Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om adoption uden samtykke jf. adoptionslovens §9

Østre LandsretCivilsag2. instans4. marts 2025
Sagsnr.: 1093/25Retssagsnr.: BS-39245/2024-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-39245/2024-OLR
Sagstype
Adoption
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1093/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantEllen Margrethe Bleeg; Rettens personaleAnne Bendfeldt Westergaard; Rettens personaleUlrik Birk Gotfredsen; PartsrepræsentantSusse Karen Fraaby; PartsrepræsentantPaw Bladt Fruerlund; PartsrepræsentantElise Deborah Quaade; PartAnkestyrelsen; Rettens personalePeter Thønnings

Dom

ØSTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 4. marts 2025

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-39245/2024-OLR

(6. afdeling)

Klager (Biologisk mor)

og

Klager (Biologisk far)

(begge ved beskikket advokat Susse Karen Fraaby)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Paw Bladt Fruerlund)

Yderligere parter:

Barn 1

og

Barn 2

(begge ved beskikket advokat Elise Deborah Quaade)

Retten i Nykøbing Falster har den 26. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-18330/2024-NYK).   

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har anket dommen.   

2

Landsdommerne Peter Thønnings, Anne Bendfeldt Westergaard og Ulrik Birk Gotfredsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanterne, Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far), har nedlagt påstand om, at dom afsagt den 26. juli 2024 af Retten i Nykøbing Falster ændres, således at Ankestyrelsens afgørelse af 6. marts 2024 ophæves, subsidiært at sagen hjemvises til fornyet behandling efter yderligere belysning.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Advokat Elise Deborah Quaade, der er beskikket advokat for børnene Barn 1 og Barn 2, har ikke nedlagt nogen påstand.

Supplerende sagsfremstilling

Ankestyrelsen har udarbejdet en supplerende redegørelse til brug for ankesa-gens behandling. Redegørelsen svarer i det væsentligste til den redegørelse, der blev fremlagt til brug for byrettens behandling af sagen.   

Af udtalelse fra den børnesagkyndige ved møde i Ankestyrelsen den 6. marts 2024 fremgår:

Den børnesagkyndiges udtalelse:

Den børnesagkyndige udtaler om undersøgelsen, at den lever op til kravene til en sådan, herunder kravene til prognosevurderingen.

Den børnesagkyndige udtaler, at forældrene er undersøgt mange gange med fuldstændig samme resultater.

Begge forældre har været udsat for omsorgssvigt i barndommen. De er begge på baggrund af deres opvækst skadet i forhold til indføling og empati. De er begge ligeledes beskrevet med dårlige kognitive ressour-cer. Forældreevne kræver både evnen til mentalisering og indfølelse, men også kognitivt at kunne aflæse, hvad et barn tænker og føler. Beg-ge forældre ses med en tendens til at bruge gamle løsninger, selvom disse ikke virker. De fremstår derfor begge meget uformående, hvilket også ses under samvær. Forældrene ses desuden at være behovsstyre-de, og særligt Klager (Biologisk mor) ses med vanskeligheder med at tilsi-desætte egne behov, fx når hun ikke stopper op og ser til børnene på barselsstuen. Klager (Biologisk far) kan godt klare de praktiske opgaver, men kan kun holde sig til opgaven og kan fx ikke snakke til børnene på samme tid. Begge forældre ses at være uformående i samspillet med børnene. De har svært ved det helt basale ting. De ses eksempelvis ikke at være interesserede i kontakten med børnene, eller også kan de ikke relevant afbryde kontakten.

Om Barn 2 og Barn 1 udtaler den børnesagkyndige, at de ikke ses at have hørenedsættelse, eller Klager (Biologisk mor)s arvelige sygdom. Den børne-sagkyndige vurderer, at det – trods det forhold, at de har noget biologi

3

med sig – vil være bedst for dem at få den kontinuitet, der er i en adop-tion.

Efter fremmødet udtaler den børnesagkyndige, at det forhold, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) – efter advokatens gennemgang af undersøgel-sen – nu bedre forstår deres begrænsninger, ikke ændrer på, at foræl-drene ikke ses med tilstrækkelig udviklingsevne. Det forhold, at de nu eventuelt bedre forstår det, betyder ikke, at de vil være i stand til at ændre noget i relevant omfang.”

Barn 1 og Barn 2 er den 31. maj 2024 blevet midlertidigt placeret hos de godkend-te adoptanter.

Der er den 30. maj 2024 udarbejdet statusudtalelser vedrørende Barn 1 og Barn 2 i forbindelse med overvåget samvær den 23. januar 2024, 20. februar 2024, 19. marts 2024 og 16. april 2024.   

Advokat Ellen Bleeg, der tidligere har været beskikket som advokat for Barn 1

og Barn 2,har i skrivelse af 10. juli 2024 oplyst, at hun har været i kontakt med de

godkendte adoptanter, der har oplyst, at det er gået godt med flytning af bør-nene, samt at børnene trives og har knyttet sig til dem.   

Forklaringer

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har afgivet supplerende forklaring.

Klager (Biologisk mor) har forklaret blandt andet, at hun og Klager (Biologisk far) fortsat bor samme sted. Der er ikke siden byrettens afgørelse sket nogen æn-dringer i deres hverdag. Hun er fortsat førtidspensionist. Hun er henvist til psykiatrien, men har endnu ikke hørt fra dem vedrørende behandling. Hun har endnu ikke taget kontakt til en psykolog med henblik på et terapiforløb.

De har ikke siden byrettens afgørelse fået informationer omkring Barn 1 og Barn 2. De har en verserende sag hos Familieretshuset om samvær. Sagen om samvær var blevet hjemvist til Familieretshuset af familieretten grundet mang-lende oplysninger. Der skal udarbejdes en børnesagkyndig undersøgelse, hvil-ket de har givet samtykke til.

Hun er klar over, at hun skal arbejde med sine følelser og prioriteringer. Hun har en tendens til at sætte sine egne behov før børnenes behov. Det er også bag-grunden for, at hun ikke har kontakt til sin ældste datter. Hun kan ikke forkla-re, hvilke konsekvenser dette vil have for Barn 1 og Barn 2. Hun har tre børn ud-over Barn 1 og Barn 2. Hun har kun kontakt til sin ene datter, som er 14 år gam-mel. Kontakten er primært i ferier, da datteren bor på Landsdel hos faderen.   

4

Klager (Biologisk far) har forklaret blandt andet, at han pt. er sygemeldt på ube-stemt tid, da han har fået konstateret Sygdom 3. Behandlingen blev afsluttet i december 2024. Sygdommen har gjort, at hans energiniveau har været helt i bund. Det har været et turbulent forløb med flere indlæggelser.   

Han har ikke haft overskud til at tage kontakt til Center for Misbrug eller en psykolog. Det er først nu, at han begynder at komme til kræfter igen. Han me-ner, at han vil være i stand til at tage kontakt til Center for Misbrug og en psy-kolog inden for et halvt år.   

Han har også andre børn. Han har ikke kontakt til dem, da børnene ikke ønsker kontakt med ham. Han er først efter forældrekompetenceundersøgelsen blevet opmærksom på de udfordringer, han har. Efter undersøgelsen gav det mening for ham, at han ikke var den far, som hans store børn havde haft brug for. Han kan ikke uddybe dette nærmere.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) har yderligere anført blandt andet, at sagen ikke er fuldt tilstrækkeligt belyst, herunder særligt for så vidt angår deres udviklingspotentiale som forældre, samt at der til brug for indstillingen om adoption uden samtykke ikke er søgt vejledende rådgivning fra den natio-nale videns- og specialrådgivningsorganisation, som forudsat i barnets lov § 71, stk. 2.   

Ankestyrelsen har heroverfor anført, at det ikke er en gyldighedsbetingelse, at kommunalbestyrelsen har søgt vejledende rådgivning fra den nationale videns-og specialrådgivningsorganisation i overensstemmelse med barnets lov § 71, stk. 2.   

Landsrettens begrundelse og resultat

Spørgsmålet for landsretten er som for byretten, om betingelserne i adoptions-lovens § 9, stk. 2 og 3, for at bortadoptere Barn 1 og Barn 2 uden forældrenes samtykke er opfyldt.   

Det følger af adoptionslovens § 9, stk. 2, at adoptionsbevilling i særlige tilfælde kan meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Det følger videre af adoptionslovens § 9, stk. 3, at adoptionsbevilling uden forældrenes samtykke efter stk. 2, kun kan meddel-es, hvis betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet efter barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1 eller 2, (dagældende servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 og 2) er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til

5

at varetage omsorgen for barnet, og at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst vil være bedst for barnet.

Det er for landsretten ubestridt, at betingelserne i barnets lov § 47, stk. 1, nr. 1, for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke fra forældremyndighedsin-dehaveren er opfyldt.   

Ved vurderingen af, om det er sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet, skal der efter forarbejderne til adoptionslovens § 9, stk. 3, foretages en konkret prognosevurdering af begge forældres fremtidige forældreevner. Der skal i den forbindelse være en høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for barnet, jf. Højesterets dom af 4. februar 2019, gengivet i UfR.2019.1565.   

Klager (Biologisk mor)s og Klager (Biologisk far)s forældreevner er undersøgt navn-lig ved forældrekompetenceundersøgelser af 23. november 2023. Deres foræl-dreevner er endvidere belyst ved en række af sagens andre bilag, herunder blandt andet ved statusudtalelser af 5. januar og 30. maj 2024.   

Landsretten finder efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen, at der er en høj grad af sandsynlighed for, at Klager (Biologisk mor) og Klager (Biologisk far) uanset støtteforanstaltninger ikke vil blive i stand til at varetage omsorgen for Barn 1 og Barn 2. Landsretten finder endvidere, at hensynet til kontinuitet og stabilitet i Barn 1's og Barn 2's opvækst indebærer, at adoption er bedst for dem.   

Landsretten finder herefter, at betingelserne for adoption efter adoptionslovens § 9, stk. 3, jf. stk. 2, er opfyldt.   

Det kan ikke føre til andet resultat, at kommunalbestyrelsen forud for indstil-lingen om adoption uden samtykke efter det oplyste ikke har søgt vejledende rådgivning i overensstemmelse med barnets lov § 71, stk. 2. Landsretten be-mærker i tilknytning hertil, at det følger af forarbejderne til barnets lov § 71, stk. 2 (lovforslag nr. L 93 af 29. marts 2023, de specielle bemærkninger til § 71), at det vil bero på en konkret vurdering af den enkelte sag, hvilke behov kommu-nalbestyrelsen har for vejledende rådgivning fra den nationale videns- og spe-cialrådgivningsorganisation, og at Ankestyrelsen ikke skal hjemvise sagen til fornyet behandling, såfremt kommunalbestyrelsen ikke har søgt en sådan vej-ledende rådgivning.

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom, således at Ankestyrelsens afgørel-se af 6. marts 2024 opretholdes.   

6

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 04-03-2025 kl. 10:03

Modtagere: Appellant Barn 1, Indstævnte Ankestyrelsen, Appellant Klager (Biologisk far), Appellant Barn 2, Appellant Klager (Biologisk mor)

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1093/25
Rettens sags nr.: BS-39245/2024-OLR
Afsluttet
1. instansRetten i Nykøbing FalsterNYK
DDB sags nr.: 1092/25
Rettens sags nr.: BS-18330/2024-NYK
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.