Dom
RETTEN I NYKØBING FALSTER
DOM
afsagt den 26. juli 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-18330/2024-NYK
Tvangsadoption af
Barn 1
(beskikket advokat Ellen Margrethe Bleeg)
og
Barn 2
(beskikket advokat Ellen Margrethe Bleeg)
Yderligere parter:
Klager (Biologisk mor)
(beskikket advokat Susse Karen Fraaby)
og
Klager (Biologisk far)
(beskikket advokat Susse Karen Fraaby)
mod
Ankestyrelsen
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
2
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 6. marts 2024 truffet afgørelse om, at Barn 2, født Dato (2023), og Barn 1, født Dato (2023), frigi-ves til adoption.
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 9.
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anmodet om, at Ankestyrelsen indbringer afgørelsen for retten.
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsens repræsentant har nedlagt påstand om, at retten opretholder af-gørelsen.
Advokat Ellen Margrethe Bleeg har på vegne af Barn 2 og Barn 1 ikke nedlagt en selvstændig påstand.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af Ankestyrelsens afgørelse:
”…
Begrundelsen for afgørelsen om at frigive til adoption
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke er opfyldt, herunder at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for Barn 2 og Barn 1.
Vi vurderer, at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn 2 og Barn 1 taler for adoption, og at det må antages at være til gavn for Barn 2 og Barn 1 at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i deres opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har vanskeligheder af omfattende og varig karakter.
Vi lægger også vægt på, at det om Klager (Biologisk mor) fremgår i
3
forældrekompetenceundersøgelsen af 23. november 2023, at hun er præget af sin egen turbulente opvækst. Hun har en yderst umoden mentaliseringsevne, som gør, at hun har svært ved at se, forstå og imødekomme Barn 2 og Barn 1's behov. Hun har svært ved at reflektere over egne evner og konsekvensberegne, ligesom hun har en begrænset forståelse og indlevelse i sin omverden, hvilket skal forstås ud fra hendes kognitive begrænsninger.
Vi lægger desuden vægt på, at det i prognosevurdering i undersøgelsen fremgår, at det er sandsynliggjort, at Klager (Biologisk mor)s
forældrekompetencer er svært umodne og uforudsigelige, og at de er ulogiske og usunde for et barn at vokse op i. Det ses ikke sandsynligt, at hun kan udvikle sine evner hverken alene eller sammen med Klager (Biologisk far), da hendes generelle personlighedsmæssige, kognitive, sociale og følelsesmæssige evner er umodne og problematisk ustabile og svingende.
Vi lægger endvidere vægt på, at det om Klager (Biologisk far) fremgår af forældrekompetenceundersøgelsen af 23. november 2023, at han har en umoden mentaliseringsevne, som gør, at han har svært ved at se, forstå, og indleve sig i andres behov. Han har svært ved at tænke og handle logisk og sammenhængende, særligt når han bliver presset udefra. Han
har svært ved at opfatte situationer på en almindelig konventionel måde og forholde sig til dem rationelt. Han ses med en problematisk afvigende og selvstyrende personlighed og adfærd. Han er grundet sine
vanskeligheder ikke i stand til at etablere et sundt udviklingsmiljø for Barn 2 og Barn 1. Han har i samvær med Barn 2 og Barn 1 behov for intensivt pædagogisk støtte og overvågning for at skærme dem fra grænseoverskridende adfærd.
Vi lægger videre vægt på, at det af prognose vurderingen i
undersøgelsen fremgår, at det ikke er sandsynligt, at Klager (Biologisk far) inden for en relevant tidshorisont i et nutidigt eller fremtidigt perspektiv vil være i stand til at varetage den fulde omsorg for Barn 2 og Barn 1 og sikre deres trivsel, sundhed og udvikling. Det vurderes i undersøgelsen, at han hverken på kort eller længere sigt kan udvikle stabile, trygge og relevante forældreevner.
Vi lægger herudover vægt på, at det fremgår af underretning fra sygehuset, at Klager (Biologisk mor) under opholdet på barselsgangen ikke viser interesse for Barn 2 og Barn 1, og at hun trods opfordring ikke deltager i aktiviteter omkring dem. Klager (Biologisk far) har svært ved at opfylde Barn 2 og Barn 1's behov for basal forældrekontakt i form af fysisk kontakt, nærvær og kommunikation på trods af gentagen vejledning.
Om Barn 2 fremgår det, at han ved fødslen er sund og rask. Han beskrives som en veltilpas baby i god og alderssvarende udvikling.
Om Barn 1 fremgår det, at hun ved fødslen er sund og rask. Hun
4
beskrives som en veltilpas baby i god og alderssvarende udvikling.
Det fremgår desuden, at Klager (Biologisk mor) har 3 særbørn, hvoraf de to er voksne. De 2 voksne børn har ikke kontakt med Klager (Biologisk mor). Det yngste barn er 13 år, og hun bor hos sin far. Der er for nylig genoptaget kontakt mellem Klager (Biologisk mor) og hende.
Det fremgår ligeledes, at Klager (Biologisk far) har 3 særbørn, hvoraf den ældste er voksen, og de to yngste er 13 og 15 år gamle. De er begge anbragt uden for hjemmet. Klager (Biologisk far) har på nuværende tidspunkt ikke kontakt til nogen af sine 3 børn.
Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke har været samvær eller anden form for kontakt mellem Barn 2, Barn 1 og deres halvsøskende, og Barn 2 og Barn 1 har derfor ingen relation til deres halvsøskende. Der er således ikke en søskenderelation, der er hindrende for gennemførslen af en adoption.
Vi henviser desuden til, at Barn 2 og Barn 1 er anbragt uden for hjemmet med samtykke fra Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far). Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt på baggrund af sagens oplysninger. Vi vurderer, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give Barn 2 og Barn 1 den forudsigelighed, stimulation og støtte, som de har brug for.
Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fortæller på mødet i Ankestyrelsen, at deres samvær med Barn 2 og Barn 1 er gode. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi ikke finder, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) vil kunne udvikle deres forældreevner således, at de vil kunne varetage den fulde omsorg for Barn 2 og Barn 1 i hjemmet. Vi bemærker i øvrigt, at der ved en bortadoption er mulighed efter forældreansvarsloven for at søge om samvær ved Familieretshuset.
Vi lægger videre vægt på, at der forinden fødslen af Barn 2 og Barn 1 har været iværksat støtteforanstaltninger i form af babypakke, og at de har været tilbudt babysimulator, som de takkede nej til.
Vi henviser til, at kommunen den 5. december 2023 har indkaldt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) til samtale omkring adoption, og at de har talt med dem om retsvirkninger omkring adoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.
Ankestyrelsen har den 7. februar 2023 vejledt Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) om retsvirkningerne omkring adoption.
Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) fremgår særligt af statusudtalelse
5
af 27. juni 2023 om babysimulatorforløb, notat af 5. oktober 2023 fra kommunen om samtale med Hospital 1, underretning af 5. oktober 2023 fra sygehus, forældrekompetenceundersøgelse af 23. november 2023 fra autoriseret psykolog Person 1, statusudtalelse af 23. november 2023 om babypakke, notat af 5. december 2023 fra kommunen om partshøring af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), beskrivelse af 5. januar 2024 om samvær mellem Barn 2 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent og beskrivelse af 5. januar 2023 om samvær mellem Barn 1 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent.
Oplysningerne om Klager (Biologisk far) fremgår særligt af dom af 9. juli 2020 fra Retten i Sønderborg, journaloplysninger af 30. maj 2023 fra psykiatrien, statusudtalelse af 27. juni 2023 om babysimulatorforløb, notat af 5. oktober 2023 fra kommunen om samtale med Hospital 1, underretning af 5. oktober 2023 fra sygehus,
forældrekompetenceundersøgelse af 23. november 2023 fra autoriseret psykolog Person 1, statusudtalelse af 23. november 2023 om babypakke, notat af 5. december 2023 fra kommunen om partshøring af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), beskrivelse af 5. januar 2024 om samvær mellem Barn 2 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra
samværskonsulent og beskrivelse af 5. januar 2023 om samvær mellem Barn 1 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent.
Oplysningerne om Barn 2 fremgår særligt af beskrivelse af 5. januar 2024 om samvær mellem Barn 2 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent og statusudtalelser af 8. januar 2024 og februar 2024 fra plejefamilien.
Oplysningerne om Barn 1 fremgår særligt af statusudtalelser af 5. december 2023 og februar 2024 fra plejefamilien og beskrivelse af 5. januar 2023 om samvær mellem Barn 1 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent.
…”
Det fremgår af redegørelse fra Ankestyrelsen af 10. maj 2024:
”…
Påstand
Stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse af 6. marts 2024.
Anbringender
Til støtte for påstanden om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse.
Der lægges herved vægt på, at betingelserne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 3, for adoption uden samtykke af Barn 2 og Barn 1, er opfyldt.
…
6
Tidligere afgørelser og domme:
Ankestyrelsen tiltræder den 28. november 2023 børn og unge-udvalgets afgø-relse af 12. oktober om formandsbeslutning om akut anbringelse af Barn 1 og Barn 2 (bilag 19). Afgørelsen indbringes for Retten i Nykøbing Falster, men hæ-ves før hovedforhandlingen.
Sagen om anbringelse uden for hjemmet blev behandlet på møde i børn- og ungeudvalget den 24. oktober 2023, hvor der træffes afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke iht. Lov om Social Service § 58, stk. 1, nr.1 med en genbehandlingsfrist på 1 år. Der træffes ligeledes afgørelse om, at samværet mellem Klager (Biologisk far), Barn 1 og Barn 2 skal være overvåget iht. Lov om Social Service § 71, stk. 4, for en periode på 6 måneder. Afgørelsen blev på-klaget til Ankestyrelsen, men trukket før mødet.
Barn 1's forhold:
Barn 1 anbringes uden for hjemmet den 6. oktober 2023 ved formandsbeslut-ning, da hun er 3 dage gammel. Hun er anbragt i plejefamilie. Hun er anbragt i samme plejefamilie som Barn 2.
Barn 1 har overvåget samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hver. 4 uge.
Barn 2's forhold:
Barn 2 anbringes uden for hjemmet den 6. oktober 2023 ved formandsbeslut-ning, da han er 3 dage gammel.
Han er anbragt i samme plejefamilie som Barn 1.
Barn 2 har overvåget samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) hver. 4 uge.
Klager (Biologisk mor)s forhold:
Klager (Biologisk mor) har modtaget førtidspension siden 2008.
Særbørn:
Særbarn 1, 20 år.
Særbarn 2, 18 år, anbragt uden for hjemmet.
Særbarn 3, 13 år, bor hos sin far. Besøger Klager (Biologisk mor) i ferier og weekender.
Klager (Biologisk far)s forhold:
Klager (Biologisk far) arbejder om Stilling. Klager (Biologisk far) arbejder meget, og
han har også arbejde i weekender.
Særbørn:
Særbarn 4, 21 år.
Særbarn 5, 15 år, anbragt uden for hjemmet.
Særbarn 6, 13 år, anbragt uden for hjemmet.
Sagens oplysninger:
7
2003-01-27 Klinisk psykologisk undersøgelse om Klager (Biologisk mor), udarbejdet af aut. psykolog Person 2 (bilag 5):
Det fremgår af undersøgelsens samlede vurdering, at testresultaterne tegner et gangske klart billede af et samlet intellektuelt funktionsniveau svarende til den øverste del af debilområdet, hvilket vil sige, at Klager (Biologisk mor) må betegnes som debil i lettere grad, hvilket også vil sige begyndende åndssvag.
I erhvervsmæssig henseende demonstrerer Klager (Biologisk mor) specifikt meget små funktionsressourcer og personlighedsmæssigt fremstår hun som en immatur, meget ordinær, konformt opfattende, emotionel bleg person, der samtidig er præget af et vist anstrengt forhold til omgivelserne.
2007-11-04 Pædagogisk dækning om Klager (Biologisk mor) (bilag 6):
Under punktet Opsamling og læringsforudsætninger (dækningen side 3)
fremgår det blandt andet:
[…]
” Hendes muligheder for indlæring er nedsat på grund af svag arbejdshukom-melse, analyseproblemer og vanskeligheder med at opretholde sin koncentration i længere tid.
Tydelig trithed, manglende energi og psykiske problemer er alle faktorer, der li-geledes producerer indlæringsmæssige barrierer.
Det er særdeles svært at forestille sig, at Klager (Biologisk mor) på nuværende tidspunkt kan fungere på arbejdsmarkedet - end ikke i beskæftigelse på særlige vilkår.”
2020-00-00 Adressehistorik om Klager (Biologisk mor) (bilag 7).
2020-07-09 Dom fra Retten i Sønderborg om Klager (Biologisk far) (bilag 8):
Det fremgår, at Klager (Biologisk far) kendes skyldig i blufærdighedskrænkelse, ved den 16. marts 2019 at have krænket sin på daværende tidspunkt 10-årige dat-ters blufærdighed, og han straffes med fængsel i 40 dage.
2022-00-00 Adressehistorik om Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) (bilag 9).
2021-11-01 Underretning fra praktiserende læge, Lægehuset i By 2, om Klager (Biologisk mor) (bilag 10):
Klager (Biologisk mor) praktiserende læge underretter om, at Klager (Biologisk mor) er gravid med sit 5. barn.
2023-05-30 Journaloplysninger fra Psykiatrien, Region Syddanmark, om Klager (Biologisk far) (bilag 11):
Kommunen indhenter oplysninger fra Distriktspsykiatrisk Center i By 3, da Klager (Biologisk far) oplyser, at han har været i kontakt med psykiatrien. Under punktet Afslutningsnotat (udtalelsen side 1) fremgår det blandt andet:
” […] Han forklarer at han har det godt. Er aktuelt ved at flytte til By 4, sammen med sin nye kæreste. Har fået fast arbejde. Han forklarer, at han i for-hold til de tidligere forhold han har været i, nu er blevet mere åben og ærlig i forhold til sin nye kæreste, og har fortalt mere om sig selv. Oplever en stor ac-cept af sig selv i kæresten. Giver udtryk for, at han ikke mener han har brug for
8
yderligerer hjælp fra psykiatrisk afdeling her. Han er i forløbet på psykiatrisk af-deling blevet udredt for personlighedsforstyrrelse, på mistanke om en dyssocial personlighedsstruktur. Der er via SCID interview ikke fundet symptomer, som berettigere til en egentlig personlighedsforstyrrelses diagnose. Han scorer pri-mært på depressive personlighedstype, hvilket også svarer overens med hans sel-vusikre identitetsfølelse, og oplevelse af at føle sig forkert, i forhold til andre. Han har haft et ønske om at få taget hul på de seksuelle overgreb, som han var udsat for som barn, Udeladt. Han er udspurgt i forhold til Sygdom 1, og han fremstår med undgåelsesadfærd, flashbacks oplevelser samt ned-sat koncentration og vedvarende søvnforstyrrelse i form af indsovningsbesvær. Han har dog senere ændret sin opfattelse, af ønsket om at konfrontere sin fortid, og har fraviget dette ønske. Vi taler om at det vigtigste er, at han får styr på sit liv her og nu, og at det hvertfald er en forudsætning for, at konfrontere en trau-matisk fortid.
Han har været i behandling med tablet Delepsine Retard op til 1200 mg daglig. Oplevede en vis beroligende effekt på 600 mg, men følte sig meget sederet på 1200 mg. Er siden ophørt med behandlingen uden gener. Ligeledes har han væ-ret i behandling med tablet Mirtazapin, som han selv har seponeret efter at han havde glemt det i en 14 dages periode.
For nuværende synes hans liv at være i et stabilt leje, og der vurderes ikke at være behov for tilknytning til psykiatrisk afdeling her.
[…]
2023-06-27 Statusudtalelse om babysimulatorforløb (bilag 12): Det fremgår, at sundhedsplejersken opstarter på babysimulatorforløb i perio-den 9.-17. juni 2023. Formålet med indsatsen er at afdække Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s kompetencer i forhold til at behovsudsætte egne behov og af-læse og imødekomme simulatorens behov.
Under punktet D. 19.06. 2023. 1. dag med babysimulator (udtalelsen side 3-4) fremgår det:
” Da jeg ankommer med babysimulatoren, fortæller Klager (Biologisk mor) hun har det skidt. Hun kan mærke hendes blodtryk er højt. Hun får ikke spist som hun skal og har meget refluks med halsbrand og ubehag. Klager (Biologisk mor) kan ikke overskue at skulle stå alene med babysimulatoren, når Klager (Biologisk far) skal arbejde så meget under forløbet. Klager (Biologisk mor) synes det er meget vigtigt at samværet med datteren fra Landsdel forlø-ber godt, når det for tiden går i den rigtige retning.
Klager (Biologisk mor)s humør er dårligt og hun bliver hurtigere vred når hun stresses. Vi taler om hvordan hun bedst kan ”leve med kommunen” . For de er et vilkår og vil være det lang tid fremover. Hvordan vil det være med 2 små tvillinger som dræ-ner Klager (Biologisk mor) fuldstændig for alt energi og så samtidig have overskud til at samar-bejde med kommunen. Hvis hun med dette forløb kunne vise en lille historie om at være ”vedholden” , ville det være en sejr for hende. Dette er også hendes ønske men Klager (Biologisk mor) ønsker alligevel ikke forløbet.
Klager (Biologisk far) er presset synes han. Han vil meget gerne passe sit job og kan ikke holde fri til dette forløb.
9
Jeg støtter parret i den gode udvikling der er med Klager (Biologisk mor)s datter og synes det er vigtigt at holde fast i dette uanset hvordan forløbet med de kommende tvillinger bliver med kommunen.”
Under punktet Risikofaktorer set ud fra for-samtaler (udtalelsen side 4-5) fremgår det:
” -Klager (Biologisk mor) har en kronisk sygdom som giver hende lave blodplader og dermed meget træthed. Denne sygdom har ellers været i ro men er blusset op i gravidi-teten. Klager (Biologisk mor) negligerer at denne kan blive en udfordring også efter gravidite-ten, når de står med to små babyer.
Autoimmune sygdomme har tendens til at bryde frem under stress. Hvis træt-heden fylder meget i graviditeten og tærer på Klager (Biologisk mor)s overskud vil der være ri-siko for, at trætheden også overskygger, når der kommer tvillinger. Tvillinger vil kræve rigtig meget overskud fra forældrenes side.
-Klager (Biologisk mor)s humør kan svinge, når hun bliver stresset af samarbejdet med kommu-nen. Hvordan vil dette påvirke tvillingerne og Klager (Biologisk mor)s krop og sårbarheder.
-Klager (Biologisk far) arbejder rigtig meget og er væk mandag til fredag. Han har også ofte arbejde i weekender. Det kan blive vanskeligt for Klager (Biologisk mor) at stå alene med tvil-linger, efter Klager (Biologisk far)s barsel er slut.
-Klager (Biologisk mor) har en førtidspension grundet flere psykiske diagnoser (Sygdom 2).
-Klager (Biologisk mor) har ikke det store netværk tæt på. Det kan blive en udfordring med sparsomt netværk når hun står med tvillinger, som stiller ekstra krav til foræl-drene samt kræver overskud i netværket.
-Klager (Biologisk mor) ryger og det er svært for hende at stoppe grundet hun er stresset om-kring alt samarbejdet med kommunen.
-Klager (Biologisk mor)s krop belastes nemt. Hun måtte sygemelde sig fra fleksjob allerede kort tid efter hun blev gravid
- Klager (Biologisk mor) negligerer i samtalerne de bekymringer der er fra kommunens side om-kring hendes graviditet og parrets generelle situation. Klager (Biologisk mor) har svært ved at koble/reflektere omkring hendes nuværende problematikker ind i en hverdag med tvillinger”
2023-10-05 Notat fra kommunen om samtale med Hospital 1 (bilag 13): Hospital 1 fortæller, at det er svært for Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) at imødekomme tvillingerne og deres behov. Klager (Biologisk mor) viser ingen inter-esse i tvillingerne. Hun ønsker ikke at have dem liggende til tæt fysisk kon-takt, og hun ønsker ikke at give dem mad eller lignende. Hun henviser til smerter i forbindelse med hendes kejsersnit. Klager (Biologisk far) kan følge skema om mad, bleskrift med videre, men i mad-situationen kigger Klager (Biologisk far) ikke på børnene eller søger øjenkontakt med dem. Personalet oplever, at det er
10
svært for Klager (Biologisk far) at tilsidesætte egne behov, og han har heller ikke tvil-lingerne oppe til tæt fysisk kontakt. Personalet har skiftevis give Barn 2 og Barn 1 mad, for at sikre at de får bare lidt kontakt.
2023-10-05 Underretning fra Hospital 1 (bilag 14):
Sygehuset udtrykker bekymring for Barn 1 og Barn 2's udvikling, da de oplever, at Klager (Biologisk mor) ikke viser interesse for børnene, og at hun trods megen opfor-dring ikke ønsker at deltage i aktiviteter omkring børnene så som at give fla-ske og skifte ble. Hun ønsker heller ikke at have børnene liggende hos sig. Sy-gehuset ser, at Klager (Biologisk far) kan tage vare på børnenes behov for mad i det omfang, at han kan følge udleveret skema i forhold til tidspunkter. Han skifter også børnene. Sygehuset oplever, at Klager (Biologisk far) har vanskeligt ved at op-fylde børnenes behov for basal forældrekontakt i form af fysisk kontakt, nær-vær og kommunikation, trods gentagende vejledning. Barn 1 og Barn 2 ses lig-gende alene i vuggen bortset fra under måltiderne trods opfordring til at tage dem op og sidde med dem. Der er bekymring for, at Barn 1 og Barn 2 tilpasser sig Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)s behov, og at de derved lukker ned, hvil-ken er en alvorlig trussel for deres udvikling.
2023-10-12 Forældrehandleplan (bilag 15).
2023-11-23 Forældrekompetenceundersøgelse fra autoriseret psykolog Person 1 om Klager (Biologisk far) (bilag 16):
Undersøgelsen er udarbejdet efter henvendelse fra kommunen, som ønsker en forældrekompetenceundersøgelse med henblik på at afklare om Klager (Biologisk far) er i stand til at varetage omsorgen for sine kommende børn. Undersø-gelsen skal også indeholde en prognosevurdering med henblik på at afklare, om det kan sandsynliggøres om Klager (Biologisk far) i et nutidigt og fremtidigt per-spektiv vil være i stand til at varetage omsorgen for børnene.
Under punktet 6. Konklusion (undersøgelsen side 32-33) fremgår det blandt andet:
[…]
” Sammenfatning: Det samlede kognitive resultat i ovenstående test viser en 41-
årig mand med en HIK på:78. Resultatet indikerer alderssvarende evner inden-for Perceptuel Ræssonering, men med særlige og omfattende verbale udfordrin-ger, ligesom der ses udfordringer ift. Klager (Biologisk far)s Arbejdshukommelse og ift. hans Forarbejdningshastighed. Ud fra Klager (Biologisk far)s beretning om hans turbulente op-vækst med mange svigt og skiftende bosteder, kan resultatet lægge sig op ad, at der ikke har været ro og stabilitet i hans opvækstmiljø, til at han har kunnet ind-lære på almindelige vilkår. Der har sandsynligt været tale om et barn i en vold-som stresstilstand, hvor det har været nødvendigt for ham, konstant at have an-tennerne rettet udad, for fysisk som mentalt at ”overleve” i et omsorgssvigende miljø med blandt andet en grænseoverskridende voksenrelation. Resultatet kan således sammenkædes med en mangelfuld stimulering i det nære omsorgsmiljø, gennem de første leveår/opvækst eller/og at han undervisningsmæssigt ikke er blevet mødt i hans nærmeste indlærings- og udviklingszone. Det kan heller ikke
11
udelukkes, at der er tale om medfødte biologiske som genetiske faktorer, der der-med har svært ved at brede sig yderligere ud. Resultatet viser i sin helhed, væ-sentlige indlæringsmæssige udfordringer.
Den projektive del af undersøgelsen:
Nærværende undersøgelse indikerer, at indikerer, at Klager (Biologisk far) har væsentlige ud-fordringer i forhold til at kunne tænke og agere logisk og sammenhængende, særligt hvis/når han bliver presset udefra og dermed bliver fyldt op af midlerti-dige eller længerevarende overvældende stressorer. I de situationer kan Klager (Biologisk far) have vanskeligt ved at percipere situationer på en almindelig konventionel måde og derefter forholde sig til dem ud fra et fornuftigt rationelt potentiale. Klager (Biologisk far) ses at kunne blive så overvældet af mulige ydre pres, at han har yderst svært ved at tøjle og indre som ydre regulere sig selv. Det ses ligeså at være en udfor-dring for Klager (Biologisk far), når han skal forholde sig til mellemmenneskelige relationer og at kunne se og forstå de mentale tilstande/den særlige og komplekse interaktion der ligger bag egne og andres adfærd. I disse situationer kan der ses en særlig ulogisk tilgang/tankestil og at Klager (Biologisk far) i dette felt har særlige udfordringer i for-hold til at reflektere omkring mentale tilstande (umoden mentaliseringsevne). Der ses deri at Klager (Biologisk far)s tankerække hurtigt kan blive af en meget privat karak-ter, hvor hans slutninger på givne hændelser bliver meget privat og indforstået ud fra primært hans eget indre perspektiv. Det ses vanskeligt for ham at se ver-den med den ”andens øjne” , ud fra en nysgerrig, spejlende og indlevende til-gang.
Der ses desuden i undersøgelsens resultat en stil, hvor kapaciteten/ressourcerne til at forme dybe tætte relationer er meget begrænset. Klager (Biologisk far) befinder sig bedst, når andre mennesker befinder sig i en psykologisk armslængde fra ham selv. Det betyder, at han er mindre interesseret i det andet menneskes følelsesmæssige som personlighedsmæssige dybde; enddet ordinært ville være forventet. En så-dan interpersonel begrænsning i hans personlighedsstruktur, kan nemt afsted-komme en noget overfladisk kontakt stil, hvor han ikke bruger flere ressourcer end allerhøjst nødvendigt, i relationen/interaktion med den anden. For at Klager (Biologisk far) kan holde den psykologiske distance, ses han at tilvælge en overfladisk og glat forholdelsesstil til den anden, hvor han, hvis det er ham muligt, hellere ta-ger ”Tyren i halen” fremfor ”Tyren i hornene” , da han ikke har relevante strate-gier og evner til at arbejde med og være i nære relationer og deri kunne løsne op for mulige divergenser på en sober og fornuftig måde.
Klager (Biologisk far) ses at befinde sig bedst i sine egne veldefinerede rammer, hvor han helst undgår uplanlagte begivenheder/situationer i sit liv, som han vel at mærke ikke selv har kontrol over. Han har brug for selv at skabe overblikket og bevare kon-trollen og således selv etablere det ”simple liv” i sin dagligdag. Han ses at have svært ved, at andre tager styringen og/eller prøver at rammesætte ham, dertil er han for meget ”sig selv nok” . Det betyder også, at han har svært ved at tilpasse sig sociale forandringer, hvor andre har skabt rammen. Undersøgelsen viser af-slutningsvis, at Klager (Biologisk far) gerne simplificere selv komplekse problemstillinger, som han selv har skabt. Han ses i sådanne situationer gerne at ”tale ting ned” , eller omskrive det der er hændt, muligvis så han bedre kan overskue og bevare
12
overblikket. Det vurderes at denne stil, altid har tilfaldet Klager (Biologisk far) bedst, men det er muligt, at den er blevet yderligere cementeret gennem hans generelle rodløse og turbulente liv.”
Under punktet 7. Psykologisk vurdering i forhold til undersøgelsens formål (undersøgelsen side 33- 36) fremgår det:
” Undertegnedes psykologiske vurdering er funderet i det forlagte sagsmateriale fra Kommune 1 og nærværende psykologiske undersøgelsesresultater. Det samlede resultat viser, at Klager (Biologisk far) har haft en voldsom ustabil opvækst med mange omsorgsmæssige svigt, seksuelle krænkelser fra en nær omsorgsperson og undervejs flere skiftende botilbud. Der er ingen tvivl om at Klager (Biologisk far)s følelses-mæssige erfaringsgrundlag har været afstumpet, og han dermed ikke i tilstræk-kelig grad har haft mulighed for at udvikle gode-nok sociale, personlighedsmæs-sige og følelsesmæssige kompetencer, da tid var.
Nærværende undersøgelse indikerer, at Klager (Biologisk far) i dag er en praktisk tonet mand, der ikke har de store refleksioner ift. hverken sit eget følelsesliv, sine handlinger eller andres følelsesmæssige liv og behov. Det ses i undersøgelsen, at ting nemt kan ske og udvikles i en ugunstig retning i Klager (Biologisk far)s liv, blandt andet grundet, at situationer ikke genovervejes en ekstra gang og han ikke kan perspektivere ud fra forskellige positioner/vinkler. Det ses i det kognitive testresultat, at Klager (Biologisk far) har et kognitivt niveau der ligger en del under det alderssvarende, hvilket blandt andet indikerer, væsentlige vanskeligheder ift. hvordan han forstår at re-flektere ift. sin omverden – derunder andre mennesker. Dette deficit bør medtænkes ift. hans evne til at kunne reflektere dybere over både sig selv og an-dre. Når Klager (Biologisk far) desuden italesætter grænseoverskridende hændelsesforløb, som han selv har begået, ses der en afstandtagende og ligegyldighed ift. den anden parts følelsesliv. Klager (Biologisk far) ses mere at blive berørt på egne vegne, end han reflekte-rer over den andens perspektiv. Derved bliver hans tankesæt (for den ude-frakommende) noget ulogisk tonet og bizart. Klager (Biologisk far) fokus ses dermed primært at være rettet på egne umiddelbare selvcentreret behov og ønsker, hvorfor han følelsesmæssigt ses at være svært udfordret.
Som undersøgelsesmaterialet og det medfølgende materiale indikerer, er der tale om en umoden refleksiv funktionsevne og ligeså en fattig tonet mentaliserings evne. Det vurderes ikke muligt for Klager (Biologisk far) at brede sin indre som ydre forståelse og indlevelse ift. andre mennesker mere ud. Disse evner ses at være fastlåste fra et meget tidligt egocentrisk udviklingstrin, hvorfor det ikke vurderes muligt at udvikle dem nævneværdigt fremadrettet. Hvilket både lægger sig op ad det tidli-gere undersøgelsesmateriale, der blev udarbejdet af Person 3, Autoriseret psykolog, dateret 11.08.1995, men som også lægger sig op ad senere materiale. Det fremgår af det tidlige materiale at: ”Klager (Biologisk far)s maskuline kønsidentitet er sik-ker, men personlighedens grænser er svage og uskarpe. Hans handlekraft er me-get begrænset, jeg bevidstheden er svigtende og motivationssystemet er primi-tivt. Forsvarsmekanismerne er umodne, men forholdsvis stærke og i stand til at afvise og fortrænge alt, der ikke passer med personlighedens grundlæggende be-hov for fred og frihed, for krav og besvær” . Desuden beskrives at Klager (Biologisk far) ikke har nogle positive definerede mål og at han mod skuffelser og fortræd ikke har
13
andet forsvar end glemsel: ”Til gengæld er dette forsvar så stærkt, at han kan forvrænge virkeligheden til ukendelighed uden at opdage det. Over-jeg funktio-ner spiller ingen rolle og ses ikke gennem testningen. Det konkluderes på test-ningen, at Klager (Biologisk far) er et tidligt frustreret barn” .
Ved materiale, udarbejdet af Person 4, nogle år efter, dateret d.10.03.1997, fremgår det at: ”Det drejer sig om Klager (Biologisk far) på 15 år, der siden 1989 har boet på Bosted 1, som følge af en årrække med meget alvorlige og trau-matiske omsorgssvigt fra sin biologiske mor og dennes daværende mand. Det fremgår at Klager (Biologisk far) forud for anbringelsen var anbragt til observation af flere omgange på Bosted 2, såvel som følge af fysiske mishandlinger, og som følge af incest. Bosted 2 har på intet tidspunkt anbefalet at Klager (Biologisk far) skulle forsøges hjemgivet. De har tværtimod frarådet dette, idet der var tale om meget graverende omsorgssvigt, med voldsomme følger. Det fremgår at Klager (Biologisk far) gen-nem de seneste år, i takt med at han er kommet i puberteten, har været inde i en kontinuerlig negativ udvikling. Det beskrives, at han er blevet mere og mere fø-lelsesmæssig afstumpet, ligesom han har udviklet en noget overdreven selvople-velse, der sætter ham i stand til at mene, at han er hævet over regler og aftaler. Både ift. det praktiske som det adfærdsmæssige område. Der ses udviklet en ky-nisme og følelsesmæssig kulde, som han især bruger til afstraffelse af sine omgi-velser, når de stiller krav og/eller lægger forhindringer i vejen for hvad han lige nu har lyst til at gøre. Desuden fremgår det, at Klager (Biologisk far)s seksuelle adfærd er om muligt blevet endnu mere påfaldende end tidligere. Det opleves at han er meget grænseoverskridende i enhver henseende, og da han ej heller på andre områder er i besiddelse af situationsfornemmelse/reel selvoplevelse, kan man frygte at hans optagethed af hans seksualitet – og hans ditto adfærd – kan bringe ham ud i nogle groteske situationer, hvor det nemt vil kunne afstedkomme uoverskuelige følger for de personer, der bliver ofre. Det fremgår at i forlængelse af ovenstå-ende, har Klager (Biologisk far) et meget voldsomt temperament og at han bruger det uhen-sigtsmæssigt i mange situationer, så der i kølvandet på hans adfærd kan opstå vold og hærværk. Det vurderes fra ovenståendes fagpersons side, at Klager (Biologisk far) ikke er i stand til at klare sin færden uden en kraftig styring af ”et stort over-jeg” , i skikkelse af vedholdende voksne. Hvis der slækkes på støtte og styring overskri-der Klager (Biologisk far) alle grænser, med et kedeligt resultat til følge” .
Det vurderes, at der er tale om et yderst bekymrende materiale. Sammenholdt med nærværende undersøgelse, der viser en person, der i sin personligheds-struktur ses med overdrevne egocentriske og kontrære træk, hvor der ikke ses megen energi til positiv interaktion med omverden og hvor han ses at være ud-fordret i etablering af et rummeligt, favnende og fleksibelt livssyn, vurderes Klager (Biologisk far) ikke at kunne etablere et sundt udviklingsmiljø for sine to børn. Det vurde-res, at Klager (Biologisk far) kontinuerligt befinder sig på en knivsæg af enten at være nølende og på den anden side at være vredladent tonet eller/og selvhævdende, hvor en vis grad af utilregnelighed også ses at være til stede i hans personlighed. Det be-tyder, at den stil som Klager (Biologisk far) primært benytter sig af, kan fremstå mere eller mindre uansvarlig, obstruktiv eller/og intolerant over for andre. En sådan både umoden, vranten og stædig tilgang kan afføde, at hans strategier til at løsne op for mulige divergenser/uenigheder, som han undervejs involverer sig i, er yderst
14
fåtallige. Undersøgelsens samlede resultat viser, at Klager (Biologisk far) faktisk også er ligeg-lad med det pågældende ”out-come” . Det er ikke der, han har sit fokus. Hans primære omdrejningspunkt ses at være egne behov og ligeså et fokus på, om han selv bliver nedværdiget eller uretfærdigt behandlet af andre. Klager (Biologisk far) har deri en meget tung og sorgfuld bagage at bære rundt på, qua de overgreb – fysisk som psykisk – han selv har været udsat for. Der er således tale om et menneske, der ikke selv har fået den rette omsorg og ikke selv er blevet skærmet for overgreb og voldsomt ubehag, da tid var. Det har afstedkommet, at Klager (Biologisk far) har udviklet en intolerant og ringeagtende personlighedsstruktur, der ikke har så meget tilovers for omverdenen. Et muligt misantropisk livssyn sammenkoblet med en afvi-gende personlighedsstruktur.
M ed materiale udarbejdet af Person 5, dommer, retten i Sønderborg, da-teret d.09.07.2020 fremgår det, at Klager (Biologisk far) er tiltalt for overtrædelse af straffe-lovens § 232, stk. 1 – blufærdighedskrænkelse: ”Ved den 16. marts 2019 om ef-termiddagen på Adresse i By 1 at krænket sin på daværende tidspunkt 10-årige datter, XXX, blufærdighed, idet tiltalte med en hånd befølte hende på brysterne inde under blusen, og 2 gange befølte hende i skridtet inde under trusserne samt 2 gange befølte hende på numsen inde under bukserne” . Det fremgår at Klager (Biologisk far) nægter sig skyldig. Straffen fastsættes til 40 dage i fængsel.
Der ses i ovenstående materiale og ligeså i undersøgelsens resultat, at Klager (Biologisk far) besidder en udisciplineret indre forestillingsverden, der er sammensat af illuso-riske tanker om ham selv og et adfærdsmønster, der konstant kan bevæge sig på ”kanten” . Klager (Biologisk far) ses i minimal grad at være hæmmet af den objektive virkelig-hed og han ses, til tider, at omforme/omstrukturere de faktiske forhold, muligvis så han psykologisk bedre kan bære de overgreb og den vanære han selv har været udsat for gennem sin opvækst. Klager (Biologisk far) ses i ovenstående adfærd at være uan-fægtet, når han fortæller om, at han ikke ser sine ældre børn i dag og ligeledes grunden dertil. Han ses mere, om end ikke udbredt, at blive påvirket af at tale om sig selv og det han selv har været udsat for. Klager (Biologisk far) ses at være følelsesmæs-sigt stækket og der ses en problematisk ureguleret og vredladen adfærd, der pludselig kan komme i spil, da Klager (Biologisk far) ikke har modne evner til at kunne regu-lere sig selv, hverken på den indre som ydre scene. Ovenstående personligheds-mønster vurderes at være en medvirkende faktor til hans fortløbende grænse-overskridende adfærd, da Klager (Biologisk far)s selvreguleringskompetencer ikke ses at være relevant udviklet.
Det vurderes desuden, at Klager (Biologisk far) ikke har indøvet evner til at kunne konse-kvensberegne ift. handlinger og generel adfærd – hvilket særligt ses i det medføl-gende materiale. Det vurderes, at Klager (Biologisk far) dermed ikke har formået og magter, at agere med rettidig omhu og han også nemt bliver en del af problematiske relatio-ner, hvor han også selv er en væsentlig medskaber til konflikt. Den rettidige omhu ses heller ikke at have været i spil ift. hans større børns udvikling og be-hov for et stimulerende og kongruent opvækstmiljø. Klager (Biologisk far) ses ikke at have for-mået at være en stabil og omsorgsfuld karavanefører, der har kunnet tilgodese
15
de ældre børns trivsel på en god, sund og betryggende måde – om end at han sandsynligvis har haft de bedste intentioner.
Det vurderes, at det er yderst påkrævet, at hvis der skal etableres samvær mel-lem Klager (Biologisk far) og tvillingerne, at Klager (Biologisk far) intensivt pædagogisk støttes og overvå-ges i disse. Målet i dette tiltag er at Klager (Biologisk far)s strategier i interaktionen med bør-nene støttes, så der ikke sker for mange brud i deres indbyrdes interaktion og at skærme børnene for mulig grænseoverskridende adfærd fra Klager (Biologisk far)s side. Det vurderes desuden relevant, at Klager (Biologisk far) tilbydes psykologiske samtaler til at bear-bejde de overgreb han selv har været udsat for gennem sin opvækst, hvis/når han har fået ro i sit eget nuværende liv. Om end det kan være yderst tvivlsomt, om han kan profitere af et sådan psykologisk forløb, grundet de omfattende kog-nitive udfordringer, den følelsesmæssige knaphed og til tider afstumpet tilgang til andre mennesker der fremkommer i nærværende undersøgelse.
Prognosevurdering: Det vurderes, ud fra ovenstående sagsmateriale og nærvæ-rende psykologiske undersøgelse, at Klager (Biologisk far) ikke indenfor en relevant tidshori-sont, i et nutidigt eller i et fremtidigt perspektiv, vil være i stand til at varetage en god-nok omsorgsfunktion i forhold til sine to små nyfødte børns trivsel, sundhed, udvikling og generelle opvækst. Det vurderes deri ikke, at Klager (Biologisk far) hverken på kort eller længere sigt kan udvikle stabile, trygge og relevante foræl-dreevner, så han enten sammen med Klager (Biologisk mor), eller alene kan varetage omsorgen for børnene. Der er i ovenstående vurdering blandt andet lagt vægt på, at Klager (Biologisk far) besidder en yderst problematisk afvigende og selvstyrende personlighed og adfærd, hvor han er udfordret i at indordne sig under almindelige og gængse so-ciale normer og leveregler i et samfund. Hvilket kan være yderst skæbnesvan-gert for børnene at vokse op i.
Ud fra nærværende psykologiske undersøgelse vurderes det derfor yderst påkræ-vet, at parrets to små nyfødte børn, tilbydes at vokse op i en anden omsorgsfuld og favnende familie (plejefamilie/adoptionsfamilie), der har en bred erfaring med skrøbelige børn, hvor faderen har et problematisk følelsesmæssigt som adfærds-mæssigt sind og et kognitivt funktionsniveau der ligger meget under det alders-svarende og en barnemor der ligeså har væsentlige udfordringer på mange af sine funktionsområder. Der anbefales en familie (plejefamilie/adop-tionsfamilie) hvor de voksne er favnende, omsorgsfulde, stabile, reflekterende og forudsigelige, og som kan være en tryg stimulerende base for børnenes udvik-ling og opvækst; med vægt på at støtte deres følelsesmæssige, tilknytningsmæs-sige og kognitive udvikling. Uden et sådant tilbud om en anden stimulerende og støttende familie (plejefamilie/adoptionsfamilie) er det vurderingen, at begge børns emotionelle, relationelle, adfærdsmæssige og kognitive udvikling er svært truet.”
2023-11-23 Forældrekompetenceundersøgelse fra autoriseret psykolog Person 1 om Klager (Biologisk mor) (bilag 17):
Undersøgelsen er udarbejdet efter henvendelse fra kommunen, som ønsker en forældrekompetenceundersøgelse med henblik på at afklare om Klager (Biologisk mor) er i stand til at varetage omsorgen for sine kommende børn. Undersøgelsen
16
skal også indeholde en prognosevurdering med henblik på at afklare, om det kan sandsynliggøres om Klager (Biologisk mor) i et nutidigt og fremtidigt perspektiv vil være i stand til at varetage omsorgen for børnene.
Under punktet 6. Konklusion (undersøgelsen side 30-31) fremgår det blandt andet:
[…]
” Sammenfatning: Det samlede resultat viser en 38-årig kvinde med en HIK
på:71. Resultatet indikerer særlige og omfattende verbale udfordringer, ligesom der ses udfordringer ift. Klager (Biologisk mor)s Arbejdshukommelse. På to indeks/parameter: Perceptuel Ræssonering og Forarbejdningshastighed ses der en anelse flere res-sourcer, omend at de fortsat er under det alderssvarende. Ud fra Klager (Biologisk mor)s beret-ning om hendes egen skiftende skolegang med mobning i en del af årene og ge-nerelle turbulente opvækstforhold med mange flytninger og ustabile relationer, kan resultatet både sammenkobles med en indre stresstilstand, der har bevirket at hun ikke har haft overskud til at indlære verbalt på almindelig vis, ligesom det kan sammenkædet med en mangelfuld stimulering i det nære omsorgsmiljø, gennem hendes første leveår/opvækst eller/og at hun undervisningsmæssigt ikke er blevet mødt i hendes nærmeste indlærings- og udviklingszone. Det kan heller ikke udelukkes at være en følgevirkning af en for tidlig fødsel eller andre med-fødte biologiske som genetiske faktorer.
Den projektive del af undersøgelsen:
Undersøgelsens resultat indikerer, at Klager (Biologisk mor) på den ene side, ses at være ganske ihærdig om end at det er indenfor en meget konkret og simpel ramme hun ope-rere ud fra. Undervejs opleves hun at blive noget usikker på det, hun egentlig ser og om hun overhovedet percipere noget i nogle af tavlerne. Men når hun får sin tid, ses hun at bløde op og levere de nødvendige svar. Undersøgelsens resul-tat indikerer, at Klager (Biologisk mor) har udviklet en passiv, undgående mestringsstil (avoi-dent stil), hvor hun holder sig til en snæver kreds af mennesker, som hun på den ene side gerne vil have ”styr på” , men som hun omvendt også hurtigt kan stres-ses af og derfor kan blive vredladen i sin stil overfor – særligt hvis hun mærker for mange krav, forventninger eller pres, som hun ikke mener sig i stand til at honorere i interaktionen.
Undersøgelsen indikerer desuden, at Klager (Biologisk mor) grundlæggende plages af et lavt selvværd og en ringe grad af selvtillid, og at hun på denne baggrund til tider kan føle sig svært sårbar. Samtidig kan der skimtes en stil, hvor Klager (Biologisk mor) nemt kan projicere ubehag eller vrede ud i omgivelserne, særligt hvis noget eller nogle kommer for tæt på. Det ses, at der ikke skal meget til, før hun kan føle sig ramt på sin selvrespekt og få svært ved at moderere og modulere sin affekt og dermed forholde sig mere forstandigt, fattet og fornuftigt, til det der sker i interaktioner. Således kan hun komme til at mangle åbenhed og modtagelighed for andres holdninger og bevæggrunde. Når Klager (Biologisk mor) føler sig presset, ses en tendens til at hun nemt slipper sin indre og ydre selvkontrol (umodent indre som ydre regule-ringsevne) – hvilket bevirker, at hun nærmest bliver ført ind i en let bevægelig-hed og en noget mere stridbar stil.
17
Undersøgelsen indikerer desuden, at Klager (Biologisk mor) kan have en tendens til at misperci-pere andre mennesker og deres bevæggrunde i sociale situationer. Hvilket sand-synligvis kan være affødt af en umoden forståelse og indlevelsesevne i andre mennesker. Der ses dannelse af indre rigide og fastlåste forestillingsbilleder, der ikke nødvendigvis hænger sammen med andres opfattelse af den pågældende op-levelse eller situation. Ligesom der ses en yderst forenklet og social fattig forstå-else, hvor samspillet med andre mennesker nemt kan udvikle sig i en uheldig retning - sandsynligvis grundet, som ovenfor beskrevet, at Klager (Biologisk mor) kan fejlfor-tolke hvad der reelt og præcist foregår i interaktionens ”dans” . Klager (Biologisk mor) ses at be-finde sig bedst når tingene omkring hende er enkle og konkrete – uden unødig kompleksitet og for mange forventninger til hende som person. Med så fåtallige ressourcer i forhold til at kunne interagere socialt med andre og være nær med andre, bliver Klager (Biologisk mor)s realitetstestning sårbar og hun risikerer, at misforstå an-dres adfærd og fejlfortolke, hvad deres reelle hensigter er med det de siger, fore-stiller sig og gør. Der ses på denne baggrund en yderst umoden mentaliserings evne, hvor den ”nysgerrige forbundethed” med den anden, ikke er blevet udvik-let alderssvarende. Klager (Biologisk mor) ses nemt at blive mere optaget af sine egne behov, fremfor den andens ståsted og behov for tilfredsstillelse. På denne baggrund, og på trods af at Klager (Biologisk mor) også har en vis interesse for andre mennesker, ses hun at være begrænset i sin evne til at knytte sig til andre på en alderssvarende og lige-værdig præmisse med gensidige hensyn. Ovenstående stil kan være et evigt di-lemma for Klager (Biologisk mor), for på den ene side ses hun at være afhængig af, at have nære personer rundt om sig, der kan være der for hende og imødekomme hendes be-hov for omsorg, værdsættelse og bekræftelse. På den anden side kan Klager (Biologisk mor) op-leve det som værende yderst stressende og nærmest som et overgreb, når og hvis nogle stiller krav til hende om fx et dybere emotionelt engagement og kan, på baggrund af sin personlige sårbarhed og tilbøjelighed til at blive følelsesstyret, have svært ved at håndtere de mulige komplekse krav der kan være i interaktio-nen med andre mennesker”
Under punktet 7. Psykologisk vurdering i forhold til undersøgelsens formål (undersøgelsen side 31- 33)
” Undertegnedes psykologiske vurdering er funderet i det forlagte sagsmateriale fra Kommune 1 og nærværende psykologiske undersøgelsesresultater. Det samlede resultat viser, at Klager (Biologisk mor) har haft en ustabil opvækst med mange svigt og flytninger. Opvækstbetingelser der andsynligt har været meget stressende, turbulente og usunde for et barn at vokse op i. Når man som Klager (Biologisk mor) er opvokset i miljøer, hvor moderens følelsesmæssige som adfærdsmæssige adfærd har været yderst forvirrende og uforudsigelige, blandt andet grundet et alkohol for-brug/misbrug og muligvis en psykisk uligevægt og der dermed - i Klager (Biologisk mor)s og hendes mors indbyrdes relation - ikke har været etableret en sund reguleret rytme af blandt andet forudsigelighed, tryghed og tydelige grænser, kan det ikke undgås at Klager (Biologisk mor) har prøvet at skærme sig selv og gøre brug af forskellige for-svarsmekanismer, for at kunne magte det, hun er blevet budt. Når et barn stres-ses i relation med dets primære omsorgsperson, kan det have en væsentlig ind-flydelse på hvordan hendes egne tilknytningsmønstre/strategier har formået at blive udviklet. En sådan ureguleret rytme mellem Klager (Biologisk mor) og hendes mor, hvor der bliver fortalt frem, at der undervejs har været mange brud i deres indbyrdes
18
relation, har sandsynligvis medført at Klager (Biologisk mor) ikke selv har opøvet relevante ev-ner til at tilknytte sig. Ikke at hun ikke gerne vil, men hun søger mere mod egne følelser og behov, end hun kan favne og skærme den anden, hvilket sandsynlig-gøre en tilknytningsproblematik. Hun har sandsynligvis ikke kunne spejle sig i en sund karavanefører - i relationen med moderen. Klager (Biologisk mor) fortæller selv at rol-lerne i deres indbyrdes relation var byttet om og at det, blandt andet var hendes opgave at sørger for søsteren. Det er muligt, at Klager (Biologisk mor) har haft rolige perioder i sin opvækst, når hun var sammen med sine morforældre, men det ses ikke at have kunnet veje op mod den stress, det neurologiske ubehag, hun undervejs har fået dybt implementeret i sit nervesystem og som fortsat ses i dag (Sygdom 2).
Det fremgår ved Pædagogisk afdækning & beskrivelse af læringsforudsætnin-ger, udarbejdet af Person 6, dateret d.04.11.2007, at: ”Klager (Biologisk mor) har en lidt sky, usikker attitude. Hendes muligheder for læring er nedsat grundet svag ar-bejdshukommelse, analyseproblemer og vanskeligheder med at opretholde sin koncentration i længere tid. Tydelig træthed, manglende energi og psykiske pro-blemer er alle faktorer, der ligeledes producerer indlæringsmæssige barrierer. Det anses at være usandsynligt svært for Klager (Biologisk mor) at være på arbejdsmarkedet, end ikke i beskæftigelse på særlige vilkår. Der fremgår følgende: ”Hun har tyde-ligvis svært ved at organisere sin tilværelse og de uddannelses – og arbejdsrela-terede vanskeligheder skal findes på det psykiske- og personlighedsmæssige plan. Hun har reelt svært ved at omgås andre mennesker, hun bliver angst og panisk, hvis hun skal være sammen med mange mennesker, hun bliver let irriteret og er ikke nogen imødekommende og kommunikerende person. Hendes handicap vir-ker massivt og det vil ikke være rimeligt at stille hende over for de krav, hun ikke kan honorere. Hun har hverken ressourcer eller fremtræden til at begå sig på arbejdsmarkedet. Klager (Biologisk mor) har behov for et fast forsørgelsesgrundlag, hvor det er svært at øjne andre muligheder end tilkendelse af førtidspension” . Ved Statu-sattest fra Person 7, overlæge, Hospital 2, rekvireret af Jobcenter, By 1, dateret d.21.04.2008 fremgår der følgende: ”Klager (Biologisk mor) er kendt i ovenstående regi siden d.12.06.2007. Hun har fået tildelt Diagnose. Der nævnes et omskifteligt forløb med mange flytninger og skoleskift gennem hendes barndom samt at hun skole-mæssigt har klaret sig dårligt i skolen, og at hun heller ikke har kunnet klare at være på arbejdsmarked. Hun har to børn der er anbragt udenfor hjemmet. Hun har ligeledes været gravid i den periode hun har været tilknyttet DPC, men aborterede. Det fremgår at Klager (Biologisk mor) har været i behandling med Citalopram og Seroquel. Det fremgår at det kan konkluderes at Klager (Biologisk mor) er meget dårligt begavet og at hun slet ikke har ressourcer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Tilstanden er blivende, og der er ikke nogen behandlingsmuligheder” .
Ligeledes ses der ved materiale udarbejdet af Jobcenter Kommune 2, Person 8, sagsbehandler, dateret d.15.05.2008, ift. rejsning af sag om før-tidspension: ”Det vurderes at der ikke findes tilbud i den sociale lovgivning, der kan bringe eller fastholde pgl. i et ordinært arbejde på det ordinære arbejdsmar-ked. Det vurderes at de ressourcer pgl. har, bruges på at få hendes dagligdag til at fungerer. Det vurderes, at der ikke er mulighed for, at pgl. vil kunne udvikle
19
yderligere ressourcer, der kan bringe hende i nærheden af arbejdsmarkedet. Det fremgår at ud fra de udtalelser der foreligger, vurderes det, at pgl. funktionsni-veau ligger i debilområdet, og at hun vurderes til at være begyndende åndssvag. Det vurderes at være åbenbart formålsløst at forsøge at få hende ind på arbejds-markedet, idet pgl. har meget få funktionsressourcer” . Når man, som det frem-går af ovenstående sagsakter, har fået tildelt Diagnose” og man desuden har et funktionsniveau der ligger i de-bilområdet, kan det ikke undgås både at påvirke den måde Klager (Biologisk mor) percipere an-dre mennesker og situationer på, og ligeså den måde hun socialiserer sig med andre på. Hun udtaler selv, at det ikke er nemt for hende at være social og at hun fx nemt kommer i konflikt med sin familie, ligesom hun er en person, der er meget stædig i sit udtryk og i sin omgang med andre og hvis nogle siger hende imod, kan hun nemt komme i affekt. Undersøgelsen indikerer, ud over denne form for ustabilitet, ligeså et menneske, der nemt kan blive ”sortseer” – som Klager (Biologisk mor) selv udtrykker det. Hendes depressive tanker og hendes sygdomsangst ses at have fulgt hende i mange år og ses fortsat at være massivt til stede. Der ses deri manglende energi, gejst og et minimalt overskud til andet end det absolut nødvendige ift. egne behov. Ligesom der i undersøgelsen ses væsentlige udfor-dringer i forhold til hende refleksive funktionsevne og mentaliserings evne. Samlet vurderes ovenstående at have en væsentlig indflydelse på, hvordan Klager (Biologisk mor) vil evne og magte at imødekomme, favne og forstå sine børn.
Da hun desuden nemt overvældes af sanseindtryk fra sine omgivelser, vurderes det at være yderst stressende både for Klager (Biologisk mor), men særligt for hendes børn at være i en tæt og nær kontakt med Klager (Biologisk mor), hvis indre system nemt påvirkes nega-tivt af det uforudsigelige og krævende, som det lille barn jo også er. Det vurde-res grundet ovenstående faktorer, at Klager (Biologisk mor) ikke selv har udviklet modne indre billeder af følelsesmæssige samspil, tilknytningsmønstre, forbundethed og gensi-dighed på et sundt og videreførende grundlag, så hun således kan give sunde og relevante egenskaber videre til sine egne børn. Det ses udfordrende for hende at reflektere relevant over egne evner, både i et tilbageskuende perspektiv, i relation til nuet samt i forhold til et fremadrettet perspektiv, samt sammenkoble disse. Klager (Biologisk mor) medtænker således ikke, at hun har tre ældre børn, hvor hun kun har sporadisk fysisk kontakt med det ene barn og de andre to er fjernet fra hjemmet og grunden dertil. Der ses således en særlig mangelfuld konsekvensberegning, hvilket bør forstås ud fra hendes svære kognitive udfordringer, personlige pro-blemstillinger samt en mulig forstyrrelse i hendes tilknytningsstrategier, der har affødt en yderst smal forståelse og indlevelse i hendes omverden.
Prognosevurdering: Det vurderes at være sandsynliggjort i undersøgelsen, at Klager (Biologisk mor)s forældrekompetencer generelt fremstår svært umodne, deri uforudsige-lige, ulogiske og væsentlige usunde for et barn, at vokse op med. Sandsynlighe-den for at Klager (Biologisk mor) kan opøve andre strategier og på kort eller længere sigt være den primære omsorgsgiver for parrets børn, enten alene eller sammen med Klager (Biologisk far), vurderes ikke at være en reel option. Dertil er Klager (Biologisk mor)s generelle personlig-hedsmæssige, kognitive, sociale og følelsesmæssige evner for umodne og proble-matisk ustabile/svingende. Det vurderes dermed ikke som en mulighed at parret kan støtte eller kompensere for hinanden i deres forældreskab. Ud fra nærvæ-
20
rende psykologiske undersøgelse vurderes det derfor yderst påkrævet, at parrets børn tilbydes at vokse op i et andet omsorgsfuldt og favnende familiemiljø (pleje-familie/adoptionsfamilie), der har en bred erfaring med skrøbelige børn, hvor moderen har en ”Diagnose” og et funktions-niveau der ligger i debilområdet, og hvor barnefar ligeså har sine kognitive som følelsesmæssige svære udfordringer. Der anbefales et stabilt omsorgsmiljø (ple-jefamilie/adoptionsfamilie), hvor de voksne er favnende, omsorgsfulde, kongru-ente, reflekterende og forudsigelige, og som kan være en tryg stimulerende base for børnenes udvikling og opvækst; med vægt på at støtte deres følelsesmæssige, tilknytningsmæssige og kognitive udvikling. Uden et sådant tilbud om en sti-mulerende og støttende plejefamilie (adoptionsfamilie) er det vurderingen, at begge børns emotionelle, relationelle og kognitive udvikling er svært truet.”
2023-11-23 Statusudtalelse om babypakke (bilag 18):
Formålet med henvisning til babypakke før fødsel er at støtte, rådgive og vej-lede Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i deres kommende forældrerolle, samt at bidrage med faglige observationer og beskrivelser af parret i relation til dette, hvilket vil indgå i den samlede vurdering af den videre støtte til parret og de-res endnu ufødte børn.
Under punktet Faglig vurdering (udtalelsen side 4) fremgår det:
” I forhold til at støtte og rådgive forældrene i deres kommende roller. Så kan begge ikke forstå, hvorfor deres tidligere historik spænder ben for dem i dag og at de begge er forældre, så det forstår de ikke, at vi skal hjælpe dem. Hvis der bliver spurgt ind til bekymringer i forhold til at bliver forældre, så går det mest på, at de ikke ved hvad rådgiver beslutter og dermed ikke rigtig kan forholde sig til det.
Det er meget bekymrende, at Klager (Biologisk mor)s overskud pt er så lille og at det er svært bare at komme ud at trække frisk luft, og at hun ofte føler, hun bare er alene hjemme. Det er svært at sige, hvordan Klager (Biologisk mor) ville kunne have overskud til to små babyer, når vi i denne periode kun har set hende på sofaen og oftest meget træt. Dette er italesat, men Klager (Biologisk mor) fortæller at det tager hun som det kommer. Vi kan være bekymret for om Klager (Biologisk mor)s overskud bliver bedre, efter hun har født, da det pt er bekymrende, at hun ikke kan gøre så meget andet end at ligge i so-faen.
Det er vores faglige vurdering, at det på nuværende tidspunkt er svært at vur-dere hvorvidt forældrene ville kunne tilgodese babyernes behov frem for deres egne. Desuden har det været svært for forældrene at tale om det at have en baby, da de undervejs har sagt, de ikke ved hvad kommunen beslutter og derfor er det svært at tale om en hverdag og stimulering af babyerne.
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har købt mange ting i forhold til den kommende familieforø-gelse.
21
Klager (Biologisk mor) har på det sidste virket til at synes det er spild at tid vi kommer, da hun ikke har noget nyt at fortælle og hun synes der er mange ind over hendes gravi-ditet.
De sagde ”Nej” til babysimulator, da det virkede for urealistisk for dem og da Klager (Biologisk far), mente, at Klager (Biologisk mor) skulle stå alene med det også.
Vi kan være i tvivl om, hvorvidt de kommende forældre ved, hvad det kræver at stimulere én baby, da Klager (Biologisk mor) selv har udtalt, at hun kunne bruge hjælp til at sti-mulere babyen og især kan vi være bekymrede når det er tvillinger.”
2023-12-05 Notat fra kommunen om partshøring af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) (bilag 20):
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) ønsker ikke at give samtykke til adoption.
2023-12-05 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 1 (bilag 21): Det beskrives, at Barn 1 fødes 3 uger for tidligt ved akut kejsersnit. Hun har et alderssvarende søvnmønster. Barn 1 har været til screening for hoftedysplasi, som er en rutinemæssig undersøgelse, når man er tvilling. Der er også taget blodprøver grundet en eventuel arvelig sygdom hos Klager (Biologisk mor). Barn 1 er en veltilpas baby, som er nem at behovsdække. Hun er dog ikke helt så sig-nalstærk endnu, men det bliver bedre dag for dag. Øjenkontakten er over tid blevet sikker og tilfredsstillende i intensiteten og længden, hvor den fasthol-des. Hun udviser alderssvarende interesse i omgivelserne. Hun udvikler sig på alle områder aldersvarende, når man tager den lidt for tidlige fødsel i be-tragtning. ar overvåget samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i 1 time hver 4. uge. Plejeforældrene deltager som tryghedspersoner. Der har været iværksat ekstra samvær i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompeten-ceundersøgelsen. Barn 1 fremstår under samværene lidt emotionel flad og til-bagetrukken. Det ser ud som om der er et mønster i, at hun lukker øjnene og falder hen i søvnen, når hun ikke kan rumme mere. Barn 1 har umiddelbart ingen reaktioner i dagene efter samvær. Det er udelukkende i forbindelse med samvær, at der observeres, at Barn 1 trækker sig ind i sig selv.
2024-01-05 Beskrivelse om samvær mellem Barn 2 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent (bilag 22):
Det fremgår, at Barn 2 observeres til tider at have lukkede øjne. Om han sover eller lukker omgivelserne ude er svært for konsulenten at vurdere. Han reage-rer ind imellem ved at blive urolig. Plejeforældre må ind imellem tage over og holde Barn 2, indtil han har fundet lidt ro. Ved de sidste samvær observeres Barn 2 at have lidt mere overskud i kontakten til både Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor). Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) modtager som oftest vejledning både før og efter samvær. De tager imod det, som konsulenten har observeret under samværet og har brug for at tale med dem om, og de forsøger efterfølgende at handle på det i samværet med Barn 2.
22
2024-01-05 Beskrivelse om samvær mellem Barn 1 og Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far)
Klager (Biologisk far) fra samværskonsulent (bilag 23):
Det fremgår, at Barn 1 observeres til tider at have lukkede øjne. Om hun sover eller lukker omgivelserne ude er svært for konsulenten at vurdere. Hun reage-rer ind imellem ved at blive urolig. Plejeforældre må ind imellem holde hende, indtil hun har fundet lidt ro. Ved de sidste samvær observeres Barn 1 til at have lidt mere overskud i kontakten til både Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor). Klager (Biologisk far) og Klager (Biologisk mor) modtager som oftest vejledning både før og efter samvær. De tager imod det, som konsulenten har observeret under samværet og har brug for at tale med dem om, og de forsøger efterfølgende at handle på det i samværet med Barn 1.
2024-01-05 Børnesamtaler med Barn 2 og Barn 1 (bilag 24).
2024-01-08 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 2 (bilag 25): Det beskrives, at Barn 2 fødes 3 uger for tidligt ved akut kejsersnit. Han har et alderssvarende søvnmønster. Barn 2 har været til screening for hoftedysplasi, som er en rutinemæssig undersøgelse, når man er tvilling. Der er også taget blodprøver grundet en eventuel arvelig sygdom hos Klager (Biologisk mor). Barn 2 har de første 4 uger spændinger i nakken, og han kommer til kiropraktor, hvilket efter 5 behandlinger løsner op. Barn 2 viser ingen tegn på smerte længere, men han har fortsat sit hoved primært orienteret mod højre. Plejefamilien tilgår ham meget fra venstre side, så hans smidighed trænes. Barn 2 vurderes af sund-hedsplejerske og plejefamilie som en fysisk sund og rask dreng, der udvikler sig motorisk aldersvarende. Han er en veltilpas baby, som er nem at behovs-dække. Han er en signal stærk dreng. Han øjenkontakt er over tid blevet sik-ker og tilfredsstillende i intensitet og i længden, som den fastholdes. Han har overvåget samvær med Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) i 1 time hver 4. uge. Plejeforældrene deltager som tryghedspersoner. Der har været iværksat ekstra samvær i forbindelse med udarbejdelse af forældrekompetenceundersøgelsen. Han fremstår under samvær årvågen og lidt hektisk i sit nervesystem, som kommer til udtryk gennem kropslig uro. Han har et øget tryghedsbehov efter samvær, og han har et døgns tid efter samvær behov for at være meget på arm og mærke fysisk kontakt.
2024-01-08 Børnefaglige undersøgelser om Barn 1 og Barn 2 (bilag 27 og 28).
2024-01-08 Handleplan om Barn 1 (bilag 29).
2024-01-09 Handleplan om Barn 2 (bilag 30).
2024-01-09 Udskrift om forældremyndighed (bilag 31).
Protokoludskrift fra børn og unge-udvalgsmødet, indeholdende forvaltnin-
gens indstilling og sagsfremstilling (bilag 32):
Børn og unge-udvalget i Kommune 1 træffer den 17. januar 2024 afgø-relse om indstilling til adoption uden samtykke.
23
2024-02-00 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 2 (bilag 33): Det beskrives, at Barn 2 har et regelmæssigt søvnmønster, og han sover nu nat-ten igennem i 10-12 timer. Han har været til ergoterapeut to gange for at af-hjælpe de sidste spændinger, han fortsat var lidt præget af. Det har hjulpet, og der observeres ingen stivhed længere, og han kan nu bevæge hovedet frit til begge sider. Han vurderes af sundhedsplejerske og plejefamilie som en fysisk sund og rask dreng, der udvikler sig motorisk aldersvarende. Han trives, og han er en veltilfreds og meget smilende dreng, der er opsøgende på stimuli og kontakt. Hans øjenkontakt er nu helt sikker, intens og reflekterende. Han re-sponderer med kontaktsmil, og han kan også selv invitere til kontakt i form af lyde. Han er lidt sensitiv i forhold til høje lyde, og han kan reagere med en an-spændt krop. Han kan hurtigt beroliges, og han bryder ikke i gråd. Han udvi-ser aldersvarende interesse i omgivelserne, og han følger med i både personer og ting, der sker omkring ham. Han slår, griber og holder fast i legetøj, og han har en begyndende bevidsthed om egne bevægelser, og at de kan bruges til eksempelvis af få legetøj til at bevæge sig. Hans lyde og gråd er nu mere diffe-rentierede alt afhængig af, om han er sulten, eller det er øvrige behov. Han er signalstærk på alle behov, men meget tydelig når han mærker sult. Han re-sponderer fortsat hurtigt, når behovet dækkes, og han fremstår veltilpas. Han udvikler sig på alle områder aldersvarende, når man tager den lidt for tidlige fødsel i betragtning. Han har fortsat et øget tryghedsbehov efter samvær, og han har lidt vanskeligt ved at overgive sig til søvnen. Om natten har han be-hov for fysisk kontakt efter samvær.
2024-02-00 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 1 (bilag 34): Det beskrives, at Barn 1 har et søvnmønster, der umiddelbart dækker hendes behov. Hun sover ind imellem natten igen, men skal oftest have en sutteflaske midt på natten, men hun falder hurtigt i søvn igen. Der er taget blodprøver grundet en eventuel arvelig sygdom hos Klager (Biologisk mor), og der er kommet svar, og der er intet påfaldende fundet i prøverne. Der er fulgt op på blodpro-centen, som blev konstateret under normen, og den er nu også normal. Barn 1's immunforsvar virker ikke så stærkt, og hun har haft en del forkølelser.
Hun vurderes af sundhedsplejerske og plejefamilie, bortset fra de mange for-kølelser, som en fysisk sund og rask pige. Hun er en glad og veltilpas baby, der er nem at behovsdække, men hun er fortsat lidt stille i hendes kalden på behovsopfyldelse, så plejeforældrene er meget opmærksomme på, at give hende det de ved, hun har behov for. Øjenkontakten er intens og sikker. Hun påkalder sig opmærksomhed, og hun er inviterende i kontakten. Hun pludrer meget, og hun bruger sin stemme i mødeøjeblikkende med plejeforældrene.
Hun er blevet bevidst om, at hendes smil er et virkemiddel, og hun er meget
aktiv i interaktionen. Hun er begyndt at grine, og hun pludrer med stor diffe-rentiering i både lyd og styrke. Hun udviser aldersvarende interesse i omgi-velserne, og hun følger med i både personer og ting, der sker omkring hende. Hun er meget optaget af farver og former, og ting der bevæger sig. Hun bevæ-
ger hele kroppen, og hendes vejrtrækning indikerer, når hun er ivrig i forhold til det hun ser, eksempelvis hendes uro over sengen. Hun har fået øje på sine egne hænder, og hun kan i lang tid ad gangen se med stor intensitet på dem, imens de bevæger sig. Hun udvikler sig følelsesmæssigt aldersvarende, men
24
hun skal stimuleres og støttes lidt i det grovmotoriske. Den lille grovmotori-ske forsinkelse, kan umiddelbart tilskrives den for tidlige fødsel. Ved samvæ-ret i januar er der vikar på til det overvågede samvær. Det påvirker Barn 1, og Klager (Biologisk mor) har vanskeligt ved, at lade sig guide af vikaren. Person (familierelation) vil ikke aflevere Barn 1 til plejeforældrene, når hun græder, og Barn 1 når at blive urolig og fremstår stresset. Samværet bliver afbrudt 10 minutter før tid, da Barn 1 er utrøstelig. Det tager et døgns tid før Barn 1 igen virker rolig i sit nervesystem.
Sagens behandling i Ankestyrelsen og nye oplysninger:
Sagen bliver behandlet i Ankestyrelsen på mødet den 6. marts 2024. Sagens parter bliver underrettet om Ankestyrelsens afgørelse ved brev af 13. marts 2024 (bilag 35). Ved brev af 20. marts 2024 (bilag 36) har advokat Susse Karen Fraaby på vegne af Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) anmodet om at få Ankestyrelsens afgørelse forelagt for retten til prøvelse, hvilket er sket ved Ankestyrelsens indbringelse af sagen den 10. april 2024 til Retten i Nykøbing F. (bilag 37).
2024-02-00 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 2 (bilag 38): Det beskrives, at Barn 2 sover igennem om natten. Han er sund og velnæret og er i fin fysisk trivsel og udvikling.
Barn 2 er en energisk dreng med mod på livet. Han er opsøgende på stimuli og har en god viljestyrke. Han er som udgangspunkt veltilfreds og nem at be-hovsdække. Han er nem at aflæse. Han er god og intens i kontakten. Han in-teresserer sig for sine omgivelser. Hans sprog udvikler sig kontinuerligt. Han er fin og grovmotorisk godt med.
Barn 2 har overvåget samvær i 1 time hver 4. uge med sine forældre. Plejeforæl-drene deltager som tryghedspersoner for Barn 2.
Plejeforældrene beskriver om samværet, at Barn 2 virker veltilfreds under samværet og er på hele den time samværet er. Hvis han bliver ked af det skal plejemor overtage og trøste og så kan han komme tilbage til forældrene. Nogle gange er det tilstrækkeligt at plejemor blot nusser ham eller taler beroligende til ham imens han er hos forældrene.
Barn 2 reagerer efter samvær med øget trygheds- og søvnbehov og kan have ek-stra opvågninger om natten, der ikke kan forklares ud fra uopfyldte fysiske behov.
2024-02-00 Statusudtalelse fra plejefamilien om Barn 1 (bilag 39): Det beskrives, at Barn 1 sover igennem om natten. Hun har en veltilpas og god grundstemning. Hun er blevet mere signalstærk og mere bevidst om, at hendes behov bliver dækket, så hun kan trygt kalde på opmærksomhed både ift. basale og emotionelle behov. Hendes øjenkontakt er vedvarende og tilpas intens. Hendes motorik har udviklet sig siden seneste status i februar. Hun har fået øget interesse for omgivelser på større afstand, og følger nu med i hvad der sker med blikket 180 grader rundt.
25
Barn 1 har overvåget samvær i 1 time om ugen hver 4. uge med sine forældre. Plejeforældrene deltager som tryghedspersoner for Barn 1.
Plejeforældrene beskrives om samværet, at Barn 1 de sidste tre samvær har virket urolig og ikke har kunnet rumme at være ret meget hos forældrene.
Hun bliver meget ked af det og græder trøstesløst, indtil plejefar får hende i armene og forlader lokalet. Her falder hun gradvist til ro, men så snart de er tilbage i samværslokalet og forældrene gør antræk til at ville tage hende op, starter hun igen med at græde.
Barn 1 har reaktioner det første døgn efter samvær. Hun sover mere og et øget tryghedsbehov og har opvågninger om natten og kan her også græde.
Dette er påfaldende, da hun andre nætter sover igennem.
…”
Der er den 30. maj 2024 udarbejdet samværsbeskrivelser for samvær den 23. ja-nuar 2024, 20. februar 2024, 19. marts 2024 og 16. april 2024
Børnene er den 31. maj 2024 registreret midlertidigt placeret.
Forklaringer
Klager (Biologisk mor) har forklaret bl.a., at hendes og Klager (Biologisk far)s personlige forhold ikke har ændret sig, siden de var i Ankestyrelsen. De så sidst børnene i maj 2024. De har herefter ikke modtaget oplysninger om børnene. Hun har været i kontakt med sin egen læge og fået en henvisning til psykiatrien, men hun har endnu intet hørt fra endnu.
Hun havde en bedre kontakt med børnene ved sidste samvær. Hun ved ikke hvorfor. Hun synes ikke, at hun gør noget på en anden måde. Det føles bare na-turligt. Da hun modtog forældrekompetenceundersøgelsen åbnede det op for, at der var noget, hun kunne arbejde med. Hun kan dykke ned i sin egen barn-dom og se, om hendes udfordringer kan ligge der. Der var nogle ting i undersø-gelsen, som kom helt bag på hende. Hun har ikke haft overskud til at arbejde så meget med sig selv i forhold til de udfordringer, som er beskrevet i undersøgel-sen, da hun har været meget påvirket af denne sag. Hun ved ikke, hvor lang tid det vil tage at udvikle sig tilstrækkeligt i forhold til børnene. De har søgt om samvær med børnene i Familieretshuset.
Klager (Biologisk far) har forklaret bl.a., at deres personlige forhold ikke har æn-dret sig, siden de var i Ankestyrelsen. Han har gennemført et forløb på 6 uger på sexologisk klinik, der vurderer, at der ikke er risiko for, at han begår over-greb mod børn. De har under forløbet ikke taget hul på det misbrug, han selv har været udsat for. Klinikken har henvist til CFM, center for misbrug, som be-handler dem, der selv er blevet misbrugt. Det er efter hans opfattelse relevant at henvise ham til behandling hos CFM, men han har ikke på nuværende tids-punkt overskud til det. Denne sag har påvirket ham meget. Han kan ikke selv
26
se, at der skulle være en sammenhæng mellem det, som han selv har været ud-sat for, og de problemer han har. Han har planer om at tage forældrekompeten-ceundersøgelsen med til en psykolog for at få dennes vurdering af, hvilke om-råder han skal arbejde med, og hvordan han skal arbejde med dem. Han vil gerne udvikle sig som far. Han bliver nødt til at udvikle sig. Han ved ikke, hvad han skal starte med som det første. Det vil han lade psykologen vurdere. Det var overraskende for ham, at han havde udfordringer som forælder, så han har ikke tidligere arbejdet med at udvikle sig. De forstod det først, da de fik foræl-drekompetenceundersøgelsen.
Det sidste samvær, de havde med børnene, foregik hos plejefamilien. Der var rigtig god kontakt mellem dem og børnene. Da samværet var i familiehuset i By 5, var Barn 1 mærket af, at der skete meget nyt omkring hende. Hun gik i baglås og reagerede udadtil. Ved det sidste samvær var der smil, glade øjne og en masse snak fra Barn 1. Plejefamilien sagde, at det var det bedste samvær, der har været. De har intet hørt om børnene, efter de flyttede til en ny familie. Det er vigtigt for dem, at børnene ikke bliver skilt ad. De har søgt om at få samvær med børnene og skal til møde i Familieretshuset på tirsdag.
Parternes synspunkter
Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anført bl.a., at betingelserne i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, ikke er opfyldt. Betingelserne for anbrin-gelse er opfyldt, men det er ikke sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for børnene, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i børnenes opvækst vil være bedst for dem. Foræl-drene har først i forbindelse med modtagelsen af forældrekompetenceundersø-gelsen forstået og erkendt, at de har nogle udfordringer som forældre, og at de-res forældreevner skal udvikles. Forældrene vil gerne udvikle sig og har aktivt taget tiltag til at udvikle sig, idet de har taget kontakt til egen læge med henblik på at blive henvist til psykiatrien for så vidt angår Klager (Biologisk mor) og at blive henvist til psykolog for så vidt angår Klager (Biologisk far). Derudover har samværene udviklet sig po-sitivt, efter forældrene har erkendt, at de har nogle udfordringer og skal arbejde med dem for at blive bedre forældre. Der er således skabt en sådan usikkerhed om, hvorvidt forældrene varigt vil være ude af stand til at tage sig af børnene, at det høje dokumentationskrav ikke er opfyldt. Der er påvist et udviklingspo-tentiale, og det bør undersøge, om dette udviklingspotentiale er tilstrækkeligt ved i en periode at give forældrene massiv støtte.
Ankestyrelsens repræsentant har anført bl.a., at betingelser i adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt. Anbringelsesgrundlaget er opfyldt, og det er sand-synliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for børnene, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i børnenes opvækst vil være bedst for dem. Der er bekymringer for børnene forud for og efter fødslen af børnene. Forældrene er tilbudt men har afvist støtte forud for
27
fødslen. Der er klare konklusioner i forældrekompetenceundersøgelsen. Det forhold, at forældrene har forstået, at de har udfordringer, er ikke det samme som, at de kan udvikle sig. Det vil være bedst for børnene at blive adopteret som fuldgyldige medlemmer af en familie frem for anbringelse livet ud. Adop-terede børn klarer sig bedre end anbragte børn, som ofte oplever skift af anbrin-gelsessted og møder med kommune osv. Forældrene kan, som de allerede har gjort, endvidere ansøge om samvær.
Advokat Ellen Margrethe Bleeg har på vegne af Barn 2 og Barn 1 i skriftligt indlæg anført, at hun kan henvise til sine afsluttende be-mærkninger i Ankestyrelsen, hvoraf fremgår følgende:
”Advokat Ellen Bleeg oplyser, at hun på grund af børnenes alder natur-ligvis ikke har kunnet tale med dem om sagen. Hun har besøgt tvillin-gerne, de er søde og smilende, og de har det rigtigt godt. De er, som for-ældrene også beskriver, meget glade for hinanden. Som beskikket advo-kat for børnene, skal hun påse de juridiske og faktiske forhold ved en afgørelse om frigivelse til adoption. Det er hendes opfattelse, at de juri-diske betingelser er opfyldt. Betingelserne for anbringelse er opfyldt.
Prognosevurderingen er også opfyldt på baggrund af sagens oplysnin-ger om forældrenes livsforløb og deres ældre børn samt på baggrund af oplysningerne om støtte under graviditeten og beskrivelser fra ophol-det på hospitalet efter fødslen og forældrekompetenceundersøgelsen.
Advokaten vurderer også, at det er til børnenes bedste at gennemføre en adoption. De er født lidt for tidligt. Barn 1 er den mindste, men er i god udvikling. Barn 2 har haft noget med nakken, som der er kommet styr på. På grund af Klager (Biologisk mor)s arvelige sygdom er der taget blodprøver, der ikke viser noget bekymrende. De udvikler sig således godt begge to. Advokaten vil stærkt opfordre til, at Barn 2 og Barn 1 bli-ver sammen ved en adoption. De er meget tæt knyttede til hinanden.
De sover sammen, også i barnevogn, og Barn 2 søger tydeligt Barn 1.”
Advokaten har endvidere oplyst, at hun har talt i telefon med adoptanterne i cirka 20 minutter, der fortalte bl.a., at det er gået rigtig godt med flytningen af børnene, at børnene trives og udvikler sig og har knyttet sig til adoptanterne, og at de netop har haft besøg af sundhedsplejen, hvilket er gået godt.
Rettens begrundelse og resultat
Adoptionsbevilling kan i særlige tilfælde meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det, jf. adoptionslovens § 9, stk. 2. Efter adoptionslovens § 9, stk. 3, kan adoption ef-ter stk. 2 meddeles, hvis betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2, for anbringelse af barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynlig-gjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for
28
barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets op-vækst vil være bedst for barnet.
Ankestyrelsen tiltrådte den 28. november 2023 børn og unge-udvalget i Kommune 1's afgørelse af 12. oktober 2023 om godkendelse af formandsbeslut-ning om akut anbringelse af Barn 2, født Dato (2023), og Barn 1, født Dato (2023), uden for hjemmet den 6. oktober 2023 efter servicelovens § 75, stk. 1 og 3, og § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt.
Børn og unge-udvalget traf den 24. oktober 2023 afgørelse om, at børnene i medfør af servicelovens § 58, stk. 1, 1. pkt., nr. 1, jf. 2. pkt., og § 62, stk. 1, skal være anbragt uden for hjemmet med en genbehandlingsfrist på 1 år.
Henset hertil og til oplysningerne i de psykologiske undersøgelser og sagens øvrige bilag, finder retten, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1, for at anbringe Barn 2, født Dato (2023), og Barn 1, født Dato (2023), uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.
Ved vurderingen af, om det er sandsynligt, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adop-tionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af hver enkelt forælders forældreevne samt en vurdering af forældrenes samlede forældre-evne.
I den forbindelse er det en betingelse, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene, uanset støtteforanstaltninger, ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. herved UFR 2019.1565H.
Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne er undersøgt navnlig ved forældrekompetenceundersøgelser af 23. november 2023.
Af undersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk far) fremgår bl.a., at han har haft en voldsom ustabil opvækst med mange omsorgsmæssige svigt, seksuelle krænkelser og flere skiftende botilbud, at han ikke i tilstrækkelig grad har haft mulighed for at udvikle god-nok sociale, personlighedsmæssige og følelses-mæssige kompetencer, at han har væsentlige udfordringer i forhold til at kunne tænke og agere logisk og sammenhængende, særligt når han bliver presset ude-fra, at han har umoden mentaliseringsevne, at han har udviklet en intolerant og ringeagtende personlighedsstruktur, og at han vurderes til ikke at kunne etab-lere et sundt udviklingsmiljø for sine børn og har behov for intensiv pædago-gisk støtte i samværet med børnene for at skærme dem for mulig grænseover-skridende adfærd fra hans side. Af prognosevurderingen fremgår bl.a., at han hverken på kort eller længere sigt kan udvikle stabile, trygge og relevante for-ældreevner, så han enten sammen med Klager (Biologisk mor) eller alene kan varetage omsor-
29
gen for børnene, og at der ved vurderingen bl.a. er lagt vægt på, at Klager (Biologisk far) be-sidder en yderst problematisk afvigende og selvstyrende personlighed og ad-færd, hvor han er udfordret i at indordne sig under almindelige og gængse soci-ale normer og leveregler i et samfund, hvilket kan være yderst skæbnesvangert for børnene at vokse op i.
Af undersøgelsen vedrørende Klager (Biologisk mor) fremgår bl.a., at hun har haft en ustabil opvækst med mange svigt og flytninger, at hun ikke har udviklet modne indre billeder af følelsesmæssige samspil, tilknytningsmønstre, forbun-dethed og gensidighed på et sundt og videreført grundlag, så hun kan give sunde og relevante egenskaber videre til sine børn, at hun har svært ved at re-flektere over egne evner og konsekvensberegne, og at hun har en yderst umo-den mentaliseringsevne. Af prognosevurderingen fremgår bl.a., at det vurderes at være sandsynliggjort, at hendes forældrekompetencer generelt fremstår svært umodne, deri uforudsigelige, ulogiske og væsentlige usunde for et barn at vokse op i, at sandsynligheden for at hun kan opøve andre strategier og på kort eller længere sigt være den primære omsorgsgiver for parrets børn, enten alene eller sammen med Klager (Biologisk far), vurderes ikke at være en reel option, da hen-des generelle personlighedsmæssige, kognitive, sociale og følelsesmæssige ev-ner er for umodne og problematisk ustabile/svingende, og at det ikke vurderes at være en mulighed at parret kan støtte eller kompensere hinanden i deres for-ældreskab.
Den børnesagkyndige, der har medvirket ved sagens behandling i Ankestyrel-sen, har om undersøgelsen udtalt, at den lever op til kravene til en sådan, her-under kravene til prognosevurdering.
Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevne er endvidere belyst ved en række af sagens andre bilag, herunder tidligere psykologiske undersø-gelser, underretninger fra egen læge og sygehus, beskrivelserne af forløbet af de støttede samvær mellem forældrene og børnene, statusudtalelser vedrørende babypakke og babysimulator og oplysningerne om deres forhold til hver deres tre børn, hvoraf et af Klager (Biologisk mor) børn er anbragt, og hvoraf to af Klager (Biologisk far)s børn er anbragt.
Retten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s uan-set støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for Barn 2 og Barn 1, og at væsentlige hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i deres opvækst indebærer, at adoption er bedst for dem, idet al-ternativet til adoption vil være, at de med en høj grad af sandsynlighed vil skulle tilbringe hele deres barndom hos en professionel plejefamilie med den usikkerhed, dette indebærer, bl.a. med hensyn til at plejeforholdet kan blive op-sagt.
30
Retten finder herefter, at betingelserne for adoption uden samtykke efter adop-tionslovens § 9, stk. 2 og 3, er opfyldt, og at der foreligger sådanne helt særlige omstændigheder af tungtvejende hensyn til Barn 2's og Barn 1's bedste, at afgørelsen om adoption uden samtykke er forenelig med den europæiske menneskerettighedskonventions artikel 8. Det i øvrigt af parterne anførte kan ikke føre til et andet resultat.
THI KENDES FOR RET:
Retten opretholder Ankestyrelsens afgørelse af 6. marts 2024, så Barn 2 og Barn 1 frigives til adoption.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 26-07-2024 kl. 13:00
Modtagere: Advokat (H) Susse Karen Fraaby, Klager (Biologisk far), Modpart Ankestyrelsen, Advokat Ellen Margrethe Bleeg, Klager (Biologisk mor)