtede at arbejde for dette. Barn var dengang omkring 1 ½ år. Barns plejefor-

ældrebakker ikke op om hendes samvær med Barn og har også udtalt, at de

ikke ønsker, at hun skal have samvær med Barn, hvis adoptionen går igennem. Under et samvær i oktober hviskede Barn til hende, at plejeforældrene talte dår-ligt om hende. Det ville være rart, hvis Plejemor ikke var med til samvær.

Hun har derimod et rigtig godt forhold til samværskonsulenten, Person 5. De har en samtale både før og efter samværet. Person 5 har vejledt hende om, at hun un-der samvær skal være ”mere på” og mere med i legen og også prøve at opfinde nye lege osv. I dag siger Person 5, at samværet går strålende, og at hendes forhold til Barn har undergået en stor og positiv udvikling. Det bliver bedre og bedre. Barn er mere åben og tør være mere sig selv. Han hvisker tit til hende, hvad han laver i skolen og i SFO.

Hunhar haft fire samtaler med en psykolog, hvilket hun er glad for. Psykolo-

gen skal hjælpe hende med at bearbejde den vanskelige situation med Barn. Hun har ikke fået anden hjælp fra kommunen. F.eks. havde hun brug for at bli-

5

ve vejledt i sine rettigheder i forbindelse med samværet med Barn, men hun har ikke fået nogen bistand.

Hun er ked af, at Barn ikke har haft netværksamvær med hendes familie. Hen-des mor har været med til to eller tre samvær, hvorefter kommunen sagde, at det ikke var tilladt. Barn har fået at vide, at hans morfar er død, hvilket ikke passer. Det har påvirket hende meget. Barn spørger tit ind til, hvordan hans oldeforældre og bedsteforældre ser ud, hvor mange onkler, fætre og kusiner han har osv. Han er nysgerrig.

Adspurgt til konklusionen i tilknytningsundersøgelsen af 16. januar 2024 udar-bejdet af psykolog Person 3, hvori det er anført bl.a., at Barns aktuelle til-knytning og relation til hende er spinkel, og at den ikke kan antages at udvikle sig meningsfuldt ud fra hendes forudsætninger og ud fra den betydning, som Barn lægger i kontakten, har hun forklaret, at konklusionen ikke har holdt stik. Hun og Barn har udviklet sig rigtig meget det sidste år. Der er også kommet mere ro på, efter at Barn er startet i første klasse. Hun synes ikke, det er under-ligt, at Barn har en stærk tilknytning til plejefamilien. Han har boet hos dem, siden han var 10 måneder gammel.

I dag er hun også ”psykologisk forælder” til Barn. Han har fået en klar bevidst-hed om, at hun er hans mor. Det startede, da sagen om adoption startede op. Tidligere forbød Plejemor Barn at kalde hende for mor. Hun har sagt til kommu-nen, at hun føler sig frarøvet sin morrolle, når hun ikke må kaldes mor. Det er meget sjældent, at Plejemor kalder hende for Mor . Kommunen har taget en snak med Plejemor. Det er ikke Plejemor, der skal bestemme, hvordan samværet skal foregå.   

Hun ønsker, at der skal udarbejdes en ny forældrekompetenceundersøgelse. Hendes tilknytning til Barn kan blive meget stærkere, end den er i dag. Det er ikke i Barns tarv af blive afskåret samvær.   

Hun synes ikke, at børn skal bortadopteres. Det er vigtigt for børn, at de har netværkskontakt med den biologiske familie. Hun er ked af, at hendes og Barns fars familie ikke ser Barn.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) har herudover gjort gældende bl.a., at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 4, ikke er dokumenteret opfyldt. Hun bestrider ikke, at betingelserne for anbringelse af Barn uden for hjemmet i § 47, stk. 1, i barnets lov er opfyldt, men de øvrige betingelser er ikke.

6

Det er helt centralt, at tilknytningsundersøgelsen, som nu er et år gammelt, ikke

længereer retvisende. Dette følger direkte af hendes forklaring for by-og

landsretog af den socialfaglige udtalelse fra Socialfaglig virksomhed vedrørende de støttede

samvær mellem hende og Barn, som viser en meget positiv udvikling i relatio-nen mellem dem. Relationen udvikler sig mere og mere, udviklingen er positiv,

og deter tydeligt, at plejeforældrene ikke længere er de eneste psykologiske

forældre.   

Der er derfor en betydelig tvivl om, hvorvidt adoptionslovens § 9, stk. 4, fortsat er opfyldt.   

Hertilkommer, at de sociale myndigheder trods hendes anmodning ikke har

arbejdetaktivt for en hjemgivelse. Det fremgår meget tydeligt af forhandlings-

protokollen af 8. november 2018 for Børne- og unge-udvalget i København.

Ankestyrelsen har heroverfor anført bl.a., at betingelserne for anbringelse uden samtykke er opfyldt.

Barns tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne tilknytning. Det fremgår endvidere af tilknyt-ningsundersøgelse af 16. januar 2024, at Barn indgår i en meget tryg relation i sin plejefamilie, og at det må anses for at være af afgørende betydning for hans

fremtidigepersonlighedsmæssige, herunder følelsesmæssige, udvikling, at

dennetilknytning sikres gennem adoption. Det er under hensyn til kontinuite-

ten og stabiliteten i Barns opvækst derfor afgørende, at Barn bortadopteres.

Det er endvidere evident, at Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) på intet tidspunkt bliver i stand til at varetage forældrerollen over for Barn. Det forhold, at relationen mellem Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) og Barn under de seneste samvær ses at være blevet stærke-re, kan ikke føre til, at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 4, ikke længere er opfyldt.

Plejefar og Plejemor har i det væsentligste tiltrådt

Ankestyrelsens anbringender.

Den for Barns beskikkede advokat, Louise Bott Traberg Smidt, har ligeledes tiltrådt Ankestyrelsens anbringender og har herudover henvist bl.a. til sit besøg hos Barn, som refereret i forhandlingsprotokollen af 6. februar 2024 fra Børne-og unge-udvalget i København.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter adoptionslovens § 9, stk. 2, kan adoptionsbevilling i særlige tilfælde med-deles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter adoptionslovens § 9, stk. 4, kan adoption efter stk.

7

2 meddeles plejeforældrene til et barn, når barnet er anbragt uden for hjemmet i en plejefamilie efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, og betingelserne for an-bringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, i barnets lov er opfyldt, og barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil væ-re skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

Ifølge forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 4, jf. lovforslag nr. 121 af 28. januar 2015, forudsætter en adoption efter denne bestemmelse som altoverve-jende hovedregel, at relationen har udviklet sig gennem længere tids tilknyt-ning. I afvejningen af, om hensynet til barnet skal veje tungere end hensynet til forældrenes og barnets fortsatte familiebånd til hinanden, indgår en vurdering af barnets relation til forældrene. I denne vurdering skal der også tages hensyn til, om kommunen har arbejdet for at udvikle relationen mellem barnet og dets forældre, og om kommunen har arbejdet på at kunne hjemgive barnet. Det skal endvidere indgå i vurderingen af barnets tilknytning til henholdsvis plejefor-ældrene og forældrene, om plejeforældrenes eventuelt beskyttende adfærd over for barnet i forhold til forældrene har medført en særlig – men ikke naturlig – tilknytning mellem dem og barnet. Det er ikke til hinder for adoption efter den-ne bestemmelse, at et barn har samvær eller anden kontakt med sine forældre, hvis barnet er væsentligt tættere knyttet til sin plejefamilie. Har barnet derimod et nært og stabilt forhold til sine forældre, er dette til hinder for adoption.

Barn er nu næsten 8 år gammel og går i 1. klasse. Han har i henhold til den da-værende § 58, stk. 2, i serviceloven været anbragt i pleje hos Plejefar og Plejemor, siden han var 10 måneder gammel, og det er ubestridt, at betingelserne i § 47, stk. 1, nr. 1, i barnets lov for anbringelse fortsat er opfyldt.

Det fremgår af det grundigt dokumenterede forløb gennem hele Barn opvækst, at Barn trods visse adfærdsrelaterede udfordringer har trivedes og er meget tæt knyttet til sin plejefamilie. Relationen mellem dem er følelsesmæssig stærk, og det er tydeligt, at han anser plejefamilien som sin egen.

Uanset at Barn under de seneste samvær har vist en tiltagende grad af kontakt med Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor), har deres relation ikke karakter af at være nært og stabilt. Således er samværene fortsat afhængige af, at de foregår med støtte fra sanværskonsulenter og i en vis udstrækning Barns plejemors tilstedeværelse. På denne baggrund finder landsretten, at Barns relation til Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) ikke hindrer adoptionen.

Landsretten finder endvidere ikke holdepunkter for at antage, at kommunen ikke har iværksat indsatser med henblik på at arbejde frem mod en hjemgivel-

8

se. Det fremgår således af sagens akter, at Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) inden fødslen fik

tilbudom familiebehandling, og at hun under hele Barns opvækst har fået in-

tensiv social og psykologisk støtte til at styrke sin relation med Barn, herunder til gennemførelse af samvær med Barn. Det må på trods heraf lægges til grund, og er i øvrigt ubestridt, at Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor) aldrig vil være i stand til at varetage Barns tarv på en måde, der gør hjemgivelse muligt.

Landsretten tiltræder på denne baggrund, at Barns tilknytning til sine plejeforæl-

drehar antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham, hvis denne

relationbrydes, og at relationen mellem Barn og hans biologiske mor ikke taler

afgørendeimod adoption. Betingelsen for adoption er herefter opfyldt, jf. adop-

tionslovens § 9, stk. 4.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 24-01-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appellant Plejemor, Appellant Plejefar, Appellant Barn, Appellant, tidligere Klager (Biologisk mor), Indstævnte Ankestyrelsen

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1085/25
Rettens sags nr.: BS-34851/2024-OLR
Afsluttet
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 1084/25
Rettens sags nr.: BS-18642/2024-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.