Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens dom i sag om adoption uden samtykke jf. adoptionslovens §9

Vestre LandsretCivilsag2. instans1. april 2025
Sagsnr.: 1100/25Retssagsnr.: BS-56582/2024-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-56582/2024-VLR
Sagstype
Adoption
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1100/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantThomas Puggaard Ghiladi; Rettens personaleThomas Jønler; Rettens personaleJeanette Bro Fejring; Rettens personaleIda Johanne Sander; PartsrepræsentantJens Balle Reeder; PartsrepræsentantJesper Håkonsson; PartsrepræsentantTheresa Dam Andersen; PartsrepræsentantRasmus Hedegaard; PartAnkestyrelsen

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 1. april 2025

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-56582/2024-VLR

(10. afdeling)

Klager (Biologisk mor)

(advokat Thomas Puggaard Ghiladi, beskikket)

mod

Ankestyrelsen

(advokat Jens Balle Reeder)

Som yderligere parter:

Anden Part (Biologisk far)

(advokat Jesper Håkonsson, beskikket)

AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) (advokat Rasmus Hedegaard, beskikket)

Barn

(advokat Theresa Dam Andersen, beskikket)

Retten i Horsens har den 14. november 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-31025/2024-HRS).

Landsdommerne Thomas Jønler, Jeanette Bro Fejring og Ida Johanne Sander (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

2

Påstande

Appellanten, Klager (Biologisk mor), har gentaget sin påstand for byretten om, at Ankestyrelsens afgørelse af 22. maj 2024 ophæves.

Indstævnte, Ankestyrelsen, har påstået dommen stadfæstet.

Anden Part (Biologisk far) har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar) har tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

Advokat Theresa Dam Andersen har på vegne af Barn også tilsluttet sig Ankestyrelsens påstand.

Supplerende sagsfremstilling

Der er under ankesagen fremlagt statusudtalelse fra december 2024 vedrørende Barn.

Advokat Theresa Dam Andersen har oplyst, at Barn under en samtale med hende har fortalt, at han fastholder sit ønske om at blive adopteret af AndenPart (Plejemor) og AndenPart (Plejefar). Efter byrettens dom har Klager (Biologisk mor) kun gennemført et samvær med Barn. Hun er ikke kommet til de øvrige samvær, der har været planlagt, og har ikke meldt afbud til disse. Barn vil gerne have samvær med sin mor, men han er ikke som så-dan påvirket af, at hun er udeblevet fra flere samvær.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter oplysningerne i sagen lægger landsretten til grund, at Barn, der er født Født (2013), siden januar 2016 har været frivilligt anbragt i netværks-pleje hos AndenPart (Plejemor), der er hans faster, og AndenPart (Plejefar), der er fasterens mand. Landsretten lægger også til grund, at Klager (Biologisk mor), der er Barns mor, i modsætning til Anden Part (Biologisk far), der er Barns far, ikke har ønsket at give sit samtykke til adoption.

Det fremgår af adoptionslovens § 9, stk. 2, at adoption i særlige tilfælde kan meddeles uden forældrenes samtykke, hvis væsentlige hensyn til, hvad der er bedst for barnet, taler for det. Efter lovens § 9, stk. 4, kan adoption efter § 9, stk. 2, meddeles plejeforældrene, når barnet er anbragt uden for hjemmet i en pleje-familie efter § 43, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov, og betingelserne for anbringelse af barnet uden for hjemmet i § 47, stk. 1, i barnets lov er opfyldt. Adoption kan i disse tilfælde tillades, hvis barnets tilknytning til plejefamilien har antaget en

3

sådan karakter, at det vil være skadeligt for barnet at bryde denne tilknytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i barnets opvækst og til barnets relation til sine forældre.

Navnlig efter oplysningerne om Klager (Biologisk mor)s diagnoser, kognitiveudfordringer, nedsatte mentaliseringsevne og lave stress- og frustrationstær-skel, som fremgår af bl.a. psykologisk undersøgelse og forældreressourcevur-dring fra 2015 og børnefaglig undersøgelse fra marts 2024, finder landsretten, atder er grundlag for anbringelse af Barn uden for hjemmet uden samtykke imedfør af § 47, stk. 1, nr. 1, i barnets lov. Der er således en åbenbar risiko for, atBarns sundhed eller udvikling vil lide alvorlig skade på grund af utilstrække-lig omsorg for eller behandling af ham, og betingelsen i adoptionslovens § 9,stk. 4, 1. led, er derfor opfyldt.

Der skal herefter tages stilling til, om Barns tilknytning til plejefamilien har

antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne til-

knytning, jf. adoptionslovens § 9, stk. 4, 2. led.

Som anført af byretten fremgår det af tilknytningsundersøgelsen, at Barn fremstår meget tilknyttet og forbundet til plejeforældrene, deres netværk og det omkringliggende miljø, at Barn opfatter plejeforældrene som sine forældre og

deres hjem som sit hjem, og at han har en tydelig tryg, tillidsfuld og betyd-

ningsfuld relation til plejeforældrene. Det fremgår også, at der ses en begrænset tilknytning og forbundethed mellem Barn og Klager (Biologisk mor), og at Barn har svært ved at beskrive sit forhold til hende. Det er vurderingen, at det vil medføre betydelige negative konsekvenser for Barns trivsel, udvikling, sundhed og hans opnåede tilknytning, hvis anbringelsen hos plejeforældrene afbrydes eller ophører, da han er nært følelsesmæssigt forbundet til dem, lige-som han har behov for deres fortsatte omsorg, støtte og guidning.

Barn har den 2. maj 2024 under en samtale i Ankestyrelsen med en børnesag-kyndig givet tydeligt udtryk for et ønske om at blive adopteret af sine plejefor-ældre. Den børnesagkyndige har i sit notat fra samtalen anført, at det er hans vurdering, at adoption er et markant ønske fra Barn, da han føler sig nært forbundet med plejeforældrene og hele miljøet omkring dem. Efter det oplyste har Barn fortsat et ønske om adoption.

På denne baggrund og henset til de øvrige oplysninger i sagen finder landsret-ten efter en samlet vurdering, at Barns tilknytning til plejeforældrene nu har antaget en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne til-knytning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst og til hans relation til sine forældre. Betingelserne for adoption uden samtykke efter adoptionslovens § 9, stk. 4, jf. stk. 2, er således i det hele opfyldt.

4

Som anført finder landsretten, at Barns tilknytning til plejefamilien har anta-get en sådan karakter, at det vil være skadeligt for ham at bryde denne tilknyt-ning, navnlig under hensyn til kontinuiteten og stabiliteten i hans opvækst. Landsretten finder derfor, at der foreligger sådanne helt særlige omstændighe-der og tungtvejende hensyn til Barns bedste, at adoption uden samtykke ikke udgør en krænkelse af menneskerettighedskonventionens artikel 8 og heller ikke af FN’s Børnekonvention.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten herefter byrettens dom.

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for landsretten til nogen anden part eller til statskassen.

Publiceret til portalen d. 01-04-2025 kl. 10:00

Modtagere: AndenPart (Plejemor), Anden Part (Biologisk far), Appellant Klager (Biologisk mor), AndenPart (Plejefar), Indstævnte Ankestyrelsen, Advokat (L) Theresa Dam Andersen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 1100/25
Rettens sags nr.: BS-56582/2024-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i HorsensHRS
DDB sags nr.: 1099/25
Rettens sags nr.: BS-31025/2024-HRS
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.