Dom
RETTEN I HORSENS
DOM
afsagt den 14. november 2024
Sagen er behandlet for lukkede døre.
Sag BS-31025/2024-HRS
Adoption uden samtykke af
Barn
(beskikket advokat Theresa Dam Andersen)
Klager (Biologisk mor)
(beskikket advokat Thomas Puggaard Ghiladi)
mod
Ankestyrelsen
Medindehaver af forældremyndighed
Anden Part (Biologisk far)
(beskikket advokat Freja Bossen)
Yderligere parter:
AndenPart (Plejemor)
AndenPart (Plejefar)
(beskikket advokat Christiane Feierskov Møller-Nielsen, for begge)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Ankestyrelsen har den 22. maj 2024 truffet afgørelse om, at Barn, født Født (2013), frigives til adoption uden samtykke fra Klager (Biologisk mor).
2
Ankestyrelsens afgørelse er truffet i medfør af adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4.
Klager (Biologisk mor) har den 29. maj 2024 anmodet om, at Ankestyrelsen ind-bringer afgørelsen for retten.
Sagen er modtaget ved retten den 14. juni 2024.
Klager (Biologisk mor) har nedlagt påstand om, at retten ophæver Ankestyrel-sens afgørelse, således at Barn ikke frigives til adoption.
Anden Part (Biologisk far) har nedlagt påstand om stadfæstelse af Ankestyrel-sens afgørelse.
Barn har nedlagt påstand om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse.
AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) har nedlagt på-stand om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Ankestyrelsens afgørelse er bl.a. begrundet således:
”B egrundelsen for afgørelsen om bortadoption til plejeforældrene uden samtykke
Sådan vurderer Ankestyrelsen sagen
Vi vurderer, at betingelserne for adoption uden samtykke til plejeforældrene er opfyldt, og at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn taler for adoption, samt at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.
Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke anses for opfyldt.
Vi vurderer, at AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) opfylder betingelserne for at gennemføre en familieadoption af Barn, og at adoption vil være til Barns bedste.
3
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger vægt på, at det fremgår af tilknytningsundersøgelse af 29. november 2023 om Barns tilknytning til plejefamilien og Klager (Biologisk mor) og Anden Part (Biologisk far), at Barn fremstår meget tilknyttet og forbundet til plejeforældrene, deres netværk og det omkringliggende miljø.
Det fremgår desuden af undersøgelsen, at Barn opfatter plejeforældrene som sine forældre, og deres hjem som sit hjem.
Vi lægger også vægt på, at det fremgår af tilknytningsundersøgelsen, at Barn agerer hjemmevant, trygt og afslappet i plejefamiliens kontekst. Der ses en tydelig tryg, tillidsfuld og betydningsfuld relation mellem Barn og plejeforældrene. Barn ses søge tryghed og omsorg hos plejemor, som han kalder mor. Barn ses også søge omsorg og støtte hos sin plejefar, og der gives overordnet indtryk af en dreng, som ses meget forbundet og tilknyttet til dem. Plejeforældrene tilbyder ham relevant grad af struktur og udfordring. Plejeforældrene har et godt samarbejde i forhold til Barn, hvor de begge indtager en omsorgsfuld og strukturerende rolle, og det ses, at Barn generelt responderer positivt på deres henvendelser. Der er endvidere beskrevet en emotionel og fysisk nærhed mellem dem. Plejeforældrene fremstår med et nuanceret blik for Barns udviklingsbehov, og det ses også, at de har formået at skabe en tryg base for ham, hvor han trives og udvikler sig både i hjemme-, skole- og fritidskonteksten. Overordnet ses, at Barn har udviklet en stor grad af forbundethed til plejeforældrene og plejeforældrenes netværk og familie.
Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at det er den undersøgende psykologs samlede psykologfaglige vurdering, at det vil medføre betydelige negative konsekvenser for Barns trivsel, udvikling, sundhed og hans opnåede tilknytning, hvis anbringelsen hos plejeforældrene afbrydes eller ophører, da han vurderes nært følelsesmæssigt forbundet til dem og med et stort behov for deres fortsatte omsorg, støtte og guidning, ligesom han er forankret i det øvrige netværk og lokalmiljø omkring plejefamilien. Grundet Barns sårbare start på livet samt historik med udfordringer vurderer psykologen, at det er ekstra nødvendigt, at der sikres langvarig stabilitet og kontinuerlighed i hans hverdag og i hans omsorgssituation i det hele taget, således at der hos Barn ikke skabes tvivl og usikkerhed omkring hans fremtid.
Vi lægger endvidere vægt på, at i forhold til Barns forbundethed og tilknytning til Klager (Biologisk mor) og Anden Part (Biologisk far) er det beskrevet, at han gennemgående er udfordret med at beskrive forholdet til dem, herunder i særlig grad til Klager (Biologisk mor), selvom han også giver udtryk for at være glad for hende. Hans beskrivelser af Klager (Biologisk mor)
4
og Anden Part (Biologisk far) fremstår præget af begrænsede omsorgsmæssige beskrivelser, og den undersøgende psykolog vurderer samlet, at der er tale om en dreng med en betydelig mindre grad af forbundethed til sine biologiske forældre sammenlignet med plejeforældrene.
Særligt i relation til Klager (Biologisk mor) ses tegn på, at Barn kan være tilpasset i sin adfærd samt overopmærksom på hendes følelsesmæssige tilstand. Det er beskrevet, at der ses en begrænset tilknytning og forbundethed mellem hende og Barn. Der er endvidere beskrevet et begrænset tilhørsforhold og en begrænset forbundethed mellem Barn og Klager (Biologisk mor)s øvrige biologiske familie. Generelt ses Klager (Biologisk mor) med tendens til udadprojicering, klichefyldte beskrivelser og pseudomentaliseringer samt mestendels optaget af sine egne behov, og hun har vanskeligt ved at tage Barns perspektiv. Dette koblet med hendes udfordringer i samværet med Barn og hendes ustabilitet i fremmødet påvirker hendes evne til at skabe og udvikle en større grad af forbundethed og tilknytning til Barn end nu, og hun fremstår med yderst begrænset udviklingspotentiale i forhold til dette.
Vi lægger også vægt på, at det er beskrevet, at Barn ser sin relation til Anden Part (Biologisk far) som en vigtig del af sin hverdag. Der ses tegn på at være en grad af forbundethed og tilknytning mellem Barn og Anden Part (Biologisk far), men at dette manifesterer sig som en mere sekundær tilknytningsrelation og venskabsrelation for Barn. Grundet Anden Part (Biologisk far)s egne udfordringer og relation til Barn er det beskrevet, at det ikke er realistisk, at han har udviklingspotentiale til at kunne facilitere en proces, hvori tilknytningen og forbundetheden mellem ham og Barn kan udvikle sig således, at han kan agere primær tilknytningsperson, men at deres relation fremstår vigtig og betydningsfuld.
Vi lægger desuden vægt på, at det fremgår af
foældrekompetenceundersøgelse af 11. november 2015 at Klager (Biologisk mor) har store kognitive vanskeligheder. Der er endvidere beskrevet store eksekutive vanskeligheder, selvom Klager (Biologisk mor) er medicineret for Diagnose 1. Klager (Biologisk mor) har endvidere sociale og følelsesmæssige vanskeligheder, og hendes evne til at etablere tætte sociale relationer til andre er reduceret. Hendes normtænkning og sociale forståelse er væsentligt reduceret. Hun er tilknytningsforstyrret og har markante træk af personlighedsforstyrrelser og svær
personlighedspatologi. Hun har endvidere problemer med at anvende sine emotionelle ressourcer, når hun er presset, fordi hun har været og fortsat er udsat for massive sociale og emotionelle belastninger, så hendes empati-, indlevelses- og tilknytningsevne er reduceret. Der ses også en tendens til overtilpasning og dependens.
Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at det i
5
tilknytningsundersøgelsen fra november 2023 er beskrevet, at Klager (Biologisk mor) ses overordnet udfordret med hensyn til at skabe styring i samspillet med Barn. Dette gælder både i det strukturerede og ustrukturerede samspil med Barn. Klager (Biologisk mor) fremstår udfordret med at have blik for, hvordan hun skal udfordre og engagere Barn på alderssvarende og relevant vis, og det er beskrevet, at Barn bliver styrende i samværet, hvilket Klager (Biologisk mor) har svært ved at regulere. Det faktum, at Barn bliver den styrende part i samværet medvirker til, at der er en yderst svingende følelsesmæssig synkronisering og gensidighed mellem dem.
Vi lægger om Klager (Biologisk mor) også vægt på, at det fremgår af helbredsattest af 25. oktober 2023, at hun er diagnostiseret med Diagnose 1, Diagnose 2 og tilbagevendende Diagnose 3. Hendes tilknytning til arbejdsmarkedet er endvidere ustabil.
Vi lægger endelig vægt på, at Barn igennem en længere periode var beskrevet i mistrivsel. Efter udarbejdelse af VISO-rapport i november 2022 blev samvær hos Klager (Biologisk mor) i By ændret til samvær med Barn i plejefamilien. Herefter fremstod Barn ikke længere med udadreagerende adfærd og manglende overskud efter samvær. Barn har siden været i kontinuerlig positiv udvikling.
Vi lægger i den forbindelse også vægt på, at Klager (Biologisk mor) i 2024 kun er mødt til samvær i marts måned, hvor hun mødte forsinket til samvær.
Om Barn fremgår det, at han er i god trivsel og udvikling, men at han også har nogle udfordringer, som han modtager støtte til i skoleregi.
Vi lægger desuden vægt på, at plejeforældrene ønsker at adoptere Barn.
Barn har været anbragt med samtykke i plejefamilien siden januar 2016. Vi vurderer, at betingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, idet der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Klager (Biologisk mor) kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen.
Vi henviser til, at kommunen den 14. august 2023 har indkaldt Klager (Biologisk mor), og den 16. august 2023 har indkaldt Anden Part (Biologisk far) til samtale omkring adoption. Klager (Biologisk mor) ønsker ikke at samtykke til bortadoption. Kommunen har herefter påbegyndt sag om adoption.
Vi lægger også vægt på, at Anden Part (Biologisk far) i Familieretshuset
6
den 27. november 2023 har underskrevet samtykkeerklæring til adoption.
Ankestyrelsen har i brev af 7. maj 2024 til advokat Thomas Ghiladi og advokat Morten Ryberg Nees vejledt om samtykke og retsvirkningerne omkring adoption.
Ankestyrelsen har den 2. maj 2024 haft en samtale med Barn. Barn fortæller, at han ønsker at blive adopteret, og det er hans opfattelse, at det vil være dejligt, for så bliver det rigtigt, at han hører til hjemme hos AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar), og det kommer til at stå i papirerne, at han er deres.
Ankestyrelsen har ogå den 2. maj 2024 haft en samtale med plejeforældrene AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) om retsvirkningerne af adoption af Barn.
Vi er opmærksomme på, at Klager (Biologisk mor) ønsker en permanent anbringelse af Barn i plejefamilien, og at advokat Thomas Ghiladi på mødet i Ankestyrelsen anfører, at der er tale om forskelsbehandling af forældrene, og at der derfor ikke kan laves en bortadoption til en netværksplejefamilie. Det ændrer ikke ved resultatet, fordi netværksplejeforældrene opfylder betingelserne for at gennemføre en familieadoption af Barn, og at vi vurderer, at adoption vil være til Barns bedste af hensyn til stabiliteten og kontinuiteten i hans opvækst.
Oplysningerne om Klager (Biologisk mor) fremgår særligt af forældrekompetenceundersøgelse af 11. november 2015 af Klager (Biologisk mor) af autoriseret psykolog Person 1, udskrivningsbrev af 23. februar 2016 fra Familiehuset, statusudtalelse af 31. oktober 2019 om familiebehandling af psykoterapeut Person 2, evaluering af 25. oktober 2023 af familiebehandling, helbredsattest af 25. oktober 2023 om Klager (Biologisk mor), tilknytningsundersøgelse af 29. november 2023 aut. psykolog Person 3, status fra plejefamilien af 17. maj 2024 og mødet i Ankestyrelsen.
Oplysningerne om Anden Part (Biologisk far) fremgår særligt af rehabiliteringsplan af 6. oktober 2017 for Anden Part (Biologisk far), samtykkeerklæring af 23. november 2023 til bortadoption og tilknytningsundersøgelse af 29. november 2023 af autoriseret psykolog Person 3 og notat af 2. maj 2024 om samtale med Barn i Ankestyrelsen.
Oplysningerne om Barn fremgår særligt af statusudtalelse af 16. november 2020 fra Skole om Barn, statusudtalelse af 11. marts 2022 fra Skole om Barn, PPV af 20. maj 2023 om Barn, VISO-rapport af 23. november 2022 om Barn, status af 5. maj 2023 for theraplaybehandling af Barn og plejemor, journalnotat af 17.
7
august 2023 om børnesamtale, statusudtalelse af 3. september 2023 fra plejefamilien, tilknytningsundersøgelse af 29. november 2023 af autoriseret psykolog Person 3, udateret statusudtalelse fra januar 2024 fra plejefamilien og status af 17. maj 2024 fra plejefamilien.
Oplysningerne om AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) fremgår særligt af journalnotat af 12. juni 2023 om samtale med plejefamilien, tilknytningsundersøgelse af 29. november 2023 af autoriseret psykolog Person 3 og notat af 2. maj 2024 om samtale med plejefamilien i Ankestyrelsen.
Om reglerne
Efter adoptionslovens kan der i særlige tilfælde meddele bevilling af adoption af et barn, selv om der ikke foreligger samtykke fra forældrene, når hensynet til barnets tarv/bedste afgørende taler for dette.
Vi har brugt adoptionslovens regel om, at vi skal træffe afgørelse, hvis barnet er anbragt uden for hjemmet.
Vi har endvidere brugt adoptionslovens regel om, at adoption af et barn kan meddeles plejeforældrene, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.
Vi har videre taget stilling til de adoptionsretlige betingelser om, at adoption skal være bedst for barnet, hensynet til søskende og adopterbarhed.
En adoption må kun tillades, hvis den er til barnets bedste.”
Forklaringer
Klager (Biologisk mor) har ikke afgivet forklaring. Hun har henholdt sig til en skriftlig forklaring fremsendt til sagen.
Anden Part (Biologisk far) har ikke afgivet forklaring under sagen, men det er oplyst, at han henholder sig til den forklaring, som han har givet ved Børn- og Ungeudvalgsmødet den 9. april 2024 og gentaget på mødet i Ankestyrelsen den 22. maj 2024.
Parternes synspunkter
Klager (Biologisk mor) har i sit processkrift bl.a. anført:
”Det gøres overordnet gældende, at betingelserne for bortadoption af Barn ikke er opfyldte, jf. ADL § 9. stk. 4.
8
Der er intet anbringelsesgrundlag. Sagsøger har forældreevne.
Det gøres specielt gældende, at den udarbejdede tilknytningsundersøgelse ikke er valid idet der er tale om bortadoption ind i biologisk familie.
Det er endvidere ikke dokumenteret, at det er bedst for Barn at være adopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst.”
Anden Part (Biologisk far) har i sit processkrift bl.a. anført:
”Indledningsvist bemærkes det, at Anden Part (Biologisk far) har givet samtykke til og fortsat samtykker til adoptionen, da han mener, at dette er det bedste for Barn.
Det skyldes, at plejeforældrene efter Anden Part (Biologisk far)s opfattelse kan give Barn den sta-bilitet og omsorg, som han har brug for samt en sund opvækst i en kernefamilie.
Det gøres også gældende, at betingelserne for adoption til plejeforældrene i adoptionslovens §2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4, er opfyldte.
Barn har siden januar 2016 været frivilligt anbragt i netværksplejefamilie ved sin faster AndenPart (Plejemor) og hendes mand AndenPart (Plejefar).
En forudsætning for bortadoptionen efter adoptionslovens § 9, stk. 4 er, at betin-gelserne for anbringelse uden for hjemmet også er opfyldte. Dette er tilfældet i nærværende sag, da der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for ham ved ophold i hjemmet.
Herudover kræver bortadoption, at barnets tilknytning til plejefamilien har anta-get en sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknyt-ning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.
Det fremgår af tilknytningsundersøgelsen af den 29. november 2023, at Barn fremstår meget tilknyttet og forbundet til plejeforældrene, deres netværk og det omkringliggende miljø.
Barn opfatter plejeforældrene som sine forældre, og deres hjem som sit hjem. Herudover vurderer den undersøgende psykolog, at der er tale om en dreng med en betydelig mindre grad af forbundethed til sine biologiske forældre sammen-lignet med plejeforældrene.
Den undersøgende psykologs samlede psykologfaglige vurdering er, at det vil medføre betydelige negative konsekvenser for Barns trivsel, udvikling, sund-hed og hans opnåede tilknytning, hvis anbringelsen hos plejeforældrene afbrydes eller ophører.
9
Barn har desuden selv tilkendegivet, at han ønsker at blive adopteret, og det er hans opfattelse, at det vil være dejligt, for så bliver det rigtigt, at han hører til hjemme hos AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar).
I nærværende sag har Barns tilknytning til plejefamilien således antaget en så-dan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne tilknytning, navn-lig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst og til hans rela-tion til sine forældre.
Det gøres samlet gældende, at det således vil være bedst for Barn at blive bortadopteret. Ankestyrelsens afgørelse af d. 22. maj 2024 om bortadoption til bør derfor stadfæstes.”
Barn har i sit processkrift bl.a. anført:
”Til støtte for den nedlagte påstand gør jeg gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Der lægges herved vægt på, at betingelserne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4, for adoption uden samtykke af Barn er opfyldt.”
AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) har i deres pro-cesskrift bl.a. anført:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Der lægges herved vægt på, at betingelserne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4, for adoption uden samtykke af Barn er opfyldt.”
Ankestyrelsen har i sin redegørelse anført:
”Til støtte for påstanden om stadfæstelse af Ankestyrelsens afgørelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at ophæve Ankestyrelsens afgørelse. Der lægges herved vægt på, at betingelserne i adoptionslovens § 2 og § 9, stk. 2, jf. stk. 4, for adoption uden samtykke af Barn, er opfyldt.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres synspunk-ter.
Rettens begrundelse og resultat
Adoption kan efter adoptionslovens § 9, stk. 2, i særlige tilfælde meddeles, selvom forældrene ikke har givet samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Af bestemmelsens stk. 3 fremgår, at adop-tion kræver, at betingelserne i servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 eller 2, for anbrin-gelse af barnet uden for hjemmet er opfyldt, og det er sandsynliggjort, at foræl-drene varigt vil være ude af stand til at varetage omsorgen for barnet. Det er
10
endvidere et krav, at adoption af hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i bar-nets opvækst vil være bedst for barnet. Der skal være høj grad af sandsynlighed for, at forældrene uanset støtteforanstaltninger ikke vil være i stand til at vare-tage omsorgen for barnet, jf. U 2019.1565H. Efter Den Europæiske Menneskeret-tighedsdomstols praksis kan adoption uden samtykke kun ske, hvis der forelig-ger helt særlige omstændigheder, og hvis adoptionen er begrundet i tungtve-jende hensyn til barnets bedste.
Barn er født Født (2013). Han blev i januar 2016 an-bragt med samtykke i netværksplejefamilie hos sin faster og hendes mand, AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar).
Det fremgår af tilknytningsundersøgelsen dateret den 29. november 2023 om Barns tilknytning til plejefamilien og Klager (Biologisk mor) og Anden Part (Biologisk far), at Barn fremstår meget tilknyttet og forbundet til plejeforældrene, deres netværk og det omkringliggende miljø, at Barn opfatter plejeforældrene som sine forældre, og deres hjem som sit hjem, og at han har en tydelig tryg, til-lidsfuld og betydningsfuld relation til plejeforældrene.
Det fremgår endvidere, at det er den undersøgende psykologs samlede psyko-logfaglige vurdering, at det vil medføre betydelige negative konsekvenser for Barns trivsel, udvikling, sundhed og hans opnåede tilknytning, hvis anbrin-gelsen hos plejeforældrene afbrydes eller ophører, da han er nært følelsesmæs-sigt forbundet til dem, ligesom han har behov for deres fortsatte omsorg, støtte og guidning. Barn har haft en sårbar start på livet, og det er nødvendigt for ham, at han sikres langvarig stabilitet og kontinuitet i hverdagen og i hans om-sorgssituation, således at der ikke skabes tvivl og usikkerhed omkring hans fremtid.
Om Barns forbundethed og tilknytning til Klager (Biologisk mor) og Anden Part (Biologisk far) er det beskrevet, at han gennemgående er udfordret med at beskrive forholdet til dem, herunder i særlig grad til Klager (Biologisk mor), selvom han også giver udtryk for at være glad for hende. Hans beskrivelser af forældrene er præget af begrænsede omsorgsmæssige beskrivelser, og han ud-viser en betydelig mindre grad af forbundethed til sine biologiske forældre sammenlignet med plejeforældrene. Det er beskrevet, at der ses en begrænset tilknytning og forbundethed mellem Barn og Klager (Biologisk mor), ligesom det er beskrevet, at Klager (Biologisk mor) har tendens til udadprojicering, kli-chefyldte beskrivelser og pseudomentaliseringer samt optagelse af egne behov. Hun har vanskeligt ved at tage Barns perspektiv, og dette koblet med hendes udfordringer i samværet med Barn og hendes ustabilitet i fremmødet påvir-ker hendes evne til at skabe og udvikle en større grad af forbundethed og til-knytning til Barn, og hun fremstår med yderst begrænset udviklingspotenti-ale i forhold til dette.
11
Det er endvidere beskrevet, at der ses tegn på en grad af forbundethed og til-knytning mellem Barn og Anden Part (Biologisk far), men at dette manifeste-rer sig som en mere sekundær tilknytningsrelation og venskabsrelation for Barn. Grundet Anden Part (Biologisk far)s egne udfordringer og relation til Barn er det beskrevet, at det ikke er realistisk, at han har udviklingspotentiale til at kunne facilitere en proces, hvori tilknytningen og forbundetheden mellem ham og Barn kan udvikle sig således, at han kan agere primær tilknytnings-person, men at deres relation fremstår vigtig og betydningsfuld.
Klager (Biologisk mor) er beskrevet med store kognitive, sociale og følelsesmæs-sige vanskeligheder. Hendes evne til at etablere tætte sociale relationer til andre er reduceret, og hendes normtænkning og sociale forståelse er væsentligt redu-ceret. Hun er tilknytningsforstyrret og har markante træk af personlighedsfor-styrrelser og svær personlighedspatologi. Af helbredsattest af 25. oktober 2023 fremgår, at hun er diagnostiseret med Diagnose 1, Diagnose 2 og tilbagevendende Diagnose 3.
Barn var beskrevet i mistrivsel gennem en længere periode. Efter udarbej-delse af VISO-rapport i november 2022 blev samvær hos Klager (Biologisk mor) i By ændret til samvær med Barn i plejefamilien. Herefter fremstod Barn ikke længere med udadreagerende adfærd og manglende overskud efter samvær. Barn har siden været i kontinuerlig god trivsel og udvikling.
Barn har været anbragt med samtykke i plejefamilien siden januar 2016. Be-tingelserne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt, idet der er åbenbar risiko for, at Barns sundhed og udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for Barn ved ophold i hjemmet. Klager (Biologisk mor) kan på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke give Barn tilstrækkelig omsorg i dagligdagen.
Efter oplysningerne om Klager (Biologisk mor) Anden Part (Biologisk far) er det sandsynliggjort, at forældrene varigt vil være ude af stand til at varetage omsor-gen for Barn.
På den baggrund, og i øvrigt af de grunde, der er anført i Ankestyrelsens afgø-relse, tiltræder retten, at betingelserne for adoption uden samtykke til plejefor-ældrene er opfyldt, og at væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for Barn ta-ler for adoption, samt at det må antages at være til gavn for Barn at blive bortadopteret af hensyn til stabilitet og kontinuitet i hans opvækst. Betingel-serne for anbringelse uden for hjemmet uden samtykke er opfyldt.
12
Da der herefter foreligger sådanne helt særlige omstændigheder og tungtve-jende hensyn til Barns bedste, som kræves, for at adoption uden samtykke kan meddeles, opretholder retten Ankestyrelsens afgørelse.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsens afgørelse af 22. maj 2024 om, at Barn, Født (2013), frigives til adoption, opretholdes.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 14-11-2024 kl. 09:27
Modtagere: Modpart Ankestyrelsen, Klager (Biologisk mor), Advokat Freja Bossen, Advokat (L) Theresa Dam Andersen, Advokat (H) Thomas Puggaard Ghiladi, Advokat Christiane Feierskov Møller-Nielsen, Anden part Anden Part (Biologisk far), AndenPart (Plejefar), AndenPart (Plejemor)