Dom
RETTEN I ESBJERG
DOM
afsagt den 20. september 2023
Sag BS-21210/2022-ESB
Sagsøger
(advokat Søren Chr. Dueholm)
mod
Sagsøgte
(advokat Thomas Hede Sørensen)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 2. juni 2022.
Sagen drejer sig om parternes økonomiske mellemværende i forbindelse med samlivsophævelse og hussalg.
Sagsøger har nedlagt følgende påstand:
1:
Sagsøgte skal til sagsøger betale 1.221.345,17 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg og til betaling sker, subsidiært betale et mindre af Retten udmålt beløb med renter som førnævnt.
2:
Sagsøgte skal anerkende, at det idømte beløb kan udbetales til sagsøger fra sagsøgtes andel af indestående på deponeringskonto i Spar Nord Bank oprettet i forbindelse med salget af ejendommen Adresse 1, Område, By 1.
2
Over for Sagsøgtes selvstændige påstand, jf. straks nedenfor, har han nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse og har herudover nedlagt en selvstændig påstand om, at det fra salget af ejendommen Adresse 1, By 1 deponerede beløb, svarende til provenuet fra handlen, deles ligeligt parterne imellem, subsidiært deles efter rettens skøn.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Det er til sagen oplyst, at der på deponeringskontoen den 22. august henstod 1.584.147,38 kr.
Ved underskrift den 12. september 2016 indgik parterne en samejeove-renskomst, hvori følgende bl.a. er anført:
”…
1.
Vi har påbegyndt opførelse af en ny ejendom på Adresse 1, Område, By 1, grunden tilhører Sagsøgte men overdrages for halvdelen til Sagsøger for et beløb på kr. 250.000,00, således at vi hermed har etableret et lige sameje om grunden med eksisterende bygning.
Sagsøgers berigtigelse af de kr. 250.000,00 sker efter nærmere aftale i forbin-delse med eventuel overtagelse af del af indestående kreditforeningslån og/eller betaling/finansiering af den under opførelse nye ejendom.
Ejendommen opføres således af os i fællesskab og i lige sameje med henblik på vor fælles beboelse og benyttelse.
Vi har som følge heraf begge lige ret til at bebo ejendommen og til at udnytte dens faciliteter, mens vi kun i fællesskab skal have ret til at lade andre personer tage ophold på ejendommen og til at lade foretage æn-dringer, herunder forbedringer på ejendommen.
Ejendommen vil komme til at koste os ca. kr. 2.000.000,00
Dette beløb er vi som udgangspunkt enige om og i det omfang det er muligt for os at afholde med halvdelen hver; vi forventer således at op-tage størst muligt fælles kreditforeningslån og udrede resten kontant.
3
Idet omfang vi, når byggeriet er færdigt og den endelig pris kendes, vælger at afholde udgiften i et andet forhold end halvdelen hver, er vi enige om, at udarbejde et tillæg til nærværende overenskomst med blandt andet en klar angivelse af, hvorvidt den ene af os måtte skylde den andet et beløb.
Et sådant beløb skal i givet fald henstå rente- og afdragsfrit og først for-falde til betaling pr. den dag, som måtte blive overtagelsesdato i forbin-delse med samlivets opløsning eller ejendommens salg.
….
7.
Såfremt den ikke opsigende part ikke senest 2 måneder efter modtagel-sen af opsigelsen skriftligt har meddelt den opsigende part, at han/hun gør den i punkt 6 hjemlede køberet eller ret til salg til tredjemand gæl-dende, kan den opsigende part forlange hele ejendommen solgt med overtagelsesdag pr. den dato, til hvilken samejet er opsagt. Vi er enige om, at salget i så fald skal ske bedst muligt og snarest muligt. Vi for-pligter os begge til at acceptere et salg af ejendommen på vilkår, der er fastsat ved vurderingen af ejendommen.
Det ved salget opnåede nettoprovenu vil være at dele således, at den af os, der eventuelt måtte have et tilgodehavende hos den anden i medfør af bestemmelsen i punkt 1, forlods modtager et sådant tilgodehavende; og et eventuelt yderligere overskydende nettoprovenu vil være at dele ligeligt.
Dersom en af parterne måtte have afholdt særskilt forbedringsudgifter på ejendommen med den andens samtykke, skal den pågældende for-lods have refunderet et hertil svarende beløb med fradrag af restgælden på eventuelle lån, optaget med pant i ejendommen til finansiering af disse udgifter. Det resterende provenu vil herefter være at dele lige-ligt.
…”
Forklaringer
Sagsøger og Sagsøgte har afgivet forklaring.
Sagsøger har forklaret, at han og Sagsøgte blev kærester i 2015 omkring 3
måneder efter, hans kone døde. Han boede da på Adresse 2 i Varde, som han ejede. Han flyttede ind til Sagsøgte på Vej omkring juletid i samme år, dvs. i 2015.
4
Han kunne ikke leve i så lille et hus som Sagsøgtes, da han var vant til at bo i et stort hus. De aftalte derfor, at de skulle begynde at bygge huset om, hvilket han syntes var en god idé. Det gamle hus skulle væltes og blive til garage, og der skulle laves et nyt badeværelse og bryggers. Der skulle også laves en tilbygning med alrum og stue samt værkstedsrum og udestue. Huset blev ombygget fra 100 m2 til 250 m2 inkl. garage mv., hvorved huset blev dobbelt så stort. Det blev topmoderne.
Det var ham, der havde flest penge, og derfor skulle han afholde de fleste omkostninger. På det tidspunkt havde han 6,9 mio. kr. i likvide midler.
Han ville gerne have en samejeoverenskomst som en sikkerhed, da han betalte hovedparten af udgifterne til renoveringen. Når ombygningen var færdig, var meningen, at der skulle optages så stort et kreditforeningslån som muligt, så han kunne få sine penge tilbage, og så kunne de leve sammen derefter. Det var baggrunden for, at de gik til advokat for at få lave en samejeoverenskomst. Sagsøgte var helt med på det og kunne sagtens se det rimelige i det.
Det var også baggrunden for, at han skulle overtage halvdelen af huset, da han lagde så mange penge i huset. Han talte med Sagsøgte om prisen på 250.000 kr. Sagsøgte havde købt huset for 600.000 kr. og ifølge tilstandsrepporten var der revner i den ene gavl, ligesom der var murbier i hele murværket. Der var også fugt, der kom fra badeværelset og ind i stuen. Det ville koste 100.000 kr. at udbedre, hvilket var baggrunden for prissætningen på 500.000 kr. Han havde forsøgt at få ejerskrifteforsikringen til at dække omkostningerne til udbedringen, men fik afslag. Sagsøgte syntes også, at 500.000 kr. var en rimelig pris, og det var der ingen problemer med.
Sagsøgte havde også selv moderniseret huset lidt, før han flyttede ind, herunder med nye gulve mv.
Det er rigtigt, at han 1 år før, samejeoverenskomsten blev indgået, havde betalt 200.000 kr. til Sagsøgte til indfrielse af en kassekredit, og at dette beløb skulle modregnes i de udgifter, han havde afholdt, når ombygningen var færdig. Baggrunden var, at han aldrig har haft gæld og har derfor været vant til at være gældfri, hvilket Sagsøgte også skulle være. Derfor overførte han beløbet til Sagsøgte, hvorefter beløbet skulle modregnes i købesummen i forbindelse med overtagelsen af sin andel af huset. Han manglede således at betale de sidste 50.000 kr.
Han er selv uddannet tømrer og ville gerne bruge de lokale håndvækere i forbindelse med ombygningen, og Sagsøgte havde en masse venner, der hjalp med det.
5
Det var således Person 1, der var en af Sagsøgtes bedste venner, der stod for at grave sokkel og lave sandpude.
Person 2 fra By 2 og hans søn lavede sokkelsten og klaplag og al andet murerarbejde. Han skaffede selv alle materialerne, dvs. murstenene direkte fra producenten, da det var billigst.
Tømrerarbejdet blev lavet af Sagsøgtes venner; henholdsvis Person 3 til alt det indvendige, dog lavede Sagsøgtes søn, Person 4, troldtex i garagen. Virksomhed 1 ved Person 5 og Person 6 lavede også tømrerarbejde på huset.
Til VVS-arbejdet havde de af Sagsøgtes søn fået anbefalet Person 7 fra Skærbæk VVS, der lavede alt VVS-arbejde samt tillige tagrender, blikarbejde mv.
Elektrikeren var Person 8 fra Område, som også var en af Sagsøgtes venner. Han betalte 186.000 kr. til elektrikeren.
Køkkenet kom fra Designa Køkken i Esbjerg via Person 9, som han har kendt længe. De fik køkken for 200.000 kr.
Han købte solceller ved Person 10 fra Varde for 69.000 kr. inklusiv montering.
Person 11, som Sagsøgte kendte, lavede have, og flisebelægning blev lavet af nogle tyskere, som de fik anbefalet. Han købte selv fliserne.
Sagsøgte var med i alt, dvs. hun vidste, hvem der kom, og hvad de lavede. Hun var altid flink til at hjælpe med at skrive.
Han købte selv materialer ved Virksomhed 2 for 500-600.000 kr., samt fra bl.a. Sdr. Omme Trælast, Bygma og Virksomhed 3.
De fleste håndværkere fik kontant betaling. Det foregik ved, at han ringede til banken, Skjern Bank, ad flere omgange og sagde, at han skulle hæve et større beløb, f.eks. 100.000 eller 150.000 kr. Han sendte Sagsøgte i banken for at hente pengene. Det er det, der dækker over de bankkontoudtog, hvor der står ”udbetaling” , som stammer fra hans private bankkonti. Han havde tre konti, hvorfra han hævede kontanter. Herudover havde han også 200.000 kr. gemt under hovedpuden fra den tid, hvor han boede med sin kone, som de havde sparet sammen. Dem brugte han også til betaling af håndvækere, der var glade for kontanter.
6
Han har således hævet penge og givet dem til håndværkerne. Han har også af og til lavet en bankkontooverførsel som f.eks. betalingen på 35.543 kr., som angivet på ekstraktens side 43.
Ombygningen blev færdiggjort.
Da Sagsøgte flyttede ud af huset, lavede han selv nogle ændringer for at få huset gjort salgsklart, så det bedre kunne sælges. Han lavde derfor et bedre værelse i værkstedet, da der herudover kun var ét værelse i huset, som var blevet ombygget til et egoisthus. Han lavede også en udestue for 150.000 kr. for at få det solgt, ligesom han malede huset.
Det er rigtigt, at Sagsøgte har betalt udgifter til ombygningen med ca. 200.000 kr., herunder f.eks. køb af møbler. I forbindelse med deres brud delte de møblerne mellem sig.
Da de var færdige med renoveringen, var de stadig på god fod med hinanden. De holdt bl.a. jul sammen, ligesom de har været ude at rejse efter, huset blev færdigt. De var f.eks. på et krydstogt i 14 dage, som han gav Sagsøgte i fødselsdagsgave.
Der blev ikke lavet et tillæg til samejeoverenskomsten, fordi der gik knas i deres forhold. De diskutede gælden på 380.000 kr. i huset. Han troede ikke, at der var gæld i huset, fordi Sagsøgte havde sagt, at der ikke var nogen gæld. Men det viste sig, at hun havde en kassekredit. Hvis han havde vidst, at der var gæld i huset, var han aldrig begyndt på renoveringen. Det gik herefter i hårdknude, og Sagsøgte ville ikke være med til noget som helst, dvs. hun ville ikke være med til at få ordnet pengesagerne.
Han ville altså have lavet tillægget færdigt, så han kunne få sine penge, men det var Sagsøgte ikke interesseret i.
Om oversigten på ekstraktens side 117-119, har han forklaret, at han går ud fra, at det er Sagsøgte, der har skrevet det. Det er i hvert fald ikke ham, der har skrevet det, da han hverken kan skrive eller stave.
Han og Sagsøgte har talt sammen om posten til Virksomhed 2 på 509.351 kr. De har gennemgået bilagene sammen og skrevet det ned sammen. Det foregik ved spisebordet. Det gælder for alle posterne i bilaget. Det gjorde de løbende og således, at Sagsøgte skrev det ned, da han ikke selv kunne skrive og stave. Det fremgår f.eks. af notatet, at Person 7 har fået penge den 27. juli. Sagsøgte har noteret for hver gang, håndværkerne fik penge. Han og Sagsøgte har siddet med mange papirer sammen.
7
Det er Sagsøgte, der har haft styr på regnskabet, som er et udtryk for det, han har hævet og betalt.
En sammentælling af posterne viser, at der har været udgifter på 2,2 mio. kr., og han har herudover betalt 150.000 kr. til at få lavet en udestue. Han har betalt alt andet end det, som Sagsøgte har oplyst at have betalt.
Ombygningen varede nok 8 måneder. Oversigten er nok lavet færdig i 2016.
Huset blev udbudt til salg for 2.495.000 kr. ved EDC, der var ude at vurdere det. Det blev solgt for næsten 500.000 kr. mindre ved Home. Huset blev således solgt med et tab på omkring 700-750.000 kr.
Hans plan var at flytte tilbage til sit gamle hus i Varde, som han havde lejet ud. Lejeren, Person 12, blev derfor opsagt, hvorefter han kunne flytte tilbage.
Advokat var hans advokat. Han og Sagsøgte fik en tid hos advokaten og fik samejeoverenskomsten gennemgået af advokaten, som han betalte. Foreholdt sin forklaring om, at han ikke vidste, at der var gæld i ejendommen, sammeholdt med indholdet af overenskomstens punkt 1, har han forklaret, at han måske ikke hørte ordentlig efter.
Foreholdt, at han ifølge oversigten på ekstraktens side 98, da samejeoverens-komsten blev underskrevet, allerede havde afholdt udgifter med ca. 1,8 mio. kr. uden, at det er nævnt i aftalen, har han forklaret, at han ikke var klog nok til at medtage det i aftalen. Han ville bare vente, da advokten skrev, at det ville komme til at koste 2 mio. kr., selvom det blev dyrere. Det blev altså ikke nævnt eller drøftet, at han allerede havde betalt 1,8 mio. kr.
Han overførte de 200.0000 kr. til Sagsøgtes bankkonto i Nykredit Bank. Han ved ikke, hvorfor det ikke er nævnt nogen steder, men det var aftalt, at det skulle gå ind i det med huset.
Han havde et ejendomsselskab på det tidspunkt, hvor ombygningen var i gang, men det kørte ikke ret godt, og selskabet var under administration af banken. Han havde 46 lejemål i selskabet på det tidspunkt. Ejendomsselskabet er opløst for 3-4 år siden. Han er helt sikker på, at der ikke er betalt noget til dette selskab, men kun til Vej.
Ejendommen blev ikke vurderet, da de indgik samejeoverenskomsten, men han og Sagsøgte blev enige om prisen ud fra ejendommens stand og udbedringsomkostningerne.
8
De talte også om, at hvis huset blev solgt med et underskud, skulle underskuddet også deles. Med hans påstand i sagen ønsker han betaling for de udgifter, som han har lagt ud.
Da han flyttede ind hos Sagsøgte, solgte Sagsøgte sine møbler til blandt andre hendes børn.
Da de gik fra hinanden, fik Sagsøgte de møbler med sig, som hun ville have, dvs. borde, seng, havemøbler mv.
Han har ikke betalt husleje for den periode, han boede alene i ejendommen efter, Sagsøgte fraflyttede.
Forevist kontoudskriften på ekstraktens side 58 med beskrivelsen ”valuta -30.300,00” har han forklaret, at det var til håndværkeren, da nogle af håndværkerene skulle have betaling i Euro og Dollars. Det fremgår af oversigten på side 119, hvor det er anført, at der er betalt i Euro til tyskeren og i Dollars til mureren.
Foreholdt oplysningen på ekstraktens side 117, hvorefter han skulle have betalt 509.351 kr. til Virksomhed 2 sammenholdt med de fremlagte bilag i form af kontoudtog, som sammenlagt ikke giver dette beløb, men alene omkring 336.000 kr., har han forklaret, at han ikke ved hvorfor. Han har ikke alle bilag, og dem han har, har han afleveret til sin advokat.
Han har betalt kontant, og han har ikke fået regninger eller fakturaer på arbejdet, da det gjaldt om at få det lavet så billigt som muligt, hvilket også var Sagsøgtes holdning. Han har altså overført 336.000 kr. til Virksomhed 2, og resten har han betalt kontant.
Sagsøgte har forklaret, at hun købte huset på Vej i 2008 for
795.000 kr. Hun overvejede at sælge huset i 2010, da hun faldt for en fyr i Herning, som hun ville flytte ind hos, men hun fortrød, da hun ikke kunne undvære sin familie og venner. Hun beholdt derfor huset. Hun fik dengang lavet en salgsopstilling, hvorefter huset skulle koste 875.000 kr., og det blev også sat til salg til den pris, men kun i kort tid, da hun som nævnt fortrød.
Hun havde selv istandsat huset, inden Sagsøger flyttede ind. Hun havde bl.a. lagt nyt gulv i hele huset, ligesom udestuen blev renoveret, og haven blev omlagt med bl.a. nye fliser. Hun fik også nye hårde hvidevarer. Efter hendes opfattelse var huset i en perfekt stand, da Sagsøger flyttede ind hos hende.
Hun mødte Sagsøger i 2015. Der gik 1 års tid før, de talte om at flytte sammen.
9
Om Sagsøgers forklaring om hans overførsel af 200.000 kr. til hende, har hun forklaret, at hun havde Skjern Bank, og ikke Nykredit Bank, da hun mødte Sagsøger. Hun har tidligere haft Nykredit Bank. Hun har ringet til banken for at høre, om de kunne se, at hun skulle have modtaget nogle penge fra Sagsøger, men det kunne de ikke bekræfte. Hun kan heller ikke se, at pengene figurer nogen steder på sine bankkonti. Hun har aldrig haft en kassekredit på 200.000 kr. eller anden gæld til Nykredit Bank.
Det var ikke hendes ønske, at de skulle renovnere huset, men Sagsøger syntes, at hendes hus var alt for lille. De havde også været ude at kigge på et andet hus inden ombyningen. Hun ønskede ikke et stort hus, men de begyndte alligevel at bygge til.
Hun og Sagsøger gik til en Advokat, som Sagsøger kendte. Hun kan bekræfte, at hun har underskrevet samejeoverenskomsten. Hun kan ikke huske, hvordan det foregik men kun, at de talte om nogle ting. De gik ikke dicideret aftalen igennem, men det blev ordnet. Hun kan ikke huske, hvad der blev talt om hos advokaten. Hun mener ikke, at de talte om den situation, at den ene af dem betalte for meget. Hun har læst samejeoverenskomsten igennem, men de drøftede det aldrig. Hun har læst, hvad der står om skævdeling, men de har aldrig talt om det, og det kom aldrig på tale.
Hun var ikke rigtig inde over det med advokaten, da hun bare fik at vide, at de skulle til advokat. Hun havde ikke set et udkast før, hun sad hos advokaten. Advokaten fik hende mere eller mindre til at skrive under. Hun tænkte ikke over, at Sagsøger ville snyde hende, og hun mener heller ikke, at aftalen er et udtryk for snyd.
Hun kan slet ikke huske, at de aftalte en pris for huset på 500.000 kr. Det er nok bare blevet sagt, og så er det nok bare blevet sådan, men hun har ikke været med til at prissætte huset til 500.000 kr., for så ville hun have spurgt sin søn, der er ejendomsmægler. Hun er ikke enig i, at huset dengang kun var 500.000 kr. værd.
Det er rigtigt, at hun kendte mange i Område. Person 1 er hendes venindes søn. Det er ikke en af hendes venner, ligesom de øvrige håndværkere heller ikke er hendes venner, men hun har kendt nogle af dem.
Det var Sagsøger, der stod for det økonomiske omkring ombygningen. Hun var ikke inde over beslutningerne.
Da Sagsøger flyttede ind hos hende, havde hun et fuldt møbleret hus, men møblerne forsvandt, da Sagsøger flyttede ind. Udestuen blev solgt, men hun så ikke nogen penge fra salget, ligesom møblerne i køkkenet blev solgt, og sofaen kom hen til
10
Person 13. Andre fik køkkenet og nogle fik hendes hårde hvidevarer. Hun er kun klar over, at hendes datter fik en grill, men ellers har hun ikke været bekendt med, hvor de andre ting blev af, da det var Sagsøger, der stod for at sælge det. Sagsøger sagde, at de gamle møbler ikke var gode nok til et nyt hus.
Hun kan huske, at hun én gang har hentet penge i Skjern Bank. Det var et stort beløb, da banken sagde, at man skulle skrive, hvad det skulle bruges til. Sagsøger sagde til hende, at hun bare skulle skrive ”slik” eller noget andet. Hun kan ikke huske, hvor stort beløbet var, men hun fik at vide, at det var til håndværkerne. Hun har ikke givet pengene til håndværkerne. Hun har slet ikke haft med betaling af håndværkerne at gøre. Det var kun Sagsøger, der stod for det.
Hun og Sagsøger talte ikke om, hvordan håndværkerne blev betalt. Hun havde set, at Sagsøger hentede penge og betalte nogle af håndværkerne med pengene. Der var bilag på noget af arbejdet, men hun så ikke papirerne.
Hun spurgte ham engang, hvor han havde pengene fra, men fik ikke svar. Hun kan ikke huske, om hun skulle have sagt noget om, at det var en dum måde at betale håndværkere på.
Hun var selvfølgeligt med på, at de skulle bygge billigst muligt, men da hun slet ikke har været inde over betaling mv., ved hun ikke, hvad der er blevet betalt.
Hun har også selv betalt håndværkere mv., ligesom hun bl.a. har købt møbler og køkken, men hun har ikke haft nogle bilag, fordi alt var væk, da hun flyttede fra huset. Hun fik ikke noget med sig, da hun rejste derfra, og hun kunne ikke komme ind i huset, efter hun flyttede, idet Sagsøger havde skiftet låse. Det fandt hun ud af, da hun ville hente nogle private ting. Hun havde dog fået nogle personlige ting, herunder også lysestager, kopper og tallerkener, men hun fik ingen møbler eller papirer med sig. De bilag, hun har fremlagt i sagen, har hun derfor skaffet via sin bank. Hun har haft en advokat med ude for at hente sine ting, men hun havde ikke kontakt til domstolene i den forbindelse.
Mens ombygningen stod på, har hun været med til at rydde op efter håndværkerne og lavet mad til dem og har på den måde været med under processen. Sagsøger har ikke krævet penge af hende, mens det stod på.
Hun erkender, at Sagsøger har brugt flere penge end hende på ombygningen, da hun jo ikke havde nogle penge at bruge.
Hun har ikke lånt penge af Sagsøger til sin fødsedagsfest, som hun selv har betalt 25.000 kr. for. Hun har altså ikke lånt 30.000 kr. af Sagsøger.
11
Forevist oversigten over udgifter på ekstraktes side 117, har hun forklaret, at hun kan huske, hun har skrevet det. Det var Sagsøger, der startede med at skrive listen, men da han ikke selv kunne skrive, dikterede han i stedet, hvad hun skulle skrive, da hun ikke aner, hvad der er blevet betalt.
De har ikke gennemgået bilag sammen, idet hun ikke har set nogle bilag.
Hun har ikke skrevet alt der står i oversigten. Feks. har hun ikke skrevet datoer, og det, der midt på side 118 er anført om ”pund 70.000” . Hun har skrevet det, der står på side 119, men dog ikke den sidste linje. På side 120 er det ikke hende, der har skrevet det, der står forneden på siden. Hun ved ikke, hvad datoerne er udtryk for. Sagsøger sagde bare, at hun skulle skrive sådan. Der kunne godt gå lang tid mellem, at hun skrev på notatet.
Hun har ikke spurgt ind til hvorfor, det kostede så meget, selvom hun synes, det er mange penge.
Der blev ikke nævnt noget om, at det var noget, hun skulle betale, eller at de skulle bruge det til noget.
Hun husker ikke, hvornår renoveringen var færdig, men det skal nok passe, at det varede 8 måneder, og at de var færdige i starten af 2017. De talte ikke i den forbindelse om at lave en opgørelse eller om, at hun skyldte Sagsøger penge.
De boede herefter sammen i omkring 1½ - 2 år efter renoveringen, før deres samliv stoppede. Baggrunden var, at Sagsøger var dominerende og havde andre kvinder, hvilket hun ikke kunne acceptere. I tiden efter ombygningen har Sagsøger ikke nævnt noget om, at der skulle laves et tillæg eller en opgørelse, eller at han skulle have penge. Det var først, da hun gik fra ham, at han krævede penge.
Sagsøger har supplerende forklaret, at han er enig i, at han og Sagsøgte boede i ejendommen efter ombygningen var færdig i omkring 1½ - 2 år.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende synspunkter til støtte for sine påstande:
”…
I overensstemmelse med den af parterne i samejeoverenskomsten ind-gåede aftale overtog sagsøger halvdelen af sagsøgtes ejendom belig-gende Adresse 1, Område, hvorefter parterne ejede ejendommen i lige sameje.
12
Parterne fastsatte ejendommens værdi til i alt kr. 500.000, således at sagsøgte for halvdelen skulle betale kr. 250.000,00, som må anses for ejendommens reelle værdi på daværende tidspunkt.
Det er i den sammenhæng uden reel betydning, at sagsøgte og dennes tidligere ejendomsmægler havde prissat ejendoommen til et større be-løb - et er en udbudspris, noget andet den salgspris som kan opnås, hvilket i øvrigt også parternes senere salg afspejler, hvor ejendommen af ejendomsmægleren prissættes langt højere end hvad ejendommen kunne sælges til.
I øvrigt var ejendommen, da sagsøger skulle overtage halvdelen, behæf-tet med en række ”mangler", som daværende ejendomsmægler angive-ligt ikke havde taget højde for.
I samejeoverenskomsten, (pkt. 1 afsnit 5), omtales "det nye hus” , som skulle opføres og i afsnit 7 anføres, at der når byggeriet er færdig og den endelige pris kendes, skal der indgås en tillægsaftale omkring byg-geriets udgifter, samt hvem der har afholdt disse, og endeligt fremgår det af afsnit 8, hvorledes der skal forholdes, hvis ejendommen efterføl-gende sælges.
Et salg af ejendommen blev en konsekvens af, at parterne, grundet uoverensstemmelser, ophævede samlivet.
Sagsøgers hensigt var at flytte tilbage til varde, nærmere sagsøgers hus, beliggende Adresse 2, var udlejet.
Via sagsøgers daværende advokat blev lejeforholdet opsagt.
Grundet parternes uoverensstemmelser, blev der aldrig udarbejdet et tillæg til samejeoverenskomsten omkring de afholdte udgifter m.v. — sagsøgte vægrede sig ved at medvirke til den økonomiske opgørelse.
Det gøres gældende, at økonomien ved byggeriet er dokumenteret gen-nem de fremlagte bilag og de afgivne forklaringer, ligesom det gøres gældende, at sagsøger, helt overvejende, har afholdt omkostningerne og at parternes økonomiske mellemværende, og dermed
Rettens dom skal være i overensstemmelse med sagsøgers opgørelse. Det bemærkes i den sammenhæng, at den købesum kr. 250.000,00, som sagsøger skulle betale for halvdelen af Adresse 1 forudsatte, at ejen-dommen var gældfri på handelstidspunktet, hvilket ikke var tilfældet, og kreditforeningsgælden, (restgælden), derfor skal
13
indarbejdes i den økonomiske opgørelse.
Bilag 67, den af sagsøgte håndskrevne opgørelse/opstilling og med en sammentælling af omkostningerne, skal naturligvis tillægges afgørende betydning, da opgørelsen må betragtes som sagsøgtes erkendelse af økonomien.
Parternes aftale var, jfr. det tidligere anførte, at der, når det nye hus var opført, skulle udarbejdes en opgørelse over økonomien, og dermed par-ternes økonomiske mellemværende, ikke mindst hvis det kom til en samlivsophævelse.
En sådan aftale er ganske sædvanlig, og intet tilsiger at sagsøgte i bety-delig grad skal økonomisk begunstiges, i forbindelse med samlivsop-hævelsen og ejendommens salg i tilslutning dertil.
Dette slet ikke i en situation, hvor sagsøgte har afvist at medvirke til at få samejeoverenskomsten ”gjort færdig" og hendes vægring må tilskri-ves, at hun derigennem, og nu ved retssagen, forsøger at få en uberetti-get berigelse.
…”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført følgende synspunkter til støtte for sin påstand:
”…
• At parterne ejede ejendommen i lige sameje efter sagsøgers købs
af den ideelle halvdel
• At købesummen blev angivet til kr. 250.000, hvilken købesum al-
drig er berigtiget
• At ejendommens reelle værdi var noget højere
• At der er udarbejdet samejeoverenskomst omkring ejerskabet
• At overenskomsten er udarbejdet af sagsøgers advokat, og at
sagsøgte ikke blev opfordret til at søge egen juridisk rådgivning
• At overenskomsten klart foreskriver ”spillereglerne” for samejet,
herunder at evt. betaling fra den en til den anden part, skævdeling eller andet, udtrykkeligt kræver et tillæg
• At et sådant tillæg aldrig er lavet
• At provenuet fra ejendommen skal deles ligeligt
Det bestrides,
• At sagsøger har afholdt alle udgifter til renovering af ejendommen
• At de fremlagte bilag udgør nogen dokumentation for afholdte
omkostninger
14
• At sagsøger har dokumenteret noget retligt grundlag for en skæv-
deling af provenuet
• At sagsøger har dokumenteret noget lån eller lign. på et krav på
30.000 kr. mod sagsøgte
• At sagsøger har krav på 30.000 kr. fra sagsøgte
• At sagsøger har dokumenteret et lån eller lign. på kr. 200.000 mod
sagsøgte
• At sagsøger har krav på en betaling af sagsøgte på kr. 200.000.
• At sagsøger har eller kan få et krav udover provenuet mod
sagsøgte
• At rimelighedsbetragtninger kan danne baggrund for en skævde-
ling
• At bilag 67 har nogen betydning eller bevismæssigt værdi
• At sagsøger har forsøgt at få lavet og underskrevet noget tillæg.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen. Sagsøgte har supplerende og subsidiært gjort gældende, at ombygningen efter bevisførelsen om de store kontante beløb må anses at være udført og betalt udenom skattemyndighederne, hvorfor sagen bør afvises fra domstolenes behandling med henvisning til, at påstanden angår midler, der er fremkommet på baggrund af en handlemåde i strid med lov og ærbarhed.
Rettens begrundelse og resultat
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at parterne i september 2016, hvor ombygningen af ejendommen Adresse 1 var i gang, indgik en skriftlig af-tale om bl.a. et lige sameje vedrørende ejendommen, og at udgifterne til ombyg-ningen skulle afholdes af parterne så vidt muligt med halvdelen hver.
Efter aftalens indhold kunne parterne, når ombygningen stod færdig, og den endelige pris var kendt, udarbejde et tillæg til aftalen, hvis de ønskede at af-holde udgifterne til ombygningen i et andet forhold end med halvdelen hver. Dette tillæg skulle indeholde en klar tilkendegivelse af, hvorvidt den ene part skyldte den anden part et beløb.
Et sådant tillæg blev ikke udarbejdet, uagtet at parterne er enige om, at de bo-ede sammen i 1½ - 2 år efter byggeriet stod færdigt, og der foreligger ikke en opgørelse over udgifter til ombygningen, som parterne er enige om, ligesom der heller ikke er enighed om, hvorvidt den ene part skylder den anden part et beløb i anledning af ombygningen. Retten lægger herefter og efter bevisførelsen til grund, at parternes økonomiske opgør og tvist først opstod efter, deres sam-liv ophørte.
15
Det påhviler herefter Sagsøger, der med sin påstand har krævet provenuet fra salg af ejendommen delt mellem parterne på anden måde end en ligedeling, at føre bevis for, at han har krav på en forlods betaling af provenuet, og dermed en skævdeling, før provenuet deles mellem parterne.
Sagsøger har til støtte for sin påstand om godtgørelse af samtlige sine udgifter til ombygningen fremlagt dels en opgørelse over betalinger, som han ifølge sin egen forklaring har udarbejdet, dels bankoverførsler og større kontante betalin-ger til håndværkere og dels en række underbilag, der skulle understøtte disse betalinger. Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, på hvis initiativ denne opgørelse blev nedskrevet.
På denne baggrund og da de fremlagte underbilag, der udelukkende består af kontoudtog med forskellige uspecificerede tekstangivelser, herunder i overve-jende grad med eneste tekstangivelse ”udbetaling” og et kontonummer uden yderligere oplysninger, har Sagsøger ikke løftet bevisbyrden for, at han har af-holdt udgifter til ombygningen svarende til den nedlagte påstand.
Der er herefter ikke grundlag for at tage Sagsøgers påstand til følge, herunder heller ikke med et andet beløb end principalt påstået.
Retten bemærker i den forbindelse, at der ikke mod Sagsøgtes be-nægtelse om, at hun skulle have lånt 30.000 kr. af Sagsøger og hendes benæg-telse af en aftale om en gældspost på 200.000 kr., der skulle være indfriet af Sagsøger, og ikke uden yderligere oplysninger eller dokumentation herfor er grundlag for at tage denne del af påstanden til følge.
Efter det anførte er der herefter ikke grundlag for, at provenuet fra salg af ejen-dommen skal deles med et beløb til forlods betaling til Sagsøger, som beskre-vet i samejeoverenskomstens punkt 7, jf. pkt. 1. Sagsøgte frifindes derfor for de af Sagsøger nedlagte påstande.
Herefter, og da parterne ifølge samejeoverenskomsten ejer ejendommen Adresse 1 i lige sameje, tager retten Sagsøgtes påstand til følge.
Sagsøger anses herefter som den tabende part og skal derfor erstatte Sagsøgte de udgifter, som sagen har påført hende, jf. retsplejelovens § 312. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr., og af retsafgift med 15.500 kr., i alt 165.500 kr. Sagsøgte er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes.
16
Det fra salget af ejendommen Adresse 1, By 1deponerede beløb, svarende til provenuet fra handlen, skal deles ligeligt mellem parterne Sagsøgte og Sagsøger.
Sagsøger skal til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 165.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Vejledning
Publiceret til portalen d. 20-09-2023 kl. 13:00
Modtagere: Advokat (H) Søren Chr. Dueholm, Sagsøgte, Sagsøger, Advokat (H) Thomas Hede Sørensen