Tiltale for bl.a. overtrædelse af straffelovens § 241 og § 249 vedrørende uagtsomt manddrab - og legemsbeskadigelse, jf. § 306, samt for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs ved at undlade at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret. Påstand om bøde og rettighedsfrakendelse

RETTEN I NYKØBING F.

D O M

afsagt den * 1. februar 2013

Rettens nr. 1-3983/2012

Politiets nr. 1900-73151-00001-11

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte Efterskole

CVR nr. og

Tiltalte

CPR nr. (Født 1955)

Der har medvirket sagkyndige medlemmer ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 28. september 2012.

Tiltalte Efterskole og Tiltalte er tiltalt for

1.

Tiltalte Efterskole

overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab) og § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), jf. § 306, og for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1 og stk. 2, (forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømand-skab) og § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, (undladelse af at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret), jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 6 og 9,

ved den 11. februar 2011 henholdsvis på Tiltalte Efterskole, Adresse, By 1, og på Fjord at være ansvarlig for, at der blev forvoldt søu-lykke ved grov fejl eller grov forsømmelse, og at skolens sejlads med elever under 18 år under de givne forhold ikke foregik med et fartøj, der var egnet til den pågældende sejlads, og således, at menneskeliv på søen ikke var sik-ret betryggende, idet to af skolens lærere den 11. februar 2011 ca. kl. 11.15 trods dårligt vejr og kulde sejlede på Fjord med 13 af skolens elever som passagerer i en dragebåd, herunder selv om

- ikke alle eleverne havde de fornødne svømmefærdigh eder,

- der ikke blev medbragt korrekt udstyr til nødmeldi ng,

- eleverne ikke var iført sikkerhedsmæssigt forsvarl igt udstyr,

hvilket førte til, da båden kæntrede, at alle de ombordværende faldt i det

20°C varme vand og måtte svømme eller reddes i land, under hvilket læreren Forurettede omkom, og de øvrige ombordværende blev stærkt underafkølede og var i yderste livsfare, idet flere blev erklæret klinisk døde, men blev genoplivet, hvorved syv af eleverne pådrog sig meget alvor-lige legemsskader og for nogle elevers vedkommende meget betydelige vari-ge men.

Tiltalte

overtrædelse af straffelovens § 241 (uagtsomt manddrab) og § 249 (uagtsom legemsbeskadigelse), og for overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1 (forvoldelse af søulykke og sejlads i strid med godt sømandskab) og § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, (undladelse af at sikre, at menneskeliv på søen er betryggende sikret), jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 6,

ved den 11. februar 2011 henholdsvis på Tiltalte Efterskole, Adresse, By 1, og på Fjord som forstander for Tiltalte Efterskole at være ansvarlig for, at der blev forvoldt søulykke ved grov fejl eller grov forsømmelse, og at skolens sejlads med elever under 18 år under de givne forhold ikke foregik med et fartøj, der var egnet til den på-gældende sejlads, og således, at menneskeliv på søen ikke var sikret betryg-gende, idet to af skolens lærere den 11. februar 2011 ca. kl. 11.15 trods dår-ligt vejr og kulde sejlede på Fjord med 13 af skolens elever som pas-sagerer i en dragebåd, herunder selv om

- ikke alle eleverne havde de fornødne svømmefærdigh eder,

- der ikke blev medbragt korrekt udstyr til nødmeldi ng,

- eleverne ikke var iført sikkerhedsmæssigt forsvarl igt udstyr,

hvilket førte til, da båden kæntrede, at alle de ombordværende faldt i det 20°C varme vand og måtte svømme eller reddes i land, under hvilket lære-ren Forurettede omkom, og de øvrige ombordværende blev stærkt underafkølede og var i yderste livsfare, idet flere blev erklæret klinisk døde, men blev genoplivet, hvorved syv af eleverne pådrog sig meget alvorlige le-gemsskader og for nogle elevers vedkommende meget betydelige varige men.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bøde vedrørende Tiltalte Efterskole og fængsel vedrørende Tiltalte.

Anklagemyndigheden har endvidere nedlagt påstand om, at Tiltalte Efterskole og Tiltalte frakendes retten til at forestå eller medvirke til undervisning eller lignende aktiviteter til søs for unge under 18 år i et af retten fastsat tidsrum, jf. straffe-lovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1.

Tiltalte Efterskole har endeligt erkendt sig i overtrædelse af straffelovens § 249, jf. § 306 og § 27 for så vidt 7 af eleverne og har i øvrigt nægtet sig skyldig.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Der er under sagen afgivet forklaring af Tiltalte og af vidnere Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, kriminalassistent Vidne 20 og Vidne 21.

Nedenfor er Tiltalte Efterskole gengivet som Tiltalte Efterskole, efterskolen og skolen. Tiltalte er gengivet som tiltalte og Tiltalte.

TiltalteTiltalte, forklarede, at han uddannet lærer med li-niefag i fysik og matematik. Han har arbejdet som lærer i over 30 år. De før-ste 25 år i Suså Kommune og de sidste 5 år som inspektør på Skole 1 i By 2, der er en almindelig folkeskole. Af ledermæssig uddannelse har han taget den første del af Forvaltningshøjskolens uddannelse. Grunden til, at han søgte ansættelse på Tiltalte Efterskole, var, at selv om han var glad for lederjobbet på Skole 1, så følte han ved kommunesammenlægningen, at det var lidt presset, og han så ud i fremtiden, at skolen ville blive nedlagt, så det var hans adgang til selv at finde et job i stedet for bare at få det anvist af kommunens administration. Han startede 1. august 2005 på Tiltalte Efterskole. Han underviste de første par år på efterskolen i både fysik og matema-tik. Han søgte endvidere også stillingen, da han bl.a. ønskede at prøve nogle andre ting end et almindeligt inspektørjob på en folkeskolen.

Tiltalte var på besøg på Tiltalte Efterskole mange gange, inden han tog den endelige beslutning om at søge. Han havde bl.a. lejlighed til at tale med hver eneste, der arbejdede på skolen. Det var en meget dygtig lærerstab. Persona-let på de andre områder mødte han først senere. Efterskolen var dengang no-mineret til 83 elever. Det var i opstartsfasen. De havde fem linier, hvilket de stadig har, drama, musik, friluftslinien, idræt og hestelinien. Hestelinien er den største. Det er den, skolen er kendt for. De pågældende linier er for ele-ver i 9. og 10. klasse, der har lyst til en anden oplevelse. De vil måske foku-sere mere på det faglige eller måske fokusere mere på deres sport, f.eks. he-stene. Så kan de bruge et år på det, inden de går videre. Langt de fleste går videre på en gymnasial uddannelse, handelsskole, tekniske skoler m.v.

Tiltalte Efterskole er en kostskole, så eleverne er der 24 timer i døgnet, og de kan også være der i weekenderne. Da tiltalte blev ansat, var den nuværen-de viceforstander, Vidne 1, konstitueret forstander. Det havde han

været i ca. 8 måneder. Der havde været megen turbulens på den post, og der havde været to forstandere før Vidne 1. Tiltalte kom i august 2005. Skolen startede i august 2002, så der havde været voldsom udskiftning på pladsen. Tiltalte synes, at han og Vidne 1 på det faglige plan supplerer hinanden vældig godt. Deres fag er sådan, at de to til sammen dækker alle skolens fag, og deres arbejdsfordeling er derfor også sådan, at de sammen dækker hele området. De har et udmærket samarbejde. De havde på det pågældende tidspunkt to kontordamer. Der var 10 lærere. Vedrørende køkken, pedel og rengøring var der omkring 6 -7 ansatte. Han er ikke særligt meget inde i, hvad den omhandlede turbulens bestod i. Det kan viceforstan-deren bedre forklare. Med turbulens mener han, at der var en helt unormal stor udskiftning.

Tiltalte er den daglige leder af skolen. Han har det faglige ansvar og også det egentlige ansvar i forhold til eleverne og lærerne. Hver lærer udarbejder en undervisningsplan for sit fag, og planerne bliver herefter fremlagt for besty-relsen. I går blev der f.eks. fremlagt en undervisningsplan vedrørende fri-luftslinien. Planerne bliver præsenteret for tiltalte inden skolestart, og han tager dem med til det første møde, hvor de planlægger det nye år sammen med bestyrelsen. Tiltalte sidder da sammen med medarbejderrepræsentan-ten, og bestyrelsen har lejlighed til at stille spørgsmål, hvis der er ændringer i forhold til de tidligere år osv., men ellers gennemgår man undervisnings-planerne. Bestyrelsen har mulighed for at indkalde lærerne til at forklare ud-dybende om, hvad de har skrevet i deres undervisningsplan. Når bestyrelsen har godkendt undervisningsplanen, så kommer den på hjemmesiden, hvor forældre og andre interesserede kan gå ind og se, hvad det er efterskolen ud-byder.

Forespurgt, om det dokument, der foreligger vedrørende friluftsliv, er et ty-pisk dokument for en undervisningsplan, anførte tiltalte, at lærere er forskel-lige, og undervisning er forskellig, men det er det vel. Han vil gerne have, at det bliver så kort og så klart som muligt. De fleste undervisningsplaner lig-ger inden for et omfang af ca. to sider. Det er vigtigt, at undervisningspla-nerne ligger på hjemmesiden før kursusstart eller skolestart, således at for-ældrene til enhver tid kan gå ind og se, hvad de kan forvente af undervisning på stedet. Der står f.eks. også, at specialundervisning og fransk m.v. ikke er muligt.

Når tiltalte får undervisningsplanen for f.eks. dansk, så ser han først efter, om den opfylder de overordnede mål. Undervisningsplanerne er nærmere en lærers forklaring på, hvordan de vil nå frem til målene.

Forespurgt, om der er en bestyrelse, som mere overordnet tager stilling til skolens drift i det hele taget og i et vist omfang i høj grad tager stilling til skolens drift og økonomi, bekræftede tiltalte dette.

Foreholdt, om det specifikke faglige ansvar ligger hos tiltalte, bekræftede til-

talte, at dette er tilfældet, men han mener dog også, at lærerne har et stort an-svar. Han forventer f.eks., at tysklæreren er en mester på sit felt. Tiltalte går ikke ind og tjekker, om læreren siger det rigtige omkring de tyske verber. Det er lærerens ansvar. Tiltalte har ansvaret for, at undervisningsplanerne ligger på de rigtige tidspunkter, at der står de rigtige ting, at de kan opfylde, hvad de lover, og at det er i overensstemmelse med de mål, der er for skolen i øvrigt.

Forespurgt, om det er rigtigt, at det bliver lidt mere løst, når man taler om friluftslinie og ridelinie m.v., da man kan sige, at der som udgangspunkt ik-ke er en faglig uddannelse, som man kan tage til indtægt for, at den pågæl-dende har den fornødne faglige indsigt, anførte tiltalte, at han ikke mener, at man kan kalde det "løst". Det er rigtigt, at der ikke er beskrevet fagmål for f.eks. ridelinien, ligesom der er for de andre fag, men f.eks. for idræts ved-kommende skelner man meget til, hvad der står inden for folkeskoleområ-det. Skolen definerer selv linien og definerer selv de mål og de aktiviteter, der er, ud fra det lærerpersonale, der er. For friluftsliniens vedkommende var Forurettede en af lærerne. Den anden lærer på samme linie, Person 1, sidder i Friluftsrådet, hvilket tiltalte betaler hende for at gøre, fordi han sy-nes, at det er en vigtig ting. Hun er med til bl.a. at lave kurser vedrørende kano og kajak. Han anfører, at det vil være vanvittigt, hvis man lader en læ-rer være i Friluftsrådet og så ikke overholder rådets regler og anbefalinger. På den måde er der ikke fuldstændig frit slag.

Anklageren foreholdt, at når det f.eks. drejer sig om en med liniefag i tysk, så kan man forlade sig på, at den pågældende er uddannet som tysklærer, men når det drejer sig om friluftslinien, så er der ikke en specifik lærer-uddannelse, som godtgør, at den pågældende også har de fornødne kompe-tencer, som tiltalte kan forlade sig på, at den pågældende besidder.

Tiltalte forklarede hertil, at der findes mange friluftsuddannelser, f.eks. som klatreinstruktør, og skolens lærere har taget mange af disse kurser. Med hen-syn til sejlads havde de to lærere med rigtig god erfaring, og dem har tiltalte hældet meget til. Den ene var Forurettede, som forestod turen den 11. februar 2011. Hans uddannelsesmæssige baggrund var, at han havde haft no-get tid i Søværnet og bl.a. havde forestået en masse aktiviteter med kano tid-ligere. Tiltalte mener, at han så Forurettede første gang, mens tiltalte var skole-leder på Skole 1 i By 2. Forurettede kom da sejlende med et hold oppe fra Tystrupsøerne og ned til By 2, hvor de lagde til. Forurettede havde fået lov til at låne Skole 1's faciliteter til bespisning, og de brugte skolens id-rætsplads til at lave samarbejdsøvelser m.v. Tiltalte blev derfor meget over-rasket, da han kom ned på Tiltalte Efterskole og så, at Forurettede var frilufts-lærer der. Tiltalte var derfor ikke i tvivl om, at Forurettede godt vidste, hvordan man sejlede en kano. Tiltalte har også tilbudt kurser, og Person 1 og Forurettede var året før ulykken på Langeland på et friluftskursus. Disse kurser er tit op-bygget, så man kan melde sig til forskellige elementer, og han mener, at i hvert fald Person 1 på det tidspunkt var med på det, der hed kano-og kajak-

instruktør, for at udbygge sin erfaring på det område. Tiltalte havde også op-fordret Forurettede til at deltage i kurset, men Forurettede havde hertil svaret, at han var bedre end de instruktører, der var, så han valgte noget andet i stedet. En anden lærer, Vidne 12, har flere gange været med ved VM i roning og har erfaring ovre fra Esbjerg-området, hvor han også har noget kystuddannelse. Tiltalte var ikke et sekund i tvivl om, at de to var yderst kompetente inden for sejlads.

Forespurgt af anklageren, om der var dokumentation for, at de to lærere var meget kompetente inden for sejlads, eller om det alene var ud fra deres eget udsagn, forklarede tiltalte, at hvis man deltager i VM i roning, så mener han ikke, at man har brug for mere dokumentation. Han mener også, uden at han kan sige det helt præcist, at Vidne 12 har deltaget i en prøve i natursejlads, men det er anført i deres høringssvar til ulykkesrapporten. Med hensyn til Forurettede henviser han til, at når man laver kanoture for firmaer som Mærsk og i den stil, så er han ikke et sekund i tvivl om, at Forurettede vidste, hvad han snakkede om. Tiltalte har brugt rigtigt mange timer sammen med Forurettede, så han vidste, at Forurettede altid sejlede, fiskede, windsurfede, ja alt, der havde med vandsport at gøre.

Forespurgt, om tiltalte, når Forurettede afviste Friluftsrådets kurser i kano og kajak, talte med ham om, at han måske kunne få inspiration og ny viden m.v., som han ikke nødvendigvis havde, forklarede tiltalte, at Forurettede nok var en af de lærere, han talte mest med, fordi han var skolens tillidsrepræ-sentant, og lærerne havde valgt ham til at tale deres sag overfor tiltalte i alle forbindelser, herunder om arbejde, tid, løn, sikkerhed, kurser m.v. Han og Forurettede havde et ugentligt fast møde fra kl. 13.00 - 14.30 hver mandag. De mandage kom de ind på mange ting, og det skulle undre tiltalte, om han ikke her har givet Forurettede de opfordringer. Forurettede har da sagt, at hvis de skulle prioritere deres kursuspulje, så skulle de hellere sørge for, at Person 1 kom på de kurser, for hun havde dem ikke og havde ikke den erfaring, han havde. Så blev kursuspuljen brugt på den måde. Det er nok i den retning, de havde de-res samtaler.

Forespurgt, om tiltalte regner med, at lærerne kan påtage sig det egentlige faglige ansvar på deres fagområde, anførte tiltalte, at det er dem selv, der ud-fylder den indholdsplan, som han godkender, og så regner han jo ikke med, at de skriver, at de laver nogle aktiviteter, de ikke har forstand på.

Forevist bilag G-5-1, oversigt over friluftsliv, forklarede tiltalte, at det er fri-luftslederne Person 1 og Forurettede, der har udarbejdet den. Den vedrører skole-året 2010/2011, og det er af den, forældrene kan se, hvad der skal foregå på skolen.

Foreholdt af anklageren, at der nederst på side 1 står: "Hvordan kommer vi fra et sted til et andet over vand. Kanoteknik, flådebygning, sikkerhed på vand samarbejde m.v.", men at der ikke er nævnt noget om dragebådssej-

lads, forklarede tiltalte, at dragebåde betragtes som værende ligesom kanoer, og at de kan sidestilles, og derfor omfattede ordet "kanoteknik" både de sto-re og de små kanoer.

Forespurgt, hvordan dragebåden passer ind på side 2 under teksten "Mountainbike uge 6-8", forklarede tiltalte, at det kan han heller ikke fore-

stå. Det, som tiltalte har godkendt,og som tiltaltes og Forurettedes aftale altid havde været, var, at de overholdt Friluftsrådets, det vil sige Dansk Kano og Kajak Forbunds, anbefaling om, at man ikke sejler i vinterhalvåret. Tiltalte og Forurettede var enige om, at der skulle overholdes, og der var også enighed

om, at man ikke sejlede ud, hvis modvinden var væsentlig på den anden side af 5 sekundmeter. Det er de to ting, der står i Dansk Kano og Kajak For-bunds anbefalinger. Det er det, der har været gældende altid. Af bilag G-5-1, side 2, fremgår også, at kanoøvelser m.v. blev lagt i ugerne 39-41, det vil si-ge før efterårsferien, mens vand og vejr var sådan, at det gav en god oplevel-se.

Forespurgt, om tiltalte var bekendt med, at der foregik sejlads i februar må-ned, forklarede tiltalte, at der aldrig tidligere har været sejlet om vinteren i perioden fra slutningen af oktober til først i maj. Det havde aldrig været på tale, at de skulle sejle i den periode. Tiltalte har heller aldrig nogensinde hørt Forurettede nævne, at han havde lyst til at prøve at sejle i den periode. Så tiltal-te afviser at have været bekendt med sejladsen. Da han fik opringningen fre-dag den 11. februar omkring kl. 14.00 om, hvad der var sket, så kom det vir-kelig som et chok for ham. Han kunne slet ikke forestille sig, at det var rig-tigt, hvad der var sket, og heller ikke, at de var sejlet ud. Han var den pågæl-dende dag på vej til Østrig. Tiltalte forlod skolen den 9. februar ved 14-tiden efter at have været med det ugentlige møde med lærerne. Han havde forin-den givet besked om, således som han altid gør, at han selvfølgelig kunne nås på telefonen, men at ansvaret for drift m.v. var Vidne 1's. Til-talte tog herefter den første morgenfærge ved 04-06-tiden om torsdagen.

Forespurgt, om der ikke var en sejlads den 9. februar, forklarede tiltalte, at det hørte han først om lørdag eller søndag, hvor tiltalte og Vidne 1 sad og arbej-dede med den omhandlede ulykke. Vidne 1 gjorde da tiltalte op-mærksom på, at der også var blevet sejlet om onsdagen. Det var lige så stor en overraskelse for tiltalte som alt det andet.

Foreholdt bilag G-1, side 5 nederst og side 6 øverst, afhøringsrapport af 23. februar 2011, hvor tiltalte er blevet afhørt uden sigtelse, og hvor det fremgår, at tiltalte skulle have forklaret: "at et hold fra efterskolen, var ude og sejle dragebåd på Fjord onsdag d. 9. februar 2011 og en af pigerne havde kort nævnt for Tiltalte, at det var en dejlig tur. Tiltalte for-klarede, at han ikke havde haft nogen betænkeligheder ved sejladserne, men "set i bakspejlet" burde man nok, på denne årstid, have taget vandtemperatu-ren med i overvejelserne." forklarede tiltalte, at han godt kan se, at det ser ud som om, at han har godkendt turen, men det er ikke rigtigt. Han afviser at

have været bekendt med hverken sejladsen den 9. februar eller den 11. feb-ruar.

Foreholdt, at det af ordene "ikke havde haft nogen betænkeligheder ved sej-ladserne, men "set i bakspejlet"burde man nok, på denne årstid, have taget vandtemperaturen med i overvejelserne" fremgår, at tiltalte på en eller anden måde godt vidste noget om sejladsen, foreslog tiltalte, at man kan prøve at spørge Vidne 1, om det kan være ham, der har sagt den sætning. Hvis det læses sådan, at tiltalte vidste noget om turene eller har godkendt vintersejlads, så er det ikke rigtigt.

Forespurgt, om tiltalte selv deltog i nogle af de mange aktiviteter, der udby-des på skolen, forklarede tiltalte, at han har stor fornøjelse af at se på dem, men han kan ikke huske, at han selv nogensinde har været oppe på en hest, og han har heller ikke været ude at sejle i en dragebåd overhovedet.

Forespurgt, hvordan han vil betegne sig selv om ledertype, forklarede tiltal-te, at han er god til at få kontinuitet i tingene og ikke mindst redde en økono-mi samt få skolen til at fortsætte. Det var det, han blev ansat på. Han synes desuden også selv, at han har evnen til at få det bedst frem i folk. Det gør han ved at være skarp på indholdsplanerne og sørge for at få det bundet op på værdigrundlaget udarbejdet af bestyrelsen, således at folk føler, at de har et klart billede af, hvad den her efterskole står for, og at de, der tilmelder sig kurserne, ved, hvad de kan forvente. Han tror, at personalet gerne vil have, at han uddelegerer lidt mere, men han synes, at det er i det niveau, som han kan stå inde for. Der er meget forskel på de forskellige områder. Der er end-videre meget forskel på, hvad det er for en lærer eller medarbejder. Der er stor frihed, men der skal også stås til ansvar for, hvad der bliver foretaget. De har f.eks. en stor køkkenafdeling, hvor der bliver spist for en million om året. Det afhænger af, hvem der er ansat på de forskellige poster, hvor stort råderum de har, f.eks. over økonomi, men også, hvis man taler om metode-frihed. Lærerens erfaring, alder osv., alt har indflydelse på graden af delege-ringen.

Tiltalte forklarede, at ordet "metodefrihed"mest bliver brugt i forbindelse med at nå de mål, som ligger for folkeskolen og specielt de afsluttende prø-ver. Det er nærmest der, han har ordet "metodefrihed" fra.

Forevist bilag G-1-3 forklaringsnotat fra Søfartstyrelsens Opklaringsenhed, side 3, hvor tiltalte også bruger ordet "metodefrihed", idet der står, at fri-lufts- og idrætslærerne også har metodefrihed i undervisningen, og at tiltalte formoder, at Forurettede havde styr på dette område, forklarede tiltal-te, at det var et svært samarbejde med Vidne 22. Tiltalte følte ikke, at han refererede tiltalte rigtigt, og det gjorde også, da tiltalte senere fik det re-fererede gennemgået, at han sagde, at han ikke ville skrive under på det. Dette står også i høringssvaret til Søfartsstyrelsen. Tiltalte har det meget svært med den måde, Vidne 22 har drejet sætningerne rundt på. Mange

steder skyder han tiltalte noget i skoene, som faktisk er taget ud af en forkert sammenhæng eller kortet ned i forhold til afhøringen. Tiltalte var slet ikke tilfreds med det, han havde skrevet. Tiltalte sagde det også til ham, men han ville ikke snakke om det. Han sagde, at det var han sådan set lidt ligeglad med. Tiltalte var helt sikker på, at Forurettede og Person 1 på deres friluftslinie havde helt styr på, at det, de skrev i indholdsplanen, var det, de kunne stå inde for, at de kunne undervise i, og at det blev en god undervisning. Forurettede var ligeledes tilknyttet idrætslinien, og han planlagde sammen med Vidne 18, hvordan idræt skulle foregå. Tiltalte gik ikke ind og sagde, at idrætten skulle bestå i en bestemt type boldspil, eller at der skulle være noget kreativ dans eller lignende. Det lod han de to lærere om, så metodefriheden, som den er formuleret der, dækker, at det er dem, der udarbejder den indholdsplan, som tiltalte godkender.

Foreholdt, at man, når man kigger på sejlads og andet i stedet for f.eks. dans m.v., kommer over i nogle områder, hvor tingene godt kan gå hen og blive lidt mere farlige, forklarede tiltalte, at det nøjagtigt var de ord, Vidne 22 brugte. Tiltalte ved ikke, hvad hans hensigt var, men han kan se, hvilken ef-fekt, det har, for det sætter klart tiltalte i et dårligt lys. Tiltalte har med sik-kerhed ikke sagt, at han "formoder". Det er Vidne 22's egne ord.

Når tiltalte forklarer, at han gik ud fra, at "det havde de styr på", så skyldes det, at tiltalte og Forurettede gennem 5 år havde møder hver eneste mandag, hvor de havde en lang, lang snak om alle fag. Forurettedes baggrund, sikkerhe-den omkring klatring, men selvfølgelig også omkring sejlads m.v. gjorde til-talte sikker på, at Forurettede kendte sit område. Tiltalte havde stor faglig tillid til ham. Han var desuden en fantastisk lærer. Han stillede utroligt høje krav til sig selv og til andre. Han og tiltalte havde et utroligt godt samarbejde, og de respekterede hinandens områder. Han har ikke på noget som helst tids-punkt givet tiltalte anledning til at tvivle på, at han kunne de ting, som han gav sig i kast med. Han var helt afgjort en person, der udstrålede stor selv-sikkerhed og stor faglig sikkerhed. Han viste måske ikke altid så stor respekt for andre. Tiltalte kan huske, at der var en situation, hvor de i friluftslinien skulle lave træklatring og dermed lave en topsikring i to træer. De var to læ-rere, der stod for aktiviteten. Begge var uddannede instruktører i klatring på væg og i træer, men da Forurettede havde sat sin egen op, så klatrede han lige op og godkendte den anden lærers topsikring. Det fik tiltalte så efterfølgende en bemærkning om fra den anden lærer, der følte sin faglige sikkerhed tjek-ket af Forurettede, hvilket synspunkt tiltalte var enig i. Tiltalte mener, at der var nogle kolleger, der følte sig superviseret af ham.

Forespurgt, hvem der har det overordnede ansvar for sikkerhed i sagen, for-klarede tiltalte, at i forbindelse med planlægning af aktiviteter osv. er det til-talte, der i sidst ende står inde for, at gældende sikkerhedsforskrifter er op-fyldt, men det er selvfølgelig lærerne, der i deres praktiske udførelse har pligt til at overholde, hvad der både er aftalt internt, men også hvis der er nedfældet gældende regler på området.

Forespurgt, om tiltalte fastsætter regler, bekræfter han dette. Omkring ulyk-ke og omkring sejlads har han haft mange møder med Forurettede og Vidne 12. Det blev fremlagt i bestyrelsen i september 2009, at de havde indkøbt dragebå-dene for en sum af 30.000 kr. Aftalen var blevet indgået i sommeren 2009. I foråret forinden havde tiltalte haft flere møder med Forurettede, hvor Vidne 12 også havde været til stede. Tiltalte vil ikke ligefrem sige, at de to kæmpede om en plads på friluftslinien, men Vidne 12 ville i hvert fald gerne ind og have nogle af friluftstimerne, fordi han ville starte op med havkajakker. De havde en hel del møder i løbet af foråret, hvor de diskuterede fordele og ulemper, havka-jakker i forhold til dragebådene, og beslutningen endte så med dragebådene. Det var Forurettedes argument om samarbejde og fællesskab, der opfyldte sko-lens værdigrundlag bedst, idet det andet mere handlede om enkeltpræstatio-ner. Derfor endte det med dragebådene, hvilket Vidne 12 sagde var ok. med ham, for så skulle han bare lære at sejle i dragebådene og være med til at forestå instruktionen af dem.

De talte endvidere yderligere om, hvad der ellers skulle til, herunder bl.a. svømmeveste og redningsveste. Tiltalte fik i den forbindelse af lærerne op-lyst, at hvis man holdt sig kystnært, så kunne man til enhver tid bare rejse sig op og gå i land, og så var svømmeveste langt at foretrække. De omhand-lede både var fladbåde og var nemme at sejle på lavt vand, så tiltalte accep-terede, at svømmeveste i den forbindelse var tilstrækkeligt, når de ikke sejle-de ud på dybt vand. Der var andre interne regler, f.eks. turtelefonen. De hav-de en gummibelagt turtelefon, som senere blevet skiftet ud. Dengang lå den et bestemt sted, og når man var på tur, så tog man den med. Den skulle hele tiden bæres af en af lærerne. De talte også om øser og pagajer, og de var og-så inde forbi Søfartsstyrelsens regelsæt, og som det fremgår af skolens hø-ringssvar, så var det deres konklusion, at det måtte ligge under fritidsdirekti-vet, og at det var de regler, de skulle overholde, og ikke dem, der stod under erhvervssejlads. På den måde var der et større antal samtaler, hvor der bl.a. blev aftalt regler for, hvordan man gebærder sig i undervisningen.

De har haft mange samtaler om sikkerhed, ikke kun på sejlads, men også på hele skolen. Forurettede var med, når der blev taget beslutninger, f.eks. om brandslukkere m.v.

Tiltalte forklarede, at han har bestemt, at man ikke måtte gå ud, hvis vinden var over 5 sekundmeter, at man skulle holde sig kystnært, og at der ikke var nogen sejlads i vinterhalvåret, hvilket vil sige fra den 31. oktober til den 1. maj. Der var ikke forbud mod at sejle i den periode, men de havde aftalt at overholde de anbefalinger, som var givet af Dansk Kano og Kajak Forbund. De lavede også kanoture på Susåen, og i de situationer, hvor de sejlede over Tystrup Søerne, bar de redningsveste. Det var afhængigt af aktiviteterne, hvornår de skulle bruge redningsveste. Skolen havde ikke selv redningsve-ste. De havde et godt samarbejde med Broby Kanoudlejning. Det var der, de lejede de små kanoer. De havde endvidere i flere perioder lejet redningsve-

ste i Karrebæksminde. Der var bl.a. en tur, hvor de havde redningsveste med, og hvor de også brugte våddragter. Våddragterne var indkøbt til en ganske specifik aktivitet i forbindelse med friluftsugen, der almindeligvis ligger i uge 36 eller 37. Da gik man fra Vejlø til Bugt, der er et meget lav-vandet området. Da det strakte sig over mere end 4 - 5 timer, tog eleverne våddragter på, men det var dog ikke decideret sejladsaktivitet.

Tiltalte mener, at de regler, der er talt om her i retsmødet, er meget dækken-de for de regler, der er.

Forespurgt, hvorfor man har valgt ikke at skrive reglerne ned på sit eget pa-pir, forklarede tiltalte, at det med vinterhalvåret og vindhastigheden var skrevet ned af Dansk Kano og Kajak Forbund, og de har aftalt, at hvad der til enhver tid står i Dansk Kano og Kajak Forbunds anbefalinger, det vil de overholde, så hvis f.eks. de 5 sekundmeter bliver ændret til 4 eller 7 sekund-meter, så er det det, de vil overholde. Det med turtelefonen er nedskrevet al-le mulige andre steder, hvor de har haft deres samtaler. Det kan være i for-bindelse med et møde, hvor det så er nedskrevet i referatet. Efter ulykken har de ændret det således, at det nu ikke længere kun er lærerne, der har tele-fon med på turene, men også eleverne. Det har de skrevet i et referat fra et møde, og så er det gældende. Tiltalte har en tilsynsforpligtelse med hensyn til at følge op på, om de omhandlede regler bliver fulgt. Det betyder, at han tager samtaler med lærerne omkring deres udøvelse af arbejdet, og det vil si-ge, at i mange af de samtaler, han havde med specielt Forurettede, da evaluere-de de det også på de aktiviteter, der var foretaget, ligesom han på de samlede lærermøder altid har evalueret aktiviteterne, så de i fællesskab får et billede af, om det var i orden. Med hensyn til sejlads har han ikke været ude at kon-trollere de aktiviteter, der har forbindelse hertil. Han var i friluftsugen ude at tage imod dem, da de landede ved sejlklubben i Næstved. Han så da, at de havde veste på, og spurgte, om de havde haft en god tur. Med hensyn til he-stene, hvor der sagtens kan ske ulykker, da er han lidt mere med end ved de øvrige aktiviteter, men det gøres forskelligt. Han tjekker da, om de har de støvler, hjelme, telefoner m.v., som det foreskrives.

Forespurgt, hvorfor han ikke gjorde det samme med hensyn til sejlads, for-klarede han, at det er lidt sværere, når de er ude på vandet. I friluftsugen valgte han derimod at følge instruktionen, der foregik på land. Han var såle-des ude i Vejlø Skov hver morgen, når aktiviteterne blev sat i gang, og da så han, at de tog redningsveste på, og at dem, der skulle ud på længere ture, tog våddragterne på. Man kan således sige, at det er en forkert konklusion, når han siger, at han slet ikke har tjekket dem.

Forespurgt, hvorfor han ikke tjekkede dem den øvrige tid, forklarede han, at det jo er de samme lærere, der står for aktiviteterne. Han kan derfor ikke se, at der skulle være den store forskel i det.

Det er rigtigt, at han har følt, at han var nødt til at have en skærpet opmærk-

somhed for så vidt angår ridning. Med hensyn til sejlads var der også skær-pet opmærksomhed. Den lærer, tiltalte havde talt mest med i de sidste 5 år, var Forurettede. De holdt møde hver eneste uge, og de har selvfølgelig også talt om hans aktiviteter der, så på den måde har Forurettede afgjort følt, at han er blevet om muligt tjekket og målt på det. Det at tale om aktiviteterne efterføl-gende, og hvad der er foregået, er jo også et tilsyn.

Forespurgt, om Forurettede, der godt kunne finde på at kontrollere, om de andre havde gjort, som de skulle, selv havde noget imod at blive kontrolleret, for-klarede tiltalte, at Forurettede ikke havde noget imod, at tiltalte kontrollerede ham, men han brød sig nok ikke om selv at blive kontrolleret af sine kolle-ger.

Det er rigtigt, at de vurderede Søfartsstyrelsens regler omkring sejlads og kom frem til, at skolens sejlads skulle opfattes som fritidssejlads.

Foreholdt bilag N-2, Søfartsstyrelsens brev til Efterskoleforeningen, hvilket brev efterfølgende den 8. november 2007 er udsendt som nyhedsbrev af Ef-terskoleforeningen, bekræftede tiltalte, at han godt kender det omhandlede brev. De tog ikke i den forbindelse kontakt til Søfartsstyrelsen, men tiltalte kontaktede Dansk Dragebåds Forbund, hvor de havde købt dragebådene, og de fortalte om deres regler osv. Med hensyn til, at der står "ikke joller", så findes der ufatteligt mange navne på de forskellige ting, og tiltalte må ind-rømme, at han nok læste det som småbåde og konkurrencebåde. Han vil kal-de det et idrætsredskab, hvilket han også opfatter en dragebåd til at være. Det var ikke klart for tiltalte, om direktivet også dækkede en dragebåd. Han havde fornemmelsen af, at Søfartsstyrelsen ikke kendte til dragebåde, og derfor regnede han med, at han skulle bruge de regler, der er gældende for kanoer, for det er det mest nærliggende i den forbindelse. En dragebåd er en stor kano.

Forespurgt, om der er enighed om, at der henvises til bl.a. en forskrift om mindre fartøjer, der kan medtage maksimalt tolv passagerer, men at dragebå-den kunne medtage indtil ialt 16 personer, forklarede tiltalte, han ikke nogen steder kunne finde, hvad der gjaldt for store kanoer, heller ikke i Søfartssty-relsens regelsamling. Han og Forurettede valgte derfor som tidligere forklaret, at det var reglerne for kanoer, der gjaldt.

Anklageren anførte vedrørende konkret sikkerhed, at han forstod det sådan, at der var taget stilling til årstid og vejr- og vindforhold. Årstiden var sådan, at man ikke sejlede i vinterhalvåret, og at man ikke sejlede, hvis der over 5 meter i sekundet. Af sikkerhedsudstyr var der indkøbt svømmeveste, og det var ud fra en overvejelse om, at man altid sejlede i kystnært farvand.

Tiltalte forklarede, at hvis man havde brug for redningsveste i en bestemt si-tuation, så havde man en grejbank lige i nærheden, hvor de kunne hente i hundredvis af disse. Våddragterne var indkøbt til en specifik aktivitet. Han

ved, at Forurettede og Vidne 12 talte lidt om våddragter ved sejlads på et møde på til-

De steder, hvor de sejlede meget, f.eks. fra Suså på vej ind til Næstved Sejlklub, vil han betegne som kystnært. Det er det endvidere også ved Bugt og i Fjord. Han vil sige, at i godt vejr og havblik, så er kystnært mel-lem 50 - 100 meter fra land.

Med hensyn til, hvilke sikkerhedsprocedurer eleverne skulle være bekendt med, før de kom ud på sejladser, forklarede tiltalte, at det er et område, som Vidne 12 ved meget mere om end tiltalte, idet han har stået med de enkelte aktivi-teter. Tiltalte har nok anvist de mere overordnede ting, bl.a. det med telefon-er.

Der var ikke nogen fast aftale om, hvor mange lærere der skulle være i en sejlads, men det almindelige var, at der var to. Forurettede sejlede dog med mindre grupper alene. Det vil sige, hvad der kunne være i en dragebåd, op til fjorten ialt. Med hensyn til elevernes svømmefærdigheder var der ikke fast-sat et specifikt antal meter, de skulle kunne svømme, men der var en fælles forståelse mellem lærerne om, at elever, der deltog i sejlads, skulle kunne svømme. På ture, hvor alle eleverne skulle deltage, var der nogle elever, som havde vandskræk m.v., og så var de ikke med på den omhandlede sejltur, men cyklede f.eks. i stedet ind til kanohuset i Næstved, hvor de så alle sam-ledes til sidst.

Han formoder også, at forældrene havde en forventning om, at hvis de hen-vendte sig og sagde, at deres barn ikke kunne svømme, da det var vand-skræk eller lignende, at så ville barnet blive fritaget for aktiviteten. Tiltalte er f.eks. blev kontaktet af en mor til en pige, der skal starte til august næste år på friluftslinien, om hun kan gå på friluftslinien, hvis hun ikke kan svøm-me og ikke må komme i vand på grund af en kronisk sygdom. Tiltalte har hertil svaret, at det kan hun godt.

Tiltalte bekræftede, at der ikke var fastsat nogen regler om, at man skulle have bestået en eller anden form for svømmeprøve, eller at man skulle have bevist, at man kunne svømme minimum 200 meter eller andet, dog fik fri-lufts- og idrætslærerne noget tid i svømmehallen. I efteråret 2010 har de vel været i svømmehallen udover triatlon to til tre gange. Det er tiltaltes forvent-ning, at idrætslærerne vurderer den enkelte elevs svømmefærdighed. Der er jo tale om svømmelærere.

Det var en regel, at der som minimum skulle være én telefon med, når de var på tur. Tiltalte mener, at den regel har eksisteret siden skolens start. Sand-synligvis er det Vidne 1, der har været med til at indføre reglen. Turtelefonen står også nævnt i skolens foldere, der bliver udsendt til foræld-

rene, så de ved, at når et barn er på tur, så kan de ringe til turtelefonen, hvo-refter den lærer, der er på tur med barnet, vil svare. Det har eksisteret altid, og det står sikkert i rigtigt mange referater. Hvis der er flere, der er på tur, så har de vagttelefonen, som de kan tage med. I sidste instans er det sådan, at hvis der er flere, der skal have telefoner med, så har de en aftale om, at man gerne må tage sin egen telefon med, og så vil Vidne 1 eller tiltalte besvare tur- og vagttelefonen. Telefonerne er lavet til automatisk omstilling. Hvis de har ringet tre gange, bliver de stillet videre. Telefonsystemet er så-dan indrettet, at der altid vil være en, der svarer telefonen dag og nat døgnet rundt.

Tiltalte forklarede, at dragebådssejlads på skolen eksisterede, da han blev ansat. Det var Forurettede, der til dels i samarbejde med Vidne 12, stod for drage-bådssejladsen. Dragebådene blev indkøbt efter, at tiltalte var blevet forstan-der. De blevet indkøbt i Dansk Dragebåds Forbund omkring sommeren 2009. De fik nogle specifikationer med, da de købte bådene. De ligger i en mail fra næstformanden Vidne 13 med typegodkendelser osv. Mai-len er vist også anført i høringssvaret. I mailen var anført, at bådene var god-kendt til 1500 kg samt dragbådenes standarder. Tiltalte havde meget lidt med købet at gøre. Han hældede sig helt op ad, hvad Forurettede og næstfor-manden i Dansk Dragebåds Forbund sagde. De sagde, at det var en god båd, der var velegnet til deres aktiviteter, og at den var specielt stabil, havde tun-gere bund og god sikkerhed ved luftkasser m.v. Det stolede tiltalte på. Han havde slet ikke forstand på det. Formålet med dragebådssejladsen var det, der hedder samarbejde, fællesskab osv., hvilket er en del af skolens værdi-grundlag, der understøtter brugen af dragebåd.

Forespurgt, om det var tanken, at eleverne skulle kvalificere sig til nogen form for duelighedsbeviser eller andet, forklarede tiltalte, at dette ikke var tilfældet. Der er i Friluftsrådet med hensyn til kano nogle forskellige øvelser, der har med sejlads at gøre, men han mener ikke, at det var aktuelt på det tidspunkt.

Forespurgt, om der skete nogen former for søundervisning, herunder bl.a. navigation, forklarede tiltalte, at man ved at de på mange ture medbragte GPS'er og kompas m.v., men lige på det specifikke område vil han henholde sig til undervisningsplanen, bilag G-5-1, hvor man kan se, hvad læreren har skrevet..

Forespurgt, om forældrene giver noget specifikt samtykke til, herunder skriftligt samtykke til, at der kan sejles, og hvilke konditioner, der eventuelt sejles på, forklarede tiltalte, at da han kom til By 1, da lå der en liste med syv til otte punkter, hvor man krydsede af, om man måtte cykle på egen hånd, om man måtte bade på egen hånd, om man måtte få sit billede med på skolens hjemmeside osv. Tiltalte spurgte da personalet, hvordan det var med alle de andre ting, de ikke fik spurgt om, og hvordan man så klarede det, og resultatet blev, at denne liste kun eksisterede til 2006 eller 2007. Herefter

indarbejdede tiltalte det i informationsmaterialet. På den informationsaften, som alle forældre kommer til, før man bliver optaget på stedet, og hvor der er en forventningsafklaring, da kom han via en PowerPoint med billeder og tekst ind på de forskellige ting, herunder bl.a. badning, og gjorde endvidere opmærksom på, at hvis man f.eks. ikke ville have sit barn med på et gruppe-billede på hjemmesiden eller deltage i en speciel aktivitet, herunder hvis de ikke måtte sejle, cykle osv., så skulle de henvende sig til skolen herom. Det kunne også være, hvis man ikke måtte køre i bil med den lærer eller pedel, der var chauffør. Således har man mange enkeltsager omkring specifikke ting hver eneste år. Når eleverne er indskrevet, bliver de indkaldt til "nye elevers dag"i april måned, og der bliver de også orienteret om disse ting. PowerPoint-præsentationen bliver endvidere lagt på skolens hjemmeside. Der bliver lavet en ny hvert år.

Forespurgt, om det er rigtigt, at man udover at sejle på kanalen i Næstved,

som han forstod det, skulle eleverne træne lidt i styrketræning og på roma-skiner m.v., hvorefter de kunne klare det med to sejlture. Han kan ikke se, at det skulle være nødvendigt, at man skulle begynde at sejle på andre tids-punkter end det, der i forvejen var aftalt. Forurettede havde en plan om, at de hos de lokale landmænd skulle have nogle bigballer, hvorpå der skulle an-bringes en stor presenning, så de kunne lave deres egen bane, der svarede til et svømmebassin og en indendørs regatta, men det nåede han ikke.

Foreholdt bilag G-1, side 5 nederst og side 6 øverst, hvor det fremgår, at til-talte blandt andet skulle have forklaret, at "Det var altid vejrsituationen, der afgjorde, om man skulle sejle, eller om der skulle sejles på Fjord el-ler ved Bugt. Man valgte altid det sted, hvor det blæste mindst.", forklarede tiltalte, at han kan huske, at han havde en del snak med Forurettede om, hvor-dan man skulle se på vejrudsigter og målinger osv. De diskuterede også en-gang imellem målinger i 10 meters højde kontra vindhastigheden i vando-verfladen, når man sidder i en dragebåd og faktisk ikke befinder sig mere end en halv meter over vandoverfladen.

Tiltalte forklarede vedrørende den omhandlede forklaring, hvor han er afhørt uden sigtelse, og hvor der ikke er underskrevet, at han ikke gik så nøje op i, hvad der var skrevet, herunder om der stod hans eller Vidne 1's navn ud for de specifikke sætninger, idet han nærmest opfattede det som en forelæggelse eller en samtale og derfor ikke havde fantasi til at forestille sig en situation som den nu foreliggende.

Foreholdt bilag G-1, side 9, øverst, forklaring afgivet den 8. marts 2011, for-klarede tiltalte, at det er rigtigt, at der står noget om en svømmetest, men det

var en samtale, hvori han og Vidne 1 deltog i fællesskab. Han kan godt genkende det, men han blev det på det tidspunkt ikke spurgt om beviser og papirer. Han vidste godt, at Forurettede og Vidne 18, som stod for triatlon, hav-de de formaliserede tider på, hvor langt hvem havde svømmet, i hvilket hit og hvornår, men det var ikke sådan, at de efterfølgende forelagde det om-handlede materiale for ham. Så kunne han få nok at lave. Han kan huske, at han bad Vidne 18 om at finde de omhandlede papirer frem engang i marts må-ned, da hun vendte tilbage på arbejde igen.

Foreholdt, at han skulle være blevet spurgt specifikt ind til en, der hedder Person 2, om hendes svømmefærdigheder, og at han i den forbindelse skulle have fundet nogle papirer frem, forklarede han, at så må Vidne 18 åbenbart ha-ve været frisk nok til, at han kunne få dem på det tidspunkt. Han kan ikke nu huske, om han i forbindelse med denne afhøring kontrollerede Person 2's pa-pirer, men det kan meget vel være tilfældet, hvis papirerne har ligget der.

Foreholdt af forsvareren, om det er rigtigt, at tiltalte efter at have afgivet en forklaring, der blev fortsat den 8. marts 2011, skulle have afstået fra at afgi-ve yderligere forklaring, afviste tiltalte, at dette var tilfældet.

Tiltalte forklarede, at Tiltalte Efterskole er en selvejende institution. Det er rigtigt, at de ikke må drive virksomhed med profit for øje. Tiltalte har ikke nogen del i skolen. Han er sikker på, at Forurettede har været med fra skolens start. Det vil sige, at han er startet den 1. august 2002. Han var formelt til-lidsrepræsentant. I lærergruppen blev han tillige betragtet som sikkerhedsre-præsentant, men det formelle omkring sikkerhed lå hos deres pedel, som i øvrigt også deltog i nogle af de heromhandlede møder, hvis det drejede sig om sikkerhed omkring køkken m.v., men Forurettede tog sig af et bredt område, fordi han følte, at han repræsenterede alle faggrupper. Da tiltalte blev ansat, havde Forurettede et samarbejde med Dansk Dragebåds Forbund, og således som tiltalte nu husker det, så var dragebådssejladsen startet. Udover Dansk Dragebåds Forbunds næstformand, Vidne 13, har tiltalte ikke haft kontakt med andre. Han ved ikke, om Forurettede har haft det.

Så vidt tiltalte husker, havde de fire dragebåde liggende på to trailere, da han blev ansat, og han fik på det tidspunkt lidt at vide om teknik og forskelle, og hvilke der var hurtige m.v. Det var to af de fire både, som de senere købte.

Hvis vejret er godt, så vil der være en gruppe elever, som allerede er ude at sejle i den første uge, de er på skolen. Det første tidspunkt, hvor alle er i bå-dene, det er i uge 36 eller 37. Vidne 12 forestod instruktionen i, hvordan man sej-ler m.v. i kano. Når det ikke var Forurettede, så skyldtes det, at han også var klatreinstruktør, og at der var brug for ham der. Vidne 12 gav den grundlæggende instruktion i, hvordan man sejler, og hvordan man ellers opfører sig i en ka-no af den slags.

Når en gruppe eller lignende skal ud at sejle, så er der regler om, at der på

kontoret skal afleveres en holdliste og en beskrivelse af, hvornår de tager af-sted, hvornår de forventer at komme tilbage, og hvem der er med osv.

Da tiltalte forlod skolen onsdag den 9. februar 2011 mellem kl. 14.00-14.30, forelå der ikke nogen sedler. Han kunne heller ikke se, at der stod noget på tavlen, hvor der bliver skrevet information til eleverne. Han ved ikke, hvad der skete i pausen fra kl. 14.30 -15.00, efter at han var taget afsted. På det tidspunkt var Vidne 1 forstander på stedet.

Den 11. februar var der en forælder, der ringede til tiltalte, mens han var i Østrig. Det var hans kone, der tog telefonen. Det var Vidne 10's mor, der spurgte, om Vidne 10 var med på den omhandlede sejltur. Tiltalte og hans ko-ne var dybt rystede over at få stillet et sådan spørgsmål. Det var ufatteligt for tiltalte, at der var nogle, der var på vandet på det tidspunkt. Tiltalte lovede herefter øjeblikkeligt at tage kontakt til skolen for at høre nærmere. Det viste sig at være umuligt at få fat i f.eks. Vidne 1 eller skolens kontor, idet telefonerne var fuldstændig blokerede. Tiltalte valgte så at bruge et af de numre, som ikke stod i deres informationsfolder. Det var pedellens nummer. Han fortalte, at han befandt sig på Havn, og at han sad sammen med Vidne 10 på en café eller lignende. Tiltalte ringede herefter tilbage til Vidne 10's forældre og fortalte, hvor hun var.

Vidne 1 var godt klar over, at tiltalte var taget afsted. De havde li-ge inden været til møde sammen. Der var ingen, der var i tvivl om, hvem der var forstander, når tiltalte ikke var der. Det var endvidere en fast aftale, at hvis de begge var væk, så var det lærernes tillidsrepræsentant, der var for-stander. I dette tilfælde ville det så have været Forurettede.

Når man afleverer en holdbeskrivelse, afgiver man ikke nødvendigvis en in-formation om, hvad det er, man gør, og hvor man tager hen, men afhængig af dag og tidspunkt, så vil man skulle stå klar til lige at besvare et hurtigt spørgsmål om det. Hvis man tager til Bugt eller til Fjord, så skal sko-len vide det.

Foreholdt bilag G-1-1, forklarede tiltalte, at det var en samtale mellem fire personer bestående af Vidne 20 og en betjent mere samt Vidne 1 og tiltalte. Det var som en almindelig samtale, hvor de drøftede, hvad de havde gjort, hvad der kunne være gået galt, hvad der kunne være årsag til, at den heromhandlede situation opstod, hvad de plejede, og om der var noget unormalt i det m.v. Det var ikke formelt og struktureret. De talte og supple-rede hinanden, og hvem der stillede spørgsmålene, og hvem der svarede, det var tilfældigt.

Foreholdt bilag G-1-3, forklarede tiltalte, at oplevelsen med Vidne 22 fra Den Maritime Havarikommision gjorde, at den sidste bemærkning i poli-tirapporten bagefter blev sådan, at tiltalte gerne ville tale med en advokat, for han syntes ikke, at han blev behandlet, som han havde forventet. Vidne 22

gjorde meget ud af at fortælle, det ikke var nogen afhøring med for-mål at straffe nogen, tværtimod så det var en frivillig samtale, de havde. Han havde bare til opgave at klarlægge, hvad der var gået galt, sådan at man kun-ne undgå den slags ulykker i fremtiden. Vidne 22 skrev undervejs stik-ord ned. Han ville på et andet tidspunkt, når det var skrevet rent, præsentere det for dem. Tiltalte syntes, at det var mærkeligt, at han kun skrev ned i stik-ord, for når tiltalte ville uddybe noget, som var væsentligt for sagen, så sag-de han, at han nok skulle stille spørgsmålene. Tiltalte følte sig ikke helt tryg ved det. Tiltalte havde bedt om på forhånd at få tilsendt spørgsmålene, som Vidne 22 ville stille, sådan at han kunne finde de forskellige ting frem til mødet, men det blev afvist. Tiltalte blev på mødet spurgt om Forurettedes kompetencer inden for sejlads. Han tilbød, da han ikke kunne huske alt, at gå op og hente Forurettedes personalemappe, men det afslog Vidne 22, da det ikke var nødvendigt. Tiltalte tænkte så, at det ikke var vigtigt, men han kan nu efterfølgende se, at det har fået en helt anden ordlyd i forklaringsno-tatet. Med hensyn til svømmefærdighed sagde tiltalte, at han troede, at de kunne finde nogle tider på det, men det krævede, at han fik fat i de lærere, der havde papirerne, og i andre situationer tilbød han at hente noget materia-le, men han fik ikke lov til nogen af delene. Der blev også stillet et spørgsmål om, hvorvidt de elever, der var med på Fjord den 11. feb-ruar, også var med til regattaen i Rostock. Tiltalte sagde hertil, at det kunne han ikke lige huske. Der var 10 - 12 elever med til Rostock, og der var 13 ude på fjorden. Om der skulle være nogen sammenhæng mellem det, det vidste han ikke, men han kunne gå op og hente deres holdlister, men igen fik han at vide, at det ikke var nødvendigt. Efterfølgende blev det fremstillet som om, at tiltalte er en lallende tåbe, der ikke ved noget som helst, og det er ikke sandheden. Vidne 22 er også efterfølgende blevet præsenteret for rapporten. Tiltalte sagde, at det var så fordrejet, at han ikke ville skrive under på det. Tiltalte mener, at Vidne 22 rejste sig, rystede på hovedet, skrev under og gik.

Tiltalte ved, at alle elever på idrætslinien og alle eleverne på friluftslinien har haft samtaler med Vidne 22. Det har Vidne 18 også. Tiltalte op-fordrede flere gange Vidne 22 til at høre deres instruktion i dragebåds-sejlads, herunder at de kontaktede Vidne 12, men tiltalte ved ikke, hvad der blev ud af det. Den 16. juli, hvor Vidne 22 kom for at få underskrifter, sagde tiltalte til ham, at det var meget skævt, det møde de havde haft, og at han gerne ville bidrage med yderligere forklaring, hvis det kunne være en hjælp. Han fik så at vide, at Vidne 22 havde stillet de spørgsmål, som han fandt relevante, og som han havde brug for.

Der er ikke på Tiltalte Efterskole på noget tidspunkt blevet sejlet i vinterhalvåret, og det har heller ikke været på tale. Tiltalte kan slet ikke give nogen fornuftig begrundelse for, hvorfor Forurettede sejlede ud den dag, eller hvad hans tanker var.

Da de var til regatta i Rostock, da havde tiltalte og Forurettede aftalt, at man skulle bruge svømmeveste, og at de vil tage deres egne med. Det tyske hold

stillede op uden svømme- eller redningsveste. De morede sig lidt over at se, at efterskolen fastholdt sejladsen med svømmeveste. Sejladsen i Rostock fo-regik i havnen i Rostock.

Under tiltaltes samtaler med Forurettede, da har Forurettede altid brugt vendingen "jamen man kan gå over Fjord". Den viden, tiltalte har om Fjord, den har han først fået efter ulykken. Han har tidligere regnet med, at det var rigtigt, når Forurettede sagde, at selv mange hundrede meter fra land er der kun halvanden meter dybt.

Tiltalte har ikke opfattet sejladsen som passagerbådssejlads. Han var ikke et sekund i tvivl om, at det hørte under fritidsdirektivet, og han havde ikke på noget tidspunkt overvejet, om det kunne være passagertransport. Tiltalte havde via Forurettede kontakt til Dansk Dragebåds Forbund og fik der oplyst, at de godkendelser, som de havde, var dem, der var dækkende.

Forespurgt, om der var yderligere sikkerhedsprocedurer, der var blevet tilsi-desat den 11. februar, forklarede tiltalte, at de havde taget telefonen med på turen, men ikke ud at sejle, og det var i dyb strid med sund fornuft og deres aftaler. Mobiltelefonen lå i bilen på kajen i Havn.

Tiltalte er ikke klar over, hvor det var, de væltede med dragebåden, men det er hans umiddelbare vurdering efter den tid, det tog at bringe sig i land deru-defra, at de har været meget længere ude, end aftalerne for sejlads generelt var.

Vidne 1 forklarede, at han uddannet som lærer på Skole 2. Det er primært i tysk, religion, historie, dansk og drama. På nuværende tidspunkt er han souschef/viceforstander på Tiltalte Efterskole. Før tiltaltes ansættelse fungerede han som konstitueret forstander i en periode på godt et halvt år. Der har været en stor udskiftning på ledersi-den. Han mener, at det skyldes, at det er svært at lede en nystartet efterskole, og at de to første forstandere som følge heraf gik ned med stress. Han blev ansat på skolen, da den startede den 1. august 2002. Man kan tage 9. klasses afgangsprøve og 10. klasses afgangsprøve samt deltage i deres liniefag, hvil-ke der er fem af. De er en skole, som gerne vil udfordre eleverne mentalt og fysisk for at modne dem, og det synes han, at de generelt set er sluppet godt fra. Med udfordre menes der at stille dem nogle opgaver, som de kan og skal løse, for at lade dem vise sig selv, at de måske mange gange har større ev-ner, end de umiddelbart tror. Det er bestyrelsens opgave at ansætte og afske-dige forstanderen. Den faglige ledelse står forstanderen for. Han står endvi-dere for det sikkerhedsmæssige og i forhold til de enkelte fag. Tiltalte er en god, kompetent, rar, men også bestemt leder. Han har tillid til sine medar-bejdere, at de udfører de opgaver, de er blevet pålagt. Hvis der ikke er enig-hed mellem ledelsen og medarbejderne, så er det selvfølgelig tiltalte, der be-stemmer. Med tillid til sine medarbejdere mener vidnet, at tiltalte har ansat nogle gode medarbejdere, som han kan have tillid til, og at han har tillid til,

at de udfører de arbejder, som de skal udføre.

Forespurgt, om vidnet har oplevet, at tiltalte fører tilsyn med det, som me-darbejderne foretager sig, forklarede vidnet, at det gør han i og med, hvor-dan den almindelige hverdag fungerer. Hvis der kommer klager eller indsi-gelser fra elever, hvilket der ikke har været meget af, om den måde, under-visningen foregår på, så tager han sig af det. Han går også jævnligt rundt på skolen og ser, hvordan det fungerer. Han er på skolen hver dag og taler med medarbejderne. Alle medarbejdere, der er på arbejde, mødes kl. 10.00 hver formiddag ned i køkkenet, hvor de får kaffe og snakker om alt muligt. Hvis det er nødvendigt, kommer han også ud til den enkelte undervisning. Når vidnet er forstander, så forventer tiltalte, at han sørger for, at skolen fungerer tilfredsstillende, herunder at undervisningen fungerer, som den skal. Det me-ner vidnet, at han generelt set har levet op til. Han tror ikke, at det forventes, at han kommer ud til undervisningen m.v., for det er kun i kortere perioder, tiltalte er væk. Han mener i øvrigt ikke, at der dagligt og kontinuerligt skal føres tilsyn. Så skulle man have nogle andre medarbejdere.

Forurettede blev ansat samtidig med vidnet fra starten. Vidnet opfat-ter ham som en fantastisk dygtig lærer og utroligt vellidt af eleverne. Det kunne man se til hans begravelse og ved mindehøjtideligheden, da hundred-vis af gamle elever troppede op, fordi de var kede af, at han var død. Han var fagligt kompetent inden for friluft, idræt, matematik og biologi. Vidnet hav-de fuld tillid til ham.

Foreholdt, om Forurettede godt kunne finde på at tjekke sine kollegers arbejde, men nok ikke brød sig så meget om selv at blive tjekket af andre end tiltalte, forklarede vidnet, at de har en kultur, hvor de snakker sammen alle sammen, og hvis der er kritikpunkter, så er der nok ikke ret mange, der bryder sig om at blive kritiseret, men det er ikke noget, vidnet har bidt specielt mærke i.

Forespurgt, om Forurettede var kontrollerende, idet tiltalte bl.a. har forklaret om en episode, hvor Forurettede i forbindelse med friluftsugen, hvor der skulle væ-re noget træklatring, også kontrollerede kollegaens sikring af en trætop, be-kræftede vidnet, at det er rigtigt. Forurettede var sikkerhedsfreak, men det har vidnet bekendt ikke givet andre kontroverser med de øvrige medarbejdere, end hvad der kan være på en hvilken som helst anden arbejdsplads. Det var ikke noget, der betød, at man ikke kunne snakke sammen.

Sejlads har hele tiden været en del af friluftsliniens og til dels også idrætsli-niens aktiviteter. Til at starte med sejlede man i kanoer og på et senere tids-punkt i dragebåde. Det var primært Forurettede, der stod for sejladsen, men det var også i samarbejde med Vidne 12, en af deres andre kolleger. Vidne 12 var ikke med fra starten, men har været ansat i nogle år.

Vidnet forklarede, at der har været de retningslinier, at man forsøgte at sik-re, at f.eks. ridning og andre lidt mere udfordrende aktiviteter kunne ske på

betryggende vis. Det var de enkelte lærere, herunder de to klatrelærere, og for så vidt angår sejlads Forurettede, der stod for det og havde forstand på det.

Så vidt vidnet ved, har det været mundtligt, hvad der har været aftalt om-kring sikkerhed. De har selvfølgelig talt om redningsveste, og skolen har indkøbt våddragter. Vidnet har ikke deltaget i møder, hvor der decideret blev drøftet sikkerhed. Det har været Forurettede og tiltalte, der har gjort det sammen med Vidne 12, som har haft med sejlads at gøre. Herudover har Person 1, som er kanoinstruktør, været med.

Når tiltalte fungerer som forstander, så drejer det sig om ca. en uges tid. Han har ikke da haft en skærpet opmærksomhed med hensyn til sikkerhed. De har ikke drøfter nærmere omkring sikkerhed, når tiltalte ikke er der. De læ-rere, der har de forskellige områder, er veluddannede og kompetente, og det er deres ansvar, at tingene kører, som de skal. Tiltalte er ikke fysiklærer og kan ikke stille sig op i et fysiklokale og fortælle, hvordan og hvorledes man skal gøre. Han er heller ikke friluftslærer. Derfor har han ikke kompetence til at vide, hvordan man skal gøre i de situationer. Det er de enkelte lærere, der ved det.

Han ved, at det var aftalt med hensyn til sikkerhed vedrørende sejlads, at eleverne altid skulle have en svømmevest eller redningsvest på, og at det skulle foregå forsvarligt. Vidnet har et meget begrænset kendskab til, hvor-dan det skal fungere. Forurettede var en meget erfaren sejler og sejlsportsmand og havde efter vidnets opfattelse helt styr på det. Det støtter vidnet på alle de aktiviteter, han har lavet igennem mange år både på skolen og uden for sko-len, og som er forløbet godt og sikkert. Han var friluftsmenneske og har væ-ret meget på Fjord, som han kendte som sin egen bukselomme.

I det halve år, som vidnet fungerede som forstander, har der givetvis også været sejlads, men det kan han ikke huske. Der har på det tidspunkt været de regler, at det skulle foregå på betryggende vis, og at eleverne skulle bære svømme- eller redningsvest.

Vidnet bekræftede, at han fungerede som forstander på skolen den 11. febru-ar 2011, da tiltalte ikke var på skolen.

Anklageren oplyste på forespørgsel, at der i anledning af vidnets forklaring ikke vil blive rejst sigtelse mod vidnet, jf. retsplejelovens § 171, stk. 2, nr. 1.

Foreholdt, om vidnet var bekendt med, at der havde været sejlads den 9. og var sejlads den 11., bekræftede vidnet, at det var han. Sejlturen om onsdagen foregik inden for de skematimer, der var til det, men han kan ikke svare på, hvornår det var. Eleverne fortalte, da de kom hjem, at det havde været en fantastisk tur, og at de glædede sig til at skulle til dragebådsregatta, som sej-ladsen var en del af forberedelsen til. Han kan ikke huske, hvornår han fik at vide, at det var en del af forberedelserne til dragebådsregattaen, men det var

under den almindelige snak omkring kaffebordet i løbet af ugen. Det var sammen med lærerne. Tiltalte var der onsdag formiddag, men ikke om fre-dagen. Vidnet kan ikke huske, hvornår det var, de talte om det. Han kan godt huske, at de talte om, at der skulle ske udtagelse til dragebådsregattaen, men han kan ikke huske, hvilken dag det var.

Forespurgt, om vidnet som tidligere forstander har været inde i nogle drøf-telser omkring, hvad der skulle være af sikkerhedsudstyr, og hvordan man skulle forholde sig til tingene m.v., forklarede vidnet, at det har han ikke. Det er den enkelte faglærer, som har forstand på de dele, og som vidnet, da han var forstander, forventede, at de tog sig af. Han mener også, at det har været sådan under de tidligere forstandere, men det er ikke noget de har talt om, udover at skolen selvfølgelig skulle have de svømme- og redningsveste, som de skulle bruge, når de skulle ud at sejle. Det er ikke noget man har holdt seriøse møder om med beslutningsprotokoller og den slags.

Forespurgt, hvilke regler, vidnet ville have taget, hvis han i 2011 skulle have været på tur med eleverne, anførte vidnet, at han aldrig ville tage på en så-dan tur, fordi han hverken har kompetence eller lyst til at gøre det, så det vil-le han aldrig gøre selv, men han ville ikke have nogen problemer med at sende nogle af sine kolleger, Person 1, Vidne 12 eller Forurettede for den sags skyld af-sted. Hvis lærerne skal på en helt almindelig tur med deres elever, så skal der være en liste hjemme på skolen over, hvem der er afsted, hvor de er hen-ne, og hvornår de forventer at komme tilbage. Sådan fungerer det.

Foreholdt, at man bare kunne skrive dragebådssejlads, ekskursion eller lig-nende, så ville der stå, at den og den er ude at sejle i dragebåd.. F.eks. tager alle 9. klasserne på tirsdag ind til Folketinget og skal være politikere for en dag, og da står der i protokollen, at alle 9. klasserne er i København sammen med Person 1 og Person 3. Det er fast praksis, at man afleverer en sådan besked.

Skolen har en turtelefon. Læreren tager så enten den eller sin egen telefon med. Det er lidt forskelligt. Det er vidnet bekendt ikke nedskrevet nogen ste-der, men det er noget som alle ved, og som alle retter sig efter.

Vidnet forklarede, at når de når et stykke ind i skoleåret, så kender alle lære-re mere eller mindre alle elever. Der er selvfølgelig nogle, som man kender bedre end andre. Det er ikke nogen særlig stor skole, og man har et rimeligt godt indtryk af de enkelte elever efter de første par måneder. Man kender også i store træk til de enkeltes færdigheder på tværs af fag.

Vidnet blev den 11. februar i løbet af formiddagen klar over, at de skulle af-sted på dragebådssejlads, da de talte om det. Han kunne også se, at de kørte med bussen og dragebådene. Han tænkte ikke noget særligt i forbindelse hermed. Han havde fuld tillid til, at Forurettede vidste, hvad der skulle ske. Det var en generel opfattelse på skolen, at hvis der var nogen, der vidste noget om sejlads, så var det Forurettede. Han var friluftsmenneske med alt hvad det

indebar, og han havde styr på både klatring, sejlads, friluftsmadlavning m.v. Eleverne gav ofte udtryk for, at Forurettede var hård. Det var typisk det, han satte dem til. Det var en del af de udfordringer, som de lærte eleverne, og som de fleste elever gerne ville være en del af. Vidnet har ikke kendskab til, at der skulle have været sejlads udover den 9. og den 11. februar. Han kan ikke umiddelbart huske, at der har været sejlet om vinteren i andre tilfælde.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet drøftede sikkerhedsspørgsmål med Forurettede, der var tillidsrepræsentant, forklarede vidnet, at det har han sikkert gjort, men han har ingen klar erindring om det. Hvis der skulle købes ind til nogle af de ting, Forurettede skulle lave, f.eks. hvis rebene til træklatring var gamle, og der skulle købes nye, så har vidnet sikkert talt med ham om det, men det er ikke sket på fine møder med beslutningsprotokoller. Vidnet be-kræfter, at han var meget opmærksom på det sikkerhedsmæssige.

Da vidnet så, at de kørte med bussen, havde de sikkert forinden snakket om, at de skulle ud at sejle, og at de skulle have udtaget dem, der skulle med til dragebådsregattaen i Rostock, men det var ikke noget han og Forurettede havde diskuteret forinden.

Vidnet har ikke drøftet sikkerheden ved sejladsen med Forurettede. Vidnet hav-de ikke selv forstand på det og følte ikke, at han ville gå ind og drøfte det med en, der havde meget mere forstand på det end ham selv.

Vidnet var ikke nede på havnen den 11. februar. Skolens sekretær, Person 4, kom ned og hentede vidnet, mens han havde undervisning. Hun fortalte, at dragebåden var kæntret, og at han skulle komme op på kontoret. Han ringe-de til politiet, der bad ham sende en liste til dem over de elever, der var af-sted, herunder med deres billeder, navne, cpr.nr., telefonnumre, telefonnum-re til forældrene m.v., således at de kunne identificere dem. Sidst på dagen tog vidnet ind til politiet til det krisecenter, som politiet havde indrettet på Politistationen i Næstved.

Forespurgt, på hvilken måde Forurettede var hård, forklarede vidnet, at der en-gang imellem var nogle elever, som syntes, at de blev presset for hårdt til at gennemføre de forskellige aktiviteter, men de kunne på den anden side også gang på gang se, når de var kommet igennem og var tilbage til skolen, at det var lidt fedt, at de havde gennemført, og at de var seje. Det var det, Forurettede gerne ville opnå.

Foreholdt bilag G-1, afhøring den 23. februar, hvor vidnet og tiltalte sam-men talte med to betjente, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at de blev afhørt, men han kan ikke umiddelbart huske, hvad de snakkede om. Vidnet opfattede det som en helt naturlig situation, hvor politiet skulle ind og undersøge, hvad der var sket. Vidnet kan også huske, at han talte med Vidne 22. Samtalen var lidt underlig. Det virkede som om, at han bare havde et job, han skulle passe, og at han prøvede at finde et eller andet sted,

hvor der stod noget om, at de havde lavet en masse fejl, uden at han egentlig kunne finde de steder i de papirer, han havde og kunne vise. Det virkede som om, at han brugte handelsflådens regler og skulle trække dem ned over hovedet på en sejlads på en efterskole.

Vidne 2 forklarede, at hun i skoleåret 2010/2011 var elev på Tiltalte Efterskole. Hun havde valgt at gå på efterskole, fordi hun gerne ville udvikle sig lidt, blive mere voksen og selvstændig samt lære nog-le nye at kende. Hendes søster havde tidligere gået på skolen og var glad for at gå der, og derfor faldt valget på netop den skole.

Det er rigtigt, at hun, inden hun startede på skolen, var på et informations-møde, hvor der blev orienteret om forskellige ting. Hun var der sammen med sin mor. Hun mener, at hun allerede på det tidspunkt havde valgt idrætslininen, hvorfor hun kun var til informationsmøde vedrørende denne linie. Hun kan ikke rigtigt huske, om der blev fortalt noget om, hvad der skulle ske, når man gik på idrætslinien. Hun mener, at det var Vidne 18 og en anden, som hun ikke kan huske, hvad hedder, der orienterede på mødet. Forurettede var der ikke. Hun går ud fra, at han orienterede på friluftslinien. Hun tror ikke, at de blev orienteret om, at de skulle ud at sejle, når de gik på idrætslinien.

På et tidspunkt i august, efter at de havde været på skolen et stykke tid, var der en friluftsuge. Det var hele skolen, der deltog, og de var i den forbindel-se væk fra skolen i en hel uge. De boede da i en shelter, som dem, der gik på friluftslinien havde lært at bygge. Hver dag cyklede de ud til forskellige akti-viteter. Det drejede sig bl.a. om klatring, bygning af forskellige ting, hvor formålet var samarbejde, og de var også på et tidspunkt ude at sejle i drage-båd. Det var Vidne 12, der stod for dragebådssejladsen. De blev ikke forinden un-dervist i at sejle i dragebåd. De blev bare sendt ned i bådene og skulle så sej-le ud på en å. Det kan godt passe, at det var fra Bugt, men da det er længe siden, kan hun ikke rigtigt huske det. Hun mener, at der måske var 2 meter fra bred til bred, da de sejlede.

Forespurgt, om de forinden fik noget at vide om, hvordan man sidder i en dragebåd, hvordan man driver en dragebåd frem m.v., forklarede vidnet, at der ikke rigtigt var sådan nogle instrukser. De fik heller ikke nogen oriente-ring om sikkerhedsudstyr. De havde svømmevest på, men fik ikke at vide, hvordan den skulle bæres, og hvad den betød m.v. De fik heller ikke noget at vide om betydningen af at vælge den rigtige svømmevest, herunder vægt. Båden var fyldt. De sejlede kun en meget kort strækning. Det tog måske 20 -30 minutter. Af lærere var der kun Vidne 12 med på turen. De fik ikke noget at vide om, hvad de skulle gøre, hvis båden kæntrede. De fik ikke noget at vide om, hvordan man skulle ro sådan en båd, men det tror hun, at de regnede med, at de bare vidste. Hun vidste i hvert fald godt selv, hvordan man holdt på en pagaj, så det tænkte hun ikke rigtigt over. Hvis de har sagt noget om, hvordan man præcis skulle gøre, så har hun ikke rigtigt hørt efter. Hun har

tidligere været på to kanoture med sine forældre og søskende, så derfor vid-ste hun godt, hvordan man gjorde. De lavede ikke øvelser med at vende, ro baglæns osv. Så vidt hun husker, blev der overhovedet ikke talt om sikker-hed i forbindelse med sejladsen. Hun mener ikke, at Forurettede overhovedet var med på turen. Det var kun Vidne 12. Hun mener, at de kun roede frem og til-bage. Hun synes, at det gik fint på turen, selv om der måske var nogle, som ikke havde prøvet at sejle før.

Vidnet har på et tidspunkt sejlet i kajak. Det var med idrætslinien. Det var ikke en særlig lang strækning. Det var inde langs kanten. Vejret var da som-merligt. Hun mener, at Vidne 18 var den ene af de to lærere, der stod for det. Hun kan ikke huske, hvem den anden var. De modtog ingen instrukser om brugen af pagaj og sikkerhedsudstyr m.v. De fik heller ikke noget at vide om, hvad de skulle gøre, hvis de kæntrede. Hun mener, at det da tog ca. 15 -20 minutter at komme fra det ene sted til det andet. Vidnet sejlede i enerka-jak, men der var også nogle, hvor der kunne sidde to personer i. Der var in-gen, der kæntrede. Det kan godt være, at der var nogen, der var på vej til det, men hun kan ikke huske, at der var nogen, der kom op og var helt våde.

Vidnet forklarede, at der også var triatlon på skolen. Det bestod i cykling, løb og svømning i svømmehal. Vidnet deltog dog ikke i svømningen. Hun har modtaget svømmeundervisning en gang. Det foregik i Svømmehal. Det var da Vidne 18 og en vikar, der underviste. Vidnet deltog dog kun en gang, da hun på grund af andre ting ikke havde lyst til at deltage yderligere i svømmeundervisningen. Hun har modtaget svømmeundervisning i folkesko-len, men hun er ikke helt sikker på, om hun der har gennemført en svømme-prøve. Hun var på det dårlige hold. De blev ikke spurgt, om de kunne svøm-me, inden de var ude at sejle med dragebåd første gang. Udover svømning deltog vidnet heller ikke i løb. Hun deltog kun i cyklingen. Vidnet havde skinnebensbetændelse, og det var grunden til, at hun ikke løb. Udover vid-net, var der måske en eller to til, der blev fritaget for svømning. De andre deltog alle i svømningen. Hun ved ikke, hvor meget man skulle gennemføre af de forskellige discipliner i forbindelse med triatlon.

Forespurgt, om det på skolen var i orden at sige nej til ting, man ikke brød sig om, eller ting, som man ikke mente at kunne klare, forklarede vidnet, at man skulle tale med lærerne om det, men at det blev accepteret, hvis man havde en god nok grund. Hun havde kun Forurettede i idræt om fredagen. Hvis der var noget, man ikke følte, man kunne gennemføre, så sagde man ikke rigtigt af overfor Forurettede, for man vidste godt, at det kunne man ikke. Det var ret svært at sige fra overfor ham. Han prøvede virkelig at få en med. Man kunne godt stille spørgsmål ved det, han sagde, men man vidste godt, hvilket svar man ville få, nemlig at man skulle deltage. Så det kunne ikke rigtigt nytte noget. Det var anderledes med Vidne 18. Da kunne man godt sige, at man ikke ville være med, fordi der var et eller andet.

Vidnet havde godt hørt, at der var nogle, som skulle ud at sejle den 9. febru-

ar, men hun tror ikke, at det var idrætslinien. Det var kun friluftslinien. Hun har ikke efterfølgende talt med nogen af dem, der var med, om turen. Det var gået fint, og der havde ikke været nogen problemer, og så var det bare det. Hun har ikke hørt noget om, at der ellers er blevet sejlet om vinteren.

Vidnet forklarede, at de den 11. februar om morgenen havde matematik. Un-dervisningen var inddelt i moduler med halvanden time ad gangen. På en tavle i forhallen så hun i pausen, at der i hvert fald stod: "Klæd jer varmt på", men hun mener også, at der stod, at de skulle sejle i dragebåd i idræt, for hun kan huske, at hun stod og snakkede med Vidne 7 om, at de faktisk ikke rigtigt gad at sejle, men til sidst endte det med, at de besluttede sig for at ta-ge med, fordi det alligevel nok blev meget sjovt. Der var ikke nogen særlig grund til, at hun ikke gad tage med. Det er normalt, at det bliver slået op på en tavle i forhallen, hvis man skal være et andet sted eller lignende. Vidnet kunne se, at det var Vidne 18, der havde beskeden på tavlen. Der stod, at de skulle mødes ved friluftsskuret, hvor de skulle hente en pagaj samt en svøm-mevest. Herefter skulle de med bussen til Havn. Der var ingen, der tjekkede, hvilken svømmevest de tog, og om det var til den rigtige vægtklas-se m.v. Der måtte de ligesom tænke selv og kigge på mærket, om de kunne være i den. De var aldrig blevet orienteret om, at man skulle kigge på vægt-klassen. Der var ingen, der talte om våddragter. Vidnet syntes, at det var ok. vejr, da de var på skolen. Det var lidt gråt, men det var meget lidt. Det var ikke super dårligt vejr. Det var Forurettede, der kørte bussen. Der var plads til alle i bussen. Det havde der altid været. Der havde ikke på noget tidspunkt været tale om, at de ikke alle havde et sæde og en sele.

Da de kom ned på havnen, var vejret stadig ok. Vidnet tænkte ikke særligt over det. Det blæste lidt. De havde det meget hyggeligt under køreturen i bussen. Der var ikke nogen, der brokkede sig eller lignende. Da de stod på havnen, var stemningen stadig god, og der var stadig ikke nogen, der var u-tilfredse med, at de skulle ud at sejle. Der var nogen, der fjollede lidt rundt, men det var ikke så meget. Det var ikke fysisk, men nærmere på den måde, at de talte lidt højlydt.

Da de skulle have båden i vand, var det Person 5, der gik forrest og holdt den. Vidnet mener, at hun gik ved siden af ham. Herefter var det Forurettede og Person 5, der bar den. Hun kan ikke huske, at de fik nogen instrukser om, hvordan man skulle opføre sig i sådan en båd. Forurettede fortalte dem, hvilken bøje de skulle sejle ud til, men det var også det eneste. Han spurgte ikke, om alle havde prøvet at sejle før, og om alle vidste, hvordan man skulle sidde i bå-den. Først bestemte de selv, hvordan de skulle sidde i båden, men så blev der flyttet lidt rundt på dem i båden, fordi de måske sad lidt dumt i forhold til vægt og sådan noget. Der var to piger, der var meget lette, og så var der vidnet og Vidne 10, der var lidt større i det, og da vidnet og Vidne 10 sad i sam-me side, så spurgte vidnet, om de ikke skulle bytte plads, så de sad lidt for-skudt. Efter det blev der yderligere rykket lidt mere rundt på dem, så der blev ligevægt. De var alle selv med til at rykke rundt, og ellers var Vidne 18 og-

så lidt med inde over det. Vidnet mener ikke, at Forurettede deltog i det. Forurettede fortalte dem, at de skulle ud til bøjen og tilbage igen før frokost. Vidnet har ikke hørt, at der skulle foretages udtagelse til noget regatta i Rostock, så det tror hun ikke var tilfældet. Forurettede sagde noget om, at dem, der havde sejlet den 9., havde gjort den omhandlede tur på tid, og at vidnet og de andre elever fra idrætslinien nu skulle prøve at slå dem, men ellers sagde han ikke noget om det. Stemningen var stadig ok., da de roede udad, men på et tids-punkt, da de var kommet lidt ud, byttede Forurettede og Vidne 9 plads. Det var lidt ubehageligt, da båden gyngede lidt imens, men det var også det eneste. Vid-net kan huske, at da de kom derud, da sagde hun, at solen skinnede. Det kan godt være, at det bare var meget kort. Det var ret koldt, og man fik også vand op på sig. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvor langt bådens ræ-ling lå fra vandoverfladen. Det tænkte hun ikke over. Vidnet sad ude i siden i midten af båden, men lidt tilbage. Der var kun plads til to på hvert sæde, så de sad begge ud til siden. De fik at vide, hvilken bøje de skulle ud til, men den nåede de ikke ud til, fordi de tog en, der var tættere på. Vidnet viste Person 2, der sad bag hende, hvordan hun skulle padle. Vidnet følte selv, at hun havde godt styr på det, men Person 2 blev ved med at ramme sin pagaj ind i vidnets, og til sidste følte vidnet, at hun blev nødt til at vise hende, hvordan man gjorde, for det var lidt irriterende. Vidnet viste hende herefter, hvordan hun skulle holde på pagajen, og hvordan hun skulle bruge den nede i vandet, så de gjorde det i takt. Det var kun hende, vidnet måtte vise, hvordan hun skulle gøre det. Der var lidt bølger på vandet, men det virkede ikke så slemt, da de sejlede ud. De havde rimelig god fart på, så det var ikke noget, hun rigtigt lagde mærke til. Der var lidt skumtoppe på bølgerne, men ikke så me-get, at hun tænkte nærmere over det. Vidnet følte sig forholdsvis tryg, men hun syntes ikke, at det var behageligt, bare båden vippede lidt. Hun havde det fint med tempoet. Hun kan ikke huske, at der var nogen, der klagede over, at de roede for stærkt. Tværtimod var der nogle, der klagede over, at der på nogle tidspunkter blev roet for langsomt. Det var bl.a. Person 6.

Vidnet havde det joggingtøj på, som de fik udleveret på skolen, da de starte-de. Det var et tyndt træningssæt. Herudover havde hun gummistøvler på, T-shirt, undertrøje og så jakke, hue og handsker. Hun frøs, fordi hun havde få-et en masse vand op på sig. Den lille vind, der var, gjorde, at det var ret koldt.

Vidnet havde det fint nok med Forurettede, men hun syntes godt, at han nogle gange kunne være for meget, f.eks. ved morgenløb og den slag. Med "for meget" mener hun lidt for energisk og frisk på nogle punkter. Hun følte sig ikke presset i dragebåden, men på andre tidspunkter, f.eks. til morgenløb, da kunne hun godt føle sig presset, hvis han f.eks. begyndte at løbe lige bag hende, for at få hende til at løbe hurtigere. Det var lidt belastende.

På et tidspunkt skulle de rundt om en bøje, som var lidt tættere på end den først anførte. Hun tror, at det måske havde noget med tiden at gøre. Det var Forurettede, der sagde, at de skulle vende. Han gav dem ikke nogen instrukser

om, hvad de skulle gøre, når de skulle vende. Hun kan ikke huske, om han sagde noget om, at nogle skulle ro mindre i den ene side, og at andre skulle ro mere i den anden side.

Vidnet kan huske, at det var en blanding af en bølge og noget vind, idet de drejede, der gjorde, at de væltede rundt. Da båden væltede rundt, var vidnet nede under båden. Hun fik hovedet op under båden. Hun dykkede så ned igen og kom op igen uden for båden. Da hun kom op, da var der bare panik. Folk var i chok over, hvad der var sket. Endvidere var vandet koldt. Forurettede sagde, at de skulle holde fast i den ende af båden, så de kunne prøve at få den vendt, men det lykkedes ikke. Vidnet ved ikke rigtigt, hvad der skete, men det lykkede ikke af en eller anden grund. Der var ikke tidligere blevet snakket noget om, hvad de skulle gøre, hvis de kom ud for en sådan situati-on. Da det ikke lykkedes at vende båden, sagde både Forurettede og Vidne 18, at de skulle svømme. Vidne 18 lagde sig herefter på ryggen og viste, hvordan de skulle svømme på ryggen ind, eller i hvert fald prøve på det. Lige da de faldt i vandet, syntes vidnet ikke, at det virkede, som om der var langt ind til land, men det var ret langt fra land. Vidnet har ikke nogen fornemmelse af, hvil-ken rute de sejlede ud fra havnen. Hun kiggede sig ikke rigtigt omkring, mens de padlede. Hun så kun ryggen på den, der var foran hende, og de mennesker, der sad lige omkring hende.

Da de fik besked på at svømme mod land, begyndte de at svømme, men der var stadig nogle, der prøvede at kravle op på selve dragebåden og sidde der. Hun kan huske, at Vidne 7, Vidne 8, Vidne 4 og så en dreng sad oppe på bå-den. Hun kan endvidere huske, at der var gummistøvler over det hele. Idet de begyndte at svømme, så hoppede i hvert fald Vidne 8 og Vidne 4 og drengen ned i vandet. Vidne 7 blev siddende. Vidnet begyndte herefter at svømme. Senere var Forurettede også kommet op på dragebåden, for hun kunne se dem begge to, da hun svømmede væk. Hun ved ikke, hvor langt hun skul-le svømme på det tidspunkt. Der var ikke nogen, der gav dem særlige in-strukser om, at de f.eks. skulle smide støvlerne eller lignende, udover at de skulle svømme. Det sidste, vidnet kan huske, er, at hun svømmer i vandet, men hun har senere fået fortalt, at hun blev reddet op i en helikopter, hvor hun fik hjertemassage. Så var hun blevet fløjet ind til bredden, hvor hun blev kørt videre i en ambulance til Næstved Sygehus.

Vidnet lå på Næstved Sygehus fra fredag til mandag. Da hun kom ind om fredagen, lå hun i koma i 9 timer. Efter at hun var blevet udskrevet, tog hun hjem, hvor hun var i 6 dage. Hun var ialt væk i 10 dage. Herefter startede hun på skolen igen. Hun gik i 10. klasse. Hun gennemførte afgangsprøven, men ikke helt med det resultat, hun gerne ville have haft. Hun har efterføl-gende haft det svært og har ikke kunnet overskue så mange ting. Hun har ik-ke nogen fysiske gener. Psykisk gik ulykken først rigtigt op for hende i slut-ningen af sommerferien. Før var det ikke rigtigt gået helt op for hende. Hun havde det dog ikke helt godt på efterskolen. Hun tænkte over en hel masse ting, men i sommerferien begyndte det lige så langsomt at gå op for hende,

hvad der egentligt var sket, og så gik helt ned ad bakke for hende, hvor hun fik posttraumatisk stress og en depression. Hun har fået psykologhjælp. Da hun kom tilbage på skolen, kom der også en psykolog ud på skolen, men vidnet deltog kun en gang, fordi det blev for meget for hende. Det var ikke bare for dem med ulykken, men også for resten af eleverne. Hun kunne godt have haft brug for at tale med psykologen alene. I dag har hun det bedre. Der er sket store fremskridt, men der er nogle dage, hvor hun ikke har det helt godt. Så kan hun ikke overskue så mange ting på en gang. Hun bliver meget nemt stresset. Hun har også lidt koncentrationsbesvær. Hun går nu på 1. år på HF. Sidste år startede hun på gymnasiet, men der gik hun kun i halvanden måned, så blev det for hårdt for hende, og hun gik ud. Hun tog herefter et sabbatår, og nu prøver hun så igen i år for at se, om det kan lykkedes denne gang at gennemføre en uddannelse. Under sabbatåret arbejdede hun hos en bager, men det var det eneste, hun lavede. Det gik udmærket, men hun var ikke den rareste at blive betjent af. Hun havde ikke lyst til at være så smilen-de og sådan noget. Hun havde meget få vagter. Det var kun hver anden weekend og en gang om ugen.

Foreholdt bilag D-4, afhøring af vidnet den 13. februar 2011, mens hun sta-dig lå på hospitalet, forklarede vidnet, at Forurettede ikke havde svømmevest på. Der var ikke nogen, der tjekkede, at deres svømmeveste sad ordentligt.

Foreholdt side 3, 3. afsnit, i samme bilag, hvorefter vidnet skulle have for-klaret at "Alle var iført svømmeveste. Vestene blev strammet til inde på stranden inden de sejlede ud", forklarede vidnet, at hun mener, at de selv strammede vestene til. Det er først senere, at hun er kommet i tanke om, at Forurettede ikke havde svømmevest på. Han havde alene en almindelig flice-vest på.

Foreholdt samme bilag, side 3, 5. afsnit, hvorefter hun skulle have forklaret, at "Det var meningen, at de skulle sejle/padle ca. 1½ km ud i fjorden hvor de skulle runde en bøje og så sejle ind mod stranden igen", forklarede vid-net, at det er meget lang tid siden, og at hun faktisk ikke rigtigt kan huske det, herunder heller ikke, hvad distancen var, men det kan godt være, at hun kunne huske det på det tidspunkt. Hun kan ikke nu huske, om der blev talt noget om de hastigheder, de skulle sejle med.

Foreholdt samme bilag, side 3, næstsidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "De padlede ud i Dragebåden fra stranden og det gik helt fint i starten. Én af drengene sagde dog at det skulle gå hurtigere, friluftslinjen havde nemlig padlet med 9 i fart, afhørte og idrætslinjen kunne kun padle med en fart på omkring 7,2", forklarede vidnet, at det sikkert passer meget godt. Hun kan bare ikke huske tallene præcist lige nu. Hun var meget klar i hovedet på det tidspunkt, hvor hun blev afhørt, så hvis hun kunne tallene på det tidspunkt, så er det nok rigtigt. Hun kan huske, at der vedrørende tallene blev sagt, at det skulle gå hurtigere, men hun kan ikke nu huske det med fri-luftslinien, hvad de havde sejlet.

Foreholdt bilag D-4-1, afhøring den 24. marts 2011, side 2, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte er ikke blevet spurgt omkring sin svøm-ning, ligesom hun ikke har aflagt prøve eller andet på efterskolen. Afhørte har dog været i svømmehallen med skolen fire til fem gange, idet hun skulle deltage i en triatlon, hvorfor de skulle træne", forklarede vidnet, at det er rig-tigt, at hun har været der alle gangene, men hun har ikke deltaget i svøm-meundervisningen. Hun har kun siddet ved siden af og kigget på.

Foreholdt samme bilag, side 3, lige over midten, hvor vidnet skulle have for-klaret at "Afhørte er bekendt med, at de skal ro en form for konkurrence, idet nogle andre elever tidligere på ugen har sejlet, og det er denne tid de skal forsøge at slå. Distancen var på 2 x 1,5 kilometer", forklarede vidnet, hun på det tidspunkt har været klar over længderne, men at det ikke er noget, hun nu kan huske.

Forespurgt af forsvareren, om den friluftsuge, hvor de var ude en uges tid, og hvor vidnet har forklaret, at hun også havde været ude at sejle på noget bådagtigt noget, og at det vist var Vidne 12, der var med som lærer, samt at hun ikke rigtigt kunne huske, hvor de havde været henne, om hun kunne huske, hvilken skov de havde været i, forklarede vidnet, at det kan hun ikke. Hun kan heller ikke huske, hvor de sejlede hen, andet end at det var i en å.

Forespurgt, om de skulle have været i Vejlø Skov og sejlet til Næstved Sejlklub, forklarede vidnet, at hun nu godt kunne huske det.

Forespurgt, om hun kunne huske, om de sejlede tilbage, eller om de cyklede tilbage, idet de skiftede med nogle andre, forklarede vidnet, at hun alene kan huske cykelskiftet fra et tidspunkt, hvor de var ude at gå i nogle våddrager. Hun kan ikke huske, om der var et cykelskift, da de kom derhen.

Da hun var ude at sejle i kano med sine forældre, og da hun var ude at sejle på åerne, da havde de også svømmeveste på.

Forespurgt, hvem hun sejlede med, da hun sejlede i kajak, måske nede ved Bugt, forklarede vidnet, at hun ikke rigtigt kan huske det. Hun tror, at det var Vidne 18, der var med som den ene lærer. Hun kan ikke huske, hvem den anden var.

Vidnet vidste ikke inden fredag den 11. februar, at de skulle ud at sejle. Hun valgte da selv en svømmevest, der passede til hendes vægt. Hun vidste godt, at der stod vægt på den, og hvordan den skulle tages på. Da hun var nede på havnen, lukkede hun selv sin svømmevest.

Vidnet var ikke i tvivl om, hvordan hun skulle gebærde sig i sådan en båd, eller hvordan man skulle padle i båden.

Når vidnet forklarede, at de var nogle stykker, der ikke gad, så var det bare, fordi man ikke altid har lyst til nogle ting. Det var nok bare normal sløvhed.

Vidne 18 og en, der hed Person 7, Person 8 eller lignende var vidnets svømmelærere. Vidnet mener, at hun nok på et tidspunkt har fortalt Vidne 18, at hun ikke var særlig god til at svømme, men ellers ved vidnet ikke, om Vidne 18 var klar over, hvad vidnet kunne i svømning. Vidnet mener, at hun har talt med Vidne 18 om selve det med svømningen på skolen, men hun kan ikke huske, om hun har fortalt hende, om hun godt kunne svømme, eller at hun ikke kunne svømme. Vidnet kan godt svømme, men hun er ikke en god svømmer. Hun kan ikke svømme flere baner. Hun kan måske svømme en bane, og så skal hun have en pause. Hun kan ikke svømme en hel bane på en bestemt måde, men må svømme på alle mulige måder for at holde sig oppe. Der kan være tale om baner på både 25 og 50 meter.

Der var ikke nogen, der talte om de våddragter, der befandt sig i friluftssku-ret, for svømmevestene og pagajerne lå uden for skuret. De var hevet ud, så de bare kunne tage dem. De var derfor ikke helt inde i skuret og hente dem.

Hun følte sig ikke utryg, da de stod på havnen. Hun tænkte bare, at det her skulle overstås, og at de bagefter skulle hjem og spise frokost.

Da de var kommet sådan lidt halvvejs ud, da ændrede vejret sig. Det var ik-ke lige herefter, at Forurettede ændrede mening med, at de skulle sejle til en an-den bøje end tidligere bestemt. Hun ved dog ikke, om det, at de skulle vende rundt, havde noget med tiden at gøre, eller om det havde noget med vejret at gøre.

Vidnet tror, at de passerede nogle andre bøjer, da de sejlede ud. Hun har nok kigget på dem, men hun kan ikke huske det præcist.

Vidnet kan ikke huske, om de talte om, at der var halvanden kilometer ud og halvanden kilometer hjem, inden de tog afsted, eller om det er noget, hun har talt med andre om bagefter. Det kan godt være, at det er noget, de har drøftet inden, men det er hun ikke helt sikker på. Hun er overrasket over, at hun skulle have kunnet huske det så klart dengang.

Med hensyn til, at de skulle sejle hurtigere, fordi der var et andet hold, der havde sejlet hurtigere, var det først noget, de drøftede i båden. Vidnet havde ikke selv personligt tænkt over, at de bare skulle slå det andet hold, men det var der åbenbart andre, der havde gjort. Det var først ude i båden, at hun så-dan rigtigt tænkte over, at det kunne være fedt at slå de andre på en eller an-den måde, fordi de selv var idræt og ikke friluft.

Foreholdt bilag D-4-1, side 3, 2. afsnit, sidste pkt., hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte fandt en rød svømmevest, som hun kontrollerede væg-tangivelsen på. Afhørte tog en 90+", da den dækkede hendes vægt, bekræfte-

de vidnet, at det er rigtigt.

Da hun forklarede, at der var nogle, der fjollede rundt, så var det på kajen og ikke ude på båden.

Hun synes, at det virkede som om, at alle havde styr på, hvor de skulle sidde i båden, og hvordan de skulle gebærde sig.

Vedrørende hendes svømmefærdigheder så kan hun svømme en bane i bas-sin på 25 meter og så må hun holde pause.

Vidnet har ikke nogen fysiske skader overhovedet, kun psykiske. Det var ik-ke lige med det samme, at det gik op for hende, at det her ikke var godt. Det var først i sommerferien, det gik op for hende, hvad det var, hun havde væ-ret igennem. Der startede de psykiske men først.

Vidne 3 forklarede, at han i skoleåret 2010/2011 var elev på Tiltalte Efterskole. Grunden til, at han valgte den skole var, at hans tvillin-gesøster havde valgt at gå på ridelinien dernede. Han havde egentlig tænkt sig, at han gerne ville til USA, men han og hans tvillingesøster var tæt knyt-tede, og han valgte derfor at tage med hende. Til at starte med gik han på fri-luftslinien, men skiftede så til idrætslinien.

Inden han startede på skolen var han til et informationsmøde, hvor Person 1 ori-enterede om friluftslinien. De var i den forbindelse bl.a. nede at se parkour-banen, "klatregården" m.v.

Forespurgt, om de blev orienteret om, at der var nogle sejlsportsaktiviteter på friluftslinien, anførte vidnet, at det mener han. Han kan huske, at de var ude at se et hus, hvor der hang svømmeveste, så der har nok været talt om sejlads. De blev ikke spurgt om deres svømmefærdigheder eller kendskab til vandsport m.v.

Det er rigtigt, at der i løbet af august måned var en aktivitetsuge på skolen. De skulle her lære at omgås og klare sig selv i naturen, og de var bl.a. ude på et orienteringsløb om natten. De skulle herudover selv købe ind, lægge mad-planer, sove i shelter, tænde bål og selv lave deres mad m.v. De var også ude med dragebåd. Han kan huske, at de trak den over noget vand. Han ved ikke, hvad vand det var, men han kan huske, at der var en, der blev syg og satte sig op i båden, og så trak de ham eller hende afsted. De var også ude at sejle, og han kan huske, at en af lærerne fortalte, at de skulle sejle over et sted, hvor der ville være et hul nede under jorden, og at det godt kunne være ret farligt, men de blev ikke instrueret i noget omkring sikkerhed. Der var to læ-rere med. Den ene lærer var en, der hed Person 9. Hun var vist vikar. Han kan ikke huske den anden lærer, herunder ikke, om det var Vidne 12.

De første dage på friluftsugen var vidnet syg, så han kan ikke huske, at han

har haft noget med Forurettede at gøre. Det kan godt være, at de andre har været ude på nogle ture de dage, hvor Forurettede har været med.

Da de skulle ud at sejle, fik de at vide, at de skulle trække dragebåden over noget vand, hvorefter de skulle sejle i den. Herefter skulle de op på land, og så skulle de vist nok cykle tilbage.

Til at starte med trak de dragebåden et langt stykke, men til sidste var der så dybt, at de ikke kunne bunde. De kaldte det en eller anden undervandskløft, men han kan ikke nu huske, hvad den hed. De sagde, at der var meget far-ligt, og at der var to have, der mødtes, eller sådan noget lignende. Han ved ikke, om det var en eller anden skrækhistorie, men de hoppede i hvert fald på den. Han mener, at det var en fjord, de sejlede på, men hans viden herom er meget begrænset. På det tidspunkt, hvor de skulle sejle over det sted, hvor der var dybt, da var der måske et hav ude på den anden side, men de skulle bare sejle over mellem fjorden og havet. Vidnet mener, at de havde svøm-meveste på, men han er ikke sikker. Han afviser, at de blev undervist i bru-gen af svømmeveste, herunder hvordan man udvalgte den rigtige svømme-vest. Han kan huske, at de på et tidspunkt havde tørdragter på. Han mener ikke, at det var våddragter, men han kender ikke forskellen på tørdragter og våddragter. Det var i forbindelse med sejladsen, at de havde tørdragter på.

bange. De havde kun svømmeveste på. Han blev faktisk så skræmt derude, at han, efter at de var kommet ind på land, gik op bag nogle klitter og tude-de. Det var ikke en særlig fed tur for ham. Turen varede ca. 3 timer. De var helt vildt trætte og udmattede, men de skulle holde takten, så de fik at vide, at de skulle tage sig sammen. Det var Forurettede og Person 1, der var med på tu-ren. De var i to forskellige både. Vidnet sad i den båd, hvor Person 1 var, mens Forurettede var i den anden båd. For så vidt angår hele turen, var det nok Forurettede, der stod for ledelsen, men i deres båd var det Person 1. Det var Forurettede, der sagde, hvornår de skulle stoppe. De holdt en enkelt pause på vejen. De hav-de ikke nogen motorbåd, som fulgte dem på turen.

Efter denne tur skiftede vidnet over til idrætslinien. Han syntes, at det havde været lige voldsomt nok. Han kan godt lide at afprøve grænser, men det her var for meget. Vidnet snakkede med sine forældre om linieskiftet. Herefter fik han selv fat på Person 1, men det var som om, at hun blev lidt fornærmet over det. Så havde han en samtale med tiltalte, og så fik han lov til at skifte. Det var der ikke nogen problemer i. Tiltalte nævnte ikke noget om sejlturen.

Forespurgt, hvordan kulturen var på skolen, om det var ok. at sige fra, hvis

tingene blev for meget, eller om man skulle bide tænderne sammen, anførte vidnet, at man helt sikkert skulle bide tænderne sammen. Det handlede også om, at når man var på efterskole, så skulle man flytte sin grænser og udvikle sig, men nogle gange så kunne det godt gå lidt over stregen. Særligt Forurettede var en de lidt strammere. Ellers var der en generel mening om, at man del-tog, når der var noget, og hvis man ikke deltog, så var der en straf. Den kun-ne enten være, at man skulle cykle ud til Butik, eller det kunne være, at man skulle gå ned til By 3 Kirke m.v. Der var klare regler om, at man del-tog i undervisningen, og man skulle lade være med at pibe. Det kom an på, hvilken situation det var, og hvem der bestemte, hvad straffen skulle være. Det kunne både være forstanderen og lærerne, der gav straffen. Man kunne få pålagt en straf, hvis man f.eks. ikke overholdt rygereglerne, eller hvis man snakkede, mens der blev sagt noget. Han kunne huske, at der var en af piger-ne, der i starten, da det hele var meget nyt, og man lige skulle vænne sig til det hele, måske var lidt overgearet og stod og snakkede, og da var hun ble-vet bedt om at holde sin mund og var blevet sendt til By 3. Hun havde al-drig nogensinde været i By 3 før og vidste ikke rigtigt, hvor det var henne. Hun var så gået afsted, men havde på et tidspunkt bare lagt sig på en fold-boldbane, fordi hun ikke kunne finde det rigtige sted. Efterfølgende kom hun tudende tilbage.

Forespurgt, om der også var straffe, hvis man vægrede sig ved at deltage i de ting, som man skulle deltage i, bekræftede vidnet dette. Han var absolut ikke glad for dragebåde efter turen til Møn, men på den anden side ønskede han heller ikke at blive sendt til Butik eller By 3. Vidnet fik en gang frataget sin telefon, fordi han havde stået to skridt uden for sin dør på gangen med sin telefon i hånden. Det var vist i forbindelse med noget kærestefnidder, så han var lidt ked af det. Da han havde hørt, at der var nogle ude på gangen, var han derfor gået ud for at tale lidt med dem om det. Mens han stod her, kom der en lærer forbi, og så blev telefonen taget fra ham.

Vidnet deltog også i det triatlon, der blev afholdt. Han deltog i både løb, cykling og svømning. Han er en god svømmer. Han har taget svømmeprøver tilbage i folkeskolen. Han har taget 1000 meter prøven. Han kan huske, at idrætslinien i forbindelse med triatlonen var i Svømmehal, hvor de svøm-mede. Det var noget med tid, hvor hurtig man var. Så kunne man komme med på et hold alt efter, hvor dygtig man var, men også efter, hvad man hav-de af ambitioner med hensyn til svømningen. Han har ikke i øvrigt deltaget i svømning på skolen.

Vidnet havde ikke snakket med nogen om den sejltur, som friluftslinien var på den 9. februar. Det har han først gjort efterfølgende. Han ved ikke, hvor-når på dagen de var ude at sejle, og han kan ikke huske, om han har hørt no-get om deres oplevelser på sejlturen, herunder om de havde haft en god eller dårlig tur. Første gang, han hørte om sejlturen, var, da han den 11. februar befandt sig i bussen på vej ud til Havn.

Den 11. februar var tiltalte nede på sit værelse, da der kom en og sagde, at de skulle ud at sejle. Det var de ikke så glade for. Vidnet havde jo prøvet det før dengang på sejlturen til Møn, men da han engang havde brokket sig over, at de skulle ud og cykle, og Vidne 18 dertil havde sagt, at han altid brokkede sig over, hvad de skulle, så brokkede han sig ikke den heromhandlede dag, da de skulle til Fjord.

De fik inden sejlturen kun besked på, at de skulle gå ud og hente nogle svømmeveste og sætte sig ind i bussen. De fik ikke nogen instruktion i, hvil-ke svømmeveste de skulle vælge. De blev heller ikke gjort opmærksomme på, at der stod nogle vægtklasser i svømmevestene, så de skulle vælge den, der passede til dem. Det fandt de selv ud af. Det er nok rigtigt, at de også blev bedt om at tage en pagaj med, men det han ikke lige huske. Han kan heller ikke huske, om det var Forurettede eller Vidne 18, der gav dem den pågæl-dende besked. De fik ikke nogen besked om, hvordan de skulle klæde sig på.

Foreholdt, at Vidne 2 har forklaret, at der var sat en seddel op nede i forhallen om, at de skulle ud at sejle, og at de skulle være varmt klædt på, forklarede vidnet, at Vidne 4 også havde set det oppe på tavlen, men han havde ikke selv set tavlen og vidste ikke, at der var blevet skrevet noget på den, før der kom en og fortalte det.

Han vil tro, at der kan sidde 11 - 12 personer i den bus, de kørte i. Han kan ikke huske, om der den dag var plads til dem alle. Han havde tidligere været ude at køre i den, hvor der ikke havde været plads til alle. Så havde de siddet på gulvet. Det var da Vidne 1, der havde kørt bussen, men det havde kun været kortere ture.

På turen til Fjord var der bred enighed mellem eleverne om, at de ik-ke gad sejle i dragebåd, men vidnet skulle jo ikke brokke sig. Der var bred enighed om, at de skulle få det bedste ud af det, og der var en ok. stemning. Den var i hvert fald ikke dårlig. Når de ikke gad tage ud på den omhandlede sejltur, så var det, fordi det var koldt, det var fredag, det var lige inden ka-rakterer, og så var der vist nogle, der talte om deres svømmefærdigheder.

Vidnet mener, at de på turen til havnen begyndte at snakke om, at de skulle prøve at sejle samme tur, som friluftslinien havde sejlet den 9. februar. Han kan ikke huske, om det var eleverne eller lærerne, der begyndte at tale om det.

Da de kom ned til havnen, smed de deres pagajer på jorden, og så samarbej-dede de efter Forurettedes instrukser og ordre om at få dragebåden i vandet ude ved en sandkant. Der var ikke nogen, der havde tjekket deres svømmeveste. Forurettede fortalte vidnet, hvor han skulle sidde i båden. Han sad forrest frem-me længst til venstre. Det var ham, der skulle styre takten i båden. Vidnet kan ikke huske, om alle havde svømmeveste på.

Vidnet kan huske, at han og Person 5 snakkede om, at det ville være fedt at rokke båden, så de røg ud over kanten, og pigerne kunne blive våde om der-es fødder. Hvis alle havde våde fødder, så var det overstået, og så kunne de ikke sejle videre. Han kan ikke huske, om de har siddet og rokket lidt, mens pigerne skreg "lad være", men han tror det ikke.

Vidnet var iført gummistøvler, cowboybukser, skibukser, en T-shirt, en stor hættetrøje, en dunjakke, hue, halstørklæde og vanter.

Forespurgt, om vidnet havde indtryk af, at alle vidste, hvordan man skulle opføre sig, og hvilke ting man skulle gøre, når man skulle padle afsted i en dragebåd, svarede han, at det havde han ikke indtryk af.

Forespurgt, hvor langt bådens kant var fra overfladen, forklarede vidnet, at den var rimelig tæt på, fordi han kunne huske, at bølgerne skyllede ind over ham. Bølgerne var rimeligt store set i forhold til, hvor højt båden lå i vandet. Han kan ikke huske, om der var skumtoppe på vandet.

Foreholdt, at det oprindeligt var Forurettede, der sad og roede, og at Vidne 9 var styrmand, men at der undervejs bliver byttet, kan vidnet ikke huske, om det havde nogen indflydelse.

Vidnet forklarede, at han husker det som om, at de bare sejlede ud mod midten af fjorden. Forurettede havde kun fortalt, at de skulle nå friluftsliniens tur. Forurettede var lidt sur og råbte ad dem, fordi han ikke syntes, at det gik så hurtigt, som han godt kunne tænke sig. Han snakkede ikke så pænt til Vidne 9, fordi hun ikke kunne finde ud af at styre, og heller ikke til vidnet, fordi vid-net syntes, at det var hårdt hele tiden at holde en god fast rytme. Person 6, der sad på samme side som vidnet, vist nok lige bag ved vidnet eller lige bagved igen, sad også og sagde: Kom nu, hurtigere, vi er nået til 15 minut-ter", så og så mange km/t, eller hvad man siger. Vidnet kan huske, at det blæste. Han tror, at vinden kom fra siden. Han mener, at Forurettede på et tids-punkt sagde, at de skulle sejle i retning af nogle bøjer ude i vandet. Der var nogle marker på den anden ende, og Forurettede sagde, at der, hvor man kunne se solen ramme på de marker, der skulle de sejle hen imod.

Forespurgt, om vidnet følte sig mere eller mindre tryg, end da de sejlede fra Fjord til Møn, forklarede vidnet, at det faktisk var det samme. Der, hvor det var allerværst på vej til Møn, lige så slemt var det også her. Vidnet og Person 5 sad og blev drivvåde. Det var ikke særligt fedt, når det blæste samti-dig. Der var gang i vejret, det var helt sikkert. Der var ikke nogen, der havde talt om tør- eller våddragter i forbindelse med denne her sejlads.

Vidnet kan ikke huske, om der skete et skifte i bådens stabilitet, da Forurettede overtog styringen i båden. Han ved ikke, hvor langt de var fra land, da de sejlede ud. Det var ikke noget, han tænkte over. Vidnet havde ikke fornem-melsen af, at der var gåafstand ind til land. De havde ikke fået vide, inden de

sejlede ud, hvor langt de skulle sejle.

Da de fik besked på, at de skulle vende, fik de ikke forinden nogen instruk-ser om, hvordan det skulle gøres. De fik ikke at vide, at dem, der sad i den ene side, skulle padle lidt mindre, og at dem, der sad i den anden side, skulle trække lidt mere til, eller lignende. De fik heller ikke besked på helt at holde op med at padle.

Da de skulle vende, så væltede de lige pludselig. Vidnet tror, at det skyldtes en bølge. Efter at de var kæntret, så var folk i panik. Vidnet ventede bare på Forurettedes instrukser. Forurettede sagde, at de skulle svømme i land. Der var ik-ke nogen forsøg på at vende båden. De fik ikke at vide, i hvilken retning de skulle svømme. Vidnet blev først rigtig sur og bandede og sagde, at han al-drig skulle i de her lortebåde igen, idet han tænkte, hvorfor de ikke bare kun-ne have lyttet til ham dengang. Herefter tænkte han så, at der kun var en vej, og det var ind. Så begyndte han at svømme. Lige pludselig kom læreren, Vidne 18, svømmende. Til at starte med jokede vidnet lidt med det. Det syntes hun ikke var sjovt. Så kom der to andre piger, og de fulgtes noget af vejen. Det blev selvfølgelig hårdere og hårdere. På et tidspunkt råbte vidnet til Vidne 18, at hun skulle komme over og hjælpe ham, fordi han ikke kunne mere, men hun måtte selvfølgelig sige, at det kunne hun ikke. Det gik så op for vidnet, at han var alene.

Der var ikke nogen, der gav dem instrukser om at smide støvler eller andet, inden de begyndte at svømme. Vidnet smed selv sine gummistøvler. Han svømmede selv hele vejen ind til land. Da han kom ind, kom han ind til nog-le siv, en skovbund og en skrænt, som han kravlede op ad. Det er begrænset, hvad han kan huske, men han kan huske, at han på et tidspunkt kom ud på en mark, hvor han vendte om, hvorefter han igen kom til den pågældende skrænt, hvor han kravlede ned. Han kravlede herefter op igen og kom ned ad en anden vej. Han så her en bil, men den så ikke ham og kørte forbi. Så kom der en traktor, og traktorføreren fik heldigvis øje på vidnet. Føreren ringede så efter hjælp. Vidnet kom herefter på Næstved Sygehus.

I begyndelsen var han fuldstændig lam i benene, men da han er stædig, så gjorde han alt, hvad han kunne, for at gå hurtigst muligt, og det lykkedes ef-ter et par timer. Han var indlagt til om søndagen. Herefter var han til et mø-de på efterskolen. Han tror, at han tog direkte fra Næstved Sygehus til efter-skolen. Han lå herefter syg hjemme i en uges tid, men han kan ikke rigtigt huske det. Herefter kom han tilbage til efterskolen.

Lige efter, at han var blevet udskrevet og havde været til det omhandlede møde på skolen, blev der holdt et møde på skolen, hvor der var en krisepsy-kolog til stede. Her var alle dem, der var i stand til at være der, samlet. I ti-den efter kom der også en dame ned og talte med dem, og der var noget gruppe noget, som man kunne deltage i.

Vidnet har haft det meget forskelligt efter ulykken. Han har haft nogle ned-ture. Han har haft triste tanker og har været bange. Det er forskelligt. Han har gået til psykologsamtaler, men det gjorde han sådan set også i forvejen, idet han blev overfaldet, da han var 11 år, og igen, da han var 12 år. Han skulle faktisk have været til sin sidste samtale i den forbindelse den 11. feb-ruar, men da han hellere ville have sine karakterer, så havde han fået overtalt sin mor til, at han kunne blive på skolen.

Vidnet går i dag på handelsskolen. Han har ikke nogen problemer med at følge med i undervisningen, men har problemer med, hvis der f.eks. er for mange afleveringer på samme tid. Desuden har han problemer med planlæg-ning, og hvis der er for mange bolde i luften. Det påvirker ham også i dag-ligdagen. Der er ting, han skal vænne sig til, men han har også fundet ud af, at der er andre ting, som han er god til. Det har gjort ham stærkere. Han har ikke nogen fysiske men af ulykken.

Vidnet syntes, at Forurettede var cool, og han så meget op til ham. Han ville og-så gerne bevise noget overfor ham. Forurettede kunne nogle gange have en ten-dens til at have svært ved at formulere sig pædagogisk. Han var meget hård og ligetil og kunne godt nogle gange gå over grænsen.

Vidnet afviste, at der var nogen, der fortalte dem om brugen af svømmeve-ste, brugen af en pagaj eller sikkerhed til søs i det hele taget. Der var heller ingen, der fortalte, hvordan man ror fremad og bagud eller vender en drage-båd. Det eneste, de fik at vide, var, at når man ror i takt, så er det den, der sidder forrest til venstre, der holder takten.

Foreholdt bilag D-3, side 3, 3. afsnit, afhøring af vidnet den 14. februar 2011 på hospitalet, hvorefter vidnet skulle have forklaret, at "Forurettede fortalte dem, at de skulle sejle samme strækning som Friluftslinien tidligere havde sejlet. De skulle derfor prøve at slå Friluftsliniens sejltid, hvorfor de forven-tedes at være tilbage på skolen omkring kl. 1215", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt samme rapport, side 4 nederst, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Han huskede, at farten varierede - 6,3 km - 7 km - 9 km - 9,5 km for der-efter at gå ned i tempo igen. Person 6 prøvede -samtidig med at han også selv padlede, at få dem alle til at sætte hastigheden op. Han huskede, at Person 6 på et tidspunkt sagde, at de havde sejlet i 16 minutter. Herefter forts-atte de yderligere yderligere nogle minutter, inden Forurettede p.g.a. tiltagende vind og bølgestørrelse besluttede, at de skulle udsætte den planlagte sejlads -og runding af bøjen", forklarede vidnet, at han ikke kan huske det med, at Forurettede på grund af tiltagende vind og bølgestørrelse besluttede, at de skulle vende om. Vidnet mener, at der kom meget vand ind i båden.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han både deltog i introugen og i friluftsugen, dog var han syg et par dage i friluftsugen.

Det var om fredagen i introugen, at han var med Forurettede og Vidne 18 på turen til Møn. De endte på en strand, hvor de også sov.

Forespurgt, om det kunne være Ulfshale, svarede vidnet, at det kunne han ikke huske.

Vidnet ved ikke noget om, at Person 1 skulle være kano- og kajakinstruktør.

Vidnet har også sejlet med dragebåd på friluftsturen. Han har aldrig prøvet at sejle i kano, før han kom på skolen. Med hensyn til svømmevest, så tog han den på, som passede til ham. Han var ikke i tvivl om, hvordan han skul-le tage den på. Han kan ikke huske, om Vidne 18 havde svømmevest på, da hun stod på kajen, mens de gik om bord på skibet. Vidnet er ikke i tvivl om, hvordan han skal opføre sig på en båd. Han er heller ikke i tvivl om, hvor-dan han skal bruge en pagaj. Når der kom vand i båden, så var det, fordi bøl-gerne slog ind over rælingen. Det var efter, at de var sejlet et stykke ud. Da de kom længere ud på fjorden, så fortalte Forurettede, at det skulle være den be-stemte bøje, de skulle sejle imod. Vidnet mener, at de også har passeret an-dre bøjer på vejen ud, men han er ikke sikker. Vidnet er næsten sikker på, at de vendte rundt om en bøje. Han mener, at den var rød -og hvidstribet.

Forespurgt, om vidnet kan huske noget specielt om vejret, da de stod på hav-nen, forklarede vidnet, at det var dårligt vejr. Det var overskyet og koldt. Det var derfor, han tog så meget tøj på. Han kan ikke huske, om det var den samme vind, da de stod på kajen, som da de vendte.

Foreholdt, om han kan huske, at han i forbindelse med, at han har talt med en mand fra Søfartsstyrelsen, har forklaret denne, at han var en god svøm-mer, forklarede vidnet, at det kan han ikke huske noget om. Han bekræfter, at han har fået et notat udarbejdet af den pågældende til gennemsyn.

Vidnet forklarede, at han var blevet straffet to gange, fordi han ikke havde fulgte reglerne. Udover, at hans mobiltelefon var blevet inddraget, så var han også en gang blevet taget i at ryge på skolen. Da han altid deltog i de forskellige aktiviteter, der var på skolen, så der var ikke rigtigt noget at straf-fe ham for i den retning.

Det er rigtigt, at han kom tilbage til skolen efter en uge.

Foreholdt bilag D-3-1, side 3, hvor vidnet skulle have forklaret, at "I forbin-delse med sejlturen d. 11. februar 201 iførte han sig en blå svømmevest, 70 -90 kg, hvilket opfylder kravene for afhørte", bekræftede vidnet at have for-klaret sådan.

Vidne 4 forklarede, at hun var elev på Tiltalte Efterskole i skoleråret 2010/2011. Hun valgte Tiltalte Efterskole, fordi hun

havde noget familie i Vordingborg, der anbefalede skolen.

Vidnet har været med til nogle informationsmøder på skolen. Hun mener, at det kun var hende, der deltog. Hendes forældre var ikke med. Hun kan ikke huske, om der på informationsmøderne i forbindelse med idrætslinien blev fortalt noget om sejlsport og andet, men hun kan huske, at de fortalte, at der var en masse cykelture, at der hele tiden var gang i den, og at man hele tiden skulle lave en masse ting. Herudover kan hun ikke huske så meget. Hun me-ner ikke, at der blev spurgt ind til deres svømmefærdigheder.

Vidnet forklarede, at hun kan huske, at hun var ude i skoven, hvor de sov i shelter. De fik en masse udfordringer, de skulle lave. De skulle bl.a. selv sørge for mad, slå shelter op og sådan nogle ting. Der var også en dag, hvor de var delt op i to hold, og så skulle det ene hold først cykle over til en slags stor sø, og det andet hold skulle gå med våddragter, men de havde også en båd. Hun mener, at det var en dragebåd, men hun er ikke helt sikker. Hun mener ikke, at de sejlede med dragebåden, men at de alene gik med den, men hun er ikke sikker på det.

Forespurgt, om hun har været ude at sejle i dragebåd før den 11. februar, for-klarede vidnet, at hun kan huske, at de på et tidspunkt var ude i en lille å, hvor der var land på begge sider. Det var varmt. De sejlede ikke i ret lang tid. Det var Forurettede og Vidne 12, der stod for det. De fik ingen instruktion om sikkerhed og om, hvordan man sejler med sådan en dragebåd.

Forespurgt, om de blev informeret om, hvordan en svømmevest fungerer, og hvad man skal kigge efter, herunder om den passer til ens vægtklasse med videre, forklarede vidnet, at hun kun husker det som om, at de bare valgte en fra en stor bunke, og at de skulle tage den på. Der var heller ingen, der for-talte dem, hvordan man sikrede sig, at den var ordentligt spændt. De blev heller ikke oplyst om, hvordan man holder på en padel, hvordan man ror for-læns og baglæns, hvordan man vender en båd, hvordan man skal forholde sig, hvis man kæntrer, eller hvordan man skal sidde i båden.

Den første sejltur, hun deltog i, gik fint. Det var stille og roligt, men der var ingen, der fortalte dem, hvad de skulle, og hun husker det også som om, at de pjattede lidt mere, mens de sejlede. Det var ikke noget, man tog seriøst. Hun kan ikke huske, hvor de sejlede fra og til, heller ikke om de sejlede ind til Næstved og herefter cyklede tilbage igen.

Vidnet har ikke fra nogen af de andre på skolen hørt om andre sejlture med dragebåde.

Vidnet deltog i triatlon i alle tre discipliner. Hun synes, at hun er god svøm-mer. Hun har modtaget svømmeundervisning, men da var hun meget lille. Måske har hun også deltaget i svømmeundervisning et par gange, da hun gik i 6. klasse. Hun har ikke aflagt nogen svømmeprøver. Hun har ingen anelse

om, hvor langt hun kan svømme. Mens hun gik på efterskolen, var hun ude at svømme med idræt. De cyklede ud til en svømmehal, hvor de skulle svømme nogle baner, hvorefter de tog hjem igen. De var delt op i to hold, så dem, der var lidt bedre til svømning, var på det ene hold, og dem, der var mindre gode, var på det andet hold. Vidnet startede på det gode hold, men flyttede til det dårlige, fordi hun ikke var så hurtig. Hun kan ikke huske, hvor mange baner de skulle svømme. Til triatlon var det utroligt hårdt for hende med hensyn til svømningen. Hun var den sidste, der kom op.

Foreholdt, om der på efterskolen var mange ting, man skulle indordne sig under, om det var ok., hvis der var nogle ting, man ikke formåede eller ikke var god til, og om det var i orden at sige, at det her magtede man ikke, for-klarede vidnet, at der var mange regler, som man skulle overholde, ellers fik man en anden ting, man skulle gøre, hvis man ikke overholdt det. Hvis man ikke kom til morgenløb, så skulle man f.eks. cykle eller løbe om eftermidda-gen, når man havde pause.

Forespurgt, om det var i orden at sige fra, hvis man f.eks. sagde, at det her det kunne man simpelt hen ikke af den og den grund, forklarede vidnet, at det var lidt blandet. Hun sagde ikke selv fra, så hun ved det faktisk ikke.

Vidnet var klar over, at friluftslinien havde været ude at sejle den 9. februar. Det var ikke noget, hun havde snakket med nogen om. Hun havde bare hørt det. Hun ved ikke, om de var ude at sejle om formiddagen eller om eftermid-dagen.

Den 11. februar fik de forholdsvis tidligt, nok ved 10-tiden, at vide, at de skulle ud at sejle. Det var efter første modul. De har en tavle, hvor det bliver skrevet, hvis man skal noget, og hvor man skal mødes, og den heromhandle-

destod der, at idrætsholdet skulle mødes ude foran med varmt tøj på. Hun

mener, at det var Vidne 18, der havde skrevet det.

De blev bedt om at gå ud og finde en svømmevest. Svømmevestene lå i en stor bunke. Der var ikke nogen, der sikrede sig, at de tog en svømmevest til den rigtige vægtklasse, men man kunne selv se, hvis de var for store eller lignende. Til sidst var der dog ikke nok, og så måtte man bare tage en af dem, der var tilbage.

Det var utroligt koldt den pågældende dag. Vidnet kan huske, at hun klædte sig virkelig godt på med masser af tøj, hue, vanter, overtræksbukser og vin-terjakke. De havde ikke fået besked på, hvad de skulle have på, andet end at de skulle have varmt tøj på. Hun husker det ikke som om, at solen skinnede. Hun husker derimod, at det blæste, og at det var lidt gråt. Hun mener også, at det var sådan, mens de var på skolen.

De mødtes ude på trappen, hvor det blev talt op, hvor mange de var. Der var rigtigt mange, der sprang fra, da de syntes, at det var alt for koldt. De sagde,

at de var syge eller lignende. Herefter mente man, at de ikke var flere, end at de kunne sidde i én båd.

Vidnet kan ikke huske, hvem der kørte bussen. Hun havde tidligere været ude at køre med bussen i forbindelse med idræt, hvor de skulle ud i svøm-mehallen. Hun mener, at der altid havde været plads til dem alle i bussen.

Under køreturen til Havn var der mange, der brokkede sig og sagde, at det var rigtigt koldt, at de ikke orkede det, og at de bare skulle have det overstået. De lavede lidt sjov med, at det nok skulle blive sjovt, selv om det var koldt. Da de kom ud til Havn kan vidnet huske, at det blæste helt vildt meget. Der var også her mange, som brokkede sig og sagde, at de frøs, og da de skulle have dragebåden ud, så var der ikke rigtigt nogen, der gad hoppe ned i vandet med deres gummistøvler, fordi det var koldt. Der var ik-ke nogen, der tjekkede deres svømmeveste, herunder om de var spændt or-dentligt m.v., da de var på havnen. Det måtte de selv sørge for.

De skulle alle hjælpes ad med at bære dragebåden ud i vandet. Hun mener, at den blev søsat fra stranden, og at de så skubbede den ud. De valgte selv, hvem de ville sidde ved siden af. Vidnet mener, at Vidne 9 gerne ville prøve at styre båden, hvilket Forurettede sagde, at hun gerne måtte, men da hun ikke kunne finde ud af det, så overtog Forurettede det. De havde ikke fået at vide, hvad de skulle, så de gjorde bare, som de troede. Vidnet kan huske, at hen-des arme var helt færdige af at ro, for det var langt, og vandet sprøjtede op på dem. Hun kan huske, at hun og Vidne 8 var helt våde i hovedet, og at Vidne 2 sad bag dem og var helt gennemblødt af vand, fordi det sprøjtede op i båden.

Forespurgt, om hun ved, hvor langt rælingen lå over vandet, forklarede hun, at vandet var meget højt oppe. Der var bølger. De var så høje, at de kunne gøre dem alle sammen våde. Hun kan ikke huske, om der var skumtoppe på vandet.

Da Vidne 9 og Forurettede byttede plads, vippede båden utroligt meget. Da kunne vidnet godt mærke, at hendes hjerte bankede lidt hurtigere. Hun husker det som om, at roningen ikke var i takt, for der var mange, der brokkede sig over, at de skulle gøre det bedre, især drengene, der var sure over, pigerne ikke kunne gøre det godt nok. Hun følte ikke, at der var styr på det, men man tænkte ikke over det, da man sad derude.

Hun havde fået at vide, at grunden til, at de skulle ud at sejle, var, at frilufts-linien havde været ude at sejle, og at de skulle slå deres rekord i tid. De hav-de et stopur med og holdt hele tiden øje med tiden. Hun kan ikke huske, at de fik at vide, hvor langt de skulle ro, men det var i hvert fald helt ud på midten. De fik også, inden de satte båden i vand, at vide, at de skulle langt ud. Hun husker det som om, at det bare var ligeud hele vejen. Der var vand på begge sider. Hun husker det også som om, at de var virkelig langt væk fra

land. Man kunne slet ikke overskue, at man havde så lang vej tilbage igen, for man kunne ikke se andet end vand. Forurettede sagde, at de skulle ud til en bestemt bøje og vende. Hun mener, at bøjen var hvid- og rødstribet. Hun mener ikke, at der var nogen ændringer i vejret, mens de var derude, men det blæste utroligt meget. Hun kan dog huske, at Forurettede på et tidspunkt sagde, at de skulle vende om noget før bøjen, fordi man godt kunne mærke, at bøl-gerne blev større m.v. Hun kan ikke huske, om de vendte rundt om en bøje.

Hun kan f.eks. huske, at alle eleverne råbte, at de skulle ro hurtigt. Lærerne sagde ikke noget. Da de kæntrede, gik det hele så hurtigt, så vidnet nåede slet ikke at opfatte noget. Idet de drejede, væltede båden. Da de faldt ned i vandet, var der bare panik. Vidnet selv kunne ikke trække vejret, og hun gik helt i panik. Hun kan huske, at hun græd og skreg og råbte om hjælp. Det var bare helt håbløst. Der var panik i alle. Der var ikke nogen, der forsøgte at sætte noget i værk. Lige pludselig var Vidne 18 bare begyndt at svømme ind. Vidnet tænkte, hvorfor hun bare svømmede ind uden at fortælle dem, hvad de skulle gøre. Forurettede blev ved båden og råbte til folk, at de skulle skynde sig at svømme alt, hvad de kunne. Vidnet ville ikke svømme, for hun kunne dårligt se for bølgerne. Hun følte dårligt nok, at hun kunne se land. Hun spurgte så Forurettede, om de ikke alle sammen kunne prøve at vende båden om, men han sagde, at det kunne de ikke, og at de skulle skynde sig ind, for ellers døde de. De fik ikke anvist nogen retning, de skulle svømme ind. Der var helt kaos. De skulle selv finde ud af det. Efter at Forurettede havde sagt, at de ville dø, hvis de ikke svømmede, så tænkte vidnet, at så mente han det virkelig. Så var der ikke nogen grund til at prøve at vende båden om, selv om vidnet var sikker på, at man godt kunne. Hun begyndte herefter at svøm-me. Hun kan huske hele turen, og hun kan faktisk huske det hele, indtil hun kunne mærke bunden. Herefter kan hun ikke huske mere. Hun svømmede næsten hele vejen sammen med Vidne 3 og Vidne 8, men på et tidspunkt var de lige pludselig svømmet fra hende, og hun var alene. Hun tænkte, at hvis hun kunne nå så langt, at hun kunne mærke bunden, så skulle hun nok klare det. Da hun kunne mærke bunden, så kan hun ikke huske mere. Hun har ef-terfølgende fået at vide, at Vidne 10 svømmede bag hende, men det havde vid-net ikke lagt mærke til. Vidne 10 har efterfølgende fortalt, at hun så vidnet lig-ge med hovedet nede i vandet og med fråde om munden, så hun trak vidnet op, hev fat i hende og svømmede over til en isflage, som hun fik trukket vid-net op på, hvorefter hun prøvede at slå vidnet og lægge sig op oven på hende for at varme hende.

Vidnet kom efterfølgende på sygehuset i Nykøbing F. Hun mener, at hun var indlagt i to til tre dage. Hun kan huske, at hun vågnede, og at hun bare var så glad for, at hun var blevet taget op. Det var helt urealistisk. Hun frøs så me-get, at hun rystede, og hun kunne næsten ikke se. Hendes syn var helt sløret,

og hun kunne næsten ikke se andet end en skygge af sin mors moster, som kom ind til hende. Vidnets lunger var helt fyldt op med vand, så hun fik pe-nicillin med det samme, og hun havde kateter på. Hun kan ikke huske, om hun var bevidstløs, da hun kom ind på hospitalet, men de har her fortalt, at hun ikke var helt ved bevidsthed, da hun kom ind. Efter at have ligget på sy-gehuset i tre dage, tog hun med sin forældre ned på skolen, idet der var et møde vedrørende ulykken. Hun kan dog ikke rigtigt huske, hvad de sagde. Hun mener, at hun herefter var væk fra skolen i 3 uger, hvorefter hun kom tilbage. Der var en krisepsykolog på skolen, som fortalte, at han syntes, at det var en rigtig god ide at komme tilbage så hurtigt som muligt og få snak-ket med de andre elever. Vidnet kom tilbage på grund af hans råd, og fordi hun havde utroligt meget brug for at slappe af og lukke sig inde, hvilket hun kunne på sit værelse. Derhjemme havde hun mange søskende. Desuden var der på skolen også nogle at tale med, når man var ked af det.

Vidnet har haft det rigtigt svært efter ulykken. Hun har utrolig megen angst. Hun er bange hele tiden for alting, hun er rigtigt stresset, og det første år kunne hun ingenting. Bare den mindste ting, som hvis hun ikke kunne finde en taske eller lignende, så kunne hun sætte sig ned og græde. Hun har haft rigtigt meget sløret syn, og det har hun stadigvæk. Hun har ingen fysiske men. I begyndelsen havde hun dog med sine hænder og fødder. De bliver også stadig meget hurtigere kolde, end de gjorde før. Hun skal f.eks. bare være ud i 5 minutter, så kan hun ikke mærke sine fingre.

Vidnet går i dag på handelsskole. Hun startede med at gå på gymnasiet, men det var for hårdt og stressende. Hun kunne ikke følge med. Derfor blev hun nødt til at skifte til noget, der var nemmere. Hun bliver stresset og kan næ-sten ikke overskue noget eller koncentrere sig. Hendes tanker ligger på noget helt andet.

Foreholdt bilag D-7, side 2, 1. afsnit over midten, afhøring af vidnet den 13. februar på Nykøbing F. Sygehuset, hvor vidnet skulle have forklaret "Forurettede fortalte dem, at de skulle ud og runde samme bøje som Friluftslini-en tidligere på ugen havde gjort. Han fortalte dem, at de skulle prøve at slå deres tid for denne sejlads", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt næste afsnit, hvor hun skulle have forklaret, at "Omkring kl. 1030 samlede de sig for at køre i skolens minibus til By 4. Det var ikke alle ele-ver fra idrætslinien, der skulle med. Hun mente, at nogle at de tilbageblevne var syge - eller afstod af anden årsag" forklarede vidnet, at hun med "afstod"mente, at det f.eks. kunne være, at folk ikke gad. De gemte sig for ikke at komme med.

Foreholdt side 3, sidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "bådens ræling var ca. 20 - 30 cm fra vandoverfladen - som på en kano", forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, og hun kan endvidere heller ikke huske, om det kan passe. Hun har aldrig været ude at sejle i en

kano, så hun ved ikke, hvorfor hun skulle have sagt sådan.

Foreholdt, at vidnet skulle have forklaret, at "Da de kom længere ud, be-gyndte bølgerne at blive større. Forurettede besluttede på grund af bølgerne og den tiltagende vind, at de skulle udsætte rekordforsøget til en anden gang", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt samme bilag, første afsnit på side 4, hvor vidnet skulle have for-

klaret, at"Afhørte huskede, at Person 6 kort før vendingen - muligvis et

par minutter - havde sagt, at der var gået 18 minutter", forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om der var gået 18 minutter, men hun kan huske, at han sagde noget lignende.

Foreholdt bilag D-7-1, side 2 nederst, afhøring af vidnet den 15. april 2011 på Tiltalte Efterskole, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte ved ik-ke, om vesten svarede til hendes vægt og størrelse, men forklarede, at den var en lille smule for stor, men at det hjalp, da hun fik spændt den på krop-pen", bekræftede vidnet, at hun godt kan huske, at vesten var for stor. Det var den også, da hun var ude i vandet og svømme. Hun kunne ikke svømme med begge hænder, fordi hendes ene hånd hele tiden skulle holde den nede, idet den ellers røg op over hendes næse. Hun kan ikke huske, om det hjalp, da hun spændte vesten ind, før de sejlede ud.

Foreholdt samme bilag, side 2, 3. sidste afsnit, hvor vidnet skulle have for-klaret, at "Afhørte oplyste, at hun er en god svømmer og også svømmer godt i havvand", forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan, men det er rigtigt, at hun er en god svømmer.

Foreholdt samme bilag, side 3, næstsidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Under køreturen til By 4 var der nogen, der spurgte, hvor langt de skulle sejle. Forurettede svarede 4 - 5 km" forklarede vidnet, at hun ik-ke kan huske, hvad Forurettede svarede, men det er rigtigt, at der var nogen, der spurgte, hvor langt de skulle sejle. Hun kan også huske, at han svarede, men ikke om det var det.

Forespurgt, om det var svært at få båden i vandet, forklarede vidnet, at det var ret svært. Der var et par stykker, der stod af båden og skubbede bagpå, til der var dybt nok til, at de kunne sejle ud. Det vil sige, at den gik på bunden.

Foreholdt samme bilag, side 4, 5. og 6. sidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "På et tidspunkt sagde Forurettede, at de skulle vende om. Der blev sagt, at de skulle dreje venstre om, umiddelbart før de nåede en bøje", be-kræftede vidnet, at hun har forklaret sådan.

Foreholdt samme bilag, side 4, næstsidste afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte husker ikke, at der var en mærkbar ubalance i båden før og under vendingen, men pludselig kæntrede båden mod venstre og alle

røg i vandet", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Vidnets opfattelse af Forurettede var, at han havde styr på tingene, at han vid-ste, hvad han lavede, og at han var god til det, han lavede. Han kunne godt være lidt streng, hvis man ikke gjorde det ordentligt, eller sådan lige "Kom så, det kan I godt gøre bedre". Hun tror egentlig ikke, han som sådan stillede store krav, hun mener mere, at han bare pressede folk til at gøre det lidt be-dre. Ude på vandet bemærkede vidnet ham ikke rigtigt, før de skulle til at vende om, fordi han sad bagi, så hun snakkede ikke med ham eller hørte rig-tigt på ham, men da de skulle til at vende, så kunne hun godt høre, at det var alvor, at nu skulle de vende, og de skulle ikke pjatte. Hun synes, at han vir-kede presset. Da de var i vandet, da var han utroligt presset. Hun opfattede det lidt som om, at han havde tårer i øjnene. Han vidste godt, at det var al-vor.

Vidnets forældre har ikke sagt noget om, at det var i orden, at vidnet tog med ud at sejle på denne her måde. De vidste ikke engang, at hun skulle ud at sejle. Hun ved, at de ikke havde syntes, at det var ok.

Forespurgt af forsvareren, om det er rigtigt, at vidnet ikke rigtigt husker no-get fra friluftsugen, men at hun godt kan huske, at de var ude at sejle i drage-båden, og at de ikke forinden fik instruktion i at sejle i dragebåden, bekræf-tede vidnet, at det er rigtigt. Det er lang tid siden, og det kan være svært at huske alle tingene. Hun ved bare, at de ikke fik at vide, hvad de skulle gøre, og hvad de ikke skulle gøre.

Forespurgt, om vidnet, der efterfølgende har drøftet sagen med mange men-nesker og har været i tv og forklare om ulykken, er helt sikker på, at det var sådan, forklarede vidnet, at det er hun helt sikker på.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at hun ikke har sejlet i kano, men at det af bilag D-7-1, side 2, afhøring af vidnet den 15. april 2011 på Tiltalte Efterskole, fremgår, at "Afhørte oplyste, at hun også har sejlet kano under ophol-det på Tiltalte Efterskole", forklarede vidnet, at når hun forklarede sådan, så var det, fordi hun var i tvivl, om det var en kano eller en dragebåd.

Vidnet kan ikke huske, hvor langt hun svømmede på triatlon.

Vidnet forklarede, at hun den 11. februar måtte tage en svømmevest, der var for stor. De lå en stor bunke. Hun vejer 54 kg. Hun mener, at vesten var blå. Hun så ikke inden i den, hvor meget den kunne bære. Hun var slet ikke klar over, at der inde i vesten stod, hvor meget den kunne bære i kilo. Det var der i øvrigt heller ikke tid til den pågældende dag, idet de skulle skynde sig. Vesten var lukket, da de sejlede ud. Hun havde den på hele tiden, mens hun svømmede. Da hun ramte bunden, var det første gang på vej ind. På det tids-punkt kunne hun dårligt rejse sig op, fordi hendes krop var helt lammet, men hun kan huske, at hun svagt kunne mærke bunden med sine fødder. Hun

stod da på tæer.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at det blæste vildt meget, bekræftede vid-net dette. Det havde blæst hele dagen, og det blæste stadig, da de var på vej

ud. Detblev så værre. Hun har ikke sagt til Forurettede og Vidne 18, da de stod

nede på havnen, at "det her blæser vist for meget".

Foreholdt bilag D-7-1, side 3, hvor vidnet den 15. april 2011 under genafhø-ringen skulle have forklaret, at "det var koldt på dagen, men at det ikke blæ-ste så meget, da de forlod efterskolen i skolens bus", anførte vidnet, at det, inden de satte båden i vand, var begyndt at blæse meget. Da de var på vej ud, kunne de stille og roligt mærke, at det trak lidt op.

Vidnet sad i midten af dragebåden. Hun mener, at det var i venstre side, men hun er ikke sikker. Vidne 8 sad yderst i forhold til vidnet på vidnets venstre side. Dem, der sad yderst, blev våde, når bølgerne slog ind over båden. Vin-den må derfor være kommet fra Vidne 8's side. Vidnet kan ikke huske, hvor meget vand, der kom i båden, men der kom vand i. Fødderne var ikke helt dækket af vand, men deres tæer var våde.

Da båden væltede, spurgte vidnet, om de ikke kunne vende båden, og om de ikke alle kunne hjælpes om at vende båden, men det sagde Forurettede, at det kunne de ikke, og de skulle bare skynde sig ind.

Vidnet valgte den vej, hun gjorde, idet der var en bøje forholdsvis tæt på dem, og den ville hun svømme ud til, holde en pause og så svømme videre igen. Det var også den vej, hun så, at der var andre, der svømmede. Den om-handlede bøje var rød. Det var ikke den, de oprindeligt skulle have været ud til. Hun svømmede sammen med Vidne 8 og Vidne 3, men Vidne 3 var kom-met rigtigt hurtigt afsted, så han var foran vidnet og Vidne 8.

Vidnet kan ikke huske, at hun har været med til at sejle fra Vejlø Skov til Næstved sejlklub eller den modsatte vej.

Foreholdt, at nogle sejlede den ene vej og cyklede hjem, mens andre cyklede den ene vej og sejlede hjem, forklarede vidnet, at det kan hun godt huske. Vidnet var ikke i tvivl om, hvordan hun skulle sidde i båden, og hvordan hun skulle padle. Det gav lidt sig selv.

Vidnet har talt med politiet to gange. Hun tror også, at hun har talt med an-dre offentlige myndigheder, men hun kan ikke huske hvem.

Foreholdt om det kan være folk fra Søfartsstyrelsen, og om hun fra Opkla-ringsenheden har fået et notat, som hun er blevet bedt om at læse igennem, forklarede hun, at det godt kan være, men hun husker det ikke så tydeligt.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at det var svært af få båden i vandet, da de

var i Havn, forklarede vidnet yderligere, at hun var med til at skubbe i starten, det var de alle sammen, men ellers ikke. Så satte de sig op i båden, mens dem, der havde lange gummistøvler på, herefter skubbede båden nede i vandet.

Da de var ude i båden, lavede de sjov med, at alle var helt våde og den slags ting, idet der ikke var andet at gøre end at grine lidt ad det. Da de kom læn-gere ud, sagde drengene til pigerne: "Tag jer lige sammen"og sådan noget, idet de var irriterede over, at de ikke kunne ro ordentligt, og inden Forurettede sagde, at de skulle vende om, så sagde han, at nu skulle de skynde sig at vende om. Der var ikke nogen, der sagde noget med, at de skulle holde op med at pjatte. Det var mere eleverne internt.

Vidne 5 forklarede, at han valgte at gå på Tiltalte Efterskole, fordi hans storesøster havde gået på skolen, hvor hun havde haft det rigtigt godt.

Vidnet gik på idrætslinien. Han har deltaget i de informationsmøder, der har været inden skolestart, men han kan ikke rigtigt huske noget om det. Han kan heller ikke huske, at der i forbindelse med et informationsmøde, efter at han havde valgt idrætslinjen, skulle være sagt noget om, at de skulle ud at sejle som del i undervisningen.

Vidnet ved, at hans forældre ikke har sagt ja til, at han måtte deltage i sådan nogle sejlaktiviteter.

Vidnet deltog i aktivitetsugen/friluftsugen. De skulle her cykle ud i skoven, hvor de skulle bygge et shelter og klare sig selv ud for fra de redskaber, de havde fået. De skulle også selv lave mad. Der var også forskellige aktivite-ter, de skulle lave. De skulle herunder også sejle i dragebåd. Han kan huske, at de sejlede i dragebåde forbi Gavnø Slot ind på Susåen. Til sidst skulle de over et lille vandløb i Susåen. Det var primært Vidne 12, der stod for den om-handlede sejlads. De blev ikke instrueret i sikkerhed omkring båden, så vidt vidnet husker. Det eneste, vidnet kan huske, at de fik at vide vedrørende svømmeveste, var, at de skulle finde den vest, der passede mest til deres

udtale sig om.

Foreholdt, om de fik at vide, hvordan man holder rigtigt på en padel, hvor-dan man padler i takt, hvordan man ror baglæns og forlæns, og hvordan man vender, forklarede vidnet, at de fik at vide, hvordan man ror i takt, hvordan man skulle gøre, hvis man drejede, men kun meget kort. Han er ret sikker på, at det var Vidne 12, der stod for det. Han kan ikke huske, at der var nogen, der fortalte, hvad de skulle gøre, hvis de kæntrede og røg i vandet, men det er svært at huske efter så lang tid. Der var ingen, der spurgte, om de kunne

svømme.

Vidnet har også deltaget i en sejlads i forbindelse med en introtur i starten, hvor de var med idrætslinien ude på en sø nær Karrebæksminde. De sejlede da langs kanten i kanoer. Der var nogle, hvor der sad to sammen, og nogle, hvor man sad alene.

Vidnet kan svømme, men ikke sådan, at han selv kan holde sig oven vande i særlig lang tid. Det fortalte han også, da han startede på skolen i forbindelse med introturen, sådan at der var styr på det, hvis de væltede. Det eneste han fik at vide i den forbindelse var, at der kun var en halv meter dybt, hvor de sejlede, og at de altid kunne komme op

Vidnet har også deltaget i triatlon. Han var med på svømmehold 3, som hav-de meget lidt erfaring med svømning. Han gik mest under vandet. En gang imellem prøvede han at svømme med en svømmeplade, hvor han bare bevæ-gede benene, men engang imellem røg hans hoved ned under vandet. Svøm-ningen i forbindelse med triatlon foregik i Svømmehal.

Forespurgt, om vidnet havde modtaget nogen form for sejladsinstruktion, før de sejlede ud den 11. februar, end det, der var i forbindelse med aktivitetsu-gen, forklarede vidnet, at hans hukommelse er forsvundet i forbindelse med ulykken.

Foreholdt bilag D-9, side 2, afhøringsrapport af 21. november 2011, hvor han til politirapport skulle have forklaret at han ikke fik nogen instruktion i, hvordan man holder på en pagaj, men at han selv fandt ud af det, forklarede vidnet, at det er rigtigt.

Forespurgt, hvordan holdningen på skolen var til at sige fra, hvis der var nogle ting, man ikke havde lyst til og ikke følte sig tryg ved, forklarede vid-net, at han tror, at den var som på alle andre efterskoler, især sådan nogle linjer med idræt, at man skal overvinde nogle ting og prøve, men at man så også regner med, at der altid er styr på det.

Vidnet havde hørt, at friluftslinjen havde været ude at sejle den 9. februar. Det hørte han, da de kom ned i spisesalen den dag. Han ved ikke, hvilken tid på dagen de sejlede, men han mener, at de talte om det, da de kom ud fra frokost.

Forespurgt, om det er rigtigt, at de den 11. februar havde matematik i det første modul om morgenen, og at de derefter skulle ud at sejle, forklarede vidnet, at efter hvad han kan forstå på andre, så passer det, men han har ikke selv nogen erindring om det. Han har forstået det sådan, at det var meget spontant, at de skulle ud at sejle den dag, men han har som tidligere forklaret ikke selv nogen erindring om det. Vidnet kan overhovedet ikke huske noget fra den pågældende dag. Alt er forsvundet fra et par dage før ulykken og til

en måned efter.

Den eneste hændelse, han kan huske fra ulykken, er, at han blev overflyttet til Hammel Neurocenter, og at de kørte ind ad indgangen, hvor der ikke var nogen mennesker, hvilket han syntes var underligt. Han havde meget svært ved at forstå, hvad der skete omkring ham. Han tænkte f.eks. også meget på, at de var i Tyskland, alt var meget rodet sammen. Han var omkring 5 ½ må-ned på Hammel. Han mener, at han blev udskrevet den 5. juli. Han blev også genoptrænet, mens han var på Hammel.

Forespurgt, om han kan huske, da han startede på genoptræningen, forklare-de vidnet, at han tror, at det var langt henne, før han kan huske noget. Han kan huske, at han havde problemer med armene, bl.a. med at få dem til at trykke på en elevator. Han kan huske, at det var stort, da han begyndte at kunne gøre det selv.

Da han blev udskrevet fra Hammel, skulle han i hverdagen have hjælp til alt, hvad han skulle bruge hænder til, herunder åbne ting, idet hænderne stadig fungerede meget dårligt. Han skulle også passe på, for han havde fået epilep-si som følge af ulykken, og han kunne næsten ikke gå rundt alene uden at have nogen ved siden af sig. Det blev først blevet opdaget meget sent, at han havde fået epilepsi.

Vidnet er lige startet i august måned på HG, som er Handelsskolens grund-uddannelse. Han går på Selandia i Slagelse. Det går ok., men det er utroligt svært at følge med. Efter omstændighederne går det meget godt. Han opnår dog ikke de bedste resultater. Det skyldes nok en blanding af mange ting, herunder koncentrations-og hukommelsesbesvær, men også epilepsien, og så har han det tit sådan, hvor det roder i hans hoved, så han ikke kan finde rundt, og alting bare er som at gå i en tåge, hvor man ikke rigtigt ved, hvad man laver.

Hans epilepsi er nu behandlet sådan, at han ikke har fået anfald i et år, efter at han har fået passet den korrekte medicin til. Da han kunne mærke, at det blev værre hele tiden, er medicinen gradvist blevet sat op inden for det sid-ste år.

Han klarer mest sig selv, men han passer på grund af epilepsien stadig meget på med at cykle og gå ud på steder, hvor der er meget trafik. Det har helt klart været svært at få det liv, han havde inden. Han bor stadig hjemme.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet kan huske, at han har været til flere in-formationsmøder, forklarede vidnet, at der nok har været afholdt nogle mø-der, inden han blev indskrevet. Han blev først indskrevet meget sent, fordi han først meget sent fandt ud af, at han ville gå på efterskolen. Han var ikke med til "nye elevers dag". Det er han ret sikker på. Han har været til et par møder, hvor de fik information om efterskolen, herunder om bygninger,

skolegang m.v.stykker af, men da han kom ind på efterskolen meget sent, så har der sikkert været andre møder, som han er gået glip af. Han kan huske, at han også deltaget i nogle møder med sin linielærer.

Han har set en PowerPoint præsentation, men han kan ikke huske, om der var kanoer eller dragebåde på den.

Forespurgt om han, da han er ude at sejle i introugen, sejlede i kano eller dragebåd, forklarede han, at han ikke rigtigt ved, hvad forskellen er. Den ene sidder der to i, og den anden sidder der en i.

Han kan ikke huske noget fra den 11. februar. Han har fået mange ting at vi-de fra alle mulige andre, som virker som hans egen hukommelse, men som måske ikke er det.

Vidne 6 forklarede, at grunden til, at han valgte at gå på Tiltalte Efterskole, var, at hans storebror tidligere havde gået på skolen. Vidnet søgte ind på idrætslinien, fordi han godt kan lide sport. Han kan hus-ke, at han var til et møde med idrætslinien, inden han startede på skolen, men han kan ikke huske, hvad de fik at vide på mødet, herunder heller ikke, om de fik at vide, at de skulle ud at sejle, og om han blev spurgt, om han kunne svømme. Han ved ikke, om hans forældre er blevet spurgt, om han måtte deltage i sejlads, herunder sejle i dragebåd eller ro i kano eller kajak.

Vidnet deltog både i introugen og friluftsugen. I introugen gik de bare rundt om skolen med nogle forskellige aktiviteter. Det var meget varieret, hvad aktiviteter de lavede. Aktiviteterne var ikke rettet mod nogen bestemte lini-er.

I aktivitetsugen blev de delt op i otte grupper. Herefter skulle de klare sig ude i en skov, hvor de skulle lave forskellige aktiviteter. Den ene var at sej-le. Han var ude at sejle to gange i løbet af ugen. Det var i en dragebåd. Han mener, at det var hele hans gruppe, der var med i båden. En gruppe bestod vist af otte til ti personer, men han er ikke helt sikker. De var ude i en skov på Sydsjælland, og så sejlede de ud for at lave nogle aktiviteter. Han mener ikke, at de fik nogen former for instrukser om, hvordan man sejler i en sådan en båd. De havde en eller anden form for redningsvest på, men han kan ikke huske, hvad det var for en. Der var ingen, der fortalte dem, hvordan de skul-le tage vestene på, og hvordan disse skulle spændes m.v. De hjalp vist bare hinanden med at tage de veste på, der var. Det tænkte de ikke videre over. Han vil tro, at det var Forurettede eller Vidne 12, der stod for sejladsen. Han tror, at de sejlede hen til skoven fra et eller andet sted, men han kan ikke huske, hvor de sejlede fra, eller hvor de sejlede. Han kan ikke huske, om der var nogen, der fortalte dem, hvordan man holder på en padel eller en pagaj, men han var næstkommanderende i sin gruppe, og han vidste godt, hvordan man holder på en pagaj, for i hans gamle folkeskoleklasse blev der arrangeret ka-noture. Han kan ikke huske, om der var nogen, der fortalte dem, hvordan

man ror i takt, men det kunne han godt forestille sig, at der var. Han mener ikke, at de fik at vide, hvordan man skal forholde sig, hvis båden kæntrede, eller der skete en anden ulykke, men han kan ikke huske det.

Vidnet har udover at sejle med dragebåd også sejlet i kajak en gang. Det var lige i starten af året.

Vidnets svømmefærdigheder var rigtig dårlige. Han kunne kun svømme ca. 50 meter. Han deltog ikke i den triatlon, der var på skolen, fordi han var syg den dag. Han har været med idrætslinien i svømmehal nogle gange. Han me-ner, at det var Forurettede og Vidne 18, der stod for svømningen. Lærerne på i-drætslinien vidste godt, at han var en dårlig svømmer, og der var også nogle, der vidste det på friluftslinien.

Forespurgt, om man kunne sige fra, hvis der var noget, man ikke brød sig om eller følte sig tryg ved, f.eks. sige at "det her er ikke mig" eller "det her føler jeg mig ikke sikker på", forklarede vidnet, at der var mange af tingene, hvor man, hvis man ikke deltog i dem, fik en straf. Der var f.eks. en straf, hvor man skulle løbe til Butik. Det er en tur, der går fra efterskolen og til en butik, der hedder Butik. Det er en rute på 7 - 8 km. Det kun-ne være, hvis man f.eks. ikke deltog i en sejltur, så kunne man i stedet få den rute, og den skulle løbes. Forurettede har givet vidnet den straf en gang, men han mener, at de fleste af lærerne kunne give en sådan straf. Vidnet fik straf-fen, fordi han kom til at tage en småkage for meget til et familiemøde. Der er mange, der har været i Butik. Det kan f.eks. også være, fordi de er ble-vet taget i at ryge på skolen, eller at de er kommet for sent til idræt. Vidnet har ikke selv prøvet at sige fra til nogle ting, som han ikke ville deltage i. Han har været meget åben overfor nye udfordringer, og han havde fuld tiltro til Forurettede dengang.

Forurettede var meget eventyrlysten. Han kunne godt lide at prøve grænser, her-under selv prøve nye udfordringer, men også at presse andre til at prøve nye udfordringer, så de kunne blive bedre. Vidnet følte også, at hans grænser blev udfordret, men han syntes også, at det var fedt at prøve at komme op og kravle i træer og alle mulige forskellige ting. Han følte sig tryg ved disse ting, fordi han havde så meget tiltro til Forurettede.

Vidnet havde snakket med en af sine venner den dag, hvor friluftslinien skulle ud at sejle. Vennen fortalte, at de skulle ud at sejle den dag, og vidnet kan huske, at han grinede ad ham, fordi det var koldt. Vidnet ved ikke, om de var ude at sejle om formiddagen eller om eftermiddagen.

Foreholdt, at vidnet er blevet afhørt af politiet i november 2011, hvor han har forklaret, at han ikke har meget hukommelse om, hvad der skete den på-gældende dag, forklarede vidnet, at han stadig ikke kan huske noget fra da-gen overhovedet, heller ikke at de tog af sted, eller at de havde matematik om morgenen. Det er fuldstændig blank for ham, hvad der skete den 11.

Lige efter ulykken havde han det ekstremt dårligt. Han havde mange smer-ter, og så havde han svært ved at bevæge sine fingre. Han blev overført til Hammel Neurocenter, hvor han var i omkring et halvt år eller måske lidt mere. Han kan ikke huske så meget fra det. Han har deltaget aktivt i gen-optræningen på Hammel, når han ikke var træt. Han var meget træt lige i starten. Han havde ikke nogen førlighed i sine fingre og kunne ikke bevæge dem.

I dag går han på HG i Hillerød. Det går fint. De har været meget dygtige til genoptræning af hjernen på Hammel, så det går fint. Han har det også fint med førligheden i fingrene. Der er ingen problemer. Han er således ikke fy-sisk mærket af ulykken i dag. Psykisk får han det nogle gange dårligt, når han tænker på, hvad der er sket, men han har det ikke lige så dårligt som de andre, da han ikke kan huske noget af det. Han bliver desuden lidt mere træt end ellers. Meget tit, når han kommer hjem fra skole, så tager han sig en lur, fordi han er meget træt, bl.a. fordi der er så mange mennesker samlet på samme sted. I starten havde han det lidt svært med at være sammen med mange mennesker, men nu er han begyndt at vænne sig lidt mere til det. Så det er blevet meget bedre, og han synes ikke, at han rigtigt har problemer med det mere. Han har ikke haft problemer med angst eller lignende.

Forespurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hans storebror gik på skolen i 1985, altså 5 år før, vidnet gik der. Han har ikke detaljeret fortalt, hvad de lavede på skolen.

Vidnet har fortalt sine forældre, hvad de lavede i introugen og i friluftsugen. Han mener også, at han har fortalt, de var ude at sejle.

Vidnet mener, at han havde redningsvest på, da han sejlede i kano i folke-skolen, men da sejlede de meget i nogle små åer i Sverige, så der var ikke mere end 2 meter ind til land. Det var en længere tur, de var på, og de fik ro-et nogle kilometer. Det foregik over en weekend. De var afsted et par gange.

Forespurgt, om han var i tvivl om, hvordan man skulle få dragebåden gen-nem vandet, da han tidligere var ude at sejle, forklarede vidnet, at han havde fint styr på at sejle en båd.

Forespurgt, om man skulle løbe om morgen, bekræftede vidnet, at det skulle man. En gang løb vidnet ikke morgenløb, men så fik han bare en længere ru-te som straf. Han skulle løbe til By 3, hvortil der var 4,2 km. Han tror, at det var Forurettede, der bestemte det. Det opfattede vidnet som en straf. Der var

også en pige, der blev smidt ud, fordi hun ikke løb morgenløb. Det er rigtigt, at hvis der var nogen, der ikke ville deltage i aktiviteterne, så prøvede man at presse dem, og hvis de overhovedet ikke ville, så kunne de ikke deltage.

Vidnet følte det lidt overdrevet, at han skulle løbe 8 km for at tage en små-kage for meget. Han gik dog ikke op til forstanderen eller viceforstanderen og sagde, at det her var for meget, men valgte bare at løbe, bl.a. fordi de skulle gøre rent bagefter, og så han tænkte, at hans værelseskammerat godt kunne klare det uden ham.

Forespurgt, om vidnet har fulgt med i, hvad de første fire vidner har forkla-ret, afviste vidnet dette. Han har ikke fulgt med i, hvad journalisterne har blogget live under retssagen.

De var nogle stykker fra ulykken på Hammel Neurocenter. De har flere gan-ge drøftet, hvordan den her ulykke kunne ske. Han har hørt, at det var en koldfront, der kom og væltede båden.

Vidne 7 forklarede, at hun valgte at gå på Tiltalte Efterskole, fordi hendes søster tidligere havde gået på skolen. Hun havde fortalt, at det var en god skole. Vidnet valgte at gå på idrætslinien, fordi hun godt kan lide sport og idræt, især tennis.

Forespurgt, om vidnet har været med til to informationsmøder på skolen, det ene et generelt informationsmøde om efterskolen, og hvad man kunne på ef-terskolen m.v., og det andet et mere specifikt møde omkring den linie, man havde valgt, hvor man fik at vide præcis, hvad denne linie gik ud på, forkla-rede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun har været med til sådanne mø-der. Hun kan huske, at hun var med til en elevdag, hvor de prøvede Tiltalte Efterskole bluser m.v., men ellers kan hun ikke rigtigt huske noget om mø-derne. Hun kan heller ikke huske, at det blev oplyst, at der som en del af ak-tiviteterne på idrætslinien indgik sejlads. Hun tror ikke, at hendes forældre er blevet spurgt, om hun måtte deltage i sejlads. Hun er heller ikke blevet spurgt, om hun på noget tidspunkt har aflagt en svømmeprøve.

Vidnet deltog i introugen, men kun en del af friluftsugen, fordi hun blev sendt hjem. Det var, fordi hun ikke havde lyst til at gå ned i vandet. Man skulle deltage i alle aktiviteterne. Det var lærerne, der sendte hende hjem. Når vidnet sagde nej til at gå i vandet, så var det, fordi det var koldt, og hun var forkølet. Hun havde frosset om natten, fordi de skulle sove ude. Det var så meningen, at de skulle gå over vandet i nogle våddragter med en tømmer-flåde, de selv havde lavet. Det havde hun ikke lyst til. Når hun blev sendt hjem, så mener hun hjem til skolen. Hun og en anden pige, der også blev sendt hjem, skulle her tale med forstanderen, der var på skolen. De talte kort med ham og fik at vide, at de skulle blive på skolen, hvor de også skulle so-ve. Ellers skulle de ikke gøre noget. De blev ikke skældt ud eller lignende.

I introugen skulle de lære hinanden at kende, og de var her ude at sejle i ka-jak. Det var Vidne 12, der stod for kajakturen. Vidnet kunne ikke komme ind til land, fordi hun ikke kunne finde ud at at styre båden. Hun mener, at hun blev trukket ind af læreren, men hun kan ikke nu huske det rigtigt. Hun kan heller ikke huske, om de havde svømmeveste på. Hun kom lidt længere ud end de andre, da hun ikke kunne styre båden, men hun kan ikke huske, hvor langt ud det var. Hun tror ikke, at de modtog nogen sikkerhedsinstrukser, før de blev sendt ud at sejle i kajak. De fik heller ikke nogen instrukser om, hvordan man sejler en kajak. Hun kan ikke rigtigt huske, om der var nogen, der kæntrede, men mener, at der var noget med, at der var nogle, der var i vandet, ikke sådan rigtigt, men hvor der var lavvandet. Vidnet følte sig ikke tryg, da hun sejlede i kajakken og ikke kunne komme ind. Det var noget nyt, og hun kunne ikke lide, at hun kom længere og længere ud. Hun mener ikke, at der var andre lærere end Vidne 12. Hun mener ikke, at der var noget med sej-lads i dragebåde i introugen. Det var kun kajak, de var ude at sejle i.

Vidnet havde lidt ondt i halsen m.v., inden hun startede på friluftsugen. Hun nåede kun at sove ude en eller to nætter Hun nåde ikke at deltage i sejlad-sen, inden hun blev sendt hjem. Vidnet og den anden pige deltog ikke i no-gen aktiviteter, da de kom tilbage til skolen. Hun nåede ikke at deltage i vandringen i våddragter over lavt vand med tømmerflåden.

Vidnet deltog i triatlonen på skolen. Hun deltog i alle tre discipliner. Hun svømmer ikke så godt, så hun var på det dårligste hold. Hun gik på bunden med en plade, som man bruger til at holde foran sig. Hun ved ikke, hvor langt hun kan svømme. Hun kan ikke holde sig oppe i længere tid ad gan-gen. Når hun har svømmet i svømmehal, så har hun svømmet, så hun kunne holde fast i kanten.

Forespurgt, om man kunne sige fra overfor aktiviteter, hvis man var dårlig tilpas, eller hvis der var noget, man var utryg ved eller andet, forklarede vid-net, at hun tror, at man helst skulle deltage, rykke grænser og udfordre sig selv, så man kunne ikke bare sige fra. Man skulle have en god grund. Hvis man sagde fra til at deltage i noget, kunne man få nogle små straffe. Man kunne blive sendt til Butik, et sted, hvortil man skulle cykle eller løbe, el-ler man kunne blive sendt til By 3 for at tage et billede af en kirke som be-vis for, at man havde været der. Det var alle lærerne, der kunne pålægge en straf. Det var ikke kun en. Alle på skolen vidste, at man kunne blive pålagt sådan en straf.

Vidnet mener, at hun kun har prøvet at blive sendt hjem den ene gang. De andre gange har hun været med i aktiviteterne. Hun kan dog nu også huske, at hun er blevet sendt hjem en gang. Da var hun gået fra sit værelse i stilleti-men. Hun kan også huske, at der var en gang, hvor hun skulle ringe hjem, fordi hun ikke havde deltaget i svømmeundervisningen, men hun kan ikke huske, om det var en straf. Det var Vidne 18, der sagde, at hun skulle ringe hjem.

Vidnets veninde gik på friluftslinien, og hun fortalte den 9. februar, at hun havde været ude at sejle. Hun fortalte herunder, at hun var kold og våd. Vid-net kan ikke huske, om de havde været ude at sejle om formiddagen eller om eftermiddagen.

Den 11. februar havde de matematik om formiddagen. En af eleverne kom på et tidspunkt ind og fortalte vidnet, at de skulle ud at sejle i idrætstimen. Vidnet havde ikke lyst til at sejle, idet det var koldt. Hun tog alligevel med, fordi der var mødepligt. Hun overvejede at pjække, men gjorde det alligevel ikke. Der stod på en tavle, at de skulle have varmt tøj på. Hun mener, at hun gik op og kiggede på tavlen, da hun hørte om sejlturen, fordi hun ikke rigtigt troede på, at det kunne passe. Hun mener, at det var en af idrætslærerne, der havde skrevet det på tavlen.

Vidnet mener, at det den 11. februar var første gang, hun skulle sejle i drage-båd. De gik ned og hentede svømmeveste i friluftsstalden. Hun vidste ikke, hvilken svømmevest hun skulle tage. Hun tog bare en af dem, der var. Der var ikke nogen, der fortalte, at der stod noget om vægt i svømmevestene. Vidnet mener ikke, at hun fortalte til lærerne, at hun aldrig havde været ude at sejle i dragebåd. Hun ved ikke, hvorfor hun ikke gjorde det, men en gang skulle jo være den første. Hun tænkte ikke over, at det var svært eller noget. Der var endvidere ikke nogen, der nede på havnen fortalte om, hvordan man skulle sejle en dragebåd.

Da hun fik at vide, at de skulle ud at sejle, da vidste hun, at det var koldt udenfor. Hun mener, at det blæste mere ude ved vandet, da de kom derned, end det havde gjort ved skolen.

Hun kan ikke huske noget fra busturen, herunder heller ikke, hvordan stem-ningen i bussen var på turen ned til havnen. Hun har tidligere været ude at køre med bussen, men hun kan ikke huske, om der altid har været plads til alle i bussen. Hun kan heller ikke huske, hvordan stemningen var, da de kom ned på havnen, og heller ikke, om der var nogle, der pjattede rundt, el-ler om der var nogle, der vippede med båden m.v.

Der var ikke nogen, der fortalte, hvordan de skulle holde på en padel, ro i takt osv., da de kom nede på havnen. Ikke så vidt hun husker i hvert fald. Vidnet fulgte bare efter de andre og gjorde som dem. Hun kan huske, at de gik ud med båden i vandet. Det er rigtigt, at de satte den i vandet fra stran-den. Hun kan ikke huske, om der var problemer med at få den ud.

Vidnet havde tidligere roet i kano med sin far engang for lang tid siden, men hun havde ikke prøvet at ro i kano på efterskolen. Hun tænkte ikke over, hvordan man skulle holde på en padel, herunder om det skulle være på en bestemt måde. Hun mener ikke, at hun fik noget at vide om åretag m.v. Hun havde heller ikke fået at vide, hvordan hun skulle forholde sig, hvis båden

kæntrede, eller hvis der skete en anden ulykke. Der var ingen, der tjekkede deres svømmeveste, inden de tog ud at sejle.

Hun kan huske, at Forurettede sagde, at de ud at slå en rekord, som friluftslinien havde sejlet på tid.

Hun kan ikke huske, om båden lå roligt i vandet. Hun kan heller ikke huske, om der på et tidspunkt var nogle, der byttede plads i båden.

Foreholdt, at Vidne 9 til at starte med styrede båden, men at hun ikke rigtigt kunne holde retningen, og at Forurettede så tog over, forklarede vidnet, at det har hun også fået fortalt flere gange, men hun kan ikke selv huske det.

Hun kan huske, at de skulle ud til en eller anden bøje og vende. Hun kiggede ned i vandet for at se, hvor hun skulle padle. Hun kan ikke huske, om hun så sig omkring imens, om der var land på begge sider, hav til den ene side eller land på den anden side m.v. Hun mener, at det blæste meget. Hun kan ikke nu huske, om det blæste mere ude på vanden end inde på havnen.

Vidnet kan ikke huske, at de på et tidspunkt skulle have fået besked på at vende af Forurettede. Hun kan i forbindelse med kæntringen kun huske, at der var nogen der råbte, og at de væltede. Hun kan ikke huske, at de faldt i van-det. Det næste hun kan huske er, at hun sad oppe på båden og var rigtig ban-ge, og at hun kiggede ned i vandet. Hun ved ikke, hvordan hun var kommet op på båden. Herudover husker hun ikke mere. Næste gang, hun kan huske noget, var på hospitalet. Det var, da hun vågnede af komaen. Hun blev også overført til Hammel, hvor hun var i 5 måneder. Hun deltog her i genoptræ-ning. Hun var lam fra skuldrene og ned og kunne ikke gå eller sidde op, så det var meget af kroppen, der skulle genoptrænes. Hun kan huske alt fra op-holdet. Der gik lang tid, før hun og de andre fra skolen, der også opholdt sig på Hammel, begyndte at tale sammen, for de havde ondt og kunne overho-vedet ikke noget. De lå på deres stuer og koncentrerede sig om deres træning samtidig med, at de sov meget.

Vidnet går i dag i gymnasiet. Det går godt, også med indlæring. Hun bliver stadig meget hurtigt stresset, og nogle dage er hun lidt ked af det. Hun har smerter i ryggen og håndleddet samt i lysken som følge af ulykken. Nogle dage er hun ked af det, og hun er blevet sær med hensyn til at involvere sig med de andre fra klassen. Nogle gange gør det ondt, når hun går, og så kan hun ikke gå så langt. Hun kan ikke bære tunge ting med ryggen, og der er ting, hun ikke kan gøre med med håndleddet. Hun træner nu i et fitnesscen-ter. Det er ikke med fysio-eller ergoterapeut. Hun har fået det meget bedre fysisk. Der er bare det, at hun er ked af det nogle dage, og det påvirker hende meget. Hun sover dog bedre.

Forespurgt af forsvareren, om hun kan huske, at hun var på et informations-møde, før hun blev indskrevet på skolen, og hvor hun var nede og se skolen

m.v., forklarede vidnet, at hun husker lidt om det. Vidnets søster gik også på idrætslinien. Vidnet kan ikke huske, om hun også var til et møde, efter at hun var blevet indskrevet.

Foreholdt, at det møde bliver kaldt "nye elevers dag", forklarede vidnet, at det kan hun ikke rigtigt huske.

Foreholdt, om hun kan huske, at hun var til en introduktionsdag med den læ-rer, der var lærer for den linie, hun havde valgt, forklarede vidnet, at hun ik-ke rigtigt kan huske det. Hun kan dog huske noget med nogle idrætsdragter eller -bluser.

Hun blev sendt hjem fra introugen, da hun fortalte, at hun ikke havde lyst til at gå ud i vandet. Det var ikke, fordi hun var forkølet og havde ondt i halsen, at hun blev sendt hjem. Hun kan ikke huske, om hun havde fortalt lærerne herom. Det var ikke hende selv, der havde bedt om at blive sendt hjem, for hun ønskede at blive. Det var Vidne 18, der sendte hende hjem.

Da vidnet blev trukket ind af læreren, da hun var ude at sejle i kajak, så me-ner hun, at det foregik på den måde, at der var en snor i spidsen af hendes båd, som han kunne tage fat i og derved trække hende med sig. Han sejlede selv i kajak samtidig. Det kunne godt være ved Bugt, men hun er ikke sik-ker herpå. Hun ved ikke, om de andre badede efterfølgende, men hun gjorde ikke.

Vidnet forklarede, at hun den 11. tog svømmevesten fra friluftsladen. Hun kan ikke huske, om hun tog den på nede på havnen. Hun var ikke i tvivl om, hvordan hun skulle tage den på. Hun var heller ikke i tvivl om, hvad hun skulle bruge padlen til, da hun sad i kanoen.

Forespurgt, om hun var i tvivl om, hvordan hun skulle bruge padlen, forkla-rede hun, at det var hun vel. Hun kan ikke huske, om der var nogen der for-talte, hvordan den skulle bruges til at ro fremad med, ro bagud med, lægges på vandet for at gøre båden mere stabil eller lignende.

Vidne 8 forklarede, at baggrunden for, at hun valgte at gå på Tiltalte Efterskole, var, at hun kendte en venindes søster, som havde gået der, og da det var den eneste efterskole, hun rigtigt havde hørt om, så valgte hun at gå der også. Hun tog 10. klasse. Hun havde først valgt drama, men da hun ikke kunne komme ind på den, valgte hun i stedet at gå på idrætslinien.

Forespurgt, om hun havde deltaget i et informationsmøde, hvor der blev for-talt om skolen mere generelt og om de forskellige linier, som skolen står for m.v., og herefter havde deltaget i et yderligere møde, hvor man, når man havde valgt linie, fik en introduktion til selve linien, og hvad der skulle ske på denne, forklarede vidnet, at hun kan huske, at hun deltog i et møde, hvor

de skulle prøve trøjer, bukser og jakker. Hun havde endvidere tidligere del-taget i et møde, hvor de alle var samlet, og hvor man skulle tale med en af lærerne. Herefter var hun til det omhandlede møde, hvor de prøvede trøjer m.v. Hun kan ikke huske, hvad der blev fortalt om idrætslinien på det møde. Hun mener ikke, at der blev talt om, at de skulle ud at sejle, men derimod om løb, boldspil m.v. Hun mener ikke, at hun er blevet spurgt, om hun hav-de aflagt nogen svømmeprøve. Hun havde aflagt svømmeprøve i folkesko-len. Hun mener, at det var 1000 meter svømning. Hendes forældre er ikke blevet spurgt, om hun måtte deltage i sejlads på skolen.

Vidnet deltog både i introugen og friluftsugen. Hun kan ikke huske introu-gen særligt godt, men det var noget med, at man skulle være sammen med familiegrupperne. Eleverne var delt op i otte familiegrupper, hvor hver grup-pe spiste morgenmad og frokost sammen. Der var tilknyttet en lærer til hver familiegruppe. Vidne 12 var lærer i vidnets gruppe. Idrætslinien skulle ud at sejle i en kajak. De sejlede ikke i ret lang tid. De skulle bare lige ud, og så skulle de ind igen. Vidnet mener, at den ene lærer var Vidne 18. Hun kan ikke huske, hvem den anden var. De havde svømmeveste på. Der var ingen, der havde fortalt dem om svømmeveste og brugen heraf, herunder heller ikke, at man skulle finde en, der passede til ens vægt. De tog bare en, der nogenlunde passede. De modtog ikke nogen instrukser, inden de tog ud at sejle i kajak-kerne. De blev bare sat ned i dem, og så skulle de sejle. De skulle ikke sejle særligt langt ud. Det blev dårligt vejr, så de tog ind igen. Der var ikke nogen, der kæntrede med kajakkerne, men der var nogle, der blev våde. Det var, fordi de faldt inde i kanten. De havde alle lidt problemer med at sejle med kajakkerne på grund af vejret, der var temmelig dårligt til sidst. De sad to i nogle af kajakkerne, og de kunne ikke rigtigt finde ud ad det, da de ikke hav-de fået at vide, hvordan de skulle gøre.

I aktivitetsugen/friluftsugen skulle de ud i en skov. De skulle da bo i et shel-ter. Der var så nogle forskellige aktiviteter, de skulle deltage i. Der var alle mulige sjove aktiviteter, og så var der en, hvor de skulle gå ude i vandet med en dragebåd. De brugte den som tømmerflåde. De havde alle deres ting, tas-ker og sko m.v. i den. De skulle ikke sejle i den, de skulle bare gå med den fra den ene ende til den anden. Hun ved ikke, hvor det var henne. Hun me-ner, at det var et stort vand. Der var bredt. De havde da våddragter og svøm-meveste på. De var ikke ude at sejle i dragebåde i løbet af ugen. Det var så meningen, at de skulle cykle hele vejen tilbage igen.

Der var en anden gang, hvor de var nogle, der skulle cykle, og nogle der skulle sejle med dragebåden. Der var ikke tale om, at de senere byttede, så dem i dragebåden cyklede, og dem, der havde cyklet, kom op i dragebåden. Vidnet cyklede kun. Vidnet havde således ikke prøvet at sejle i dragebåd før den 11. februar. Hun ved ikke, om de andre, der kom op at sejle i dragebå-den, blev instrueret i, hvordan man skulle sejle en dragebåd, hvordan man holdt på en padel, eller hvordan man roede med en sådan osv.

De var for mange på linien, derfor var der nogle, der var nødt til at cykle. De sagde, at de vare tre til fire stykker, der var for meget, og så spurgte de, hvem der ville cykle. Da vidnet syntes, at det var mindre hårdt, så tog hun cyklen.

Udover sejlturen i åen, så har vidnet ikke hørt om nogen, har været ude at sejle.

Vidnet har aldrig været særlig god til at svømme. Hun fik 1.000 m mærket i 4. klasse. Hun har heller aldrig rigtigt kunne lide det. Hun har fået svøm-meundervisning nogle få gange på skolen. De var da delt op i det gode hold og det dårlige hold. I starten var hun på det gode hold, men da hun ikke kun-ne følge med, kom hun ned på det dårlige hold. Eleverne fandt selv ud af, hvem der skulle på de forskellige hold, men lærerne kunne også være med til at bestemme det.

Vidnet deltog i triatlonen på skolen. Hun var med i alle tre discipliner. Hun gennemførte svømningen, men svømningen var den del, der trak hende ned. Hun kunne svømme de første baner, men herefter kunne hun godt finde på at gå, for der var ikke særligt dybt i svømmehallen.

Foreholdt, om man, hvis der var noget, man ikke havde lyst til, eller der var noget, som man ikke følte sig tryg ved, kunne sige fra, anførte vidnet, at det synes hun ikke rigtigt. De havde det meget med, at man skulle prøve græn-ser af, og hvis man skulle et eller andet, og man så sagde nej, så blev de ved at sige, at man skulle gøre det, eller også skulle man gøre noget andet. Dette andet kunne være en straf. Man skulle f.eks. cykle til Butik, cykle til By 3, eller man skulle tage ruten, der blev løbet om morgenen, en ekstra gang. Det var således ikke særligt nemt at sige nej. Vidnet har ikke selv prø-vet at sige nej, da hun godt selv kan lide udfordringer og prøve sig selv af. Nogle gange har der været nogle, der til idræt har syntes, at det var for hårdt, eller hvis de ikke rigtigt gad, så skulle de ind og snakke med lærerne, som så prøvede at få dem til det alligevel, og de blev ved med at presse, til man til sidst bare gav op, fordi man ikke gad diskutere mere med dem.

Forespurgt, om vidnet har hørt fra andre, om der, når de har sagt, at det her, det brød de dem ikke om at være med til, eller "det føler jeg mig ikke tryg ved", så har været en eller anden reaktion overfor dem, forklarede vidnet, at det kan hun ikke rigtigt huske. Hun kan bare huske det der med den 11. feb-ruar, hvor der var rigtig mange, der sagde, at de ikke gad, og at de virkelig skulle have en god undskyldning for ikke at gide, samt at der var mange af dem, der gemte sig. Der var også nogle, der sagde, at de ikke kunne svøm-me, men de skulle med alligevel.

Vidnet fik først at vide, at friluftslinien havde været ude at sejle den 9. feb-ruar, da hun befandt sig i bussen den 11. februar. De fik da at vide, at de skulle slå friluftsliniens rekord.

Den 11. februar havde de matematik om morgenen. I pausen efter fik de at vide, at de skulle ud at sejle i dragebåd. Det stod ude på tavlen. Vidnet reg-ner med, at det var Vidne 18, der havde skrevet det. Der stod også, at de skulle tage varmt tøj på. De fik endvidere at vide, at de skulle tage svømmeveste på, og at de bare skulle slå frilufts rekord. Der var ingen lærere ovre ved fri-luftsskuret, da de hentede svømmeveste. Vestene lå bare i en stor bunke, hvorfra de kunne tage dem. Vidnet vidste ikke, at hun skulle tage en vest ef-ter sin vægt. Hun tog bare den, hun syntes var pænest.

Det var overskyet den pågældende dag. I starten var det sådan ok., det var bare koldt. Det blæste. Det blæste mere nede på havnen, end det havde gjort oppe på skolen. Da de var begyndt at sejle lidt, så begyndte der at komme flere skyer, og det blæste endnu mere op, og det blev bare værre og værre. Hun kan huske, at vandet begyndte at komme ind over dem.

Under køreturen i bussen brokkede de sig alle sammen hele vejen, og de blev ved med at sige: "Skal vi ikke bare vende om, skal vi ikke bare vende om"og "Skal vi ikke bare lavet noget andet". Stemningen i bussen var ok., og selv om de brokkede sig, så brokkede de sig også på en sjov måde, men der var ikke nogen af dem, der gad. Dette kun man også se ud fra, da de var ca. 30 elever på idrætslinien, men at der kun var tretten, der tog af sted. Læ-rerne blev ved med at sige, at de bare skulle tie stille, at det nok skulle blive sjovt, og at de bare skulle gøre det.

Da de kom ned på havnen, var der koldt, og der var ikke nogen af dem, der gad. De jokede med, at de skulle løb væk m.v. Forurettede og nogle af drengene tog båden ned fra traileren, og så skulle de alle sammen være med til at bære den hen til et andet sted, hvor der nærmest var en strand. Der satte de drage-båden ned i vandet. Det var mest drengene, der gjorde det. Den blev således sat i vandet fra strandkanten.

De fik ikke noget at vide om, hvordan man kom op i dragebåden, hvordan man skulle sidde i dragebåden, eller hvordan man skal bruge padlen. De fik at vide, at de bare skulle sætte sig op. De fordelte sig selv i båden. De satte sig ved siden af den, de gerne ville. De skubbede båden ud, hvorefter de skrævede op i båden. De fik ikke at vide, hvad de skulle gøre, da kom ud på vandet og skulle til at ro. Vidnet tænkte ikke rigtigt over det, men bare, at de skulle padle. Takten var ikke helt ens, og den ene side var hurtigere end den anden side, men de prøvede. Der var ikke nogen, der fortalte dem, hvordan de skulle ro i takt. Forurettede var optaget af styringen. Der var så nogen, der sagde "nu, nu" eller sådan noget, når de skulle padle.

Der var ingen, der havde givet information om, hvordan de skulle forholde sig, hvis båden skulle vendes, man skulle ro baglæns eller andre manøvrer med båden. Der var heller ingen, der havde fortalt, hvordan man skulle for-holde sig, hvis båden kæntrede. Vidnet og de andre fulgte bare med de forre-

ste og prøvede at følge deres takt. I starten jokede de lidt med hinanden, men efterhånden blev det rigtigt hårdt, og da vandet begyndte at komme ind over, og da vandet begyndte at banke under båden, da kan vidnet huske, at Vidne 4 blev rimeligt nervøs, hvilket også gjorde vidnet nervøs, og så blev der spredt en nervøs stemning rundt omkring, for de kunne ikke lide, når det li-gesom huggede under båden, når den gik lidt op og slog ned på bølgen igen. Båden vippede ikke. Vidnet sad ca. midt i båden som den tredje eller fjerde forreste Hun sad i venstre side. Vidnet sad bag en dreng, som havde taske på, så hun tror bare, at hun sad og så på den.

Vidnet syntes, at de sejlede enormt langt, og der var langt ind til kysten, hvor de startede fra. Hun kan huske, at det var rigtigt uoverskueligt at tænke på, at de skulle hele vejen tilbage igen. Der var rigtigt dybt derude. Der var mange af dem, der prøvede at holde padlen ned i vandet, men de kunne ikke ramme bunden. Hun kunne se land på begge sider, men det var rigtigt langt væk, så hun kunne ikke se, hvilken side der var tættest på. De havde fået at vide, at de skulle ro ned til en bøje, hvor de så skulle vende om. Hun kan huske, at det tog ca. 22 minutter, for der var en, der havde spurgt, hvor lang tid de havde sejlet. Det var lige inden, de kæntrede. De havde ikke fået at vi-de, hvor lang tid de skulle sejle. De var rigtigt, rigtigt langt fra kysten. Når man tænker på, at der blev sejlet rimeligt hurtigt, og at det tog 22 minutter, så synes hun, at det var rigtigt langt væk. Hun ved ikke, hvor langt der var ind til land. Det var uoverskueligt, kan hun huske. Da de kom til den ene bø-je, da manglede de stadig halvdelen.

Til at starte med var det Vidne 9, der styrede båden, men hun havde ikke helt styr over det, så hun skiftede med Forurettede. Da var de et godt stykke ude. Båden begynde at vippe, fordi folk gik på den. Hun kan huske, at de skreg op og sådan noget. Det var ubehageligt. Der var ikke nogen, der fortalte dem, hvordan de skulle holde båden i ro, heller ikke, at de skulle lægge pad-lerne fladt ned på vandet, så dette kunne hjælpe til at holde båden i ro.

Det var begyndt at blæse rigtigt meget op, og der var kommet rimeligt høje bølger. De gik ind over dem. Så sagde Forurettede, at de skulle vende. Da de svømmede, kan hun huske, at det var første gang, at hun svømmede bryst-svømning, hvor bølgerne blev ved med at gå ind over hendes ansigt. Hun blev så nødt til at svømme ryg. Hun kan ikke huske, om der var skumtoppe på bølgerne. Hun tror også, at Forurettede godt selv kunne se, at de var nødt til at vende om. Han sagde, at de skulle vende. Hun ved ikke, hvor langt båden ragede op over vandkanten.

På et tidspunkt sagde Forurettede: "Nu vender vi". Han sagde ikke noget om, at nogle skulle ro lidt hårdere, og at nogle skulle ro lidt mindre. Han sagde bare "vend", og så vendte de. De prøvede at gøre det, som de nu selv syntes. Idet de vendte, så kom der en bølge, og vidnet tror, at bølgen fangede dem, hvor-efter båden kæntrede. Vidnet landede inde under båden. Hun kan huske, at hendes svømmevest og hendes halstørklæde, som hun havde på, blev trukket

op, så det næsten kvalte hende. Vandet blev ved med at stige op under bå-den, så hun ikke kunne se noget. Hun prøvede at dykke, men ramte herved hovedet op i båden. Hun pustede så al luften ud, og så lykkedes det hende at komme op på den anden side af båden. Her hørte hun en masse skrig og en masse råb, og hun kunne se, at der var panik i folk. Hendes første tanke var at komme op på båden, så hun kravlede op på denne. Hun hev samtidig Vidne 4 med op. Forurettede sagde, at de skulle hoppe ned i vandet. Hun så, at nogle af de andre var begyndt at svømme. Først skulle vidnet og Vidne 8 ha-ve mod til at hoppe ned i vandet, men så gjorde de det. Vidnet svømmede forbi nogle, mens hun sagde: "Kom, vi skal svømme", men det var helt dødt i ansigtet på dem. Hun tænkte bare: "Kom nu, hør hvad jeg siger", men så begyndte hun og Vidne 4 at svømme. Vidnet kunne se, at Vidne 3 og Vidne 18 svømmede længere fremme. Vidne 4 og vidnet svømmede sammen. De nå-ede hen til en bøje, som de prøvede at holde fast i, men den var alt for glat, så de kunne ikke rigtigt holde fast i den. Herefter svømmede de videre. De halede så ind på Vidne 3. De blev ved med at hjælpe hinanden alle tre. På et tidspunkt gik vidnets ben og hånd i krampe, og hun sagde: "Jeg kan ikke mere". De to andre råbte til hende, at hun skulle, og sådan blev de ved at rå-be til hinanden hele vejen ind, men på et tidspunkt kiggede de sig tilbage. De så her først båden og derefter to personer, der sad oppe på båden. Hun mener, at det var Forurettede og Vidne 7. Så svømmede de lidt videre igen. De råbte om hjælp, men der var ikke nogen, der hørte dem. Lige pludselig blev alt stille. Man kunne ikke se noget. De kunne heller ikke se båden eller no-gen af de andre. Da tænkte vidnet, at det var slut, og så kan hun huske, de li-ge pludselig kunne nå jorden igen, men det var ligesom om, at de ikke kunne holde deres fødder sammen i vandet. Så faldt de sammen, og de kunne slet ikke gå. Der var is på strandkanten, og den prøvede vidnet at hamre igen-nem. Hun så herefter, at Vidne 3 begyndte at gå videre efter hjælp. Hun troe-de, at han gik den forkerte vej. Hver gang vidnet tog nogle skridt, så faldt hun sammen, fordi hun ikke kunne holde sig oppe. Hun blev ved med at gå, men det var rigtigt hårdt, og på et tidspunkt troede hun, at hun skulle dø, for-di hun ikke kunne mere. Hendes ben kunne ikke rigtigt holde hende oppe, så hun blev ved med at falde, holde sig oppe og igen falde. På et tidspunkt lå hun lang tid på jorden, og da tænkte hun, at hun ikke kunne mere, men på en eller anden måde fik hun rejst sig op igen, hvorefter hun gik ind over en mark. Hun kunne ikke rigtigt se noget. Hun havde sådan tunnelsyn, men så så hun et rødt hus, og det bliver et mål at gå derhen. Inden hun nåede derhen, så hun en mand, som hun råbte til, at han skulle komme og hjælpe hende. Han har efterfølgende fortalt hende, at da han kom hen til hende, da forkla-rede hun ham, hvad der var sket, og at han skulle ringe til politiet, men hun kan ikke selv huske så meget derfra. Hun kan huske, at hun sad sammen med en politimand, og at de ventede på ambulancen, samt at ambulancen kom. Hun blev ved med at spørge, hvor de andre var henne, og hvad der var sket med dem, men de kunne ikke svare hende på det. De blev ved med at sige, at vidnet bare skulle være stille, og at hun skulle tage den med ro. Hun ville imidlertid ikke lade være med at spørge. Hun ville vide, hvor de andre var. De lagde hende så ind i ambulancen, hvor de begyndte at tage hendes

gummistøvler og tøj af, hvorefter de lagde hende ned i nogle varmetæpper med videre. De kørte hende til Slagelse hospital. Da de kom til Slagelse, konstaterede de, at der noget med et højt tryk inde i hende, vist nok i hendes ører. Da tallet på trykket var alt for højt, kunne det godt skade hende, så hun fik drop, hvor hun hele tiden skulle tisse det ud. Hun skulle også hele tiden drikke vand. Hendes hånd var helt skadet. Den var rød,og der var sår m.v. Den har også fået ar efter, at hun slog på isen med den. Hendes fødder var iskolde, de var store, og hendes ansigt var hvidt og hævet. Hun var hævet over hele kroppen og hvid. Hun lå med en varmekanon og nogle andre tæp-per. Hun ventede så på, at hendes forældre og bror skulle komme. Hun lå på Slagelse hospital fra fredag til mandag. Herefter kom hun hjem. Ca. tre uger efter kom hun tilbage til efterskolen. I begyndelsen var hun der kun fra man-dag til torsdag. Hun kunne ikke klare at være der så længe. Hendes lærere på skolen betød utroligt meget for hende, så det var grunden til, at hun ville ned på skolen igen.

Efter ulykken er hun tit rigtig kold på sin krop. Hun har ondt i fødderne hver morgen, når hun står op. Hun har ondt i sine hænder. Hun vågner tit om nat-ten med krampe. Hun har sløret syn. Hendes krop er meget øm efter ulyk-ken. Hvis der er nogen, der trykker på hende, eller tager i hende bare for sjov, så gør det ondt. Hun kan ikke koncentrere sig. Hun husker ekstremt dårligt, og så er hun træt hele tiden. Hun kan sove hele tiden. Hun har tabt en masse af sit hår, fordi hun har været så stresset. Hun har fået posttrauma-tisk stress. Det har hun dog ikke mere, for nu får hun piller for angst og stress. Hvis hun ikke tager pillerne, så får hun meget ubehagelige tanker om sig selv, så hun er nødt til at tage dem.

Hun går på Greve Gymnasium. Hun får ekstrahjælp på skolen, og de har sagt, at hvis hun er for træt, så skal hun bare møde to timere senere. Hun prøver at undgå at møde senere, fordi hun gerne vil være ligesom alle de an-dre, men nogle gange er hun nødt til det. Hun bliver enormt stresset, og hun har svært ved at koncentrere sig i længere tid ad gangen i timerne. Sidst på dagen kan hun slet ikke koncentrere sig, og så begynder hun at fjolle lidt.

Den 11. februar blæste det ikke særligt meget i starten, men senere blæste det rimeligt voldsomt op. Hun mener, at vinden kom ind på dem skråt forfra til venstre da de sejlede ud mod bøjen.

De havde fået at vide, at de skulle tage varmt tøj på. Vidnet havde derfor ta-get et kæmpe halstørklæde på, som var virkelig tykt. Svømmevesten presse-de så op mod halstørklædet, så det stramte op mod halsen. Halstørklædet blev også vådt. På en eller anden måde lykkedes det vidnet at få det af. Hun kan ikke huske, at hun gjorde det, men der var nogen, der fandt det dagen ef-ter, så vidt hun ved. Der var ikke nogen, der tjekkede, at deres svømmeveste var spændt ordentligt, før de tog ud på sejlturen. Hun fandt ud af nede i van-det, at vesten sad løst, for den gik op.

Vidnet blev foreholdt bilag D-5-2, side 2, afhøring af vidnet den 28. marts 2011, hvor hun skulle have forklaret, at "Afhørte har en gang tidligere sejlet i en dragebåd, og det var kort efter skolestart i august 2010, hvor skolen sej-lede på en Å omkring Næstved. Sejladsen varede ca. 20 minutter. Efterføl-gende har afhørte været med til at trække en dragebåd gennem vandet, men da sejlede de ikke i den". Vidnet forklarede hertil, at det kan hun ikke huske nu. Hun kan huske, at der var noget med en tur til Næstved, men hun kan ik-ke huske, at hun sejlede.

Foreholdt næste sætning: "Afhørte har aldrig modtaget undervisning, in-struktioner, eller sikkerhedsteori omkring dragebåd og sejlads, hvorfor hun ikke er bekendt med sikkerhed, belæsning, roning/padling, vending, regler eller andet af betydning", forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at hun er blevet spurgt herom. Hun har ikke fået nogen instruktioner som anført.

Foreholdt samme rapport, side 3, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Vedrørende placeringen i båden forklarede afhørte, at det var Forurettede der havde bestemt, at de stærkeste drenge skulle sidde forrest, og han havde ud-peget Vidne 3 og Person 5" forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at hun har forklaret sådan. Det var Vidne 3 og Person 5, der skulle sidde forrest, fordi de var de to stærkeste. Så var det to drenge, der sad bag dem igen, fordi den ene havde et ur, som han skulle holde øje med.

Vidnet blev foreholdt næstsidste afsnit "Afhørte var bekendt med, at der var andre elever der var ude at sejle tidligere på ugen, og det var en konkurrence om den bedste tid. Hun kan huske Forurettede havde sagt, at de havde bedre vejr i dag, og en bedre chance for at vinde". Hertil forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan.

Vidnet blev foreholdt side 4, 3. afsnit, 2. sætning, "Der blev ikke givet in-struktioner omkring vendingen, men hun mente Forurettede nævnte, at de skul-le ro mere i højre side. Dette gjorde, at afhørte måske ikke padlede så kraf-tigt. Hun vil heller ikke udelukke, at hun måske holdt op med at padle under vendingen". Vidnet forklarede hertil, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan.

Foreholdt bilag D-5-3, side 1, 3. afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte havde aldrig modtaget instruktion i, hvordan man holder en pagaj. Det var afhørtes kammerater, der fortalte afhørte, hvordan man skulle holde på pagajen", forklarede vidnet, at hun mener, at det var Person 6, der fortal-te vidnet, hvordan hun skulle holde på pagajen.

Foreholdt side 2, "Afhørte mener, at hun er blevet instrueret i, hvordan man skulle "trække" pajen i vandet", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt samme side, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Anden gang, af-hørte sejlede dragebåd, var i forbindelse med ulykken på Fjord. Af-

hørte deltog ikke i sejladsen fra Vejlø Skov til Næstved Kajakklub, idet der ikke var plads til alle i dragebåden. Afhørte fik besked på at cykle fra Vejlø Skov til Næstved Kajakklub, hvilket hun gjorde", forklarede vidnet, at det er sådan hun husker det.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet i forbindelse med ovennævnte cykeltur vidste, at de skulle ned til Næstved, bekræftede hun dette. Der var nogle, der cyklede, og så var der nogle, der sejlede. De personer, der var cyklet derned, cyklede også tilbage igen, for det var deres egne cykler.

Foreholdt sejladsen den 11., hvor vidnet skulle have forklaret om tallet 22 minutter, og om det er en slags skillelinie for vidnet, forklarede hun, at det står meget tydeligt for hende, fordi der var en, der spurgte, hun tror, det var Person 6, hvor lang tid de havde sejlet. Der var så en, der sagde sagde 22 minutter. Nogle få minutter efter, sagde Forurettede, at de skulle vende båden. Derfor kan vidnet tydeligt huske de 22 minutter. Der var ikke uro i båden, da de sejlede ud. Det var kun vandet, der bankede op under båden.

Vidnet blev foreholdt bilag D-5-2, side 4, 4. sidste afsnit, "Under vendingen kæntrede båden til venstre med en pludselig bevægelse. Afhørte mente ikke, at der var nogen uro i båden inden kæntringen, som skete uden nogen form for advarsel. Hun tror ikke, at der var nogen der nåede at reagere". Vidnet forklarede hertil, at det skete pludseligt. Mens de var ved at vende, kom der en bølge ind i dem, og så kæntrede de.

Da vidnet svømmede ind, havde hun svømmevesten på hele vejen ind til land. Hun ved ikke, hvor langt hun svømmede, men det føltes langt.

Til triatlon svømmede hun nogle af banerne, og så gik hun også lidt på bun-den. Hun var ikke den bedste svømmer, så nogle gange tog hun en pause og gik på bunden.

Foreholdt bilag D-5, side 2, afhøring af vidnet den 11. februar, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte mente, at hun havde svømmet ca. 1 km og at hun havde løbet ca. 2-3 km", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at hun havde tænkt på at pjække den på-gældende dag, hvilket der var andre, der gjorde, forklarede vidnet, at man bare gør det, man får besked på. Man gad ikke, men de fik besked på det, og så gjorde de. Når de ikke gad, så var det, fordi det var februar måned, det var koldt, og hvem gad sejle, når det var så koldt. Vidnet var endvidere utryg ved at skulle sejle. De var ikke vant til sådan noget. De var mere vant til bold og løb.

De havde Forurettede i idræt om fredagen. Det var vidnets opfattelse, at Forurettede var en hård mand. Hun tror, at han bedre kunne lide drengene end pigerne, fordi de var bedre til idræt, men han var også venlig og sød. Hun ville ikke

have haft det godt med at sige fra overfor Forurettede, for det var ham, der hav-de det sidste ord.

Foreholdt bilag D-5-2, side 3, 5. afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Det var overskyet og vinden var kold, ligesom der var mindre bølger på vandet. Der var dog ikke noget ved situationen der gjorde hende utryg ved sejladsen", forklarede vidnet, at hun ikke kan huske at have forklaret sådan. De vidste jo ikke, hvad der skulle foregå. I starten jokede de bare med det hele. Hun blev først utryg, da det begyndte at blæse op, og da det begyndte at hamre under båden.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at hun har været ude at sejle i kajak, for-klarede vidnet, at hun var sammen med Vidne 4. Hun kan ikke huske, hvem der sad forrest, eller hvor langt, de sad fra hinanden. Det er lang tid siden.

Foreholdt, om hun har været ude at sejle i en kano og ikke en kajak, forkla-rede vidnet, at det var en, hvor man sad nede i båden og roede med en pagaj.

Hun mener, at den ene lærer, der var med på denne tur, var Vidne 18, men hun kan ikke huske, hvem den anden var. Det kan godt have været Vidne 12, men hun er ikke sikker.

Vidne 9Vidne 9 forklarede, at hun valgte at gå på Tiltalte Efterskole, fordi det var en forholdsvis lille efterskole. Der var ikke så mange elever, kun omkring hundrede elever, hvilket hun lagde vægt på. Hun kom som en meget genert pige og ville helst ikke have de store efterskoler med flere hundrede elever. Herudover lå skolen kun 50 minutter fra, hvor hun bo-ede.

Forespurgt, om hun har deltaget i et generelt informationsmøde, hvor der blev fortalt om efterskolen, hvad efterskolen stod for, og hvilke linier der var m.v., samt i et mere målrettet informationsmøde, når man havde valgt linie, hvor der blev orienteret om den linie, man skulle gå på, og hvor man fik kendskab til den eller de lærere, som stod for linien, forklarede vidnet, at hun var nede til to møder. Et, hvor hun bare var nede for at høre om efter-skolen, og et andet, da de kom tættere på skoleåret, hvor hun fik mere at vi-de om sin daværende linie, som var dramalinien, herunder hvad der var af muligheder, som man kunne komme til at prøve.

Vidnet kan ikke huske, om der på det generelle informationsmøde blev sagt noget om, hvorvidt man lagde vægt på vandsportsaktiviteter på efterskolen. Hun fik kun noget at vide om, hvad der kom til at ske på dramalinien, og hvad de skulle lave der. Da hun havde gået på dramalinien i ca. et halvt år, skiftede hun efter jul over til idrætslinien. Hun havde talt med tiltalte om det, fordi hun ikke følte sig tilpas på dramalinien. Hun ville hellere prøve noget andet, og så tænkte hun, at hun gerne ville over på idrætslinien for at røre sig lidt mere m.v. Derfor skiftede hun til idrætslinien lige efter jul. Hun

fik ikke noget at vide om udfordringerne på linien. Hun kan huske, at hun en af de første gange havde leg og spil nede i deres idrætshal. Det var der, hun startede. De havde Vidne 18 og Forurettede som idrætslærere. Vidnet fik ikke no-get at vide om, hvad det var for nogle aktiviteter, man kunne komme ud for. Der er ingen, der har spurgt til hendes svømmefærdigheder. Hendes forældre er ikke blevet spurgt, om hun måtte deltage i sejlads eller andre aktiviteter, der kunne indebære en eller anden form for risiko.

Vidnet husker friluftsugen eller aktivitetsugen som en rigtig god uge, hvor de fik prøvet rigtig mange grænser af, fordi de lå ude i en skov en hel uge. De var med ude at gå i noget vand, hvor de havde to både, vist nok kanoer, som de skulle transportere fra den ene del af det sted, hvor de var, til et an-det sted. Vidnet blev så dehydreret på turen, at tiltalte kom og hentede hen-de, da turen var overstået, idet hun ikke havde fået nok mad og væske. Hun blev herefter kørt tilbage til efterskolen. Det skete på den sidste dag, de skul-le være der. Da de gik i vandet, gik de kun i vand til knæene max., og det blev ikke større. Det var koldt, men kunne nemt overleves. Det var ikke no-get. De havde våddragter på. Det var en god beskyttelse, for vandet er koldt i september måned. De havde også svømmeveste på. Der var ikke nogen, der instruerede dem i, hvordan man tog svømmeveste på, eller hvordan man valgte den rigtige type m.v. Hun mener, at folk bare fandt, hvad der lige pas-sede. De skulle nogenlunde beregne det efter størrelse for så vidt angår våd-dragterne. Der var tre til fire størrelser at vælge imellem, og de fandt bare, hvad der passede. Med hensyn til svømmeveste, var det bare, hvad de kunne finde og tage på. Hun mener ikke, at de tænkte over det med kilo, når det ba-re var så lavt vand, de skulle gå i. Det var kun for en sikkerheds skyld. Hun mener ikke, at der var andre former for sejl-og vandsportsaktiviteter i fri-luftsugen.

Forespurgt, om hun kan huske, at der var noget med at sejle ind til Næstved eller fra Næstved og tilbage til Vejlø Skov i dragebåd, forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at de var i Næstved, hvor de var ude at sejle med Forurettede, men hun ved ikke, om det er, fordi hun blander de to uger sammen. Hun kan godt huske den tur, hvor han var instruktør, og hvor de skulle sejle i dragebådene for første gang. Hun kan huske, at de var lidt halvtrætte til sidst, og med hensyn til at få instruktioner, så fik hun i hvert fald ikke nogen instruktioner på den tur. De fik at vide, at de skulle ud at vende, og at de skulle sejle hurtigt ud. De skulle kæmpe mod en anden båd, men der blev ik-ke gjort mere ud af det fra Forurettedes side. Det var noget med en kanal ved Næstved, men hun kan ikke nu huske, hvad stedet hed. Hun kan huske, at de skulle ud at sejle lidt konkurrence. Det var ikke så lang en distance. Det var måske 50 meter, hvor de skulle sejle hurtigt. Det var på den tur, at de lige-som skulle få noget at vide om, hvad de skulle være forberedt på, hvis de skulle sejle en anden gang. Vidnet tænkte dog ikke så meget over det den-gang, i og med at hun var på dramalinien. Hun havde ikke noget med idræt at gøre, udover at hun fik prøvet det der. Hun har kun været ude at sejle en enkelt gang. Hun mener, at det må være i friluftsugen, men hun kan ikke

huske det.

Det var Forurettede, der satte dragebådene i vandet, og han var meget sådan, at det skulle de bare klare, sådan som han jo altid er. Så de satte bådene i van-det, og vidnet husker, at folk bare padlede lidt. Der var ikke nogen, der rigtig gad det. De fik bare at vide, hvordan de skulle håndtere deres egen pagaj, og ikke sådan videre, hvordan de skulle vende båden m.v. Da vidnet var på dra-malinien, så tænkte hun ikke nærmere over, at det var noget, hun ville få brug for. Det var heller ikke noget, hun fik at vide noget om, da hun skiftede over til idrætslinien.

Det er rigtigt, at der ikke var nogen, der kontrollerede, at de havde taget de rigtige veste, og at vestene var spændt rigtigt.

De fik ikke at vide, hvordan de skulle komme ned i bådene, eller hvor de skulle placeres. De fik bare at vide, at de skulle side to og to, og at der skulle være en styrmand bagved. Det var det eneste, og så skulle de bare sejle der-ud af. Det er det eneste, vidnet husker, at de fik at vide. De fik også at vide, hvordan man skulle holde på en padel.

Forespurgt, om der var nogen, der fortalte, hvordan man tager farten af bå-den, sejler i en anden retning, eller hvordan man i øvrigt skal styre båden, forklarede vidnet, at de ikke fik noget at vide om, hvordan de skulle vende båden. Det måtte de lidt selv finde ud af.

Forespurgt, om der var nogen, der talte med dem om, at båden kunne kænt-re, og hvordan man så skulle forholde sig, forklarede vidnet, at det blev der ikke talt noget om. De lærte heller ikke noget om, hvordan man skifter plads i båden. De sad på den samme plads hele turen igennem.

Vidnet har ikke hørt noget om andre, der ellers har været ude at sejle med dragebåd, ikke før hun fik at vide, at friluftslinien havde været ude at sejle den 9. februar. På det tidspunkt vidste hun intet om, at hun selv skulle ud at sejle om fredagen. Det fik de først at vide efter matematik, hvor det var ble-vet skrevet på tavlen.

Vidnet deltog også i triatlonen og gennemførte alle tre discipliner. Svøm-merne var inddelt i tre forskellige grupper, de gode, de almindelige og de mindre gode. Hun tilhørte den midterste gruppe. Hun har aldrig aflagt nogen svømmeprøver. Hun vil betegne sig selv som en god svømmer, men det kan være svært at bedømme. Hun valgte mellemgruppen, fordi hun tænkte, at så passede det nok.

Forespurgt, om man kunne sige fra, hvis der var nogle ting, som man følte sig utryg ved, eller ikke havde lyst til at deltage i, forklarede vidnet, at det kom an på, hvad det var. Det første halve år, mens hun gik på drama, syntes hun ikke, at der var nogen problemer, men da hun skiftede over til idrætsli-

nien, kunne man tydeligt mærke, at Forurettede var en, der pressede de unge meget, hvilket selvfølgelig for nogle var den gode måde til, at de kunne overskride nogle grænser, mens det for andre var lidt grænseoverskridende. Hun kunne godt mærke dette med nogle af de ting, de lavede lige i starten, når de havde ham. Hun nåede at være med til fire idrætstimer inden ulykken. Hun kunne mærke, at i forhold til de andre idrætslærere, så var man lidt me-re nervøs for, hvad tingene kunne byde på, men hun gik til timerne, og hun var engageret og prøvede at følge med, så godt hun kunne. Hun har ikke selv sagt fra på noget tidspunkt.

Da vidnet den 11. februar om morgenen fik at vide, at de skulle ud at sejle, fik hun samtidig at vide, at friluftslinien havde været ude at sejle den 9., hvor de havde slået en tid, som idrætslinien nu skulle prøve at slå. Hun hav-de ikke tidligere hørt, at friluftslinien havde været ude at sejle. En af hendes veninder, der havde været med, fortalte, at det bare havde været sådan, som det nu var. Det var Forurettede, der havde stået for turen. Vidnet tror, at de på friluftslinien fik overtrådt nogle grænser, fordi der var mere udfordring ved det end måske ved idræt. Vidnet havde dog ikke indtryk af, at det havde væ-ret farligt og krævende. Vidnet mener, at det var efter kl. 12.00, at de var ude at sejle den 9.

Den 11. februar kan vidnet huske, at hun kom ned fra sit værelse, og da kun-ne hun se på tavlen, at de skulle ud at sejle, og at de skulle iføre sig noget varmt tøj. Hun gik herefter op og ringede til sin værelseskammerat for at spørge, om hun måtte låne hendes vanter, hvilket hun gerne måtte. Hun kun-ne godt mærke, da de kom ud, at det var godt hun havde lånt dem, for det var koldt. Vidnet iførte sig en lang dunjakke, bukser, gamacher m.v. og tog sine gummistøvler på, hvis hendes fødder skulle blive våde. Hun ville være på den sikre side, så hun ikke kom til at fryse.

Forespurgt, om de selv skulle tage svømmevest og den slags med, forklarede vidnet, at hun husker det lidt som om, at Forurettede skabte lidt panik sådan med, at tingene skulle gå meget hurtigt. De fik bare at vide, at de skulle skynde sig at hente svømmevestene, så de kunne komme hurtigt ind i bussen og komme af sted, således at de kunne komme hjem til middag kl. 12.00. Hun kan huske, at det kun var lidt over halvdelen af idrætslinien, der blev tilbage på skolen. De var kun få elever, der satte sig ind i bussen. Hun kunne godt mærke, at de var lidt under tidspres. Vidnet tænkte ikke nærmere over, at hun skulle finde en vest, som passede til hendes vægt, så hun fik taget en, som egentlig kun var beregnet til 50 - 60 kg, hvilket hun godt kunne mærke, da hun fik den på. Den sad rimeligt tæt, hvad den ikke skulle gøre. Herefter skyndte hun sig hen i bussen, hvor de var tretten unge samt Forurettede og Vidne 18. Hun kan huske, at der var mange, der var hjemme på skolen. Det var en weekend, hvor de ikke var så mange på skolen generelt, men der var mange, der var ret dovne den dag, så de gad ikke rigtigt tage med ud, da de så på tavlen, at de skulle ud at sejle. De fik alligevel samlet den her busfuld. De kunne alle være i bussen. Det var først bagefter, at hun tænkte, at de ikke var

ret mange, når de ellers var et idrætshold på 26 elever.

Vidnet fik ikke nogen instruktioner om valg af svømmevest. Hun fik bare at vide, at hun skulle gå ned og hente en svømmevest, fordi de skulle have en på, når de skulle ud at sejle. Hun ved ikke, om Forurettede bare havde tænkt, at de selv skulle finde ud af at tage en, der passede til ens vægt. Det hele var som sagt lidt frustrerende, fordi de skulle skynde sig.

Vidnet syntes, at det var koldt, inden de forlod skolen. Det var sådan et halv-koldt februar vejr. Det blæste dog ikke så meget, som det gjorde, da de kom ned til By 4.

Stemningen i bussen var ikke særlig god. Der var rigtig mange, der ikke gad, og allermest havde lyst til bare at være på efterskolen. Det var desuden også fredag, weekend, og folk ville gerne hjem. Der var ikke nogen vild optimis-me. Hun kan huske, at Forurettede sagde, at det skulle de bare klare. De skulle bare slå friluftslinien, og så ville de komme hjem og få noget god mad bag-efter. Der var dog ikke rigtigt nogen, der gad, og de var meget negative over-for det.

Hun havde været ude at køre i bussen en enkelt gang før, da den familie-gruppe, som hun var i på skolen, havde vundet en bowlingtur. Da kørte hun til Vordingborg i den. En familiegruppe består af 12 - 13 elever. Der var sid-depladser til alle i bussen.

Da de kom frem til havnen, da var vejret meget anderledes end ved eftersko-len. Det blæste rigtigt meget, og det var koldt. De stod alle sammen og hun-defrøs. De stillede sig sådan i en gruppe. Forurettede sagde så, at nu skulle de have båden ned. De begyndte herefter at tage fat, selv om den var megatung. De havde det alle sammen sådan lidt med, om det ikke var for koldt at sejle ud. Det kunne hun se på folk, uden at de sagde det. Når der ikke var nogen, der sagde, at det her ikke var sjovt, så mener hun, at det var, fordi Forurettede var meget en mand med magt, og der var mange, der stolede på, at det, han gjorde, var det rigtige, og hvis det gik galt, så var der altid en løsning på pro-blemet. Vidnet tror ikke, at der var nogen, der rigtigt turde sige noget til ham, selv om han måske havde fået noget at vide af Vidne 1 og Vidne 18 derhjem-me. Folk stolede så meget på ham, at de ikke tænkte, at det kunne gå galt. De havde desuden også alle meget respekt for ham.

Det er rigtigt, at de i fællesskab bar båden ned til vandet, hvor de satte den i vandet fra strandkanten. De skubbede den lidt ud, og folk hoppede så op i den. Der var nogle, der fik lidt våde fødder, hvilket de brokkede sig over. De kom så alle sammen op i båden, hvorefter de med pagajerne skubbede båden fra land.

Der var ikke nogen, der sagde, hvordan de skulle sidde i båden. De fik bare at vide, at de skulle sætte sig ned et sted. Vidnet satte sig så ned ved siden af

Person 6. Da de kom lidt ud på vandet, så sagde Forurettede, at det ikke var ham, der skulle styre båden, idet var en af dem, der skulle gøre det. Forurettede sagde, at det ikke skulle være en dreng, der var robust. Det skulle være en pige, der skulle gøre det, for det havde det også været på friluftslinien. Da vidnet kunne se, at der ikke var ret mange af de andre piger, der gad, så tænkte hun, at hun hellere måtte melde sig, før han lige pludselig bare ud-valgte en. Vidnet skiftede så plads med Forurettede. Forurettede gik her bare ned igennem båden, der begyndte at vippe rimeligt meget. Vidnet blev halvt stå-ende/halvt siddende, fordi hun ville prøve at skabe lidt balance. Da Forurettede var kommet ned, hvor vidnet stod, så råbte han til hende: "Kom nu Vidne 9, ned i den anden ende at sidde, nu". Han havde en meget hård tone overfor hende, hvilket hun godt kunne mærke, at hun blev lidt irriteret over, fordi nu skulle tingene heller ikke gå stærkere, end de skulle. Han fik sat sig ved siden af Person 6. Vidnet prøvede at vandre ned igennem båden mellem folk, der sad to og to i båden. Hun kunne mærke, at Forurettede stadig var irriteret på hende, og sådan: "Kom nu Vidne 9, kom nu Vidne 9." og "Sæt dig nu" osv. Vidnet fik herefter sat sig ved roret, men hun kunne mærke, at det her kunne hun slet ikke. Hun regner med, at den vejede 50 kg, og hun havde slet ikke kræf-ter til at få den rundt i vandet, så de sejlede bare sådan rundt. Forurettede blev endnu mere irriteret på hende og sagde forsat: "Kom nu Vidne 9, kom nu", og han endte med at sige, at "Nej, det der kan vi ikke vente på, så nu går jeg ned og tager din plads igen."Han gik så tværs ned over båden, der på ny vippede lidt, hvorved folk skreg lidt sådan "Åh, nu skal vi ikke vippe mere end nødvendigt". Forurettede var lidt presset, og han var irriteret og sagde: "Nu går du bare ned på din plads igen, Vidne 9". Vidnet blev lidt sur og irriteret over hans måde at håndtere, hvordan han talte til hende. Vidnet fik så sat sig igen ved siden af Person 6. Der var igen en lidt trist stemning i båden, for folk gad det virkelig ikke. De var max. 20 meter ude, da da hun og Forurettede skif-tede plads. Allerede der havde vidnet ikke flere kræfter til at styre båden overhovedet. Forurettede fik dem så ind på den rigtige retning igen, så de kunne komme ud til den bøje, de skulle ud og vende ved. Der var meget med, at folk sagde: "Nej, du padler ikke nok, du skal presse noget mere, kom nu", "Vi skal ro hurtigere", og "Vi skal slå den tid". Der var nogen, der gik rigtigt meget op i det, og så var der nogle, der virkelig ikke gad det og bare sad lidt med pagajen. Folk blev sådan mere halvsure og irriterede på hinanden, end de var i forvejen.

Det var forskelligt, om de sejlede i takt. Nogle gange, når folk ikke var så hurtige til at padle, så røg de ud af takt. Der var nogle af drengene, som tog rigtigt hårdt fat, og det gav mere kraft. Når der så lige pludselig var nogen, der fik klasket deres pagaj sammen en anden pagaj, så kunne de godt miste noget af farten. Vidnet sad foran Vidne 5, som havde et ur bag på sin svøm-mevest, hvor man kunne se, hvor hurtigt de hele tiden sejlede. Man kunne godt se, at når der så sket sådan noget med, at padlerne stødte sammen, så faldt de i fart. Hun kan især huske, at Person 6 råbte meget: "Nej, kom nu. Vi skal videre. Vi falder i fart. Vi falder i fart." Vidnet tænkte bare: "Åh ja, vi må kæmpe noget mere." De roede så til, og så skete der igen noget. Sådan

var det det meste af vejen frem til de sidste 30 meter ud til bøjen. Så gik de virkelig til den og bare padlede rigtigt hurtigt.

Vidnet kan huske, at alle havde vest på undtagen Forurettede. Det var der ikke nogen, der kommenterede.

Vidnet vil tro, at der var omkring 20 cm fra kanten af båden og til vandover-fladen. Bølgerne var rimeligt høje. Somme tider kunne de godt lige sprøjte meget vand op på dem. Hvis man f.eks. ligesom, havde fået skubbet en pa-gaj ind i bølgerne, så røg der vand op. Så skreg folk igen, idet der ikke var nogen, der ville have det kolde vand over sig. Vidnet blev også våd. Hun kan huske, at drengene, der sad foran, på et tidspunkt slog pagajerne sam-men. Så røg alt vandet lige over dem. Så blev man igen lidt irriteret. Der var ikke den der gode stemning på turen, hvor nogle sagde: "Ok, det er bare lidt vand." Man ville bare gerne hjem.

Vidnet var lidt nervøs, inden de sejlede ud, fordi det var første gang, hun skulle ud at sejle så langt. Det i Næstved havde ikke været noget særligt. Det mindede nærmest mere om en å. Der ville ikke være sket noget, hvis man faldt i vandet der. Her følte man, at det var noget stort, man skulle ud på. Hun må indrømme, at hun havde den tanke, at "hvad gør man, hvis man vælter rundt ude i vandet", idet hun godt vidste, hvor tung sådan en drage-båd var. De var tretten mennesker om bare at bære den hen til vandet, og det gjorde ondt i hænderne.

Vidnet prøvede at lade være med at kigge på dem, der sad foran, mens de sejlede. Hun kan huske, at hun blev lidt distraheret over at sidde og høre på Person 6, der råbte så meget hele tiden om, hvor meget de nu havde sejlet. Vidnet var på det tidspunkt lidt ligeglad med det, så hun prøvede at kigge lidt ud på sin side af båden ud på vandet. Hun sad i højre side. Man kunne godt se lidt land, men det så ud til at være utroligt langt væk, også længere væk, end man bagefter fandt ud af, at det var. Hun kiggede ikke så meget over mod bådens venstre side. Hun kunne se land lidt af tiden. Hun har in-gen fornemmelse af, hvor langt de var fra land. Da de faldt i vandet, da var klokken omkring tyve minutter over elleve. Det ved hun, for det var den en af de sidste gange, hun nåede at se på uret, der sad bag på Vidne 5.

Da de kom ud til bøjen, da virkede det som om, at Forurettede styrede virkelig hårdt ned mod vandet, og at de ligesom bare drejede rigtigt, rigtigt hurtigt til den ene side. De begyndte så at padle mega meget, som de skulle for at komme videre frem for rigtigt at få drejet båden rundt. Forurettede gav en kort instruktion om, at det var vigtigt, når han drejede rundt med sin åre, at de virkelig skulle holde til. Det gjorde de også. Vidnet mener bare, at Forurettede nok drejede for hårdt, for da de lige var kommet rundt, så var det, at båden begyndte at vippe frem og tilbage, og hun kunne mærke, at bølgerne slog rigtigt hårdt og kraftigt op på båden. Hun ved ikke præcis, hvad det var, Forurettede gjorde, men det gik stærkt. Hun mærkede det der kraftige sving, der

lige blev lavet, og at båden herefter vippede fra side til side, hvorefter de li-ge i et splitøjeblik lå i vandet, og båden var vendt.

Foreholdt, at nogle har forklaret, at Forurettede havde sagt, at de var nødt til at afbryde sejladsen, fordi det nu var blæst for meget op, forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at han sagde, at det blæste, men at han lige præcis sag-de, at de ikke skulle sejle så langt, det kan hun ikke huske. Hun kan bare huske, at det kom meget hurtigt, at de drejede meget kraftigt, hvorefter bå-den vippede fra side til side, og de herefter røg i det kolde vand.

Han forklarede også, at de skulle ro lige kraftigt i begge sider, fordi der skul-le så meget kraft på båden, at de kunne få den vendt.

Vidnet kan huske, at da de sejlede ud, da var der bølger, som lige vippede båden lidt. Det kom an på, hvor hurtigt de sejlede. De gange, hvor de brem-sede meget op, og hvor båden ikke sejlede så stærkt, så kunne de tydeligt mærke, at de var langt ude på fjorden og at båden vippede. Når de sejlede godt til, at så syntes hun ikke, at de kunne mærke, at båden vippede.

Da de sejlede ud, mener hun, at vinden kom skråt forfra fra venstre side i sejlrenden. Da hun senere svømmede ind mod land, da fik hun meget vand i hovedet, hvorved hun fik slugt en hel masse vand.

Da båden væltede rundt, lå de alle sammen i det kolde vand. Hun husker ba-re, at de vippede om, og at hun lige pludselig lå i vandet. Et øjeblik tænkte hun bare: "Ok., vi skynder os bare at vende båden om". Hun kan huske, at hun begyndte at kravle op på båden, men den var så glat, at det var umuligt. Hun mærkede så, at hun lige pludselig blev trukket under vandet af Vidne 5. Da hun kom op til overfladen igen, så kiggede han på hende med store øjne, og han kunne slet ikke sige noget overhovedet. Hun prøvede så at tage ham hen til bådens kant, der ligesom bøjede rundt, så han kunne få fat i den. Al-lerede der kunne hun godt mærke, at hun ikke havde kræfter til at kunne hol-de ham, for så ville hun simpelthen ryge nedenunder. Efter at hun havde ført ham hen til bådkanten, vendte hun blikket mod Forurettede, fordi hun regnede med, at han vidste, hvad der skulle ske. Fra at se sådan en overmand, der ba-re var sådan "det her det skal vi nok klare", så hun nu for første gang en Forurettede, der var virkelig, virkelig bange. Hun kunne se det i hans blik. Han var forvirret, og han vidste simpelt hen ikke lige, hvad han skulle sige. Der gik et par sekunder, efter at vidnet havde kigget ham i øjnene, og så sagde han: "Vi kan ikke få vendt båden. I er nødt til at svømme i land." Der gik en meget egoistisk tankegang i vidnet, hvor hun bare tænkte, at nu skulle hun ind derfra, for hun frøs som en sindssyg. Hun svømmede så rundt om båden, hvor hun mødte Vidne 10, som spurgte, om hun ikke lige kunne vente på hen-de. Vidne 10 var allerede da helt grå i hovedet, og vidnet husker, at hun spurgte, om vidnet ikke ville vente på hende, fordi hun ikke var sikker på, at hun kunne komme ind alene. Vidnet råbte så til hende, at det kunne hun ik-ke, for hun havde ikke kræfter til at få hende ind også. Vidnet svømmede så

fra hende. Vidnet tænkte ikke så meget over det, udover at Vidne 10 blev utro-lig stille, da vidnet råbt det til hende. Vidnet svømmede så videre, og hun kunne se Vidne 3, der også var begyndt at svømme ind, hvilket Vidne 18 også var. Vidnet fulgtes så lidt med Vidne 3, der sagde: "Vidne 9, du kan godt. Vidne 9, du kan godt". Vidnet sagde det samme til Vidne 3. De var sådan, at det bare var noget, de skulle klare. Vidne 18 sagde til dem, at de skulle svømme på ryg-gen ind, fordi det blev for hårdt for dem at svømme brystsvømning, eller hvad de ellers plejede. De skulle svømme på ryggen, for så blev det mere af-slappet for dem. Vidnet prøvede at gøre, som Vidne 18 sagde, men hun kom in-gen vegne videre frem overhovedet, så hun valgte at svømme brystsvømning og svømmede en strækning på omkring 30 meter. Så sagde Vidne 3, at han ikke kunne mere. Vidnet prøvede igen at sige til ham: "Jo Vidne 3, det kan du godt. Vi skal nok klare det her, når bare vi lige er to om det her". Det var lidt en tryghed at vide, at man svømmede sammen med en. Vidne 3 stoppede så op og sagde, at han ikke kunne mere. Vidnet tænkte så, at hun ikke bare

hende. Hun var selv nødt til at gøre en indsat for at komme ind. Hun kæm-pede så, selv om vandet røg lige ind i hovedet på hende, så hun fik slugt meget af det. Hun lå og hostede og var ved at kaste op. Hun svømmede vi-dere og valgte så ude i vandet at bede en bøn, fordi hun på et tidspunkt sag-de til sig selv, at nu kunne hun ikke mere, men så tænkte hun igen på sin fa-milie, og så prøvede hun at bede en bøn derude i vandet, om gud kunne hjælpe hende med at komme ind, for det var det største ønske, hun havde. Hun kæmpede så videre. Lige pludselig, da der var ca. 50 meter tilbage, da kunne hun mærke bunden. Hun fik en hel lykkefølelse i kroppen. Hun valgte så at svømme et lille stykke endnu, fordi det var utroligt hårdt at gå, da hun stadig havde alt sit tøj og sine gummistøvler på. Da hun kom ind til max. en halv meter, så begyndte hun at traske i vandet, og hun kom så langt om læn-ge op på land, hvor hun kravlede over nogle isflager, hvorefter hun kravlede op over en bakke, der kom lige inden, man kom op fra fjorden. Hun tænkte stadig klart, og hun spejdede ud over fjorden, hvor hun kunne se, at Vidne 3, Vidne 8 og Vidne 18 var på vej. Herudover kunne hun ikke andre. Hun kunne lige skimte båden ligge ude i vandet, men der var ingen af de andre, og der var fuldstændig stille over fjorden. Da tænkte hun, at det her, det var virke-lig alvorligt, og hun var ikke i tvivl om, at hun skulle op og skaffe hjælp. Hun begyndte så at løbe op i skoven. Hun løb med alt sit tøj på, for hun var bange for, at hun kom til at fryse. Hun tømte heller ikke sine gummistøvler eller noget som helst andet. Da hun kom hen til et sted, hvor hun kunne se, at der var en bakkeskråning ned eller en vej, der ligesom førte ud til nogle marker, da tænkte hun, at hvis hun bare løb ud mod markerne, så ville hun komme ud, hvor hun sikkert ikke kunne få hjælp hos nogen. Hun kravlede så ned ad bakkeskråningen og begyndte at løbe igen. Da hun havde løbet 20

meter, faldt hun over en nedgroet gren og slog sit knæ, hvilket hun egentligt ikke bemærkede i starten Hun rejste sig så op igen og løb videre. Da hun kom ud på vejen, var der en bil, der kørte forbi hende uden at standse. Hun kunne så se, den ene vej førte mod By 4, og den anden mod Gods. Hun valgte så at løbe videre ind mod By 4. Her fik hun øje på et bilfir-ma, hvor hun tænkte, at der må være en mulighed for, at hun kunne komme ind og få skaffet noget hjælp. Hun råbte til den første hun så: "Skaf noget hjælp, skaf noget hjælp. Ude på fjorden. Vi er faldet i alle sammen" m.v. Et minut efter fik hun politiet i røret, der spurgte, hvor de var sejlet ud fra m.v., men vidnet var utålmodig, fordi hun gerne ville have, at de andre skulle ha-ve hjælp så hurtigt som muligt. Klokken var da 12.42, fik hun at vide. Med-arbejderne i bilfirmaet hjalp hende af med redningsvesten og noget af hen-des tunge tøj. Hendes dynejakke vejede 12 kg, fordi den var fyldt med vand, og hendes gummistøvler var fyldt med vand.

Vidnet kunne ikke rigtigt mærke sine hænder, for de var frosne, men hun var stadig ved bevidsthed og kan huske alt, hvad der skete, også da ambulancen kom. Hun fik at vide, at hun skulle afklæde sig alt sit tøj, så hun kunne få al-le mulige varmetæpper omkring sig. Falckredderen sagde, at hun skulle en tur på hospitalet for at blive undersøgt. Han fortalte endvidere, at hun var en af dem, der havde klaret sig bedre.

Vidnet blev bragt til Køge sygehus, hvor der bl.a. var en masse læger. Hun fik af en sygeplejerske at vide, at hun skulle være forberedt på, at der var nogle af hendes kammerater, der kunne komme ind og ligge ved siden af hende. Hun ikke kunne garantere, om de var levende eller døde. Vidnets for-ældre og søster kom kort efter. Hun var meget lykkelig over at se dem, da hun havde tænkt utroligt meget på dem under svømmeturen.

Nogle måneder efter ulykken kunne vidnet godt begynde at græde, uden at der var en grund til det. Hun var bange for, at der skulle ske noget, ikke med sig selv, men med andre. Hun blev meget opmærksom på, hvordan andre havde det. Hun har stadig problemer med sit knæ. Hun synes, at jo længere tid, der går, jo bedre får hun det. Hun har besøgt en psykolog en gang sam-men med sine familie. Det var en hård oplevelse, for det var ligesom, at hen-des familie fik snakket ud om, hvordan de havde haft det omkring hele sa-gen, og det påvirkede hende utroligt meget. Da hun fandt ud af skaderne på de andre elever, og hvor store disse var, så undrede hun sig over, hvordan hun kunne være så heldig og have det så godt i forhold til dem.

Hun har efterfølgende spekuleret på, hvorfor Forurettede ikke tænkte mere over sin handling, for han havde sagt til dem, at Fjord aldrig var større, end at man kunne svømme i land. Hun har følt en vrede mod ham bagefter. Hun kan ikke bruge den til noget, men hun havde en vrede mod ham, hvilket også gjorde hende ked af det. Hun valgte dog at afslutte året på efterskolen. Hun kunne mærke, at det var hårdt at være på skolen igen, men hun havde en masse venner og veninder dernede, som sammen med lærerne støttede

hende utroligt meget. Hun kunne mærke, at hun først rigtigt fik taget et skridt videre, da hun begyndte på gymnasiet efter sommerferien. Hun går i dag i 2.g. Det går godt. Lærerne ved, hvad hun har været ude for, og de tager meget hensyn til hende. Det gør klassekammeraterne også.

Hendes knæ bliver stadig lidt hævet, hvis hun dyrker hård fysisk aktivitet, men ellers har hun ikke nogen fysiske men.

Foreholdt bilag D-2, side 3 øverst, afhøring af vidnet den 12. februar 2011 på Køge Sygehus, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Adspurgt om der in-den afgangen var Tiltalte Efterskole var tale om vejr og vind inden sejltu-ren, mener afhørte at læreren Vidne 18 havde talt om, at det måske var for hårdt et vejr at sejle ud i men læreren Forurettede mente at det nok gik an" bekræfte-de vidnet at have forklaret sådan. Man havde så meget respekt for Forurettede, og det er vidnet heller ikke i tvivl om, at Vidne 18 havde den dag. Selv om hun sagde noget til Forurettede, fordi hun tænkte på dem, så var der ikke nogen, der turde sige noget til ham. Folk stolede bare på, at det, han gjorde, det var rig-tigt.

Der var ikke nogen, der talte om, at de skulle have våddragter på på turen. Det blev kun nævnt, at de skulle iføre sig en svømmevest, og det var Forurettede, der sagde det. Hun nævnte ikke for nogen, at hendes svømmevest nok var for lille.

Foreholdt bilag D-2-1, side 3, 3. afsnit, hvor tiltalte skulle have forklaret, at "Hun hentede en redningsvest, og hun tog en tilfældig fra hallen. Hun be-mærkede, at vesten var godkendt til størrelsen 50-60 kg. Afhørte er selv 170 centimeter høj og vejer omkring 70 kg. Dette nævnte hun for et par drenge fra klassen, men de mente ikke det var et problem", forklarede vidnet, at hun godt kan huske, at hun undrede sig over det. Hun kan huske, at de størrelser, der var tilbage, da hun kom derned, fordi hun var en af de sidste, der var ne-de og hente en vest, enten var til 90 kg eller også var meget små. Da vidnet var lidt presset med, at de skulle skynde sig, så tog hun bare en tilfældig.

Vidnet fik utroligt lidt at vide om konkurrencen imod friluftslinien. Hun fik kun at vide, at de skulle ud og slå den tid, som friluftslinien havde slået tirs-dag eller onsdag, og at det var på Fjord, de skulle gøre det. Hun fik det første at vide fredag morgen efter matematik. Hun fik ikke noget at vide om friluftsliniens tid overhovedet. De fik ikke at vide, hvor langt de skulle sejle. De fik kun at vide, at de skulle ud forbi den bøje, der var. Det fandt de først ud af, da Forurettede viste det ude i vandet, da de var kommet så tilpas langt ud, at man kunne se den.

Foreholdt samme rapport, side 3 nederst, hvor tiltalte skulle have forklaret, "Forespurgt bekræftede vidnet, at hun inden sejladsen var bekendt med, at de skulle sejle en form for konkurrence, idet der var andre elever, der tidli-gere på ugen har sejlet strækningen. Det var en strækning på 3 kilometer på

tid", forklarede vidnet, at hun ikke lige kan huske at have fortalt, at stræk-ningen var 3 kilometer. Hun kan kun huske, at det var den pågældende bøje, de skulle ud til.

Der var ikke nogen, der kommenterede, at Forurettede ikke havde vest på, da de sejlede ud.

Foreholdt samme rapport, side 4 øverst, 3. afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte bemærkede, at en af de andre piger spurgte Forurettede, om han ikke skulle have vest på. Forurettede svarede, at de aldrig var længere ude, end at han kunne svømme ind ", forklarede vidnet, at det er rigtigt. Hun mener også, at hun har forklaret, at han sagde, at Fjord ikke var stør-re, end at han kunne svømme ind. Hun kan ikke lige huske, hvilken pige der spurgte om det, men hun kan godt huske, at det kom til udryk.

De måtte selv bestemme, hvor de ville sidde i båden. Der var ikke noget fast. Da de skulle bytte plads, gik Forurettede opret ned gennem båden. Hun mener også, at det irriterede ham, at hun ikke gjorde det samme. Da han kom ned til hende og skulle bytte plads med hende, da kunne hun godt mær-ke, at båden vippede ret meget, da han gik igennem båden, så hun ville gøre det på en forsigtig måde, så båden vippede mindst muligt. Det irriterede ham lidt, for så råbte han: "Kom nu Vidne 9 ned på din plads."Det var den der hårde tone, som man bare skulle finde sig i.

Foreholdt side 4 nederst, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Under bytnin-gen bemærkede afhørte, at båden lå ustabilt i vandet, idet det var svært at be-væge sig i båden uden at den var ved at kæntre", bekræftede vidnet at have forklaret sådan. Hun havde ikke fornemmelsen af, at de decideret var ved at kæntre, men hun kunne godt mærke, at der virkelig kom en ulighed i båden, og at den vippede meget frem og tilbage, men slet ikke på samme måde som i kæntringsøjeblikket. Det gav en lidt ubehagelig stemning, at han sådan ba-re brasede gennem eleverne, fordi han skulle ned at sidde på sin plads. Vid-net selv blev lige stående et øjeblik, fordi hun var bange for, at hvis de var to personer, der stod oprejst i båden, og begge begyndte at gå frem og tilbage, så ville det gå galt.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet kunne huske, hvem af drengene hun talte med om størrelsen på svømmevesten, forklarede hun, at hun mener, at det var Vidne 3. Vidnet havde kigget rundt på de veste, der var dernede, og hun kunne hurtigt se, at der kun var de store størrelser og de mindre størrel-ser tilbage. Hun tænkte, at det var dumt at vælge en til 90 kg, når det var 20 kg fra, hvad hun vejede. Hun vidste godt, at det var bedst at finde en, der passede, men hun ikke, at der var tid til det.

Det var kun, når pagajerne ligesom stødte sammen, at der kom vand sprøj-tende op. Der kom ikke vand ind ellers, bortset fra, at det ikke kunne und-gås, når bølgerne sprøjtede op på båden, at der også kom lidt vandsprøjt,

men det var ikke, så der kom en hel bølge af vand ind over båden.

Vidnet sad på anden eller tredje plads øverst oppe, så det var lidt begrænset, hvad hun kunne høre af, hvad Forurettede sagde til dem, der sad bagved. Hun mærkede bare det der virkeligt hårde sving, han fik taget. Hun gjorde bare, som hun havde fået besked på med at padle hurtigt, så hun nåede ikke at tænke så meget mere, før de var i vandet. De fik at vide, at de skulle ro til al-le sammen, så de fik fart i båden, således at Forurettede lettere kunne dreje den rundt. Det var begge sider, der skulle ro til.

Da hun mærkede det hårde tag i båden, nåede hun lige at kigge på uret på Vidne 5's ryg, og da så hun, at der stod 11.20.

Da hun valgte den midterste gruppe i svømning til triatlon, selv om hun er en godt svømmer, så skyldes det nok tilbageholdenhed. Hun har svømmet, da hun var mindre, og så har hun svømmet i sin fritid, inden hun startede på efterskolen. Hun har altid kunnet svømme utroligt godt, men har aldrig gjort det på konkurrenceplan.

Vidne 10 forklarede, at hun valgte at gå på Tiltalte Efterskole, fordi hendes søster gik på efterskolen, og fordi vidnet havde hørt, at det var en rigtig god efterskole. Vidnet gik på idrætslinien. Hun havde valgt den linie, fordi hun meget gerne ville tabe sig.

Forespurgt, om vidnet havde deltaget i nogen af de to informationsmøder,

le gå på, forklarede vidnet, at det kan hun ikke huske. Hun mener, at hun har været til nogle møder, før hun startede på skolen, men hun kan ikke helt huske det. Hun kan således heller ikke huske, hvad der blev talt om på de møder.

Vidnet, mener ikke, at hendes forældre er blevet spurgt, om vidnet måtte deltage i sejlsportsaktiviteter på skolen. Hun tror ikke, at hendes forældre har skrevet under på noget, som hun måtte eller ikke måtte på skolen, bortset fra rygning.

Foreholdt, at der, når man starter på skolen, er en introuge, hvor man på de enkelte linier bliver orienteret om skolen, og hvad man skal igennem i det år, hvor man er på skolen, samt at der yderligere er en aktivitetsuge eller fri-luftsuge, hvor hele skolen er samlet omkring nogle friluftsaktiviteter, forkla-rede vidnet, at hun ikke helt kan huske introugen, men friluftsugen, den kan hun sagtens huske. Da var de også ude at sejle. Hun kan ikke huske, at hun i forbindelse med introugen har været ude at sejle. Hun mener kun, at hun har været ude at sejle i friluftsugen.

Foreholdt, at der er nogle af hendes kammerater, der har forklaret, at de i forbindelse med introugen var ude at sejle i enten kano eller i kajak i en gruppe, så kan vidnet godt huske, at de var ude at sejle. Hun mener, at det var i kano, men hun er ikke helt sikker. Hun mener, at hun brugte en pagaj.

Foreholdt forskellen på en kano og en kajak, så mener hun, at det nok har været en kajak. Hun roede alene. Det gik ikke så godt. Hun væltede i vandet, og så begyndte det at regne. Hun måtte selv rejse sig og vende båden. Der var ikke dybere, end at hun kunne bunde. Hun mener, at de havde svømme-veste på. De havde ikke fået nogen instruktioner, inden de tog ude at sejle i kajakkerne. De var ude sammen med Vidne 18, men hun er ikke helt sikker på det. Hun er også lidt usikker på, om Vidne 12 var med, men han er jo frilufts-mand. Det gik bedre for de andre med at sejle end vidnet. Hun så ikke andre, der væltede rundt. Da de skulle ud og ro i kajakkerne, blev de bare bedt om at tage en båd og så sejle lidt ud og derefter tilbage igen. Der var ingen, der viste dem, hvordan de skulle sejle en båd frem, men vidnet vidste godt, hvordan man gør. Det har hun lært, men hun ved ikke, hvor hun har lært det.

Hun deltog i hele aktivitetsugen. Hun var ude at sejle, men hun kan ikke huske, hvor de skulle sejle hen. Hun mindes dog, at det var rimeligt langt. Det var en sø, de sejlede på. Hun er ikke rigtig klar over, om det var en dra-gebåd, de var ude at sejle i. Hun mener, at de var mange, og at båden var fyldt helt op. Hun tror, at de var omkring 13 - 14 stykker.

Foreholdt, at der er nogle, der har forklaret, at de var ude at sejle på noget, der lignede en å, anførte vidnet, at det ved hun ikke, men det var i hvert fald ude omkring Gavnø ved broen. De skulle endvidere lave en tømmerflåde, hvor de skulle over fra den ene side til den anden side af en lille å, og hvor de skulle have en person med hver gang, men eller så mener hun ikke, at der var noget med vand. Hun mener, at de sejlede fra omkring Gavnø, og at de bagefter skulle over en å. Hun kan godt huske, at der også var noget med, at de skulle gå med en båd ved siden af sig, at de så skulle holde fast i den. Hun mener, at det var Vidne 18 og en anden kvindelig lærer, der var med ude på den tur. De havde våddragter på, men hun kan ikke helt huske, om de havde redningsveste på. De havde kun våddragter på, da de skulle trække båden gennem vandet. Hun er lidt i tvivl, om de havde svømmeveste på, da de var ude at sejle den længere strækning. De fik ikke nogen instrukser om, hvordan de skulle gøre, når de skulle ud at sejle. Der var ikke nogen, der vi-ste dem, hvordan de skulle holde på padlen, eller hvordan de skulle trække den igennem vandet. Der var heller ikke nogen, der fortalte, at når de skulle ro, så skulle de helst ro i takt for at holde båden i ro. De havde hørt noget om, at de skulle ro i takt for at komme hurtigere frem.

Der var ikke nogen, der fortalte dem, hvordan de skulle forholde sig, hvis båden kæntrede. De fik heller ikke at vide, at man kan lægge padlerne fladt på vandet for at skabe ro i båden. Hun kan endvidere heller ikke huske, at de

fik at vide, hvordan man skulle forholde sig, når båden skulle vendes for at ændre retning.

Vidnet har ikke hørt, at der er andre, der har været ude at sejle med drage-båd, bortset fra, at der var nogle, der havde været ude at sejle nogle få dage før ulykken.

Vidnet deltog i triatlon i alle tre discipliner. Hun har gået til svømning i 4 år, så hun synes, at hun er ret god til at svømme. Hun kan ikke huske, hvilken gruppe hun deltog i af de tre grupper, de var inddelt i.

Foreholdt, om man kunne sige fra, hvis der var noget, man følte sig utryg ved at deltage i, eller der var noget, som man af en eller anden grund ikke havde lyst til at deltage i, forklarede vidnet, at det kunne man ikke, for så blev man bare sendt ud på en løbetur. Det var for det meste Forurettede, der be-stemte dette. Vidnet har ikke selv prøvet at sige fra, hvorefter hun er blevet sendt ud på en løbetur. Hun har altid gjort, hvad der blev sagt, men der er mange af hendes venner, der har oplevet det. Hun kan ikke huske, hvorfor de sagde fra.

Det er rigtigt, at de den 11. februar om morgenen havde matematik i første modul, og at de derefter fik at vide, at de skulle ud at sejle med dragebåd. Vidnet vidste ikke, at friluftslinien havde været ude at sejle et par dage før. De havde en tavle på skolen, hvor der blev skrevet, hvad de skulle, og der var der nogen, der havde skrevet, at idrætslinien skulle ud at sejle i drage-båd, og at de skulle tage noget varmt tøj på. Hun tror, at det var Vidne 18, der havde skrevet det.

Da vidnet så beskeden, tænkte hun: "Åh nej, det gider jeg virkelig ikke", for det var koldt, og vejret var mørkt og trist. Hun ville hellere være i gymna-stiksalen. Hun mener ikke, at det blæste på det tidspunkt.

Vidnet tog sin fars lange termounderbukser, et par idrætsbukser, langærmet trøje, en kortærmet trøje, en idrætstrøje, en jakke og vanter på.

Forurettede sagde, at de skulle gå hen og hente hver en svømmevest. Han fortal-te ikke noget om, hvordan de skulle udvælge svømmevestene. De fik bare at vide, at de skulle tage en. Der var ikke nogen, der var klar over, at de skulle kigge efter vægtklasser på svømmevestene. De skulle også hente en padel. Herefter gik de alle hen til den minibus, som skolen har. Hun har et par gan-

hvad de sagde. Da kom ned til Havn, da var stemningen lidt trist, for-di det så koldt ud. Vidnet syntes også selv, at det var koldt, da de stod på

havnen. Det blæste ikke, da de sejlede ud. Det var først senere. De satte bå-den i vandet fra vandkanten. De hjalp alle med hertil. Der var ikke nogen, der gav dem instrukser om, hvor de skulle sidde i båden. De valgte bare en tilfældig plads. Da de sejlede ud, da havde i hvert fald drengene ikke rigtigt lyst til at sejle ud. De begyndte at vippe båden frem og tilbage, fordi så kun-ne de ligesom vælte i vandet der, hvorefter de så måtte tage hjem, men det var pigerne ikke så glade for, så de begyndte at skælde drengene ud. Forurettede og Vidne 18 sagde ikke noget hertil. Da de sejlede ud, lå båden roligt i vandet. Hun har ikke nogen fornemmelse af afstanden fra bådens øverste kant og ned til vandet. Hun mener ikke, at der var bølger på vandet, da de sejlede ud. Hun sad anden bagerst i båden. Det var Forurettede, der styrede båden, da de sejlede ud fra stranden, men kort efter byttede Forurettede og Vidne 9 plads. Det var Forurettede, der ville have, at Vidne 9 skulle styre båden, men det gik ikke så godt, og de drejede den forkerte vej. Herefter byttede de så plads igen. Bå-den vippede meget, da de skiftede plads. Vidnet tænkte, at "nu falder vi i". Der blev ro i båden igen, efter at Forurettede til sidst havde overtaget styringen. Vidnet var under turen fokuseret på, at de roede i takt, så hun kiggede mest ned på padlen. Hun bemærkede dog skoven ovre i venstre side. På højre side var der kun vand. Hun har ikke nogen fornemmelse af, hvor langt de var fra land. Vidnet hørte ikke, at Forurettede på et tidspunkt sagde, at båden skulle vendes. Det var bare noget, der skete lige pludselig, så hun har ikke hørt no-gen ordre fra Forurettede om, at de bare skulle ro kraftigt til for at trække båden rundt i vendingen. Det begyndte under turen at blæse meget op, og der var bølger på vandet. Vidnet kan huske, at Vidne 2 fik meget vand på sig. Hun sad skråt foran vidnet. Vidnet kan ikke huske, om der var skumtoppe på bølger-ne. Det skete meget hurtigt, da de skulle vende, og båden kæntrede. De nåe-de slet ikke at reagere. Lige pludselig lå de bare nede i det kolde vand, og folk skreg. Forurettede sagde, at de skulle svømme ind til land. Der var en, der spurgte, om de ikke bare kunne vende båden, men Forurettede sagde, at det kunne de ikke, de måtte svømme ind. De fik ikke at vide, i hvilken retning de skulle svømme.

Lige da de væltede ned i vandet, så mødte vidnet Vidne 9, og hun spurgte hen-de, om hun ikke ville vente på hende, fordi vidnet var i chok m.m. Vidnet fik ikke noget egentligt svar tilbage. Hun tænkte, at så måtte hun bare svøm-me ind. Hun begyndte herefter at svømme rygsvømning. Hun mødte en mas-se på vejen. Hun kan huske, at hun fulgtes med Vidne 11 på et tidspunkt, og lige pludselig så forsvandt han bare. Hun kan endvidere huske, at hun råbte til Vidne 3, at "du kan godt" eller lignende. Der var helt stille rundt omkring, syntes vidnet. Efter at de havde svømmet et godt stykke tid, så tænkte hun: "Gid jeg bare kunne flyve", for så kunne hun komme ind til land. Hun kom så ind omkring en isflage. Hun så her Vidne 4, der lå i vandet med fråde i munden, og man kunne se, at hun var meget langt væk. Vidnet tænkte, at hun skulle have hende op derfra. Vidnet fik så Vidne 4 op på isflagen, og hun prøvede at råbe til hende og klaske hende lidt på kinderne for at få lidt liv i hende, men hun blev hele tiden ved med at ryge lidt væk igen. Så be-gyndte vidnet at varme hende, men det lykkedes ikke rigtigt. Mens de lå på

isflagen, så vidnet en helikopter, der fløj over vandet og herefter var nede ved vandet, men pludselig fløj den væk igen. Hun tænkte så: "Vi er fortabt". Herefter kom der så en båd. Hun kan huske, at hun rejste sig op. Hendes tæ-er var nogle klumper, som hun gik på. Hun havde tabt den ene støvle ned i vandet. Hun tog den anden, som hun havde haft i sin redningsvest, frem og stod og vinkede med denne, for at de skulle se hende. Hun fik så set, at de kom hen imod dem. Der var en mand, der kom hen og tog imod vidnet og bar hende op i båden. Der var en anden mand, der tog Vidne 4 og bar hende op i båden sammen med vidnet. De sejlede så indad.

Da de befandt sig på isflagen, følte vidnet, at det var lidt længere ude end på land, men hun kan huske, at det var inde ved en båd.

Vidnet blev ført til en café, hvor hun kan huske, at lærer Vidne 5 sad og gas-sede lidt, for det plejede de altid at gøre, og så fik hun te med masser af suk-ker i. Hun kan huske, at der også var en af de andre elever fra efterskolen, der kom der derhen, fordi hun boede i By 4. Så kan vidnet huske, at lærer Person 7 kom hen til vidnet og gav vidnet varme tæpper m.v. Hun fik også en slags folie omkring sig, så hun kunne få varmen. Herefter kom ambulancen, og hun blev kørt til Nykøbing Falster Sygehus. De spurgte hele tiden ind til noget, men hun tænkte, om de ikke bare kunne tie stille, for hun ville gerne sove.

Vidnet kan huske, at der var noget med hendes blodtryk, da hun kom på sy-gehuset, men ellers kan hun ikke rigtigt huske, hvad de sagde. De eneste skader hun havde, var på hænder og fødder. Hun var på sygehuset fra fredag til søndag. Hun tog herefter hjem. Hun var hjemme hele ugen indtil om fre-dagen, hvor hun tog tilbage til efterskolen. Det var ikke, fordi hun havde lyst, men hendes forældre havde sagt, at det nok var meget godt at komme i

der er. Sådan havde hun det ikke tidligere. Det har ændret sig meget. Hendes hukommelse er meget svækket, og hun bliver meget hurtigt stresset over tin-gene, og nogle gange kan hun godt have det sådan, at hun ikke føler sig til stede, men lever i sin egen lille boble. Hun har gået til psykolog. Hun havde flere samtaler, men kan ikke huske, om det foregik over nogle uger eller nogle måneder. Når hendes hukommelse er dårlig, så gælder det også ting, der ligger langt tilbage. Der er f.eks. mange ting ved ulykken, som hun ikke kan huske. Med hensyn til fysiske men så kan hun godt mærke, når det er koldt. Hun plejer altid at cykle til skole, men så kan hun mærke, når hun kommer ind i varmen, at hendes led gør ondt. Hendes tæer fryser meget hur-tigt til og bliver kolde.

Det var ikke hele idrætslinien, der deltog i sejladsen, for der var nogle, der havde lagt sig syge, fordi de ikke gad sejle. Hun vidste ikke dengang, hvor mange der var syge, men hun kan godt forestille sig, at der var nogen, der ik-

ke havde lyst, fordi vejret var koldt. Hun mener, at alle undtagen Forurettede var iført svømmevest. Forurettede sagde ikke noget om, hvilken rute de skulle sejle. Han snakkede noget om en bøje, men vidnet vidste ikke, hvilken bøje det var. Det er rigtigt, at han havde sagt, at de skulle prøve at slå friluftslini-ens tid fra et par dage før. Det sagde han først, da de var sejlet ud. Hun ved ikke, om nogen af de andre havde hørt det før. Hun mener, at da vinden kom, da kom den fra venstre side i sejlretningen, for den plaskede over mod Vidne 2. Hun ved ikke, om vinden kom lige ind fra siden eller skråt forfra el-ler bagfra. Hun kan ikke huske, om de vendte rundt om noget, da de vendte. Hun kan ikke engang huske, om hun så bøjen, men da hun sad bagest, så kunne hun heller ikke se så meget. Hun kan slet ikke huske noget som helst om en bøje i dag.

Foreholdt bilag D-8, afhøring af vidnet på Nykøbing Falster Sygehus den 12. februar 2011, side 4, 2. og 3. afsnit, hvor vidnet har forklaret, at "På et tids-punkt besluttede Forurettede grundet vindens tiltagende, at de i stedet skulle vende rundt om en anden bøje. De foretog kort efter vending rundt om bø-jen, således at den blev passeret på bådens højre side. Hun huskede ikke ud-seendet på bøjen", forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, at hun har for-klaret sådan.

Hun mener, at Forurettede var meget chokeret, efter at de var faldet i vandet. Vidnet følte på en eller anden måde, at han havde kontrol over tingene og al-ligevel ikke, for han vidste ikke rigtigt, hvordan de skulle vende båden. Hun så hans ansigtsudtryk efter kæntringen, og han så meget skræmt ud.

Den båd, der lå ved isflagen, var lidt lyseblå, gammeldags og ret stor. Den var strandet. Den lå lidt skråt. Da hun svømmede ind, fokuserede hun på den pågældende båd, fordi hun tænkte, at det nok var det hurtigste sted at kom-me ind.

Vidnet følte sig tryg ved Forurettede, for hun tænkte, at han havde styr over tin-gene. Det tænkte man, fordi det var Forurettede. Han var den type, der kunne gøre alt, og var sej og alt muligt. Det var den opfattelse, de havde af ham på skolen.

Foreholdt bilag D-8-1, side 5, 4. afsnit, hvor vidnet skulle have forklaret, at "Afhørte forklarede, at bølgerne kom skråt forfra på dragebådens venstre si-de og at det blæste mere og mere jo længere de kom væk fra By 4 og bøl-gerne blev større", bekræftede vidnet at have forklaret sådan.

Foreholdt af forsvareren, at vidnet har forklaret, at hun er inde ved noget is, og at der er en båd, der er strandet, samt at hun vinker med sine ene støvle, forklarede hun, at hun havde støvlen inde under svømmevesten. Da hun vin-kede, stod hun oven på isen. Vidne 4 lå også på isen. Båden lå i vandkan-ten. Det er rigtigt, at der kom en båd over og hentede dem. Den kunne ikke sejle helt hen til dem, fordi der var is. Vidnet havde svømmevest på hele ti-

den. Hun mener, at da hun tog svømmevesten, da tog hun bare en eller anden. Hun havde lukket den. Hun synes også, at den passede hende i stør-relsen. Forurettede havde en tynd jakke på. Hun havde også set, at han havde haft den samme jakke på, når de havde ham i idræt på skolen.

Det er rigtigt, at hun sad bagest i højre side i sejlrenden. Hun mener, at det var Vidne 7 eller Person 2, der sad ved siden af hende. Hun er dog lidt usikker på det. Hun ved ikke, hvor Vidne 18 sad, men hun tror, at hun sad forrest. Hun er lidt usikker på det, for hun så hende ikke stige i båden.

Da vidnet sejlede i kajak, da var der også lærere til stede. Det er rigtigt, at vidnet tippede med kajakken. Hun fik så besked på, at hun skulle op igen og sejle videre.

Vidne 11 forklarede, at baggrunden for, at han valgte at gå på Tiltalte Efterskole var, at han og Vidne 6 havde aftalt at gå der sammen. Vidnet havde i øvrigt en bekendt, der havde gået der tidligere. Vidnet valgte at gå på idrætslinien, fordi han godt kan lide sport.

Foreholdt, om vidnet havde deltaget i to informationsmøder på skolen, et mere generelt informationsmøde, hvor man fik lidt mere at vide om efter-skolen, hvilke linier der var, og hvad efterskolen stod for m.v., samt et mere målrettet møde, hvor man fik noget at vide om den linie, man skulle gå på, forklarede vidnet, at han godt kan huske, at de var ude at besøge efterskolen, så han må have deltaget i et af møderne.

Vidnet kan ikke huske, at de på mødet fik at vide, at når de gik på idrætslini-en, så skulle de deltage i forskellige former for sejlsport, men han kan huske, at de så bådene. Vidnet ved ikke, om hans forældre har givet tilladelse til, at han i forbindelse med undervisningen på skolen måtte deltage i sejlsport.

Vidnet deltog både i introugen og i aktivitetsugen/friluftsugen. I introugen deltog han i en slags teambuildingkursus. De skulle bygge en familiegruppe op. Denne bestod af personer fra alle linier. Introugen var således på tværs af alle linierne. Så vidt vidnet husker, var der ikke nogen sejlsportsaktiviteter i introugen.

Foreholdt, at nogle fra idrætslinien har forklaret, at de var ude at sejle enten med kano eller kajak i introugen, forklarede vidnet, at det godt kan passe. Da var de ude at gå i våddragter for at se på sæler, men de nåede aldrig at se nogen sæler. Han har ikke selv sejlet i kano eller kajak, men det var der an-dre, der gjorde.

Aktivitetsugen bestod af tre dage. Der var en dag, hvor man var i skoven, hvor man skulle bygge et tårn samt cykle, så var der en sødag, hvor man sej-lede i dragebåd, og så var der en dag, hvor man cyklede ud til et punkt, hvor-fra man skulle sejle over et sted, hvor der var meget strøm. Herefter skulle

man gå i vand tilbage til der, hvor de var i skoven. Vidnet deltog i sejladsen med dragebåden. Det var Vidne 12, der stod for sejladsen. Han kan ikke huske, om der var flere lærere med. De modtog ikke nogen instruktioner, før de var ude at sejle i dragebåden. Så vidt han husker, havde de svømmeveste på. Han kan ikke huske, at der var nogen, der fortalte dem om svømmeveste, før de fik dem på, herunder at de var inddelt i vægtklasser, og hvad en svømme-vest egentlig gjorde godt for osv. Vidnet har imidlertid sejlet meget i kano i folkeskolen, så han vidste godt, hvordan man fandt en vest, der passede til en selv.

Da vidnet havde sejlet i kano i folkeskolen, så vidste han godt, hvordan man holdt på en padel. Da de kom derud, fik de at vide, at de skulle ro i takt. De fik at vide, at det var de forreste, der bestemte tempoet, og så skulle de andre bare følge med. Han kan ikke huske, om det blev forklaret, hvordan man skal ro baglæns eller prøve at få bådens fart sat ned, men det vidste han også fra folkeskolen af. De fik ikke noget at vide om, hvordan de skulle forholde sig, hvis båden kæntrede. Da de sejlede i friluftsugen, da var der ikke særligt dybt mange at stederne, så da kunne man godt bunde. De fik ikke at vide in-den turen i kanoen, at hvis man kæntrede, så kunne bare rejse sig op og gå. Han kunne se, at der var lavvandet. Det eneste instruktion, de fik, inden de sejlede, var, at de skulle ro i takt. Vidnets hold var det hurtigste. Så det gik godt. Der blev også taget tid. Da de dagen efter skulle gå igennem vand, da havde de våddragter på.

Vidnet har boet på værelse med en, der var på friluftslinien, og han fortalte, at de havde været ude at sejle om onsdagen den 9. februar. Vidnet kan hus-ke, at han også har fortalt, at han engang havde været ude at sejle til Møn. Vidnet kan ikke huske, om de var ude at sejle om formiddagen eller efter-middagen den 9.

Vidnet har ikke modtaget svømmeundervisning, før han kom på efterskolen. Efter at han kom her, har han modtaget svømmeundervisning i en svømme-hal, der lå en kilometer væk. Det var Vidne 18, der stod for svømmeundervis-ningen. Der var vist nok en lærer til, men han kan ikke huske, hvem det var. Han aflagde ikke nogen prøver i forbindelse med svømmeundervisningen. Det var alene træning op til triatlonen, hvor han deltog i alle tre discipliner.

Forespurgt, hvilken af de tre grupper, der var med hensyn til svømning, han var i, forklarede vidnet, at han var mellem de mindre gode og de dårlige. In-den han kom på efterskolen, da kunne han godt holde sig over vandet. Han ved ikke, hvor langt han da kunne svømme. Det var første gang, han var med til triatlon. Det gik ok. Han mener, at de svømmede 380 - 400 meter, og det var hårdt.

Foreholdt, om man på skolen blev udfordret, herunder også personligt, hvor man fik flyttet sine grænser, forklarede vidnet, at der var straf, hvis man f.eks. ikke løb morgenløb. Så kunne man få en længere løbetur end morgen-

løbet senere på dagen.

Forespurgt, om man kunne sige fra, hvis man tænkte, at "det her er jeg ikke tryg ved" af personlige årsager, hvis man ikke syntes, at man var god nok til at svømme, eller fordi man ikke var god til det ene eller det andet eller det tredje, forklarede vidnet, at han bare gjorde det. Han kan ikke huske, at han har sagt fra på nogen tidspunkter. Det var i hvert fald bare sådan, at det gjor-de man bare. Man følte sig sikker, og at det var ok. at blive udfordret.

Han kan ikke huske, om det var om fredagen, at de havde Forurettede i idræt, men der var nogle dage, hvor det var Forurettede, der underviste i idræt. Han vidste en hel masse ting og havde styr på det. Han var sej, og han var god at snakke med. Vidnet havde tillid til ham.

Foreholdt, om det er rigtigt, at hans værelseskammerat, der havde været ude at sejle den 9. februar, skulle have sagt, at det var koldt, forklarede vidnet, at han måske blander det sammen med nogle af de andre ture, værelseskamme-raten havde været ude på sammen med friluftslinien. De havde bl.a. også været ude at gå på isen og havde her dyppet sig m.v.

Vidnet kan ikke huske, om de havde matematik i det første modul om freda-gen den 11. februar. Han kan kun huske nogle enkelte klip fra ulykken. Han kan huske fra mandag og op til nogle enkelte klip fra dagen. Han kan huske, at de væltede rundt, og at han fik hovedet ind under båden, samt at han he-refter skulle ud på den anden side af båden. Da han kom ud på den anden si-de, så blev han af Forurettede bedt om at svømme ind mod land på ryggen. Vid-net tog sine gummistøvler af for at kunne svømme bedre. Så kan han ikke huske mere, før han vågnede op på Skejby Sygehus.

Vidnet fik efter ulykken fjernet en blodprop i sit ben, så han blev lam fra hoften og nedefter i højre side, men heldigvis så har det fortaget sig lidt i dag. Han blev efterfølgende overført til Hammel Neurocenter. Han var her i lang tid, men han kan ikke huske hvor lang tid i måneder eller dage. Der var fremskridt næsten hver dag med genoptræningen. Det kan godt være, at han og de andre fra ulykken, der også var på Hammel, har snakket om ulykken, men det kan han ikke lige huske.

Han går i dag i 2.g i gymnasiet, STX. Det går godt, men han får ekstraunder-visning. Det er, fordi han har kognitive problemer med f.eks. at kode bord, stol og reol sammen til, at det hedder møbler ialt. Han går endvidere til fysioterapeuttræning to gange om ugen på grund af underkroppen. Han me-ner, at træningen har været medvirkende til at hjælpe ham med det psykiske. Han ved ikke, hvordan det vil gå psykisk, når han stopper med træningen.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet gik eller svømmede de 400 meter til triatlon, forklarede vidnet, at han svømmede, og så satte han af, så meget han kunne, når han kom ud i den anden ende, så han sparede energi. Det fo-

regik i en svømmehal.

Forespurgt, om det var vidnet og hans forældre, når han sagde i starten af forklaringen forklarede, at "de" besøgte skolen, bekræftede vidnet, at det var det.

Vidnet kan ikke huske, om han havde svømmevest på den 11., men det hav-de han nok, fordi han efter at have sejlet i kano i folkeskolen godt vidste, at man skulle have vest på ude på vandet.

Vidne 12 forklarede, at han fast var på Tiltalte Efterskole fra 2004. I starten som vikar. Han er uddannet lærer i matematik og fy-sik og har herudover geografi. Han har endvidere gået på Institut for Idræt på Københavns Universitet og har en 1-årig uddannelse derfra, så han har også idræt på liniefag, men taget ind som merit i læreruddannelsen.

Erfaringen med sejlads generelt, ikke bare med sejlskibe, men også med ro-både, den har han blandt andet fra robåde. Han har roet meget i singlescul-ler, otter, firer, firer uden og firer med styrmand. Han var været til VM i bå-de firer, singlesculler og i firer med styrmand i 2000. De var gode nok til at komme til OL, og i 2001 og 2002 var han til VM i firer uden styrmand. I 2003 var han også med på et firer-projekt, det samme, som så blev et otter-projekt, som de så kom til VM med i 2008 i Sevilla. Han har roet professio-nelt med 365 dages træning om året i hvert fald i 8 år. Så han har stor erfa-ring med roning.

Forespurgt, hvilke andre bådtyper, der fremdrives med andet end årer, altså med padel eller pagaj, forklarede vidnet, at han har været i enkelt kano og også havkajak. Vidnet har erfaring med dragebåde tilbage til 2000, både som sejler, men også som styrer.

I 2011 underviste han i idræt, matematik, fysik og engelsk. Da han startede på skolen i efteråret 2004, var dragebådssejlads allerede indført på skolen. Det var Forurettede, der stod for det. Da der kom et nyt hold elever i 2005, var vidnet med til friluftsugen, der plejede at foregå ovre i Vejlø Skov. Forurettede spurgte da, om vidnet havde prøvet at ro med sådan en dragebåd før. Vidnet fortalte ham herefter lidt som sin roerfaring. Han blev så koblet på denne aktivitet, hvorefter det siden var ham, der forestod denne aktivitet i friluftsugen.

Der blev sejlet med dragebåd i friluftsugen, som vist ligger omkring uge 36. Forurettede og vidnet brugte herudover også dragebåd nogle dage i introugen, der ligger i den første uge, hvor eleverne starter. Vidnet mener, at han og Forurettede nogle gange har taget elever med ud på ture i friluftsugen, hvor alle linier deltog.

De forskellige linier har også hver en uge, hvor de kun beskæftiger sig med

det, som deres egen linie drejer sig om, og da har Forurettede nogle gange hen i maj måned sammen med vidnet taget friluftslinien med ude at sejle i de to dragebåde.

Vidnet har været med til at drøfte sikkerhed omkring dragebådssejladserne i forbindelse med, at vidnet og Forurettede i 2005 startede med at benytte drage-bådene. På det tidspunkt ejede skolen dem ikke. Det var Dragebådsklubben, som ejede dem. De lå da opmagasineret inde i Næstved Roklub. Vidnet og Forurettede transporterede dem så til Vejlø skov med en motorbåd. Da de kom derud i løbet af aftenen, så spurgte Forurettede vidnet, om han havde nogen for-slag til det sikkerhedsmæssige. Vidnet sagde, at han havde tænkt sig at gøre sådan og sådan med hensyn til at instruere eleverne. Det, syntes Forurettede, var fint. Han havde selv arbejdet hos Virksomhed og havde sejlet med Jægerkorpset derude. Han fortalte så, at han plejede at fortælle, hvordan de skulle sidde i bådene, hvad der skete, når de drejede, og at de lige skulle ha-ve en tur med båden i vandet og dreje rundt med den, før de begyndte at sej-le et sted hen, således at de ligesom var blevet vant til båden. Det var den sikkerhedsforskrift, de talte om. Man skulle sejle tæt på land, da det ikke var et atlanterhavskrydsende fartøj. Forurettede talte meget for, at vidnet skulle tage eleverne ud og prøve at få dem til at føle båden, når de sejlede rundt. Han havde gjort det med Jægerkorpset nogle gange, og da havde de konkurreret lige fra starten af. Vidnets hensigt var at komme fra Vejlø Skov og ind til Næstved, hvorunder de skulle lave de her øvelser. Vidnet valgte at starte med at sige til eleverne, hvordan de skulle tage fat i pagajen, at de skulle ta-ge fat oppe i toppen af den, og at hånden skulle ned og ligge ved vandover-fladen. Han fortalte herudover også, hvordan de skulle sidde i båden. Ellers havde han den vejledende rolle, mens de sejlede, og han har instrueret eller vejledt dem, når de sad i båden, herunder med at ro sammen, så de kunne få en fornemmelse af, når man arbejder hårdt hver for sig, så kom man ikke særligt hurtigt af sted, men til gengæld skulle man bruge en masse kræfter, mens man til gengæld, når man arbejdede sammen og egentligt slappede af og fulgte takten, så bevægede man sig med meget få kræfter. Det var dette, der talte for, at dragebåden var et glimrende redskab til fællesskab. Det har været virkelig fedt at bruge dragebåden i aktivitetsugen.

Forespurgt, om de talte om sikkerhed omkring, hvordan man skulle forholde sig, hvis båden kæntrede, eller hvis der skete en anden form for ulykke, for-klarede vidnet, at de alle sammen skulle have svømmeveste på. På den rute, der blev lagt, var der kyst hele vejen ind, og 80 % af tiden var der størst chance for, at man stødte på grund, fordi der var så lavvandet. De jokede lidt med at starte med at fortælle eleverne, at hvis de faldt i vandet, så skulle de rejse sig op og gå. De startede altid med, når de startede på sådan en sejlads, at sige til dem, at de skulle have veste på, og at de, hvis de faldt i vandet, skulle svømme i land hurtigst muligt. Alt andet ville være omsonst, når det var så tæt på landet. Det var den største sikkerhed hurtigst muligt at komme på land.

Forespurgt, om vidnet og Forurettede talte om, at eleverne skulle instrueres i betydningen af at vælge den rigtige vest, og betydningen af at have vesten på, forklarede vidnet, det er vigtigt at finde den vest, der passer en form-mæssigt. Da alle svømmeveste har den samme opdrift, så er det med at kig-ge på listerne, der står inde i vestene, faktisk misvisende. Det bedste er fak-tisk at få eleverne til at gå hen og finde den, som passer dem bedst. Hvis ve-sten passer, så har den også størst mulig bekvemmelighed, også når man går. Hvis man kun ser på skemaet indeni, så kan man tit få fat i en vest, som ikke passer en formmæssigt. På denne måde kan man godt sige, at de vejledte eleverne med hensyn til vestene, idet de sagde, at de selv skulle have lov til at vælge. Vidnet plejede at lægge en stak hen foran dem og sige, at de skulle finde en vest, der passede, tage den på og lyne den til.

Forespurgt, om de fik vejledning i, om vestene skulle sidde lidt løst, så man kunne bevæge sig, eller om den skulle sidde kropsnært, så man, hvis man faldt i vandet, ikke svømmede rundt inde i vesten, forklarede vidnet, at han sagde til dem, at de skulle finde en vest, der passede dem. Ofte kom der ele-ver og sagde, at de ikke kunne finde en, der passede dem, fordi der var tre til fire forskellige typer. Der var i hvert fald rigeligt af dem.

Man kan af søulykkesrapporten se billeder af nogle af de røde modeller, som er lynet til foran. De har en størrelse i kroppens udformning, altså hvis man er stor, hvorimod der er nogle, som man skal slå over og binde omkring sig, og som passer til alle. Så når der er kommet nogen, som har sagt, at de ikke kunne få en vest til at passe, så har han taget veste fra de elever, der havde mulighed for at passe de restriktive størrelser, og givet dem til de andre, der havde brug for en større. De har alle fået at vide, at de skulle have en, der passede dem.

Forespurgt, om det var en praksis, som de brugte i alle årene, bekræftede vidnet, at det var det.

Foreholdt, at der var en del af eleverne, der i retten har sagt, at de ikke har modtaget nogen instruks i at vælge den rigtige vest, men at de bare skulle gå hen og finde en vest i en bunke, og at det så var det, forklarede vidnet, at han ved, hvad han altid har sagt til dem ude ved Vejlø Skov. Da har han sagt til dem, at de skulle finde en vest, der passede dem, og så skulle de sætte sig over ved båden og være klar til at tage båden ud. Så instruerede han dem kort i, hvordan de skulle holde på toppen af pagajen, og at de skulle tage ned i vandfladen, så de ikke havde fat foroven, men størst muligt greb på den. Han kan ikke stå inde for, hvad andre har foretaget sig, men han ved, hvad han har foretaget sig.

Forespurgt, om eleverne fik nogen instruks om, hvordan man sad hensigt-smæssigt i båden, forklarede vidnet, at eleverne fik at vide, at de skulle sætte sig ned på toften, den man sidder på, og så skulle de rykke ud til siden. Når de tog fra Vejlø Skov, hvor der var meget lavvandet, og de havde fået båden

fri, så plejede han at sætte sig midt i båden, hvorefter han tog sin styreåre op og sagde til eleverne: "Prøv nu at få balance i båden". De sad så og rykkede sig lidt frem og tilbage. Så sagde han, at det var den position, de skulle hol-de, for nu var der vægtbalance. Når de så begyndte at ro, så rykkede de alle ud til kanten igen.

Forespurgt, om de var blevet instrueret i betydningen af at ro i takt, forklare-de vidnet, at det var de faktisk, for det er det han gør, når han har sådan et hold. Når man arbejder med friluft og ting udendørs, så bruger man ikke så meget med instruktion, men bruger vejledning, hvor man siger til dem, at nu skal de mærke efter, om det føles godt det her. Han siger også til dem, at hvis de skal have det her til at fungere bedst muligt, og de skal komme ind til Næstved med færrest mulig kraft og være så dovne som muligt, så gælder det om, at de skal arbejde sammen. Dette plejer han at bruge et par kilometer på at lære dem. Når de så er kommet frem, har de på tilbagevejen sejlet kap-løb mod den anden båd, og hans båd har stort set hver gang slået den anden båd, fordi eleverne på denne båd ikke helt har fået den instruktion, som vid-net sidder med. På denne måde oplever eleverne, at når man arbejder sam-men, også selv om man måske arbejder mindre, at når man sætter padlen i samtidig og følger hinanden, så kan det lige pludselig gå stærkt i forhold til, hvis man ikke arbejder sammen og bruger mange flere kræfter.

Forespurgt, om han har sagt til dem, at det kan have anden betydning for sej-ladsen, end at de kom hurtigere frem, hvis man roede i takt, forklarede vid-net, at hvis der har været lidt sidevind, når de har været ude at ro fra Vejlø Skov og ind, og en lille smule bølgegang derude, så har det været meget na-turligt at sige til dem: "Prøv lige at mærke efter, når I sidder der med årerne i vandet alle sammen, at det har en utrolig stabilitet". Når de sidder som et tu-sindben og forsøger at få det at køre, så føles det slet ikke som en behagelig oplevelse. Det gælder om at være i takt, og det gælder om at have styr på bå-den.

Forespurgt, om det med hans erfaring som roer har betydning for en båds stabilitet, at man er i takt, forklarede vidnet, at det har det.

Forespurgt, om eleverne i forbindelse med friluftsugen blev trænet i en drej-ning af båden, forklarede vidnet, at ruten var sådan, at de stod ud fra Vejlø Skov og sejlede ind mod Næstved, og undervejs var der ikke nogen steder, hvor der skulle vendes. Når de kom ind til det gamle udløb af Suså og ind under vejbroen og så lige, når de skulle til at holde ind, så plejede han at gø-re det, at han lavede en lille håndbremsevending med padlerne for at komme vandret på, hvilket plejer at være godt, fordi normalt er sivene vokset ud over den bro, hvor de skal lægge an. De kommer som regel med godt fart på, og så beder han dem om at sætte i i hans venstre side. Han bruger ordene venstre eller højre side, når han er sammen med eleverne, for bagbord og styrbord kan godt være forstyrrende for dem. Han siger så som regel, at de skal ro med fuld skrue, og at de så skal sætte i med fuld skrue i venstre side,

mens højre side skal fortsætte med at ro, og når farten så er taget af, så bak-ker man i venstre side også. Den oplevelse har de også haft. De har nok ikke noteret det sådan, at "nu kan vi gøre sådan, når vi vender", men det er hans opgave som roer at få det til at fungere.

Ordet "sætte i" betyder, at når man ror fremad, så ror man i normal takt, og når så en robåd eller en kano skal stoppe, så sætter man padlen i uden at be-væge den, mens man holder den fast, så den fungerer som en bremsende en-hed. Det betyder, at man bare sætter i. Når man har tilpas sænkning i farten, og man skal begynde at bevæge sig modsat, så skodder den, det vil sige ry-ger baglæns. Han bruger disse udtryk overfor eleverne, men de plejer som regel ikke at forstå dem, men det er hans mening at prøve at lære dem lidt om kaproningsuniverset, som han synes er spændende og sjovt.

Forespurgt, om båden, hvis man sætter i i den ene side og ror til i den anden side, så vil begynde at dreje, bekræftede vidnet, at det er rigtigt. Det er sam-tidig med, at man har stor stabilitet på båden. Denne øvelse gjorde han med det ene hold, når de sejlede ind, og når de skulle hjem, så gjorde han det med det andet hold.

Foreholdt, om vidnet nogensinde har været ude at sejle med Forurettede, forkla-rede vidnet, at han har sejlet i motorbåd med ham. Han har også sejlet kap-roning med ham og mod ham i dragebåd og slået ham hver gang.

Forespurgt, om han har noget indtryk af, hvordan Forurettede instruerede, for-klarede vidnet, at han havde indtryk af, at han selv var bedre til det end Forurettede. Det var vidnet glad for, for så var der noget, han var bedre til end ham. Forurettede var en dejlig mand, og det var rigtigt rart, når der var noget, man kunne slå ham i. Vidnet havde indtryk af, at Forurettede instruerede elever-ne fuldt ud lige så forsvarligt, som vidnet plejede at gøre. Han havde bare ik-ke de kaproningsttricks, som vidnet har. Han havde ikke S'erne oppe i ær-met, således som vidnet har, da han har erfaring fra mange års kaproning.

Forespurgt, hvordan han fik en fornemmelse af, om de havde de fornødne svømmefærdigheder, forklarede han, at han fortalte dem, at de skulle sejle 600 meter, og at de kom til at sejle kystnært. Han spurgte så, om der var no-gen, der var utrygge ved turen. Dem, der meldte sig, kom så ned at sidde for-an vidnet på dragebådsturen. Det er hans opfattelse, hvis uheldet skulle være ude, og de kæntrede, at så ville han have kunnet hjælpe dem i land 100 %.

Om deres svømmefærdigheder vidste han, om de var trygge ved at komme ud på sådan en tur. Han vidste også, hvis de ikke var. Han har ikke spurgt til deres svømmeprøver, men derimod deres svømmefærdigheder.

Han mener, at han som medarbejderflok har været ude at sejle i dragebåd med Forurettede. De har ikke været på nogen lang tur, men måske ud til Bugt.

Forespurgt, om vidnet under sit forløb på skolen har drøftet sikkerhed om-kring sejlads med de kanoer, kajakker og dragebåde, der var på skolen, med andre end Forurettede, forklarede vidnet, at han også har talt med tiltalte om det. På et tidspunkt drøftede de, om de skulle have dragebåde, som Forurettede meget gerne ville have, eller om de skulle have havkajakker og kanoer eller lignende, eller hvad der var mest hensigtsmæssigt at bruge til det, som de skulle bruges til. I den forbindelse blev det drøftet, at det var samme sikker-hedsreglement, de skulle arbejde under. Begge dele var under kanosejlads' område. En havkajak er et lidt mere soloagtigt fartøj og mere påvirkeligt af vind og vejr, mens dragebåden var ideel til det, den skulle bruges til. De valgte derfor dragebådene, da det var det bedste pædagogiske redskab til det, de skulle bruge dem til. De drøftede sikkerheden omkring den type båd, der skulle indkøbes til skolen. Retningslinierne for dragebådene var, at det var inden for sommerhalvåret fra 1/5 - 31/10, at det var kystnær bevægelse, fem meter i sekundet og 10 graders varmt vand samt svømmeveste eller red-ningsveste. De valgt så svømmeveste til dragebåden, da det gav den største mening, når de skulle sidde og arbejde ude på vandet.

Forespurgt, om tiltalte på noget tidspunkt har sagt til vidnet, at de skulle føl-ge de og de sikkerhedsregler, bl.a. i forbindelse med dragebådssejladen ind til Næstved og tilbage igen, forklarede vidnet, at det nærmere var Tiltalte, der spurgte vidnet, hvad de opererede under. Vidnet var helt overbevist om, at det var de gældende reglementer, som vidnet også selv tidligere havde arbej-det under inden for kaproning i forbindelse med kanosejlads, der skulle bru-ges i forbindelse med dragebådene.

Forespurgt, om den form for sikkerhedsinstruks, som er kommet fra tiltalte, er, at han har spurgt dem, hvordan de arbejdede rent sikkerhedsmæssigt med det her, forklarede vidnet, at tiltalte har spurgt ind til sikkerhedsforskrifter-ne, herunder "hvad skal vi overveje, og hvad skal vi forholde os til, når de er ude at sejle". Da har vidnet sagt, at det var det og det, det drejede sig om. Han har så undersøgt det dybere og er kommet tilbage og har sagt, hvad det var, de skulle arbejde med, specifikt da de skulle købe og erhverve de om-handlede både.

Vidnet har ikke kun været med til dragebådssejlads, når det er foregået ud fra Vejlø Skov til Næstved og tilbage igen. De brugte også dragebådene året før i 2010 i en slags 24 timers løb, hvor de var ude at sejle foran Skole 3 i By 4. Det var forskellige hold fra forskellige efterskoler, der roede om kap. Vidnet var styrmand på den ene båd, mens Forurettede var styrmand på den anden.

Vidnet fik forevist et landkort, og forklarede nærmere vedrørende den om-handlede sejlads, at de inde ved kysten i Fjord sejlede på en opmålt distance på 1000 meter, og at der blev sejlet kaproning derinde. Tidsmæssigt var det omkring den 29. april eller i hvert fald sidst i april, men han kan ikke

huske det præcist. Hvis det har været før den 1. maj, så har det alligevel overholdt forskrifterne, hvis vandet har været over 10 grader. Forskrifterne var i hvert fald overholdt den pågældende dag.

Vidnet kender ikke Fjord så godt, så han er ikke helt klar over, om den generelt er meget lavvandet.

I forbindelse med friluftsugen var tiltalte ude i skoven hver morgen, hvor han spurgte, om der var nogen, der var syge, og om der var nogen, der havde brug for at komme hjem m.v., eller om der var problemer med nogle af akti-viteterne. Det opfatter vidnet som tilsyn med, hvad lærerne laver. Ellers læg-ger Tiltalte ansvaret over til dem, når han har givet de retningslinier, de skal følge.

Generelt så holdt de et møde en gang om ugen, hvor de talte om, hvad der skete på skolen. Her holdt tiltalte opsyn med, at der skete det, der skulle ske i klasselokalerne. Hvis der var nogen, der havde store udfordringer i klasse-lokalerne, så tog de det som en fælles drøftelse. Når de f.eks. har lavet akti-viteter i introugen, nogle ud af huset aktiviteter, hvor vidnet har været ude at sejle med eleverne, så har de fået det godkendt af ham og snakket med ham om, hvad de foretog sig, hvor de skulle hen, og under hvilke forudsætnin-ger. Det opfatter vidnet alt sammen som opsyn.

Forespurgt, hvordan han vil beskrive tiltalte som ledertype, forklarede vid-net, at han har været super og er super for dem på efterskolen. De har et vel-fungerende lærerteam, hvor de hver især er rigtigt dygtige til hver deres ting. Han står bagved og formår at få dem til at arbejde sammen. Når er der er nogle små skærmydsler, så er han god til at justere på det, så det fungerer. Han er ikke en her kommer jeg type, men er en, der sørger for, at tingene kø-rer ved at gøre tingene bag skrivebordet og sørge for, at det kører for dem al-le.

Forespurgt, om han er en delegerende ledertype, en type, som udstikker ret-ningslinier og herefter siger, at nu skal de prøve at udfylde de retningslinier, svarede vidnet bekræftende herpå. Han viser, at han stoler på en, og nu skal man vise sit værd. De få gange, der har været kolleger, der ikke har formået det, så har det ikke fungeret, og så er det sket.

Forespurgt, om tiltalte har trukket i land i de situationer, forklarede vidnet, at det har han. Der har været fyringer på stedet, og udskiftning i lærergrup-pen.

Forespurgt, om de sikkerhedsregler for sejlads, som de arbejdede ud fra med sejlads med dragebåden, har været Dansk Kano-og Kajak Forbunds vejle-dende retningslinier, bekræftede vidnet, at dette har været tilfældet.

Forespurgt, om der var lokale retningslinier om, hvor man sejlede henne, og

hvordan man skulle træffe valg om, hvor man sejlede henne, og om der var nogle særlige forhold, der skulle gøre, at man skulle sejle det ene sted frem for det andet, forklarede vidnet, at han synes, at det hører under det, der tid-ligere er blevet talt om, som de skulle foretage sig. De havde dog herudover lokalt besluttet, at når de skulle på tur, så skulle de altid sørge for at lave en liste over, hvem der var med, og de skulle have en turtelefon med. Det var noget, som var udover retningslinierne fra Dansk Kano- og Kajak Forbund.

Forespurgt, hvordan man som lærer blev bekendt med disse regler, forklare-de vidnet, at det blev lavet på lærerværelset, hvis de skulle et eller andet sted. Der blev så sagt: "Husk nu lige at gøre det og det" m.v. Som ny lærer så lærte man hurtigt det. Man var desuden altid af sted med en kollega i i-dræt og friluft, så den ene af lærerne vidste altid, hvad der skulle gøres.

Forespurgt, om der var meget focus på sikkerhed på skolen, forklarede vid-net, at det nok var som på alle andre efterskoler, at man tog vare på de men-nesker, der var omkring en, og at man forsøger at gøre det bedst muligt for dem.

Forespurgt, om eleverne blev udfordret på deres grænser på efterskolen, for-klarede vidnet, at det var en del af efterskoleopholdet. Der var ikke nogen af udfordringerne, som var ekstreme. Det var der sikkert nogle af eleverne, der syntes, men det var altid sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Forespurgt, hvordan holdningen på skolen var, hvis der var nogle elever, som kom og sagde, at "det her føler jeg mig ikke tryg ved. Det vil jeg helst ikke gøre", forklarede vidnet, at holdningen var, at de gerne ville have, at el-verne prøvede at udfordre sig selv. En del af det at komme på efterskole er også, at der ikke bare bliver sagt: "Ok., så kan du gå". Som efterskolelærer kan man prøve at sige, at "du skal måske prøve at udfordre dig selv lidt me-re", og " og hvordan kan du komme i gang med den he r udfordring", hvad det så måtte være.

Foreholdt, at hvis en elev f.eks. kom og sagde, at "det her føler jeg mig alt for usikker på. Det har jeg ikke lyst til", forklarede vidnet, at de er otte til ti forskellige lærere, og at de har hver deres holdning til det. Først spørger man selvfølgelig, om de har mulighed for at udfordre sig selv lidt, og prøver at vejlede dem, men hvis de så ikke kan eller ikke vil, så skal de selvfølgelig ikke drives ud over en kant, som de ikke har lyst til.

Forespurgt, om det er blevet sanktioneret, hvis man har sagt, at man ikke havde lyst, f.eks. hvis en kom og sagde, at den pågældende ikke kunne svømme tilstrækkeligt langt til, at han turde være med til den pågældende aktivitet, forklarede vidnet, at det er der aldrig nogen, der er blevet straffet for.

Hvis eleverne bliver voldsomt udfordret, og man som lærer kan se, at de ik-

Foreholdt, at eleverne har forklaret, de havde en opfattelse af, at hvis man var lidt for pivet, så skulle man gøre noget andet, f.eks. løbe til By 3 eller Butik, dog at dette måske især gjaldt Forurettede, forklarede vidnet, at når der var nogen, der ikke ville deltage i det at udfordre sig selv, fordi de ikke gad, eller fordi de syntes, at det var for latterligt, så kunne det tænde Forurettede meget af. Det kunne han slet ikke have. Hvis man ikke havde lyst til at prø-ve af dovenskab eller magelighed, så blev han nogle gange lidt spids overfor eleverne. Hvis der var nogle, der brød sammen, fordi de skulle tage en ud-fordring, så synes vidnet også, at han var omsorgsfuld og faderlig, men det er kun noget vidnet har set fra sidelinien. Han ved ikke, hvordan eleverne har oplevet det. Vidnet har ikke set Forurettede stå og sende elever ud på sank-tioner, når de sorgmæssigt eller følelsesmæssigt har sagt til ham: "Jamen det der, det kan jeg simpelt hen ikke. Jeg tør ikke. Jeg er så bange for det" Hans pædagogiske formåen var ikke altid så god. Han var ikke den mest pædago-giske person, men samtid med, hvis der var nogle, der gav udtryk for, at de simpelt hen ikke kunne, så ville han meget gerne gøre alt for at prøve at få dem til at have den oplevelse, f.eks træklatring, hvor han kravlede ned til dem og herefter kravlede op sammen med dem for at prøve at give dem den oplevelse at komme til tops, at have prøvet en grænse. Det er det, der er godt ved at være efterskolelærer, at man kan være med til det.

Vidnet har aldrig tidligere prøvet vintersejlads på skolen. Han har selv roet vintersejlads, og han har også prøvet at ligge og baske rundt nede i vandet i februar måned, fordi han ikke selv holdt den ene årer i vandet, mens de væl-tede. Han har fysisk prøvet på sin egen krop, hvad der skal til, når man ven-der.

Forespurgt, hvordan man sikrer sig, når man som vidnet ror professionelt på eliteplan og skal ro om vinteren, forklarede vidnet, at han trænede meget alene, idet han roede i singlesculler, men også i firer, før han flyttede til Kø-benhavn. Han havde en oppustelig svømmevest på, og han sejlede kystnært. Efter at være væltet et par gange i februar måned, så tænkte han, at det var rart kun at være en årebredde fra land. Han havde altid træningstøj på. Det var svedabsorberende. Det kan dog ikke sammenlignes med efterskolen, for-di det er en helt anden verden.

Det er rigtigt, at skolen har våddragter. Han har aldrig hørt om at bruge våd-dragter i forbindelse med vintersejlads. Når man har en våddragt på, så hæmmer det ens udfoldelse. I en dragebåd er det en ubehagelig oplevelse, fordi man sidder og arbejder hårdt. Så det har aldrig været på tale. For vidnet er den pågældende februarsejlads meget uforståelig. Han ved faktisk godt, hvorfor den er sket. Der har været megen tale om, at hvis eleverne havde

været iført våddragter på den sejlads, så havde der været reddet meget, og det er rigtigt, det havde der været, men sejladsen skulle slet ikke være fore-gået. Han ville aldrig anbefale nogen at tage ud og sejle kaproning i en våd-dragt, men han ville heller aldrig anbefale nogen at tage ud på det tidspunkt.

Vidnet var den 9. februar til lærermøde. Herefter tog han hjem. Den 11. feb-ruar havde han fri. Da var han hjemme.

Forespurgt, om han ved, om der på noget tidspunkt har været tale om, at man skulle ud at sejle om vinteren, forklarede han, at han ved, at der ikke har været tale om det. Der har ikke været samtaler omkring det. Hvis han skal sige, at han har nogen form for skyldfølelse i forbindelse med ulykken, så må det være, at det ikke var ham, der var derude. Herudover havde det måske ikke fundet sted, hvis vidnet ikke havde stået og talt med Forurettede i januar måned, da han kom hjem fra indendørs regatta med dragebåde i Ro-stock. Det foregår ved, at man sidder i en svømmehal, og så lægger man dra-gebåde ud midt i svømmehallen. Så sidder der to hold i 20-mands kanoer og ror mod hinanden. Forurettede sagde, at det bare var det fedeste, og at de havde fået en 2. plads dernede. Han havde også været af sted året før om somme-ren. Han var blevet bidt af den kaproningsfeber, som vidnet også selv havde. Da de snakkede sammen i januar måned, så sagde han: "Det er sgu godt, det her. Der er noget i det. Der er noget pædagogisk godt værktøj" m.v. De talte så om, at det skulle de også gøre. De skulle så finde de tyve bedste, og såvel friluftslinien som idrætslinien skulle prøve at sejle dragebådsejlads. De blev enige om, at så snart foråret kom, så skulle de begynde at bruge idræts-og frilufstimer på det og finde gode elever, som gerne ville være med.

Forespurgt, om vidnet selv har prøvet, at dragebåden blev ustabil, når man ikke var i takt, afviste vidnet det. Han har tit prøvet, når de sejlede fra Vejlø og ind til Næstved, at båden lå og hakkede rundt, og at de ikke formåede at arbejde sammen. Så har han sagt til dem, om de ikke skulle prøve at arbejde sammen.

Forespurgt, om det har betydning at være i takt eller i ro, når man vender bå-den, forklarede vidnet, at det har en kæmpe betydning, specielt når det er i en lille smule bølget vand, og der er sidevind. Da har det alverdens til for-skel, at man sørger for få den ene side til at holde i vandet, altså sætte i, og at få den anden side til at ro undervejs.

Vidnet forklarede, at han elskede Forurettede, også for det han kunne, og det han var. Han var sindssyg god til rigtigt mange ting, specielt friluftsaktivite-ter. Han kunne f.eks. binde træer sammen på 5 minutter, mens de andre var 20 minutter om det. Samtidig hermed var han lidt hård. Han havde det rig-tigt svært med de folk, som ikke ville arbejde for fællesskabet, og de folk, som ikke ville hjælpe de andre på holdet, herunder f.eks. de folk, der ikke ville deltage i friluftsugen, og som påvirkede resten af gruppen, således at de f.eks. kom til at bære ekstra. Det kunne han virkelig, virkelig have det svært

ved. Hans måde at formidle på var ikke altid pædagogisk korrekt. Halvdelen af ungerne elskede det, og halvdelen af dem hadede det, og når året var om-me, så var det stadig sådan, det forholdt sig. Halvdelen havde lært at accep-tere ham, som han var. Hans forhold til sikkerhed var høj. Det siger vidnet ud fra det, som han har set ham gøre i forbindelse med træklatring, men også generelt med alting. Alting blev dobbeltsikret, f.eks. før eleverne blev sendt op i træer m.v. Alt blev planlagt i mindste detalje.

Når man sidder i dragebåden, ikke som roer, men som styrmand, så har man stor indflydelse. Man styrer den og hvis man skal have båden til at sejle stærkt, er det vigtigt, at alle ror ens. Det er vigtigt, at man får sit hold til at arbejde bedst muligt. Man kan endvidere påvirke båden ved at dreje, stille og stabilisere båden ved at stå sideværts i den. Nogle gange skal eleverne ud at sidde i siden for at arbejde bedst muligt, og så er der bare skæv vægt i bå-den, også fordi der er lidt forskel på størrelsen af eleverne, og det kan man udligne som rorstyrer ved at stille sig f.eks. to skridt til den ene side i stedet for den anden.

Vidnet har under sejlads fra Vejlø Skov og til Næstved, hvis der har været ro på folk, og de har siddet og roet godt, så har givet dem lidt ekstra krydderi og sagt, at de skulle prøve at hoppe frem og tilbage i båden og se, hvad der sker. Vejledningen er egentlig bare, at man rejser sig, skaber stabilitet i bå-den og går ned i den anden ende, samt at dette skal foregå roligt.

Det er vidnets opfattelse, at Forurettede tog ud på de to sejladser, fordi han mente, at nu var det på tide at komme i gang med forberedelserne til drage-bådsstævne. Vidnet husker ikke, om han var bekendt med, at der havde væ-ret en sejlads den 9. Han mener, at han har fået det at vide efterfølgende, hvor det gik op for ham, at der havde været en sejlads om onsdagen. Han har vel snakket med nogle af friluftseleverne en uges tid efter, hvor de talte om deres tur. Det var efter den 11.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet har deltaget i de informationsmøder, der bliver afholdt, før eleverne bliver indskrevet, forklarede vidnet, at han har været til stede ved et par stykker. Han har været med at til interviewe nogle af dem, når de kom hos dem. De har PowerPoint. Der er heri et par billeder af en dragebåd. Dragebådene er på skolen, så når der bliver vist rundt på skolen, så kan også se dem. På "nye elevers dag"tager man for så vidt angår friluftslinien de kommende elever med ned og ser friluftshytten, og så går man ind i friluftsstalden og kigger på, hvad der er derinde. Herefter går man forbi bådene, der også står nede ved friluftsstaldene, og kigger på det materiale, der er dernede, og hvad der skal foretages.

Vidnet er linielærer. Når han har liniedag, så tænder de bål, som de går ned og sidder og hygger omkring. De nuværende elever, der er til stede, fortæller lidt om, hvad der foregår, og så går de rundt og kigger på friluftsskoven, nogle træer m.v., hvorefter de går langs staldene og ser på, hvad der ligger

der.

Det er rigtigt, at der er nogle, der også har været ude at sejle i kano og i ka-jak. Det var i introdagene. I det pågældende år havde de planlagt, at der skulle være en udendørs aktivitet, da det var godt vejr, og de havde besluttet, at de ikke skulle være inde i hallen. De lånte nogle havkajakker, som de skulle benytte til leg. De skulle herunder ligge og vælte rundt i dem. Den på-gældende dag, var der imidlertid kun 20 grader og ikke som forventet 30 grader, så lysten til at ligge og vælte rundt var knapt så stor.

Vidnet elsker pålandsvind. Når han skal udfordre eleverne, så vælger han ik-ke et sted, hvor han ved, at hvis de falder i, så ryger de på land, hvis det blæ-ser. Det skal være lavvandet, således at de, hvis de falder ud, så kan hoppe op i kajakken igen. Opfang betyder, at hvis vinden tager en, så havner man på land.

Når de sejler fra Vejlø Skov og til Næstved, så er der ca. 6 km. Det tager mellem 1 - 2 timer. Inden de tager ud, så siger han til dem, at "der ligger pa-gajen, den skal I have fat i. I skal have fat i toppen", m.v. og når de er kom-met op i båden, da stiller han sig op midt i båden, så de kan mærke balancen i båden. Herefter vejleder han dem undervejs. Han har endvidere sagt, at de skulle have svømmeveste på. Hvis han ser nogen, der ikke har svømmevest på, så giver han dem besked på at tage en på, men de plejer altid at have ta-get svømmeveste på. Hvis der så er nogle, der ikke rigtigt passer størrelses-mæssigt, hvis der er nogle, der strammer eller sidder for løst, så bytter han rundt på dem.

Kystnært definerer han således, at alle kan komme i land, hvis der sker en u-lykke. Han var fuldstændig klar over, hvor meget vand der var, hvor han sej-lede. Han kunne næsten lave et dybdekort over det.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at vægtangivelsen i svømmevestene ikke betød så meget, fordi de havde den samme opdrift alle sammen, og om det også står i indlægsedlen på svømmevestene, forklarede vidnet, at der alene står en vægtangivelse på dem. Det er meget misvisende. Hvis man går ned i en kajakbutik, så bliver man vejledt i, at man ikke skal kigge efter vægtangi-velsen, man skal tage den, der passer, fordi opdriften på dem er den samme.

Det er rigtigt, at vidnet var på skolen den 9. februar, og at han efter at have deltaget i et lærermøde, forlod skolen. Tiltalte deltog også i mødet. Der var en lidt opløftet stemning, fordi tiltalte og Person 3 havde monteret en skiboks på taget af deres bil, fordi de skulle ned og prøve et måske kommende skiområ-de. Forurettede sagde ikke på dette møde, at han skulle ud at sejle.

Forespurgt, hvad han mener med et "pejlelignende fartøj", forklarede vidnet, at det omfatter alt, hvor der skal bruges af padler, årer eller pagajer. Vidnet opfatter en dragebåd som en kano i modsætning til en kajak, hvor der er en

pagaj.

Vidne 13 forklarede, at han er næstformand i Dansk Drage-båds Forbund. Han har haft med dragebåde at gøre siden 1994. Han har væ-ret med i rosport siden 1956, og på et tidspunkt i 1993 blev det tilbudt, at Roklubben i Næstved kunne arrangere et stævne med kinesiske dragebåde. Der var virksomheder, der kom og deltog som en endagsbegivenhed. Han har i forbindelse med, at de skulle have folk ud at ro, selv været ude at prøve det og har også fået instruktion i, hvordan man gebærder sig i en sådan båd.

Tiltalte Efterskole begyndte at låne både omkring 2003/2004. Det var meget hurtigt efter, at Forurettede var blevet lærer på efterskolen. Forurettede havde prø-vet at ro med ved en af de dragebådsregattaer, der var i Næstved, og var ble-vet begejstret over den måde, man skulle samarbejde på for at sådan en båd til at ro. Vidnet har mødt Forurettede tidligere, fordi de allerede i slutningen af 1990'erne lavede arrangementer med det konsulentfirma, der hedder Virksomhed. De brugte da dragebåde som en del af deres teambuilding, og da var Forurettede med som instruktør. Vidnet har overværet, at Forurettede har instrueret, og han har også prøvet det på nært hold, fordi Tiltalte Efterskole i 2010 havde et hold med til en dragebådsregatta i Rostock, hvor de blev nr. 2. Da så vidnet, hvordan han instruerede børnene, og hvordan de forud for, at de skulle ud at ro, var ude og gennemgå alle sikkerhedsforanstaltninger og kommandoer, og hvordan man opførte sig, hvis der kom vand ind over kan-ten osv. Den instruktion, som vidnet har set i Rostock, og også når Forurettede lånte både i Næstved Roklub, mener vidnet helt klart foregik på en særdeles forsvarlig måde. I Rostock sejlede de i en let havn. Det var ikke en havn med høje kanter, men lidt ligesom der, hvor Scandlines-færgen lægger til. Ovre på den anden side er der et stykke, hvor der er lave kanter og sådan et rekreativt område. Der ligger der en ro-og kajakklub, og regattaen foregik lige uden for denne.

Når folk deltager i en regatta, så afhænger det meget af, hvor det foregår. De regattaer, som vidnet har været med til, det er regattaer, der er foregået i me-get snævre farvande, f.eks. kanalen i Næstved, den er 20 meter bred, og så foregår det i august måned, så da er instruksen, at alle deltagerne, før de går på vandet, til holdlederen skal afgive en skriftlig erklæring om, at de kan svømme minimum 200 meter. Hvis de er dårlige svømmere eller ikke svøm-mere, så anbefaler de, at de ifører sig en kajakvest eller en redningsvest, sidstnævnte hvis man er ikke svømmer. Børnene skulle også have rednings-veste på, fordi det foregik omkring 50 - 60 meter f ra land. Af sikkerheds-mæssige grunde, så sagde man, at der var pligt til at have kajakvest på.

De både, som Næstved Roklub havde, var en større type. Dem, som Tiltalte Efterskole købte, var både, der var beregnet til 10 - 12 roere samt styrmand og trommeslager. Bådene i Næstved Roklub var beregnet til 20 roere. Det var modeller, som man bruger til kaproning, og de var lidt mindre stabile end de både, som skolen købte i 2009. Det har ikke været drøftet, hvilken ty-

pe det skulle være, fordi dragebådsforbundet rådede over fire både af den ty-pe, hvor skolen købte to af dem. Det var nogle svenskbyggede både, der var specielt udviklet til firmaevents, og hvor folk stillede op for, at de skulle ha-ve en sjov dag. De både var bygget mere stabile, fordi man havde lagt mere vægt i bunden, sådan at de lå en lille smule lavere i vandet, og de sæder, som man sidder på, de gik helt ned til bunden, så det var ligesom, der var luftkasser, og dermed var der også mere opdriftsmidler, end der var i en nor-mal konkurrencebåd. Vidnet anså de både for at være sikrere end de både, som de ellers lånte i roklubben.

Vidnet har set, at bådene er blevet brugt, efter at de blev solgt til efterskolen, idet efterskolen har haft lånt dem ud til en regatta i Nykøbing Falster, hvor der blev roet nede ved Bryggen.

Forespurgt, om bådene nemt vælter, forklarede vidnet, at det gør de ikke. De er mere stabile, end kaproningsbåde normalt er. Men det er vigtigt, at dem, der sidder i båden, også har den disciplin, der skal til for at holde balancen. Hvis det er sådan, at når man sidder i båden, så er det vigtigste, at man ryk-ker helt ud til kanten med hoften, og man skal gøre det i begge sider. Hvis det er sådan, at der er nogle, der rykker ind mod midten, så er der ikke ret meget balance.

Forespurgt om bådene, der er købt i Sverige, er godkendt, forklarede vidnet, at det er de i og med, at de overholder de standardmål, som Det Internationa-le Dragebådsforbund har vedtaget for den type både. Det er både, der er god-kendt til at ro med i Sverige til den slags arrangementer.

Forespurgt, om Søfartsstyrelsen har spurgt vidnet, om der foreligger nogle særlige godkendelser af disse her både, forklarede vidnet, at det har de, og de fandt ud af, hvilken virksomhed, der havde bygget bådene, men han me-ner ikke, at der i den forbindelse kom noget ud af den forespørgsel, der blev rejst.

Vidnet forklarede, at hvis han skal karakterisere båden, så er det en forvok-set kano. En af grunden til, at han kom til at tale med Forurettede om de både, var, at han med den erfaring, han havde, følte det mere sikkert at have tolv elever siddende i en båd end at have dem til at flakke rundt i tolv havkajak-ker. Risikoen for, at de blev spredt, den var betydeligt mindre, og det var i hvert fald de årsager, han gav vidnet for gerne at ville have de både. Han føl-te, at det ville kunne fremme det samarbejde og den holdånd, der ligesom skulle være i en klasse. Det er noget, de har drøftet. Ellers havde han heller ikke fået lov til at købe dem.

Forespurgt af anklageren, om det er rigtigt, at han har haft lejlighed til på dragebådsforbundets vegne at gennemgå Den Maritime Havarikommissions udkast til rapport, bekræftede vidnet dette.

Foreholdt bilag B-15-1, side 2, sidste afsnit, vidnets udtalelse af 31. august 2011 til Den Maritime Havarikommission, hvor vidnet har skrevet, "Med hensyn til selve kæntringen vil jeg bemærke (ud over det vi talte om ved vo-res møde) at Forurettede gjorde det rigtige idet han søgte at vende båden over bagbord (d.v.s. en vending hvor han kom tilbage tættere på land). Det for-hold at eleverne instinktivt begyndte at flytte vægten i båden for at "stabilisere", er naturlig, men fører næsten altid til kæntring", forklarede vid-net, at der med "vende over bagbord"menes "vende den venstre om". Han forklarede med henvisning til sin udtalelse, at hvis det er sådan, at der opstår ustabilitet i båden, og hvis det så er sådan, at der er nogle, der prøver på at kompensere med deres krop for den ustabilitet, så medfører det ustabilitet i den anden side, og så begynder båden at vippe. Vidnet set så mange gange, at det så ender med en kæntring. Hvis der opstår ustabilitet i båden, så er måden at tilbagebringe den stabilitet, der er, at lægge padlerne fladt ud på vandet.

Når de har forinstruktion til f.eks. en firmaregatta, så siger styrmanden altid, når båden skal vendes, at de skal lægge padlerne fladt ud på vandet for at stabilisere, og så bruger han styreåren til at dreje båden med, for så er der ik-ke nogen, der bliver nervøse og begynder at flytte rund.

Forespurgt, hvor let dragebåden typisk har ved at kæntre, forklarede vidnet, at hvis det er sådan, at alle i styrbord eller bagbord side samtidig rykker sig ind mod midten, så vælter den næsten uvægerligt.

Forespurgt om det ikke er noget ukendt fænomen, at en dragebåd kæntrer, forklarede vidnet, at han har lavet dragebådsregattaer i Næstved i hvert fald i 14 gange, og over de 14 år, så har de nok sammenlagt haft fire kæntringer. Det er folk, der maksimalt har prøvet at padle en dragebåd en halv time eller lignende, før de går på vandet. De får alle lov til at komme en aften op til så-dan en event og prøve en halv time til tre kvarter, hvorefter de ud på vandet. Det er ikke ret mange gange, det sker, at de kæntrer.

Der er ikke vind og sø, når de afholder regattaer. De sejler da i en smal ka-nal, og sø er der ikke noget af. Vind kan der godt være, men kanalen ligger øst-vest, så det er uden betydning. Herudover foregår arrangementerne i au-gust måned.

Der er ikke nogen deciderede kurser for styrmandsprøver i dragebåde, men de steder, hvor der er arrangører af firmaregattaer, da er der folk, der også har mange års erfaring med at styre og instruere i dragebåde, og de oplærer hen ad vejen nye styrmænd til at tage over, når de holder op.

Forespurgt, hvordan han med sin erfaring med dragebådssejlads vil betegne det at tage ud med en flok elever, hvoraf hovedparten i hvert fald har sejlet en tur ud fra Vejlø Skov og ind til Næstved engang i august måned, for der-efter at foretage en vending midt på havet, forklarede vidnet, at det fuldstæn-

dig afhænger af vind-og vejrforhold. Selvfølgelig kan man vende båden, mens roerne padler, men det kræver, at de kropsmæssigt er med til at holde balancen, og det vil sige, at de holder deres pladser ude ved kanterne, ellers kan det ikke lade sig gøre.

Foreholdt af forsvareren, at de ikke har et kursusforløb, men at de har nogle instruktører, der uddanner nye styrmænd, bekræftede vidnet at dette er rig-tigt.

Forespurgt, om Forurettede var så erfaren, at han kunne uddanne nye styrmænd, forklarede vidnet, at det var han absolut. Helt klart.

Vidne 14 forklarede, at han den 11. februar 2011 stod i Fjord, som er det inderste af bugten i Fjord lige neden for Gods. Han boede på det pågældende sted dengang. Da han kom til stedet, stod der nogle folk, som var stimlet sammen i anledning af ulykken. De talte om vejret, herunder om, at det havde været uforsvarligt at sejle ud i den pågældende båd. Man talte lidt om, at er var lovet op mod vindstød 10 i løbet af dagen hen mod aftenen. Vidnet tænkte, at vindstød 10 ikke sagde ham noget, så han prøvede at gøre sig sine egne observationer. Hans første indtryk var, at med det farvand, der var, da ville han da sagtens turde sejle ud, hvis det var ham. Han har ikke forstand på sejlbåde, men han har da sej-let i en jolle engang imellem. Bølgerne var ikke særligt høje. Han kiggede på vinden. Der stod store træer ind mod Gods, og de bevægede sig ikke særligt meget oppe i trætoppene. Han kiggede så over mod et krat, som stod nordpå, og der var der lidt mere bevægelse i grenene. Han stod med åbent-stående jakke. Han har en lav kuldetærskel. De andre syntes vist nok, at det var koldt, men han blev da ikke blæst væk. Han syntes ikke, at vinden var det hele store problem den dag.

Han fik et telefonopkald fra sine kone, mens han var på vej hjem i toget. Han var da tæt på Høje Taastrup Station. Da hun ringede, stod hun dernede, og da var det sket. Man var da ved at redde børnene ude fra vandet. Da han nåede derned, vil han tro, at det var ca. 2 timer efter at ulykken var sket. Vinden kom da fra øst.

Foreholdt af forsvareren, at eleverne har forklaret, at da de sejlede ud, da havde de vinden på deres venstre side af sejlretningen, samt at de skulle sej-le ud til en bøje, der lå næsten nord-syd, forklarede vidnet, at hvis de har for-klaret, at de fik vinden ind fra venstre side, så mener de vest, men han mener bestemt, at han husker det som øst. Vidnet kan ikke huske, hvornår han fore-tog de omhandlede observationer, men der var stimlet folk sammen, og red-ningsfolkene var i gang, men de befandt sig inde på havnen, så der var ikke nogen, der hvor han stod.

Foreholdt, at der har været en masse billeder i dagspressen af helikoptere og fjorden med krappe søer på, forklarede vidnet, at det ikke lignede krappe sø-

er. Der var helikoptere, vist nok tre. Vidnet stod 50 - 74 meter fra vandkan-ten.

Foreholdt, at vidnet har sendt en mail til skolen, hvor han forklarer, at han bor på stedet og ser det på nært hold, bekræftede vidnet dette.

Foreholdt bilag M-2, underbilag til afhøringsrapport, hvor vidnet skriver føl-gende: "Jeg bor ved ulykkesstedet og ser det hele på nært hold. Der var folk her fra godset der slog alarm, da de mødte 2 forkomne elever. Ja, det er koldt, for vinden kommer fra øst. Men vandet er, som jeg oplevede det, fint og roligt. Jeg kan altså ikke mærke en vind på 10 m/s, som pressen skriver. Der er absolut ingen grund til ikke at sejle", bekræftede vidnet at have skre-vet sådan.

Forespurgt af anklageren, hvad vidnets kone sagde til ham, da hun ringede, forklarede han, at hun fortalte, at der var en båd, der var kæntret. På det tids-punkt mente man, at der var sytten personer ombord. Hun fortalte, at en landbrugsmedhjælper fra godset var stødt på to elever, som havde fortalt om ulykken, og at han havde ringet til alarmcentralen. Så havde han ringet til godsforvalteren, som så havde kaldt to andre landbrugsmedhjælpere ud til stedet, så de var fire på stedet, og landbrugsmedhjælperen havde så sammen med de folk gået og samlet eleverne op af vandet.

Da vidnet stod af toget på By 1 Station, hvor han havde sin bil holdende, kørte han direkte til det pågældende sted, hvor han også bor.

Vidnet fik forevist et kort over stedet. Det fremgik heraf, at han befandt sig i den allerinderste del af fjorden.

Da han ankom til stedet, skete der ikke så meget der. De fleste mennesker var nede på havnen, hvor det hele foregik. Han mener ikke, at der var red-ningsfolk på stedet. Der var heller ikke politi eller noget. Der var kun almin-delige mennesker. Herudover var der godsforvalteren og de tre landbrugs-medhjælpere. Der var ingen del af redningsindsatsen, der foregik der, hvor han var. Der var stadig helikoptere i luften, og de fortsatte til ud på natten. Vandet er normalt meget stille inde i fjorden på det sted, hvor vidnet bor. Der komme ikke så meget vind. Der er nogle strømninger, men det er nor-malt meget stille. Selv om vinden eventuelt er kraftig på et tidspunkt, så bli-ver bølgerne ikke så høje. Han har ikke forstand på sejlbåde, men han kan forestille sig, at det nok ikke var bølgerne, der var det store problem, men nok mere vinden.

Forespurgt, om den del af fjorden, som vidnet havde udsigt over på det tids-punkt, normalt er en meget stille del af fjorden, bekræftede vidnet dette. Der er ofte blikstille.

Han fik udpeget, at kæntringen var sket omme på den anden side af pynten i

nordlig retning. Senere har han kunne se afkrydsninger i pressen, men han tror nok, at han på det tidspunkt forestillede sig, at det var 300-400 meter nærmere, end det rent faktisk var.

Forespurgt, om det er rigtigt, at det, han har fået udpeget som kæntrings-punktet efterfølgende, ligger uden for den meget rolige del af fjorden, som han har udsigt til, forklarede han, at det ligger uden for den del, han har ud-sigt over, men det ligger stadigvæk inden for fjordens aflukkede område. Han kan ikke forestille sig, at det meget. Der er nok mere strøm derovre, men det kan ikke være bølgemæssigt meget anderledes.

Det var hans oplevelse, at vinden kom fra øst. Han stod netop og tænkte, hvad vindretningen var, og han mener bestemt, at han fik den ind fra øst.

På ny foreholdt underbilaget til bilag M-2, hvor han i mailen skriver: "Jeg kan altså ikke mærke en vind på 10 m/s som pressen skriver", hvordan han kan mærke en vind på 10 m/s, forklarede han, at han var inde på internettet for at kigge. Han mener, at det nu nok hedder vindstyrke 10. Det er noget andet end 10 m/s. Han erkender, at han nok ikke var særlig præcis i sin vi-den dengang om, hvad vindstyrke 10 rent faktisk er.

Forespurgt om, hvad han på det pågældende tidspunkt talte om, når han talte om henholdsvis vindstyrke 10 og 10 m/s, forklarede vidnet, at det kunne han ikke huske.

Forespurgt, hvordan man kan mærke en vind på 10 m/s, forklarede vidnet, at det kan man observere. Hvis man taler om vindstyrke 10, så handler det om, hvor meget træer bevæger sig m.v., og de observationer gjorde han på ste-det. Han erkender, at han på det tidspunkt var usikker på, hvad 10 m/s var.

Foreholdt, at når man taler om vindstyrke 10, så er man nærmest oppe i stormstyrke, mens 10 m/s ikke er stormstyrke, forklarede vidnet, at han er u-sikker på, hvad han mente, da han skrev mailen, men hans observationer omkring træerne, hvordan grenene bevægede sig m.v., det må være det, man skal forholde sig til.

Forespurgt af forsvareren, om vidnets jakke blafrede, da han stod med den åben nede ved fjorden, afviste han dette. Med den kuldetærskel han har, går han ofte med åbentstående jakke og kun med skjorte indenunder, men hvis vinden blæser, så begynder det at blive koldt, og så plejer han at lukke jak-ken.

Vidnet mener, at det kommer meget an på, hvor vinden kommer fra, hvor meget læ, der normalt er inde i den del af fjorden. Da han mener, at vinden kom fra øst, og så var den helt åben ude fra Øresund. Hvis den kommer fra vest, så er der godset, der kan skærme derfra. Ellers er der marker bag god-set og meget åbent land, men godset vil selvfølgelig skærme.

Vidne 15 forklarede, at han er havnefoged på Fjord. Han har ikke navigatorisk uddannelse, kun duelighedsbevis.

Forespurgt af forsvareren forklarede han, at der ikke bliver optaget vejrob-servationer af nogen art på havnekontoret.

Han formoder, at han har været på arbejde den 9. februar 2011, men det er ikke noget, han kan sige med bestemthed. Han så ikke nogen dragebåd den pågældende dag. Han har aldrig set dragebåde hverken før eller efter den 11. februar 2011.

Han så ikke, at de kom med dragebåden den 11. februar 2011, idet han sad inde på havnekontoret. Da han var færdig med det møde, han deltog i, så kiggede han ud ad vinduet, og da kunne han se, at de var på vej over på fjorden, det vil sige fra Sejlklub og op mod nord.

Forevist søkort, hvor der er en rende over til fjorden, forklarede vidnet, at det er en naturlig rende, og at den er fra 1,60 - 2,50 meter i dybden. Renden er afmærket af sidebøjer. Det starter inde i havnen med en grøn sideafmærk-ning til at holde op styrbords side, når man sejler ud i fjorden, så kommer der henholdsvis en rød og grøn kost som porte, man skal sejle igennem, og så ender den med en midtfarvandsafmærkning ude for enden af renden. Midtfarvandsafmærkningen er rødstribet på tværs. Den kan man sejle på begge sider af. Hvis man kommer på den anden side af de grønne og de røde bøjer, så er der nogle steder, hvor der ikke er mere vand end end ½ meter, mens der andre steder faktisk er samme vanddybde, som der er i sejlrenden.

Forespurgt, om vidnet opfatter Fjord som todelt, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at der ude på fjorden er et hul.

Vidnet forklarede, at det sted, hvor ulykken skete, det var på vej i renden over til selve fjorden.

Forespurgt, om vidnet ved, ud for hvilken kyst de kæntrede, forklarede vid-net, at det er på baggrund af alt det, han har hørt om, hvor de er svømmet i land. De kom i land ovre ved den gamle båd, der ligger inde i sivkanten. Det er ca. ud for den gamle båd, at den sidste port med sideafmærkning står, der hvor der på søkortet både er en rød og en grøn kost.

Vidnet kom til havnekontoret den pågældende dag kl. 08.00 om morgenen. Der var ikke noget særligt at bemærke ved vejret. Det var i hvert fald ikke stormvejr. Han vil heller ikke sige, at det blæste. Han forlod først havnekon-toret, da han blev ringet op af vagthavende politibetjent. Han fik her besked på, at han skulle sørge for at få nogle både på vandet, fordi der var sket en u-lykke. Han kan ikke huske, hvordan vejret var på det tidspunkt.

Forespurgt, om han kunne huske, hvor vinden kom fra den pågældende dag, forklarede han, at den kom fra vest/nordvest. Det blæste betydeligt mere om eftermiddagen.

Han havde ikke på noget tidspunkt set, at dragebåden var sejlet ud fra sejlklubben, og han var heller ikke vidende om, hvem det var, da han så en båd på vandet. Han kunne godt se, at det ikke var en motorbåd, da han kun-ne se, at der sad nogle og padlede i siden. De var da ca. 400-500 meter ude. Han mener, at han tænkte, at det var en kold fornøjelse. Når han tænkte såle-des, så var det på grund af årstiden. Han var selv kommet på cykel på arbej-de den pågældende dag, så han vidste, at det var koldt. Han tænkte ikke på noget med sikkerhed, for da han kiggede ud ad vinduet, var der ikke bølger på vandet, fordi vinden stod vest/nordvest.

Et par dage før den 11. var Forurettede inde på havnekontoret for at købe et kort til slæbestedet, der hvor man bakker hen med bilen, og hvor der er en rampe, hvorfra man kan sætte båden i vandet. For at komme derind, skal man igennem et bomanlæg.

Vidnet fik forevist søkort over fjorden. Han forklarede bl.a. at kostene lå li-ge ud for den strandede jolle ved 2-meter kurven.

Forespurgt af anklageren, at hvis man antager, at kæntringen var sket der, så var det faktisk sådan, at de lige præcis nåede ud i det område, hvor der nor-malt opstår bølger, når vinden står ind på den måde, som den gjorde den på-gældende dag, forklarede vidnet, at det er klart, at der ville være mere sø ude i det område end inde bag ved skoven, hvor der var læ, når vinden stod i den retning.

Sideafmærkningerne er røde og grønne koste, porte, som man skal holde sig indenfor, når man sejler ind og ud. Der er også nogle stenafmærkninger. Sejlrenden er ned igennem de sideafmærkninger, man kan se på kortet.

Da vidnet blev ringet op af vagthavende, da fik han at vide, at han bare skul-le se at få nogle både i vandet, fordi der var sket en ulykke på vandet. Så vidt han husker, så fik han ikke noget at vide om, hvor, hvor mange eller hvor-dan og hvorledes. Det var således både en eftersøgnings- og en redningsakti-on, de bad ham sætte i gang. Han mener, at han spurgte ind til vagthavende om, hvor det var sket henne, for det var vigtigt, at de fik sendt bådene af sted i den rigtige retning. Han fik da at vide, at han bare skulle få en båd på van-det.

Forespurgt, om der var noget forvirring på det pågældende tidspunkt, forkla-rede vidnet, at han senere fik at vide, at anmeldelsen var kommet fra Bilhu-set, og fra havnekontoret kunne han kigge over i retning mod Bilhuset, og der var der ikke noget at se.

Vidnet forbandt ikke meldingen om den forulykkede båd med den observati-on, han havde gjort af den båd, der tidligere var sejlet ud.

Vidnet ringede herefter til deres formand for trygjollen i sejlklubben og bad ham om at få jollen på vandet. Dernæst løb han over til den vestlige del af havnen, hvor han vidste, at der lå nogle småbåde med fiskere, for at prøve at få dem ud, men de var allerede på vej ud med to både. De havde åbenbart få-et en melding et andet sted fra. Trygjollen er deres lokale båd i sejlklubben til at skabe tryghed. Det er ikke en decideret redningsbåd.

Vidnet forklarede, at der er steder på fjorden, hvor der ikke er ret meget vand. Der er mange grunde, men ikke når man kommer over på selve inder-fjorden, så er der dybt vand over det hele. Det er kun i den allerinderste del af fjorden inde ved havnen, at der er meget grundt vand på siderne af sejlrenden.

Det er delen inde ved selve havnen og i selve hovedindløbet til Havn, da er der meget grundt vand på siden af sejlrenden. Når der er meget grundt, så taler man om lige fra en meter og op til en halv meter vand. Der er steder, hvor man kan stadig sejle ind med stævnen og sætte stævnen op på grunden, og så kan man hoppe i vandet, og så er der kun en halv meter vand. Det kan gå lige fra en ½ meter og ned til 3,5 meter.

Han mener, at dybdeforholdene på det formodede kæntringssted ligger mel-lem 2 meter og 2 ½ meter. Hvis man f.eks. tager ind mod Område, så vil han tro, at man skal svømme 200 meter, før man kan begynde at nå bunden. Når man taler om at nå bunden, så taler man om 1,70 - 1,80 meter.

Det er rigtigt, at 2-meterkurven stort set løber langs med portene. Det vil si-ge, at 2-meterkurven mod Område, nærmest går nord/syd, og så slår den vest over op langs med skoven.

Vidne 16 forklarede, at han er tidligere forstander på Tiltalte Efterskole. Han blev ansat som forstander på Tiltalte Efterskole, da den startede. Han var der i ca. halvandet år. Det er nu 11 år siden, han fra-trådte. Han ansatte Forurettede som lærer. Han skulle være lærer i boglige fag, og han skulle være lærer i praktiske fag. Vidnet er ret sikker på, at han har været på tale i forhold til friluftsliv, da han stod for forskellige ar-rangementer, som havde med det at gøre. Det var, så vidt vidnet husker, sammen med andre, men han var et oplagt eksempel på en person til at skul-le stå for det. Da han blev ansat, havde de ikke kanoer, kajakker eller drage-både på skolen, men der var andre typer af friluftsture. Vidnet mener, at det var en af lærerne, der blev konstitueret som forstander, da vidnet stoppede, men det er han ikke sikker på. Det kan godt have været Person 10.

Forespurgt af anklageren, om han var med til selve processen omkring etab-leringen af efterskolen, og hvad der skulle være formålet med efterskolen

m.v., forklarede vidnet, at det var han i høj grad. Det skulle være en efter-skole som mange andre, men en efterskole med en klar profil på idræt i id-rætsmæssige fag, herunder også friluftsliv. Beliggenheden o.s.v. gjorde, at man kunne udnytte den omkringliggende natur. Det skulle også være en boglig efterskole, idet det skulle vægte højt, at man også fik lavet sine ting og gik til eksamener m.v. Herudover var der det med bygningerne, at der og-så kunne være heste, folde o.s.v., så primært pigerne kunne få deres heste med på efterskolen. Der var således mange muligheder, fordi skolen var ny-startet, men det var det, der var profilen fra starten af.

Foreholdt, at nogle af eleverne i retten har forklaret, at efterskolen i 2011 ef-ter deres opfattelse var en efterskole, hvor man også blev udfordret engang imellem på det personlige plan, om der også på det tidspunkt, hvor skolen startede, lå noget i efterskolens tanker om, at man skulle prøve at skubbe eleverne videre osv., forklarede vidnet, at han tror, at der i alle efterskoles forløb er en personlig udvikling. Personlig udvikling er både bogligt, men også mentalt, at skubbe grænser. Det er fællesskab, og det er at være i en an-den situation, end man er vant til hjemme. Når man kommer hjem efter ty-pisk et år, så er man et nyt menneske.

Da de ansatte de første lærere på skolen, så lagde de først og fremmest vægt på, at det var et team. Der var, så vidt han husker, 200 ansøgere til 15 stillin-ger. Man lavede i den forbindelse en fælles jobsamtale, hvor de blev udsat for forskellige opgaver og forskellige samarbejdsprojekter, og ud fra dette besluttede de, hvem de ville have til samtale. Han mener, at de havde 20 -30 stykker til samtale. Herefter blev de ca. 15 lærere udtaget.

Forespurgt, hvilke værdier og kvalifikationer de lagde vægt på i den relati-on, forklarede vidnet, at de lagde vægt på menneskelige værdier, faglige kvalifikationer i forhold til simpel læreruddannelse, men også specialer in-den for det, folk var dygtige til. Vidnet bemærkede som tidligere soldat, at Forurettede havde gået på Søværnets Officersskole, dog at han ikke havde gennemført det, hvilket dog ikke betød så meget, idet selve det at bli-ve udtaget på Søværnets Officersskole betød, at man havde nogle kompeten-cer og et vist potentiale. Det var en af parametrene til, at vidnet syntes, at det var interessant med Forurettede. Vidnet tænkte her på, at f.eks. ved at tage en lederuddannelse i forsvaret, så skal man have et overblik, mod, kun-ne omgås med andre, og det var der, Forurettede skilte sig ud, ligesom de andre lærere skilte sig ud på andre områder. Vidnet tænkte også, at hvis de senere skulle have noget med vand at gøre, så havde de en, der vidste, hvad det handlede om. Vidnet mener, at Forurettede havde en kontakt til et firma i Næst-ved, der sejlede med dragebåde en gang om året. Dem kunne de låne, men det var ikke noget, de sagde, at det skulle de på et tidspunkt. Det var bare en af mange ideer til at lave fællesskabsaktiviteter. Mens vidnet var på skolen, var der ikke skemalagte sejlsportsaktiviteter på skolen. Der var alene friluftsliv. Det stod Forurettede for. Vidnet kan ikke huske, hvem der ellers gjorde det. Udover, at Forurettede havde været på Søværnets Officersskole, så

kendte vidnet overhovedet ikke noget til Forurettedes sejlkundskaber.

Vidnet vil beskrive Forurettede som en meget engageret, positiv og progressiv person, som havde et højt energiniveau. Han var måske også en person, som vidnet skulle holde øje med, for at tingene ikke gik ud af kontrol. Hvis man laver ting, som er grænseoverskridende eller primært ting i naturen med un-ge mennesker, så skal man være rigtig, rigtig dygtig til at se faresignaler hos den enkelte. Man skal være meget opmærksom på, hvor folk er mentalt og fysik, fordi når man laver strabadserende aktiviteter, så kan det ikke nytte noget, at man bare for at det skal være hårdt, sætter f.eks. barren for højt. Barren skal måske sættes tyve forskellige steder, fordi der er tyve deltagere. Selv om Forurettede var superdygtig og rigtig god, så oplevede vidnet, at der, hvor han skulle kontrollere ham, det var, at barren ikke bare blev sat for høj for at sætte barren højt uden at tænke på, at der altså var tyve individuelle unge mennesker, der skulle udfordres på hver deres måde. I januar måned var der planlagt en tur, en overlevelsestur har det sikkert været, som vidnet blev nødt til at gå ind og ændre til en udfordringstur, fordi han godt kunne læse mellem linierne, at hvis det, som Forurettede havde planlagt, skulle blive sådan, og uden at vidnet kan huske, om det var minus tyve eller minus fem-ten grader udenfor, så ville det blive en alt for "spændende" tur. Det ønskede vidnet ikke skulle ske, så derfor gik han ind og sagde, at den tur overtog han styringen på, tog med på og var ansvarlig for, således at de netop kunne ram-me det niveau, der var vigtigt, og ikke et niveau, der var for højt, så alt for

det skulle tage overhånd, at det skulle blive hårdt for kun at blive hårdt, og ikke for at udvikle og skabe succeser. Det kan ikke nytte noget, at det kun er to ud af tredive, der har klaret turen.

Det er vidnets indtryk, at elevernes forhold til Forurettede var en blanding af fascination og elskelighed, men måske også en lille smule skræk, en lille smule angst og ellers for nogle elevers vedkommende nervøsitet for, hvad han kunne finde på, men generelt var han elskelig og en lærer, som alle holdt af, specielt efter at de havde lært ham at kende.

Det er endvidere vidnets indtryk, at Forurettede var vellidt blandt sine kolleger, men han har ikke noget specielt at bygge det på, men nu var det også kun kort tid, vidnet var på skolen.

Grunden til, at vidnet stoppede på skolen, var primært stress, private famili-ære problemer sammen med, at det var en stor opgave at starte en efterskole op, hvor kommunerne rask væk sendte deres problembørn videre i teksten, så der var mange børn, der krævede ekstra ressourcer fra skolens side.

De havde et teambuildingsforløb med lærerkollegiet i starten af første skole-

år, hvor de sejlede i kajak på Stevnskysten.

Forespurgt af forsvareren, hvad Forurettede sagde til, at vidnet var gået ind og havde blandet sig i den omhandlede overlevelsestur og herunder havde givet udtryk for, at det nok var for meget, forklarede vidnet, at så vidt han husker det, så tog han det meget ok. Han var ikke stødt på manchetterne. De havde et fint samarbejde, og det var en supergod tur.

Vidnet, politiassistent Vidne 17 forklarede, at han den 11. februar 2011 var på arbejde på det pågældende tidspunkt. Han var i Beredskabet i Næstved. De havde været i By 4 i anden anledning. De kørte en tur ned omkring havnen. På et tidspunkt steg vidnet og hans kollega ud af bilen for at strække benene og ryge en cigaret. Så fik de en anden opgave, hvorefter de kørte igen. Klokken var da ca. 10.15. Vidnet kendte Forurettede, men han talte ikke med ham den pågældende dag. Forurettede var heller ikke nede på havnen på det tidspunkt. Vidnet stod på kajen ud for Cafè Mocca ved lystbådehavnen. Vejret var stille og roligt. Det var køligt, men pænt vejr. Han noterede sig ikke, at der var bølger. Der er sjældent bølger helt inde i inderfjorden. Han bor selv i By 4 til daglig.

Vidnet havde fri kort efter, at det første alarmsignal var kommet. Han for-søgte så at få fat i Forurettede for at finde ud af, hvem der var involveret, men det kunne han som sagt ikke. Vidnet fik så fat i hans kone, og så kørte de til havnen. Klokken var ca. 13.30. Da han kom ned på havnen, så lagde han mærke til, at det var blevet mere blæsende, og det var også af den grund ble-vet køligere.

Det er vidnets oplevelse, at der normalt er meget roligt farvand på inderfjor-den. Han mener, at vejret var fint, men han husker det ikke rigtigt. Det var også relativt mildt, da der havde været temmelig meget sne og is få uger for-inden, hvor man kunne gå over fjorden. Det var klaret en del op, så der vand overalt. Det hæftede han sig ved.

Vidne 18 forklarede, at hun er uddannet lærer. Hun har idræt, dansk, historie og kristendom som liniefag. Det er også de fag, hun underviser i på Tiltalte Efterskole. Hun blev fastansat på efterskolen den 1. august 2005. Før det havde hun været tilknyttet skolen fra 2002, hvor hun havde været i praktik i 1 år og senere arbejdet som vikar i 2 år. Hun er stadig ansat på efterskolen.

Det, de tilbyder eleverne på efterskolen, er oplevelser, at de kommer væk hjemmefra, udvikler sig, og at de får et sammenhold på skolen. Man prøver at lave sammenhold ved at skabe nogle aktiviteter, som de er sammen om. De bor sammen i hverdagen og lærer hinanden at kende på godt og ondt. Nogle gange udvikler man sig også, når man kommer ud i situationer, som man ikke nødvendigvis ville have gjort derhjemme. Det kan dreje sig om rigtig mange situationer, f.eks. er der mange nye elever, der ikke er vant til

at komme i køkkenet og lave mad, og de ved ikke, hvordan en støvsuger fungerer, men det kan også være en udfordring at prøve træklatring. Det kan være, at flytte sine personlige grænser.

Hvis der er elever, der ikke er så interesseret i at få flyttet deres grænser, så kommer det an på, hvorfor de ikke er villige til det. Det kan f.eks. være, hvis man ikke er villig til at deltage generelt i de ting, som en efterskole bygger på, og så er det et problem, for det er det, de har meldt sig til, men selvfølge-lig kan de godt sige fra.

Forespurgt, hvad der gør, at man måske en gang imellem sanktionerer ele-vernes adfærd - der henvises herved til, at der er nogle af eleverne, der har forklaret, at der godt kunne være straffe for det ene eller det andet, bl.a. hvis man ikke gad deltage i dette eller hint af ren og skær dovenskab, og at andre beskriver en situation, hvor de tog en småkage for meget og blev sendt på en løbetur, m.v. - forklarede vidnet, at de fleste nok er klar over, at hvis man har et sted, hvor der er mellem 80 - 110 teenagere til daglig, så bliver man næsten nødt til at have nogle regler for at få det lille samfund, som en efter-skole, er, til at fungere bedst muligt. Vidnet håndterer tit en situation ved at ringe hjem til forældrene, hvis en elev f.eks. ikke er kommet til undervisnin-gen eller ikke har skrevet sin stil. Det kan man måske kaldes en straf, men det er sådan, hun gør det.

Foreholdt, at vidnet ved en situation i friluftsugen, hvor nogle elever ikke ønskede at gå igennem vand iført våddragter, og hvor de sagde, at det brød de sig simpelthen ikke om, skulle have sendt dem hjem til efterskolen, for-klarede vidnet, at det er forkert husket, for hun deltog slet ikke i friluftsugen.

Foreholdt, om de blandt kolleger har talt om, hvordan man reagerer overfor modvillige elever og også overfor elever, som siger, at "det kan godt være, jeg skal have flyttet grænser, men det her overskrider ganske enkelt mine grænser", forklarede vidnet, at de tit taler om, hvordan de reagerer overfor elever. De er kommet frem til det resultat, at de er forskellige mennesker og reagerer forskelligt på forskellige situationer. De har de overordnede ret-ningslinier, men der er også plads til at være forskellige.

Foreholdt, om de har overordnede retningslinier dels i situationer, hvor ele-verne siger, at "det her, det gider jeg bare ikke", men måske også i situatio-ner, hvor de siger "det her tør jeg ikke, og det tør jeg virkelig ikke, det vil være alt for grænseoverskridende for mig", forklarede vidnet, at hun synes, at der er meget forskel på, om man ikke gider, eller om man ikke tør. Hun kan ikke nu huske en situation, hvor der er nogen, der har sagt til hende, at "det her tør jeg simpelthen ikke", men hvis folk ikke gider, så har de forskel-lige måder at håndtere det på.

Forespurgt, hvilke retningslinier tiltalte har udstukket med hensyn til, hvor-dan man reagerer overfor elever, der enten ikke gider eller ganske enkelt ik-

ke tør, forklarede vidnet, at det kommer an på den enkelte elev. Enhver per-son kan have en dårlig dag, hvor man ikke gider særligt meget, og der synes vidnet, at der er rum på efterskolen til, at det ikke behøver at blive kørt op til en stor sag, men hvis man aldrig gider noget som helst, så er retningslinier-ne, at man f.eks. kontakter forældrene eller sender eleven hjem.

De har lærermøder en gang om ugen, hvor de drøfter, hvad der skal ske, her-under hvilke retningslinier de skal følge.

Forespurgt, om det er sådan, at der ikke foreligger et nedskrevet værdigrund-lag, hvor man redegør for, at sådan ønsker vi det her på efterskolen eller an-det, men at det er noget, som udvikler sig løbende på lærermøderne, forkla-rede vidnet, at de har et værdigrundlag, men de har ikke nedskrevet alt, så lærermøderne er en vigtig del af, hvordan de er som skole.

Vidnet opfatter tiltalte som en fantastisk leder. Han lyttet til, hvad de siger og kan også godt skære igennem, når de har sagt deres mening, og fortælle, hvad han mener. Med "skære igennem"mener hun, at han godt kan sige: "Jeg har hørt, hvad du siger, og jeg mener nødvendigvis ikke det samme". I den sidste ende er det så tiltalte, der bestemmer, men han lytter på, hvad de siger.

Forespurgt, om han har en individuel tilgang til dem, alt efter hvem de er med hensyn til deres lederskab, forklarede vidnet, at det ved hun ikke. Hun kan kun forholde sig til, hvordan han er overfor hende. Hun har kun hørt fra de andre kolleger, at de alle er meget glade for tiltalte.

Foreholdt, at andre af hendes kolleger har forklaret, at tiltalte er en delege-rende ledertype, forklarede vidnet, at det er han et eller andet sted nødt til at være, medmindre han har tænkt sig at undervise i samtlige timer på skolen. Det kan han jo ikke.

Forespurgt, om tiltalte i et betydeligt omfang delegerer ansvaret til dem, for-klarede vidnet, at de har nogle forskellige funktioner, de varetager. De er f.eks. familielærer for en gruppe elever, hvor de lærer de elever bedre at kende end tiltalte f.eks. De har også aftenvagter, hvor de er på skolen. Tiltal-te er der jo heller ikke 24 timer i døgnet, så på den måde er der masser af funktioner, som lærerne varetager, og hvor tiltalte ikke er der hele tiden.

Forespurgt, om vidnet som linielærer på idrætslinien selv planlægger de ak-tiviteter, som hun har på idrætslinien, eller om det også er noget, som tiltalte er inde over, forklarede vidnet, at det planlægger hun stort set selv. En ef-terskole er et lille sted, så der er ikke noget hemmeligt i det, man laver, så hvis tiltalte hører, at vidnet laver noget, som han ikke synes, hun bør lave, så vil han givetvis gribe ind. Hun har bare ikke prøvet det.

Forespurgt, om der oprindeligt var vandsportsaktiviteter på efterskolen, for-

klarede vidnet, at det ved hun ikke. De første 2 år var hun der som vikar i ny og næ og havde ikke rigtigt det store overblik over det. Når hun vikarierede, så havde hun et kreativt fag for dem, der ikke havde tysk. Hun indgik ikke på det tidspunkt som en almindelig del af lærerkollegiet. I den periode, hvor hun havde det kreative fag, var hun på skolen 2 timer en gang om ugen, men der var også en periode, hvor hun ikke var der særligt tit. Det var først i 2004, at hun kom regelmæssigt på skolen, hvor hun havde et barselsvikariat. I 2004 begyndte hun også at have idræt på skolen. Hun kan ikke huske, om der da var vandsportsaktiviteter på skolen, men det var i hvert fald ikke sam-men med hende. Hun har aldrig været særligt involveret i sejlsportsaktivite-ter, men hun ved, at hun en gang før har været ude at sejle i en dragebåd med elever, men det var ikke alene. Det kunne ikke falde hende ind. Det var sammen med Forurettede. Det var i Næstved. De startede fra Næstved Roklub inde ved kanalen, og så sejlede de ud ad kanalen. Det var i forbindelse med introdage, men hun kan ikke huske, hvilken årgang det var. Hun havde da intet kendskab til dragebådssejlads.

Forespurgt, om hun kunne huske, at der i den forbindelse blev givet nogen instruktion til eleverne omkring sikkerhedsudstyr, hvordan man gebærder sig i en båd, hvordan man padler eller ror med sådan en båd osv., forklarede vidnet, at hun ikke kan huske det.

Forespurgt, om hun ikke har nogen fornemmelse af, om de bare sejlede der-udad, eller om der var nogen tid forinden, hvor Forurettede ligesom gennemgik det omhandlede forløb, inden de skulle ud at sejle, bemærkede vidnet, at det kan hun ikke huske.

Vidnet kan heller ikke huske, om de havde svømmeveste på. Det er 5 år si-den. Hun vil dog mene, at det var tilfældet, men hun kan ikke huske det. Da det var introugen, så må det have været i august måned.

Forespurgt, om vidnet har nogen ide om, om der har været sejlsportsaktivite-ter al den tid, hun har været på skolen, eller om det er noget, der startede på et eller andet tidspunkt, forklarede hun, at det ved hun ikke noget om.

Udover Forurettede deltog Vidne 12 også i sejlsportsaktiviteterne. Vidnet har også været ude at sejle med sin kollega, Person 1, men stadigvæk, hvor Forurettede også var med. Det var under den føromtalte tur i Næstved. De var dengang af sted i to både. Person 1 havde da ansvaret for den ene båd, men Forurettede havde an-svaret for den anden båd.

Det er rigtigt, at vidnets linie er idrætslinien, men det er sammen med andre lærere. Vidnet har i forskellige år undervist i idræt sammen med forskellige

lærere, og hun har i samarbejde med den pågældende lærer lagt planen for idrætslinien. Det er et samarbejde mellem de lærere, som underviser på lini-en. Der har, så vidt vidnet husker, ikke været beskrevet noget i planen om-kring sejlads.

Forespurgt, om det har været almindeligt på et eller andet tidspunkt i forlø-bet at tage ud at sejle i enten dragebåd, kano eller kajak, forklarede vidnet, at hun ikke ved, hvorvidt Forurettede i givet fald har gjort det, men det har været, mens vidnet ikke har været til stede. I de dele af forløbet, hvor vidnet har deltaget, da har det ikke været almindeligt.

Foreholdt, om skolen, når eleverne bliver optaget, dels holder en mere gene-rel introduktion, hvor mulige elever kan komme sammen med deres foræld-re og få en introduktion til skolen, og når man så har ladet sig indskrive og har valgt linie, så kan man også komme til en lidt mere målrettet introdukti-on til den linie, man skal gå på, forklarede vidnet, at de har "nye elevers dag", hvor tiltalte præsenterer skolen og sådan den overordnede plan for året, og så har har de en lille time til tre kvarter, hvor de går ud på linierne og ses.

Forespurgt, om der i forbindelse med disse former for introduktion har været omtalt sejlsportsaktiviteter, forklarede vidnet, at hun ikke har omtalt det, når hun sås med idrætseleverne.

Forespurgt, om hun har været til stede under den mere generelle introdukti-on, og om der i den forbindelse er blevet omtalt sejlsportsaktiviteter, forkla-rede vidnet, at det kan hun ikke huske.

Vidnet har ikke til "nye elevers dag" vist rundt på skolen.

Det er rigtigt, at vidnet om fredagen i 2010/2011 havde idræt sammen med Forurettede.

Vidnet havde ikke kendskab til, at friluftslinien skulle ud at sejle den 9. feb-ruar, men på et eller andet tidspunkt har hun fundet ud af, at de skulle af sted, men hun kan ikke huske, hvordan hun fik det at vide, eller hvorfor hun fik det at vide. Da hun tog ud den 11. februar, da vidste hun godt, at friluft-slinien havde været ude den 9. Hun havde ikke hørt fra Forurettede eller nogen andre om formålet med sejlturen den 9., men hun ved, at Forurettede skulle til en dragebådsregatta, men hun kan ikke sige mere præcist om det, for hun ved det simpelthen ikke.

Forespurgt om procedurerne, når man tager på aktiviteter uden for skolens område med eleverne, forklarede vidnet, at man skal give besked om, at man tager af sted, og de har en turtelefon, som de skal have med. Man giver end-videre besked til kontoret om, at man tager af sted

Vidnet plejer at fortælle, at det er det og det, hun gør. Det kommer også an på situationen. Hvis de er mange, der skal af sted, så lægger de det på skrift. De er jo mange forskellige lærere, der tager forskellige steder hen. Man for-tæller, hvilke elever det drejer sig om, om det er idrætslinien, friluftslinien eller 8. klasse m.v. De elever, der ikke var på skolen den 11., stod opført i deres protokol på skolen, mens vidnet havde en protokol, hvor hun krydsede af, hvem der var med på turen, og hvem der ikke var med på turen. Protokol-len var med i bilen. Hun ved, at politiet efterfølgende har fået protokollen. Man giver ikke specifikt besked til kontoret om, hvilke elever der er med, men man fortæller, hvilken linie eller klasse det drejer sig om. Den besked bliver givet til tiltalte eller Vidne 1.

Turtelefonen er en mobiltelefon, som man kan tage med, når man er på tur med elever. Vidnet har dog flere gange taget sin egen mobiltelefon med i stedet for en turtelefon. Hun mener ikke, at hun har givet besked om, at hun har taget sin egen telefon med. Hun giver alene besked om, at hun skal af sted. Sådan har vidnet altid gjort, og det synes hun er meget naturligt. Tiltal-te vil også gerne vide, hvad de foretager sig.

Forespurgt, om der er retningslinier for, hvornår man giver besked om, hvad man gør, forklarede vidnet, at det er der. Hvis de f.eks. skal mødes om en større uge, f.eks. friluftsugen, så har de nedskrevet præcist, hvad det er, de skal den uge, og har snakket om det på lærermødet inden, så det er der be-stemt.

Foreholdt, at når man for så vidt angår friluftslinien kan se, at det er beskre-vet nogenlunde uge for uge, hvad der skal ske, om dette så også gælder for idrætslinien, forklarede vidnet, at det gør det. Hun plejer af lave aktiviteterne over nogle perioder. Det er almindeligt at fravige planen, også selv om det ligger helt uden for det beskrevne, f.eks. samarbejder linierne, så hvis vidnet bliver inviteret ned i skoven til at klatre i træer eller bliver inviteret på heste-linien til at få lov til at være med der, så kan de godt sige ja tak til det, selv om der er skrevet noget andet.

Vidnet havde ikke tidligere udover introugen været med til sejlsportsaktivi-teter.

Forurettede sagde om morgen den 11. februar inden kl. 08.30, at han gerne ville have idrætslinien ud at sejle.

Hun mener, at grunden til, at de tog ud at sejle den 11., var, at Forurettede godt kunne tænke sig, at idrætslinien slog den rekord, som friluftslinien havde sat den 9.

Vidnet har altid været helt tryg ved Forurettede, derfor reagerede hun ved at tænke, at "ja så gør vi det". Hun spurgte ham, om han var klar over, at det blæste den dag, men han sagde, at det var vestenvind, og at den ikke gjorde

noget i Fjord. Herudover var hun tryg ved ham. Forurettede var et meget engageret menneske, der altid havde givet udtryk for, at han gik op i sikker-hed. Han var stærk.

Foreholdt, at den oprindelige forstander har forklaret om Forurettede, at han var fysisk stærk m.v. og dygtig til mange ting, men at han også havde et indtryk af, at Forurettede godt kunne lide udfordringer for udfordringens skyld og ikke helt formåede at tilpasse den til eleverne. Han henviste herved blandt andet til en konkret situation, hvor han måtte gribe ind overfor Forurettede, fordi han fandt, at den plan, Forurettede havde, slet ikke tog hensyn til eleverne, forklare-de vidnet, at Forurettede godt kunne være en hård mand, men vidnet kender in-gen situation som den, der nu er beskrevet. Hun har altid kun haft grund til at stole på ham.

Vidnet vidste, at Forurettede har stået for dragebådssejladsen, så længe det har fundet sted, og han har givet udtryk for, at han var en meget erfaren sejler. Hendes indtryk er baseret på det, som Forurettede selv har givet udtryk for. Når de taler sammen kollegerne imellem, og de fortæller om, hvad de kan, og hvad de ikke kan, så har hun aldrig bedt om papirer på at se, om det er rig-tigt.

Efter at Forurettede havde sagt, at de skulle ud at sejle, så bad Forurettede dem om at hente en svømmevest og en pagaj. Så vidt vidnet husker, at så skrev vid-net på en tavle, hvor de kan give beskeder, at de skulle ud at sejle. Herudo-ver var det Forurettede, der førte ordet og fortalte, hvor svømmevestene, paga-jerne m.v. var. Vidnet kan ikke huske, hvordan det var med hensyn til på-klædning. Vidnet kan dog godt have skrevet på tavlen herom, hvis det er hende, der har skrevet på tavlen, men hun kan ikke huske det. Hun vil mene, at hun var til stede, da eleverne hentede svømmeveste og pagajer, for hun hentede også selv de pågældende ting. Hun kan ikke huske, om Forurettede var til stede, men i og med, at det var ham, som vidste, hvor tingene var, så vil hun tro, at han har været der. Hun ved ikke, om der var tale om, hvordan ele-verne skulle vælge den rigtige vest m.v. Hun havde heller ikke selv fået no-get at vide om, hvordan man skulle vælge den rigtige vest. Hun tog bare en vest, der passede hende, ligesom når hun vælger en bluse eller en jakke, der passer. Hun tog en vest, som hun syntes sad hverken for tæt eller for løst. Hun kan ikke huske, at der var nogen af eleverne, der var usikre på, hvilken vest de skulle vælge. Herefter gik de hen til bussen og kørte til By 4.

Der var flere af eleverne, der brokkede sig undervejs, men hun kan ikke hus-ke, hvad de sagde. Som hun husker det, så var der ikke nogen, der ikke ville med, fordi de var utrygge ved det, de skulle, men der kan sagtens have været nogle, der syntes, at det var koldt. Hun kan ikke huske, hvordan hun og Forurettede reagerede på deres beklagelser, men hvis de har været med bussen, så har de selvfølgelig sagt, at de skulle med. Beklagelserne over, at de skulle af sted, kan sagens have været før turen.

Da de kom ned til havnen holdt de ind på en parkeringsplads, og så bar de båden ned til strandkanten. Det var ved en mindre strand.

Forespurgt, om der var nogen, der tjekkede elevernes svømmeveste, inden de gik i båden, forklarede vidnet, hun ikke er klar over, hvad Forurettede med sin erfaring kan se ved at kigge på svømmevestene. Vidnet tjekkede dem ik-ke, men hun ved, at alle eleverne havde svømmeveste på. Hun ved ikke, om Forurettede havde svømmevest på. Som hun husker det, så gik Forurettede ikke rundt og tjekkede hos hver enkelt elev, om svømmevestene sad ordentligt.

Foreholdt, at flere elever har forklaret, at de havde lidt problemer med at få båden fri af grunden, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, at de havde problemer med at få båden i vandet.

Hun husker ikke, om Forurettede gav nogen former for instrukser omkring sej-lads, før de sejlede ud. Hun ved, at hun ikke selv gjorde det, for det er ikke noget, hun har forstand på.

Foreholdt, om der var nogle af eleverne, der gav udtryk for, at de ikke vid-ste, hvordan man skulle sejle med sådan en båd, forklarede vidnet, at det husker hun ikke, at der var.

Foreholdt, at der er blevet forklaret om elev, som ikke vidste, hvordan man skulle holde på en padel og derfor måtte have instruktion af en anden, for-klarede vidnet, at det ikke er noget, hun kan huske. Hun kan slet ikke huske, at Forurettede har givet nogen instruktioner om, hvordan man sejler, hvordan man holder på en padel m.v. Så vidt hun ved, blev der heller ikke sagt noget om, hvor folk skulle sidde i båden. Hun går ud fra, at Forurettede ville have gre-bet ind, hvis det var galt.

Hun kan ikke specifikt huske vejret, men hun kan huske, at hun tog sin jak-ke af. Det ville hun nok ikke have gjort, hvis det var så koldt og blæsende, men derudover har hun ikke bidt mærke i vejret. Hun havde kondisko, træ-ningsbukser, en windbreaker samt hue og vanter på. Hun kan ikke huske, hvad hun havde indenunder. Den jakke hun tog af, var en jakke, som hun havde ud over windbreakeren.

Så vidt hun husker, var vejrforholdene ikke anderledes, da de kom ned på havnen, end de var på skolen.

Forespurgt, om der var nogen elever, der talte om deres svømmefærdighe-der, inden de tog ud, forklarede vidnet, at det mener hun ikke. Hun kendte dog til deres svømmefærdigheder, fordi hun havde været i svømmehal med hele idrætslinien. Der blev ikke aflagt nogen svømmeprøver på skolen. De har en triatlon, hvor svømning er en del af det. Hun kan ikke forklare nær-mere om det, for hun er ikke nede i hallen på det tidspunkt. Hun ved selvføl-ge lidt om triatlon. De svømmer i en svømmehal, men hun kan ikke huske,

hvor langt de svømmer. Der er så nogle andre elever, der sidder på siden og tæller baner. Det var Forurettede, der stod for triatlonen, herunder også for ind-delingen af hold. Hun mener, at det var sådan, at der var nogle, der betegne-de sig selv som hurtige svømmere og nogle, der ikke gjorde.

Foreholdt, at der er elever, der har fortalt, at de faktisk reelt ikke kunne svømme, og at de svømmede med en svømmeplade, hvis de overhovedet svømmede, fordi de også gik meget af tiden på bunden af bassinet, forklare-de vidnet, at det havde hun godt hørt om. I forhold til dragebådsejladsen var det aldrig faldet hende ind, at de skulle ud at svømme. Hun havde så megen tiltro til Forurettede og hans evner, at hun simpelthen ikke troede på, at de skul-le tage et enkelt svømmetag, så derfor reagerede hun ikke på det.

Forespurgt, om skolen, før man går i gang med vandaktiviteter, spørger ind til elevernes svømmefærdigheder, forklarede vidnet, at hun ikke har noget kendskab til, hvem på skolen der kender til elevernes svømmefærdigheder, men altid, når der blev talt om vandaktiviteter, så har det været vidnets klare indtryk, at sikkerheden var i orden. Hun har svært ved at sige, hvad hun byg-ger det på.

Foreholdt af anklageren, at han gennem de afhøringer, han har foretaget, har fået det indtryk, at der på skolen var en almindelig antagelse af, at Forurettede vidste alt om vandsport, og at når Forurettede foretog sig noget, så var det sik-kerhedsmæssigt forsvarligt, samt at der ikke var nogen grund til at sætte spørgsmålstegn ved det, forklarede vidnet, at det er sådan, hun har haft det.

Forurettede havde, før de tog ud, fortalt om en bøje, hvor de skulle ud at vende. Hun kan ikke huske, om han sagde noget om, hvor langt der var. De forven-tede at være hjemme inden frokost. Forurettede fortalte dem, med hvilken tid friluftslinien gennemførte turen.

Foreholdt, om det var 36 minutter, forklarede vidnet, at det godt kan være rigtigt, men at hun ikke nu kan huske det.

Forespurgt, om vidnet så sig omkring, mens de sejlede ud ad inderfjorden, forklarede vidnet, at det kan hun godt have gjort, men hun så ikke noget, som hun nærmere bed mærke i. Hun ved, at der var land på den ene side, men hun kan ikke huske, hvordan der så ud på den anden side.

Foreholdt, at der var to skift undervejs, forklarede vidnet, at hun kun mener, at der var et skift. Så vidt hun ved, så startede Vidne 9 med at have roret, men da slingrede båden meget fra den ene side til den anden, og så overtog Forurettede roret i stedet.

Foreholdt, at der med to skift menes, at da de kom fri af grunden, da havde Forurettede styreåren, og så overtog Vidne 9, men da hun så ikke kunne holde bå-den, hvilket hun selv har forklaret, så skiftede de tilbage igen, så Forurettede

havde styreåren, forklarede vidnet, at hun ikke er sikker på, om Vidne 9 starte-de, eller om det var Forurettede, der gjorde det.

Vidnet husker om det pågældende skift, at de skiftede plads, og at det gyn-gede lidt i båden, men det var stadig ikke noget, hvor vidnet tænkte, at "det her er farligt". Hun følte sig 100 % tryg hele tiden. Så vidt hun husker, var der ingen voldsomme reaktioner på, at båden gyngede under skiftet. Det er ikke rigtigt noget, hun har bidt mærke i.

Forespurgt, om Forurettede sagde noget om, hvad man kunne gøre for at stabili-sere båden, mens det omhandlede skift blev foretaget, forklarede vidnet, at det gjorde han ikke, så vidt hun husker det. Hun husker ikke, at han fortalte noget om, at man kunne lægge padlerne fladt på vandet, og at det ville stabi-lisere båden.

Vidnet mener, at vejret var forholdsvis roligt, da de sejlede ud. Hun kan ikke huske, om der var bølger på vandet. Hun kan heller på nuværende tidspunkt huske, hvor meget af båden, der var fri af vandet, men hun ved, at de ikke ville været taget ud i en dragebåd, hvis der havde været kæmpemæssige bøl-ger.

Foreholdt bilag G-3, side 4, afhøring af vidnet den 12. februar 2011, hvor vidnet skal have forklaret, at "Hun følte hele tiden, at båden lå stabilt i van-det - adspurgt oplyste hun, at bådens ræling var ca. 30 cm over vandlinien", forklarede vidnet, at det ikke siger hende noget på nuværende tidspunkt. 30 cm kan også være 50 cm eller mindre. Hun ved det desværre ikke.

Forespurgt, om Forurettede sagde noget undervejs om, at det var vigtigt at padle eller ro i takt, forklarede vidnet, at hun ikke kan huske ordene, men at de he-le tiden prøvede at ro i takt. Det lidt op og ned.

Forespurgt, om man kunne mærke på båden, når man var i takt eller ej, for-klarede vidnet, at det ikke var sådan, at båden kom i uro, men var det irrite-rende, hvis ens åre slog ind i en andens. Som vidnet husker det, slog der kun vand ind i båden i forbindelse med, at de kom ud af takt. Det var et sprøjt, som sådan en åre nu kan lave.

Forespurgt, hvad Forurettede gav af ordrer, da han på et tidspunkt sagde, at nu skulle de ikke længere ud, nu skulle de vende, forklarede vidnet, at det hus-ker hun ikke.

Vidnet forklarede, at hun vedrørende vendingen husker, at Forurettede stod ved roret, og at de var i lav fart. På det tidspunkt havde de opgivet at slå nogen som helst form for rekord. Det var tydeligt for enhver, at det kom ikke til at ske. De forsøgte så at vende. Hun kan ikke huske, hvordan de gjorde det. Hun kan heller ikke huske, om de roede, herunder om de roede i begge sider. Hun kan heller ikke huske, om Forurettede sagde noget under vendingen. Hun

mener, at der blev vendt til venstre. Hun ved ikke, hvad der skete, da de kæntrede. Det har hun selv tænkt over i 2 år. Pludselig så var de væltet. Der havde ikke på noget tidspunkt været, hvor hun tænkte, at "nu går det galt", eller "nu bliver det farligt". Det gik simpelthen lige fra, at hun var tryg i, hvad der skete, og til, at de lå i vandet. Da de lå i vandet, da lå de på hver deres side af båden. Der var elever på begge sider, og Forurettede var på den ene side, mens vidnet var på den anden side. Forurettede råbte, at de alle sam-men skulle komme om på hans side. De prøvede ikke at vende båden, så vidt vidnet husker. Forurettede råbte, at de skulle svømme ind. Vidnet ved, at det lyder mærkeligt, men hun opfattede ikke vandet så koldt, som det selv-følgelig var. Vidnet var selvfølgelig chokeret, men ikke i chok, som hun husker det. Hun så Forurettede en gang, og det var, da hun prøvede at svømme rundt om båden, hvor han tog fat i hende ude ved stavnen af båden og hev hende over båden, og da så han chokeret ud. Hun begyndte så at svømme ind sammen med nogle af eleverne. Hun mener, at hun er svømmet hele ve-jen ind ved egen hjælp, men hun kan ikke huske, at hun er kommet i land. Hun kan huske nogle få glimt, herunder fra, at hun mærkede fast grund un-der sine fødder, at hun stod oppe i skoven, og næste gang hun helt sikker kan huske noget, er fra ambulancen. Hun blev kørt til Nykøbing Falster Sy-gehus. Hun var blevet underafkølet. Hun havde kun pådraget sig uvæsentli-ge skader. I dag har hun det udmærket.

Forespurgt, hvordan vidnet fagligt vil vurdere det, at man i en triatlon gen-nemfører ved at hjælp af svømmeplade og ved at gå på bunden, forklarer vidnet, at så er man selvfølgelig ikke en god svømmer.

Forespurgt, om man så kan sige, at man har gennemført, anførte vidnet, at man stadig har gjort, hvad man kunne, og man har lagt et enormt arbejde fra elevens side i at komme igennem det, så det kan man vel.

Forespurgt, om vidnet havde nogen viden om elevernes kendskab til at sejle dragebåd, forklarede vidnet, at det vidste hun ikke noget om. Hun ved, at de havde gjort det i friluftsugen, men hun deltog ikke selv i denne.

Foreholdt bilag G-3-3, side 2, lige over midten, hvor vidnet skal have forkla-ret, at "Afhørte forklarede, at det er korrekt, at de ikke havde foretaget nogen træning eller instruktion af eleverne, og så vidt afhørte ved har alle eleverne sejlet tidligere", forklarede vidnet, at hun ikke nu kan huske at have forklaret sådan. Vidnet bekræfter, at det er hendes underskrift på alle siderne. Hun kan også huske, at hun læste det igennem, inden hun skrev under.

Vidnet forklarede, at der var instrueret i, hvordan man sejlede i dragebåd af andre end vidnet. Det er helt korrekt, at vidnet ikke har gjort det, fordi det kan hun ikke. Når hun siger, at der var blevet instrueret i det tidligere, så er det, fordi hun henholder sig til, at det var der blevet i forbindelse med fri-luftsugen.

Forespurgt, om vidnet kan huske, om Forurettede nede på havnen, før de stæv-nede ud, spurgte, om alle var klar over, hvad det var, der skulle ske, og hvor-dan man skulle gebærde sig i en dragebåd, forklarede vidnet, at det kan hun ikke huske.

Forespurgt, om skolen har stillet nogen krav om, at man skulle udfylde nog-le bestemte forudsætninger for at deltage i sejlads med en dragebåd, forkla-rede vidnet, at det ved hun ikke noget om. Hun har jo egentlig ikke haft no-get med dragebåde at gøre.

Foreholdt samme rapport, side 4, 2. afsnit foroven, hvor vidnet skal have forklaret, at "Afhørte forklarede, at efterskolen på intet tidspunkt har stillet krav til hende med hensyn til forudsætning og kvalifikationer for at deltag i sejlads med dragebåden", forklarede vidnet, at det har de ikke.

Vidnet vidste godt, at ikke alle eleverne kunne svømme. Så vidt vidnet ved, kunne Vidne 5 ikke svømme. Restens svømmekvalifikationer kan hun ikke helt huske på nuværende tidspunkt.

Forespurgt af forsvareren, hvor vidnet var, når der blev lavet triatlon, forkla-rede hun, at hun var på skolen. Hun stod og tog tiderne for dem, der kom til-bage. De startede med at svømme, så cyklede de, og så mødte de vidnet, hvorefter de begyndte at løbe. De kom herefter tilbage til vidnet. Hun mener, at de svømmede 375 meter, men hun er ikke helt sikker. Det var derom-kring. Hun har været i svømmehallen med eleverne på andre tidspunkter. Hun underviste her dem, der ikke kunne svømme.

Vidnet har ikke deltaget i de informationsmøder, der har været afholdt inden indskrivningen, men hun har deltaget i informationsmøder med "nye elevers dag"efter indskrivningen. Der er rigtigt, at der er en fælles introduktion, hvor der bliver vist PowerPoint. Hun kan ikke huske, om der er dragebåde, kanoer eller andet med på PowerPoint'en. Hun kan heller ikke huske, om man kan se det på skolens hjemmeside.

Foreholdt om vidnet kender til den folder, der bliver udleveret til forældrene og eleverne ved skolestart, bekræftede vidnet dette, herunder at den beskri-ver de overordnede mål med skolen, og hvilke regler der gælder.

Den protokol, der lå i deres bus den 11. februar, ved vidnet ikke, hvor er ble-vet af. Nogle af hendes kolleger var nede på havnen, da politiet kom og spurgte, om protokollen kunne være der, og at så gik de ind i bussen og hen-tede den. Sådan forstår vidnet det i hvert fald på sine kolleger.

Forespurgt, om vidnet er blevet afhørt af Søfartsstyrelsen eller Den Maritime Havarikommission, forklarede vidnet, at hun er blevet ringet op af Vidne 22, hvor han har sagt, at han gerne ville i kontakt med hende, men al kontakt er gået igennem advokat Jacob Goldschmidt, og så blev der ikke

mere ud af det. Vidne 22 har kun ringet en gang.

Forespurgt, om vidnet var på arbejde den 9. februar, og om hun ved, hvornår Forurettede var ude at sejle med friluftslinien, bekræftede vidnet, at hun var på arbejde.

Forespurgt, om hun ved, på hvilket tidspunkt Forurettede var ude at sejle, for-klarede hun, at det ved hun godt, for liniefagstimerne om onsdagen ligger fra kl. 15.00-16.30, men hun vidste ikke, at Forurettede havde været ude at sejle den pågældende dag. Det fandt hun først ud af noget senere.

Hun ved, at tiltalte forlod skolen om onsdagen mellem kl. 14.00 - 14.30, for-di de holdt lærermøde fra kl. 13.00-14.00, og derefter havde lærerne fami-legruppemøder.

Vidnet bekræftede, at hun ikke deltog i friluftsugen.

Forespurgt, om vidnet kan huske, at hun har forklaret politiet om bølgerne og om vinden, forklarede vidnet, at det kan hun ikke huske.

Foreholdt bilag G-3, side 4, uunderskrevet rapport, hvor vidnet skal have forklaret, at "Der var ikke store bølger, men vinden tiltog gradvis til under deres sejlads"forklarede vidnet, at hun er sikker på, at der ikke har været store bølger, da de sejlede ud.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at der var sprøjt, når folk ikke padlede or-dentligt, bekræftede hun dette og forklarede, at der ikke var vand over kan-ten på båden.

Forespurgt, om de fik båden ordentligt op i fart, forklarede vidnet, at hun mener, at de sejlede pænt derudad. Hun ved, at Person 6 sad med en gen-stand, han havde fået af Forurettede, og at han fortalte dem, hvor lang tid der var gået. Hun kan ikke huske, om han fortalte, hvor hurtigt de sejlede.

Forespurgt, om det er rigtigt, at vejret, da hun stod nede på havnen og havde lagt sin jakke, ikke gav anledning til nogen overvejelser, forklarede vidnet, at det er rigtigt.

Forespurgt, om vidnet opfattede det som en problem, om eleverne kunne håndtere at tage en svømmevest på, afviste hun dette.

Forespurgt, om Forurettede sagde noget om, hvorfor de skulle vende, forklarede vidnet, at hun tror, at de skulle vende, fordi vinden var tiltagende.

Forespurgt af anklageren, hvad der ligger i, at hun "tror", at de skulle vende, fordi vinden var tiltagende, forklarede vidnet, at hun har svært ved at huske, hvordan ordene faldt, men at der er en klokke, der ringer, når hun hører det.

Vidne 19Vidne 19 forklarede, at Forurettede har ar-bejdet i ca.10 år i den eventafdeling i det firma,som vidnet repræsenterer.Han har været instruktør på de events og teambuildingskurser, som de tidli-gere lavede en hel række af i løbet af året. Det var et marked, der var i stor vækst omkring år 2000 og i årene frem.

Da har de lavet rigtigt mange forløb med forskellige aktiviteter, teambuildingsaktiviteter, som mange kender, og som Forurettede også lavede nede på skolen. Forurettede var freelanceinstruktør og blev hyret fra sag til sag. Det er således, at hver sag har et projektnummer og en kunde, og da bruger de så alt afhængig af, hvor stor aktiviteten er, et antal instruktører, og da har Forurettede været en af disse instruktører, som de har brugt til at give nogle instrukser til grupper og forsamlinger af mennesker, og som ligesom skulle fortælle, hvad det gik ud på, som folk nu skulle ud at foretage sig. De har brugt Forurettede i forbindelse med rigtigt mange ting, men også i forbindelse med dragebådssejlads. De bruger ikke kano og kajak, da den slags ikke egner sig til den type aktiviteter, de laver. De har brugt drage-både mange gange, også større dragebåde end den, som denne sag drejer sig om.

Når de har brugt Forurettede mange gange, er det sådan, at for nogle af de, kan man sige virksomheder, de har, som har nogle elevforløb m.v., da har de brugt momentet, det at sejle i dragebåd som en del af en eller en række akti-viteter som kurrenceelement, ligesom man gør, når man afholder dragebåds-regattaer. Vidnet havde ikke nogen betænkeligheder ved, om Forurettede mag-tede den opgave at instruere, Forurettede har været instruktør og ikke projektle-der. Projektlederen har det overordnede ansvar, står for at tilrettelægge hele forløbet, finde ud af, hvor mange aktiviteter, der skal være, og i hvilket ræk-kefølge disse aktiviteter skal afholdes, og hvad er sikkerheden under de for-skellige aktiviteter, og når vidnet taler om aktiviteter, så behøver det ikke været noget farligt noget. Det kan være sådan noget simpelt noget som for-skellige samarbejdsøvelser i en park eller på en parkeringsplads eller på et slot, hvor man nu har lavet det. Der har de brugt de her dragebåde på for-skellige kurser indimellem. Når de brugte dragebådene, så var det ikke Forurettede, der stod for aktiviteterne. Når de har sejlet med dem, så har de altid stillet en instruktør i hver båd, altså en styrmand, og så er det så de pågæl-dende mennesker, som er med ude, der har roet, og så har de så haft følgebå-de og sikkerhedsfartøjer samt opsyn fra land og den slags ting og sager med undervejs.

De har sejlet mange steder med dragebådene. De har holdt rigtigt, rigtigt mange forløb. De har sejlet flere steder i Jylland på nogle søer, de har sejlet på Holbæk Fjord, Bugt, Kanalen i Næstved m.v. De lejede bådene af Dansk Dragebåds Forbund. Det var en firmasport samtidig med at de her aktiviteter steg kraftigt. Man ville gerne ud at lave noget, samarbejde, have det sjovt og konkurrere lidt. Da steg de her firmaaktiviteter, og der er blevet bygget tem-melig mange dragebåde rundt omkring.

De brugte Forurettede til at være styrmand, hvad de havde behov for, når de kørte nogle aktiviteter i eventafdelingen. De havde behov for nogle folk, som har motivation, gejst og gnist, blink i øjet samt flinke og rare, men også har de rette kompetencer, og som har et godt menneskesyn, sådan at de men-nesker, man har med ude, har og får en rigtig god oplevelse af at være ude med dem.

Forespurgt, om vidnet nogensinde har været i tvivl, om Forurettede havde de rette kompetencer, forklarede vidnet, at det har han ikke. Når Forurettede arbej-dede under dem, så var det under deres instruktion og sikkerhed, og når de lavede noget i firmaet, så var det projektlederen, der udstak retningslinierne for de enkelte øvelser, herunder hvad man skal have med, hvad skal man ha-ve på, under hvilke forudsætninger kan man sige aktiviteten kører, og hvad er sikkerheden.

Forespurgt, om vidnet ofte har set Forurettede være ude at sejle, forklarede vid-net, at han har en anden historie med Forurettede. De har kendt hinanden, siden de var 8 - 10 år gamle og har fisket sammen. Forurettedes bedsteforældre boede ret tæt på vidnets forældre, så vidnet kender Forurettede, og han ved, at Forurettede har været meget på, herunder fisket m.v.

Forespurgt, hvad vidnets indtryk var af hans forhold til sikkerhedsregler, forklarede vidnet, at når han brugte ham i firmaets regi, så var der ikke en finger at udsætte på noget af det, men der er nogle ting i denne her sag, som kommer bag på alle. Vidnet mener hermed, at han også har været ude at fis-ke med Forurettede på Øresund og andre steder i gummibåde, og da har Forurettede altid haft en form for overlevelsesdragt på. Når de har gjort noget i firma-et, uanset om det har været sommer, efterår eller forår, så har det altid været under de sikkerhedsmæssige forskrifter, som vidnet nu er opvokset med, og ligesom har udstukket som retningslinier i firmaet.

Vidnet vil mene, at Forurettede har arbejdet for dem freelance i ca. 10 år. Det har været en til to uger om året fordelt på tre til fire forskellige arrangemen-ter med større og mindre grupper.

Forespurgt af anklageren, om han nogensinde er blevet kontaktet af Tiltalte Efterskole for at høre noget nærmere om Forurettede kvalifikationer, forklarede vidnet, at det har han ikke.

mødte som vidne og erklærede sig bekendt med vidnepligten og vidneans-

varet.

Vidnet, kriminalassistent Vidne 20 forklarede, at han har stået for en del af den politimæssige efterforskningen i sagen, og at han sammen med en kollega, Person 11, foretog en afhøring den 23. februar 2011 af ledelsen på Tiltalte Efterskole. I afhøringen deltog tiltalte og viceforstander Vidne 1. De havde lavede en telefonisk aftale om, at afhøringen skulle

finde sted på Tiltalte Efterskole, så den pågældende dag kørte Person 11 og vidnet derud. De traf her tiltalte og Vidne 1. Afhøringen fore-gik inde på forstanderkontoret. De afhørte dem begge samtidig, fordi det var et par uger efter, at ulykken var sket, og hvor det stadig var lidt usikkert, hvor det hele landede henne, og hvad det handlede om. Så i grund og bund var det ligesom et forsøg på at få et overblik over, hvad der var sket, og hvad det kunne det føre til. De valgte at afhøre med en sigtets rettigheder, og det var en afhøring af tiltalte. Vidne 1 var til stede. Efterfølgende var vidnet og Person 11 igen derude, hvor tiltalte fik lejlighed til at gennemlæse rapporten. Vidne 1 gennemlæste ligeledes rapporten. Der var nog-le få tilføjelser til den, sådan som vidnet husker det. Det er vidnet, der har skrevet rapporten. Det var også ham, der foretog afhøringen.

Foreholdt af forsvareren, at rapporten er affattet på den måde, at tiltaltes navn er nævnt mange gange, og om det så er, fordi det er hans udsagn, for-klarede vidnet, at som han husker det, var der nogle få gange, hvor Vidne 1 lige kom med en bemærkning, men ellers var det en afhøring af tiltalte. Den er også dannet i hans navn.

Forespurgt, om der kan være nogen situationer, hvor vidnet har taget fejl af, hvem der har udtalt hvad, forklarede vidnet, at han efterfølgende var ude på skolen, hvor rapporten blev gennemlæst af både tiltalte og Vidne 1, så det må vidnet henholde sig til.

Forespurgt, om vidnet har nogen erindring om, hvad Vidne 1 ud-talte sig om, forklarede vidnet, at det har han ikke længere. Det er to år si-den.

Forespurgt, om vidnet skrev rapporten ude på efterskolen, forklarede vidnet, at han har skrevet den på sit kontor på Politigården i Vordingborg.

Foreholdt bilag G-1, hvoraf man kan se, at afhøringen begyndte den 23. feb-ruar 2011 kl. 11.00 og sluttede igen kl. 12.15, bekræftede vidnet, at det er rigtigt.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at han tog notater derude, og at tiltalte blev afhørt med en sigtets rettigheder, forklarede vidnet, at tiltalte fik at vide, at på grund af sagen, og da de ikke vidste, hvad det kunne udvikle sig til, så havde han ret til ikke at afgive forklaring. Der var ikke nogen formuleret sigtelse, men han fik at vide, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Foreholdt af forsvareren, at der i mange rapporter står "afhørt med en sigtets rettigheder", forklarede vidnet, at den korrekte måde at skrive det på, er at skrive, at han blev gjort bekendt med, at han ikke blev sigtet, men at han ik-ke havde pligt til at udtale sig.

Foreholdt, at rapporten aldrig er blevet skrevet under, anførte vidnet, at det

er rigtigt, men at det er en ret, man har.

Foreholdt, at de, når man ikke vil skrive en rapport under, så plejer at skrive i rapporten, at den er gennemlæst, men at vedkommende ikke ønsker at skri-ve under, bemærkede vidnet, at han ikke kan huske, hvad der fremgår, men han mener, at det fremgår, at vidnet og hans kollega var derude, og at Tiltalte og Vidne 1 gennemlæste den.

Vidnet forklarede, at det af forsiden fremgår, at Tiltalte var gjort be-kendt med, at han havde ret til at gennemlæse rapporten, men ikke havde pligt til at underskrive den, og så mener vidnet også, at det fremgår af den, at den er gennemlæst, da de var derude senere.

Foreholdt af forsvareren, at det kan man ikke vide, da rapporten er udskrevet flere måneder efter, forklarede vidnet, at han ikke kan huske, hvornår den er udskrevet.

Foreholdt, at den er optaget den 23. februar, men først er udskrevet den 22. marts, forklarede vidnet, at de var derud ad to gange, første gang den 23. februar og den 8. marts, og så var vidnet hjemme og skrive igen efter den 8. marts, hvorefter den så er skrevet ud af systemet den 22. marts. Han er ikke sikker på, om påtegningen efter anden afhøring er gennemlæst af Tiltalte og Vidne 1.

Foreholdt, om det er almindeligt, når vidnet afhører folk, at han så afhører dem i plenum, forklarede vidnet, at det er det ikke. Det her var et udtryk for, at det var en speciel sag, at omstændighederne var meget specielle, og at det var for at få en ide om, hvad det var, og hvad var der foregået.

Foreholdt, at tiltalte har oplyst, at han gerne ville bidrage med oplysninger til sagen og derfor gik ind i en samtale med vidnet sammen med sin viceforst-ander, hvor de gav vidnet de oplysninger, han bad om, men at det ikke stod klart for ham, at det her var en rapport, der senere skulle føre til en eller an-den sigtelse, om det er rimeligt at have den opfattelse, forklarede vidnet, at det er forkert at have den opfattelse, for de havde netop fra start af gjort ham bekendt med, at de ikke vidste, hvad der endte i, og derfor blev han afhørt med rettigheden til ikke at afgive forklaring, fordi det senere kunne munde ud i en sigtelse. Det er det, der ligger i det.

Vidnet gjorde ham bekendt med, at han ikke kunne udelukke, at der senere kunne komme en sigtelse, derfor havde han retten til ikke at udtale sig, og det er en helt normal procedure.

Vidnet havde ikke, inden man påbegyndte det her, i samarbejde med juri-sterne overvejet, om man skulle sigte ham, inden man begyndte på afhørin-gen.

Vidnet bekræftede, at der herefter ikke skete noget i relation til tiltalte og vi-ceforstanderen før hen i oktober måned, fordi der var en omfattende afhø-ring af elever og forældre ad flere gange.

Vidnet blev foreholdt, at tiltalte nu siger, at når Vidne 1 var der, så var det, fordi tiltalte ikke var der den 11, og at det var for at bidrage til sagens oplysning. Vidnet forklarede hertil, at det er rigtigt.

Vidne 21Vidne 21 forklarede, at han arbejder i Søfartsstyrelsen.

Foreholdt af anklageren, at der har været en anden søulykke, som er kendt som Sejerøulykken, og hvor Søfartsstyrelsen også skulle have været inde over, bekræftede vidnet, at det er rigtigt.

Forespurgt, hvad Søfartsstyrelsen foretog sig i forhold til efterskoler i anled-ning af den ulykke, forklarede vidnet, at Søfartsstyrelsen i forbindelse med den ulykke blev opmærksom på, at der var et behov for at få meldt ud, hvad de gældende regler er på området og dermed også sejlads for skoler, hvor den ulykke skete som led i deres sejlads. På det tidspunkt tog Søfartsstyrel-sen for at fremme kendskabet lidt fat i bl.a. Efterskoleforeningen og Sam-menslutningen af mindre erhvervsfartøjer for at få dem til at hjælpe dem med at brede det ud til det segment, der var tale om, især skoleområdet og specifikt efterskoler. I den forbindelse udgav Efterskoleforeningen et blad, hvor de gengav de regler, som er gældende, og som Søfartsstyrelsen oriente-rede om, og information om, hvordan man skulle forholde sig, hvis man havde erhvervsmæssig sejlads på skolerne på det tidspunkt.

Forespurgt, om Søfartsstyrelsen gjorde opmærksom på, at man som myndig-hed kunne vejlede og råde efterskolerne omkring sejlads i forbindelse her-med, forklarede vidnet, at de selvfølgelig altid, når de melder ud som myn-dighed, også har den vejledende rolle og opfordrer folk til at kontakte dem, hvis de er i tvivl, eller har brug for vejledning eller hjælp til, hvor de kan finde yderligere informationer. Så vidt vidnet husker artiklen, var det også en del af det, at de opfordrer folk til at kontakte Søfartsstyrelsen, såfremt man har noget med sejlads at gøre, og man er i tvivl om, hvorvidt det er er-hvervsmæssigt, eller om hvordan godkendelsesprocessen er for at få det godkendt.

Forespurgt, om der kommer henvendelser fra efterskoler og andre institutio-ner til Søfartsstyrelsen omkring de her spørgsmål, forklarede vidnet, at de i de seneste mange år har haft talrige henvendelser, også fra skolesegmenter og institutioner. De vejleder selvfølgelig ud fra regelværkerne og opfordrer dem til at få godkendt deres sejlads efter de regler, som er gældende, og as-sisterer så godt de kan med at informere dem om, hvad der er gældende.

Foreholdt, om de i forbindelse med det her har været ude at godkende både, som bliver brugt på efterskolerne, forklarede vidnet, at de har skoler, som

har godkendte fartøjer, i mange tilfælde er det ikke nok med en godkendelse, men de har vejledt hen imod, hvordan de skulle forholde sig for at få det godkendt. De vejleder om de regler, som er gældende for området, de teknis-ke forskrifter, de skal opfylde, sikkerhedsmæssige regler hovedsageligt, som berører sejladssikkerheden, og hele processen med, hvordan man får det godkendt, hvordan man kan opfylde de regler, der er, eventuelt ved at gøre tingene på en anden måde, end det står specifikt i reglerne, og hvor de som myndighed godkender tingene, så vejleder de også så godt, de kan hen mod en godkendelse.

Foreholdt, at han siger opfylde betingelserne på en anden måde, end det spe-cifikt står i reglerne, forklarede vidnet, at det kan være, når man skriver reg-ler om skibes udstyr og operationelle forhold, så er de jo, når man skriver, meget specifikke. Det vil sige, hvis man for en speciel skibstype, f.eks. at de ikke er udformet, så reglerne direkte kan anvendes på dem, så er det både praksis, men også en del af reglerne, at så kan man opfylde dem ved at lave en ækvivalens, det vil sig at have noget i stedet for, som giver det samme ni-veau af sikkerhed. Det vil sige som eksempel, er der krav om, at man skal have en redningsflåde, kunne man afhængig af forholdene ækvivalere det med, at man har en følgebåd med, at der er mulighed for redning af andre skibe i området, og på den måde argumentere sikkerhedsmæssigt for, at man opnår den samme sikkerhed, som hvis man nu eksempelvis havde denne her redningsflåde om bord.

Forespurgt, om de har været ude i forhold til skoler eller andre institutioner og stille sådan nogle krav om, at når nu det ikke er muligt at opfylde krav, f.eks. om redningsflåde eller andet, at så skal man gøre nogle andre ting, for-klarede vidnet, at det har de. Når de får henvendelser om godkendelser eller forespørgsler, og f.eks. at de bliver informeret om, at fartøjet ikke kan opfyl-de den specifikke del, så tager de ud, enten hvis det er godkendelsesproces-sen, hvor de ude at se på fartøjet og syne, og efter argumentationen så har de også accepteret ækvivalente løsninger, andre muligheder end dem, der speci-fikt er i reglerne, og det vurderes fra Søfartsstyrelsen, at det giver det samme sikkerhedsniveau, som hvis man opfylder reglerne specifikt.

Forespurgt, om de normalt vil tilbyde et besøg, hvor de kigger på fartøjet, el-ler om de som regel vil foretage en telefonisk vejledning, eller andet, forkla-rede vidnet, at som udgangspunkt er der en sagsbehandlingsdel, som de som regel vil indlede først netop for også at undgå, at erhvervet unødigt skal bru-ge tid på noget, som de ikke er gearet til, eller omvendt, at de som myndig-hed går ud og ser på noget, som de ved er i orden, eller omvendt ikke kan la-de sig gøre, så de vejleder først ud fra de oplysninger, de får indsendt, og har samtaler om, og er det så, at man må hen, hvor der blot er en lille smule tvivl om nogle ting, så tager de også ud og taler med folk og ser på tingene og de løsninger, de har lavet eller foreslået, og også hvordan de har gennem-ført det, hvis det er en skole, eller hvis det er et rederi, hvordan de så har gennemført det i deres organisation, så de sikrer sig det samme sikkerheds-

niveau, og det gør de så også gerne ude på stedet efter forudgående kommu-nikation og dialog om, hvor de er henne i processen.

Forespurgt af forsvareren, om vidnet er ansat i Søfartsstyrelsen alene eller også har med Den Maritime Havarikommission at gøre, forklarede vidnet, at han er ansat i Søfartsstyrelsen. Den Maritime Havarikommission er en selv-stændig enhed, som ikke har nogen forbindelse til Søfartsstyrelsen i dag. Opklaringsenheden var en del af Søfartsstyrelsen, men skulle operere selv-stændigt uden indflydelse fra Søfartsstyrelsen som sådan. Vidnet er oprinde-ligt udannet navigatør, skibsfører og har sejlet i 20 år i stort set alle typer fartøjer.

Det er ikke vidnet, der sidder med regelsættet i forhold til efterskolerne og Sammenslutningen af mindre erhvervsfartøjer. Han er i deres operative afde-ling. Det vil sige, at de forestår godkendelser og syn og det sikkerhedsmæs-sige, altså at reglerne bliver gennemført. De bidrager så i forhold til reglerne med den erfaring, de har ud fra erhvervet og det, de ser gennem dagligdagen.

Forespurgt, om vidnet er en af de skibsinspektører, der kommer ud, hvis man beder om at få godkendt noget, og der skal foretages et syn af skibet, forklarede vidnet, at det har han været indtil for ca. 2 år siden, men i dag er han afdelingsleder for deres operative afdeling.

Forespurgt, om man betaler for at få en skibsinspektør ud at syne et skib på et værft f.eks., forklarede vidnet, at når man er nødt til selve godkendelses-processen, det vil sige, når man anmelder et fartøj til syn osv., så er det regu-leret af det offentlige, at der er timebetaling for det.

Foreholdt, at der er en række syn, de undgår ved, at de såkaldte kvalifikati-onsselskaber foretager det og så sender papirerne ind og indestår for, at tin-gene er i orden, forklarede vidnet, at det er korrekt. Det er kun, når der er ta-le om store lastskibe og passagerskibe, ikke mindre fartøjer, da er det Sø-fartsstyrelsen, der varetager al sikkerhedsgodkendelse. Det er, fordi der ikke er mulighed for at kvalificere de mindre fartøjer.

Foreholdt af forsvareren, at der i mange år var et skib, der hed Fulton, der sejlede rundt med elever, om vidnet kender til alle de efterskoler, som be-skæftiger sig med vandet på en eller anden måde, forklarede vidnet, at de kender til dem, som henvender sig til Søfartsstyrelsen og beder om at blive godkendt for sejlads, og det er selvfølgelig dem, de forholder sig til.

Foreholdt, at hvis f.eks. navigationsskolen har et skib, som eleverne sejler rundt i, fordi det er et led i uddannelsen, så er det også et skoleskib, forklare-de vidnet, at det er et erhvervsfartøj, som skal godkendes efter de gældende regler, hvis der er tale om passagersejlads.

Forespurgt, om vidnet har haft noget med Tiltalte Efterskole at gøre, forkla-

rede vidnet, at det har han ikke.

Forespurgt, om vidnet var sagsbehandler på den ulykke, der skete på Sejerø-bugten, forklarede vidnet, at det var han kun meget begrænset. Han var inde over i forbindelse med, at de ville have noget information ud omkring de gældende regler.

Af Nyhedsbrev fra Efterskolen af 8. november 2007, bilag N-2, fremgår:

"127. Sikkerhed til søs

I forbindelse med en hændelse, der kunne have resulteret i en alvorlig u-lykke, er der kommet fokus på, om alle skoler er opmærksomme på de regler, der gælder i forbindelse med sejlads med elever i mindre skibe (ikke joller).

Søfartsstyrelsen har opfordret os til at komme med henvisning til "grund-reglerne" på området.

Disse findes i Teknisk forskrift nr. 10 af 2. december 2003 om mind-re fartøjer, der medtager maksimalt 12 passagerer. Denne forskrift kan betragtes som rettesnor for mindre erhvervsfartøjer, der medtager op til 12 passagerer.

Desuden kan henvises til Søfartsstyrelsens tekniske forskrift L - Tek-nisk forskrift om fritidsfartøjers bygning og udstyr m.v.,

I Kapitel I Almindelige bestemmelser, Regel 2 Definitioner, samt i

afsnittet om Fritidsfartøj eller erhvervsfartøj? i nævnte forskrift vil I

kunne finde retningslinier til at vurdere, hvorvidt skibet er at betragte som erhvervsfartøj eller ikke.

..."

Af vejledning for "Kanoinstruktør. Uddybning af kanosamrådets vejledende retningslinier revideret 19. juni 2008", bilag N-1, fremgår bl.a.:

"Kendt kystnært farvand: Aspiranten skal kende farvandet og de risici, der kan være i det pågæl-dende farvand. Dette gælder også ved sejlads i ferske vande. Ved kystnært forstås, at man holder sig så tæt på kysten, at der ikke er pro-blemer med at komme ind til kys-ten. Dette skal ses i sammenhæng med, at det forudsættes, at man ik-ke tager ud, hvis vinden er over 5

meter pr. sekund.

Sommerhalvåret: Regnes fra 1. maj til 31. oktober. En tommelfingerregel er, at vandet skal være mindst 10 grader. Det forudsættes, at deltagerne er i for-nuftig paddelbeklædning, og at de bærer godkendt vest.

..."

Der er til brug for sagen udarbejdet søulykkkesrapport af Den Maritime Ha-varikommission, bilag A-11. Det fremgår heraf bl.a.:

"...

5.10 Dragebåden

Dragebåden er en kinesisk bådtype, der traditionelt er smykket med dra-gehoved, -hale og vimpler. Dragebåden padles af roere, der sidder parvis på tofter, mens en rorsmand i bådens agterende styrer båden, og en trom-meslager foran i båden med trommen og tilråb sørger for, at roerne hol-der takten.

En dragebåd adskiller sig fra andre lignende fartøjer såsom kajakker og kanoer ved at være længere og have kapacitet til flere personer. Den dra-gebåd, der behandles i denne rapport, er designet til at have kapacitet til 14 personer, der padler, én trommeslager og én rorsmand..

Der er forskellige typer dragebåde.Tiltalte Efterskoles dragebåde er af en mindre type, der ikke typisk bruges i regattasammenhæng, fordi de er forholdsvis tunge, af en ikke kurant størrelse og ikke beregnet til konkur-rencer.

Tiltalte Efterskole har ikke valgt en konkurrencebådtype, fordi en kon-kurrencebåd efter skolens kendskab og opfattelse ikke er så sikker som skolens type, der har indbygget opdriftsmidler.

Den forulykkede dragebåd er fremstillet af glasfiber/polyester og måler 8,56 meter i længden og 1,1 meter, hvor den er bredest. Båden har syv indstøbte tofter med opdriftsmiddel, hvor der i bunden af hver tofte er en kanal, som evt. bundvand kan løbe igennem på langs i båden.

Båden er bygget i Sverige i 1996 og må ifølge Dansk Dragebåds For-bunds oplysninger til skolen ikke lastes med mere end 1500 kg.

Der foreligger ikke noget dokumentationsmateriale på dragebådens kon-struktion eller stabilitet. Det er blevet oplyst, at den er bygget efter speci-fikationer fra European Dragon Boat Federation og International Dragon

Boat Federation og var ifølge Dansk Dragebåds Forbund som sådan god-kendt til deltagelse i alle arrangementer under disse organisationers para-ply.

...

5.11 Udsyr, lænse- og redningsmidler

Dragebåden var udstyret med:

en padle (åre) til hver person, der roede (14),

en styreåre til den, der styrede,

en svømmest til hver person, der roede (14), og

et øsekar.

Bortset fra svømmeveste og øsekar var der ikke noget sikkerhedsudstyr i båden.

...

Padler og svømmeveste hørte ikke til den enkelte båd, men var udstyr, der opbevaredes i et særligt hus kaldet "friluftsskuret" på skolen, og som blev afhentet af de enkelte elever, før de drog af sted fra skolen. I fri-luftsskuret opbevaredes også 16 våddragter, som ifølge det oplyste blev brugt til kanosejlads.

...

5.12 Fribord og stabilitet

Et fartøjs stabilitet er et udtryk for fartøjets evne til at rette sig op mod ret køl, når det påvirkes af kræfter, der vil få skibet til at krænge. Denne evne er udtrykt ved størrelsen af det moment, der retter fartøjet op ved forskellige krængningsvinkler. De kræfter, der får skibet til at krænge, kan skyldes mange forhold, herunder ydre kræfter som vindens pres og bølgers og dønningers påvirkning på fartøjet. Dertil kommer i dette til-fælde påvirkning fra styreåren, samt hvis vægtfordelingen i fartøjet ikke er placeret ligeligt i styrbord og bagbord side.

Søfartsstyrelsen har på Opklaringsenhedens foranledning foretaget en stabilitetsundersøgelse efter dynamometermetoden på dragebåden for at finde dens evne til at rette sig op i den kondition, som var gældende på ulykkestidspunktet.

På baggrund af oplysninger om elevernes vægt (december 2010) vurde-rer Opklaringsenheden, at den samlede vægt af eleverne og lærerne ud-gjorde ca. 1015 kg. Hertil lægges en anslået vægt af tøj, svømmeveste, padler m.v. i alt ca. 85 kg.

Ved stabilitetsprøven blev sandsække lagt i tre lag på alle tofterne i hele

dragebådens længde og ligeligt fordelt på tværs af fartøjet. Den samlede vægt af sandsække udgjorde 1100 kg svarende til vægten af personer og udstyr i ulykkesøjeblikket. Afstanden fra vandoverfladen til rælingen, fribordet, blev målt til 0,25 m. I denne kondition ville dragebåden få ræ-lingen i vandoverfladen ved en krængning på 24°.

...

Hvis alle ombordværende personer lænede overkroppen ca. 30° til sam-me side, og ingen andre kræfter virkede på båden, ville båden ved denne bevægelse krænge ca. 24° og få rælingen i vandoverfladen.

5.13 Svømmeveste

Rednings- og svømmeveste skal være godkendte enten efer SOLAS-krav og dermed ratmærket eller efter EU-standard og dermed CE-mærket.

Valget mellem redningsvest eller svømmevest er et spørgsmål om, hvad vesten skal bruges til. Redningsveste giver generelt en større sikkerhed end svømmeveste.

Der findes et meget stort udvalg af både rednings- og svømmeveste. Der findes også gode muligheder for vejledning i valg af den mest hensigts-mæssige type vest.

Redningsveste kendes på, at de altid har en krave rundt om nakken og opdriftsmateriale på bryst, skuldre og i nakken. Kraven og placeringen af opdriftsmaterialet skal sikre en rygliggende stilling med højt hævet ho-ved og dermed frie luftveje ved ophold i vandet. Redningsveste fås som faste veste eller oppustelige veste.

Faste veste har faste eller bløde skumblokke pakket ind i plast eller en slags stof. De er normalt nemme at vedligeholde, men generelt ikke vel-egnet, hvis der skal udøves fysisk aktivitet som at arbejde, ro eller svøm-me.

De oppustelige veste har en CO2-flaske, der enten automatisk eller ved manuel udløsning sørger for opblæsning af vesten. De fylder mindre end faste veste, og det er nemmere at bruge en oppustelig vest under arbejde og anden fysisk aktivitet.

Svømmevesten har oftest skum som opdriftsmateriale på både bryst og ryg og har ingen krave. Derfor er den velegnet til at svømme med. Ved bevidstløshed vil svømmevesten ikke kunne fastholde den bevidstløse person på ryggen med åndedrætsorganerne fri af vandet.

Svømmeveste anbefales af Søsportens Sikkerhedsråd kun til øvede svømmere i beskyttet farvand og kun med hjælp i nærheden.

Svømmeveste med blå, hvide eller grønne farver på skuldre og krave er vanskelige at se i en eftersøgningssituation, og da de går i ét med havets farver. Derfor gælder for svømmeveste, at de på skulder og kraveparti bør være i skrappe farver, der ikke er naturligt forekommende ude på ha-vet. Røde, orange og gule og gerne selvlysende farver er gode, idet de ses tydeligt i en eftersøgningssituation. Redningsveste er altid i selvlysende farver - typisk orange.

De anvendte svømmeveste var af forskellige fabrikationer og til personer med forskellige vægt.

De syv svømmeveste, der efter ulykken blev indsamlet, var:

To stk. af fabrikat/mærke BATIC, model Aqua, rød farve, CE-mær-

ket.

Et stk. af fabrikat/mærke Linder, blå farve med rødt bælte, CE-mær-ket.

Fire stk. af fabrikat/mærke Sailor, blå farve med blåt bælte, CE-mær-ket.

...

Skolen havde våddragter. Det var ikke normal praksis at bruge våddrag-ter i forbindelse med skolens dragebådssejladser, og brugen af dem kom ikke på tale på den pågældende tur.

Våddragten er en almindelig brugt beskyttelse mod kulde ved vandsport. Typisk ved windsurfing, men også ved kano- og kajaksejlads.

En våddragt er typisk lavet af neopren, et fleksibelt materiale af syntetisk gummi, der er fyldt med luftbobler. Det har på grund af luftboblerne en god isoleringsevne.

En våddragt virker ved, at vandet trænger ind mellem våddragten og kroppen. Hvis våddragten passer og sidder rigtigt, vil der kunne trænge et ganske tyndt lag vand ind, som kroppen hurtigt varmer op. Også våd-dragter findes i mange forskellige udgaver med mange forskellige egenskaber.

I kano-og kajaksport bruges våddragter af begynderhold i kolde perio-der, sådan at våddragten bæres inderst, f.eks. uden på badetøj, og uden

påvåddragten kan personen bære f.eks. skibukser og -jakke af

"windbreaker-type".

En våddragt er at betragte som beklædning med gode kuldebeskyttende egenskaber. Den er ikke et redningsmiddel og bør ikke erstatte hverken

rednings-eller svømmevest. Derimod bør den altid suppleres med en rednings- eller svømmevest.

Flere af eleverne, som blev reddet op af vandet af både og helikoptere, blev fundet livløse, stående i vand og med hovedet under vand.

Af politirapport af 14. april 2011, bilag B-16, er gengivet udskrift fra DMI vedr. vejrforholdene den 11. februar 2011 mellem kl. 07.00 og kl. 12.00 i området ved Fjord:

"Kl. 07 om morgenen er det overskyet, temperaturen er 4 grader, vinden kommer fra vest og er let til jævn, ca. 6 m/s, med vindstød op til hård vind, 10-12 m/s. Sigt større end 20 km.

Ved 10 tiden er det mest overskyet, temperaturen er fortsat 4 grader, vin-den kommer fra vest, let til jævn, ca. 7 m/s. Sigt 17-20 km."

Af brev af 21. februar 2011 fra DMI til Søfartsstyrelsen, Att. Vidne 22, Opklaringsenheden, bilag B-16, fremgår:

"Som svar på forespørgsel af 15. ds. fremsendes udskrift af regionalud-sigten for Syd-og Vestsjælland samt Lolland-Falster udsendt torsdag d. 10.02.11 kl. 10, kl. 15 og kl. 22 samt fredag d. 11.02.11 kl. 05 og kl. 10. Udsigterne var bl.a. tilgængelige på DMIs hjemmesider.

Vejrforholdene fredag d. 11.02.11 i området ved Fjord var som følger: Kl. 07 om morgenen er det overskyet, temperaturen er 4 grader, vinden kommer fra vest og er let til jævn, ca. 6 m/s, med vindstød op til hård vind, 10-12 m/s. Sigt større end 20 km. Ved 10 tiden er det mest overskyet, temperaturen er fortsat 4 grader, vin-den kommer fra vest, let til jævn, ca. 7 m/s. Sigt 17-20 km. Mellem kl. 12 og 13 forekommer der ubetydelig finregn, under 0,1 mm. Kl. 13 er det overskyet, 4-5 grader, vinden er vestlig og frisk, 10 m/s, med vindstød af kulingsstyrke, 15 m/s. 17-19 km's sigt. Omkring 14-ti-den drejer vinden i vestnordvest og aftager en anelse. Temperaturen be-

Kl. 16 næsten overskyet, 1-3 grader, nordvestlig frisk vind, 8 m/s, vind-stød fortsat af kulingsstyrke, 15 m/s. Sigt større end 20 km. Mellem kl. 16 og 18 ubetydelig nedbør i form af snebyger. Ved 18-tiden er det sky-et, temperaturen 0-1 grader, nordvestlig jævn vind, 6 m/s. Sigt større end 45 km.

Solopgang i By 4 d. 11.02.11 kl. 07.46

Solnedgang i By 4 d. 11.02.11 kl. 17.07.

..."

Af brev af 24. november 2011 fra ledende Overlæge, Regi-onshospitalet Hammel Neurocenter, til Sydsjællands og Lolland-Falsters Po-liti, bilag F-2, fremgår:

"Som svar på Deres forespørgsel af 8. november 2011 kan jeg oplyse, at vi har haft 7 unge mennesker indlagt efter en kæntringsulykke på Fjord den 22. februar 2011.

Vi er vidende om, at der ved den pågældende sejltur var 15 personer om bord: 2 voksne og 13 unge mennesker.

7 af de unge mennesker havde hjertestop pga. en kerne temperatur ned til 15,5° C, og de blev genoplivet på forskellige hospitaler. Et par, af de an-dre unge mennesker, havde også hjertestop.

En voksen blev ikke fundet og omkom.

Alle de ombordværende har således været i livsfare.

7 af de unge mennesker har været indlagt til længere genoptræning på Regionshospitalet Hammel Neurocenter. De har alle 7 blivende skader af større eller mindre art, som for alles vedkommende vil præge dem resten af deres liv. Det drejer sig om varierende grader af fysik funktionsned-sættelse, der skyldes lammelser pga. perifere nerveskader samt varieren-de grader af motoriske vanskeligheder pga. centrale nerveskader. Til det-te kommer forskellig grad af hjerneskade i form af hukommelsesproble-mer, indlæringsvanskeligheder, trætbarhed og andre neuropsykologiske vanskeligheder. De får alle fortsat neurorehabilitering, 1 døgnbaseret, 5 dagstræning og 1 enkelt en dag om ugen.

For 1 af de unge menneskers vedkommende (Person 5) betyder vanskelig-hederne, at han aldrig vil få en selvstændig tilværelse.

For de øvrige 6 unge menneskers vedkommende, vil der i alle tilfælde være væsentlige begrænsninger på deres uddannelsesmuligheder og er-hvervsvalg i forhold til deres muligheder før ulykken.

Vi vil genundersøge de 7 unge mennesker, både lægefagligt og neuro-psykologisk, her på Regionshospitalet Hammel Neurocenter 1 år efter u-lykken, hvor et mere detaljeret svar kan gives.

Vi gør opmærksomme på, at man kan pådrage sig skader i det perifere nervesystem ved ekstrem kuldepåvirkning, som der her har været tale

om, og at det meget vel kan tænkes, at de personer der selv svømmede i land, kan have skader af denne type. Endvidere er de neuropsykologisk og psykoemotionelt testet 7 måneder efter ulykken, og disse undersøgel-ser er endnu ikke afsluttet.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det lægges på baggrund af bevisførelsen til grund, at to af Tiltalte Efterskoles lærere og 13 elever den 11. februar 2011 kl. ca. 11.15 sejlede på Fjord i en dragebåd, der kæntrede med en ca. position på 55° 08' 6 N og 12° 02' 6 Ø, hvorefter alle de ombordværende faldt i va ndet og måtte svømme eller reddes i land og med de følger, der fremgår af anklageskriftet. Det læg-ges endvidere til grund, at lufttemperaturen var 4-5°, at vinden var vestlig med 7 m/s tiltagende, og at søvandstemperaturen var 2°, samt at der visse steder lå is på fjorden.

Retten finder ikke, at dragebåden var egnet til den pågældende sejlads. Ret-ten har herunder lagt vægt på Søfartsstyrelsens stabilitetsundersøgelse af dragebåden og forklaring afgivet af næstformand i Dansk Dragebåds For-bund Vidne 13 sammenholdt med elevernes og idrætslæreren Vidne 18's forklaring om deres manglende instruktion og erfaring med sejlads af dragebåd.

På baggrund af de afgivne forklaringer lægges det endvidere til grund, at ihvertfald eleverne Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 2 og Vidne 5 ikke havde de fornødne svømmefærdigheder.

På baggrund af bevisførelsen lægges det derudover til grund, at der ikke blev medbragt korrekt udstyr til nødmelding, at ingen var iført våddragter, og at læreren Forurettede ikke var iført hverken svømme eller rednings-vest.

Det lægges endelig til grund, at de øvrige ombordværende ikke var iført red-ningsvest, men derimod svømmevest, der kun er egnet til øvede svømmere og kun med hjælp i nærheden, samt at en svømmevest ikke kan fastholde en bevidstløs person på ryggen med åndedrætsorganerne fri af vandet, ligesom retten på baggrund af forklaring afgivet af Vidne 9 og Vidne 4, lægger til grund, at svømmevestene ikke forelå i rigtig pasform til disse to elever. Retten bemærker herunder endvidere, at det læg-ges til grund, at eleverne ikke var instrueret i at påføre sig svømmevestene sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

På baggrund af størrelsen og karakteren af dragebåden anser retten dragebå-den for et skib.

Retten finder, at der er tale om erhvervsmæssig sejlads. Retten har lagt vægt på, at dragebåden er ejet af Tiltalte Efterskole, at efterskolen modta-ger betaling fra eleverne, og at eleverne er i efterskolens varetægt og omfat-tet af efterskolens tilsyn og derfor har krav på samme sikkerhed som passa-gerer.

Ovenstående forhold kan tilregnes den på daværende tidspunkt hos Tiltalte Efterskole ansatte lærer Forurettede, som det er beskrevet i anklageskriftet herunder med den grad af uagtsomhed, som det fremgår af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser i lov om sikkerhed til søs og straffe-loven. Retten bemærker, at den af lærer Forurettede udviste uagtsom-hed derudover tillige i relation til straffeloven må anses som grov.

Herefter, og idet Forurettedes handling ikke er af så usædvanlig ka-rakter, at forholdet falder uden for Tiltalte Efterskoles ansvar, finder retten, at Tiltalte Efterskole ikke alene har overtrådt straffelovens § 249 som erkendt, men også lov om sikkerhed til søs, som det fremgår af anklageskrif-tet, jf. tillige straffelovens § 27.

Retten finder, at Tiltalte som forstander for den i sagen omhandlede efterskole, har haft en særlig begrundet anledning til aktivt at påse og sørge for at undgå de forhold, der er nævnt i anklageskriftet.

Retten lægger til grund, at der ikke forelå skriftlige retningslinier vedrørende sikkerhed i forbindelse med sejlads med elever i dragebåden.

På baggrund af forklaringerne afgivet af bl.a. viceforstander Vidne 1 og idrætslærer Vidne 18 lægger retten derimod til grund, at der på Tiltalte Efterskole både blandt elever og lærere samt ledelse forud for søulykken den 11. februar 2011 forelå almindelig viden om og accept af sej-ladserne med eleverne i dragebåden både for så vidt angår sejladsen den 9. februar 2011 og den 11. februar 2011. Retten lægger derfor til grund, at der ikke forelå kendte mundtlige retningslinier vedrørende sikkerhed i forbin-delse med sejlads med elever i dragebåden. Herefter finder retten, at Tiltalte, har overtrådt straffelovens § 249 med en uagtsomhed, der må an-ses for grov, samt lov om sikkerhed til søs, som det fremgår af anklageskrif-tet. Retten bemærker herunder, at det ikke har betydning for afgørelsen, at Tiltalte ikke var til stede på efterskolen den 11. februar 2011, da sø-ulykken fandt sted.

På baggrund af graden af den af lærer Forurettede udviste uagtsom-hed frifindes begge de tiltalte for overtrædelse af straffelovens § 241 for at have forvoldt hans død.

Straffen

Straffen for Tiltalte Efterskole fastsættes til 25 dagbøder á 10.000 kr, jf. straffelovens § 249, jf. § 306, og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendt-gørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1 og stk. 2, og § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 6 og 9, jf. straffelovens § 27, stk. 1. Retten har ved udmålingen af straffen på den ene side henset til, at tiltalte ikke drives med profit for øje og på den anden side til, at der var tale om unge under 18 år, den skete skade på deres helbred og at der blev fremkaldt fare for deres liv.

Straffen for Tiltalte fastsættes til fængsel i 60 dage, jf. straffelovens § 249 og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1, og § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2, og § 32, stk. 6. Retten har ved udmålingen af straffen henset til, at der var ta-le om unge under 18 år, den skete skade på deres helbred og at der blev fremkaldt fare for deres liv.. På baggrund af tiltaltes gode personlige forhold skal straffen ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2.

Retten finder ikke, at der er hjemmel til rettighedsfrakendelse for juridiske personer, jf. straffelovens § 79, stk. 2, hvorfor anklagemyndighedens på-stand om frakendelse herefter ikke tages til følge for så vidt angår Tiltalte Efterskole.

Tiltalte frakendes retten til at forestå eller medvirke til undervis-ning eller lignende aktiviteter til søs for unge under 18 år i 3 år, jf. straffelo-vens § 79, stk. 2, jf. stk. 1. Retten har lagt vægt på en samlet vurdering og herunder taget hensyn til den tid der er forløbet, siden forholdet blev begået.

Thi kendes for ret:

Tiltalte Efterskole, skal betale 25 dagbø-der á 10.000 kr.

Tiltalte skal straffes med fængsel i 60 dage.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder følgende betingelse:

1.Tiltalte må ikke begå noget strafbart i en prøvetid på 2 år fra endelig dom.

Tiltalte frakendes retten til at forestå eller medvirke til undervisning eller lignende aktiviteter til søs for unge under 18 år i 3 år.

De tiltalte skal betale de for dem hver især vedrørende sagsomkostninger.

Dommer