Dom
UDSKRIFT
AF
ØSTRE LANDSRETS DOMBOG
____________
D O M
Afsagt den 8. november 2013 af Østre Landsrets 22. afdeling
(landsdommerne Arne Brandt, Thomas Lohse og Susanne Skotte Wied (kst.) med søkyn-dige).
22. afd. nr. S-509-13:
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(CPR nr. (Født 1955) )
(advokat Peter Giersing, besk.)
Retten i Nykøbing Falsters dom af 1. februar 2013 (1-3983/2012) er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse, dog således at byrettens bestemmelse om ret-tighedsfrakendelse stadfæstes.
Forklaringer
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 1, Vidne 12 og Vidne 13, der alle har forklaret i det væsentlige som i byretten.
- 2 -
De i byretten af vidnerne Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20 og Vidne 21, afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har supplerende forklaret blandt andet, at han har ti års ledelseserfaring. Da han kom til Tiltalte Efterskole, havde han deltaget i første del af Forvaltningshøjskolens kurser om ledelse. Det tog cirka et år med undervisning en dag om ugen. Han er fortsat forstander på efterskolen, og der har gennem hele perioden været det samme antal ansatte. Tiltalte og Forurettede prioriterede kursuspuljen sammen, og han respekterede, at Forurettede mente, at andre lærere havde mere brug for kurser.
Når der i rapporten fra samtalen med Vidne 22 står, at han ikke havde nogen betæn-keligheder ved turen med dragebåd den 9. februar 2011, læser han det sådan, at enten Vidne 1 eller tiltalte havde kendskab til sejladsen den 9. februar 2011, men det er ikke tiltalte, der har sagt det. Tiltalte kendte ikke til sejladsen den 9. februar 2011. Samtalen med Vidne 22 handlede om at klarlægge, hvad der var gået galt for at undgå lignende ulykker i fremtiden. Det foregik under en samtale, hvor både tiltalte og Vidne 1 var til stede. Han har sagt, at det, der står i rapporten, ikke svarer til hans opfattelse. Derfor un-derskrev han ikke rapporten. Vidne 22 kom igen to dage senere, og samtalen foregik på samme måde. Tiltalte prøvede senere at komme i kontakt med Vidne 22, da tiltalte ville rette op på fejl i rapporten. Vidne 22 havde nemlig under samtalen ”fo rhindret ”tiltalte i at fremskaffe relevante oplysninger, og det blev i rapporten til, at tiltalte ikke hav-de styr på det. Tiltalte havde tilbudt at hente oplysninger om f.eks. elevers svømmefær-digheder, men det fandt Vidne 22 unødvendigt. På den måde ”for hin drede” Vidne 22 tiltalte i at komme med de relevante oplysninger.
Den 9. februar 2011 holdt de personalemøde kl. 13.00. Fra 13.30-14.00 var der lærermøde, og fra kl. 14.00-14.30 holdt familielærerne møde. En familielærer er en slags klasselærer. Det blev ikke på møderne omtalt, at Forurettede ville ud at sejle. Tiltalte forlod skolen mellem 14.00 og 14.30, og på det tidspunkt var der ingen holdlister på kontoret. I forhallen er der en tavle, hvor man kan skrive korte beskeder om aktiviteter. Da han forlod skolen, stod der intet om sejlads på tavlen. Der har aldrig været problemer med indlevering af holdlister.
- 3 -
På en fast plads på kontoret ligger en vagtbog, hvor det noteres, hvad der sker i løbet af dagen. Alle fra personalet kan skrive i vagtbogen. Hvis man skal på tur, kan det noteres i vagtbogen eller protokollen, der bruges til afkrydsning af elever. Eleverne afkrydses i pro-tokollen om morgenen i forbindelse med en fælles aktivitet og om aftenen, når der siges godnat. Eleverne er opført alfabetisk. Derudover har de holdlister, hvor det markeres, hvil-ke elever, der er på tur. Holdlisten skal ligge på kontoret. I princippet skal alle aktiviteter, hvor eleverne er længere væk end By 1, noteres på en holdliste. Vidne 18 er en meget om-hyggelig idrætslærer, så hvis hun har taget en kopi af holdlisten med på turen, har der nok ligget en på kontoret, men han ved det ikke. Han kan godt være i tvivl herom, men det er alene Vidne 18 eller Vidne 1, der ved det. Der er ikke skriftlige retningslinjer om håndtering af holdlister.
Han har ikke haft kontakt til Søfartsstyrelsen. Han gik ud fra, at de ikke vidste, hvad en dragebåd var. Deres turtelefon blev udskiftet, da den var gammel. Den nye er ikke gummi-belagt. Det er Vidne 12, der nu forestår sejlads, og han har sin egen telefon, der kan bruges på 100 meter vand. Turtelefonen ligger fast hos køkkenlederen. På ture skal læreren med-bringe telefon. Han kan ikke sige, om det står nogen steder. Det var rutine og har altid væ-ret gældende.
De havde ikke direkte aftaler om, hvem der skulle holde øje med ændringer i Friluftstrå-dets regelsæt, men de havde en repræsentant, Person 1, i Friluftstrådet, som han forventede ville orientere dem om ændringer. Det er sædvanligt, at man som lærer holder sig opdateret om reglerne, og det behøver de ikke at have et stykke papir om. Han får referater fra møder i Friluftsrådet. Det er ham, der har lavet referater fra møder, hvor beslutninger om turtele-fon etc. er nedskrevet. Referaterne sendes elektronisk til alle lærerne. Skolens regler for sejlads har han drøftet med Forurettede og Vidne 12, men mest med Forurettede. Der blev også sejlet med dragebåd under den tidligere forstander, og da fulgte skolen de samme regler. Han og Forurettede videreførte blot den tidligere praksis, der var fornuftig.
I 2011 kendte han godt til ulykken i Sejerøbugten, som var anledningen til Efterskolefor-eningens brev i 2007. Det i Sejerøbugten var imidlertid erhvervssejlads, mens deres sejlads var fritidssejlads. Han var ikke i tvivl om, at sejlads med kanoer store som små hørte under fritidssejlads. De havde talt om regattaen, der skulle afholdes i maj. Det var et stående til-bud til eleverne. I 2011 var de lidt tidligere i gang med drøftelserne, da de havde deltaget i
- 4 -
et indendørsstævne i januar 2011, som havde været en succes. Det var ikke nødvendigt med megen træning for at kunne deltage, og træningen skulle primært foregå i romaskiner. Der var kun behov for en enkelt sejlads.
Lærerne skulle lave indholdsplaner for deres fag, og her stod der ikke noget om sejlads i februar. Dermed var det underforstået, at man ikke måtte sejle i vinterperioden. Det er der-for besynderligt, at byretten er kommet frem til, at der var en fælles forståelse om, at man måtte sejle i vinterperioden. Skolen har ikke på eget papir skrevet retningslinjer om sejlads, men henholdt sig til kano- og kajakforbundets anbefalinger. Der var retningslinjer i rige-lige mængder. Når både han som chef og Vidne 1 som souschef var væk, var det Forurettede, der var i charge.
Det var tiltalte, der som ansvarlig leder skulle udstikke de rammer, som lærerne skulle ar-bejde indenfor. Anbefalingen om, at man ikke måtte sejle om vinteren, var ikke et forbud, men det betød, at det var noget, man ikke skulle beskæftige sig med. Hvis en lærer havde lavet en skriftlig plan, hvor der stod, at han ville ud at sejle om vinteren, ville tiltalte ikke have godkendt planen. Det mener han var ”skåret ud i pap” . Det var helt klart ikke i orden at sejle om vinteren, da de overholdt de anbefalinger, der var udstukket af Friluftsrådet. Så der var et forbud mod at sejle om vinteren.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er gift og har en søn på snart 30 år. Han bor i hus i By 5. En anden søn døde efter en trafikulykke for et år siden.
Vidne 1 har supplerende forklaret blandt andet, at han rettelig tidligere var læ-rer på Skole 4. Han er stadig viceforstander på Tiltalte Efterskole. Det var fag-lærerne, der stod for sikkerheden. Han har ikke selv deltaget i møder om sikkerhed. På det tidspunkt var en svømmevest og en redningsvest for ham det samme. Han havde ikke vi-den om sejlads, og han havde ikke nogen fornemmelse af, hvad der lå i, at sejladsen skulle foregå forsvarligt. Det mente han, at Forurettede varetog på bedste vis. Der blev ikke talt om dragebådsregattaen, udover at der i ugen forud for den 11. februar 2011 blev talt om, at de skulle ud og træne i dragebådssejlads. Han hørte om dette forud for den 9. februar 2011. Det gav ikke anledning til nogen reaktion.
Den 11. februar 2011 blev der givet skriftlig besked til kontoret om, at Forurettede tog af sted fra skolen med et antal elever for at sejle i dragebåd. Det var hans indtryk, at det var en
- 5 -
impulsiv beslutning fra Forurettedes side. Han mener ikke, at der var usikkerhed om antallet af deltagere på turen. Turen skulle ikke godkendes af ham. Det var praksis, at læreren blot lagde en seddel om turen på kontoret. Det var almindelig procedure, at man enten tog tur-telefonen med, eller at læreren havde sin egen telefon med. Turtelefonen lå ved siden af protokollen. Hvis den lå der, vidste de, at læreren havde taget sin egen telefon med. Reglen var, at de skulle være tilbage til den følgende lektion. Hvis turen foregik på et tidspunkt, hvor der ikke var efterfølgende lektioner, var der ikke retningslinjer for, hvornår de skulle være tilbage.
Det var dengang kutyme, at ledelsen drøftede tingene med faglærerne, og at de fleste for-hold baserede sig på mundtlige aftaler. Det var ikke hans generelle indtryk, at Forurettede ikke overholdt aftalerne. Han husker ikke præcist, hvornår der blev talt om udtagelsen til drage-bådsregattaen, og om det var før den 9. februar 2011. Han vidste, at et hold skulle ud at sejle den 11. februar 2011, men han vidste ikke, hvor de skulle hen, eller hvordan det skul-le foregå. Han vidste, at de den 9. februar 2011 havde været på Fjord, men han vid-ste ikke, hvor de tog hen om fredagen. Han husker ikke, om det var før eller efter sejladsen den 9. februar 2011, at han hørte om sejladsen. Onsdag den 9. februar 2011 holdt de perso-nale- og lærermøde mellem kl. 13 og 14. Han mener, at tiltalte tog af sted lige efter mødet.
Det er skolens ledelse, der udstikker retningslinjerne for lærerne. Når han ikke greb ikke ind over for sejladsen den 11. februar 2011, skyldes det, at han ikke var bekendt med sik-kerhedsreglerne. Han gik ud fra, at Forurettede havde styr på det. Han opfattede det ikke såle-des, at Forurettede overtrådte retningslinjerne, da han ikke selv kendte dem. Han gik ud fra, at Forurettede kendte retningslinjerne, så Forurettede må have handlet i strid med sikkerhedsreg-lerne.
Vidne 12 har supplerende forklaret blandt andet, at det rettelig var i 2004, at han var med til VM i Sevilla, og at de ikke var gode nok til at komme med til OL. Det var Person 1, der var med på turen i linjeugen. De sejlede rettelig 6000 m og ikke 600 m. Han spurgte, om han ikke skulle afgive forklaring til Søfartsstyrelsens opklaringsenhed, men det var manden fra Søfartsstyrelsen ikke interesseret i. Han har ikke tidligere oplevet, at der var sejlads på efterskolen om vinteren. Der er ikke indlagt vintersejlads i undervis-ningsplanerne. Han mener ikke, at det var rigtigt at sejle ud. Det var nok legebarnet - eller cowboyen - i Forurettede, der gjorde, at han tog ud at sejle. Sejladsen blev ikke drøftet på læ-rerværelset. Vidnet var med til lærermødet, og det blev heller ikke her drøftet, om Forurettede
- 6 -
skulle sejle. Efter regattaen i januar i Rostock var Forurettede tændt på konkurrenceelementet i dragebådssejlads. Forurettede var begejstret for turen og tilfreds med placeringen. Forurettede talte også om at bygge et bassin af big baller på skolens areal. Det var til brug for en 24 timers challenge.
Foreholdt sin forklaring til politirapport den 15. november 2011, bekræftede vidnet, at Forurettede mente, at der var andre hold, der snød, og at eleverne havde brug for mere træning. Forurettede fortalte mange røverhistorier og overdrev gerne. Vidnet kendte farvandet på den rute, han benyttede til sejlads, og han er overbevist om, at han selv ville være i stand til på hele ruten at få eleverne ind til bredden. Der var maksimalt en afstand på 20-30 meter. Han kendte til vandybderne på de steder, hvor han selv sejlede med eleverne. Han kender vand-forholdene nogle steder i Fjord, men ikke alle steder. Holdlisten skulle først og fremmest ligge på kontoret, men læreren tog ofte en kopi med. De skulle have en telefon med på ture. Han har selv en telefon, der kan tåle at komme under vand.
Forurettede kunne godt acceptere, når elever havde tvingende grunde til ikke at gennemføre. Forurettede var ikke så pædagogisk, og han var ikke god til at sætte sig ind i, hvad der fik ele-verne til at sige fra. Når de afholdt 24 timers challenge, sejlede de om kap i farvandet ved Skole 3. Forurettede gik ud med waders på og lagde bøjer ud til en 1000 m bane. Ved kap-roning anvender man ikke svømmeveste. Det er muligt at svømme med en redningsvest på, hvis man svømmer på ryggen. Skolen havde indkøbt våddragter til aktiviteter, hvor ele-verne skulle opholde sig længere tid i vand. De var ikke indkøbt til brug for vintersejlads. Han mener, at sejlads i februar er i strid med sikkerhedsreglerne.
Vidne 13 har supplerende forklaret blandt andet, at dragebådene er bygget mellem 1990 og 1996. Hvis han tidligere har forklaret til politiet, at Tiltalte Efterskoles dragebåde er bygget den 7. maj 1996, så er det nok således. Bådene er en nedskaleret model af en båd, som oprindelig var til 20 personer. Den blev nedskaleret for at også mindre og mellemstore firmaer, der ikke kunne stille med 20 deltagere, kunne få mulighed for at deltage. Søfarts-styrelsen var efter ulykken på besøg hos vidnet og spurgte til de tekniske forhold og vid-nets forklaring på, hvorfor båden kæntrede. Søfartsstyrelsen er ikke senere vendt tilbage og har sagt, at der var fejl ved bådene. Dragebåden er beregnet til konkurrencesejlads og ikke til erhvervsmæssig brug. Det drøftede han også med Søfartsstyrelsen, der blev ved med at sige, at der skulle være en masse sikkerhedsudstyr ombord, og hertil sagde han, at så var
- 7 -
der ikke plads til dem, der skulle ro. Forbundet udlånte på et tidspunkt to dragebåde til ef-terskolen.
Supplerende sagsfremstilling
De dokumenter, der blev dokumenteret for byretten, er også dokumenteret for landsretten.
Der er endvidere for landsretten fremkommet en erklæring fra Børneungecenter for Reha-bilitering vedrørende Person 5's helbredstilstand samt en række dokumenter, der er en del af Den Maritime Havarikomissions søulykkesrapport, som udkom den 14. sep-tember 2011, herunder redegørelse om forskrifter m.v. og en information til skoler, institu-tioner m.v. om sejlads med elever, begge udarbejdet af Søfartsstyrelsen samt manifest om sikkerhed ved sejlads og generelt notat om ansvar, tilsyn og sikkerhed på efterskolerne på baggrund af arbejdet med sikkerhed til søs, begge udarbejdet af Efterskoleforeningen den 8. juni 2011.
Af statusrapporten om Person 5's aktuelle helbredstilstand udarbejdet i septem-ber 2013 af Børneungecenter for Rehabilitering under Region Hovedstaden fremgår det blandt andet, at Person 5 blandt andet har pådraget sig svær hjerneskade, og som følge heraf er han uden funktionelt talesprog. Han er ikke i stand til at spise normalt og har behov for støtte 24 timer i døgnet.
I forbindelse med ulykken på Fjord iværksatte Opklaringsenheden under Søfartssty-relsen en undersøgelse af ulykken. Opklaringsenheden blev nedlagt den 15. juni 2011, og arbejdet blev videreført af Den Maritime Havarikommission, der den 14. september 2011 udsendte en søulykkesrapport. Rapporten var vedlagt en række bilag, blandt and et ”S ø-fartsstyrelsens redegørelse om forskrifter m.v. af 15. juni 2011 ”. Af denne fremgår:
”
Henvendelse til Søfartsstyrelsen vedrørende ulykken på Fjord 11.
februar 2011
…
Ulykken på Fjord
…
Det fremgår af informationsmaterialet, at skolers sejlads med elever er er-hvervsmæssig passagersejlads, og at sejladsen og de fartøjer, som anvendes, derfor skal leve op til de forskrifter, der gælder for sådan sejlads.
- 8 -
Informationsmaterialet indeholder dog også en beskrivelse af de to situationer, hvor sejladsen kan foregå i fritidsfartøjer, nemlig under oplæring i sejlads med henblik på at bestå en af Søfartsstyrelsen anerkendt uddannelse, samt når sko-len tilrettelægger pædagogisk samvær med eleverne i mindre fritidsfartøjer (dvs. kanoer, små robåde og lignende fartøjer, som typisk er beregnet til vand-sport, er beregnet til højst tre personer og sædvanligvis anvendes tæt på ky-sten).
…”
Søfartsstyrelsen udsendte den 27. maj 2011 ”Information til skoler, institutioner m.v. om sej lads med elever” A f dette brev fremgår:
”Information til skoler, institutioner m.v. om sejlads med elever
…
I søsikkerhedslovgivningen står det centralt, at der skelnes mellem erhverv og fritid. Baggrunden herfor er bl.a., at passagerer skal nyde en særlig beskyttelse, ligesom arbejdstagere skal nyde en arbejdssikkerhed på linje med niveauet i land. Det er derfor et generelt krav, at alle arbejdsprocesser skal være planlagte og tilrettelagte, så de er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. Der-for er reglerne strengere for erhvervssejlads, herunder erhvervsmæssig passa-gersejlads, end for fritidssejlads.
Elever, der deltager i sejlads under deres ophold på institutioner og skoler, her-under ungdoms- og efterskoler, er i skolens varetægt og omfattet af skolens til-syn og har krav på samme sikkerhed som passagerer. Skolen har ansvaret for elevernes sikkerhed og sundhed ved sejlads, og det kan ikke forudsættes, at elever på forhånd har særlige søsikkerhedsmæssige kompetencer.
…”
Efterskoleforeningen udarbejdede den 8. juni 2011 et Manifest, hvoraf fremgår:
”Sikkerhed ved sejlads
Manifest
…
Dette manifest har til formål at højne sikkerheden ved sejlads. Det er en opfor-dring til at være med til at markere, at vi i efterskolen arbejder seriøst med ele-vers sikkerhed ved sejlads og andre særlige aktiviteter.
Udgangspunktet er, at efterskolerne beskæftiger sig med sejlads, søsport, fri-luftsliv til søs som en integreret del af skolernes folkelige oplysning og uddan-nelse til civilsamfundet.
Aktiviteterne på dette felt er et led i skolernes kulturskabende og kulturbæ-rende virksomhed, og skolerne tilstræber et dannelsesprojekt i kraft af, at ele-verne opnår formelle og reale kompetencer til maritime aktiviteter.
- 9 -
Efterskoler, der tilslutter sig manifestet, forpligter sig til at leve op til dets for-mål og dets vilkår. Skolernes tilslutning indebærer bl.a., at skolen etablerer et eksternt tilsyn med skolens maritime udstyr og sikkerhedsprocedurer.
Manifest ________________________________________________
Efterskolerne forpligter sig i deres maritime aktiviteter til
1.at kende og overholde de internationale søvejsregler, inkl. at udvise godt sømandsskab.
2.at sørge for, at undervisere har de relevante, nødvendige formelle og re-ale uddannelseskompetencer til at forestå de maritime aktiviteter, som de har ansvaret for. Udgangspunktet er uddannelse, anerkendt af myn-digheder og organisationer på området.
3.at leve op til de relevante myndigheder og interesseorganisationers ret-ningslinjers krav til aktiviteterne.
4.at følge anvisninger fra Søsportens Sikkerhedsråd og opstille egne sik-kerhedsforskrifter for skolens maritime aktiviteter med udgangspunkt med udgangspunkt i Efterskolefor eningens ”Vejledning for efter skolers aktiviteter til søs.”
5.at udvikle kvalitetssikring af skolens maritime aktiviteter, herunder
a.at eleverne tilegner sig relevante duelighedsbeviser og frigørelses-attester til sejlads.
b.at skolernes instruktører certificeres og efteruddannes.
c.at skolerne indgår i erfaringsudveksling med andre om sejlads, her-under evt. tilslutter sig interesseorganisationerne på området.”
Efterskoleforeningen har udsendt et notat om ansvar og sikkerhed på efterskolerne på bag-grund af arbejdet med sikkerhed til søs. Af dette notat fremgår:
”Ansvar og sikkerhed
Formålet med denne vejledning er at give nogle generelle anbefalinger vedr. aktiviteter, der kræver skærpet tilsyn.
…
Skolens tilsyn
Når et barn bliver elev på en skole, overtager skolen forældrenes tilsynspligt. Tilsynet har til hensigt at forhindre, at barnet/eleven kommer til skade, og til-synet er - uanset om det udføres i hjemmet eller på en skole – afhængig af alder og ikke det samme som et konstant opsyn.
Efterskolernes elever er relativt gamle, og tilsynet skal naturligvis udfoldes un-der hensyn til elevgruppens sammensætning, og det skal integreres i skolens pædagogiske praksis. Pligten gælder alle elever på efterskoler, også eventuelle elever over 18 år. Samtidig er tilsynspligten udvidet til hele døgnet. En vurdering af kvaliteten af tilsynet på en efterskole kan blive afgørende, hvis der gøres ansvar gældende i forbindelse med en skade på en elev eller elevens ejendele.
- 10 -
Skolens ansvar og tilsynsforpligtigelse gælder i øvrigt i hele skoletiden, uanset om aktiviteten foregår i en forening eller på selve efterskolen.
Skærpet tilsyn og kørekort til særlige aktiviteter
I nogle fag, som f.eks. fysik/kemi, træ- og metalsløjd og idræt, kræves et skær-pet tilsyn. Dette gælder også på en efterskole, og mange skoler har typisk op-stillet reg ler om ”kørekort” .
I relation til efterskolers mange andre typer af særlige aktiviteter: Dykning, ra-pelling, go-carts, motocross, klatring, skydning, trampolin, fjeldture, traktor-kørsel, ridning, sejlads o.l. , er det vigtigt at opstille regler for aktiviteternes udøvelse, både når undervisere medvirker, og når elever gives adgang til akti-viteterne på egen hånd. Fx krav til ”kørekort” til aktiviteten.
Bestyrelsens rolle og ansvar
Efterskolen skal sørge for, at bygninger, inventar og undervisningsredskaber er indrettet og vedligeholdt, så de ikke er farlige. Dette sker bl.a. ved, at bestyrel-sen sørger for det økonomiske og administrative grundlag til at gennemføre ak-tiviteter med faremomenter forsvarligt. Her tænkes primært på de fysiske ram-mer, materiellet og personalets kompetencer og uddannelse.
I relation til særlige aktiviteter – herunder sejlads - kan det være ansvarspådra-gende, hvis bestyrelsen på den ene side har godkendt, at skolen har sådanne ak-tiviteter, men på den anden side ikke har sørget for, at medarbejderne har mu-lighed for at tage imod relevante uddannelsestilbud, eller at skolen har det nød-vendige sikkerhedsudstyr til at gennemføre sådanne aktiviteter.
Forstanderens rolle og ansvar
Overordnet gælder, at det er forstanderens ansvar, at selve aktiviteten og tilsy-net med aktiviteten foregår forsvarligt. Forstanderen sikrer sig indsigt i og træf-fer beslutninger for dette, når skolen beskriver aktiviteten i indholdsplanen, og når der udarbejdes sikkerhedsprocedurer, f.eks. i form af skærpede tilsynsreg-ler. Forstanderen bør være opmærksom på, at alle medarbejdere, også nye medarbejdere, praktikanter m.m., gøres bekendt med disse forhold og får in-struktion i udførelse af aktiviteten.
Det anbefales, at man ved elevindskrivningen og før skolestart så præcist som muligt beskriver, hvad eleven kan se frem til af aktiviteter og udfordringer.
Ved planlægningen af skoleåret kan det nogle gange være vanskeligt at lave en detaljeret beskrivelse af årets mangeartede tilbud, især hvis aktiviteten kun indgår som et kortvarigt eller spontant element i en weekend eller en emneuge. Måske har man kun givet en overordnet beskrivelse med eksempler til at forbe-rede elever og forældre på aktiviteten. Bliver skolen undervejs i året i tvivl om, hvorvidt en senere planlagt aktivitet falder ind under de særlige aktiviteter, forældrene har accepteret ved indmeldelsen, bør skolen indhente forældrenes særskilte tilladelse til denne aktivitet.
Forstanderen anbefales at indsamle dokumentation for læreres relevante ud-dannelse vedr. særlige aktiviteter til personalemappen, og forstanderen kan
- 11 -
f.eks. følge aktiviteten ved at bede de ansatte føre logbog. Det er endvidere for-standeres opgave at tilskynde lærerne til relevant efteruddannelse, herunder fx at sørge for, at der er ansatte med helt generelle førstehjælpskundskaber. Forstanderen bør også være opmærksom på og instruere personalet om ret-ningslinjer for brug af eksterne instruktører.
Endelig påhviler det skolens ledelse at sørge for, at arbejdet med sikkerhed – både i relation til sejlads og anden form for medarbejder og elevsikkerhed – sy-stematiseres, og at der fx etableres faste rutiner for sikkerhedscheck.
…”
Landsrettens begrundelse og resultat
Også efter bevisførelsen for landsretten tiltrædes det hændelsesforløb, som er fastslået og lagt til grund i byrettens dom, herunder at to lærere og 13 elever fra Tiltalte Efterskole den 11. februar 2011 kl. ca. 11.15 sejlede ud på Fjord i en dragebåd, der kæntrede med de meget alvorlige følger, som er beskrevet i anklageskriftet.
Landsretten bemærker, at Tiltalte Efterskole, der ikke har anket dommen, blev fundet skyldig i stort set tilsvarende lovovertrædelser. Ved dommen blev det fastslået, at Forurettedes handling ikke var af en så usædvanlig karakter, at forholdet faldt uden for efter-skolens ansvar.
Spørgsmålet for landsretten i denne sag er nu, om tiltalte som forstander for Tiltalte Efterskole har handlet på en sådan måde, at han i kraft sit ledelsesmæssige ansvar i forbindelse med denne ulykke har overtrådt straffelovens § 249 og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010, § 29, stk. 1 og § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2 og § 32, stk. 6.
Tiltalte Efterskole er en efterskole, der mod betaling udbyder undervisning på folkesko-lens 9. og 10. klassetrin. Eleverne bor på skolen, der er en kostskole. Efterskolen er organi-seret med en forstander og en bestyrelse og fungerer således både som skole og som virk-somhed. Om tilrettelæggelsen og indholdet af undervisningen lægges det efter tiltaltes for-klaring til grund, at de enkelte lærere udfyldte undervisningsplaner, som tiltalte godkendte. Denne fremgangsmåde blev anvendt uanset om faget var dansk, matematik eller friluftsliv. Undervisningsplaner for linjefag, der indebar aktiviteter som f.eks. sejlads, indeholdt ingen krav til de enkelte elevers svømmefærdigheder.
- 12 -
Landsretten finder, at sejlads er en aktivitet, der i kraft af mulige betydelige risici og fare-momenter kræver et skærpet tilsyn, der går videre end den tilsynspligt, som efterskolen allerede har i kraft af, at eleverne bor og opholder sig på skolen.
Den skærpede tilsynspligt, der gælder ved sejlads og andre farlige aktiviteter, indebærer, at en skoles ledelse, der har ansvaret for at udstikke de rammer indenfor hvilke, de enkelte lærere skal udføre deres arbejde, som minimum må erkende de risici og faremomenter, som aktiviteten indebærer, sætte sig ind i hvilke regler og retningslinjer, der gælder for pågældende aktivitet, sikre at alle lærere og elever har relevante og nødvendige kompeten-cer og udstyr, ligesom den skal forholde sig nøgternt og kritisk til, om aktiviteter er sikker-hedsmæssigt forsvarlige, og på baggrund af disse overvejelser fastsætte sikkerhedsfor-skrifter i form af regler eller retningslinjer. Sikkerhedsforskrifterne bør være skriftligt til-gængelige for lærere og elever, så det dels sikres, at alle lærere og elever har en fælles for-ståelse af risici, krav etc, og dels sikres at lærerne ved, hvad de skal rette sig efter. Dermed udelukkes tvivl om, hvad man må.
Efter tiltaltes forklaring lægges det til grund, at tiltalte som forstander for Tiltalte Efterskole ikke havde udarbejdet egentlige sikkerhedsforskrifter for sejlads, men at tiltalte i vidt omfang henholdt sig til andre kilder – særligt anbefalinger fra Dansk Kano og Kajak For-bund, efter hvilke man ikke må sejle i vinterhalvåret. Tiltalte har herom afgivet skiftende forklaringer. Tiltalte har dels forklaret, at anbefalingen om, at man ikke må sejle om vinte-ren, ikke var et forbud, men det betød, at det var noget, man ikke skulle beskæftige sig med. Dels har tiltalte forklaret, at det helt klart ikke var i orden at sejle om vinteren, da de overholdt de anbefalinger, der var udstukket af Friluftsrådet. Tiltalte har under hovedfor-handlingen for landsretten endeligt forklaret, at det måtte forstås som et forbud.
Tiltalte har endvidere vedrørende sikkerhed henvist til, at han i vidt omfang lænede sig op af drøftelser om sikkerhed, som han løbende havde med friluftslærer Forurettede. Landsretten finder, at Forurettedes CV ikke på det sikkerhedsmæssige område vi-ser, at han besad alle nødvendige kompetencer. Det fremgår endvidere af forklaringerne, at Forurettede var respekteret som lærer og sejlsportsmand. Hans adfærd over for ele-verne, som ofte følte sig presset af ham, og det forhold, at han mente, at han ikke havde behov for kurser i sejlsport eller sikkerhed, måtte imidlertid give anledning til ekstra bevå-genhed hos tiltalte som leder.
- 13 -
Efter bevisførelsen lægges det endvidere til grund, at indholdet af drøftelserne mellem til-talte og Forurettede, herunder at der var forbud mod at sejlads i vinterhalvåret, ikke var kendt af alle elever, lærere og den øvrige ledelse. Landsretten har herved særligt lagt vægt på forklaringerne sammenholdt med det faktum, at dragebåden var på Fjord den 9. februar 2011, hvilket en del elever og flere lærere vidste, samt at Vidne 1, der var fungerende forstander i tiltaltes fravær, har forklaret, at når han ikke greb ikke ind over for sejladsen den 11. februar 2011, skyldes det, at han ikke var bekendt med sikker-hedsreglerne. Vidne 1 gik ud fra, at Forurettede var bekendt med ret-ningslinjerne. Landsretten har endelig lagt vægt på, at læreren Vidne 18 også var med på turen den 11. februar 2011.
Efter en samlet vurdering af disse omstændigheder er tiltalte som daglig leder af Tiltalte Efterskole ansvarlig for ulykken på Fjord den 11. februar 2011 således som beskre-vet i tiltalen. Det bemærkes, at det er uden betydning, at tiltalte ikke var på skolen den på-gældende dag.
Tiltalte er herefter skyldig i ved grov uagtsomhed at have tilføjet flere elever betydelig skade på legeme og helbred, jf. straffelovens § 249.
Landsretten er enig med byretten og Søfartsstyrelsen i, at dragebåden under de forelig-gende omstændigheder er et skib, der ikke var egnet til den pågældende sejlads, samt at der er tale om erhvervsmæssig sejlads. Landsretten lægger endvidere det af byretten anførte til grund vedrørende elevernes svømmefærdigheder og instruktion i sejlads med dragebåd, samt at der ikke på turen blev medbragt udstyr til nødmelding.
Landsretten finder dog ikke grundlag for at fastslå, at tiltalte er skyldig i overtrædelse af søsikkerhedslovens § 29, stk. 1, hvorfor denne bestemmelse udgår.
Tiltalte er derfor endvidere skyldig i overtrædelse af lov om sikkerhed til søs, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 § 9, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, jf. § 28, nr. 1, jf. § 31, stk. 2 og § 32, stk. 6.
Straffen findes passende udmålt.
- 14 -
Det tiltrædes som begrundet og fastslået af byretten, at der undtagelsesvis er grundlag for at gøre straffen betinget som sket.
Som følge af de omstændigheder, hvorunder tiltalte er fundet skyldig, tiltræder landsretten, at tiltalte i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, er frakendt retten til at forestå eller medvirke til undervisning eller lignende aktiviteter til søs for unge under 18 år i 3 år.
Landsretten stadfæster med den ovenfor anførte ændring dommen i det påankede omfang.
T h i k e n d e s f o r r e t :
Byrettens dom i sagen mod Tiltalte stadfæstes.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.