Tiltale for bl.a. manddrab, jf. straffelovens § 237, og usømmelig omgang med lig, jf. straffelovens § 139, stk. 1. Påstand om konfiskation og erstatning

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

Adv. DP 0100-73111-00009-17

D O M

afsagt den 25. april 2018 i sag

SS 4-24422/20174-24422/2017

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1971)

P.t. Københavns Fængsel

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 16. januar 201816. januar 2018.

Tiltalte er tiltalt for

1.+2.

manddrab, jf. straffelovens § 237, og usømmelig omgang med lig, jf. straffe-lovens § 139, stk. 1,

ved i tidsrummet mellem den 10. august 2017 ca. kl. 22.00 og den 11. august 2017 ca. kl. 10.00, i dansk farvand ombord på Båd 1, efter forudgående planlægning og forberedelse, på ukendt måde, muligt ved halso-verskæring eller kvælning, at have dræbt Forurettede, idet han medbragte sav, kniv, tilspidsede skruetrækkere, stropper, strips og rør, hvorefter han bandt hende ved hovedet, på arme og ben, mishandlede hende ved at slå hende, stak og snittede i hende og dræbte hende, hvorefter han parterede liget i ho-ved, ben, arme og torso, ligesom han tilføjede torsoen forskellige snit og stik samt påførte torsoen et bælte påsat rør, påførte ben og arme strips påsat rør og lagde hovedet i en pose med rør, med henblik på at torsoen, ben, arme og hoved, skulle forblive på havbunden, hvorefter han lastede ligdelene i vandet.

3.

andet seksuelt forhold end samleje af særlig farlig karakter eller i øvrigt un-der særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved i tidsrummet mellem den 10. august 2017 ca. kl. 22.00 og den 11. august 2017 ca. kl. 10.00, i dansk farvand ombord på Båd 1, efter forudgående planlægning og forberedelse, ved vold eller trussel om vold, at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje med Forurettede, idet

han medbragte kniv, tilspidsede skruetrækkere og stropper, hvorefter han bandt hende ved hovedet, på arme og ben, slog hende, stak og snittede hende 10 gange på ydersiden af hendes kønsdele og stak hende fire gange inde i va-gina med kniv eller skruetrækker.

4.-6.

overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014 § 29, stk. 2, 1. pkt., § 31, stk. 1, 1. pkt., jf. § 32, stk. 1, nr. 1, jf. bekendtgørelse nr. 1758 af 22. december 2006 om vagthold i skibe § 2, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 1083 af 20. no-vember 2009 om søvejsregler, bilag 1, kapitel B, regel 5 og 9(b) samt kapitel C, regel 23(a), og lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 72 af 17. januar 2014 § 29, stk. 1, 1. pkt., jf. § 31, stk. 1, 1. pkt.,

ved i tidsrummet mellem den 10. august 2017 ca. kl. 19.30 og den 11. august 2017 ca. kl. 10.00, i dansk farvand som fører af Båd 1, der vejede 33 tons, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde at have for-voldt nærliggende fare for nogens liv eller førlighed og ved sin sejlads at have ført sit skib på grov måde i strid med godt sømandsskab under skærpende omstændigheder, der kunne have medført betydelig skade på andre skibe ved kollision, idet han førte Båd 1 på en sådan måde, så den ca. kl. 20.20 lå på krydstogtskibet Aidabellas kurs mellem Københavns Havn og Middelgrunds-fortet, således at Aidabella måtte ændre kurs og sejle uden om Båd 1, hvo-refter Båd 1 sejlede sydpå ned igennem Drogden gravede rende, hvor den omkring midnat krydsede lastskibet Båd 2's rute ca. 30 meter foran skibet med nærliggende risiko for kollision og fare for mandskabet på Båd 2's liv eller førlighed, og herefter fortsatte sejladsen ned igennem Drogden gravede rende og derefter sejlede sydvest mod Køge Bugt, ligesom tiltalte sejlede Udeladt i perioder i trafikeret farvand, og han havde ikke monteret lanter-ner, ligesom han i forbindelse med sejlads i trafikeret farvand blandt andet om natten undlod at sikre behørig brovagt samt behørig udkig, ligesom Båd 1 var til gene for lastskibet Båd 2 i et snævert løb, hvorved han ved sin sejlads forårsagede nærliggende fare for andres liv og helbred, og midt på formiddagen, under skærpende omstændigheder, forsætligt og ved en bevidst handling, forårsagede Båd 1's forlis, idet han åbnede afblæsningsventilerne, fjernede splitterne til afblæsningsventilernes betjeningshåndtag, blokerede dø-rene i Båd 1 og tårnlugen, samt positionerede Båd 1's el-fremdrivningsmo-tors hastighedsregulator i en stilling med fuld kraft, hvilket medførte at Båd 1 sank.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om principalt fængsel på livstid, subsidiært forvaring efter straffelovens § 70, stk. 1 og stk. 2.

Anklagemyndigheden har endvidere i medfør af straffelovens § 75, stk. 2, nr. 2, nedlagt påstand om konfiskation af Båd 1 med det indhold, som var i Båd 1, da politiet hævede den (koster nr. 1), den beklædning Tiltalte havde på ved anholdelsen (koster nr. 103, 104, 105, 106, 108, 109 og 110), sav med orange skaft (koster nr. 1400), poser (koster nr. 222,

225, 247 og 265), nylonsnore (koster nr. 72, 231 og 240), platicstrips/lednin-ger (koster nr. 226, 227, 228, 252, 254, 268, 349, 351, 373 og 375), rørstyk-ker (koster nr. 73, 241, 251, 253, 255, 270, 350 ,352, 374 og 375), kniv og knivblade (KT nr. 234 og 257), toppe fra topnøglesæt (koster nr. 243), bær-bar computer af mærket Lenovo (koster nr. 201) og 1 ekstern harddisk (koster nr. 810), koster 814, 815 og 816.

Tiltalte har nedlagt påstand om rettens mildeste dom.

Tiltalte har protesteret mod, at alt indhold i Båd 1 konfiskeres og har endvi-dere protesteret mod konfiskation af koster 201 og koster 810.

Vidne 1 har påstået, at tiltalte skal betale 150.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse.

Vidne 2 og Vidne 3 har påstået, at tiltalte skal betale 150.000 kr. i tortgodtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26a.

Tiltalte har påstået frifindelse for kravet om godtgørelse.

Søfartsstyrelsen har påstået, at tiltalte skal betale 33.775 kr. i erstatning. Be-løbet er opgjort således:

Transport af vragbøje, jf. faktura fra Virksomhed A/S23.675,00 kr.

Til/afregning af vragbøje på Driftcenter 2 timer à 550 kr.1.100,00 kr.

Udlægning af vragbøje "Rederi" jf. faktura7.000,00 kr.

Bjergning af vragbøje "Rederi" jf. faktura6.000,00 kr. 

I alt33.775,00 kr. 

Tiltalte har ikke haft bemærkninger til erstatningskravet.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne Vidne 4, Vidne 5, Vidne 1, Vidne 6, Vidne 7, Vidne 8, Vidne 9, Vidne 10, Vidne 11, Vidne 12, Vidne 13, Vidne 14, Vidne 15, Vidne 16, Vidne 17, Vidne 18, Vidne 19, Vidne 20, Vidne 21, Vidne 22, Vidne 23, Vidne 24, Vidne 25, Vidne 26, Vidne 27, Vidne 28, Vidne 29, Vidne 30, Vidne 31, Vidne 32, Vidne 33

Vidne 34, Vidne 35, Vidne 36, Vidne 37 og Vidne 38.

Tiltalte har til retsbogen i grundlovsforhøret af den 12. august 2017 afgivet følgende forklaring:

"...

Anholdte forklarede, at han havde lavet en aftale med Forurettede om, at hun skulle med i hans Båd 1.

I torsdags ved 17-tiden fik han et telefonopkald fra Forurettede om, at hun gerne vil-le lave Arbejde med ham vedrørende hans arbejde i Laboratorie. De gennemførte Arbejde på Laboratorie med det samme. Laboratorie ligger på Adresse i København. Forurettede spurgte, om det var muligt at få en tur i Båd 1, og han tilbød hende at tage med dagen efter, hvor der var planlagt en tur. Dette kunne Forurettede imidlertid ikke, så de beslutte-de at sejle ud samme aften og mødtes igen kl. 19.00.

Først briefede han hende om sikkerheden på Båd 1 og anviste hende red-ningsvest. Hun fik den anvisning, at man benyttede redningsvest på dæk, men ikke på kommandotårnet. Så sejlede de ud og kom ud af Område 1, som lå i nær tilknytning til laboratoriet. Der var rigtig mange mennes-ker, der så dem sammen på den tur.

På et tidspunkt foretog de Udeladt, og det var alt sammen i overensstemmelse med, hvordan det plejer at være. Han Udeladt i et tidsrum, der måske var lidt længere end det normale. Forurettede lavede Arbejde samtidig. De Udeladt omkring kl. 20.00, og de var tilbage Udeladt ved 22-tiden. Udeladt

Når man Udeladt, skal man på kommandobroen for at styre. For at komme derop skal man igennem en luge, der vejer omkring 70 kg. Den er hængslet i den ene side og skal løftes op. Han løftede lugen og kravlede op på kommandobroen. Forurettede var nedenunder i Båd 1, og de havde aftalt, at hun også skulle op. Han holdte lugen for hende, og hun kom op med hovedet i platformens højde.

Pludselig gled han på platformen, og lugen gled i. Forurettede var der, hvor lugen gled ned. Han kunne ikke holde lugen, og den kom med sin fulde vægt. Han kunne ikke se, hvordan hun blev ramt. Han kunne bare høre et bump lige ef-ter. Han fik fodfæstet igen og åbnede lugen og kiggede ned og kunne se hen-des ben, men ikke hendes krop. Han farede ned af stien. Forurettede var kommet voldsomt til skade og lå med en meget voldsom blødning fra hovedet. Det stod ud i alle retninger. Han tænkte førstehjælp. Hun fik nogle kramper. Han var ikke nede og røre ved hende, men han kunne se, at hun havde et åbent kraniebrud. Efter ca. 20 sekunder ophørte kramperne, og han konstaterede, at hun måtte være død. Han rørte ved hendes hals og kunne ikke mærke puls.

Hun må have haft en arterieblødning. Han gik i chok og kontaktede ikke no-gen. Han stod med situationen, som er dybt forfærdeligt, og han kunne ikke gøre noget for Forurettede. Det var en katastrofe, og en læge kunne heller ikke gøre noget.

Han må ikke komme til at slå nogen ihjel, selvom det var et uheld, med nogle af hans sindssyge eksperimenter. Han kontaktede hverken politiet eller andre myndigheder. Han arbejder til dagligt med farlige ting og er altid under an-klage for, at det han gør er for farligt. Han besluttede sig for at sejle Båd 1 ud på dybt hav og sænke Båd 1 og tage livet af sig selv.

Han rørte slet ikke ved Forurettede. Han var nede ved hende og hen over hende. Forurettede lå stadig nede i Båd 1. Han sejlede ud på Østersøen, hvor han ville slut-te det hele. Han tog en pause på et par timer Udeladt, hvor han slappe-de af og tænkte over tingene. Der gik mange tanker gennem hans hoved, her-under at det måske ikke var sømmeligt, at Forurettede skulle have Båd 1 som grav. Han fik hende derfor op gennem tårnet ved at sætte en snor omkring hendes fødder og fik hende ved vanskelighed trukket op. Hun mistede sine sko og sine nylonstrømpebukser under dette. Strømpebukserne gik helt op. Han for-holdt sig ikke til kønnet på den afdøde person og havde gjort det samme, hvis det havde været en mand. Der har ikke været noget seksuelt samkvem mellem dem på noget tidspunkt. Da han fik hende op på tårnet, fik hun det bælte på, som han havde lavet til hende af strips og værktøj. Han skubbede hende over bord, men kiggede ikke efter, om hun sank.

Han ville stadig gerne ud på dybt vand og sejlede en periode i den retning. På et tidspunkt skiftede han mening og ændrede retning mod København, da han gerne ville se Person 1, der er hans hustru. Han skiftede flere gange mening og zigzaggede rundt. Han rystede og var mærkelig, da han tænkte over, hvordan hans fremtid var ødelagt. Han skiftede mellem 2 dragter på Båd 1. Da den ene var søllet ind i Forurettedes blod. Han er ikke sikker på, at den anden dragt var renere. Den ene dragt er i politiets varetægt, og den anden er i Båd 1. Der vil være spor af Forurettede på både dragten og i Båd 1. Han har ikke forsøgt at gøre rent.

På et tidspunkt selvsænkede han Båd 1 ved at åbne dennes ventiler. Han blev selv reddet op ved, at han løb agterud og op i tårnet, da han havde åbnet ventilerne. Der var et fartøj i nærheden, og de så, at Båd 1 sank. Han blev på Båd 1, indtil den sank under ham. Han snakkede med dem om mulighe-den for at komme hurtigst muligt i land og snakke med Person 1 og myndigheds-personer. Det andet fartøj snakkede om at sejle tilbage til Område 2. Han håbede stadig, at han kunne se Person 1 og måske bare holde om hende.

Han blev sat i land. På den ene side var der en græsplæne og på den anden si-de var der bare en vej. Han havde set, at der var landet en helikopter. Han vidste ikke først, at de ville give ham behandling. Han ville bare gerne snakke med politiet. Lidt efter kom politiet, hvor han forklarede, at han havde sat

Forurettede af på Område 2 og derefter kom i tekniske problemer. Det kom ikke til ham at forklare, at der var sket et uheld.

Han blev undersøgt ude på Rigshospitalet.

Foreholdt at der af sagens bilag 34, side 2, midt på, fremgår, at han havde fri-ske skader forklarede anholdte, at han har fået skaderne i forbindelse med sit arbejde. Han håndterede Forurettede efterfølgende, og han kan huske, at han fik no-get i hovedet, da han skulle flytte hende.

Adspurgt af forsvareren forklarede anholdte, at han ikke kender Forurettede på for-hånd. Deres relation var rent professionel. Han har haft mange på ture i de mange år, han har haft Båd 1, og det var helt normalt for ham, hvilket var begrundelsen for at tilbyde hende en tur på Båd 1. Hun spurgte selv, om hun kunne få en tur, hvorefter han tilbød hende en tur dagen efter, hvor der var planlagt en tur. Da hun ikke kunne dette, og vejret var godt, så blev det til, at de kunne tage ud samme dag. Han har ikke nogen anden relation til hende end dette. Han ved, at når Forurettede laver Arbejde, så bliver det meget bedre og dybere, når hun oplever noget og ikke bare taler med folk. Det var også baggrunden for turen.

..."

Tiltalte har til retsbogen i retsmødet den 5. september 2017 afgivet følgende forklaring:

"...

Anholdte nægtede sig skyldig i manddrab, men erkendte sig skyldig i usøm-melig omgang med lig, idet han kan erkende at have begravet Forurettede hel i vandet.

[Anklageren dokumenterede arrestantens forklaring afgivet til retsbog i grundlovsforhør den 12. august 2017.]

Arrestanten vedstod forklaringen.

Arrrestanten forklarede supplerende, at han ikke har nogen erindring om, at han skulle have set Forurettede forud for den 10. august 2017 om aftenen. Han har senere fundet ud af, at han tidligere havde fået en mail fra hende, men det havde han ikke tænkt over den 10. august 2017.

Det var meningen, at han sammen med nogle andre skulle have været med Båd 1 til Ø på en stor mission den 11. august 2017, hvor der skul-le opsendes en Fartøj. Derfor var Båd 1 i dagene op til denne dato gjort klar til denne tur.

Han har i et tilfælde tidligere haft en aftale med en kvinde ved navn Person 2 om, at hun skulle med på en sådan tur. Det kræver en besæt-

ning at sejle med Båd 1, og der skal helst være mere end 2 mand ombord. I tiden op til den 11. august 2017 havde han spurgt flere personer, om de ville med. Adspurgt om han tidligere havde været ude at sejle i Båd 1, hvor de kun havde været ham og en yderligere person, forklarede han, at det havde han nok gjort i mere end 300 tilfælde, og han havde også flere gange været ude at sejle med Båd 1, hvor der kun havde været én kvinde med. I ét tilfæl-de havde han været alene ude med sin hustru i Båd 1, hvor de Udeladt havde haft sex. Han har endvidere brugt Båd 1 som husbåd, og fra 2008 til 2010 har han haft sex med sin kæreste og andre kvinder i Båd 1, hvor den var hans ”husbåd” . Der var tale om helt almindelige erotiske for-hold.

Arrestanten gav udtryk for, at han ønskede sagen opklaret så meget som mu-ligt og derfor var han indstillet på også at svare på anklagerens spørgsmål om seksuel orientering. Han er kommet i et Sm-miljø, men det har ikke været så meget de senere år. Han har f.eks. været til fest i ”Arrangement 1” , men sådan-ne fester er ikke koncentreret om Sm. For omkring 10 år siden kom han i Klub, der i lidt højere grad er et Sm-miljø. Han fremhævede, at der var tale om et miljø, hvor der er utrolig respekt for menneskets grænser, og man blev introduceret for et regelsæt, hvor det var meget klart, at man skulle ac-ceptere, når den anden part f.eks. sagde ”nej” .

I tiden op til den 10. august 2017 havde han haft en hård og stresset periode, fordi han skulle have haft Projekt 1 nogle dage efter, at de den 11. august 2017 skulle være ankommet til Ø. Da det i dagene op til af-rejsen blev klart, at et konkurrerende projekt også havde booket sig til Projekt 1, besluttede han at holde fri den 11. august 2017. Adspurgt, om han i tiden op til den 10. august 2017 havde haft nogle særlige seksuelle ly-ster, forklarede han, at hans seksuelle lyster i den periode ikke havde gået ud over, hvordan han normalt havde det. Han arbejdede hårdt, og når det var til-fældet, kan erotiske fantasier være et ”break.” Han lever i et åbent forhold med Person 1, og han ser kvinder ved siden af hende. Adspurgt, om han har inte-resseret sig for kvælningssex, forklarede han, at han for mange år siden som led i et erotisk rollespil havde sagt til en kvinde, at hun skulle holde vejret. Han rørte ikke ved hende i den forbindelse. Han har ikke derudover interes-seret sig for kvælningssex. Han er derimod tiltrukket af høje hæle, rød læbe-stift, nylonstrømper og tolerancen i forhold til, at kvinder godt må være sek-suelle væsener.

Nærmere adspurgt om den ulykke, som han i grundlovsforhøret forklarede skete den 10. august 2017, forklarede han, at han var kravlet op ad lejderen og var på broen. Forurettede skulle også op på broen, således at hun kunne mærke skiftet Udeladt. Lugen var åbnet op mod forsiden af tårnet. Marginen for, at lugen kan smække i, var ikke ret stor, fordi stævnen lå højt, og lugen stod derfor i åben tilstand næsten lodret. Det var mørkt. Han så i mørket, at lugen bevægede sig, og han fik fat i den, men han kunne ikke holde den. Han mistede fodfæ-

stet, og lugen væltede i.

Anklageren foreholdt arrestanten, at han i afhøringsrapport af 12. august 2017, bilag M-5-4, side 3, havde forklaret, at han ” åbnede lugen og kravlede ud på broen. Forurettede gik på stigen lige bag afhørte. Da afhørte kom op på bro-en mistede han fodfæstet – afhørte havde et par støvler på. Disse støvler var dem han havde på ved anholdelsen. Der er Dækket er er en epoxymalet me-taloverflade – den er våd Udeladt, hvorfor den var glat.”  Arrestanten for-klarede, at det var sådan det foregik. Han holdt stadig fast i lugen, da han gled.

Nærmere foreholdt, at han dengang havde forklaret, at han havde fat i lugen og i den forbindelse mistede fodfæste, og at han i dette retsmøde havde for-klaret, at han havde fat i lugen, men mistede grebet, forklarede han, at hvis han havde kunne holde fodfæstet, ville der ikke være sket noget. Efter hans opfattelse havde han i retten givet samme forklaring på forløbet, som han forklarede til politirapport. Han havde forklaret, at han hørte en lyd, der lød som noget ramte ned i Båd 1. Han så ikke styrtet, fordi lugen var lukket. Han åbende lugen igen og gik ned ad lejderen. Han kunne fra lugen se hendes ben i det ”rør” der fører op til kommandobroen. Lugen røg i som følge af, at han gled. Han var ikke beredt på, at han skulle stoppe lugens bevægelse. Han bekræftede, at der var havblik på det tidspunkt, men der sejlede skibe i områ-det på det tidspunkt.

Foreholdt, at han ikke havde forklaret, at der skulle have været bølger, for-klarede han, at han bemærkede bevægelse i Båd 1, da han gik ned ad lejde-ren.

Der er en lukkemekanisme på lugen, som man ved udstigning skal under. Det er muligt, at Forurettede havde taget fat i selve lukkemekanismen. Det var må-neskin på det tidspunkt, men der var ikke lys i Båd 1's tårn, fordi det er helt sortmalet. Forurettede forblev i den position, som hun var landet i efter faldet, mens han sejlede rundt og havde et par timers ”drop out” , fordi han var me-get træt. Forurettede lå i den ene sektion, og han hvilede sig i den anden sekti-on. Han færdedes i den sektion, hvor Forurettede var omkommet, og hvor der var en blodpøl, og han kunne ikke undgå at få blod på sig, og det blev ført rundt i hele Båd 1. Det var meget ubehageligt for ham at have et lig liggen-de i Båd 1. Han Udeladt tog en pause, men der var to ståldøre mellem ham og afdøde, mens han hvilede sig.

Han Udeladt tog Forurettede med sig op igennem lugen. Hun var fuldt påklædt, men skoene og strømperne gik af, da han trak hende op. Arrestanten forklarede nærmere, at han af hensyn til, at rebet ikke skulle glide af, tog hendes strømper og sko af. Han havde ikke lyst til at have nogen form for kontakt med det døde menneske, og han ville ikke have hende med på sin fortsatte tur. Han var på det tidspunkt suicidal. Han lagde en snor om fødderne på hende for at hale hende op med et reb. Hun var spinkel, men det

skete alligevel under de største vanskeligheder, og han græd, mens han arbej-dede med at få hende op. Han interesserede sig ikke for, om det var en mand eller en kvinde, men han var optaget af, at hun var død på grund af, at lugen ikke var lavet godt nok.

Han var i en tilstand, hvor han havde besluttet, at han ikke kunne fortsætte det liv, han havde med Fartøj og Båd. Der var ikke mere tilbage for ham. En passende ende for ham, ville være at slutte livet i Båd 1, men det var ikke passende for Forurettede. Han mente, at når der var tale om folk, der døde ombord, så var det passende, at man blev kastet i vandet. Han forklarede nærmere, at han ikke lever med en streng kronologisk tidsakse. For ham er det ikke afgørende, om han befinder sig i et ”historisk felt” eller i nuet. Det var derfor for ham rigtigt at gøre det, som han gjorde. Han syntes ikke, at han kunne tage hende med på sin videre tur, og derfor var der ikke andet at gøre. Han reagerede irrationelt. Hvis han ikke havde tænkt i den ”historiske model” at begrave hende til søs, havde han sejlet hende tilbage. Han bemær-kede, at hendes sko og strømper røg af, da han hejste hende op i tårnet. Han lagde ikke mærke til, om hendes trusser røg af, og vidste ikke, hvad der gjor-de, at hendes trusser røg af. Strømpebukserne gjorde, at rebet gled, og derfor tog han strømpebukser og sko af og bandt hende om anklerne, så han kunne trække hende op på broen. Han vidste ikke, hvorfor trusserne røg af. Han var ikke ekspert, men det kunne være, at trusserne røg af sammen med strømpe-bukserne.

Han kendte ikke noget til den fundne torso. Da han begravede Forurettede til søs, spændte han en strap om livet på hende. Det var en smal nylonsnor, der er ca. 20-25 mm bred. Det kunne godt have været en strap fra Biltema. Han brugte nogle toppe til et topnøglesæt, der lå i Båd 1's værktøjskasse, til at lave en slags blybælte, idet han stak disse metaltoppe ind under nylonsnoren. Da han kastede hende i vandet, var hun delvis påklædt og i hel stand.

Foreholdt, at den fundne torso havde et bælte fra Biltema spændt om livet, hvor der var påsat en række rør, forklarede han, at da hun blev begravet, havde hun nylonsnoren fra Biltema spændt om livet på den måde, men hun var hel og fuld påklædt, bortset fra strømper og sko. De rør, som var påsat torsoen, havde han ikke brugt. Han havde brugt spændetoppe fra et topnøg-lesæt. Rørene kan stamme fra hans værksted.

Foreholdt, at der ikke var andre end de to, og at han har forklaret, at det ikke var ham, der havde påført torsoen et Biltemabælte med disse rør, fastholdt han, at han havde kastet hende hel i vandet, og at han havde givet hende et bælte med spændetoppe på.

Han kastede sin egen telefon i vandet. Han har ikke kastet Forurettedes telefon i vandet.

Forud for den 10. august 2017 havde han haft en sav af typen fukssvans om

bord på Båd 1. Den sav har et håndtag, der er sort og orange. Han havde ikke savet i Båd 1, da han sejlede.

Foreholdt, at der ved ransagningen af værkstedet ikke er fundet en sav med orange håndtag, forklarede han, at han har set et billede af den sav, der blev fundet ved ransagningen. Han havde den 10. august 2017 forud for afsejlin-gen haft saven og en skruemaskine med i Båd 1 for at lave noget på en plat-form. Han fik ikke udført det, han havde planlagt, og værktøjet blev lagt på plads i værkstedet. Han bestræbte sig på at holde antallet af løse genstande i Båd 1 nede på et minimum.

Da han kom i land den 11. august 2017 sagde han til politiet, at han havde sat Forurettede i land ved Område 2 for flere timer siden. Han var på det tidspunkt ikke klar til at møde den realitet, som han er i nu. Han forestillede sig ikke, at han skulle anholdes. Han var i den situation, at han gerne ville se Person 1 og de tre katte Kat 1, Kat 2 og Kat 3, som alle befandt sig på Område 2, og han håbede at det kunne nås, inden alt dette kom til at ske. Han var klar over, at det, der var sket, ville komme for en dag, men han ville gerne have lov til at sige farvel til Person 1.

Han bekræftede, at han den 11. august 2017, kl. 11.28 blev kørt til Station City, og at han blev afhørt fra kl. 14.30, samt at afhøringen blev afbrudt kl. 17.28, hvor han blev sigtet for manddrab. Foreholdt, at han på det tidspunkt fastholdt, at han havde sat Forurettede i land aftenen før kl. 22.30, forklarede han, at han på det tidspunkt ikke gik op i ”Tiltalte” og Tiltaltes fremtid. Han gik op i, at man havde mistet Forurettede. Han blev rystet over sigtelsen. Da han skulle fremstilles i grundlovsforhør den næste dag, mente han, at tiden var inde til at give den ublu og fuldstændige forklaring om forlø-bet. I hans hoved var det logik, at han muligvis havde kunne komme forbi Person 1, men det sluttede, da han blev spærret inde. Han regnede f.eks. ikke med, at han ville få lov til at se de tre små katte.

Arrestanten fremhævede, at han lige efter hændelserne på vandet ikke var i stand til at optræde rationelt.

Adspurgt af forsvareren forklarede han, at han estimerede, at lugen ned til Båd 1 vejede 70 kg. Den er ret tung. Når han skulle ud af Båd 1, ”gik han den op” , mens han gik op ad lejderen. Lugen har et manøvrehjul udvendig og indvendig. Det indvendige hjul har et håndtag, der har form som et spir, og det sidder et stykke længere nede end lugekarmen. Man vil blive ramt af spi-ret, hvis lugen lukker i. Der var ikke plads til Forurettede, hvis lugen lukkede. Han så ikke, hvad der skete med Forurettede. Han så kun, at lugen lukkede, og derefter hørte han et bump. Han åbnede lugen og så hendes ben lige neden for lugeåbningen. Da han kom ned, lå hun udstrakt, fladt på ryggen med no-get af kroppen inde i kabyssen. Hendes krop fyldte stort set den plads, der er. Gangen er 625 mm bred.

Da han skulle have hende op ad lejderen, færdedes han overalt i området fra lejderen til kommandorummet. Lejderen grænser lige op til det område, hvor der er toilet og baderum. Det blødte fra hendes hoved, da hun hang nedad, så der kom spor efter Forurettede i hele Båd 1, fordi han færdedes rundt i Båd 1. Der er ståldøre ind til toilet og baderum. Han havde to døre mellem sig og Forurettede, da han hvilede sig.

Da han blev klar over, at Forurettede var afgået ved døden, vidste han, at hans ”verden” ville være slut. Alting mistede sin betydning, og han var i en suici-dal psykose og havde kun planer om at sænke Båd 1. Hvis han var udsat for en dødsulykke med Båd 1, kunne han ikke fortsætte på samme måde. Hans verden vil allerede på grund af denne retssag blive tilintetgjort. ”Kaldenavn” afgik ved døden den 10. august om aftenen.

Han havde set billede med de jernstykker, der var spændt fast om torsoen. Han havde ikke af politiet fået oplyst nogen mål på jernstykkerne. Man kun-ne ikke regne det ud ved at se på billedet. På Laboratorie har de jern i ca. 25 forskellige standarddimensioner. Afhængig af, om de rør, der blev fundet på afdøde, er i standardmål, kan det være, at man kan finde nogen magen til på værkstedet. De har på værkstedet en maskine til at skære jern på. Det er normalt ikke ham, der skærer jern, for det plejer hans praktikanter at stå for. Han kunne ikke huske på hvilket eksakt tidspunkt han bar værktøjet tilbage fra Båd 1 den 10. august 2017. Der foregik rigtig meget den dag, og han kunne huske, at han havde talt med en person i telefon, mens han var i Båd 1 den 10. august 2017, men han kunne ikke huske, om det var før eller ef-ter, at han var gået retur med værktøjet.

Han havde ikke nogen erindring om, at han havde været i Båd 1 I tidsrum-met efter, at han havde bragt værktøjet tilbage til værkstedet, og indtil han gjorde klar til at sejle med Forurettede.

Efter at han havde afleveret værktøjet i værkstedet, var praktikanten Vidne 10 i Båd 1 for at bringe en trykflaske på plads i Båd 1, fordi den skal være med, når de er ude at sejle.

Forevist billeder fra værkstedet, bilag M-3-5-1-1, side 45 og 46, forklarede han, at billederne er taget i den østlige ende af Laboratorie. I højre side af det første billede kan man se en fukssvans med et sort og orange skæfte. Det var den sav, han havde haft med i Båd 1, og på billedet hænger den på sin plads.

Efter at han havde besluttet, at han ikke ville begå selvmord, men tage tilbage til Person 1, var beslutningen om at sænke Båd 1 meget hurtigt truffet, fordi han ikke regnede med, at Båd 1 ville kunne bruges mere. Derfor sank han den. Han prajede fra broen en båd, der lå i nærheden, og næsten samtidig sank Båd 1. Han sagde helt fra starten til politiet, at den var selvsænket. Han mente, at det kom frem inde på Station 1 lige inden grundlovsforhøret.

Der var ikke noget at skjule. Uanset om man tror på hans forklaring eller på politiets mistanke, ville der være spor efter Forurettedes død i Båd 1. Det var en ”fitting end to Båd 1” , at hun blev sænket og ikke skrottet. Han har tid-ligere begravet Båd 3, ud for Flakfortet. Den blev smykket med blomster i den anledning.

Anklageren dokumenterede fra fristforlængelsesrapporten bilag B-1-1, B-1-2.

Tiltalte forklarede i relation til bilag B-1-1 og B-1-2, at han ikke havde forklaret, at han havde efterladt mobiltelefonen i Båd 1.

..."

Tiltalte har til retsbogen i retsmødet den 8. marts 2018 afgivet følgende for-klaring:

"...

På anklagerens forespørgsel oplyste tiltalte, at han nægter sig skyldig i drab på Forurettede.

Foreholdt, at han havde ændret forklaring flere gange, forklarede han, at der for ham ikke kunne ske noget værre end, at to personer sejlede ud med Båd 1, men kun en person kom hjem. Der fandtes ikke noget værre end ikke få sin besætning med hjem. På det tidspunkt, hvor man ser ham på optagelsen komme i land i By 1 og vente på en politibil, vidste han ikke, hvad han skulle gøre ved det, der var sket. Situationen var forfærdelig. Han vidste ba-re, at Forurettede var omkommet på Båd 1.

Foreholdt, at han ifølge den radiokommunikation, som fandt sted, inden han kom i land, oplyste, at Forurettede var blevet sat af om aftenen, forklarede til-talte, at han på det tidspunkt ikke vidste, hvad han skulle gøre. Han forsøgte at fornægte det, der var sket om aftenen. Han ville ikke have, der var sket noget med Forurettede.

Foreholdt, at han havde fastholdt sin løgn om, hvad der var sket, i to måne-der, forklarede tiltalte, at han allerede i grundlovsforhøret fortalte det, som han ønskede skulle komme frem. Han interesserede sig ikke for offentlighe-den, men kun for Forurettedes pårørende. Han ønskede ikke at fortælle, hvor grumt hun var omkommet. Han ville bare sige, at det gik hurtigt, og at hun ikke mærkede noget. Han løj af hensyn til Forurettedes pårørende. Det er forfærdeligt for en selv, når man har forårsaget en anden persons død. Da Forurettede omkom på Båd 1, var der ikke mere for ham at slås for. Han havde tidligere været enga-geret i fantastiske projekter gennem arbejdet i Laboratorie og Forening 1. Det havde været hans opfattelse, at han godt kunne gøre disse ting, og at det ikke var så farligt, men når en person var død i forbindelse med et af hans eksperimenter, så var der ikke mere for ham. Der var ingen drømme tilbage. Han havde løjet for at undgå at skulle dele den

grusomme måde, Forurettede var omkommet på, med verden og med hendes pårø-rende.

Foreholdt, at han oprindelig den 11. august 2017 havde forklaret, at han hav-de sat Forurettede af på Område 2 og derefter senere gentagne gange havde fastholdt en forklaring om, at hun var omkommet ved en ulykke, forklarede tiltalte, at der var tale om én forklaring, som han holdt fast i, indtil de fund, der var gjort under efterforskningen, viste, at det ville komme frem, hvordan hun var død. Han forsøgte ikke at tilpasse sin forklaring, men han havde ger-ne villet skåne verden og hendes pårørende for sandheden om hendes død. Det handlede ikke om ham selv. Han kunne derefter ikke holde det skjult, at hun var død på en anden måde. Hvis efterforskningen ikke havde vist det, som den har gjort, havde han ikke ændret sin forklaring.

Foreholdt, at der var fundet spor efter sædafgang i hans underbukser, forkla-rede tiltalte, at han ikke havde haft sædafgang før, under eller efter Forurettedes død. Tiltalte bekræftede, at det af hans internethistorik fremgik, at han 16 ti-mer før, aftalen med Forurettede blev indgået, den 10. august 2017, kl. 00.35, havde besøgt en pornografisk internetside, og forklarede, at det havde været for-bundet med autoerotisk aktivitet. Det var ikke spor underligt, at man havde fundet spor efter sædafgang i hans underbukser. Han vidste ikke, hvornår han sidst inden sejladsen havde haft autoerotisk aktivitet, men det kunne væ-re på det tidspunkt. Han bekræftede, at pigen på optagelsen havde fået halsen skåret over.

Foreholdt, at tiltalte ved sin afhøring hos politiet den 14. oktober 2017 skulle havde udtalt, at han godt vidste, at hans handlinger ville medføre, at han stod til mange år fængsel, forklarede tiltalte, at han ikke huskede, at han havde sagt dette, men på det tidspunkt var han blevet sigtet for drab, og hvis han blev fundet skyldig, ville han stå til mange års straf.

[Tiltalte blev af anklageren foreholdt rapport af 17. oktober 2017 (Rapport Transskription af afhøring 14/10-17, ekstrakt 15, side 137, midt på siden), hvoraf fremgår følgende:

"...

Tiltalte: ... Situationen er jo så den, at jeg kommer i land, og jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal sige. Og jeg... Jeg prøver med en model, og jeg... Sidenhen så fortæller jeg den med lugen. Og det har jeg gjort, fordi jeg dybest set jo... Jeg har været klar over, at det der er sket her - nu kan det godt være, min advokat kigger vredt på mig - men der forelægger jo altså noget, hvor jeg kunne have reddet pigen, hvis jeg havde handlet anderledes. Og jeg var overbevist om, at det her ville være noget, der kunne medføre en straf på mange års fængsel. Jeg er stadig overbevist om, at det vil medføre en straf på mange års fængsel. Og man skal opfatte det her som en tilståelse. ..."]

Tiltalte forklarede hertil, at det var præcis, hvad han havde sagt til politiet.

Tiltalte spurgte, om ikke straffen for uagtsomt manddrab var fængsel i om-kring 8 år og forklarede, at det var mange år i hans optik. Det var ikke en er-kendelse af manddrab. Han havde sikkert omtalt det i et brev sendt fra fængslet.

Han havde i den forbindelse tænkt på, at han jo havde arbejdet med mange ting, herunder Fartøjmotorer m.v. i Laboratorie. På et tidspunkt var der f.eks. en kvinde ved navn Person 3, der blev sendt 20 meter op i luften med balloner, og der blev også lavet andre ting, som kunne være farlige. Der var al mulig grund til, at der på et tidspunkt kunne indtræde en ulykke, som kunne føre til strafansvar.

[Tiltalte blev foreholdt rapport af 28. september 2017 (ekstrakt 15, side 158), hvoraf fremgår, at tiltalte i et brev til en kvinde ved navn Person 4 havde skrevet følgende:

"Person 4, jeg har skudt over 100 Fartøj af - med Udeladt bundet fast til dem fire gange - og jeg har Udeladt over 1200 gange i hjemmebyggede Båd. Jeg har leget med forfærdeligt mange farlige "Navn 1" og "Navn 2" - så før eller siden måtte man forvente at de mange eksperimen-ter kunne ende med Tiltalte i fængsel." ]

Tiltalte forklarede, at de "Navn 1" og "Navn 2", som han refererede til i brevet, angik, at han på et tidspunkt havde sejlet med Båd 3, med en kvinde ved navn Person 5 ombord, hvor Båd 3 ved udsejlin-gen af Københavns Havn fik kontakt med kajen, hvilket skabte en skade på Båd 3, som medførte, at den sank i havnen. Det var blandt andet den episode, han henviste til som eksempel på, at noget kunne gå galt.

Adspurgt, om det også kunne dreje sig om sexlege forklarede han, at han ik-ke ville nægte, at han var promiskuøs, men han havde ikke nogen særlig inte-resse i SM og SM-lege. Koncentrationen af promiskuøse damer er imidlertid højere i de kredse, hvor det dyrkes. Derfor havde han søgt mod de miljøer, men SM er ikke et stærkt tema for ham. Han kunne lege lidt med på det, men det interesserede ham ikke. Hvis en pige bad om det, kunne han godt lege en lille smule med på det, men det var ikke noget, der tændte ham, da det ikke er det, der driver ham. Det var mere for, at pigen kunne udleve en fantasi. Han har haft et fast forhold til et af vidnerne, men han kunne ikke indfri hen-des seksuelle sadomasochistiske fantasier. Det, han skrev om i brevet, havde ikke noget med sex at gøre.

På anklagerens forespørgsel bekræftede tiltalte, at han havde sendt et brev til en veninde til Forurettede. Veninden havde skrevet et anonymt brev til ham, hvor hun havde oplyst, at hun var et "medie", som havde kontakt til Forurettedes sjæl.

[Tiltalte blev foreholdt rapport af 29. september 2017 (ekstrakt 15, side 163, midt), hvoraf fremgår, at tiltalte i et brev havde skrevet følgende:

"But I can feel Forurettedes mind, and she is not angry. She said to me on that fate-full night that this was the best thing she had ever done. I can feel her mind, Person 6."]

Tiltalte forklarede, at det var rigtigt, at han havde skrevet, at Forurettede ikke var vred. Han ønskede at lindre venindens smerte, og derfor gik han ind på hen-des spirituelle tankegang. Han var sikker på, at Forurettede havde haft en skøn aften, indtil ulykken skete. Forurettede havde den aften i forbindelse med, at de passerede et skib, sagt, at det var det fedeste, der kunne ske for hende på sådan en af-ten.

Foreholdt, at efterforskningen havde vist, at der i marts 2017 og i begyndels-en af april 2017 havde været en kortvarig kontakt mellem tiltalte og Forurettede, bekræftede han dette, men tilføjede, at han den 10. august 2017 ikke var klar over, at det var den samme Stilling 1, som han tidligere havde haft kontakt med. Han havde en del kontakt med Udeladt.

Han bekræftede, at Forurettede ringede til ham den 10. august 2017, kl. 16.38.

Foreholdt, at turen til Ø var blevet aflyst, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvilken dag turen blev aflyst. Et døgns tid før, at han sejlede ud med Forurettede, havde han skrevet på sin blog, at de trak sig. I Projekt 1 har de en mail-liste, og af en eller anden grund var Vidne 26 ikke med på den mailliste, hvor han aflyste turen. De var ikke rigtig klar til Projekt 1, men der var en mulighed for, at de kunne gøre det i september. Ad-spurgt, om de havde økonomiske problemer, forklarede han, at det kostede mange penge at drive sådanne projekter, men de var i gang med nogle for-handlinger, som ville indebære, at de skulle modtage 200.000 kr. Forhandlin-gerne var langt fremme, og han mente, at pengene var nået at komme ind på kontoen. Der var ganske fornuftige muligheder for at videreføre Laboratorie. Han holdt foredrag, og indtjeningen derfra gik til firmaet. Han selv fik nogle gange noget at leve for. I hans private økonomi var hans udgifter små, idet han boede gratis i hangaren sammen med Person 1. Hun havde også en hus-båd, hvor han også kunne være. Han modtog mellem 15-45.000 kr. for at holde et foredrag, og pengene gik til Laboratorie.

Foreholdt "rapport Tiltaltes privatøkonomi" af 6. december 2017 (ekstrakt 2, side 140), hvoraf fremgår, at hans skattepligtige indkomst i 2016 var 109.656 kr., og at han havde en gæld på 1.610.725 kr., forklarede han, at Laboratorie er én juridisk enhed, hans egen per-son, er en anden juridisk person. Han ejer ikke Laboratorie, men han er ansat vederlagsfrit som leder af Laboratorie. Hans gæld har derfor kun betydning for ham selv.

Han tog aflysningen til Ø som en lettelse, idet han havde prøvet det før. Det er hamrende hårdt at lave et sådant arrangement, og han stod med et

hold bestående af praktikanter og elever, som ikke havde prøvet dette før. Adspurgt, om han så sig slået af Forening 1, forklarede han, at han selv havde startet og opbygget Forening 1, og han anså sig ikke for slået af sig selv. Udeladt Han var klar over, at Forening 1 var blevet en anden organisation, og selv om de kom afsted med at op-sende en Fartøj, var det ikke noget, han tillagde betydning. Han var lettet over aflysningen og kørte med Vidne 12 til Stevns, hvor de badede, og kom derefter tilbage og tilbragte noget tid i en lejlighed tilhørende hans veninde Vidne 14.

Foreholdt, at han den 8. august 2017 uafhængigt af hinanden havde inviteret tre kvinder med om bord på Båd 1, forklarede tiltalte, at det var rigtigt, men det havde altid været sådan. De projekter, han lavede, havde en større affektion hos mænd end kvinder. Hvis man ønskede at få kvinder med i pro-jektet, måtte man arbejde for det. Det var ikke et problem at finde mænd, der ville sejle med. Det var ikke usædvanligt, at han havde inviteret disse tre kvinder. Det hang også sammen med vejrliget. Han havde haft mere end 250 ture med kvinder i Båd 1. Hvor mænd interesserer sig for tekno-logien, interesserer kvinder sig for det, der er uden for koøjet. Han var ikke sikker på, at nogen af turene med de pågældende kvinder ville blive til noget, og hvis det blev for meget, ville han aflyse. Den ene af kvinderne var særlig interessant, idet hun arbejdede som ingeniør og med indretning af Båd. Det var kun derfor, hun var interessant. Det havde ikke noget med hendes køn el-ler seksualitet at gøre . Den ene af de to andre kvinder havde han kendt i mange år, og de havde ikke planer om at skulle have sex. Den sidste kvinde havde han ikke mødt tidligere. Hvis en person var Bådekspert, var kønnet uden betydning. Han havde intet seksuelt forhold til disse tre kvinder.

Forholdt, at han den 10. august 2017, kl. 00.35 havde søgt efter en video kaldet ”beheading girl” , og at han havde forklaret, at det var meget muligt, at der på det tidspunkt var kommet sædvæske i hans underbukser, samt fore-holdt, at han havde forklaret, at han ikke tænder på SM-sex, forklarede tiltal-te, at han kunne vedstå, at han havde søgt på "beheading girl". Det tændte ham ikke seksuelt. Han er autoerotisk aktiv, men der ingen kobling mellem dette og denne søgning.

"Beheading girl" var en aktiv søgning. SM-sex er et konsensuelt rollespil mellem to mennesker, hvor den ene er en slem person, og den anden er u-skyldig. Den nævnte video er ikke en SM-video. Det har noget at gøre med stærke følelser. Det menneskelige sind har sine mærkelige kringelkroge, og det gælder også for ham. Han har en tendens til at holde med den svage i et slagsmål. Hvis han ser noget, hvor en svag part er udsat for overgreb, bliver han emotionelt påvirket af dette. Det er en aseksuel situation. Han vidste ik-ke, om sæden kom fra den nat. Han kan have set videoen for at komme til at for at blive følelsesmæssigt påvirket af det.

Det var hyppigt forekommende for ham at have autoerotisk aktivitet. Han huskede ikke, hvornår han havde det, men det var ikke i forbindelse med vi-deoen. Den gjorde ham emotionel. Han kan pludselig begynde at græde over mærkelige ting. Han kunne således begynde at græde, når han tænkte på sin hustru, deres misser eller Martin Luther Kings død.

Den pågældende nat skete der en katastrofe, der førte til, at Forurettede døde. En lille bivirkning af dette var, at han var færdig med at leve sit tidligere liv. Han fandt det ikke mærkeligt, at det kunne gøre ham ked af det.

Han havde ikke aftalt med Forurettede, hvor længe turen skulle vare. Båd 1 kunne, således som den var udrustet den aften, ikke sejle natsejlads. Planen var derfor, at de skulle sejle ud, Udeladt og sejle tilbage inden solnedgang, og det var meningen, at Forurettede skulle tilbage til vennerne.

Han bekræftede, at de Udeladt kl. 20.43 og kom Udeladt igen kl. 23.08. Foreholdt, at de således var Udeladt lang tid efter, at de skulle have været tilbage, forklarede han, at Forurettede var meget i live på det tidspunkt. Hun var godt selskab og meget nysgerrig. Hun havde mange spørgsmål, og han er selv en meget talende person. Der gik derfor længere tid end planlagt. Han havde ikke tænkt over det, og han havde glemt, at det ikke længere var mid-sommer. Han kunne godt sejle tilbage i skumringen, men Båd 1 var ikke ud-styret med lanterner. Derfor kunne den ikke sejle natsejlads. Han havde hver-ken søkort eller GPS med, og det var derfor ikke muligt at sejle en længere tur. Det var nødvendigt med landkending. Han var derfor ikke i stand til at sejle i mørke uden risiko for at støde på grund, men når der kom et skib, var Båd 1 i stand til hurtigt at dreje væk.

De kom Udeladt kl. 23.05. Det var blevet sent, og de skulle hjem. I forbindelse med, at Båd 1 Udeladt, havde elektromotoren kørt. De skul-le have fyldt strøm på batterierne og fyldt trykluftstankene op. Han ville der-for starte Båd 1's motorer og luftkompressor. Han gik ud i maskinrummet, mens Forurettede var i messen. Når motorerne skal startes op, skal udstødningssy-stemet drænes, så vandet løber ud. Han konstaterede, at der ikke løb mere vand ud. Han begik imidlertid en fejl. Han opstartede kompressoren og to motorer uden at lukke drænventilen , hvorfor der kunne komme udstødnings-gas ind i Båd 1. Der var et højt støjniveau i maskinrummet, og han havde lukket døren bag sig. Det er ikke en vandtæt dør. Han gik ud til Forurettede og pas-serede hende, idet han skulle folde mindst et Instrument 1 ind. Han åbnede forre-ste luge og gik op på dækket for at trække et Instrument 1 op. Da han kom op dækket, lukkede han, som godt sømandskab tilsiger, lugen, men han spændte den ikke fast. Det indebærer, at Båd 1 er sikrere, hvis noget skulle ske. Det var havblik den aften. Han trak Instrument 1 op. Det er ikke en nem operati-on. Det er tungt, men det kan lade sig gøre. Da han vendte sig for at åbne lu-gen, startede det mest forfærdelige i hans liv. Lugen var suget fast af under-tryk i Båd 1. Undertrykket var opstået, fordi motorerne sugede luft fra kabinen, og da skrogudstødsventilen var åben, kom noget udstød-

ningsgas ind og noget udstødningsgas ud . Han forsøgte at komme ind i Båd 1. Han løb mod tårnlugen, men kunne heller ikke komme ind ad den vej. Da han løb tilbage igen, hørte han Forurettede kalde dernede fra. Han troede, at det bare var lugen , der var fastsuget på grund af undertryk. Det ville ikke ophø-re, før motorerne stoppede. Det var belastende for ham, fordi han tidligere på sommeren havde oplevet noget tilsvarende, mens Båd 1 lå ved kaj, og det var således skærpende for ham, at han tidligere var blevet opmærksom på problematikken.

Foreholdt, at politiet afhørte et vidne den 5. oktober 2017, hvor vidnet for-klarede om muligheden for, at lugen ved undertryk inde i Båd 1 kunne blive suget fast, og foreholdt, at politiet den 6. oktober 2017 fandt Forurettedes ho-ved, samt at tiltaltes forsvarer den 9. oktober 2017 meddelte, at tiltalte ikke ønskede at udtale sig yderligere, men at tiltalte derefter den 13. oktober 2017 og dagen efter, at rapporten fra vidneafhøringen den 5. oktober 2017 var ble-vet udleveret, meddelte, at han ønskede at udtale sig, forklarede tiltalte, at sandheden da under alle omstændigheder ville komme frem. Problemet med trykudligningen var ikke nyt for ham. Han havde vidst det siden juni måned, men han havde ikke fået lavet den nødvendige trykudligningsventil. Han hav-de ikke set vidnets forklaring vedrørende undertryk i Båd 1, da han afgav forklaringen om situationen med fastsugningen af lugen til politiet.

Foreholdt, at tiltalte den 14. oktober 2017 havde udtalt sig om, hvor længe Forurettede havde været indelukket, forklarede tiltalte, at han reelt ikke vidste, hvor længe det varede. Det kunne have været omkring 5-10 minutter, men ikke 40 minutter. Det havde ikke taget en halv time. Det kunne godt passe, at han under afhøringen havde forklaret, at det varede omkring 5-15 minut-ter, men nærmere i den korte ende end den lange.

Det lykkedes ham til sidst at komme ind i Båd 1, idet først den ene og så den anden motor stoppede efter et ubekendt tidsrum. Kompressoren kørte fortsat. Han havde forsøgt at råbe ned til Forurettede, at hun skulle stoppe motorer-ne. Kompressoren pumper luft ind i to tanke, der har en sikkerhedsventil. Sikkerhedsventilen må have åbnet sig, hvorved der blev pustet luft ind i Båd 1. Derfor kunne han åbne lugen. Han åbnede dækslugen, og han fik en sky af varm luft i hovedet. Der var ikke tale om en sky af røg. Det var ikke syn-ligt. Da han kom ned i Båd 1, var der meget udstødningsgas. Han vidste ik-ke, om man kunne se røg. I hans hukommelse var det en varm luft, der kom imod ham. Båd 1 lå i koldt havvand, og der var store temperaturforskelle inde i Båd 1. Det var varmest for oven. Da han kravlede ned, fandt han Forurettede liggende livløs på gulvet. Han satte sig på hug og prøvede at vække hende ved at daske hende på kinderne. Han kunne ikke være derinde så læn-ge på grund af gassen. Det var nødvendigt at skabe gennemtræk, og han gik derfor op igen og åbnede tårnlugen, hvorefter luften blev bedre. Han gik ned og færdiggjorde sine procedurer og startede Båd 1 op igen.

Da han første gang kom ned i Båd 1, forsøgte han at få liv i Forurettede og følte ef-

ter med to fingre på hendes halspulsåre, men mærkede intet. Han kunne ikke være der længe nok til at forsøge at få hende ud i den friske luft. Han mente ikke i situationen, at han kunne blive længere dernede. Han var ikke forbe-redt på denne situation. Han kunne ikke forestille sig at få hende ud i frisk luft, idet han ikke kunne være dernede - han havde ikke den mulighed, da han selv risikerede at dø i forsøget. Han forsøgte derfor ikke. Forurettede havde ingen synlige livstegn. Udstødningsgassen gjorde, at han vurderede, at han ikke kunne opholde sig dér ret længe, og at han var nødt til at komme ud.

Han var hurtigt overbevist om, at Forurettede var død. Han mente, at man ikke kun-ne opholde sig dér ret længe, da luften selv i bunden af Båd 1 var dårlig. Hun havde stået op. Døren til maskinrummet var åben, og hun må derfor havde været derude. Han lukkede dækslugen igen. Han vidste ikke, hvor lang tid, der da var gået, men inden han sejlede, sendte han en SMS til Person 1, hvor han skrev, at han tog på eventyr med Båd 1, hvilket var en slags af-sked. Det ville efter hans opfattelse ikke være muligt at sejle i land. På det tidspunkt var det hans opfattelse, at han var skyldig i en meget alvorlig for-brydelse, idet han havde været vidende om, at der var en farlig egenskab ved Båd 1, og alligevel var han sejlet ud. Han havde misset et trin på sin tjekli-ste og lukket en luge, uden at åbne den anden. Derfor vurderede han, at han ville blive tiltalt for uagtsomt manddrab og stå til mange års fængsel. Alt hvad han havde arbejdet for ville gå op i røg. Forurettede var afgået ved døden, idet han havde fumlet.

Foreholdt, at tiltalte efter anklagerens opfattelse fik det hele til at handle om ham og ikke om Forurettede, forklarede tiltalte, at han ikke var enig.

Adspurgt, hvorfor den første forklaring om, at Forurettede var blevet slået ihjel ved at få en luge i hovedet og blødte, var bedre end forklaringen om, at hun døde af kultveilteforgiftning, forklarede han, at den første forklaring var bedre, fordi den indebar, at hun med det samme mistede bevidstheden. Den forklaring ville være bedre for hendes pårørende. Han ønskede at skåne dem. Det, der skete, var så forfærdeligt, at han ikke ønskede, at det skulle komme ud.

Efter han havde sendt SMS-beskeden til Person 1, sejlede han. Det var mørkt. Adspurgt, hvor han sejlede hen, forklarede han, at det var vigtigt at fortælle, hvordan han havde det. Han havde det forfærdeligt, og han vidste ikke, hvor han ville hen, og hvad han ville. Han kunne have sejlet mod syd, nord eller mod Sverige. Han ville bare have, at det ikke skulle være sket.

Foreholdt, at han sejlede mod Køge Bugt, og at ligdelene er fundet der, og adspurgt, om der var en bestemt hensigt med dette, forklarede tiltalte, at han ikke tidligere havde talt med nogen om, hvor man kunne gemme ligdele. Han havde ikke mulighed for at navigere Båd 1 for at besværliggøre nogen efter-forskning, og han var heller ikke interesseret i at gøre det. Han ville løbe væk fra det, der var sket. Den aften så han ikke på det geografisk, for så havde

det været smartest at sejle mod nord. Adspurgt, om han tidligere havde dis-kuteret med nogen, hvad der kunne være et egnet sted at gemme ting, og herunder om han havde talt om Køge Bugt, forklarede han, at hvis han havde talt med nogen om noget sådant, så havde de nok også talt om alt muligt an-det. Havdybden i Køge Bugt er moderat, og det var ikke rationelt at efterla-de noget der. Hvis han havde haft en rationel tankegang, skulle han være sej-let mod nord, hvor der er 25-40 meter dybt, men han tænkte ikke rationelt.

Tiltalte forklarede videre, at selvom døren er lukket ind til maskinrummet, kan undertrykket i Båd 1 danne sig i hele Båd 1 på under 30 sekunder. Hvis man satte en måler i hver ende, ville det målte undertryk være det sam-me. Undertrykket skabes i hele Båd 1. Der er gennemgående kabler i Båd 1, og der er store åbninger i døren til maskinrummet.

Foreholdt, at tiltalte ifølge et radartrack havde foretaget Udeladt kl. 04.43 i Køge Bugt, forklarede tiltalte, at det var vigtigt at fremhæve, hvad der gik igennem ham. Han var i en situation, som var meget forfærdelig. Han ønske-de ikke at leve dette liv videre. Han ville gerne have Forurettede over bord. Kl. 02.15 lå Båd 1 stille i 50 minutter, hvor han med alle midler prøvede at få Forurettede over bord. Han ville have Forurettede over bord, for at Båd 1 og Laboratorie kunne fortsætte. I den psykose han var i, var hele verden helt fin, bortset fra at der var omkommet Forurettede i Båd 1. Det var ikke ratio-nelt, og derfor ville han have hende over bord. Han forsøgte. Han vidste ik-ke, hvad hun vejede, men han troede, at han kunne trække hende op i tårnet, hvis man tog et fortøjningstov og bandt rundt om hendes ben. Han forsøgte at trække hende op, men det lykkedes ikke. Han prøvede en anden måde, hvor man ligesom låste rebet om en stang, således at det kunne virke som en bremse, således at han kunne trække lidt ad gangen. Han ville gøre alt, hvad han kunne, for at få Forurettede over bord. Hvis det havde været nemmere at få hen-de ud af forlugen, ville han have gjort dette. Han valgte at bruge tårnlugen, fordi den kunne bruges som en slags kran, idet der var en tværbjælke, han kunne bruge til at spænde tovværket over. Han fik hende et stykke op, men det lykkedes stadigvæk ikke. Han prøvede en gang til, men det lykkedes hel-ler ikke. Hvis han havde haft en anelse om, at han skulle kaste nogen over bord, ville han have haft løftegrej med sig. Grunden til, at det ikke lykkedes, var, at han kun havde tovværket at løfte med. Han endte med at opgive. Un-der håndteringen af hende, havde han taget fat i forskellige dele af hende. Det var ikke nemt i et trangt miljø. Forurettede var død på dette tidspunkt. Hun reagere-de ikke på noget og havde ikke normal temperatur. Han var ikke i tvivl om, at hun var død. Hun kom tilbage i messen, da han opgav at få hende over-bord. Han ville sejle et stykke Udeladt og lægge sig der. Hans plan var at tage livet af sig selv. Han Udeladt kl. 04.43. Han flyttede Båd 1, idet han havde en interesse i ikke at blive fundet med det samme. Han vidste, det var sværere at finde Båd 1. Han lagde sig Udeladt. Han havde haft en meget lang arbejdsdag, derefter var han sejlet ud og havde haft en meget traumatisk oplevelse, og siden havde han kæmpet med at få Forurettede overbord, så han sejlede Udeladt i ca. to timer. På

det tidspunkt kunne Tiltalte ikke mere. Han måtte finde hvile. Forurettede lå i messen. Han tog hynderne med ud i maskinrummet og lukkede døren ind til trunken og maskinrummet og lagde sig til at sove der. Der var to døre imel-lem ham og Forurettede.

Han kunne ikke angive et præcist tidspunkt for, hvornår han lagde sig på hynderne for at hvile. Han slukkede alle elektroniske systemer i Båd 1. Han lå Udeladt i højst to timer. På et tidspunkt vågnede han op og åbnede dø-ren til det tilstødende rum. Da han sejlede ned igennem Øresund og Drogden, var han helt overbevist om, at han ikke skulle være med mere. Det var for-færdeligt, at Forurettede var gået til.

Udeladt Han sejlede måske i en halv time, medens han var Udeladt. Da han holdt op med at hvile sig, åbnede han døren og så, at der kom lys Udeladt.

Det kunne godt passe, at han Udeladt kl. 08.22. Denne del var meget u-behagelig for ham at dele med verden. Hvis Forurettede ikke var i Båd 1, ville alt være som normalt. Han var ikke i en rationel tilstand på dette tidspunkt. Han havde forsøgt i over en time at få hende over bord for at få det hele til at væ-re næsten, som det plejede at være. Der var på intet tidspunkt nogen seksuel aktivitet eller tiltrækning mellem ham og Forurettede. Han var kun interesseret i pi-ger, som gerne ville. Forurettede var for ham at se en Stilling 1 fra Virksomhed 1. Da han hvilede, tænkte han ikke på noget seksuelt. Der var ikke noget erotisk i det. Det var bare forfærdeligt.

Forurettede døde kort tid efter kl. 23.05. Han sejlede derefter ca. ½ time og hvilede sig et par timer. Omkring kl. 07 om morgenen var Forurettede stadig i et stykke. Da han påbegyndte parteringen af Forurettede, havde hun ikke blødt forinden.

Han havde transporteret Forurettede ved at hive i hende på forskellig måde. Han havde også haft bundet hende med tovværket. De stroppedele, der var place-ret i ankelhøjde i Båd 1's messe, tjente et bestemt formål. Folk med kend-skab til Båd vil kunne sige, at det giver mening. De blev normalt brugt til at binde lejderen i kommandorummet på plads med.

Foreholdt ekstrakt 3, side 284, forklarede tiltalte, at han ikke havde placeret stropperne det sted den pågældende dag. Sidst han så dem, sad de oppe un-der briksen for at holde stigen. De brugte hele tiden stængerne i loftet til at hænge ting op i.

Adspurgt, om han havde haft en korrespondance om at kidnappe Vidne 14 og tage hende ned i Båd 1, forklarede han, at der havde været en sådan korres-pondance med Vidne 12. Vidne 12 er meget fremmelig med hensyn til fantasier. Vidne 14, Vidne 12 og han havde i den sidste måneds tid før sejladsen med Forurettede haft en plan om at mødes og være erotiske sammen alle tre uden brug af beskyttelse. De var systematisk alle tre gået til lægen for at kunne dokumentere, at de var

sygdomsfri. Det var ikke planen, at nogen skulle bindes op i Båd 1. De hav-de talt om, at Vidne 14 ville blive glad for en sådan "voldtægts-leg". Det måtte ikke ske i virkeligheden. Vidne 14 og Vidne 12 var nogle meget seksuelt aktive væ-sener. Der indgik ikke noget med spidning i fantasien. Vidne 12 spurgte ham, om han ikke kunne gøre hende bange, og derfor refererede han Soja, der engang havde skrevet noget om en mand, der blev spiddet. Han refererede dette i en SMS til Vidne 14.

[Tiltalte fik forevist ekstrakt 17, side 14, hvoraf fremgår, at tiltalte den 4. au-gust 2017 skulle have sendt følgende besked til Vidne 12:

"Jeg binder dig fast og gennemborer dig med et stegespid!". 9

Tiltalte forklarede, at han skrev denne besked, fordi han var blevet bedt om at skrive noget skræmmende. Hvis man gjorde dette i virkeligheden, ville man dø af det.

[Tiltalte fik forevist ekstrakt 17, side 14, hvoraf fremgår, at han samme dag også skulle have skrevet følgende besked til Vidne 12:

"Så kommer hobbykniven frem og jeg kikker på din hals...hvor er pulså-ren...".]

Tiltalte forklarede, at han måtte have skrevet beskeden, siden den stod der. Det var en fantasi, som han prøvede at lade Vidne 12 udleve på en SMS. Han var meget interesseret i Vidne 12. Der var tale om fuldstændig almindelige sex mellem ham og Vidne 12. Hendes fantasier var ikke noget, der havde ophidset ham seksuelt.

Det var ikke ophidsende, at Forurettede var død. Det var ikke en positiv oplevelse. Det stærke motiv til at partere hende var, at han ville have hende overbord, hvilket han jo tidligere havde forsøgt. Hun var på det tidspunkt et dødt men-neske. Han ville gerne have, hun skulle fordampe og forsvinde.

Foreholdt det, politiet har fundet på hans telefon, computer og harddisk med hensyn til søgninger og videoer, forklarede tiltalte, at han havde et kendskab til fysiologi og historisk kirurgi i forbindelse med amputering af lemmer i krigssammenhæng, og han vidste, at det godt kunne lade sig gøre at partere liget. Han prøvede med en arm, og det gik hurtigt. Han kunne få hende over-bord. Det tændte ham ikke seksuelt at lemlæste Forurettede.

Tiltalte har til retsbogen i retsmødet den 21. marts 2018 videre afgivet føl-gende forklaring:

Adspurgt af anklageren oplyste tiltalte, at han fortsat nægter sig skyldig i drab på Forurettede.

Tiltalte forklarede, at den eneste grund til, at han parterede Forurettedes lig, var, at han ville have det væk fra Båd 1, og at han ikke kunne få liget ud i ét stykke. Han henviste til, at vidnet fra Retsmedicinsk Institut bedre end ham kunne svare på, hvordan han havde parteret Forurettede. Han er ikke den rette til at beskrive, hvordan han gjorde det. Han ville ikke sige mere om det, da det var så forfærdeligt. Der var nogle tilfældige genstande på Båd 1, som han brugte til det, men det havde ikke været tanken, at det skulle ske. Han var i en sindssyg situation og brugte, hvad der var. Han mente, at det kunne være lige meget, hvad han sagde eller forklarede omkring parteringen. Det var en ubeskrivelig situation. Han havde forsøgt at få Forurettede over bord fra Båd 1 i ét stykke i en times tid, inden han indså, at han måtte partere hen-des lig for at få det overbord. Han ville ikke gå i detaljer vedrørende parterin-gen udover, at det var forfærdeligt. Da liget var delt op, lagde han det på gulvet i messen og på bænken på bagbordssiden af Båd 1. Han foretog selve parteringen i toiletrummet. Der var ikke nogle mennesker, der ville kaste sig ud i sådan en situation, medmindre det var absolut nødvendigt.

Han forstod ikke, hvorfor anklageren ville vide, hvor han begyndte med par-teringen, og henviste til, at anklageren måtte præcisere, hvorfor han ville ha-ve svar på dette.

Forsvareren vejledte tiltalte om, at han ikke havde pligt til at svare på spørgsmålet.

Tiltalte forklarede herefter, at han heller ikke selv forstod, hvorfor der skulle bruges både en kniv og en sav. Han kunne ikke lide at gøre denne situation til noget rationelt, for det var det ikke. Liget skulle deles på en sådan måde, at det kunne blive smidt overbord. Han var ikke blevet inspireret af noget forin-den, heller ikke om hvorvidt han skulle begynde med hovedet eller armene.

Han handlede ikke rationelt, og det var heller ikke rationelt, at han i går stod i sin fængselscelle og var ked af det og slog sit hoved ind i en reol, eller at han her til morgen bad fængselsbetjentene om at stramme håndjernene. Der findes omstændigheder, hvor folk ikke kender til rationalitet. Han kunne for-vente fængsel i ubestemt tid for at have taget en forkert beslutning. Det vigti-ge var ikke de juridiske konsekvenser af situationen. De 8 år i straf, som han fik oplyst var strafferammen sidst, var rigeligt for ham i straf for uagtsom manddrab. Det handlede ikke om et drab på Båd 1.

Adspurgt om han havde set filmen "Seven", forklarede tiltalte, at han havde set mange film igennem tiden af alle mulige slags.

Foreholdt afhøringsrapport, ekstrakt 15, side 136, under midten, forklarede han, at det er rigtigt, at han havde forklaret sådan til politiet. Han mente ikke, at der var noget unaturligt i dette. Filmen "Seven" er en fiktiv film, hvor ho-vedet fra en dræbt person ender i en papkasse. Han var ikke inspireret af denne film.

Tiltalte forklarede, at denne situation ikke var en, han havde forestillet sig skulle debatteres i hele verden, eller at Forurettedes pårørende skulle gøres be-kendt med den skete partering af liget. Det var meningen, at Forurettede skulle forsvinde for evigt, og at liget ikke skulle blive fundet, hvorfor han tilføjede noget vægt med rørstykker, da han smed det hele i havet.

Han ville gerne se sin forklaring fra grundlovsforhøret om, at han gav Forurettede en værdig begravelse til søs, og at hun blev kastet over bord i ét stykke, som en værdig begravelse, men det var ikke muligt at få hendes krop op fra Båd 1 i ét stykke.

Der skete ikke noget seksuelt mellem ham og Forurettede, efter at hun var død. Han tænder ikke på nekrofili. Den eneste ting, der var sket, før dødens ind-træden, var ifølge retsmedicinernes erklæring, at Forurettede havde fået et blåt mærke.

Foreholdt, at der er fundet ti stik på ydersiden af Forurettedes kønsdele og ad-spurgt, om de var påført med kniv, forklarede tiltalte, at han ikke forholdt sig til, hvilken del han stod med, men alene forholdt sig til, hvordan gasser ud-vikles og nedbrydes i døde mennesker, så Forurettedes torso ikke kom op til overfladen igen. Det er tilfældigt, hvis han har ramt hendes kønsdele. Der var ikke noget seksuelt i det. Det retspatologiske vidne vil bedre kunne forklare, om han havde brugt kniv eller noget andet til at stikke med. Han har påført ligdelene nogle punkteringer, idet han ikke ville have, de skulle svulme op af gasser. Der havde ikke været noget, erotisk, perverst eller seksuelt i disse stik. Han ville herefter ikke udtale sig yderligere om dette forhold.

Anklageren foreviste to medbragte skruetrækkere på henholdsvis 40 cm og 50 cm. Tiltalte udpegede den på 50 cm som svarende til dem, han havde med i Båd 1. Skruetrækkerne var købt hos Biltema og var den længste forretnin-gen havde. Han huskede ikke, hvilken dag skruetrækkerne var kommet med ned i Båd 1. De skulle bruges som jordspyd, idet man kan sætte dem fast i havbunden Udeladt, så man får et fast geografisk punkt, hvis der f.eks. er dårlig sigtbarhed. Han mente, at det var helt tilbage i maj 2017, at han havde købt disse sammen med noget andet værktøj - nærmere måske den 6. maj 2017, da han havde kvittering på dem. De skruetrækkere, som ankla-geren stod med, kunne man ikke bruge som jordspyd, da de skal være tilspid-set i enden. Skruetrækkerne kunne sikkert være flyttet af deres praktikant, Person 7. Tiltalte havde ikke selv forsøgt at skjule dem. Han huskede stadig ikke, præcis hvilken dag han havde bragt dem med ned i Båd 1. Han havde svært ved at huske kronologien i hele handlingsforløbet.

Han havde en sort plastikspand med rørstykker i, som var egnet til at binde et reb i og sætte på havbunden Udeladt. Han var ikke klar over, at situationen med Forurettedes død og partering ville opstå. Han havde ikke taget rørstykkerne med i Båd 1 for at bruge dem i den forbindelse. Rørstyk-

kerne var normalt ikke i Båd 1, men blev brugt, når de skulle Udeladt. Han tog rørstykkerne med ned i Båd 1 på et tidligere tidspunkt. Han havde svært ved at huske alle tidspunkter omkring den 10. august 2017. Han mente, at skruetrækkerne havde været der i en dag eller nogle dage før den 10. august. Det kan godt have været den 10. august, at han tog rørstykkerne og skruet-rækkerne med ned i Båd 1.

Foreholdt, at de ti stik på ydersiden af Forurettedes kønsdele var overfladiske, og at der var fire stik oppe i hendes vagina, forklarede tiltalte, at det, der gjorde, at torsoen kom op til overfladen igen, var, at den ikke var gennem-hullet nok til at kunne udlede alle de biologiske gasser, der dannede sig. Me-ningen med stikkene var at sikre, at torsoen ikke kom op til overfladen af vandet igen. Det kan godt være, at stikkene ikke var så dybe, da han be-gyndte med at stikke, men han var faktisk ikke klar over, at de kun var over-fladiske. Han havde aldrig før været voldelig mod nogen mennesker eller mod døde mennesker. Det var en mærkelig ting at gøre. Han vidste ikke, hvor dybe stikkene var. Det var forfærdeligt.

Han blev ikke seksuelt opstemt af at påføre Forurettede stiklæsioner. Rent juri-disk er det ikke muligt at have sex med en død person. Det er ikke en seksuel hændelse, når personen er død. Det var utænkeligt for ham at påføre Forurettede stiklæsioner i levende live. Forurettede var ikke levende, da han påførte hende stiklæsionerne. Stiklæsionerne er ikke dødsårsagen.

Stikkene blev påført mange timer efter dødens indtræden. Dette gælder også stikkene i vagina. Han skar torsoen op med en kniv i begge sider. Det skete også mange timer efter dødens indtræden. Han havde ikke yderligere tilføje til sin forklaring om dette.

Adspurgt om Forurettedes tøj, forklarede han, at han tog det af før parteringen. Han lagde det senere i en pose og smed det overbord.

Foreholdt, at han den 5. september 2017 forklarede, at han ikke havde taget Forurettedes trusser af, forklarede tiltalte, at han klædte hende af, inden parte-ringen. Han kunne ikke give nogen forklaring på de skader, der var på Forurettedes trusser og strømpebukser.

Da han var Udeladt, samlede han alle de løse ting, han kunne få øje på i Båd 1, herunder Forurettedes tøj og sko, og lagde det i en pose med vægte, som han smed overbord sammen med ligdele. Han samlede det, der var af lø-se ting tilhørende Forurettede i blandt andet messen. Der kan sagtens have væ-ret ting, han ikke havde set, og som derfor lå tilbage i Båd 1.

Foreholdt, at der i posen med Forurettedes tøj, lå stropper og stroppedele, for-klarede han, at det var det, der var i messen på det tidspunkt.

Adspurgt om han forsøgte at skjule spor, forklarede han, at det alene handle-

de om, at han gerne ville have, at der ikke var spor af det, der skete i Båd 1. Han var i en sådan tilstand, at det drejede sig om at fjerne fortællingen om ulykken.

Adspurgt, om det var et trofæ for ham at beholde Forurettedes trusser og strømpebukser, forklarede han, at han ikke vidste, at dette stadig var om-bord.

Forevist tillægsekstrakt 1, side 99 - 101 (hår fundet i Båd 1) og tillægseks-trakt 2, side 11-28 (Forurettedes hår fundet i sumpen af Båd 1), for-klarede tiltalte, at han ikke havde klippet eller skåret Forurettedes hår af. Han havde parteret liget og skåret hendes hoved af. Han kunne ikke afvise, at han i den forbindelse havde skåret noget af Forurettedes hår af. Håret var der bare, da han skar hovedet af.

Foreholdt, at det kladdehæfte, som Forurettede havde medbragt i Båd 1, hen-des trusser, strømpebukser og hår stadig var ombord, forklarede tiltalte, at det var ikke planlagt, at der skulle ske en katastrofe. Han havde heller ikke planlagt det efterfølgende forløb.

Tiltalte har læst bogen "Man jager et bæst og fanger et menneske", der blev fundet på hans værksted ved ransagningen. Han har også læst andre bøger om nyere drabssager. Han fandt Bent Isager Nielsens bog om blandt andet psykologiske kendetegn ved drabsmænd interessant. Han har også læst Ove Dahls bog "Drabschefen - nye sager". Han kender endvidere til sagen om Amagermanden, men han har ikke fundet Amagermanden særlig interessant. Han var bekendt med, at Amagermanden havde forsøgt at udsmugle DNA fra fængslet. Det var ikke hans intention at gemme Forurettedes kladdehæfte, trusser og strømpebukser og derefter plante beviser for, at han havde sat hende af på Område 2, som først forklaret.

Han var godt klar over, at alt i dag kan spores, herunder også hvor han sejle-de hen med Båd 1. Han havde interesseret sig for det nogle måneder tidlige-re i forhold til, hvis der opstod tekniske udfald eller fejl under en sejlads med Båd 1. Han havde spurgt katajn Vidne 26 om det og vidste, at sporing kunne ske ved hjælp af ekko, radarspor og den slags.

Han optog ikke optagelser af Forurettede i Båd 1. Han havde sin egen telefon på sig, og der var et kamera i Båd 1. Han havde haft kameraet fremme un-der deres tur, men der var ikke noget hukommelseskort i. Kameraet kan ikke optage eller filme, hvis der ikke er noget kort i. Han havde ikke skjult kortet fra kameraet nogle steder - der var ikke noget.

Foreholdt, at han havde kastet sin egen telefon og Forurettedes telefon i van-det, forklarede han, at det var rigtigt. Han smed sin egen telefon i vandet un-der turen. Han troede, at Forurettedes telefon lå i en af poserne med hendes ejendele, som blev smidt overbord.

Adspurgt om tiltalte havde optaget sig selv på et andet tidspunkt, medens han havde sex, bekræftede han dette.

Det er korrekt, at der på en harddisk på værkstedet lå sexoptagelser med ham. Det var ikke noget, han havde gjort ret meget, og det var lavet af en professionel fotograf. Han havde haft et GoPro kamera på hovedet under en optagelse. Harddisken var købt til Laboratorie, og det var ikke menin-gen, at den skulle bruges til private ting. Harddisken indeholder også andre ting, som relaterer sig til Laboratorie. Harddisken havde ikke haft et ko-deord, og den havde ligget på hylden i en computertaske. Alle havde mulig-hed for at bruge den. Han havde udlånt den til Vidne 11 på et tidspunkt.

[Anklageren anmodede om at forevise to animationsfilm, som er fundet på den nævnte harddisk.]

Tiltalte protesterede imod, at anklageren foreviste denne film. Tiltalte havde set disse film meget sjældent. Han havde måske set en enkelt film, og noget havde han slet ikke set.

...

[Anklageren oplyste, at den første film hedder "Natasha", og afspillede heref-ter animationsfilmen.]

Tiltalte forklarede hertil, at han ikke kan genkende denne film. Han har set nogle film fra harddisken, men ikke denne.

Adspurgt om han fandt indholdet af denne film set i sammenhæng med halso-verskæringen af Forurettede for påfaldende, forklarede tiltalte, at hans seksuali-tet ikke er blevet inspireret eller udviklet af film som denne. Hans seksuelle forhold har aldrig haft en sådan karakter. Han har alene haft et poly-amou-røst forhold til sin kone og nogle veninder.

[Anklageren dokumenterede spørgsmål 4 og svar herpå fra Retsmedicinsk er-klæring af 12. december 2017, ekstrakt 5, side 124.]

Tiltalte forklarede hertil, at Forurettede ikke døde som følge af halsoverskæ-ring. Hun døde ved kvælning, som følge af indånding af kulilte eller kuldio-xid, som han tidligere har forklaret.

Vedrørende de 11 stik og 2 snitsår, der blev fundet på Forurettedes hoved, for-klarede tiltalte, at han lagde hovedet i en plastikpose. Han stak i hovedet ned gennem posen. Han vidste ikke, hvordan de snit, der ses på begge øreflipper og ned langs halsen, er opstået. Han stak ned i posen, men det kunne også være sket ved dekapiteringen. Han skar udelukkende hendes hoved af med en kniv. Han anvendte ikke andre redskaber. Han kunne ikke se, hvor han

stak ned i posen. Det var ikke planlagt. Man ville kunne se antal stik på po-sen og sammenligne med stikkene på hovedet.

Foreholdt, at der er to stik i posen, forklarede tiltalte, at han ikke vidste, hvorfor der kun er to stik på posen.

Foreholdt retsbogen af 8. marts 2018, side 4, forklarede tiltalte, at han ikke kan fastholde kronologien i alle hændelserne. Han vidste ikke, hvad der skete efter midnat. Han kunne ikke koble sin autoerotiske aktivitet sammen med en googlesøgning kl. 00.35.

[Anklageren oplyste, at tiltalte havde foretaget en søgning på "beheading girl" den 10. august 2017, kl. 00.35 på en pornografisk internetside.

Forsvareren protesterede og anførte, at det ikke ligger fast, at det var denne internetside, som tiltalte var inde på på det tidspunkt.]

Tiltalte forklarede, at han ikke kan huske præcist, hvornår han var inde på hvilken internetside. Anklageren har sagt noget med kl. 00.35. Det har tiltalte ikke.

[Anklageren foreviste video "Beheading girl" til rettens aktører.]

Tiltalte forklarede, at han ikke selv så på videoen under forevisningen, men han syntes, at det lød forfærdeligt. Der er ikke nogen forbindelse mellem de-nne video og sædvæsken i hans underbukser. Han har alene søgt den slags si-der af emotionelle og ikke af erotiske årsager. Det er helt tilfældigt, at det er sket i tæt sammenhæng med Forurettedes død. Der er ingen sammenhæng, og Forurettede døde af kvælning, som han tidligere har redegjort for.

Adspurgt om han medbragte en sav, en fukssvans, i Båd 1 efter, at han hav-de haft besøg af et australsk filmhold den 10. august 2017, forklarede han, at i løbet af den 10. august havde han taget en sav med ned i Båd 1. Formålet var at færdiggøre noget arbejde med opsætning af hylder og en bænk, som ikke var blevet færdiggjort af Vidne 31. Han kunne have taget saven med ned i Båd 1 alle andre dage end den 10. august 2017. Det havde ikke noget med Forurettede at gøre.

Foreholdt, at Forurettede havde ringet til ham ni minutter efter, at det australs-ke filmhold var gået, forklarede han, at han ikke kunne forklare, om saven kom ned før eller efter samtalen med Forurettede, da han ikke huskede krono-logien så godt. Han havde træ ombord, men der skulle tages mere med der-ned. Han havde ikke sagt til nogen, at han ville tage saven med ned i Båd 1 med henblik på opsætning af hylder, men det var det, der var planen.

Plastikstrips og stropper blev generelt brugt i Båd 1 til fastsurring af ting. Han havde også en klodskasse i Båd 1, som kom ned i Båd 1 sam-

men med de sidste plastikstrips. Han havde ikke taget yderligere plastikstrips eller stropper med ned i Båd 1 den 10. august. De var der i forvejen.

Han vidste ikke, hvornår den grønne vandslange i Båd 1 kom ombord. Han havde lavet den, så den kunne bruges ved brandslukning. Han vidste ikke, om slangen var taget med ned i Båd 1 den 10. august 2017. Han havde ikke selv brugt slangen til rengøring efter parteringen af liget.

Adspurgt, hvor de to skruetrækkere var, som ikke var blevet fundet, forkla-rede han, at han havde kastet dem i vandet. Han havde brugt dem til at fore-tage stik med, således at Forurettede sank ned og forblev nedsunket på havet.

[Tiltalte blev foreholdt oversat tekst fra fund på harddisk (ekstrakt 8, side 132, side 133, side 96, side 91 og 92).]

Tiltalte bekræftede, at han kendte disse tekster. I den første tekst beskrives en ”konsensuel situation” . Det er fiktivt materiale. Når han læste sådanne tekster, identificerede han sig med kvinden, den svage part. Der beskrives en vanvittig situation, der minder om andet fiktivt materiale som filmene "Seven" og "Kill Bill", og det har ikke tændt ham mere seksuelt end disse film.

Det afgørende for ham i de i alt 7 tekster om spidning var, at det var frivilligt, det der skete i handlingen.

De fire dybe stik i Forurettedes vagina tændte ham ikke seksuelt. Skruetrække-ren kunne godt have fungeret som et spyd.

Det, der skete med Forurettede, var ikke planlagt, hvorfor han ikke finder det påfaldende, at han har sendt en besked til Vidne 12 den 4. august 2017 indehol-dende en tekst om at binde hende fast og gennembore hende med et steges-pid.

[Anklageren foreviste animationsfilm "Chenghiz Khan".]

Tiltalte forklarede, at han havde set filmen, men det var lang tid siden. Han havde downloadet den og tænkt, at den var skør. Det var et fiktivt materiale. Den er ikke mere relevant for denne sag, end Olsen Banden er for bandekri-minalitet.

Tiltalte er interesseret i kampfly og vampyrer. Han interesserer sig for mange forskellige ting.

Han fik som barn kendskab til, at den tredje Dracula var kendt for at spidde sine modstandere vaginalt. Der var ikke tale om nogen seksuel fascination. Han er også fascineret af historiske kampfly, men det har ikke noget med hans seksualitet at gøre.

Han var ikke i tiden op til den 10. august 2017 fascineret af døden. Han hus-kede, at han i 2008 havde en samtale med en læge om en film om et selv-mordsforsøg. I 2011 begik hans halvbror, Person 8, selvmord ved hængning, og kort før den 10. august rejste en kvindelig ven alene til de bandeplagede om-råder i Mexico, hvorfor han i den forbindelse søgte på forskellige hjemmesi-der.

Han havde engang sagt for sjov, at det skøreste, man kunne gøre i Danmark var, hvis man begik et røveri i Nationalbanken og sejlede væk i Båd 1. På den måde ville alle få at vide, hvem man var, men han havde ikke været fasci-neret af, at han skulle indgå i en større politijagt. Han havde i Laboratorie og Forening 1 og foreningerne omkring disse talt om alle mulige forbrydelser, herunder også om hvordan de kunne afbryde Melodi Grand Prixet, da det var i vejen for deres arbejde. Det var bare snak. Han havde ikke talt om, hvordan man kunne gemme et lig i Køge Bugt. Køge Bugt er ikke egnet til at skjule ting i.

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at hans interesse for Båd be-gyndte i 2001. Han arbejdede da med Fartøj, men de kunne ikke finde et sted, hvor de kunne affyre Fartøj, hvorfor han skiftede spor. At arbejde med og bygge Båd lå på mange måder tæt op ad at bygge Fartøj. Han havde interesseret sig for Fartøj fra han var 6 år. Han er uddannet ingeniør, maskinmester, certificeret svejser og klejnsmed. Ude i verden koster en Båd 1.000 kr. pr. kilo at bygge, men dem, han har bygget, har kostet 50 kr. pr. ki-lo. Det gælder om at forenkle komplicerede processer og gøre dem billigere. Fra 2001 til 2005 byggede han Båd 3 og Båd 4. Han fik ved bygnin-gen af Båd 3 hjælp af en gruppe mennesker, som kunne lave de dele, som han ikke selv mestrede. Han havde stor glæde af at inddrage andre mennesker, men ideen var hans, og det var ham, der skulle skaffe penge til projekterne. Han har haft en lang proces med Båd 3, Båd 4 og Båd 1. Han brugte Båd 1, 3 og 4 kommercielt. Han har nok haft omkring 200-300 kvinder og 600-800 mænd ombord i Båd 1, 3 og 4. Som oftest var der kun én gæst med af gangen. Der er aldrig før blevet krummet så meget som et hår på nogle af gæsterne.

Han byggede Båd 4 sammen med en person ved navn Vidne 30. Det var deres fælles projekt. Indtjeningen fra Båd 4 skulle finansiere Båd 1. De flyttede i den forbindelse fra et værksted i By 2 til Område 2, da det var mere centralt og billigere. Det var det hidtil største amatør- Bådprojekt, og det tog ca. 5 år. Båd 1 blev søsat i år 2008, men var endnu ikke operati-onsklar. Alle de tekniske aktører begyndte herefter at arbejde på den og ind-rette den indvendigt.

Der havde altid været en del gæster i værkstedet, blandt andet Vidne 31. Det var ikke en forening. Han prøvede at holde ejerskabet og ejen-domsretten for sig selv, da han tidligere havde haft et problem med en person ved navn Person 9, som førte en retssag mod ham og fratog ham retten til en

opfindelse. Tiltalte sagde til folk, at det var et kollektivt projekt, men det var det ikke. Det var ham selv, der betalte for alle materialerne til projektet. Han var hovedkraften på projektet, men fik hjælp af blandt andet Vidne 31 og en maskinmester, samt en person fra Lindø Værftet. Båd 4 blev bygget på 2-3 år, og Båd 1 skulle bygges på 5 år. Han gik op i disse ting med liv og sjæl. Forening 1 var på det tidspunkt ikke opstået endnu. Forening 1 opstod ved, at han i forbindelse med søsætningen af Båd 1 i maj 2008 blev spurgt af en journalist, hvad hans næste projekt skulle være. Han svarede, at det kunne være et bemandet Fartøjsprojekt. Han holdt nogle møder med Person 10. Det var ikke muligt at lave en virksomhed omkring projektet eller finde investorer til det. De startede derfor selv projektet op og ville finde ud af resten løbende. De aftalte, at det skulle være et ejerskab med 50 % til hver. De begyndte herefter at arbejde på Fartøjprojektet. Deres samarbejde i Forening 1 varede i 5 år. Han fandt ud af, at de kunne leje Båd 1 ud for 80.000 kr. i forbindelse med et balletprojekt, men i stedet for selv at sende en regning til arrangøren, gjor-de han det i Forening 1's regi, så pengene gik ind i projektet. Han tjente i alt ca. 160.000 kr., som gik ind i Fartøjprojektet. Tiltalte lagde endvi-dere Båd 1 ind under Forening 1. Person 10 og tiltal-te udførte pladearbejdet. Vidne 15 syntes, at projektet var fascinerende, og han kom med i det. Han fik til opgave at tage fotografier af deres arbejde i Fartøjprojektet, som blev delt med alle. Vidne 25 kom ind i Forening 1 i 2010 og blev en vigtig faktor. Det var Vidne 25, der sejlede Fartøj 1 til Ø. Han hjalp ikke med at bygge Båd 1. Vidne 26 havde en fortid i Søværnet. Tiltalte mødte ham tilbage i 2008/09. Han bidrog med 2.000 kr. til Båd 1. Vidne 26 kan ikke sejle Båd 1, men han kan navigere. Tiltalte ville gerne have en navigatør ombord for at kunne færdes på en sikker måde. Der var ikke andre end tiltalte, der rent teknisk kunne sejle Båd 1, og han var under alle omstændigheder altid om bord, når de sejlede med den. Det var kun ham og Person 11, som havde haft kommandoen Udeladt med Båd 1. Hans samarbejde med Person 10 brød sammen i 2014 med det resultat, at Person 10 forlod Forening 1. Foreningens generalforsamling fratog herefter tiltalte enhver ind-flydelse i foreningen. Han var der kun på tålt ophold. De vidste, han havde skaffet de fleste ting. I sommeren 2014 endte han med at blive presset helt ud af Forening 1. Han fik ikke noget med derfra. Han skulle dele bo med dem, men de skulle ikke dele bo med ham. Det var en grim proces. Han trak Båd 1 ud af Forening 1 og lagde den ind under Forening 2, hvor han var medlem. Han foreslog foreningen, at han kunne sejle med Båd 1 på deres præmisser, men han ville også gerne selv kunne arrangere ture med Båd 1, men det ville de andre ikke være med til. Kon-flikten endte med, at han fik Båd 1 overdraget til Laboratorie. Han modtog Båd 1 som et nøgent skrog og kunne derefter sam-men med nogle praktikanter begynde at samle det hele igen. I april 2017 var Båd 1 klar til at blive søsat igen.

Laboratorie havde på det tidspunkt igen til huse i de gamle lokaler på

Område 2, som var blevet ledige, efter at Forening 1 var flyt-tet i større lokaler, og de var splittet op. Udeladt Det var fantastisk, men far-ligt. Han arbejdede også med opsendelse af Fartøj 2 i en simpel udformning. Det gik godt, men kunne være gået galt, ligesom det kunne med Båd og Fartøj.

Udeladt

Laboratorie havde en del praktikanter og frivillige tilknyttet. Person 11 var den operationelle leder, Vidne 16 er fysiker og også inte-resseret i Båd. Vidne 10 og en, der hedder Vidne 2, var praktikan-ter fra maskinmesteruddannelsen. Der var endvidere to franskmænd, der hed-der Person 12 og Person 13, der blandt andet hjalp til med at lave Instrument 2, som man har brug for Udeladt. Der var også to praktikanter fra kontanthjælpssystemet, som var der i kortere forløb. Praktikanterne arbej-dede på fuld tid. I det daglige arbejde var det ham og praktikanterne, der ar-bejdede i værkstedet. De frivillige hjalp blandt andet til ved affyringerne, og Person 11 havde fuldtidsjob ved siden af, så han kom typisk, når de andre gik hjem. Den sidste praktikant hed Person 7. Vidne 8 var ikke i praktik. Han havde sammen med en, der hedder Person 14, startet sit eget projekt, efter at han havde været i praktik hos Forening 1. Han boede faktisk i en kort periode i hangaren og fortsatte med at være i nærhe-den at Laboratorie. Vidne 8 opholdt sig også på et tidspunkt i en husbåd, som tiltalte og Person 1 havde lejet ved siden af hangaren. Person 14 var Forening 1's mand.

Tiltalte mødte Vidne 17 i 2006 og kender ham ganske udmærket, men de var ikke tætte venner. Vidne 17 laver specielle effekter til film. Vidne 30 blev ansat hos Vidne 17 og lavede et projekt sammen med ham. Vidne 30 er tiltaltes bedste ven, men han var ikke med til at bygge Båd 1.

Tiltalte mødte Person 1 i 2010, hvor de talte kort sammen. Han mødte hende igen til en fødselsdagsfest hos en af hans veninder. Der gik ca. et år, fra de mødtes, til de blev gift. Tiltalte havde ikke tidligere været gift. Da han mødte Person 1, lavede de en aftale om at blive gift for at skabe en ramme om at kunne få et barn sammen. Det var samtidig en del af aftalen, at de skulle have mu-lighed for at være sammen med andre partnere også. De fik ikke børn sam-men, men derimod tre katte, som blev en slags erstatningsbørn. Person 1 boede i Laboratorie sammen med ham, og det virkede til, at hun elskede det. Person 1 er meget mere sky end han. Person 1 havde dog et problem med, at der altid var mennesker i Laboratorie. Det var i orden mellem dem at have et ero-tisk forhold til andre, men Person 1 havde betinget sig, at det foregik uden for Laboratories regi. Undtagelsen var Vidne 20, mens han sørgede for at Vidne 14 ikke kom ret tit i Laboratorie.

Han mødte Vidne 20 første gang i maj 2005 ved søsætningen af Båd 4. I 2013 var der en periode, mens han var gift med Person 1, hvor de havde en pau-se, og han tilbød Vidne 20 et sted at bo. De boede løst sammen. Han har haft et forhold til Vidne 20 gennem alle de år, de har kendt hinanden. Vidne 20 var mås-ke den hustru, han aldrig fik. I august 2017 var de stadig nære, som de hele tiden havde været. Vidne 20 havde engang udtalt "Rigtige mænd er gernings-mænd". Han vidste, at hun så en anden mand, der var jaloux. Tiltalte tog sig af hende, når den anden mand havde slået hende. Vidne 20 havde været i Båd 1 mange gange og også i Båd 4. Han erindrede ikke, at de havde sejlet ale-ne sammen i Båd 1, men hun kan have været med på sejlture sammen med andre. Efter at turen til Ø var blevet aflyst, havde han inviteret Vidne 20 med på en tur i Båd 1. Turen var planlagt til dagen efter turen med Forurettede, men det afhang af vejret. Han havde foreslået, at de skulle shoppe lidt inden sejlturen. De havde også før været på hotel sammen.

Vidne 11 kender han fra aktiviteter i Laboratorie. Vidne 11 havde et meget specielt forhold til Båd 1 og havde før spurgt, om hun måtte skrive på sin skrivemaskine nede i den. Vidne 11 kom også og overnattede i Båd 1. Vidne 11 var et meget specielt menneske, meget drømmende. Vidne 11 var Stilling 2, og hun havde taget mange af billederne på Laboratorie. Vidne 11 havde også optaget nogle videoer med tiltalte. Vidne 11 var bekendt med kameraerne på stedet, men de blev også brugt til interviews. Vidne 11 kan godt have optaget videoer af ham i Laboratorie. Han og Vidne 11 havde et nært forhold, og de kunne tale om alt muligt, også frække ting. Han havde tidligere lånte en lej-lighed af hende. Vidne 11 viste sig at være et menneske, som han vil kalde hyper-seksuel. Vidne 11 var også veninde med Person 1. Han havde aldrig været erotisk med Vidne 11. Vidne 11 var meget ekstrem og havde nogle mærkelige sider. Hun sagde engang, at hun ville slås ihjel og findes i Utterslev Mose. Hun sendte også en gang et billede af en kvinde, der sad på en slagterøkse, der spejlede kvindens underliv. Vidne 11 kom meget i nogle perioder og ikke så meget i andre perioder. Hun var spøjs, men gjorde ikke noget. Vidne 11 var med fra omkring 2015. Vidne 11 gik op i projektet med liv og sjæl. Ud over det omtalte kamera,

som Vidne 11 havde brugt, havde de også en kasse fuld af GoPro kameraer. Vidne 11 havde adgang til harddisken på hans computer, og hun havde også haft den med hjemme, da hun havde brug for at lagre noget på den. Vidne 11 havde sin egen Mac computer stående. Vidne 11 havde også adgang til en anden harddisk. Person 1 var den, der brugte kameraet mest, og hun havde også adgang til hans computer. De andre i Laboratorie havde haft deres egne computere, men de havde også haft adgang til hans computer. Han var en travl mand og vid-ste godt, hvordan en computer overordnet virkede, men de unge mennesker kan noget mere end ham på det område. Der kan sagtens have været nogle af praktikanterne, der havde benyttet hans computer. Han vidste, at Vidne 8 praktisk talt havde boet ved siden af harddisken på et tidspunkt. Vidne 8 havde fortalt ham om en video fra ISIS. Vidne 8 var som mange af de unge mennes-ker velvidende om nettet og vidste alt om alt. Det "mørke net", havde de talt om, fandtes, men det interesserede ham ikke. Det var ikke noget, han havde brug for. Han vidste ikke, hvordan han kunne komme ind på "det mørke net". Han havde overfladisk talt med nogle om det.

Han havde i vinteren 2015/2016 lejet hangaren ud til afvikling af en Festival 1. Han mødte Vidne 14 til den første fest og Vidne 12 til den anden fest. Vidne 12 var interesseret i at optage videoer af det, de lavede. Han har gemt hende i sin telefon under navnet "filmpige", da hun var interesseret i film. Under pro-jektet med Fartøj 2bygningen i vinteren 2015/2016 lærte han Vidne 14 bedre at kende, og de indledte et erotisk forhold i løbet af 2016. Han rejste blandt an-det til Holland med Vidne 14 i forbindelse med, at han skulle holde et foredrag. Han huskede ikke kronologien, men det var i 2016. Han blev meget glad for Vidne 14, men han opdagede, at hun havde nogle behov, som han ikke kunne opfylde. Vidne 14 havde en meget stærk sadomasochistisk side. De var ikke i et kæresteforhold, men de havde et nært erotisk forhold frem til hans anholdel-se.

Tiltalte forklarede videre, at i begyndelsen skulle Vidne 12 optage film i projek-tet, men det blev ikke til så meget. I løbet af sommeren 2017 jokede Vidne 12 om, at hun gerne ville have en "sponsor", som en slags "sugardaddy". Han jokede tilbage, og det endte med, at de indledte et erotisk forhold til "Copenhagen Hell Festival" i 2017. De havde kendt hinanden i omkring et års tid, før det udviklede sig til et erotiske forhold. Han og Vidne 14 var enige, om, at det kunne være spændende at indgå et fælles forhold med Vidne 12. Vidne 14 og Vidne 12 kendte hinanden igennem ham. Der blev ikke noget "sponsor" for-hold mellem ham og Vidne 12. Han gav Vidne 12 nogle smågaver i form af nogle sko mv. Han så på dette tidspunkt alene Vidne 14 som en ven. Når han havde brug for ro fra Laboratorie, kunne han cykle ud i Vidne 14's lejlighed og væ-re der lidt. Han havde talt med Vidne 14 og Vidne 12 om, at de alle tre skulle være sammen, men det blev aldrig til noget. De havde alle tre været til lægen og var blevet undersøgt for, om de havde kønssygdomme, så de kunne være u-beskyttet sammen. De havde aftalt at mødes i Vidne 14's lejlighed og så se, hvad sådan tre mennesker kunne finde på sammen. Det var aldrig meningen, at samværet skulle foregå i Båd 1. Det ville være upraktisk, da det at sejle i

Båd 1 i høj grad handlede om at håndtere det tekniske. Når han sejlede Båd 1, var han derfor meget koncentreret om det tekniske. Han blev lidt en an-den og en lidt mere seriøs person. Det er ikke noget, der tænder ham at skul-le foretage sig noget seksuelt Udeladt. Det, der var på hans lystavle, var, at det kunne være spændende at være sammen med Vidne 14 og Vidne 12 sammen. I de drømme, som han havde, kunne dette være fantastisk. Vidne 14 og Vidne 12 havde et afslappet forhold til hinanden. Hvis han syntes, at Vidne 14 var ekstrem, var Vidne 12 meget værre. Vidne 12 havde en mand, som hun så, som tegnede sig selv som en varulv, som var meget voldsom og ekstrem. Vidne 14 havde også en mand, som hun mødtes med en gang imellem. Han vid-ste ikke de nøjagtige detaljer om, hvad de foretog sig. Ud af de tre var han helt sikkert den mest kedelige. Vidne 12 var en af de meget vilde piger, og de ting, hun sagde, når de var sammen, var meget vilde.

Adspurgt om SMS-korrespondancen mellem ham og Vidne 12 den 4. august 2017, om at blive skræmt, forklarede han, at Vidne 12 havde sagt, at hun bedre kunne tage sig sammen til at arbejde, når hun blev skræmt. Hun skulle lave en video til Laboratorie og havde spurgt, hvad der var det vildeste og farligste, han kunne komme med. Vidne 12 mente først ikke, at det, han skrev, var vildt nok, og spurgte, om han ikke kunne komme med noget vildere. Det var bare tekster på en telefon. Han husker, han kom gående fra Båd 1 den 6. august 2017. Han så Vidne 12 valse rundt på et græsareal. De kørte herefter en tur sammen, som bragte dem til et fort på Vestvolden. De havde hel al-mindelig sex oppe på fortet. De sluttede dagen i Vidne 14's lejlighed sammen.

I august 2017 boede han stadig sammen med Person 1 i hangaren. De var sam-men i dagene op til den 10. august 2017. Der var ikke noget usædvanligt imellem dem. Den 10. august var Person 1 der om morgenen.

I løbet af dagen den 10. august 2017 havde der været en række aktiviteter. Han havde taget imod praktikanterne og havde sat dem i gang med arbejdet. Han havde været i Netto og købt kanelgifler og vandflasker. Kanelgiflerne kunne holde i lang tid, og der manglede vand i Båd 1. Han havde været ne-de i Båd 1 og var derefter gået tilbage til Laboratorie. Han havde også et australsk filmhold på besøg i forbindelse med et interview. Forurettede ringe-de ham op og sagde, at hun var Stilling 1. Hun kom derefter over til ham, og de aftalte at sejle ud senere.

I løbet af dagen var Person 15 og Vidne 10 i hangaren. De mødte kl. 09.30, som var deres faste mødetid. De havde ikke faste opgaver. Vidne 10 sagde den dag, at han gerne ville arbejde fast hos ham og droppe sin maskinmesteruddannel-se. Tiltalte var der selv og servicerede det nævnte filmhold. Der kom også en gruppe mennesker fra DTU, der skulle analysere deres arbejdsprocesser. Til-talte talte med dem, før han talte med Vidne 19. Vidne 22, der var frivillig, var der vist også den pågældende dag. Vidne 8 huskede han ikke, at han så den dag, men han havde også sit eget projekt.

Laboratories økonomi var god, men det blev ikke drevet med profit for øje. Tiltalte havde gang i et projekt i Norge, som indbragte 200.000 kr. Der var også andre projekter i gang. Han var blevet kontaktet af en rigmand i Barcelona og havde været dernede og var mødtes med ham. Manden ville høre om hans Bådprojekter, da han selv ville have en meget stor Båd til ty-ve millioner. Det virkede alt sammen ret underligt, men mødet endte med, at tiltalte skulle lave et udkast til design på en sådan Båd for 160.000 kr. Han havde også en række foredrag i ordrebogen. Laboratorie var ikke ved at gå konkurs. Han havde en bogholder, som stod for regnskaberne, men han sørgede selv for at tage kopier af alle fakturaer, som han sendte videre til hende. Han rådede selv over økonomien. Laboratorie var afhængig af hans indtægt blandt andet fra foredrag. Han fik ikke selv nogen løn. Vidne 33 var medejer og fungerede som marketingchef og arrangør af foredrag og var god til at skaffe kontakter.

De harddiske, som lå sammen (koster 811-815), stammede fra Forening 1. I 2013-14 havde han dem i hånden og tjekkede dem. Han fik dem af en fyr, der hedder Person 16. Han prøvede forgæves at åbne dem i sin tid og prøvede igen i 2017, men det lykkedes ikke. Han havde der-for ikke set, hvad der var på harddiskene. I Forening 1 kom harddiskene fra forskellige computere, og han var ikke klar over, hvad der var på disse harddiske. Han havde haft en sort Compaq computer, som han brugte til foredrag, men havde givet den videre til en person ved navn Person 17. Hans egen nyeste computer var den af mærket Lenovo, som også er nævnt i sagen (koster 201).

Han huskede ikke specifikt, hvornår vandslangen kom ned i Båd 1, men det var i ugen forud for den 10. august 2017. Han havde bedt om, at der blev fo-retaget en større rengøring af Båd 1. Han mente, at han havde bedt Vidne 22, Person 15 og Vidne 10 om det. Vidne 10 havde tidligere renset vinduerne på ydersi-den. Han havde ikke selv været med til rengøringen af Båd 1, men forvente-de, at de havde været ret meget rundt i Båd 1 og blandt andet fjernet noget olie, der var blevet spildt i agterenden. Han havde ikke talt med praktikanter-ne om vandslangen, og de havde ikke noget kendskab til den. Pumpen, der blev fundet i Båd 1, bruges til at få vand op med, hvis man mister vandet på køleren, og motorerne er i fare for at brænde sammen. De andre, som kom i Båd 1, var klar over, at denne pumpe skulle være i Båd 1.

Adspurgt om jernstykkerne, som senere var blevet brugt til nedsænkning af ligdelene, forklarede han, at de kom fra værkstedet. De var sandsynligvis skåret af Person 18, der havde været i praktik. Der er mange tilsvarende rør, som sidder rundt omkring på den nye affyringsrampe. Man kunne skære sig på dem, da de ikke var slebet til. Person 18 havde fået skåret nogle større rør end dem, han skulle bruge, hvorfor der var blevet en del små rørstykker. Til-talte ville bruge dem som modvægt på et nedsænkningstov, når de skulle dykke efter tabte ting. Han havde talt med andre om dykning for at finde tab-te ting, men ikke om det med rørerne.

Foreholdt ekstrakt 16, side 67, fotos af stroppe i Båd 1, forklarede tiltalte, at der var en stige i Båd 1, som kunne skilles ad i to dele. Man kunne an-bringe den i messen og surre den fast med stropperne ved skabene. Det hav-de han tidligere brugt, Udeladt og havde genindført det i sommeren 2017 under en sejlads, hvor han var ombord alene. Stropperne sad på søjlerne, der holdt bænkene fast. På fotoet er der en bænk på hver side, og under hver bænk var der seks skabe. Mellem skabene var disse søjler, som bar bænkene. Remmene sad på søjlerne og holdt stigen fast. De er gledet ned på fotoet, men de har ellers siddet oppe mellem skabene. I forbindelse med, at Båd 1 blev fyldt med vand, da den sank, må de have foldet sig ud.

Tiltalte har til retsbogen i retsmødet den 28. marts 2018 videre afgivet føl-gende forklaring:

Adspurgt af anklageren forklarede tiltalte vedrørende forhold 4-6, at han af flere grunde ikke synes, at det var en farlig situation, da han lå på krydstogt-skibet Aidabellas kurs den 10. august 2017, kl. 20.20. Den ene grund er Båd 1's manøvredygtighed, der bevirker, at Båd 1 kunne flytte sig meget nemt. Det er meget usandsynligt, at fritidsfartøjer ikke skulle komme tættere end 800 meter på et stort skib. Det væsentlige er, at det lille fartøj hurtigt kan flytte sig. Han synes, at man skal se bort fra muligheden af, at føreren af det lille fartøj fik f.eks. et ildebefindende. Den risiko er også til stede, når man kører bil. Tiltalte led ikke af epilepsi eller andet. Det er væsentligt at fremhæ-ve, at ikke alle fritidsfartøjer har et bemandet radiorum. Hvis Aidabella havde fundet, at der var en faresituation, så skulle de bruge hornet. De var ikke tæt på fartøjet. Han så Aidabella og var opmærksom på fartøjet. Han snakkede med Forurettede om det, og han flyttede sig og gav plads til fartøjet.

Vedrørende Båd 2 forklarede vidnet, at ret kort tid efter, at han var be-gyndt at sejle på en sydlig kurs ned gennem Drogden, så han agten for sig et større skib nærme sig. Han erkendte over en periode, at det kom tættere på. I takt med at han blev indhentet, kom der et punkt, hvor tiltalte tænkte, at ski-bet var så tæt på, at han ville give skibet plads. De sejlede på samme kurs, og tiltalte sejlede aldrig ind foran Båd 2. Tiltalte kunne ikke drømme om at krydse ind foran så stort et skib på så kort afstand, som er beskrevet. Skibet kom ind på en ikke så stor afstand, men meget mere end 30 meter. Tiltalte drejede derefter af mod bagbords side, dvs. mod øst, og gav plads for skibet. Det vidne, der har udtalt sig om denne sejlads, var placeret midtskibs og ikke ude i stævnen af Båd 2, og det, han så, var, at tiltalte drejede af for at give Båd 2 plads. Tiltalte var 30 meter ved siden af. Vidnet arbejdede på en kran, der befandt sig midtskibs, og han havde i så fald ikke mulighed for at se ud over stævnen og bedømme afstanden til tiltalte. Det var bælgravende mørkt, og tiltalte erkender dele af forhold 4-6, fordi han sejlede uden lanter-ner, men han kunne se de andres lanterner, og derfor kunne han flytte sig for dem. Det var en mørk nat, men der var måneskin.

Foreholdt, at vidnet ikke havde set tiltalte, forklarede tiltalte, at vidnet jo ik-ke vidste, hvad han skulle kigge efter, men tiltalte stod i tårnet og sejlede. Han sejlede hele natten fra tårnet, idet Instrument 2 ikke er lysstærkt nok til at kunne fungere i nattemørket. Når han stod på broen, havde han bedre udsigt end de andre, fordi tiltalte kunne orientere sig hele vejen rundt. Han havde mørkt tøj på.

Foreholdt, at vidnet har forklaret, at episoden skete kl. 23.47, og at tiltalte har forklaret, at Forurettede døde lidt efter kl. 23, samt adspurgt, om det kunne være, at tiltalte havde været ved at håndtere noget med Forurettede, forklarede tiltalte, at det ikke kunne lade sig gøre. Man kunne kun sejle Båd 1 fra bro-en, og hvis han forlod tårnet, kunne han højst være væk i 20-30 sekunder. Vidnet fra Båd 2 havde ikke været i stand til at se tiltalte i en afstand af 30 meter. Tiltalte afviste derfor, at der havde foreligget en farlig situation. Til-talte mente ikke, at Båd 2 kunne være sunket, hvis der var sket en kollisi-on, og tiltalte henviste til, at Båd 2 kan sejle i is.

Tiltalte blev foreholdt, at han sejlede ned gennem Drogden gravede rende uden navigationsudstyr og uden lanterner, og at der undervejs passerede ad-skillige både i sejlrenden, der efter Søfartsstyrelsens oplysninger på det bre-deste sted er 300 meter. Tiltalte fastholdt, at der kun var en overtrædelse af reglerne som følge af, at han ikke havde lanterner på, og det var ikke godt sømandskab. Men han mente ikke, at der var fare for liv og helbred for be-sætningen på de store skibe, som havde passeret ham i en afstand af nogle hundrede meter. Tiltalte var på broen under hele sejladsen kun afbrudt af nogle ganske korte øjeblikke. Man kan af radartracket se, at da han kom ned i Køge Bugt, bevægede han sig ud af det trafikerede område og befandt sig meget langt fra det trafikseparationsområde, som har været omtalt. Han var slet ikke ude at lede efter et sted med særlig megen trafik. Han tænkte slet ik-ke i de baner, og han havde heller ikke navigationsudstyr, der kunne gøre det muligt at styre et bestemt sted hen.

Foreholdt, at han omkring kl. 10.40 nærmest var omringet til vands og i luf-ten, og adspurgt, om det var dér, han besluttede at sænke Båd 1, forklarede tiltalte, at det var præcis der. Det var ikke planlagt.

Han sænkede Båd 1 på den måde, at han åbnede en af Instrument 3 og to mindre skrogventiler. Elektromotoren var slukket, og der var ikke nogen fremdrift. Han mente, at det var realistisk, at det tog ca. 30 sekunder for ham at gøre det, han skulle gøre for at sænke Båd 1.

Forevist billede af luge, tillægsekstrakt 2, side 35, forklarede tiltalte, at det var ham, der havde spændt den forreste luge fast, idet han havde haft den lukket under sejladsen. Tårnlugen var åben. Han havde sikret den anden luge i løbet af natten, og det er normal praksis, idet der ellers ikke ville være no-get, der hindrede den i at gå løs. Det var ikke for at gøre det sværere at kom-me ind i Båd 1.

Han og Person 1 er blevet skilt, og han har fået oplyst, at hun søgte om skilsmis-se af økonomiske årsager.

[Anklageren dokumenterede SMS-besked af 10. august 2017 kl. 23.25 fra tiltalte til Person 1, ekstrakt 18, side 161, med teksten "Person 1, jeg er lidt på even-tyr med Båd 1. Har det godt. Sejler i havblik i månelys. Udeladt Knus og kram til misserne" og "(indsat 10 hjerter)."]

Tiltalte forklarede, at han ikke som sådan kunne huske beskeden, men han kunne huske, at han havde sendt en sms med nogenlunde det indhold.

Foreholdt, at Forurettede var død kort tid efter kl. 23.05, forklarede han, at Forurettede var død, da han sendte sms'en. Tiltalte regnede med, at Person 1 sands-ynligvis var hjemme på Område 2, og han vidste slet ikke på det tidspunkt, hvad han skulle gøre, og han vidste, at Person 1 ville komme til at savne ham om natten, og derfor sendte han beskeden. Han vidste, hvad Person 1 ville komme til at gå igennem, hvis hun ikke hørte fra ham. Hun ville være meget nervøs, hvis hun ikke hørte fra ham.

Foreholdt, at han på det tidspunkt, hvor han sendte denne sms, var nået at Udeladt, havde håndteret Instrument 1 og skulle have fået åbnet til Båd 1, hvor han havde fundet Forurettede, og havde svært ved at få hende med ud af Båd 1, forklarede han, at han var temmelig overbevist om, at denne sms blev sendt, da han var kommet på broen og var ved at ventilere Båd 1. Ad-spurgt, hvordan han på det tidspunkt havde overskud til at sende en sådan sms, forklarede han, at det havde han. Person 1 betød rigtig meget for ham. Han havde også overvejet at gøre noget i forhold til Forurettedes pårørende, men han havde jo ikke mulighed for at ringe til Forurettedes kæreste eller forældre, idet han ikke havde deres numre.

Udeladt

Tiltalte forklarede videre, at han og Forurettede sad over for hinanden i den forreste del af messen. Udeladt Han kunne hus-ke, at Forurettede på et tidspunkt sagde, at hun også ville bruge sin telefon, og det kunne godt passe, at hun både brugte notesblokken og telefonen under Arbejde, men han vidste ikke, om Udeladt. Han mente, at han havde set en notesbog også.

[Anklageren dokumenterede sms-beskederne af 4. august 2017 mellem tiltal-

te og Vidne 12, ekstrakt 17, side 9-17.]

Foreholdt indholdet af beskederne sammenholdt med tiltalepunkterne i den-ne sag, forklarede tiltalte, at i hans øjne var det helt absurd at have en sms-samtale af denne karakter og så skulle have gjort noget, der kan ligne det. Anklagemyndigheden var formentlig blevet inspireret af sms-beskederne til at formulere tiltalepunkterne. Ingen fornuftigt tænkende mennesker ville gøre dette. Der skete noget, som han opfattede som et meget alvorligt tilfælde af uagtsomt manddrab i form af ulykken på Båd 1, som han skulle have for-hindret, og det ønskede han ikke at dele med verden.

Foreholdt, at politiet havde fundet dele af stropper i posen med Forurettedes tøj, som kan matche to stropper fundet i messen i ankelhøjde, og forevist ekstrakt 3, side 284, foto af strop ved kasser i messen, forklarede tiltalte, at han havde monteret stropperne. Han monterede dem anderledes, og strop-perne har flyttet sig. På et tidspunkt, inden billedet er taget, er der sket noget med stropperne, idet der er kommet mange tusinder liter vand ind i Båd 1. Han vidste ikke, hvordan stropperne havde flyttet sig. Han har forklaret, at han har bundet stropperne fast på det sted, hvor søjlen møder bænken. Tiltal-te henviste til, at andre vidner har forklaret, at søjlen er ca. 30 cm. over det sted, hvor billedet viser stropperne. Det er i stigetrinshøjde.

Der har været tale om, at han helt initialt sagde, at Forurettede var sat i land. Næste dag afgav han en forklaring i grundlovsforhøret, der indebar, at hun ikke havde lidt. Derefter ændrede han forklaring den 14. oktober, da han ik-ke længere kunne holde det skjult, at Forurettede var død på en forfærdelig og langsom måde.

Han havde ikke senere givet en anden forklaring end den forklaring, han af-gav den 14. oktober 2017. Han har tidligere sagt, at han ikke kunne huske noget om stropperne. Tiltalte forklarede, at første gang, man afgiver forkla-ring, kommer man ind på alt, der forekommer væsentligt. Han nævnte ikke da noget om stropperne, for det spillede ikke nogen rolle for sagen. I slutnin-gen af afhøringen den 14. oktober blev han spurgt om dem, og de kom til at tale om dem.

Foreholdt sin forklaring afgivet til politirapport af 14. oktober 2017, ekstrakt 15, side 143, fra 12. sidste linje til side 144, 12. linje, forklarede tiltalte, at han fortalte efterforskeren, at stropperne blev brugt til at fastgøre ting, så de ikke kørte rundt. Han kunne på det tidspunkt ikke huske, hvad der havde væ-ret fastgjort. Han kom senere i tanke om, at de havde siddet der længe og var blevet brugt til at fastgøre en stige. Han nævnte netop, at de havde været brugt til at surre materiel fast med. Han tænkte ikke på at nævne en stige den 14. oktober 2017. Han fortalte, at der fandtes stropper alle mulige steder i Båd 1, og han anså det ikke for signifikant, at de sad der. De havde efter hans opfattelse ikke betydning for sagen. Det er ikke sådan, at han under sa-gen i retten prøver at tilpasse sin forklaring.

Foreholdt, at der ikke er andre vidner, der har forklaret, at de havde lagt mærke til, at der sad spændstropper på det sted i Båd 1, forklarede tiltalte, at vidnerne er blevet spurgt om, hvorvidt de havde set spændstropper stop-pet ind under bænken, men det er jo ikke i overensstemmelse med tiltaltes forklaring. De andre ved jo ikke alt, hvad der foregår i hans hoved. De deler jo ikke alt med hinanden.

Den forreste lejder kan netop løsnes let med en skrue. Da tiltalte tog stigen ned, kunne han ikke skille den ad, og han valgte derfor at sætte den op ad bænken. Stigen har også været taget ned i Båd 1's første operative periode, og derfor kan han også fortælle detaljer om, hvordan den kan tages ned. På ny foreholdt, at han ikke fortalte om det den 14. oktober 2017, forklarede han, at han kunne ikke huske alle ting.

På ny adspurgt af anklageren, forklarede tiltalte vedrørende en gammel hard-disk, kaldet koster 814, som lå samme sted som harddisken, kaldet koster 810, at der på 1. sal er to rum - et kontor og et ekstra rum. Person 1 havde en ret skarp politik om, at der i det rum, hvor de sov, kun skulle være adgang for dem og misserne. Det rum, man kunne kalde forkontoret, der ligger lige, når man kommer op ad trappen, er en del af værkstedet og har været brugt af blandt andet Vidne 8, og praktikanterne havde også adgang til det. Han var ik-ke bekendt med, hvad Person 1 har forklaret, men hendes politik var, at rumme-ne ovenpå var deres alene, og i særdeleshed det inderste rum. Hun kunne væ-re ret udadreagerende i visse situationer. Tiltalte havde en anden politik, og ifølge den havde Vidne 8 f.eks. benyttet forkontoret. Forkontoret var ”public domaine” .

Han kan ikke bekræfte, at harddisken med koster nr. 814 var hans gamle harddisk. Han havde fra Forening 1-tiden 4-5 gamle harddiske, og de stammede fra Forening 1. Han troede, at han havde fået nogen af dem af Person 16, som var en af Forening 1's filmfolk. Der er en, der hedder ”Eventpotter” , som han mente også kom fra ham. Tiltalte havde prø-vet at bruge dem og havde erkendt, at han ikke kunne bruge dem. Han troe-de ikke, at han havde brugt dem, mens han var medlem af Forening 1. Han troede, at han har fået fat i noget, som andre havde betragtet som skrot. Men den, hvor der står ”til Tiltalte” har han nok fået af Person 16, som havde sagt til tiltalte, at han kunne se, om han kunne bruge den. Foreholdt, at der i ”stisystemet” står Tiltalte, forklarede tiltalte, at det kunne sagtens tænkes.

Adspurgt om sit kendskab til koster 815, en IC-hardisk, og koster 816, en bærbar Compaq computer, forklarede han, at han selv havde købt den sorte Compaq computer, og han havde brugt den i forbindelse med sine foredrag. Han mente, at han, mens han var i Forening 1, ikke altid havde sin egen computer, men der var 4 stationære computere i Forening 1, og dem brugte han sammen med alle mulige andre. IC-harddisken

sagde ham ikke noget.

Han bekræftede, at den computer, som blev geninstalleret, og som skulle gi-ves til Person 17, var tiltaltes gamle computer.

Foreholdt, at man i det uallokerede område på computeren havde fundet nogle videoer med lemlæstelser af folk, forklarede han, at det kunne være hans, men det kunne også være noget, han ikke engang havde set.

Adspurgt om videomateriale med halshugninger eller lemlæstelser fundet på koster 816 kunne være hans, forklarede han, at det kunne man godt forestille sig.

Foreholdt to halshugningsvideoer, der var blevet afspillet i retten, som var fundet på en harddisk af mærket Toshiba, koster 814, forklarede tiltalte, at han ikke genkendte de to videoer. Hvis der lå noget med lemlæstelser og henrettelser af folk på den Toshiba harddisk, så troede han ikke, at det var noget, han havde kendskab til. Forening 1 bestod af 50 nørder, og nogle af dem var nogle drengerøve, som godt kunne finde på at se videoer på Youtube under søgninger på ”crash” , ulykke eller noget i den stil. Han vil-le ikke vedkende sig alt muligt materiale, som han ikke havde haft noget med at gøre.

[Anklageren dokumenterede foto, ekstrakt 9, side 18, en erklæring fra NC3, konklusion og punkt 3.0 undersøgelse, side 19, nederst, side 20, punkt 3.1 billeder, og foto side 35.]

Tiltalte forklarede, at billedet af kvinden, der blev dræbt, var et historisk bil-lede fra 2. Verdenskrig fra japanernes besættelse af Manchuriet. Han kendte billedet og havde set det i forskellige andre sammenhænge. Det har været diskuteret, om det var et ægte billede. Han kunne ikke sige, om det var ham, der havde lagt det på computeren, men han kendte billedet fra andre sam-menhænge.

[Anklageren dokumenterede ekstrakt 9, side 20, punkt 3.2 filmsekvenser.]

Tiltalte forklarede, at han læser bilaget vedrørende filmen med scener af fire personer, der blev dræbt, sådan, at videosekvensen er skabt og set 29. marts 2013, og at den ikke siden har været brugt eller tilgået. Han kunne ikke sige, om det var ham, der havde lagret den.

Tiltalte forklarede videre, at han har set nogle skrækfilm og nogle tegnefilm med et skrækfilm-indhold, og han kunne ikke skelne dem fra hinanden. Han kunne kun sige, at det kunne godt være noget, han havde set og lagret, men han kunne ikke huske det. Det kunne også være andre. Der var også andre på Laboratorie, der havde mærkelige interesser. Hans interesse for alt var opstået meget tidligt i hans liv, og disse ting er en delmængde af alt. Hvis

han var blevet tiltalt for en anden type kriminalitet, så ville man, næsten lige-gyldig hvad det var, kunne se, at han havde interesseret sig for det. Han ville ikke bestride, at han på det tidspunkt havde interesse for materiale med skræ-kindhold. Han er et menneske med meget brede interesser. Han har f.eks. og-så interesseret sig for guldbeholdningen i Nationalbanken og for, hvordan man trykker vandmærker.

[Anklageren dokumentrede fra ekstrakt 9, side 20. 3. sidste afsnit, der inde-holder scener, hvor en kvinde tilsyneladende udfører skader på sig selv i et badekar.]

Adspurgt, om han kendte noget til denne video, henviste tiltalte til, at han havde svaret generelt og oplyste, at svaret var det samme til dette punkt.

Adspurgt, om han i sin barndom havde haft fantasier vedrørende kidnapning, forklarede han, at da han var en lille dreng, havde han hørt voksne bruge or-det børneporno, og når man er 8-9 år, kan man få det til at rime på noget, der ikke er ubehageligt, og han kom til at tænke på børnesodavand og børnech-ampagne den slags. Han havde en ide om, hvad det gik ud på. Han mente, at han havde sagt til en undersøger på Retspsykiatrisk klinik, at han havde man-ge mærkelige ideer, og en af dem var, at han som lille dreng, mens han gik mod Område 3, havde fået tanken, at han gerne ville have, at der kom en dame og kidnappede ham og brugte ham til en børnepornofilm. Han ville alt-så gerne være offer i en sådan film. Tiltalte fremhævede, at når han så sådan-ne film, identificerede han sig med ofret i disse situationer.

Adspurgt vedrørende de 7 tekster på engelsk, som på forskellig måde drejer sig om spidning, herunder i familieforhold, forklarede tiltalte, at teksterne er nogle fantasier, som nogle amatørforfattere har valgt at publicere på nettet, og det er ikke svært at finde dem. Tiltalte havde læst eller skimmet dem. Med hensyn til disse tekster gælder det samme. Han identificerer sig med den, det går ud over. Der har for tiltalte ikke været noget seksuelt ophidsende ved teksterne. Han er ikke blevet seksuelt ophidset af disse tekster. Han bliver erotisk af nogle helt andre ting. Han bliver ikke ophidset af historiske billeder fra koncentrationslejre eller fra krigshandlinger, som det anklageren har vist. Det er noget af en helt anden karakter, der gør ham erotisk opstemt. Det kræver, at det skal være trygt og blidt og rart for at gøre ham erotisk op-stemt.

...

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at han ikke havde protesteret imod, at poltiet ville foretage en ransagning af hans computer. Han havde ik-ke noget imod, at politiet undersøgte hans computer, men han ville gerne væ-re til stede og beskytte det materiale på computeren, der ikke var relevant for politiet. Han havde arbejdet med flere større virksomheder, hvor han havde skrevet under på ikke at videregive fortrolige oplysninger, f.eks. om selska-

bets fremtidsplaner. Han havde ikke på noget tidspunkt haft indvendinger mod, at de tog computeren. Politiet ville ikke have, at han var til stede under ransagningen.

Han var klar over, at Vidne 12 var en kvinde, der i særklasse havde brug for rol-lespil i hverdagen. De havde deres jargon, og han havde før været ude for, at Vidne 12 havde bedt om at blive truet.

Der blev foretaget nogle betydelige ændringer i Båd 1 inden søsætningen i 2017. Hjælpemotoren blev udskiftet, og i den forbindelse er dens udstød-ningsrør blev ombygget, og en ventil er blevet fjernet. Når man skal starte motorerne Udeladt, står der vand i den udvendige del af Båd 1's ud-stødningsrør. Det vand går ned til en skrogudstødsventil, som på dette tids-punkt er lukket. Det vand skal fjernes, og dertil har udstødningsrøret en drænventil. Faren er, at man kan komme til at åbne så meget op for skrog-udstødsventilen, at vandet kommer til at stå op i røret og løber ned i hjælpe-motoren og ødelægge den. Det betød, at proceduren blev sådan ad hoc, at man åbnede udstødsventilen noget og holdt øje med, at vandet løb af i pas-sende tempo. Proceduren i 2017 var ændret, så man kun åbnede skroguds-tødsventilen en lille smule.

Forevist ekstrakt 4, side 188, forklarede tiltalte, at dette var en skematisk tegning, han havde lavet over Båd 1's udstødningssystem. Ydersiden af ski-bet er markeret med en linje. Tiltalte gennemgik, hvordan udstødningssyste-met fungerede: Først starter man hovedmotor og producerer udstødningsgas, der løber op igennem ventil 1 og ud gennem skroget. Når man åbner dræn-ventilen og skrogudstødsventilen for at lukke vandet ud, kan man komme til at åbne for meget for skrogudstødsventilen, og så vil der være risiko for, at vandet løber over og ødelægger hjælpemotoren, fordi det ikke kan løbe hur-tigt nok ud af drænventilen. Derfor stiller man den store ventil nr. 4 i en u-kendt halvåben tilstand, mens ventil 3 står helt åbent. Det tager ca. 30 sekun-der at få vandet ud. Når vandet er ledt ud, skal man åbne skrogud-stødsventi-len helt til brug for afledning af udstødningsgas. Så lukker man drænventilen. Normalt stod ventilerne 1 og 2 åbne. Motoren suger luft fra kabinen. Selv om døren til maskinrummet er lukket, er der fire gennemgående rør, så der-for kan maskinerne suge luft fra kabinen. Dvs. selv om der er skotter i Båd 1, er de ikke tætte, og Båd 1 er en énrums Båd. Ventil 2 eksisterer ikke mere, men er med på tegningen, fordi han havde redegjort for den tidligere praksis, som blev ændret i 2017.

Adspurgt af anklageren vedrørende ekstrakt 4, side 188, forklarede tiltalte, at han havde indtegnet ventil nr. 2 på tegningen, fordi han havde redegjort for, hvad der tidligere havde været praksis. Han havde også opstillet de tre scena-rier, fordi han ikke havde kendskab til graden af åbning af skrogudstødnings-ventilen.

Forevist ekstrakt 3, side 53, foto 39, af forsvareren, forklarede han, at man

kan se de gennemgående rør.

Han huskede ikke, hvad han lavede hele dagen den 10. august 2017. Han havde en dårlig kronologi. Han bekræftede, at han lavede et blogindlæg den 9. august 2017, som tog nogle timer.

Foreholdt tillægsekstrakt nr. 1, side 89, blog, forklarede han, at det godt kunne passe, at han var blevet færdig med blogindlægget kl. 22.29. Han hus-kede ikke, hvad han lavede derefter, men han mente, at eftersom han havde skrevet blogindlægget indtil det tidspunkt, var han nok blevet i hangaren og havde sovet dér den pågældende nat. Han huskede ikke noget fra den nat. Der havde ikke været noget traumatisk, men han havde blot været træt. Han havde ikke nogen erindring om, at han havde foretaget sig noget, og han reg-nede med, at han havde sovet med Person 1 og misserne.

Han huskede ikke, om praktikanter mødte ind kl. 09.30 den 10. august. Om formiddagen gik han blandt andet i Netto, hvor han købte nogle dunke med vand og nogle poser med kanelgifler som en slags nød-mad til Båd 1. Han forventede, at han skulle ud at sejle med Person 2 dagen efter. Alle aftaler med Person 2 er tentative, men det var hans plan, at han og Person 2 skulle tage i byen om formiddagen og derefter sejle en tur med Båd 1 fredag eftermiddag. De ting, som han havde indkøbt, fragtede han ned i Båd 1. Han var flere gange i løbet af torsdagen nede i Båd 1. Han var ved at forberede nogle ting. Han huskede ikke nærmere, hvornår den grønne vandslange blev bragt ned i Båd 1, men en sådan vandslange havde været 8 år undervejs til Båd 1, og den havde været forberedt i nogen tid, idet han havde købt en kob-ling, så den kunne kobles på Båd 1's trinsystem. Det er ikke et brusesystem, men beregnet til rengøring på dækket og rundt omkring. Han fortalte ikke al-le alt. Hvis han gerne ville have lavet noget, kunne han vælge at instruere praktikanterne, så de kunne lave det, eller han kunne vælge at gøre det selv. Han mente ikke, at han havde fortalt nogle af de andre om sin plan med den grønne vandslange. Det var normalt, at der var tæpper i Båd 1. Han havde ikke haft brugt en sovepose i Båd 1, men de havde haft en russer sovende i Båd 1 natten før, og den fundne sovepose kunne stamme fra ham, eller det kunne være Person 1's grej. Jernstykkerne kom ganske sandsynligt ned i Båd 1 den dag. Rørstykkerne var nødvendige for at kunne udføre et dyk med hen-blik på at finde de tabte ting. Det var et planlagt dyk. Det havde været nævnt over for de andre, men der var ikke aftalt en præcis dag, hvor det skulle gø-res. Han ville gerne have bilnøglen op. De lange skruetrækkere var købt ad én gang tidligere på sommeren. Han havde gennemset nogle fakturaer og havde hæftet sig ved en faktura, hvor der ud over blandt andet skruetrækker-ne var købt en blå værktøjskasse og nogle strips, som er fundet i Båd 1. Der findes således dokumentation for, hvornår disse ting er købt. Adspurgt, hvornår skruetrækkerne blev bragt ned i Båd 1, forklarede han, at han hav-de en fornemmelse af, at han havde gået med de to skruetrækkere i favnen. Det var muligvis om eftermiddagen. Saven var også kommet derned i løbet af dagen. Han ville have saven ned i Båd 1, fordi han havde bedt Vidne 31 om at

opsætte hylder, hvor der tidligere havde hængt batterier. Det var hans tanke, at reolerne ikke var regulære, og hvis de skulle tilpasse noget, var der brug for, at han tog en sav med. Der var ikke konkrete planer om, hvornår de skulle laves. Det var tænkt til en given lejlighed. Det tager 5-7 minutter at gå fra værkstedet til Båd 1. Rundsaven i hangaren var i stykker. Han talte med nogle ingeniørstuderende og et kamerahold den 10. august 2017. Han huske-de ikke, hvor længe han talte med kameraholdet, men de lavede et interview til sidst, mens de var der. Han kunne sagtens have været nede i Båd 1, mens kameraholdet havde været der, men han huskede ikke, om han var det. Forurettede ringede umiddelbart efter, de var gået, og spurgte, om hun kunne Udeladt. Hun gav samtidig udtryk for, at hun gerne ville komme samme aften. Han blev lidt overrumplet, men vurderede det som et meget vigtigt Arbejde, fordi Forurettede skulle Udeladt, og han fandt det derfor vigtigt, at Laboratorie også blev nævnt. Forurettede kom over i Laboratorie kort tid efter, at han havde talt i telefon med hende. Dér talte de sammen i ca. ½ time. De talte i rimelig lang tid og kom rundt om projekterne. Han forlod ikke værkstedet, mens Forurettede var der. De aftalte, at hun samme aften skulle have en tur i Båd 1. Han havde i den forbindelse ikke været opmærksom på, at det var august og ikke Skt. Hans. Han sagde, at de kunne sejle omkring kl. 19.00, og at han lige skulle vende Båd 1. Dertil kom, at han lige skulle have en pause og en kop kaffe.

Da Båd 1 var vendt, skrev han til hende, at Båd 1 var klar, og hun kom da efter få minutter. Hun skulle have været hjertelig velkommen til at tage sin kæreste med. Da hun kom, hoppede hun over på tårnet, som han husker det. Han fortalte indledningsvist, som han plejer, om sikkerheden om bord. Når man er inde i Båd 1, behøver man ikke bære redningsvest, men hvis man er oppe på dæk, skal man bære redningsvest. Han mente, at Forurettede var kortvarigt nede at se i Båd 1. Skibet var lidt underbemandet, så tiltalte tog fortøjnin-gerne af og var klar til at sejle for elektromotoren, hvor sejladsen vil være stille og behagelig. Da de var lagt fra, var der en mand, der spurgte, om han måtte komme med. Normalt er tiltalte indstillet på at tage folk med, især hvis det er sømænd, men de var lagt fra og tog ikke manden med.

På sejladsen ud vinkede de til nogle mennesker, som han havde indtryk af, at Forurettede kendte. Så vidt han huskede, havde hun nogle venner på land, der gerne ville have været med.

Han var usikker på, om han sammenblandede noget, han havde oplevet, med noget han efterfølgende havde hørt.

De så rigtig mange mennesker. De så også et skib fra marinehjemmeværnet, der hedder Bopa. Desuden så de en russisk fregat, der ligner et sørøverskib, og de hilste på dem. Der var fritidsfartøjer, der markerede over for tiltalte ved at svinge ind lige foran dem. Udeladt

Udeladt Tiltalte bekræftede, at de så fri-tidssejlerne, som har afgivet vidneforklaring om deres kontakt. Han var ikke tættere på krydstogtskibet end hele skibets egen længde. De vinkede til pas-sagererne, og der blev ikke givet nogen form for signal om, at de var i vejen. Hvis de havde været i vejen, ville han være sejlet væk. Efter vidnet, Vidne 28, og hans søn var sejlet væk, gik tiltalte ned i Båd 1 og klargjorde forskellige ting.

Da de var Udeladt, sejlede de først Udeladt, for at han kunne vise Forurettede det. Derefter lavede hun sit Arbejde. Derefter Udeladt de. Han tømte Båd 1's ballasttanke Udeladt. Udeladt

Udeladt åbnede han dækslugen. Normalt ville man åbne tårnlugen, Udeladt, men i dette tilfælde stod han tættest på dækslugen. Derefter gik han gennem messen, hvor Forurettede befandt sig, til maskinrummet, hvor han startede kompressoren, som drives af batterier. Derefter skulle han først åbne drænventil, ventil nr. 3 på hans skitse, og åbne skrogudstødsventilen, ventil nr. 4 på hans skitse, delvist. Så startede han hjælpemotoren, så den kunne lave strøm, og derefter startede han hovedmotoren.

Han begik imidlertid to fatale fejl, da han skulle have åbnet skrogudstødsven-tilen helt, og han skulle have lukket drænventilen helt, og først derefter skulle han have startet motorerne op. Han startede imidlertid motorerne op, mens skrogudstødsventilen stod delvist åbent, og drænventilen var åben.

Ventilen er ca. 18 mm i diameter. Maskinerne støjede, da de var blevet star-tet, og derfor lukkede han døren til maskinrummet. Han lugtede ikke udstød-ning, og han bemærkede ikke, at han gik fra en åben drænventil. Han gik op for at trække Instrument 1 ind, og han lukkede lugen efter sig og begyndte at arbejde med rorene. Han fandt da ud af, at han havde fået låst sig ude. Han kunne ikke sige, hvor lang tid der gik, før han fandt ud af, han var låst ude, men han skønnede, at der gik mellem 5 og 15 minuter. Radarsporingen har et interval på 5 minutter, og Båd 1 blev sporet kl. 23.05, men kan således være Udeladt lige efter kl. 23.00. Han hørte først den ene og så den anden motor stoppe. Han vidste ikke, hvorfor de stoppede, men da døren til mas-kinrummet var åbnet, måtte Forurettede være løbet ud og kan have stoppet maskinerne. Han havde hørt hende kalde ved den forreste luge, og han havde råbt til hende, at hun skulle stoppe motorerne, og at hun skulle bruge en vip-pearm, der var ved motoren, men han vidste ikke, om hun kunne høre det på grund af støjen. Vippearmen vil efter at være blevet aktiveret vippe tilbage i samme stilling, så man kunne ikke se, om den havde været påvirket, men det lød som et aktiveret motorstop. Det lød ikke, som om motorerne gik ud af sig selv. Kompressoren kørte stadig, og dens sikkerhedsventil blæste på det

tidspunkt, han åbnede lugen. Det forklarede delvist, hvorfor lugen kunne åb-nes. Når motorerne stopper, brydes vakuum, idet der kan suges luft retur fra udstødsventilen. Der kan også ryge luft gennem motorerne, hvis der er åbent til udstødningen.

Kompressoren er indrettet således, at når der opnås 10 bar, så åbner sikker-hedsventilen og blæser 6000 l luft ind i kabinen, og det vil være nok til at åb-ne lugen. Kompressorens sikkerhedsventil åbnes meget sjældent, så når det sker, vil der sætte sig snavs, der hindrer en helt tæt lukning, og det lykkedes ham ikke under den videre sejlads at få den lukket helt igen. Men den havde været tæt, inden de sejlede ud. Han pumpede tankene op med luft igen senere på natten, hvor han havde problemer med det, men han kunne ikke huske, hvornår det skete. Ventilen blev aldrig rigtig god igen den nat. Da han kom ned og konstaterede, at Forurettede var død, tænkte han, at han ikke ville kun-ne videreføre det liv med eksperimenter, som han havde levet hidtil. Hun var på det tidspunkt fuldstændig død. Hans verden brød sammen, og hans første tanke var at gøre det af med sig selv. Når han skrev til Person 1, at han tog på "eventyr på med Båd 1" var det hans måde at tage afsked med Person 1 på. Han sendte beskeden med den tanke, at han ikke ville komme til at se hende igen, og han ville ikke have, at hun skulle være bange den nat. Han kunne på det tidspunkt ikke forestille sig, at han ville overleve, at Forurettede var død. At han ikke gjorde det af med sig selv, var nok den tredje fejl, han begik den nat. Da han igen var kommet op til overfladen, og Forurettede var kommet over bord, havde han kun den tanke, at han gerne ville tilbage til Person 1 og se hende igen. Det var også det, han tænkte på, da han var kommet i land. Læ-gen spurgte, om han var ok, og det var han. Det var hans hensigt, at det ikke skulle komme frem, at Forurettede var død på den forfærdelige måde. Det tog jo flere minutter. Det, der blev forklaret i september, var et forsøg på at hol-de ulykken skjult. Den 12.-13. oktober valgte han at lade sig afhøre og for-tælle noget andet end det, han havde fortalt i september. Det er ikke rart at blive kvalt af Co2. Han har kun et teoretisk kendskab, men det svarer til at få en plastikpose over hovedet.

Han kender Vidne 35. Han havde haft et længere møde med hende en gang, og han havde haft kontakt med hende via Facebook omkring Båd 3. Det første møde fandt sted, da han var ved at færdiggøre byggeriet af Båd 3. Vidne 35, der dengang fremstod som en mand og vist havde et andet navn, mødte op på hans daværende værksted på Amager, og de havde en længere samtale. Vidne 35 opfordrede ham til at opgive projektet og mente ikke, at det ville komme til at fungere. Båd 3 har imidlertid Udeladt omkring 300 gange og har haft 2-3 personer med om bord under Udeladt. Vidne 35's forslag om at skrotte Båd 3 skabte lidt uoverens-stemmelser mellem dem. Senere mødte han hende på Facebook, men han huskede ikke korrespondancen. Hun har ikke set flere af hans Båd. Han huskede ikke, om han havde tilbudt hende en sejltur i Båd 1. Der er essenti-elle ting i hendes rapport, som han ikke er enig i. Hun har f.eks. ikke forstået, at maskinrumsdøren ikke lukkede helt tæt til på grund af luftrørerne, og at

døren derfor ikke ville blive suget fast, når motorerne kørte. Hun havde hel-ler ikke bemærket hovedafbryderen til elektromotoren, som står i stillingen ”slukket” . Hun har endvidere ikke en korrekt opfattelse af de batterier, der anvendes på Båd 1, og at der anvendes 24 volt på Båd 1. Hun anfører og-så, at trykluftbeholdningen kun er på 100 liter, hvor den faktisk er på 600 li-ter. Tiltalte har set det kompendium, som er udarbejdet af Vidne 26, men han har ikke nået at få læst det. Kompendiet er udtryk for, hvorledes Vidne 26 vil have, at Båd 1 skal være. Tiltalte har kontrolleret de tekniske be-skrivelser, og det er en beskrivelse af, hvordan Båd 1 skulle være i den ide-elle verden.

Adspurgt, om han inden den 14. oktober 2017 var blevet afhørt om stropper i Båd 1, forklarede han, at hvis det var tilfældet, havde der kun været tale om meget overordnede afhøringer. Han havde endvidere ikke – i fald han var blevet afhørt om stropperne – set nogen billeder af Båd 1. Billederne med stropperne, som er vist i retten, så han første gang under et af hans møder med forsvareren i Vestre Fængsel væsentligt senere. Da han blev afhørt ved-rørende stropperne, var han ikke klar over præcis, hvilke stropper der blev talt om. Han vidste kun, at der blev talt om stropper i Båd 1, og at der blev talt om stropper ved bænkene, samt at han blev spurgt, hvorfor der var stropper ved bænkene. Han svarede, at de blev brugt til at holde ma-teriel fast, så det var sø-surret. Han var ikke klar over, at det var de to speci-fikke stropper, som fremgår på de fremlagte billeder. Det kunne lige så godt have været stropper under vasken eller køkkenbordet, hvor der var nogle pu-der eller materiel, som skulle holdes fast.

Adspurgt vedrørende sejladsen i forhold til Båd 2, forklarede tiltalte, at der kunne sagtens have været sket en skade, hvis Båd 1 var blevet ramt, men der havde ikke været fare for besætningen og dermed for 13 menneskers liv. Han henviste til, at det fremgår af billedet af Båd 2, at skibet sejler imellem store blokke af is. De pågældende isblokke kunne veje meget mere end Båd 1.

...

Adspurgt om koster 814 og 815 forklarede tiltalte, at de stammede fra Forening 1-ti-den, og det var nogle harddiske, han ikke kunne åbne. Det konstaterede han efter bruddet med Forening 1. Han huskede computeren, be-nævnt koster 1200, som han gav til Person 17. Den er anskaffet, da han var medlem af Forening 1. I en periode havde han fælles computer med alle i Forening 1. Senere anskaffede han sin egen. Han var ikke computernørd, og hvis man skulle have installeret noget, gik han til en af dem, der var nørder på det område. Han vidste ikke, hvordan man skaffe-de sig adgang til de u-allokerede områder på en computer. Han tror, at det er det område af en harddisk, der ikke er overskrevet med nyt materiale. Han formodede, at man ikke kan skaffe sig adgang til det, medmindre man f.eks. var fra politiets IT-enhed. Han huskede ikke, hvornår Person 17 fik compute-

ren. Efter tiltalte var skiftet til Laboratorie, forekom det, at der var an-dre, der brugte hans computer. Han anskaffede sig Lenovoen, efter han hav-de opdaget, at Vidne 14 havde sådan en, som han fandt ret lækker. Han lærte Vidne 14 at kende i 2015. Han kunne ikke sige, hvornår han selv sidst havde brugt den computer, han gav til Person 17.

Han kunne ikke genkende alle de film, der var blevet vist dagen før i retten. Animationsfilmene var lavet af den sammen filmskaber, Frol Nikitin, der var et kunstnernavn. Tiltalte havde på et tidspunkt søgt på mere materiale fra ham og havde trykket på download. Tiltalte forklarede, at han var meget på-virket af visningen i retten, for han havde ikke selv praktiseret det på den må-de. Han havde set små dele af videoerne, og hvis det blev for slemt, stoppede han. Han havde hentet dem af nysgerrighed og måske for at blive provokeret. Han havde ikke set fem film i træk. De stammede alle sammen fra den samme kunster. Han blev opmærksom på denne kunster, fordi han lavede grafiske fremstillinger af historiske situationer på Østfronten. Det var baggrunden for, at tiltalte undersøgte hans materiale. Grunden til, at han downloadede det, var, at der var den mærkelige egenskab ved hans materiale, at det enten kørte for hurtigt eller for langsomt. Men ved at downloade det, kunne man tage vi-deoen ind i Moviemaker og ændre hastigheden. Det er noget halvgammelt materiale, og han havde ikke set noget nyt materiale af denne kunstner.

Adspurgt om ”agony-videoen” , forklarede han, at han havde været i kontakt med den video et par gange, fordi han var nysgerrig på, hvad der skete, men det var så forfærdeligt, at han ikke kunne se hele klippet. Så havde han fun-det den en anden gang og set lidt mere. Han vidste faktisk ikke, hvordan den endte.

Foreholdt videoen, tillægsekstrakt 1, side 84, anden nederste, grønne linje, (mexican female), forklarede han, at denne optagelse havde været diskuteret, fordi den havde været publiceret på Facebook. Han havde videoen fra et ny-hedssite, ”The YNC.com” , som publicerer forskellige historier. Der er en hel masse forskellige videoer på denne hjemmeside. Han var stødt på denne video, og det havde været diskuteret, om den var ægte eller ej. Han havde downloadet videoen for at kigge nærmere på den og var bare nysgerrig. Til-talte fremhævede, at man ikke kan åbne en sådan video i Moviemaker, med-mindre den er downloadet. Han ville gerne lære at afsløre falske videoer. Alt, hvad han havde set, var primært fra denne nyhedssite. Han havde ikke søgt på "beheading agony girl", men han vidste, at disse ord indgik i titlen.

Foreholdt, at han foretog en googlesøgning den 27. juli 2017, jf. tillægseks-trakt, side 85, forklarede han, at han ikke huskede at have foretaget en goog-lesøgning den dag. Det kunne meget vel tænkes, at han havde søgt og set et stillbillede af en video og måske derefter havde søgt videre på en ny video kort efter. Han havde ikke set filmene, men bare klikket på dem og gået vide-re.

Han havde ikke set det materiale, der lå på den harddisk, der er benævnt ko-ster 814, eftersom harddisken ikke kunne åbnes. Af det, han så i retten dagen før, fremgik, at det var noget videomateriale med tekster henover, og det var ikke noget, han havde set tidligere.

De tekster, der er fremlagt i sagen, havde han ikke nødvendigvis læst. Han havde ledt efter nogle noveller, og han havde specielt ledt efter noget, som var konsensuelt, d.v.s var i orden med dem, der var med i novellerne.

Foreholdt den fantasi eller forestilling, som han havde forklaret om i forbin-delse med undersøgelsen på Retspsykiatrisk Klinik, forklarede tiltalte, at de spurge ham, hvad han ”var til” . Han svarede, at det var normale ting. De spurgte dernæst, hvorvidt der var noget, han kom i tanke om, vedrørende hans fantasier i relation til seksualitet, og om han havde haft tanker, der kun-ne lyde lidt mærkelige for andre. Han prøvede derfor at komme i tanke om det mærkeligste, han havde tænkt, og så forklarede han om den fantasi, som han havde haft som barn. Derefter fik han ikke stillet flere spørgsmål om det-te emne.

Adspurgt på ny af anklageren, forklarede tiltalte, at han var i Spanien i som-meren 2017. Han talte ikke med de personer, han mødtes med i Spanien, om "snuff film". Han havde ikke haft tid til at læse Vidne 26's udviklingsplan for Båd 1. Planen var udtryk for Vidne 26's ønsker til Båd 1, men til-talte havde ikke råd til at gennemføre det. Det var Vidne 26, der havde lavet de tekniske detaljer i kompendiet.

Efter det korte møde med Forurettede i hangaren, skulle han ned og vende Båd 1 og drikke en kop kaffe, inden de gik ned i Båd 1. Han havde ikke forbe-redt andet. Han syntes, at det var mere elegant, at Båd 1 lå klar til at sejle, hvorfor han ville vende den, inden Forurettede kom tilbage.

Adspurgt, hvorfor de ikke tog den mand med, som spurgte, om han kunne komme med, forklarede tiltalte, at hvis det havde været Forurettedes kæreste, var han sejlet ind til kajen, men da de havde lagt fra kaj, var det ikke belejligt at tage en helt fremmed med.

Tiltalte har til retsbogen i retsmødet den 3. april 2018 afgivet følgende videre forklaring:

Adspurgt af forsvareren, forklarede tiltalte, at han ikke havde gennemset kompendiet. Han havde haft kompendiet stående på sin reol i månederne op til den 10. august 2017, og han havde lovet Vidne 26, at han ville gen-nemgå det, fordi Vidne 26 gerne ville høre, om det var i overensstemmel-se med tiltaltes egne planer. Han og Vidne 26 deler mange interesser. Udeladt

Udeladt

Forevist sin tegning med diagram over Båd 1's udstødssystem, ekstrakt 4, side 188, forklarede tiltalte, at drænventilen er ventil nr. 3, som der skulle være kommet udstødsgas ud af. Det pvc-rør, som Vidne 35 talte om tidligere i dag, er ikke tegnet med på tegningen, men det forbinder luftfil-teret med motorens indsugningsmanifold. Røret gennemstrømmes af luft, der har passeret filteret og er på vej ind i motoren. Der var den tanke, at hvis der suges luft retur gennem motoren i forbindelse med en trykudligning - ud over, at ventil 3, der står åben, trykudligner - så vil det luft passere gennem udstødningsrøret og gennem motoren. Motoren har kun kørt i tomgang i kort tid og ville have en driftstemperatur på omkring 40 grader. Det luft, som der kom ud af røret, ville i meget kort tid være lidt varmere, men derefter var det kold luft udefra, der suges ind og erstatter det undertryk, der er i Båd 1. Da det er oplyst, at smeltetemperaturen for dette materiale er 160 grader, bør det ikke smelte eller nedbrydes ved at det gennemstrømmes af kold havluft.

Udeladt

...

Adspurgt, hvilke forudsætninger tiltalte havde haft, da han lavede sine bereg-ninger, forklarede han, at han eksisterede i den samme virkelighed som vid-net fra Teknologisk Institut. Han var også nødt til at antage nogle ting, og herunder også, at hele atmosfæren var homogen både i temperatur og i sam-mensætning i Båd 1. Han vidste, at det ikke passede, for når de sejlede og motoren var varm, var maskinrummet også varmt, mens der var relativt køligt i resten af Båd 1. Det var imidlertid den eneste måde, man kunne lave beregningerne på en simpel måde.

Hans beregninger var baseret på hans hukommelse, eftersom han var vare-tægtsfængslet, men han kender Båd 1 godt. Der er ikke en automatik, som slukker kompressoren, når den når sit maksimale tryk. Man skal manuelt i elskabet trykke på knappen "kompressor", så stopper kompressoren. Hvis der ikke var nogen, der gjorde det, hvilket der ikke var den pågældende dag, ville der ske det, at kompressoren forsætter til den når et par bar højere, ind-til den når åbningstrykket for sikkerhedsventilen. Det var en ærgerlig situati-on under normalt drift, idet det ikke kun betyder, at den afblæser den kon-stant producerede nye luft, men det ville sige "bang", og den tømmer hele re-servoiret ind i Båd 1. Han kunne ikke høre dette, men da han kom ned i Båd 1, var der en voldsom hvæsen, og kompressoren kørte stadigvæk. Han

kunne ikke føre en samtale med Forurettede, mens han stod ude på dækket, men han kunne høre hende kalde. Han havde skyllet tankene ca. fire gange. De havde aldrig lavet målinger, der viste, hvornår der var hel ren luft i de tanke, der var på Båd 1. Men de krav, man stiller til Udeladt er generelt meget strenge, så hvis man siger højere tal end fire skylninger, så er det fun-deret i, at man stiller strenge krav.

Adspurgt af anklageren, og foreholdt, at anklageren har noteret sig, at tiltalte tidligere har forklaret om tre udskylninger, forklarede tiltalte, at der ikke hav-de ikke været tale om en fuld fjerde udskylning. Efter at tanken havde været blæst ud, havde han under sejladsen problemer med at holde ventilen lukket. Derfor lavede han et estimat, hvor han konstaterede, at der havde været tre oppumpninger, men derudover havde der været en lækage fra ventilen, og det måtte også udgøre en luftmasse, som var kørt igennem disse tanke, og derfor vælger han at sige, at det svarer til i hvert fald nogle minutters – mås-ke 10 minutters – drift af kompressoren alene for at kompensere for den læ-kage.

På ny adspurgt, bekræftede han, at han i hvert fald havde nævnt tre udskyl-ninger.

Adspurgt, om han efter bevisførelsen tilpasser sin forklaring, henviste tiltalte til den forklaring, han netop har afgivet.

Adspurgt på ny af forsvareren, forklarede tiltalte, at det er rigtigt, at der hav-de været tre deciderede udskylninger. Når han nu nævner tallet fire, skyldes det, at der havde været en læk på sikkerhedsventilen, og opfyldningen af den luft, der lækkede på den måde, måtte komme fra reservoiret, og derfor har det også bidraget til gennemstrømning af reservoiret. Ved lækagen er de ble-vet gennemstrømmet af en stor, ukendt luftmængde. Derfor nævner han tallet fire. Det kunne også være et højere tal eller lidt mindre, men det kunne ikke være tre, fordi der i så fald ikke ville have været nogen lækage.

..."

Vidne 4 har til retsbogen i retsmødet den 22. marts 2008

afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han den 11. august 2017 befandt sig i en båd på Øre-sund sammen med 3 kolleger, da de på lang afstand så Båd 1. De var på vej mod Stevns klint for at dykke. En af kollegerne havde læst en kort nyhed om, at Båd 1 var væk. Han skønnede, at afstanden til Båd 1 var 2-3 km, da de første gang fik øje på den. De sejlede først videre, men blev enige om at ringe til politiet og fik derved at vide, at Båd 1 endnu ikke var fundet. Derefter fik de kontakt til SOK og blev bedt om at sejle over mod Båd 1. Der var andre både i farvandet omkring Båd 1, da de nærmede sig, og en helikopter fulgte dem i luften. Da de nærmede sig Båd 1, kom tiltalte op, og

han oplyste på deres forespørgsel, at han var okay. Han bad dem derefter bli-ve i nærheden et par minutter, da han lige skulle ned og prøve noget, som godt kunne være farligt. Tiltalte gik derefter ned gennem tårnet. Han var væk i ca. 30 sekunder og kom derefter frem igen. Vidnet kunne huske, at han nåe-de at tænke, at han håbede, at Båd 1 ikke ville eksplodere, og de havde og-så lagt sig lidt væk. Derefter kom tiltalte op igen og gav tegn til, at Båd 1 var ved at gå ned. De kunne se, at Båd 1 begyndte at tage vand ind, og da tårnet begyndte at synke ned, satte tiltalte af på det og sprang i vandet. Den bageste luge var åben, og Båd 1 sank hurtigt. Vidnet vurderede, at det tog ca. 20 sekunder.

Vidnet kastede et reb ud i vandet til tiltalte, og de fik hevet ham ind på vid-nets båd. Da tiltalte var kommet ombord, oplyste de ham om, at han var ef-terlyst. De rakte ham en telefon og spurgte, om der ikke var nogen, han skul-le ringe til. Tiltalte svarede, at det skulle han ikke, for der var lige nogen, han skulle tale med først. De tilbød ham også at låne noget tørt tøj, men tiltalte svarede, at han ikke havde brug for det og henviste til, at det jo var sommer. Det var vidnets opfattelse, at af dem alle var tiltalte den mindst rystede. Der var lige et øjeblik, hvor han blev tilbudt en bitter, hvor han rystede lidt på hænderne, da han tog den, men bortset fra det, virkede han på ingen måde chokeret. Tiltalte sagde flere gange under den videre sejltur, at han lige hav-de brug for at gå lidt ind i sig selv, og så trak han sig tilbage, kiggede ud over vandet og så meget fokuseret ud, og det var nærmest som om, man kunne se læberne bevæge sig. Til at starte med vidste vidnet og kollegerne ikke, at der manglede en person, idet de bare troede, at Båd 1 var blevet væk. De havde selvfølgelig spurgt tiltalte, om han var alene på Båd 1, da de hev ham i land, idet de havde dykkerudstyr med og havde mulighed for at dykke. De jokede også lidt med, at de kunne dykke ned til Båd 1, men tiltalte sagde, at den lå under 16 meter vand, og at den bare skulle blive liggende som et vrag. Tiltal-te sagde, at han havde været alene i Båd 1.

På et tidspunkt, da de sejlede ind mod Område 2, blev vidnets kollega rin-get op af politiet eller SOK, der stillede nogle spørgsmål, som de skulle stille videre til tiltalte. De skulle spørge ham, om han var alene på Båd 1, hvilket tiltalte svarede ja til, og så skulle de spørge, hvor Forurettede var. Tiltalte svarede, at han havde sat hende i land på Område 2 kl. 22.30. Svaret kom ret prompte. De har senere alle snakket om, at tiltalte i den for-bindelse udviste en bemærkelsesværdig mangel på undring, idet han ikke spurgte nærmere til, hvorfor de spurgte om det. Svaret kom meget prompte og virkede indstuderet. Tiltalte virkede i situationen meget fokuseret og ikke rystet.

De havde selv tænkt, at de ville sejle til Område 2, men blev vinket ind til By 1 i stedet. Da de kom i land i By 1 havn, gav tiltalte dem hånden og sagde tak, fordi de havde reddet ham op, og at de havde ageret meget pro-fessionelt. Han kunne ikke huske, om tiltalte sagde noget til andre. Vidnet har prøvet at undgå at se tv-klip fra redningsaktionen.

Nærmere adspurgt om tiltaltes fremtræden, forklarede vidnet, at tiltalte i hvert fald virkede afklaret med, at Båd 1 var sunket, og han sagde flere gan-ge, at sådan var det, og nu lå den der. Det virkede som om, at han tog ret let på det. Han sagde også, at den bare skulle ligge der som et godt dykkervrag. De spurgte ham undervejs, hvad der var sket, da han gik derned, og Båd 1 derefter var sunket. Dertil svarede tiltalte, at et håndtag til ballasttanken var knækket. Vidnet synes ikke, at tiltalte virkede rystet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han var sammen med 3 kolle-ger, der hedder Person 19, Vidne 18 og Person 20. De var alle sammen samme sted på båden. Vidnet sad ved siden af tiltalte, men båden var ikke stor, og der var som sådan ikke nogen privat samtale. Tiltalte sagde, at han gik ind i sig selv, hvorefter han så sad og kiggede ud på havet. Det virkede på vidnet som om, tiltalte var fokuseret og koncentreret. Vidnet havde aldrig mødt tiltalte før.

Adspurgt, om vidnet til politiet havde forklaret, at tiltalte til vidnet skulle ha-ve sagt, at Båd 1 nu lå på 16 meter, bekræftede vidnet dette.

Foreholdt at det ikke ses at fremgå af afhøringsrapporterne, forklarede vid-net, at han mente, at han tidligere havde sagt det.

..."

Vidnet retsmediciner, overlæge Vidne 5 har til retsbogen i retsmø-

det den 22. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun blev færdig som læge i 2001. Hun startede på Retsmedicinsk Institut i 2003 og har gennemgået en ph.d. uddannelse og en uddannelse som retsmediciner. Siden 2015 har hun været overlæge og er ble-vet godkendt som statsobducent. Hun bekræftede, at hun har været supervi-sor på de fleste erklæringer, der er lavet i denne sag. Hun har nogle afde-lingslæger, som har udført selve obduktionerne, men således at de har udført dem i fællesskab. Det er lægen, der laver udkast til obduktionserklæringerne, eller de erklæringer, der ligger til grund herfor, og i fællesskab udfærdiger de de endelige erklæringer og konkluderer på de fund, der måtte være. Vidnet har det overordnede ansvar for erklæringerne.

En til to gange om året har de sager med afdøde, hvor der er parteringer af den ene eller den anden art. Det er sjældnere, at ligdelene også ligger i vand. Til gengæld har de en del drukninger i Danmark, så de ser mange lig, som har ligget i vand. Det er specielt for denne sag, at ligdelene er fundet på for-skellige tidspunkter og derfor har forskellige grader af forrådnelse. Det har vanskeliggjort konklusionerne.

De vil principielt meget sjældent kunne fastslå en dødsårsag eller give en for-tolkning af et fund med 100 % sandsynlighed. Derfor er der altid en grad af

sandsynlighed ind over deres vurderinger. Det, der viser sig i denne sag og ved ophold i vand, er, at de læsioner, der måtte være, bliver mere utydelige, og det er vanskeligere at se, om der f.eks. var blodudtrædninger omkring læ-sionerne, og den blødning, der eventuelt kan have været omkring læsionen, kan være forsvundet dels på grund af, at liget har ligget i vand, dels på grund af forrådnelsesforandringer. Det kan i sidste ende også vanskeliggøre påvis-ning af dødsårsag. De kan komme med nogle muligheder, som kan være me-re eller mindre sikre.

[Anklageren oplæste fra erklæring af 22. august 2017, ekstrakt 5, side 2, der angår en obduktion af torsoen.] ...

Vedrørende tegn på vold opstået i live, læsion på højre sædeballe (32), for-klarede vidnet, at de konstaterede ved den udvendige undersøgelse, at der var en misfarvning, som var vanskelig at tolke. Da de bagefter foretog ob-duktionen, kunne de se, at der var en rødlig blodudtrædning i fedtvævet. Det betyder, at der er en blodansamling i området. Det bevirker, at de kan kon-kludere, at det er opstået i live. En underhudsblødning opstår oftest ved let stump vold. Den stumpe vold opstår typisk ved, at man støder ind i f.eks. et bord eller går ind i noget eller bliver ramt af en hånd eller på anden måde ramt af en anden kropsdel fra en anden person.

[Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, samme side, konklusionen vedrørende læsion 1, 22, 24-27, 23 og 28-29.

Anklageren foreviste vidnet skitse over skader, ekstrakt 5, side 19.]

Vidnet forklarede, at stik og snitlæsioner ved de ydre kønsorganer dels kan være afsat med en kniv, dvs. med en skarp ”æg” , og muligvis dels også være afsat med en mere rund, spids og mere tynd genstand. De fleste af disse stik-og snitsår er overfladiske.

Foreholdt tiltaltes forklaring om, at stik og snit på de ydre læsioner har haft til formål, at gøre torsoen gennemblæselig, forklarede vidnet, at idet de fleste stiklæsioner har været overfladiske, har der ikke i hvert fald med hensyn til 8 af stiksårene været kommunikation med bughulen, og på den måde har der ikke været mulighed for at udlede gasser.

[Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, samme side, konklusionen vedrørende læsion i vagina, i alt fire stiklæsioner (beskrevet unummereret ovenfor i den indvendige undersøgelse) og tre snit-/stiksår ved vaginalind-gangen (30, 31 i den udvendige undersøgelse).]

Vidnet forklarede, at det er korrekt, at 2 af de 3 stik på vaginas bagvæg går langt op. Den ene går op og ind i bughulen, og den anden ender i bløddels-vævet, inden den når bughulen, og den tredje på vaginas bagvæg går også op i bughulen.

Vidnet forklarede videre vedrørende de stik, der sidder oppe på bugen over kønsdelen, at man samlet set har flere stik i bughulen end stiksår på den ud-vendige del af kroppen, selv hvis man lægger dem ved de ydre kønsdele og på bugvæggen sammen. Det er en indikation på, at den genstand, der er ble-vet brugt, er blevet bevæget flere gange i samme stiksår. Inde i vagina må det antages, at det er en tynd, lang rund genstand, der har afsat stiksåret.

Forevist en skruetrækker på ½ meter fra Biltema forklarede vidnet, at en så-dan genstand godt ville kunne foretage de læsioner.

[Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, samme side, konklusionen vedrørende de ydre kønsdele.]

Vidnet forklarede, at de ved undersøgelsen har taget væv ud, som de kunne se på under mikroskopi. Ved den mikroskopiske undersøgelse er det påvist, at der var blodudtrædninger ved en af læsionerne ved bughinden ved endetar-men og en mulig blodudtrædning i bløddelsvævet ved vagina i relation til ét af stiksårene. Det kan betyde, at der fortsat har været nogen cirkulation, og at døden muligvis ikke har været helt indtruffet. Selve dødens indtræden er en proces, som kan starte med, at vejrtrækningen falder, at hjertet slår mere uregelmæssigt, at blodtrykket falder, cirkulationen går langsomt i stå, og hvis der bliver påført læsioner i det tidsrum, vil de bløde mindre, end de ville, hvis man havde et normalt blodtryk m.m. Det er vanskeligt at svare på, om disse læsioner kan være påsat i levende live, blandt andet på grund af forrådnelses-forandringerne. Skaderne kan være påført i forbindelse med, at døden var i færd med at indtræffe.

[Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, samme side, uddrag af konklusionen vedrørende læsionerne 2, 3, 38, 4-18 og 20-21.]

Vidnet forklarede, at de 15 stiksår, som gik igennem bughulen, formentlig er sat efter døden indtræden.

[Anklageren dokumenterede fra samme erklæring, samme side, konklusionen vedrørende læsionerne 33-37 og uddrag af den samlede konklusion.

Anklageren foreviste billede, ekstrakt 19, side 66, og skitse, læsion 20 + 21.]

Vidnet forklarede, at de to åbninger på maven er snitsår, som er påført i bu-gens længderetning. De går gennem hud og fedtvæv og til dels gennem mus-kulaturen og når ned til bughinden. Læsion nr. 20 er 23 cm lang og læsion nr. 21 er 24 cm lang. Læsionerne står åbne på grund af forrådnelsesforandring. Tarmene er opspilede.

Forevist billede, ekstrakt 19, side 75, forklarede vidnet vedrørende læsion 1, at den synes at være påført med kniv. Den har skarpe sårrande og går fra

gennem den øverste del af brystbenet og ender omme bagved i bløddelsvæ-vet, hvor der er en blodudtrædning. Den ser ikke ud til at have noget med en amputering af hovedet at gøre. Det har ikke kunnet påvises, at læsionen skul-le have noget med dødsårsagen at gøre.

Forevist billeder, ekstrakt 19, side 76-79, forklarede vidnet, at i området om-kring læsion 9, oven over kønsdelene, er læsionerne 4, 7 og 19 karakteristis-ke ved at kunne være påført med en syl-lignende genstand, og de øvrige er påført med kniv eller en genstand med et afrundet eller et bredt, fladt hoved.

[Anklageren dokumenterede billeder, ekstrakt 19, side 80, 81, 82, 83, 84 og 85.]

Vidnet forklarede vedrørende billede på side 85, at læsion 22 reelt består af to læsioner. De er betegnet med samme nummer, da de er meget tæt på hi-nanden, men dækker altså over flere læsioner. Begge læsioner under nr. 22 var overfladiske stiksår. Læsion 28 var en blanding af stik og snitsår og var ligeledes overfladisk.

Vedrørende ekstrakt 19, side 86, forklarede vidnet, at læsion 23 ligeledes var et kombineret stik- og snitsår. Læsionen var overfladisk. Læsion 24 er et stiksår, som fortsatte gennem bløddelene og endte foran urinblæren.

Vedrørende ekstrakt 19, side 87, forklarede vidnet, at læsion 25 er et stiksår i bløddelene, men mere overfladisk. Læsion 28 var et snit- og stiksår, som også var overfladisk.

Vedrørende ekstrakt 19, side 88, forklarede vidnet, at læsionerne 26 og 27 begge var overfladiske stiksår.

Vidnet bekræftede, at de læsioner, der er sat indvendigt og udvendigt, kan være sat med flere genstande.

Vedrørende ekstrakt 19, side 89, forklarede vidnet vedrørende læsion 29, at det var et kombineret snit- og stiksår, som ligeledes var overfladisk.

Vedrørende ekstrakt 19, side 90, forklarede vidnet vedrørende læsion 30, at det var et kombineret stik- og snitsår, som var overfladisk. Det var kombine-ret, fordi det ligger ved vaginas indgang, og det ligger så tæt på vagina, at man kan formode, at det er opstået ved, at en genstand er blevet ført ind i va-gina og på vej ind i vagina har påført denne læsion.

Vedrørende ekstrakt 19, side 91, forklarede vidnet, at læsion 31 var en over-fladisk snit- og stiklæsion, som kan være opstået på samme måde som læsion nr. 30.

Vedrørende ekstrakt 19, side 93 og 94, forklarede vidnet, at læsionerne un-

der nr. 38 er meget overfladiske og uden nogen som helst reaktion i vævet. De må antages at være opstået efter dødens indtræden og muligvis i forbin-delse med håndtering af kroppen.

Vedrørende ekstrakt 19, side 95, forklarede vidnet, at læsion 2 var et stiksår, der endte i underhuden.

Vidnet forklarede videre, at ved den udvendige undersøgelse var der ingen sikre erkendelige blodudtrædninger i vævet, i huden eller slimhinden. Der blev udtaget materiale til mikroskopi, og der kunne man se, at der var blodudtrædning mulig ved den ene læsion og sikker blodudtrædning ved den anden læsion, hvilket kunne antyde, at der fortsat var blodcirkulation på det tidspunkt, hvor læsionerne er påført, og det derfor kunne tyde på, at døden endnu ikke helt var indtrådt.

[Anklageren oplæste fra erklæring 10.02 Spørgetema af 28. september 2017 fra Retspatologisk Afdeling, ekstrakt 5, side 21, hvoraf fremgår følgende:

” …

Spørgsmål:

Som følge af politiets gennemlæsning og gennemgang af erklæringen har der rejst sig et spørgsmål til erklæringens side 2. Spørgsmålet om-handler formuleringen i afsnit 2.. ”Tegn på vold opstået omkring dø-dens indtræden og kort efter” .

Efterforskningen har fundet behov for en præcisering af ”..omkring dødens indtræden og kort efter” .

Kan det eventuelt præciseres om der er tale om timer, minutter eller sekunder – før, under, efter dødens indtræden?

Svar:

Det præciseres, at der i erklæringen er skrevet:

” Af tegn på vold opstået omkring dødens indtræden eller kort tid ef-

ter” .

Læsionerne skønnes således opstået under eller kort tid efter dødens indtræden.

Som følge af ligdelenes forrådnelsesforandringer og tillige ekspositio-nen for vand kan et tidspunkt ikke specificeres nærmere, dog er der næppe tale om timer.” ]

Vidnet forklarede, at der næppe er tale om timer. Denne vurdering er be-grundet i graden af de blodudtrædninger, man har konstateret ved mikrosko-pi. Der var ikke meget blod, men der var blod. Hvis man har ramt et mindre

kar, kan der sive blod ud, selv om døden er indtrådt. Når døden er indtrådt, og der er gået nogle timer, vil man ikke se en fordeling af blod i vævet om-kring den påførte læsion. Hvis læsionen er påført 2, 3 eller 4 timer efter dø-dens indtræden, vil der ikke være nogen blodudtrædning. Det samme gælder, hvis læsionen er påført mere end 7 timer efter dødens indtræden.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at Forurettede døde før midnat, og at parte-ringen begyndte efter kl. 7 om morgenen, og at hun da var et helt menneske, der ikke blødte, forklarede vidnet, at selve de flader, der er opstået som følge af parteringen, har ligget i vand, og man vil derfor ikke dér se blodudtrædnin-ger. Hun mente, at læsionerne i kønsorganerne må være blevet påført tættere på tidspunktet for dødens indtræden.

[Anklageren oplæste fra erklæring Spørgetema af 22. december 2017 fra Retspatologisk Afdeling, ekstrakt 5, side 131, hvoraf fremgår følgende:

” …

Spørgsmål 4:

” Er fundet af stiksårene på torsoen forenelig med, at disse er påført ca. 4-6 timer efter dødens indtræden, som forklaret af min klient? Hvis nej, så bedes det nærmere oplyst hvilke fund der ikke stemmer overens hermed.”

Svar på spørgsmål 4, besvaret af Retspatologisk afdeling: Det må antages, at læsionerne opstået ved skarp vold på brystkassens forside (2, 3 og 38), på bugen (4-18, 20, 21) og på ryggen (19) er op-stået efter dødens indtræden og disse læsioner kan således muligt væ-re påført 4-6 timer efter dødens indtræden.” ]

Vidnet forklarede, at det fortsat var hendes vurdering, at der for så vidt an-går de læsioner, som antages at være opstået omkring dødens indtræden eller kort tid derefter, næppe var tale om timer.

Grupperingen af læsioner under samme numre er foretaget på baggrund af en vurdering af læsionernes karakteristika, deres placering, og at de befinder sig inden for det samme anatomiske område. På den baggrund har man konkret vurderet, at de også er opstået inden for samme tidsrum.

Adspurgt, hvorledes en død krop, der har ligget i 7-7½ time, vil reagere på en partering, og herunder adspurgt, om der fortsat er et tryk på blodet i kroppen, forklarede vidnet, at det blod, der var i kroppen, da man var i live, stadig vil være i karrene, og når man foretager en partering, så vil det løbe ud. En almindelig krop indeholder 5-6 liter blod. Der vil ikke være et tryk på blodet, så der vil ikke komme blodsprøjt, men blodet vil passivt godt kunne blive flyttet andre steder hen ved at flyde ud. Adspurgt, om forekomst af de-ciderede blodstænk på eksempelvis tøj kan være en indikation på, at ger-ningspersonen kan have været omkring personen, da denne døde, forklarede

hun, at vurderingen af, om der har været tryk på blodet eller ej kommer me-get an på udseendet af de pågældende blodstænk, og det ligger uden for hen-des ekspertområde.

Vedrørende obduktion af hovedet, erklæring 04.01 Obduktion af 6. oktober 2017 fra Retspatologisk Afdeling, ekstrakt 5, side 40 og nærmere side 41, 2. afsnit, forklarede vidnet, at både læsion 10 og 15 havde et meget karakteri-stisk udseende og fordeling, som gjorde, at der var mistanke om, at de må være blevet påført ved, at en genstand muligvis har trykket på det område. Den genstand kunne godt være et bælte. Vidnet vurderede det som mindre sandsynligt, at læsionen er opstået ved et fald, men man kan ikke udelukke, at personen kunne være faldet og være landet på en genstand, der så havde afsat et sådant mærke.

Vidnet forklarede vedrørende samme erklæring, samme side, 3. afsnit, at når det er vurderet, at læsionen ”muligt kan være opstået efter dødens indtræ-den” , kan den også være opstået før dødens indtræden. Det kan ikke udeluk-kes.

Vidnet forklarede videre vedrørende samme afsnit, at de hudafskrabninger, der blev påvist (læsion 5-7 og 9), havde en placering og udformning, som gav mistanke om, at det muligvis kunne være påført i forbindelse med kon-takt med en genstand. Det er selve distributionen og lokaliseringen af mis-farvningerne og underhudsblødningerne, der samlet set giver mistanke om, at der muligvis kunne have været noget rundt om ansigtet.

Vedrørende samme erklæring, samme side, 6. afsnit, forklarede vidnet, at de 8 læsioner sad så tæt, at de kun fik tildelt to numre (1 og 2). Man kan fore-stille sig, at læsionerne er opstået i forbindelse med afsavning eller amputati-on af hovedet. Der er flere gange, hvor en skarp genstand har været i kontakt med hovedet, højre kind og venstre øreflip, og nogle af læsionerne må anta-ges at være opstået i forbindelse med en afskæring af hovedet. Adspurgt, om det kan være foregået efter mere end 7 timer, forklarede vidnet, at de læsio-ner, som var i hovedet, 11 stiklæsioner og 2 snitlæsioner, kan være opstået efter dødens indtræden og også efter det angivne antal timer.

Vedrørende samme erklæring, samme side, sidste afsnit, forklarede vidnet, at når det er angivet, at de pågældende tegn på vold muligt er opstået efter dø-dens indtræden, kan læsionerne både være opstået før og efter døden.

Vedrørende samme erklæring, samme side, sidste afsnit og side 42, 1. afsnit, forklarede vidnet, at udtalelsen vedrørende højre side af halsen betyder, at det kan være udtryk for, at man har benyttet eller udført bevægelsen i ét snit fra hagen og bagud mod øret. Det er muligt, at halsen er blevet skåret over.

Forevist billeder, ekstrakt 19, side 132 og 133 (billeder af hovedet) forklare-de vidnet, at det er områderne, der er angivet med bogstaver, der repræsen-

terer misfarvningerne. Det er dem, der sammen med andre udgjorde grundla-get for, at de har konkluderet, at der var mulighed for, at der var sket en fast-holdelse.

[Anklageren dokumenterede billeder fra ekstrakt 19, side 134, 136, 137, 138, 139 og 140.

Anklageren dokumenterede endvidere fra supplerende erklæring 10.02 Spør-getema af 12. december 2017 fra Retspatologisk Afdeling, ekstrakt 5, side 123, 2. afsnit og spørgsmål 1 og 2 med tilhørende svar, samt side 124, spørgsmål 4 med tilhørende svar.]

Vidnet forklarede, at det er udtryk for, at de mener, at de påviste 3 uregel-mæssigheder alle er opstået i forbindelse med, at der har været en overskæ-ring. Det kan både være påført før og/eller efter døden.

Vidnet bekræftede, at højre side af hovedet kan være afskåret i en bevægelse, og venstre side kan være blevet afskåret i flere bevægelser.

Vidnet bekræftede, at en halsoverskæring kan være en mulig dødsårsag. De kan ikke udtale sig med større sikkerhed, fordi hovedet har ligget i en pose under vand og har været i kontakt med vand. Den mulige blodudtrædning, som måske ville være at finde, hvis læsionen var opstået i live, kan være for-svundet, og forrådnelsesforandringer har også besværliggjort en konklusion om, hvorvidt det er opstået før eller efter dødens indtræden. De kan ikke ud-tale sig om graden af sandsynlighed for, at døden er indtrådt ved halsover-skæring.

[Anklageren dokumenterede erklæring 04.01 Obduktion af 7. oktober 2017 (højre ben), ekstrakt 5, side 56, 4. afsnit.]

Forevist billeder, ekstrakt 20, side 31 og 33, forklarede vidnet, at mærket på højre ankel havde en varierende bredde som gik fra 1,7 cm i bredde til 6 cm i bredde. Ikke alle mærkerne synes at være afsat ved de plastikstrips, man kan se på billedet. Nogle af mærkerne synes at være afsat af metalrørene rundt om anklen. Der kunne godt have siddet noget rundt om anklen under det sted, hvor man kan se stripsene være placeret.

Forevist skitse, ekstrakt 5, side 60, forklarede vidnet, at skitsen er en skitse, der ikke nødvendigvis afspejler de faktiske forhold i forhold til bredde. Tæt ved knæet er der en bredde på et trykmærke på 1,5 cm og sorte misfarvnin-ger, der måler op til 6 cm.

Adspurgt af dommeren forklarede vidnet, at der ikke skal lægges noget i, at stregerne på skitsen ved anklerne er dobbelt så brede, som stregerne ved knæene.

[Anklageren dokumenterede erklæring 04.01 Obduktion af 7. oktober 2017 (venstre ben), ekstrakt 5, side 64, 5. afsnit.]

Vidnet forklarede, at der godt kan have siddet noget andet omkring venstre ben, inden plastikstripsene blev påført.

Forevist billede, ekstrakt 20, side 48, og skitse, ekstrakt 5, side 69, forklare-de vidnet, at det også for venstre ben gælder, at man ikke med sikkerhed kan sige, om mærkerne er afsat med plastikstrips og metalrørstykker.

[Anklageren dokumenterede fra erklæring 04.01 Obduktion af 22. november 2017 (venstre arm), ekstrakt 5, side 72, 3. og 7. afsnit, fra Retspatologisk af-deling af 22. november 2017, og skitse af venstre arm, ekstrakt 5, side 78.

Anklageren dokumenterede endvidere billede, ekstrakt 20, side 113 ff.]

Forevist billede, ekstrakt 20, side 136, (nærbillede af venstre arm) forklarede vidnet, at de røde pile markerer et område, hvor der er en fordybning i hu-den. Området måler ca. 3 cm. i bredden. Der er en tydelig afgrænsning både mod håndleddet og selve underarmen. Plastikstripsne er smallere end mærket ved de røde pile. Mærket er en indikation af et muligt trykmærke og kan væ-re opstået ved, at der har været noget rundt om håndleddet.

[Anklageren dokumenterede erklæring 04.01 Obduktion af 30. november 2017 (højre arm), ekstrakt 5, side 83, 4. afsnit.]

Vidnet forklarede, at det forhold, at der på højre arm ikke er konstateret no-gen erkendelige mærker, ikke udelukker, at armen kan have været fast-spændt. Armen var meget præget af forrådnelsesforandringer, hvilket i bety-delig grad vanskeliggjorde deres vurdering.

[Anklageren dokumenterede supplerende erklæring af 14. november 2017, ekstrakt 5, side 90, fra 3. afsnit og side 91.]

Vidnet forklarede, at det ikke forinden var overvejet at foretage en undersø-gelse for kulilte.

[Anklageren dokumenterede fra erklæring 10.02 Spørgetema af 7. november 2017, ekstrakt 5, side 117, 3. afsnit, til side 118, 2. øverste afsnit.]

Vidnet forklarede, at skaderne omkring hovedet svarede ikke overens med den udleverede spændstrop. Vidnet forklarede videre, at skaderne på højre og venstre ankel kan stemme overens med målene på spændstroppen.

[Anklageren dokumenterede fra erklæring 10.02 Spørgetema af 13. decem-ber 2017, ekstrakt 5, side 120 fra spørgsmål 1.]

Vidnet forklarede, at de tænkte, at luftvejene kunne have været helt eller del-vist lukket af. Det kan være opstået på forskellige måder. Den mekanisme, hvorved luftoverfyldning i lungerne opstår, består i, at man godt kan trække luften ind, men ikke ud og puster ud mod modstand. Men den mekanisme er ikke til stede, hvis der er mangel på ilt i luften, eller der er andre gasarter. Det er en indikation på, at der kan have været aflukning af luftvejene.

[Anklageren dokumenterede fra erklæring 10.02 Spørgetema af 10. januar 2018, ekstrakt 5, side 133, fra 6. afsnit.]

Vidnet forklarede, at man fra studier, hvor personer har været udsat for var-mepåvirkning på mellem 100 og 150 grader, ved, at der ville have været 2. og 3. grads forbrændinger på kroppen. Det er ikke påvist. Hvis der havde været varmegasser, ville der være varmeskader i luftvejene. Det er ikke på-vist. Vidnet tog i den forbindelse forbehold for betydningen af forrådnelses-forandringers indflydelse på kroppen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det er korrekt, at det i denne sag har været vanskeligt at udtale sig om, hvorvidt skaderne er påført før el-ler efter dødens indtræden. Det blev tiltagende vanskeligt i løbet af efteråret. Torsoen havde nogle forrådnelsesforandringer, men det var nemmere at fore-tage bedømmelsen ved torsoen end til sidst med armene.

Vedrørende erklæring 04.01 Obduktion af 22. august 2017, ekstrakt 5, side 2, forklarede vidnet, at man er sikker på, at underhudsblødningen på højre sædeballe og en blodudtrædning i den dybe rygmuskel på venstre side af ryg-gen er sket før dødens indtrædelse. Med et vist forbehold tyder det på, at de andre skader kan være påført efter dødens indtræden.

Vidnet forklarede, at den proces, der finder sted, når døden indtræder, af-hænger af dødsårsagen. Rent lægeligt anser man døden for indtrådt, når der ikke er nogen puls, ingen vejrtrækning og intet hjerteslag. Samtidig kan der stadig godt være nogle bevægelser af hjertet, som ikke er kraftige nok til at give en cirkulation. Hvis man bliver skudt gennem hovedet, indtræder døden hurtigt, mens der ved forgiftninger kan gå længere tid, og ved forblødninger kan der også gå længere tid, før hjertet rent faktisk ophører med at slå, og hjernen ikke længere bliver forsynet med iltet blod. Fra det tidspunkt, hvor man har mærket, at der ikke er nogen puls, og til blodet ikke pumper rundt i kroppen, kan der gå fra 5-10 minutter. Det er vanskeligt at afgrænse yderli-gere. Det afhænger af flere forskellige faktorer, og vidnet kan ikke komme det nærmere, men der går ikke timer.

Grunden til, at de er kommet til den konklusion, at læsioner er påført ved dø-dens indtræden eller kort tid efter, skal opfattes således, at det må være på-ført tættere på dødens indtræden end 7 timer efter, men hun kan ikke tidsfæ-ste det præcist.

Det er korrekt, at man kun ved 2 stiklæsioner har fundet blodudtrædninger. Det er begge indvendige stiklæsioner, den ene ved bughinden ved endetar-men og den anden i vagina.

Det er korrekt, at der ikke ved skader på de ydre kønsdele er fundet tegn på blødning. Det kan have forskellige årsager, blandt andet forrådnelsesforan-dringer.

Vidnet blev nærmere foreholdt erklæring 04.01 Obduktion af 22. august 2017 fra Retspatologisk Afdeling, ekstrakt 5, side 2, 2. sidste afsnit.

Vidnet forklarede, at man ved de to af stiklæsionerne i vagina, som gik igen-nem til bughulen, ikke kunne udelukke, at stikretningen i virkeligheden har været fra bughulen og ud gennem vagina, således at man har stukket udefra mod bugen og ned gennem vagina. Det angår kun de to af læsionerne.

Adspurgt, hvorfor man har skrevet om stiklæsionerne 8,10-12, 14-15 og 17, forklarede vidnet, at det er de stiksår, der er på bugen, og fordi stikkanalerne krydser inde i bughulen, kan man ikke vide, hvilke af stiksårene, der har med-ført en stikkanal ned gennem vagina, og derfor er de alle nævnt.

Vidnet bekræftede, at man inde i vagina fandt i alt 4 stiklæsioner. Adspurgt, om det indebærer, at de omtalte to stiklæsioner, der har stikkanaler i vagina, må være påført efter dødens indtræden, således som det er vurderet for så vidt angår de øvrige stiklæsioner mod bugen, forklarede vidnet, at der kun er fundet blodudtrædning ved en stiklæsion i vagina, og hvilken stiklæsion, der er opstået på hvilket tidspunkt, kan man ikke sige nærmere. Der er påvist blodudtrædning i vagina ved en af stiklæsionerne i vaginas forvæg, der har været unummereret. Hun kan ikke af papirerne se, ved hvilken af de tre stik-læsioner i forvæggen der er påvist blodudtrædning. Der blev derudover fun-det en stiklæsion mod vaginas bagvæg. Den ene af stiklæsionerne i forvæg-gen kunne være sket i bughulen, og den i bagvæggen kunne også være sket udefra.

Vedrørende erklæring 04.01 Obduktion af 22. august 2017 fra Retspatolo-gisk Afdeling, ekstrakt 5, side 3, fra 11. linje fra neden, forklarede vidnet, at der var 15 stiklæsioner i bughinden. Størstedelen blev sat i forbindelse med de stiksår, der er påvist i bugvæggen. De er påført udefra og gået ind. Ska-derne i nedre del af bughulen er resultat af de stiksår, der er påført udefra, men det kan ikke udelukkes, at to af stiklæsionerne i vagina har læderet bug-hinden i samme område nedefra. Af de stiklæsioner, der er i vagina, er der to af dem, hvor man ikke kan fastslå, om de er kommet nedefra eller udefra, idet stikkanalerne har krydset. To af stiklæsionerne mod bughinden kunne så-ledes have gået fra vagina og op i bugen, men man kan ikke udelukke, at de er påført ude fra bugens forside og ned gennem vagina.

Vidnet forklarede videre, at af de stiklæsioner, der er i vagina, er der to, hvor

det er en mulighed, at de er påført udefra. Men fordi man ikke kan afgøre det med sikkerhed, og fordi der var en mulig blodudtrædning i det område af va-ginas forvæg, hvor stiklæsionerne var placeret, besluttede de sig for at place-re læsionerne der. Området er rent anatomisk lille, og man vil ikke præcis kunne skelne mellem, hvornår det ene eller det andet er opstået.

Adspurgt, om de kunne have rubriceret skaderne i bughulen efter dødens ind-træden, forklarede vidnet, at med den mulige blodudtrædning, de påviste i vagina, og med blodudtrædningen ved endetarmen, så antog de, at det var mere sandsynligt, at skaderne kunne være opstået omkring dødens indtræden eller kort tid efter. Vidnet kan ikke komme nærmere ind på graden af sand-synlighed. De andre skader i bugen er sandsynligvis opstået efter dødens ind-træden, men det er svært at sige p.g.a forrådnelsesforandringerne.

Der er ikke for nogen af de påviste skader foretaget en konklusion om ska-den som mulig dødsårsag.

Foreholdt erklæring 04.01 Obduktion (hoved), ekstrakt 5, side 41, 2. afsnit, forklarede vidnet, at læsionen - opstået i live - på højre kæberand og højre si-de af halsen er læsion 10 og en del af læsion 15. Resten af læsion nummer 15 er selve snitlæsionen på halsen. Mærkerne ligger i hudområdet lige ved siden af snitlæsionen. Nærmere foreholdt, at læsion 15 er beliggende lige ved snit-læsionen, og foreholdt, at torso og hoved efter det oplyste passer sammen, og adspurgt, hvorfor det, man kan se på hovedet, ikke er påvist på torsoen, forklarede hun, at det må næsten antages, at det kun har været i det påviste lille område. Adspurgt, om det ikke også måtte kunne påvises på torsoen, hvis afdøde havde været kneblet eller bundet, forklarede vidnet, at det burde man måske kunne, men man kunne ikke vide, hvor stor læsionen har været til at starte med.

De obducerede hovedet og torsoen for sig. Inden erklæringen blev lavet fær-dig, blev der lavet en sammenkøring, hvor man vurderede resultaterne på ny ved siden af hinanden.

[Forsvareren dokumenterede samme erklæring, ekstrakt 5, side 47, sidste af-snit.]

Vidnet fastholdt, at mærkerne på hovedet kan stamme fra noget, der er fore-gået på selve hovedet sammen med læsionen på kæberanden, læsion 10. Læ-sion 15 er beliggende på højre øvre del af halsen, og mærket måler 1,5 cm. x 0,5 cm.

Ved den udvendige undersøgelse har de set nogle misfarvninger og én karak-teristisk underhudsblødning, som kan være opstået ved, at der har været en genstand mod huden. Ved en strangulering vil voldstegnene ligge rundt om halsen. Der vil man se en hudafskrabning cirkulært rundt om halsen og even-tuelt punktformede blodudtrædninger i øjnene og ansigtet. Det er der ikke

fundet her. Man vil også kunne se skader på tungeben og strubehoved, hvil-ket man heller ikke har fundet i denne sag.

Vedrørende samme erklæring, side 41, sidste afsnit, forklarede vidnet, at de vedrørende hovedet - på grund af de indtrådte forrådnelsesforandringer og kontakten med vand - ikke kunne være lige så sikre i konklusionerne, som de kunne være med hensyn til torsoen, og derfor udtaler de, at det kan muligt være opstået efter dødens indtræden.

Vurderingen af, at amputationen muligvis kunne være sket, mens vedkom-mende var i live, er begrundet i snitlæsionens udformning.

Da man obducerede torsoen, kunne man kun se selve læsionen. Men ved at sætte hovedet og torsoen sammen, blev det tydeligere, hvordan læsionerne var både på hovedet og på torsoen.

Nærmere adspurgt til besvarelsen af spørgsmål 4 i erklæring 10.02 Spørgete-ma af 12. december 2017, ekstrakt 5, side 124, forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at det ikke har en relevans i forhold til dødsårsagen.

Vidnet forklarede vedrørende erklæring 04.01 Obduktion af 7. oktober 2017, ekstrakt 5, side 55 og 63 (benene), at det også kan være en mulighed, at mærkerne ikke skyldes andet end strips og jernstykkerne. Det gør sig gæl-dende for begge ben.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at han havde bundet et reb om benene og forsøgt at hive Forurettede op med dette reb, forklarede vidnet, at det ikke kan udelukkes, at mærkerne er kommet derfra.

Vidnet forklarede vedrørende erklæring 04.01 Obduktion af 22. november 2017 (venstre arm), ekstrakt 5, side 72, at der var svære forrådnelsesforan-dringer, og forandringer efter ophold i vand, så det var vanskeligt at foretage vurderinger.

[Forsvareren oplæste fra erklæring 04.01 Obduktion af 22. november 2017, ekstrakt 5, side 72, 2. afsnit.]

Det, der var anderledes end ved de andre læsioner på armen, var, at der var misfarvninger i bløddelene neden under læsionerne. Det kunne man ikke på-vise ved de andre læsioner. Ved den efterfølgende mikroskopi kunne man ik-ke påvise blodudtrædninger. Det kan være begrundet i, at der var meget svæ-re forrådnelsesforandringer. Det kan ikke udelukkes, at skaden først er op-stået efter, at armene lå på havbunden. Vidnet bekræftede, at der ikke var nogen læsioner på armen, der havde karakter af afværgelæsioner.

Vedrørende supplerende erklæring 04.02 af 21. december 2017 (højre arm), ekstrakt 5, side 134, forklarede vidnet, at der heller ikke blev fundet blodud-

trædninger i huden på højre arm. Der var misfarvninger i vævet, der kunne være en blodudtrædning, men det er ikke påvist, hvilket muligvis skyldes for-rådnelsesforandringer. Det kan ikke udelukkes, at skaderne først er opstået efter, at armen lå på havbunden.

Vidnet forklarede vedrørende muligheden for, at dødsårsagen har været, at luftvejene har været lukket af, at det kræver, at der er en aflukning af luftve-jene enten ved, at der har været en genstand rundt om næse og mund, men det kan også opstå ved, at luftvejene er lukket udefra på halsen.

[Forsvareren dokumenterede fra erklæring 10.02 Spørgetema af 13. decem-ber 2017, ekstrakt 5, side 120, 2. sidste afsnit.]

Adspurgt, om det skulle forstås således, at de ikke kunne stille nogen diagno-se, fordi der ikke var spor nok, forklarede vidnet, at de havde fundet den akutte luftoverfyldning af lungerne. Derudover var der brunlige misfarvnin-ger i ansigtet og på højre kind, som kunne tyde på, at der har været en mulig genstand i ansigtet, og det kunne så tyde på, at der kan have været en delvis blokering af de ydre luftveje, men diagnosen kan ikke stilles sikkert, fordi det altid afhænger af de omstændigheder, der er, og hvad man i øvrigt finder.

Hvis karrene på halsen har været aflukket, så ser man punktformede blødnin-ger. Det ser man ikke, hvis der har været knebling eller en aflukning af luft-vejene. En knebling ville være hen over munden. Der var ikke fundet skader på læberne, men to skader i undermunden på gummen lige under to af tæn-derne.

Vedrørende ekstrakt 5, side 130, spørgsmål 3, forklarede vidnet, at (A) kul-dioxid forgiftning og (C) hypoxi (lavt iltindhold i blodet) ikke kan påvises ved retspatologisk undersøgelser eller retskemiske analyser. For så vidt angår (B) kulmonoxidforgiftning, så har analysen ikke en tilstrækkelig sikkerhed, så man kan ikke sige noget om, hvorvidt det er dødsårsagen. Det kan være død-sårsagen.

Vidnet forklarede videre, at det var svært at sige noget om varmepåvirknin-gen på grund af ligets forfatning, i hvert fald for så vidt angår armene og be-nene. De har lavet deres besvarelse ud fra, at liget har været lige i varmen. Hvis man lægger til grund, at temperaturen har været 70 grader celsius, så ville der være 2. - 3. grads forbrændinger. De har taget udgangspunkt i spørgsmålene, når de har lavet besvarelsen.

Af anklageren oplyst om, at der blev fundet koaguleret blodafsmitning på den kedeldragt, tiltalte havde på, da han kom i land, og adspurgt, om vidnet kun-ne oplyse, hvor lang tid, der går, fra dødens indtræden, til blodet vil være størknet, forklarede vidnet, at den proces går i gang efter, at døden er ind-truffet. Der går under en time. Når døden først er indtruffet, så løber blodet sammen, og det er ikke sådan, at det koagulere, som det gør, når man er i li-

ve. Blodet løber sammen og bliver fastere.

..."

Vidne 1 har til retsbogen i retsmødet den 22. marts 2018

afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han i august 2017 havde været kæreste med Forurettede i 11 måneder. Han boede på det tidspunkt på Område 2, 80-100 meter fra tiltaltes Laboratorie. Vidnet havde ikke noget personligt kendskab til til-talte.

Adspurgt, hvorledes vidnet ville beskrive Forurettede, oplyste han, at hun var en utrolig ambitiøs Stilling 1 og et fantastisk nysgerrigt og levende mennes-ke, der fandt skønhed alle mulige steder, og som ikke kunne afholde sig fra at rejse rundt og opleve det og beskrive det.

Hver eneste gang, Forurettede var i landet, boede hun i deres hjem hos ham. Hun forsøgte at være så meget som muligt i landet, med det var svært. Hun var Stilling 1 og skulle i august Arbejde.

Vidnet har gennemgået sine beskeder og konstateret, at Forurettedes første forsøg på at få kontakt med tiltalte var den 24. marts 2017. Forurettede har delt oplysninger med ham om hendes forsøg på at få kontakt med tiltalte, men han havde ikke kendskab til, at der skulle være afholdt noget møde mel-lem tiltalte og Forurettede i april 2017. Han havde heller ikke kendskab til, om der havde været kontakt mellem Forurettede og tiltalte hen over sommeren. Forurettede og vidnet var på vej ud af landet den 10. august, og det var hendes sidste mulighed for at lave en stykke arbejde, inden de forlod landet. Arbej-det angik det lille danske Arrangement 2. Udeladt Vidnet og Forurettede havde lejet et hus i Beijing, som de skulle flytte ind i ugen efter. Vidnet og Forurettede skulle flyve hver for sig og havde flybilletter til henholdsvis tirsda-gen og onsdagen efter den 10. august 2017. Der var store muligheder for, at Forurettede kunne få arbejde i Beijing, og hun havde også planer om at skrive en bog. Udeladt

De skulle fredag den 11. august 2017 være rejst til By 3 for at deltage i en af hans barndomsvenners bryllup. Forurettede og vidnet havde arrangeret en festlig sammenkomst for deres venner den 10. august 2017. Festen skulle begynde ved 18-19 tiden, men han mente, at den første gæst kom ved 17 tiden. Han overhørte ikke Forurettedes samtale med tiltalte. Han mødtes med Forurettede bagefter, og hun fortalte, at hun havde fået hul igennem til tiltalte og var begejstret for det.

Forurettede tog afsted for at mødes med tiltalte og drikke en hurtig kop te og kom tilbage efter 40 minutter. Det var ca. 1 time efter samtalen kl. 16.38. Da hun efter mødet kom tilbage til vidnet, fortalte hun, at hun skulle ud i Båd 1 et par timer samme aften og spurgte vidnet, om det var okay i forhold til, at de havde inviteret gæster.

Vidnet spurgte hende på det tidspunkt ind til mødet med tiltalte, og Forurettede for-talte, at tiltalte var lidt ”all over the place” , men at han virkede interessant for hende. Vidnet mente, at hun dermed syntes, at det var svært at blive klog på tiltalte. Vidnet tror, at Forurettede var fascineret af ham. Forurettede var bange for at tage med på Båd 1, men det blev overskygget af, at hun fik muligheden. Vidnet var misundelig over, at hun skulle ud i Båd 1 og overvejede at tage med. Forurettede foreslog, at han kunne tage med, men han endte med at afstå fra det, fordi de havde inviteret gæster, og han syntes, at det var nødvendigt, at én af værterne var der. Han modtog det sidste livstegn fra Forurettede kl. 20.16. Han be-gyndte at blive urolig efter 2-3 timer og talte med sine venner om det. Han udsatte sin frygt, fordi Forurettede udførte sit arbejde. Han ringede derfor først 114 omkring kl. 02.00 om natten, da han ikke længere kunne holde det ud. Det kan godt passe, at han inden da havde foretaget et opkald, men han var usik-ker på, om det var Søværnet eller en anden myndighed, han havde ringet til. Forurettede havde sin telefon med, og han troede også, at hun havde medbragt sin notesblok.

Forevist ekstrakt 16, side 31-36, fotos af Forurettede, forklarede vidnet, at det var Forurettedes far, der havde delt disse billeder af hende med politiet. På de første billeder kan man se den røde bluse, som Forurettede havde på den aften. På si-de 34 og 35 kan man se den nederdel, hun havde på, og på side 36 kan man se hendes sko.

I løbet af natten forsøgte han at ringe til Søværnet, politiet og hæren, ligesom han ringede til Forurettedes forældre, som han havde mødt første gang dagen forin-den. Han cyklede også rundt ude på Område 2 og ledte. Han mødte en kvinde, der ankom til hangaren, og som viste sig at være tiltaltes kone. Hun råbte til ham, at han skulle stoppe med at spørge til Båd 1, og det undrede ham, for han havde ikke nævnt Båd 1. Politiet bankede senere tiltaltes kone op. Hun blev kort udspurgt og udtrykte da overraskelse over, at der skulle være andre end tiltalte om bord på Båd 1, selvom vidnet og hende havde haft en kort samtale derom lige forinden.

Adspurgt, om han vidste, hvilke trusser Forurettede havde på den pågældende dag, forklarede han, at han ville mene, at det var sorte bomuldstrusser.

Forevist ekstrakt 13, side 114, foto af Forurettedes trusser, forklarede vidnet, at han ikke ville tro, at Forurettede ville gå rundt med trusser, der havde sådan-ne skader. Han havde ikke kendskab til, at der skulle være disse skader på hendes trusser, da hun tog af sted med Båd 1.

Vidnet forklarede videre, at det er muligt, at Forurettede gik rundt i strømpebukser med huller i. Han sagde farvel til Forurettede, da hun tog af sted, men han kun-ne ikke huske, om der var huller i strømpebukserne.

Forevist ekstrakt 4, side 44, foto af strømpebukser, forklarede vidnet, at han ikke havde observeret, at der var store huller i hendes strømpebukser den af-ten, men han havde før set hende med huller i sine strømpebukser.

Adspurgt af bistandsadvokaten forklarede vidnet, at han og Forurettede havde været kærester i 11 måneder og havde boet sammen, når Forurettede var i København. Han lejede fra starten af marts 2017 et sted, hvor de kunne være begge to. De var sammen i Kina fra slutningen af maj til starten af juni, og de havde fremlejet et hus i Beijing fra den 15. august 2017 og et år frem med mulighed for forlængelse. De havde løbende delt udgifterne mellem sig, således at én betalte noget, og én anden betalte noget andet. Det var meget 50/50. Forurettede rejste meget, og det var derfor vigtigt for hende at have adgang til Land sy-gesikring og hospitaler, og det var derfor begrundet i rent praktiske forhold, at hun havde folkeregisteradresse hos sine forældre i Land. Alle vidnets fremtidsplaner var lagt sammen med Forurettede. Det skete har påvirket hele hans liv, og lige nu vidste han ikke engang, hvorfor han tager en uddannelse.

..."

Vidne 6 har til retsbogen i retsmødet den 22. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var radiooperatør på den redningshelikopter, man kan se på tv-klip fra redningen af tiltalte den 11. august 2017. Da de fandt Båd 1, forsøgte vidnet at etablere kontakt med Båd 1. Vidnet fik kortvarigt kontakt med Båd 1 på en VHS-radio. Essensen var at få at vide, om de var okay på Båd 1. Fra Båd 1 blev der meldt tilbage, at der var nogle tekniske problemer, og at han ikke kunne sejle så hurtigt, og at han nok først ville kunne være ved Område 2 om ca. 2½ time. De havde derefter ikke mere kontakt med Båd 1 og kunne se, Udeladt at det be-gyndte at boble fra tårnet, hvorefter Båd 1 sank. Der gik ca. 20-30 sekun-der, fra den begyndte at synke, til den var væk. De blev kaldt op fra en af bå-dene i vandet omkring den sunkne Båd 1 og de fik oplyst, at der var en mand i vandet. De antog, at der var to personer i vandet, men de havde kun set én person i tårnet og var bekymrede for, om der stadig var en person i Båd 1.

De fik meddelt fra den båd, der havde samlet personen op, at de ville sejle til By 4, men helikopteren fik af politiet besked på at omdirigere båden til By 1, da det var tættere på. De tog herefter kontakt til båden, der havde tiltalte om bord, og fik at vide, at tiltalte havde været alene i Båd 1. De fik på det tidspunkt ikke nogen oplysning om Forurettede. De fulgtes med mo-torbåden til By 1 havn, hvor de landede på græsarealet ude ved havnen.

Vidnet steg sammen med en kollega og helikopterlægen ud af helikopteren og gik hen mod båden med tiltalte, idet lægen gerne ville tilse ham. De kunne da se, at tiltalte var på vej væk fra båden. Det undrede vidnet, at de måtte an-råbe tiltalte og bede ham vente, da han vidste, at politiet var på vej til stedet.

De talte med tiltalte og spurgte, om han var okay. Han var drivvåd, fordi han havde været i vandet. Vidnet undrede sig over, at tiltalte ville gå fra stedet, når Båd 1 lige var sunket. Han fremstod meget rolig og sagde, at han gerne ville hjem til sin kone og to katte. Vidnet tænkte, at tiltalte måske var en smule chokeret over det, der var sket. De foreslog, at han kunne få et varme-tæppe om sig og vente i helikopteren, indtil politiet kom. De sagde, at de havde ledt efter ham det meste af natten, idet han havde været efterlyst, og at der var en person, der var savnet. Tiltalte sagde, at han havde sat hende af på Område 2, men at han ikke huskede tidspunktet. Han virkede på det tids-punkt meget rolig og troværdig. Han fortalte, at fordi det havde været en fantastisk nat med roligt vand, var han taget tilbage ud på Øresund Udeladt. Tiltalte sad i helikopteren og ventede 10-15 minutter til po-litiet kom. Vidnet og resten af besætningen var også i kabinen og talte med tiltalte imens. Tiltalte spurgte flere gange, om der virkelig ikke var et system, der kunne spore ham, og de fortalte, at hvis han selv havde en boks om bord, ville de have kunnet spore ham, men ellers ikke. Tiltalte spurgte også, om ik-ke militæret havde et system, der kunne spore ham, hvortil de svarede, at der ikke var et sådant system. Tiltalte virkede fortsat rolig og kom ikke ind på noget med Forurettede. Vidnet og de andre spurgte ind til, hvad det var for tekniske problemer, der havde været med Båd 1. Tiltalte svarede, at der var et håndtag ved en ventil, der var løs, og at han var i tvivl om, hvorvidt venti-len var åben eller lukket, og derefter var noget gået galt. Vidnet havde ikke hørt tiltalte give udtryk for, at han ville have en advokat.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke havde kendskab til til-talte før denne episode og havde ikke mødt ham før.

..."

Vidne 7 har til retsbogen i retsmødet den 22. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun den 11. august 2017 var helikopterlæge på den he-likopter, der eftersøgte Båd 1. Vidnet var ikke med ude om natten, men kom til om morgenen. Hun var med ude, da Båd 1 sank. Det tog ca. 30 se-kunder, fra Båd 1 lå lidt dybt, til den var væk. Hun havde set én person i tårnet på Båd 1. Personen var nede i Båd 1 i et par minutter og kom deref-ter op i tårnet igen. Båd 1 sank lige efter. Vidnet kunne huske, at radioope-ratøren snakkede med tiltalte, der oplyste, at han havde tekniske problemer, og at han ville sejle i havn og forventede at være i havn om nogle timer.

De spurgte til den anden person uden at få et svar, der gjorde, at de kunne

være sikker på, hvor hun befandt sig, så de frygtede, at hun var om bord på Båd 1. Der kom ikke oplysning herom fra den båd, der sejlede tiltalte i havn, men fra en anden båd fik de bekræftet, at Forurettede ikke var om bord. Helikopteren landede og lukkede ned. Da vidnet sammen med andre fra helikopteren gik i retning mod det sted på havnen, hvor tiltalte var blevet sat af, kunne hun ikke se ham. De så ham derefter på vej væk fra By 1 havn, hvorefter de gik efter ham for at høre, om han var okay. Det undrede hende, at han ikke kom hen til dem. Det var ikke typisk, at folk gik den anden vej væk fra helikopteren, når de havde været nødstedt. Vidnet og kol-legaen indhentede tiltalte og fik spurgt ham, om han var okay. Tiltalte fortal-te kortfattet, at han var okay, og at han var på vej videre. Hun tænkte, at der kunne være tale om en chokreaktion, og spurgte ham derfor på ny, om han var okay. Tiltalte fortalte igen, at han var okay. De ville gerne have mere ro på ham og tog ham med over i helikopteren. Tiltalte fremstod rolig, når han fortalte om, hvordan en Båd 1 fungerer Udeladt. Når de spurgte ham, om han var okay, så svarede han, at det var han. Tiltalte virkede ikke rystet. Han sagde kun, at han gerne ville hjem til Person 1 og sine katte.

Da de lige havde fået fat i tiltalte første gang, og i den forbindelse første gang spurgte til den anden person, svarede tiltalte, at han ikke vidste, hvad der var sket med den anden person, men hun var i hvert fald ikke gået ned med Båd 1. På det tidspunkt nævnte han ikke noget om, at han havde sat hende af. Da de spurgte ham om det samme igen senere, sagde han, at han havde sat hende af på Område 2. Han kunne ikke sige tidspunktet, men han mente, at det var mørkt. Senere, da han blev spurgt om det samme af politiet i helikop-teren, sagde tiltalte bare, at hun var blevet sat af i Københavns Havn kl. 22.30.

Vidnet bemærkede, at tiltalte var våd, kold og havde grove hænder, men hun bemærkede ikke i øvrigt noget specielt ved hans udseende.

Det var vidnets erfaring, at folk, som har været ude for en ulykke, normalt meget nøgternt kan fortælle alt, men i tiltaltes tilfælde havde hun en mærkelig mavefornemmelse, når hun spurgte ham, hvordan han havde det, og hvad der var sket med kvinden. Det var atypisk, når han talte om Forurettede. Tiltalte var klar i mælet, når det drejede sig om tekniske ting, men ikke når det hand-lede om Forurettede. Vidnet kunne ikke huske alt, hvad tiltalte fortalte om årsagen til, at Båd 1 sank, men det var noget med nogle ventiler, han for-søgte at åbne eller lukke, og som var gået galt, og han sagde, at han skyndte sig ud, for ellers var han gået med ned. Tiltaltes optræden var påfaldende. Det er vidnets erfaring i forhold til folk i traume, at de enten har en detaljeret hukommelse af, hvad de har foretaget sig, eller også kan de slet ikke huske noget. Hun havde ikke før oplevet, at folk sagde ”jeg tror måske, jeg gjorde

… , eller også var det sådan og sådan” .

Da en betjent kom til og meddelte tiltalte, at han havde en sigtets rettigheder, virkede det som om, at det gjorde tiltalte nervøs, og at han undrede sig. Han

fik så forklaret, at det var normalt at iværksætte søforhør i en sådan situation, hvortil han sagde okay, men tiltalte rykkede sig rundt i stolen og virkede ner-vøs. Tiltalte nævnte også noget om advokat, og hun mente, at tiltalte spurgte, om det betød, at han skulle ringe til sin advokat.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 25. august 2017, ekstrakt 16, side 47, 2. sidste afsnit.

Vidnet forklarede, at hun har forklaret som gengivet i rapporten.

Hvis tiltalte ikke var kommet ud af Båd 1, havde han været i livsfare. Vid-net syntes ikke, at tiltalte virkede som om, at han decideret var i chok.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 25. august 2017, ekstrakt 16, side 47, sidste afsnit.

Vidnet forklarede, at hun har forklaret som gengivet i rapporten.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at det, hun havde hørt i pressen efterfølgende, ikke havde ændret på hendes opfattelse af tiltaltes tilstand, da han kom i land. Hun havde aldrig oplevet andre i traume, der har været lige så nøgterne som tiltalte.

..."

Vidne 8Vidne 8 har til retsbogen i retsmødet den 22. marts 2018

afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han havde arbejdet på Laboratorie i 2 omgange. Første gang var i 2016, hvor han afsluttede sin eksamen, og anden gang var fra foråret 2017 til 10. august 2017. Vidnet havde fra foråret 2017 næsten sin daglige gang på Laboratorie. I 2017 arbejdede han med centrifugetests og opbygning af disse. I 2016 arbejdede han også med computer på værkste-det, men han kunne ikke huske, at han skulle have gjort det i 2017.

Den 10. august 2017 var vidnet på værkstedet som indirekte medhjælper. Vidnet havde sammen med sin ven Person 14 sit eget projekt, der hed Projekt 2, og de havde egentligt kun hjulpet tiltalte i forbindelse med udskiftning af Fartøjdele. Vidnet sov lige ved siden af værkstedet i august 2017. Vidnet havde arbejdet med elektronik på Båd 1.

Den 10. august 2017 var der udover tiltalte, vidnet og Person 14, et australsk ka-merahold, Vidne 19 og Person 4, på værkstedet, og Person 1 var der også om aftenen. Muligvis var praktikanten, Person 21, der også den 10. august. Vidnet var i tvivl om, hvorvidt Person 1 var der den 10., eller om det først var den 11. august 2017. Vidnet var i hvert fald selv til stede samtidig med kameraholdet, hvor han også selv blev filmet. Det kunne godt passe, at kameraholdet forlod

værkstedet omkring kl. 16.30. Det var i hvert fald sidst på eftermiddagen, men han var ikke helt sikker på det præcise tidspunkt.

Adspurgt om vidnet bemærkede noget vedrørende tiltaltes adfærd, forklarede han, at han fandt tiltalte i en tilstand, som han ikke tidligere havde set ham i. Tiltalte sad nærmest meget tilbagelænet/udflydende i stolen. Han kunne ikke huske, om han var på stedet, da turen til Ø var blevet aflyst, men vid-net var klar over, at turen var blevet aflyst, og det var sket et stykke tid for-inden. Vidnet havde nok haft en fornemmelse af, at det ville ske, for Fartøj var slet ikke klar til at blive skudt op. Vidnet fornemmede, at energien var væk hos tiltalte, og på vidnet og andre virkede tiltalte opgivende.

Vidnet havde ikke i detaljer kendskab til økonomien i Laboratorie, men han vidste, at man ikke svømmede i penge. Der var eksempler på, at prakti-kanter og andre af egen lomme måtte betale for udstyr.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret om et projekt vedrørende en Båd, forklarede vidnet, at tiltalte havde ytret noget om et møde i Spanien omkring en mulig kontrakt om at bygge en Båd, men det virkede meget tvivl-somt, og tiltaltes ”businessagent” frarådede tiltalte at forfølge det.

Vidnet havde tilbragt megen tid med tiltalte, men det var hans opfattelse, at de var gledet fra hinanden. Den 10. august virkede tiltalte demotiveret og ud-brændt. Han havde aldrig før set tiltalte i den tilstand.

Vidnet var ikke inde i Båd 1 den 10. august 2017, men havde tidligere flere gange været i Båd 1, idet han havde installeret forskellige ting.

Vidnet lagde ikke mærke til, om tiltalte gik fra værkstedet til Båd 1 den 10. august 2017. Det kunne tiltalte godt have gjort, uden at vidnet havde bemær-ket det. Tiltalte sagde, at han skulle ud på en tur i weekenden, men vidnet vidste ikke noget om Forurettede. Vidnet havde ikke set, om tiltalte om efter-middagen den 10. august 2017 tog en fukssvans med orange håndtag ned til Båd 1. Vidnet bekræftede, at der normalt var en fukssvans med orange håndtag på værkstedet, men at den ikke var på værkstedet efter den 10. au-gust 2017. Man bruger en fukssvans til at save i træ med, og ud fra vidnets personlige vurdering, havde man ikke noget at bruge en fukssvans til om bord på Båd 1. Vidnet havde ikke hørt tiltalte tale om, at der skulle laves en hylde i Båd 1. Det ville ikke for vidnet give mening med sådanne hylder.

Forevist billede nr. 1 af grøn vandslange, ekstrakt 16, side 65, forklarede vid-net, at der i værkstedet er nogle ruller til vandslanger, og også med sådanne dysser på. De brugte dem til håndtering af Fartøjbrændstof. Han havde ikke tidligere set vandslangen med en sådan dysse på om bord på Båd 1. Det kan godt være, at der havde været en vandslange om bord på Båd 1, men uden dyssen. Det gav for ham ikke mening at tage vandslangen med ud på en sejltur med Båd 1.

Forevist billede nr. 6 af rør og stropper, ekstrakt 16, side 66, forklarede vid-net, at han havde set rørene på værkstedet, hvor de blev brugt som hængsel på centrifugen, men han havde aldrig set dem om bord på Båd 1. Vidnet kunne ikke huske, om han havde set præcis de samme blå biltemastropper på Båd 1, men han havde set stropper magen til dem på billedet på Båd 1.

Forevist billede nr. 9 af messen i Båd 1, ekstrakt 16, side 67, forklarede vid-net, at han ikke før havde set stropper placeret sådan på Båd 1. Rent tek-nisk kunne han ikke forestille sig noget formål med stropperne, idet de lå lige der, hvor man går.

Vidnet forklarede videre, at han havde hjulpet tiltalte med hans computer. Han kunne ikke huske præcis, hvornår det var, men han mente, det var i for-bindelse med afslutningen af hans eksamen i 2016. Han havde hjulpet tiltalte med at reinstallere en computer i forbindelse med, at tiltalte gav den til en ven, som hedder Person 17. Han hjalp tiltalte med at sætte den op igen, fordi der var meget virus på den. Tiltalte havde ikke eksplicit givet vidnet tilladelse til at kigge i det, der lå på computeren, men han havde joket med, at vidnet bare skulle vide, hvad der lå på computeren. Som vidnet opfattede det, reg-nede han med, at der var tale om pornofilm, og tiltalte havde også fortalt, at han selv havde været med i en pornofilm. Vidnet kunne ikke huske, om tiltal-te havde sagt, at der lå noget fra en google søgning. Som vidnet huskede det, så var den pågældende computer tiltaltes, men tiltalte havde købt en ny til sig selv. Vidnet havde ikke adgang til tiltaltes computer, men han havde måske hjulpet tiltalte lidt med computeren, men han havde ikke adgang til compute-ren hele tiden. Når vidnet havde hjulpet tiltalte med noget, så var computeren åben, og vidnet vidste ikke, om der var kode til den. Tiltalte havde indirekte sagt, at han havde en interesse for ”dark net” . Det var vidnets indtryk, at til-talte prøvede at finde ud af, om vidnet havde prøvet at gå ind på det, og hvad hans holdning til det var. Vidnet havde ikke hjulpet med tiltaltes nye compu-ter, og han kunne ikke huske at have set andre benytte den. Det var muligt, at den var blevet brugt til at forevise videooptagelser med, men så var der ta-le om, at alle kiggede med, og så var det Fartøj-tests. Vidnet havde ikke set film, der viste mennesker, der blev lemlæstet.

Adspurgt, om tiltalte nogen sinde havde taget en skruetrækker og foregivet, at han ville stikke den ind i nogen, forklarede vidnet, at han havde en ide om, at tiltalte havde en særlig interesse for åbninger i den menneskelige krop, idet vidnet havde set ham mod Person 1's ønske føre et eller andet hen mod hendes øre og næse. Vidnet opfattede det som barnagtigt. Efter vidnets opfattelse, var tiltalte i stand til med filmkamera eller telefon at lave filmoptagelser og overføre dem til en computer.

Adspurgt om tiltalte brugte megen tid på internettet, forklarede vidnet, at da han startede som praktikant på værkstedet, var der ikke et hotspot for prakti-kanterne, og så måtte man bruge sit mobilnet. Vidnet er på et tidspunkt sid-

ste år kommet ind på værkstedet om natten, hvor tiltalte sad og så noget på computeren, men det var lidt skjult under noget, og vidnet så ikke fuldstæn-dig, hvad han lavede.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 28. sep-tember 2017, ekstrakt 16, side 62, 2. afsnit.

Vidnet forklarede, at beskeden om, at han ikke skulle kigge i tiltaltes compu-ter, ikke var blevet sagt så bastant, men mere sagt som en joke.

Vidnet forklarede videre, at tiltalte ikke har haft vanskeligt ved at erobre kvinder. Han har været med tiltalte i Berlin, og der kunne han forestille sig, at tiltalte var mere interesseret i sexklubber. Formålet med rejsen var, at de skulle modtage en Pris, hvor de vandt tredjepladsen.

Adspurgt, om vidnet til politiet havde sagt, at tiltalte sværmede for snavsede ting, forklarede vidnet, at det var korrekt. Som eksempel nævnte han, at til-talte en gang om tyske kvinder havde udtalt, at de om dagen fremstår meget korrekte, men når de møder op i klubben om natten, er de værste ”ludere” . Måske brugte han ikke ordet ”luder” , men han anvendte hårde ord.

Vidnet har på et tidspunkt lavet mad i værkstedet og i den forbindelse kon-staterede han, at der efter den 10. august 2017 manglede en stor køkkenkniv. Vidnet havde ledt efter den. Tiltalte gik normalt med en lille tæppekniv på sig.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han begyndte at komme hos til-talte i 2016. Han mente også, at det var i 2016, at han reinstallerede tiltaltes gamle computer. Vidnet bekræftede, at han kun kunne tale ud fra den tid, han have været til stede i værkstedet, når han udtalte sig om, hvorvidt andre kunne have brugt tiltaltes computer. Alle havde deres egne computere, så han kunne ikke se, hvorfor andre skulle bruge denne computer. Han havde i den tid, han havde været på værkstedet, ikke set, om andre havde haft brugt tiltaltes gamle computer. I 2016 var han på værkstedet hver dag fra morgen til aften. I sommeren 2017 var han der ikke hver dag, idet han arbejdede på sit eget projekt. Det arbejde foregik ikke i Laboratorie, men i et andet værksted. Han arbejdede sammen med Person 14 om projektet. Person 14 havde en til-knytning til Forening 1. Der var ikke så mange, der kendte til problemerne mellem Laboratorie og Forening 1, men vid-net og Person 14 kendte mere til konflikten end de fleste. Stemningen i Forening 1 var negativ over for tiltalte.

Tiltalte havde ikke sponsoreret vidnet og Person 14's projekt. Han og Person 14 havde få-et ting af tiltalte, som de til gengæld havde udført arbejde for. Det var alt ef-ter behov, at vidnet havde arbejdet på Båd 1, men det var måske en gang om ugen. Han kunne ikke sige præcist, hvor ofte han i 2017 havde været in-de i Båd 1, og nogle gange var det også helt spontant. Han kunne ikke læn-

gere huske, om han havde været i Båd 1 i august 2017. Vidnet kunne ikke huske, hvem der var med i Båd 1 sidst, vidnet var i Båd 1. Vidnet mente ikke, at han i 2017 havde overnattet i Båd 1. Han havde været med ude at sejle med Båd 1, men ikke så ofte som andre praktikanter. Han havde mås-ke været med ude at sejle i Båd 1 4 gange. Tiltalte sejlede normalt sammen med andre, når der skulle præsenteres et eller andet. Men vidnet havde hørt fra andre, at tiltalte også havde sejlet med Båd 1 alene, men han havde ikke selv set det.

Forevist billede nr. 9 af messen i Båd 1, ekstrakt 16, side 67, forklarede vid-net, at han aldrig havde set sådanne stropper ligge sådan i Båd 1. Han havde haft åbnet skabene nederst på billedet, men han gjorde det ikke hver gang, han var i Båd 1. Han havde ikke set noget påfaldende ved stolperne mellem skabene.

Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at stropperne skulle have siddet øverst på disse stolper og være gledet ned i forbindelse med, at Båd 1 sank, forklare-de vidnet, at så må de også være faldet ned i forbindelse med andre ture. El-ledningerne ligger bagest og i modsatte side af, hvor stropperne sidder på bil-ledet. Det var i den side, hvor el-ledningerne lå, at vidnet arbejdede med el i Båd 1.

Vidnet havde kun set film på computeren sammen med tiltalte vedrørende Fartøjtekniske ting. Der findes noget på liveleak, hvor han af interesse har væ-ret inde at se på noget, der vedrørte ISIS halshugninger. Det ligger dog 5 år tilbage. Tiltalte har nævnt noget kaldet ”Rotten.com” . Det skete tilfældigt i forbindelse med testning af en Fartøj 4. Han mente, at det var i august 2017, men man kunne se det mere præcist på Magasin, da det lå samtidig med, at de var i gang med en Fartøj 4stest for en Fartøj på det tids-punkt. Vidnet fik ikke rigtig fat i, hvad tiltalte ville sige med det. Vidnet men-te, at tiltalte spurgte, om vidnet kendte siden, men tiltalte havde tidligere i 2016 spurgt om, hvordan man kom ind på ”dark net” . Vidnet gjorde tiltalte opmærksom på, at man på google kunne finde nogle vejledninger om, hvor-dan man gjorde.

Vidnet fik det ikke at vide, hver gang der skulle laves noget på Båd 1. Han ville ikke nødvendigvis have en viden om det, hvis der skulle laves nogle hyl-der eller installeres en vandslange.

Vidnet havde ikke øje på tiltalte hele tiden den 10. august 2017. Vidnet skul-le også selv lave noget.

Anklageren foreviste vidnet billede nr. 9 af messen i Båd 1, ekstrakt 16, side 121. Vidnet forklarede, at der er lidt luft mellem skabene. Han havde ikke bemærket, at der var stoppet stropper ind mellem skabene, der hvor han hav-de været.

..."

Vidne 9Vidne 9 har til retsbogen i retsmødet den 23. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han i august 2017 havde arbejdet på Båd 2 i i alt tre måneder som 2. maskinist.

Vidnet bekræftede, at der den 10. august 2017 var en 13 mands besætning, og at skibet er dobbeltskroget.

[Anklageren dokumenterede fra ekstrakt 2, side 94 (kontakt til Båd 2) hvoraf fremgik blandt andet følgende:

"...

Der var ikke last ombord på skibet, men 390 tons marine brændstof (til hoved-maskinen) og 60,8 tons brændstof (til hjælpemotoren) i ski-bets egen tank.”

Vidnet bekræftede, at de sejlede uden last. Han kunne ikke udtale sig om mængden af brændstof.

Han befandt sig omtrent midt på skibet ved kranen. Han var blevet tilkaldt på grund af en ventillæk under kranen. Det viste sig, at det ikke var nødvendigt at gøre noget ved det med det samme. Det var stille, vejret var godt, og der var fuldmåne. Som følge af, at det var fuldmåne, kunne han kl. 23.42 til styr-bord se et objekt, som krydsede Båd 2's sejlrute foran skibet. Afstanden var omkring 30 meter. Han så ingen belysning på objektet. Han mente, at de på det tidspunkt sejlede med 12-13 knob, hvilket svarer til 20-21 km/t. Han er ikke uddannet i at bedømme afstande til søs, så hans angivelse er baseret på hans erfaring fra arbejdet til søs. De passerede meget hurtigt, og da objek-tet kom på bagbords side, sejlede objektet langsommere langs Båd 2's side, og han kunne se, at det var en Båd 1. Han var bekendt med, at de personer, der havde stået på broen, umiddelbart inden havde observeret noget på rada-ren, der lignede en båd, men de havde først opdaget den, efter at den var pas-seret. Det ville ikke være muligt for Båd 2 pludseligt at stoppe op.

Foreholdt, at Båd 1 vejede 33 tons, og adspurgt, hvad der ville være sket, hvis de var stødt sammen, forklarede han, at han mente, at hvis Båd 2 var stødt sammen med Båd 1, var Båd 1 blevet ødelagt, men Båd 2 ville ha-ve klaret det ganske godt. Båd 2 kunne være blevet beskadiget, og der var risiko for, at personer kunne komme til skade i forbindelse med bådens be-vægelser under sammenstødet.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at det er korrekt, at han havde befundet sig inde i skibet og var blevet kaldt op på dækket. Han blev kaldt op for at reparere en slange på en ventil. Fra det tidspunkt, hvor han kom op

på dækket, og indtil han observerede objektet, gik der omkring fem minutter, men han var ikke helt sikker. Da han så objektet, konstaterede han sammen med sine kolleger, hvad det var, men de gjorde ikke noget ved det lige dér. De løb ikke op til broen for at se, hvad det var. De gik ind i skibet og talte med nogle andre, men dér var der ikke nogen, som havde set objektet eller Båd 1. Dagen efter talte han med sin overordnede og så på nyhederne, at Båd 1 var forsvudnet. De talte om, at det var dét, de havde observeret om natten. De vidste ikke, at der var begået en forbrydelse. Derfor kontaktede vidnets overordnede en avis, som derefter kontaktede politiet. Han og hans kolleger blev derefter kontaktet af politiet. Han gjorde ikke noget ved det, da han så objektet. Da der ikke var sket noget, mente han, at den overordnede kollega, som befandt sig på broen, ville vide, hvad der skulle gøres. Hvis der havde været en farlig situation, ville han have forventet, at kollegaen på bro-en, ville have reageret. Der blev ikke anvendt horn på Båd 2, da de så Båd 1.

..."

Vidne 10 har til retsbogen i retsmødet den 23. marts 2018 af-

givet følgende forklaring:

"...

Vidne 10 forklarede, at han havde været praktikant på Laboratorie fra april til august 2017 i forbindelse med sin uddannelse som maskinme-ster. Han kom i Laboratorie på fuld tid fra mandag til fredag som ud-gangspunkt i tidsrummet 09.30-17.00. De havde en del skiftende arbejdsti-der. Der var nogle dage, der var korte, og nogle dage, der var lange. Han vil-le beskrive sit forhold til tiltalte som godt, og de kom godt ud af det med hi-nanden. De talte om, at Forening 1 og Laboratorie skulle opsende Fartøj, og at der skulle indhentes tilladelser. Det kunne godt passe, at turen til Ø blev aflyst to dage inden afrejsen, dvs. den 8. august 2017. Han fik om tirsdagen besked om aflysningen af en af sine kolleger. Det var træls, da de havde bygget op til det længe. Det var hans indtryk, at bag-grunden blandt andet var, at de to parter skulle opsende deres Fartøj samti-dig, og det ville være svært logistisk, idet de to parter ikke kommunikerede så godt med hinanden. Der var også et økonomisk pres, fordi det var blevet dyrere at fragte tingene til Ø end forventet. Det var hans indtryk, at der altid var rimelig få penge i kassen i Laboratorie. De havde alle sam-men været lidt stressede for at nå det, og samtidig havde de ikke været sikre på, om Projekt 1 ville blive gennemført. Tiltalte virkede stresset og presset. Vidnet var i Laboratorie den dag, Projekt 1 blev aflyst, og han mødte tiltalte næste dag, efter at vidnet havde fået skriftlig besked om af-lysningen. Tiltalte var da okay. I tiden op til den 10. august havde tiltalte vir-ket stresset og havde arbejdet meget foran computeren. Han havde indtryk af, at tiltalte fra computeren havde arbejdet med myndighedskontakt vedrø-rende Projekt 1. Vidnet var på Laboratorie den 10. august 2017. Der var rigtig mange mennesker på Laboratorie i dagene op til Projekt 1. Det kunne godt passe, at Vidne 8 også var der den dag. Der var ligeledes et

australsk filmhold. Han var i Båd 1 først på dagen og sidst på dagen om-kring kl.16. Det var hans indtryk, at han var den sidste, der tog afsted fra Laboratorie. Interviewet var i gang, da vidnet tog afsted omkring kl. 16. Han vidste ikke, om tiltalte havde været i Båd 1 den dag. Vidnet havde gjort rent i Båd 1 i ugen op til den 10. august, og han havde i den forbin-delse haft dørkpladerne oppe. Han kunne ikke huske, om han havde haft en grøn vandslange med i Båd 1.

Han mente, at han under Copenhell havde bemærket, at tiltalte læste bogen "Man jager et bæst og fanger et menneske". Tiltalte havde fortalt om bogen, og herunder at der var nogle ret billedlige beskrivelser af drab i bogen. Vid-net havde vist selv spurgt ind til bogen. Vidnet mente, at de havde haft en samtale om et kapitel i bogen, hvor man havde fundet rester af en krop i et afløb. Vidnet huskede ikke klart samtalen.

I dagene op til den 10. august 2017 blev der købt nogle blå spændstropper i Biltema. Han mente, at det var tiltalte, der købte dem. Det kunne have været ugen før. Tiltalte sagde ikke, hvad han skulle bruge dem til, men de havde mange, der var i dårlig stand. De brugte disse stropper både på værkstedet og i Båd 1.

Forevist ekstrakt 16, side 119, (foto af grøn vandslange i Båd 1's toilet/ba-derum) forklarede vidnet, at han genkendte koblingen og vandslangen. Han kunne ikke huske, om den havde været på Båd 1 eller i værkstedet. Der havde ligget nogle ting i baderummet, men han huskede ikke, om den pågæl-dende vandslange, lå der. Det var tiltalte, der havde bedt vidnet gøre rent i Båd 1. De brugte ikke vandslangen til at gøre rent med, så den havde nok ik-ke været der. De brugte spand og klude.

Forevist samme ekstrakt, side 120, foto 6 (rørstykker og blå stropper fra Bil-tema) forklarede vidnet, at Biltemastropperne var de stropper, tiltalte havde købt ugen før. ikke havde haft disse stropper før. Rørstykkerne havde ligget på en hylde i værkstedet i en papkasse. Han havde tænkt, at rørstykkerne skulle bruges til noget en gang, men de havde ligget der længe. Han havde ikke set dem nede i Båd 1. Tiltalte havde ikke sagt, at han ville tage den grønne vandslange og rørstykker med ned i Båd 1. Han havde ikke kend-skab til, at rørstykkerne kunne tjene noget formål i Båd 1, men det kunne spændstropperne.

Forevist samme ekstrakt, side 121, forklarede vidnet, at man på billedet kan se nogle bænke, som er det eneste sted, man kunne sidde ned. Han lagde en radio, nogle redningsveste og et flag på den side, hvor man kan se to runde hynder på fotoet. Tiltalte havde bedt ham lægge tingene i Båd 1. Vidnet var ikke inde i skabene, men han have været i rummet, idet de havde ryddet op og gjort klar til turen. Han havde ikke set de stropper ligge på gulvet, som man kan se på billedet. De brugte spændstropper til at holde en lufttrykflaske ind til væggen i kontrolrummet. De blev også brugt til at holde den forreste

luge fast ned til stigen, og der var en krog på væggen. De havde ikke brugt spændstroppe til at spænde noget fast ved gulvet. Han havde ikke set strop-perne før på den måde i messen. De havde vist nok haft brugt en spændstrop til at holde en hynde på plads til venstre i billedet.

Anklageren oplyste, at tiltalte har henvist til, at Båd 1 var blevet gennem-skyllet af vand, og at tiltalte har forklaret, at spændstroppene havde været skubbet ind mellem skabene.

Vidnet forklarede, at der mellem bænkene var nogle afstivere, der bar bænke-ne, og som gik ned mellem nogle af skabene. Der var afstand mellem skabe-ne. Han kunne ikke se noget formål med at have spændstropper mellem ska-bene. Da han tog dørkpladerne op i messen i forbindelse med rengøringen i Båd 1 i ugen op til, havde han ikke set stropperne i Båd 1. Vidnet havde talt med folk fra Laboratorie om, at han var indkaldt som vidne, og de fandt ud af, at han nok var den sidste, der havde været i Båd 1, inden tiltalte sejlede ud den 10. august.

Foreholdt, at tiltalte ankom til By 1 i en kedeldragt, og at der var en ekstra kedeldragt om bord på Båd 1, forklarede vidnet, at der ikke fast lå en ekstra kedeldragt i Båd 1.Vidnet havde ikke tidligere oplevet, at tiltalte hav-de medtaget en ekstra kedeldragt i Båd 1. Han havde lige gjort Båd 1 ren. Han plejer at huske ret godt, hvad der lå i Båd 1. Der var ikke nogen ekstra kedeldragt den 10. august. Han havde i hvert fald ikke bemærket en ekstra kedeldragt i Båd 1.

Foreholdt, at der viste sig at mangle en sav med orange skaft på Laboratorie, forklarede vidnet, at han havde sendt nogle billeder til politiet. Saven med det orange skaft plejede at hænge øverst i højre hjørne på bagvæggen. Han havde hørt om et vidnet, der havde forklaret, at vidnet havde set tiltalte gå med en orange sav. Vidnet havde ikke selv set saven siden. Det var en fukssvans, som man bruger til at save i træ med. Han havde ikke før set fuks-svansen i Båd 1. I Båd 1 var der ikke noget af træ udover skærmen foran remtrækket og bænkene. Det var lavet færdigt. Han havde aldrig selv set en sav med orangefarvet håndtag i Båd 1. De havde talt om at lave en værk-tøjstavle til Båd 1, men det ville være upraktisk at save noget nede i Båd 1. Man ville i stedet tage mål og save på værkstedet.

Anklageren oplyste, at de ikke havde fundet noget løst træ i Båd 1.

Vidnet forklarede, at han ikke selv havde set noget løst træ i Båd 1. De hav-de rundsave på værkstedet. Der ville også komme savsmuld, når man savede, og det ville være besværligt at støvsuge op i Båd 1. Vidnet forklarede, at til-talte havde sagt, at hylden skulle laves på et tidspunkt, men det var ikke en prioritet, at den skulle laves op til den 10. august.

Adspurgt om vidnet huskede, om de havde talt om stropperne i Båd 1, for-

klarede vidnet, at han huskede at have talt med politiet om stropperne i mes-sen ved bænkene og om deres funktion, og at han sagde, at de normalt ikke blev brugt på det sted, som fremgik af det foreviste foto. Det er fortsat hans opfattelse.

Adspurgt om det var normal procedure at have kamera med i Båd 1, forkla-rede vidnet, at der tit kom folk og filmede. Det kunne være på den måde, som det australske filmhold havde været der, men der kom også andre og fo-tograferede. De havde deres eget udstyr med, eller også havde de måske lånt udstyr fra værkstedet. Der lå ikke fast noget kameraudstyr i Båd 1. Hvis man skulle filme i Båd 1, ville man normalt bruge sin telefon. Han huskede ikke, om han havde set tiltalte bruge sin telefon til at filme med i Båd 1. Han vidste ikke noget nærmere omkring kameraerne i værkstedet. De havde nog-le GoPro kameraer på værkstedet. På værkstedet havde de en masse SD kort til kameraer, så han gik ud fra, at der sad sådanne i kameraerne.

Adspurgt om vidnet var bekendt med tiltaltes tredje forklaring om, at Forurettede skulle være blevet lukket inde i forbindelse med, at der var opstået un-dertryk i Båd 1, forklarede vidnet, at han havde fulgt med i mediernes artik-ler. Han kunne godt lide tiltalte, og han havde håbet på, at forklaringen var, at det var sket ved en ulykke. Det kan godt lade sig gøre at skabe et sådant undertryk, hvis motorer og kompressor er tændt, idet de suger luft ind fra Båd 1's kabine. Det kan skabe et undertryk, som gør, at lugen suges fast, men han vidste ikke, hvordan man efterfølgende i givet fald kunne komme ind i Båd 1. Der var ikke ham bekendt nogen ventil, man kunne åbne udefra, så trykket kunne udligne sig.

Foreholdt, at tiltalte havde forklaret, at først den ene motor var gået ud, og derefter den anden, forklarede vidnet, at han ikke kunne se, hvordan det pas-sede sammen.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han startede i Laboratorie i foråret i 2017. Baggrunden for at komme som praktikant var, at han var i gang med sin uddannelse som maskinmester. Han havde været ni måneder på skole forinden sin praktikstart. Uddannelsen som maskinmester var en gene-rel teknisk uddannelse. Uddannelsen omfatter kendskab til el, termodynamik, økonomi, ledelse, matematik, hydraulik og i øvrigt forskellige tekniske an-læg. Han skulle flytte fra Århus til København og havde fået en klassekam-merats praktikplads hos tiltalte. Vidnet havde ikke selv fulgt med i projekter-ne med Fartøj, men han syntes, at tanken bag projektet var meget spænden-de, og at tiltaltes tilgang til projektet var meget god. Tiltalte var god at arbej-de sammen med, og det var lærerigt. Som person var tiltalte venlig og rar og god til at lære fra sig. Når tiltalte gav dem opgaver, fik de ofte lidt arbejde ad gangen, da tiltalte selv gerne ville være inde over. Når man så på værkstedet, var orden ikke det første ord, der kom op, men tiltalte var i stand til at kunne styre mange bolde i luften. Når de mødte ind om morgenen, vidste de nogle gange, hvad de skulle i gang med, hvis de var i gang med et projekt, men det

var ikke altid.

Da vidnet kom til Laboratorie i april 2017 var han med til at klargøre Båd 1, før den blev søsat. Han havde været med ude at sejle med Båd 1 ca. 8-10 gange. Udeladt. Han vidste ik-ke, hvor ofte Båd 1 var ude. Han var bekendt med, at tiltalte brugte den i weekenden sammen med venner og bekendte. Det var normalt, at tiltalte tog på spontane ture. Vidnet havde rengjort Båd 1's vinduer ved at dykke. De iførte sig våddragter og havde et luftstykke til kompressoren, som de påsatte et mundstykke og koblede til en iltflaske. De brugte klude og svampe til ren-gøringen. De havde talt om, at en nøgle til varevognen var blevet tabt, og at der ikke var dybere end omkring 3-4 meter, hvor Båd 1 lå. Det var ikke be-sluttet, at de skulle dykke efter nøglen, men de havde talt om det. De kunne tit tale om, hvordan de skulle gøre tingene. Nogle gange besluttede tiltalte på dagen, hvad der skulle gøres.

Vidnet var bekendt med, at Vidne 8 havde overtaget et projekt med at bygge Fartøj til et norsk firma til en værdi af 200.000 kr. Tiltalte havde været i Barcelona for at mødes med nogle, som de for sjov kaldte "narkosmuglere", idet det virkede mystisk, at de skulle bruge en Båd til 20 millioner. Spanierne havde betalt for, at tiltalte kunne rejse derned, men de tvivlede på, at det reelt ville blive til noget. De talte om, at hvis Bådordren blev en reali-tet, så kunne vidnet måske udsætte sin uddannelse ½ eller 1 år og i stedet bli-ve på Laboratorie. Det var en spændende opgave.

Han kunne huske, at han over for politiet havde beskrevet tiltalte. Han kunne godt lide tiltalte, og tiltalte var meget passioneret og spændende at lytte til. Tiltalte kunne godt komme op i det røde felt, men det var ikke vidnets ind-tryk, at tiltalte skændtes med alt og alle. Tiltalte kunne sagtens blive sur over en situation, men ikke på en måde, hvor vidnet følte, at det var personligt.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 16, side 89, 2. afsnit, (afhøringsrapport af 23. august 2017), hvoraf fremgår:

”Afhørte beskrev Tiltalte som en person, der er meget dedikeret til sit arbejde, og de projekter der var i gang. En ingeniør der også var både lyrisk og poetisk. En tænker-type som er god til at fange folks interesse. Afhørte ved at han har temperament, men at han normalt kun var sur i ganske kort tid. Afhørte havde aldrig oplevet ham som voldelig. Afhørte havde opfattelse af, at han var en empatisk mand.”

Vidnet bekræftede sin forklaring. Det var hans indtryk, at tiltalte læste en del. Han var en meget tænkende mand og interesserede sig for Båd, men også meget bredt. De havde en bogreol på værkstedet. Tiltalte havde også læst bi-ografier. Vidnet havde set tiltalte læse i bogen ”Man jager et bæst og fanger et menneske” , fordi der var tid til overs i forbindelse med Copenhell. Vidnet havde ikke set tiltalte læse så meget andet. Tiltalte havde normalt ikke tid til

at læse på værkstedet.

Vidnet gjorde rent i Båd 1 op til den 10. august 2017 om mandagen og tirs-dagen, og måske også om onsdagen før. Det var selve Båd 1's tank, dvs. vægge og lofter, som skulle rengøres. Der var vist lidt skimmel på væggene, idet der tit var fugtigt. De forsøgte at få en klud over alle overflader. De af-tørrede motorer, vægge, loft, dørkplader, under dørkplader, bordpladen i messen og så vidt muligt alle øvrige overflader. Han huskede ikke, om de af-tørrede selve metalskabene, som var under bænkene.

Forevist ekstrakt 3, side 22, foto 8, forklarede vidnet, at han ikke kunne hus-ke, hvordan stolperne under bænken var udformet. Han havde ikke stået og haft fat i stolperne, da han tørrede af. De har tørret af bagved. Forevist strop under hylden i venstre side af billedet, forklarede vidnet, at der havde siddet stropper omkring de hynder, der ligger under bordet i venstre hjørne af bille-det. De kan lægges midt i gangen og holdes på plads af stropper.

Foreholdt samme ekstrakt, side 121, foto 9, forklarede vidnet, at han ikke havde set disse stropper sidde helt oppe under bænken, og han mente ikke, at det gav mening, at de skulle have siddet helt oppe under sædet. Adspurgt, om alt hvad tiltalte lavede, gav mening, forklarede han, at det ville han næ-sten mene. Men de brugte jo skabene til at opbevare deres ting i. Han kunne ikke afvise, at der kunne have siddet noget under bænken.

Vidnet forklarede, at de gjorde rent i toilet- og baderummet. De havde været hele Båd 1 igennem. De havde været nogle stykker dernede sammen, og de havde været sammen om at rengøre baderummet, fordi de derved kunne snakke sammen imens. Han huskede ikke, hvilken dag de gjorde baderummet rent. De lukkede og åbnede dørene meget, idet de gik rundt i Båd 1. Der var ikke en norm for, om døren til toilettet stod lukket eller åben, men ofte stod den åben og var spændt ind til en væg med en magnet eller en strop, men under sejlads var den ofte lukket på grund af larm fra motorerne. Da han var nede i Båd 1 den 10. august med nogle ting, kom han ned ad tårnlugen. Han var rundt og tjekkede, at alt var, som det skulle være. De havde brugt tre dage på at gøre Båd 1 ren, og derfor ville han gerne se, at det så pænt ud. Det var rart at se det færdige resultat. Han huskede ikke, om han den 10. august var i alle rum. Han var ikke sikker på, om han var i toiletrummet den 10. august 2017. Han huskede ikke, om han vidste, om tiltalte skulle på tur i Båd 1 den pågældende weekend.

Udeladt Man kunne slå Instrument 1 ud og træk-ke dem ind. De var ret tunge. Han havde prøvet at arbejde med dem, og han havde også prøvet at tabe dem, så han vidste, at det ikke var helt nemt. Den forreste luge var som udgangspunkt låst fast med stropper, og når man skulle op og ned i Båd 1, brugte man tårnlugen. Tårnlugen var låst med en kæde.

Den forreste luge var nemmest at komme op af. Der var en stige til den for-reste luge. Stigen kunne afmonteres, men der skulle anvendes værktøj til det. De havde afmonteret den, da de skulle gøre rent i Båd 1.

Det var enten tiltalte eller vidnets kollega Person 15, der styrede Båd 1, når vidnet havde været med. Tiltalte var altid med, når de var ude at sejle, men Båd 1 var nem at styre.

Han huskede ikke, at han ikke skulle være mødt ind til normal arbejdstid den 10. august 2017. Han huskede ikke præcis, hvad han lavede hele dagen. Der var nogle ting, de færdiggjorde. Person 15 var i gang med at lave nogle tests. Vidnet vidste ikke, hvad tiltalte havde lavet hele dagen udover, at han var meget væk fra værkstedet. Vidnet forlod værkstedet, mens det australske filmhold interviewede tiltalte. Vidnet og hans kollega tog afsted, og vidnet gik derefter mod Båd 1 og afsatte nogle ting. Han mente, at han forsøgte at snige sig uden om filmholdets kameravinkel, da han skulle ind med en nøgle til bilen. Han mente, at filmholdet var lige ved at være færdige eller holdt en pause, da han gik igen. Han så dem ikke pakke kameraudstyret sammen. Til-talte fortalte ikke altid vidnet, hvad han selv tog med ned i Båd 1. Der var ikke noget mærkeligt i, at han ikke fortalte det. Det var tit de samme ting, de havde med derned, blandt andet en blå værktøjskasse og en sort/orange værktøjskasse til el-arbejde. Den blå værktøjskasse var ny og var på det tids-punkt 2-5 uger gammel.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring til politirapport af 23. august 2017, eks-trakt 16, side 87, nederst, hvoraf fremgår:

"Afhørte oplyste, at det var en forholdsvis ny værktøjskasse, idet den var købt i Biltema for ca. 2 måneder siden."

Vidnet forklarede, at det kunne godt passe, at han havde fortalt sådan til po-litiet. Han var herefter ikke sikker på, at spændstropperne var købt en uge før. Det kunne også godt være en måned før.

Foreholdt sin forklaring til politirapport den 24. august 2017, samme eks-trakt, side 95, midt på siden, forklarede vidnet, at båndstrammerne sagtens kunne være købt tidligere, end han havde forklaret tidligere i dette retsmøde.

Båd 1 var udstyret med rør, der gik ud fra maskinrummet.

Adspurgt på ny af anklageren, om stigen var spændt fast mellem bænkene ved messen, forklarede vidnet, at han ikke havde set stigen være spændt fast inde i messen. Det ville ikke give mening at spænde den fast derinde. De kun-ne måske have lagt stigen derind i forbindelse med rengøringen, men ikke på en tur.

Vidnet mente, at der mellem rørstykkerne og skabene var omkring tredive

centimeter. Der var ikke særlig meget plads derinde. Han havde om torsda-gen fået at vide, at tiltalte ville holde fri om fredagen. Det var ikke påfalden-de. Vidnet havde ikke brugt tiltaltes computer. Alle ingeniørpraktikanterne havde deres egne computere med, og vidnet havde tit lånt en computer af dem.

Anklageren foreviste vidnet en lang skruetrækker, og vidnet forklarede, at han ikke havde set sådan en før. Adspurgt, om det for vidnet ville give me-ning at tilspidse den, hvis man skulle bruge den som markering på havbun-den, forklarede vidnet, at det ikke ville give mening, at tilspidse den for at kunne bruge den som jordspyd, da den så ud til at være spids nok.

..."

Vidne 11 har til

retsbogen i retsmødet den 23. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun havde lært tiltalte at kende i maj 2015 på grund af Båd 1. Hun var blevet arbejdsløs og kom da en del på værkstedet, hvor hun begyndte at arbejde som frivillig i Laboratorie. Hendes arbejds-opgaver i Laboratorie bestod i Udeladtopgaver og praktiske håndværk-smæssige ting. Tiltalte havde boet i hendes lejlighed i en periode i 2016. Hun blev nær ven med tiltalte. Hun var sidste gang i kontakt med tiltalte mandag den 7. august 2017 via telefon. Hun havde nok også sendt en SMS om tirs-dagen. Hun bekræftede, at tiltalte gav hende titlen som ”propa-gandamini-ster” . Hun arbejdede på at indføre et nyt Brand, for Laboratorie. Tiltalte ringede til hende i juni 2017 og sagde, at hun skulle med til Ø, hvilket hun sagde ja til, men ombestemte sig nogle uger senere og meldte fra. Hendes venskab med tiltalte havde været noget ”bumlet” det sidste års tid, og hun havde ikke lyst til at være med i projekterne mere, og hun havde trukket sig fra projektet. Hun havde ikke haft nogen seksuel rela-tion til tiltalte. Hun havde delt meget personlige emner med ham og om-vendt. De havde talt om døden. Vidnet forklarede, at hun havde haft døden tæt på i en stor del af sit liv, idet der var mange, der var døde fra hende. I be-gyndelsen, hvor de tilbragte meget tid sammen hver dag og til sidst, hvor hun var på Laboratorie måske tre gange i 2017 op til ulykken, havde de få samtaler, men næsten hver gang, de havde en samtale, indebar det også noget ekstremt. Hun syntes, at de havde talt om skøre ting i løbet af årene, men det blev lidt meget skørt i 2017. Tiltalte brugte vendingen, at han gerne ”ville vi-de, hvor han kunne finde nogle skøre piger” . Hun kunne huske, at hun to gange havde talt med tiltalte om emner vedrørende døden, men hun huskede det ikke nærmere. Adspurgt, om hun oplevede, at tiltalte tændte på det, for-klarede hun, at der måske var noget risikovillighed i det for tiltalte, men hun havde ikke indtryk af, at tiltalte tændte på det. De havde i en periode talt om dødsfascination. Tiltalte havde talt om, hvordan man på flere forskellige må-der kunne slå mennesker ihjel. Det drejede sig om nogle opfindelser, han hav-de tænkt på. Tiltalte havde udtænkt den behageligste måde, man efter hans

opfattelse kunne dø på, og det var, at man skulle lukkes inde i et stort rør med lyserødt plys, kattekillinger og nøgne kvinder. Røret skulle køre så langsomt rundt, at man ikke kunne nå at falde i søvn, men ville dø af søvn-mangel. Tiltalte havde ikke delt konkrete sexfantasier med hende, men der havde været nogle almindelige pornografiske fantasier, hvor han gav udtryk for, at når han havde prøvet det to gange, var det ikke spændende mere. Det skulle blive lidt vildere, og han ville søge nye grænser. Hun bekræftede, at hun til politiet havde forklaret, at det skulle blive vildere og vildere og mere ekstremt. Det hele var lidt manisk til sidst. Den sidste dag, hvor hun talte med tiltalte i telefon, talte de om trekanter og firkanter, og at hun skulle være med, men det ville hun ikke. Tiltalte havde sagt, at hun så kunne filme det. Hertil svarede hun for sjov: ”det har du ikke råd til” , men tiltalte sagde deref-ter: ”It may be arranged.”

Vidnet bekræftede, at hun til politiet havde forklaret, at hun syntes, at tiltal-tes seksuelle fantasier var stukket af til sidst. I forbindelse med, at hun havde talt med tiltalte om sex eller død, havde hun forsøgt at behage ham, og hun havde i hvert fald fortalt om sin skoleopgave i 8. klasse, der angik en ungarsk grevinde, Elisabeth Báthory, der badede i jomfruers blod i en hjemmelavet brusekabine. Hun kunne ikke huske, om han havde nævnt det igen på et se-nere tidspunkt, og heller ikke, hvordan tiltalte reagerede på det. Han havde været fascineret af de fleste af de ting, men nogle gange var han også bare optaget af sit arbejde.

Adspurgt om vidnet til politiet havde forklaret, at død og sex var hovedtema-er op til den 10. august 2017, forklarede vidnet, at dette måske ikke var den rigtige vending at anvende, men ellers var det korrekt.

Vidnet bekræftede, at hun havde sendt et billede til tiltalte. Billedet forestille-de en kødøkse, der lå på gulvet med en pige siddende overskrævs, således at hendes kønsorganer blev reflekteret i øksen. Hun sendte billedet for at få hans opmærksomhed, idet der var noget, hun ville ham, og han ringede nok tilbage inden for ca. fem sekunder. Hun troede, at han syntes, at det var et godt billede. Måske tændte han på det skøre ved det. Hun var blevet advaret mod tiltalte, men havde også selv lagt afstand til ham og talt med nogen om at forlade Fartøjprojekterne. Hun er flere gange blevet overtalt af nogen til at blive.

Hun havde fortalt tiltalte om, at en person havde truet med at save arme og ben af hendes far og af hendes daværende Udeladtmakker. Senere spurgte tiltalte hende på et tidspunkt "hvordan han kunne blive farligere end hendes psyko-pat". Det sagde han i køkkenet på værkstedet én af de sidste gange, hun var derude. Tiltalte havde sagt til hende, at han var psykopat. Sidst hun talte med ham, sagde han, at han havde bestilt en slamsuger, der skulle pumpe hanga-ren tom for sæd. Tiltalte havde en svaghed for kropsvæsker. Tiltalte havde selv sagt, at det skulle blive mere ekstremt. En af de sidste gange, hun var på værkstedet og havde talt med Tiltalte, havde han selv fundet det meget eks-

tremt at have ubeskyttet sex med en afrikansk sexarbejder for at være risiko-villig med hensyn til de sygdomme, han kunne pådrage sig.

Adspurgt om vidnet havde kendskab til betydningen af ordet ”Snuff” og spurgt, hvad hun forstod ved Snuff, forklarede hun, at der efter hendes opfat-telse var tale om, at man filmede et menneske blive dræbt og eventuelt solgte optagelsen. Hun kunne huske, hvordan tiltalte udtalte "Snuff", men hun kun-ne ikke huske, hvad han havde sagt om det.

Vidnet blev foreholdt ekstrakt 16, side 154, 3. afsnit (afhøringsrapport af vidnet), hvoraf fremgår:

”Afhørte vidste, at Tiltalte havde nævnt ordet, Snuff overfor hende. Af-hørte mente, at Tiltalte havde sagt noget i stil med, at vi skal lave snuff.”

Vidnet vedstod sin forklaring. Hun vidste ikke, om tiltalte var kommet læn-gere med det.

Tiltalte var kommet med seksuelle tilnærmelser overfor hende på den måde, at hun i et tilfælde havde mærket hans erigerede penis på siden, mens hun sad og arbejdede på sin computer. Han havde også en gang rørt hende på benene på en seksuel måde. Det var en mærkelig situation, men tiltalte havde to fing-re mellem hendes ben.

Hun havde set tiltalte bruge sin telefon til at filme med. Tiltalte havde sagt, at det hele en dag ville komme ud i forbindelse med, at han havde vist hende nogle pornomodeller og nogle ting på internettet og i forbindelse med, at de havde talt om seksuelle ting.

Adspurgt om tiltalte havde nævnt noget om spid eller spyd, forklarede vid-net, at hun selv havde nævnt noget med spyd i forbindelse med, at hun fortal-te om skoleopgaven om Elisabeth Báthory. Hun huskede ikke, om tiltalte vendte tilbage til dette senere.

Tiltalte havde på et tidspunkt spurgt hende, om hun vidste, hvad der kunne gøre ham rigtig gal. Det var hendes indtryk, at han fandt nogle skøre piger i løbet af sommeren. Hun vidste, at de havde en plan om, at de skulle lave en trekant eller den firkant, som hun blev inviteret med til. Hun var i tvivl om, hvorvidt det skulle foregå på Båd 1 eller på værkstedet, men eftersom han talte om, at hangaren skulle tømmes for sæd, var der lagt op til, at der skulle ske noget.

...

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun i maj 2015 havde set et bil-lede af Båd 1 på Facebook, og det gav anledning til, at hun kontaktede

Laboratorie. Hun var netop ophørt med arbejdet som Stilling 3. Hun var Stilling 2. Der gik lidt tid, fra hun begyndte at komme i Laboratorie, til hun begyndte at snakke privat med tiltalte. Hun tror, de begyndte at snakke privat i slutningen af 2015 eller snarere i starten af 2016.

De tilnærmelser fra tiltaltes side, som hun har omtalt, fandt sted i hendes sid-ste praktikperiode på værkstedet. Vidnet afbrød selv praktikperioden. Hun huskede ikke tidspunktet. Hun afbrød den, fordi det begyndte at blive for dramatisk for hende at være tæt på tiltalte. Tiltalte havde nogle udbrud mod hende, hvor det var svært for hende at komme igennem til ham. Dertil kom, at hun havde et godt forhold til tiltaltes daværende hustru. Vidnet havde talt med sin socialrådgiver om det. Hun gik på det tidspunkt ikke til behandling, idet hun havde pause fra psykologbehandling. Hun havde gået til behandling siden 2005.

Forespurgt hvad der skete i 2005, der gjorde, at hun havde brug for psyko-logbehandling, forklarede vidnet, at der ikke skete noget i 2005, som gjorde, at hun kom i behandling. Hun kom i behandling, fordi hendes søster døde i 2002 Udeladt, og hendes mor fik kræft. Den psykolog, som hun har gået hos, kalder sig psykoterapeut. Hun gik hos den samme be-handler i hele perioden, når hun havde brug for det. I 2015/2016 gik hun ikke til behandling, men hun fik det dårligt af ikke at kunne fortsætte med at være Stilling 3 og stod med et stort tomrum og var bange for at blive deprimeret, hvorfor hun begyndte at arbejde på værkstedet.

Vidnet blev foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 2. januar 2018, ekstrakt 16, side 150, 1. linje.

Vidnet bekræftede, at hun havde forklaret, at hendes psykoterapeut også havde anbefalet, at hun tog afstand til tiltalte. Vidnet forklarede videre, at det var i 2016, hun talte med psykoterapeuten i forbindelse med, at hun arbejde-de med at male affyringsrampen. Hun lagde afstand til Laboratorie og afbrød praktikken. Vidnet fortsatte med at komme i værkstedet, men det blev sjældnere og sjældnere. Hun ville gerne tage afstand fra kontakten med tiltal-te, idet hun blev meget opslugt af det, og hun i stedet gerne ville fokusere på sit eget liv.

Vidnet havde ligesom tiltalte haft en dødsfacination, men ikke i samme grad som tiltalte. Hun bekræftede, at hun skulle have lavet en film om døden, men det mistede hun lysten til. Hun undersøgte i forbindelse med filmen, hvordan man i Danmark skilte sig af med kroppe i et almindeligt samfund og fandt ud af, at man i Danmark kremerer de afdøde, mens man i Sverige anvender fry-setørring. Hun fortalte tiltalte og en veninde om det.

Vidnet bekræftede, at da hun var på Laboratorie Udeladt. Tiltalte kom og gav hende en harddisk og sagde, at det var en back-up, og at hun skulle passe på den, samt at der ikke måtte ske noget med den.

Hun har ikke selv brugt den, men tiltalte sagde, at hun måtte bruge materialet til PR. Hun brugte imidlertid aldrig materialet, og harddisken blev givet vide-re til to andre, som lavede en video om Fartøjprojektet. Vidnet brugte på Laboratorie hovedsageligt sin egen computer. Vidnet havde både en sta-tionær og en bærbar computer. Der var for hende ikke grund til at bruge an-dres computere. Den ene computer stod ude på værkstedet, og den anden har hun haft med rundt på sin cykel.

Vidnet ville tro, at det var i marts 2016, hun lånte sin lejlighed ud til tiltalte og hans kone. Det skete i forbindelse med et indbrud, der havde været i hen-des bolig. Døren til hendes lejlighed var blevet sparket ind, og hun mistede derefter lysten til at være i sin bolig, der lå på Område 4. Hun havde på et tidspunkt lejet et Lokale på By 5. I starten var hun glad for at være der, men det viste sig, at hun havde lejet det af en gal mand. Det var den per-son, som efterfølgende truede hendes nærmeste. Vidnet har aldrig været luk-ket inde i tunneler på By 5. Hun har ikke talt om tunneler under sit Lokale, men om gangsystemer. Hun mindedes ikke at have talt med tiltal-te om det, men det var muligt.

Hun sendte det tidligere omtalte billede til tiltalte for at få ham til at reagere på hendes henvendelse. Det havde nogle gange været svært at få fat i tiltalte, idet hun ikke selv kom i Laboratorie. Hun kunne ikke huske, hvorfor hun ville have fat i ham, men det kunne være fordi, hun var ved at bytte sin lejlighed bort, og hun skulle måske have fat i ham, fordi hun skulle sikre sig, at han ikke var i lejligheden, når den skulle vises frem. Tiltalte og Person 1 boede ikke i lejligheden på det tidspunkt, men tiltalte havde en nøgle til lejligheden. Der var tiltalte og en eller to af hendes veninder, som også havde adgang til hendes lejlighed. Tiltalte og Person 1 lånte hendes lejlighed i ca. 1 år fra starten af marts 2016.

Vidnet havde sagt til tiltalte, at han aldrig kunne blive farligere end den psy-kopat, hun kendte. Hun havde aldrig været bange for tiltalte. Tiltalte sagde selv, at han var psykopat. Han havde flere gange sagt det, og den ene gang sagde han, at han var psykopat, men en kærlig psykopat.

Vidnet ved ikke, om tiltalte har set Snuff.

..."

Vidne 12 har til

retsbogen i retsmødet den 23. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Dørlukning

Vidne 13 har til

retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun lærte tiltalte at kende i efteråret 2008 til noget, der hedder Klub. Klub er en fest for mennesker i sexmiljøet, herunder mennesker, der har interesse for BDSM. Disse fester bliver holdt nogle gan-ge i løbet af året. Hun tror, at det var ved den fest, der blev afholdt på Vej, hun mødte tiltalte, men hun kan ikke helt huske det. Hun tror, at det var den aften, hvor de snakkede sammen og derefter cyklede hjem til hende og havde sex.

De eksperimenterede én gang med, at tiltalte lagde hænderne om hendes hals, men det var ikke sådan, at han trykkede til. Der var ikke tale om egent-lig kvælningssex. De var fra efteråret 2008 sammen en gang imellem. Den sidste kontakt, de havde, var på sms i 2014, men det var længere tid siden, at

de havde set hinanden. Det var dem begge, der gerne ville prøve det med, at tiltalte lagde hænderne om hendes hals. Hun kan ikke rigtig huske, om hun nogle gange blev bundet i forbindelse med, at de havde sex. Vidnet kan ikke huske så mange detaljer, da det er længe siden. Vidnet har talt om sexfantasi-er med tiltalte. Hun kan ikke huske, om tiltalte har fortalt, hvad han særligt tændte på. Hun mener ikke, at de har talt om knive eller spyd. Det kan godt være, at ”snuff” har været oppe og vende. Hun tror, at de snakkede om det i forbindelse med nogle film, og at vidnet havde nogle tegneserier med vold-somt indhold. Det var nok mere en fascination, som tiltalte havde. Vidnet har dyrket sex med tiltalte i Båd 1, men hun mener ikke, at hun var bundet i den forbindelse. Hun tror også, at tiltalte har dyrket sex med andre i Båd 1. Hun mener ikke, at der har været tale om at blive bundet.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun gerne ville prøve eksperi-mentet med kvælningssex, og at tiltalte nok også gerne ville og var villig til at være med.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 15. august 2017, eks-trakt 17, side 100, 2. afsnit, om tiltaltes forhold til kvælningssex og anden sex, forklarede vidnet, at hun mente, at tiltalte ikke var så interesseret i SM, som andre kunne være. De eksperimenterede lidt, men ikke så meget, og det var i den blide ende. Vidnet ville gerne domineres seksuelt, hvilket tiltalte var villig til at gøre. Det var nok vidnet, der bad tiltalte om at dominere sig.

..."

Vidne 14 har til

retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun lærte tiltalte at kende i november 2015 ved Festival 1 i hangaren. Vidnet smed sine nøgler væk derude og ringede i den for-bindelse til tiltalte for at aftale afhentning af nøglerne. Tiltalte ringede hende op et par uger efter, at hun havde hentet sine nøgler, og spurgte, om hun havde lyst til at deltage i noget teambuilding, som han lavede med nogle praktikanter. Vidnet begyndte herefter at arbejde som frivillig på Laboratorie. Hun tilbød at sy faldskærme og lavede også noget interiør til Båd 1.

Det var inden for det første halve år, at de indledte en seksuel relation. De havde måske kendt hinanden i 2-3 måneder. Den seksuelle relation stod på i ca. 3 måneder, men man kan ikke sige, at den havde en egentlig slutdato. De har altid været i stand til at tale sammen og havde også lejlighedsvis sex efter de første måneder, hvor deres forhold var mere fast.

Vidnet og tiltalte har dyrket noget, man kalder "vanilla sex", der ikke har no-get med SM at gøre. Det er vidnets opfattelse, at tiltalte ikke er en speciel selvsikker mand. Vidnet søgte noget mere grænseoverskridende. Tiltalte har ikke været speciel grænsesøgende i hendes nærvær, udover hvis hun opfor-

drede ham til det. Vidnet og tiltalte har to gange været i sexklubber, hvor til-talte fungerede som vidnets "saftyline". Det var nogle klubber, som tiltalte in-troducerede vidnet for.

Den første klub, de var på, var Cityswingers på Amager. Det var engang i 2016. Cityswingers er en almindelig swingerklub, hvor der også dyrkes SM. Hverken tiltalte eller vidnet har været bundet, mens de har besøgt klubben. Vidnet ved ikke, om tiltalte fik noget seksuelt ud af deres besøg på klubben. Han holdt hele tiden øje med, at hun var okay.

XXDark er også en swingerklub. Den ligger på Vesterbro. Nu er det en al-mindelig swingerklub, men tidligere var der en lidt mere kælderagtig stem-ning med relation til SM, men det var ikke SM relateret for vidnet og tiltalte, da de var i klubben.

Tiltalte har aldrig optrådt voldeligt overfor vidnet. De har altid lavet en aftale om, hvad der skulle ske, og derfor var der ikke nogen, der som sådant domi-nerede den anden. Vidnet har placeret tiltaltes hånd på sin hals nogle gange, men det blev ikke til noget. Vidnet har opfattet tiltalte som om, at han ikke havde det i sig.

Vidnet tror, at tiltalte tidligere havde været i Cityswinger, men ved ikke, om han tidligere havde været i XXDark før deres besøg. Tiltalte har ikke bundet vidnet på noget tidspunkt. Vidnet har ikke deltaget i en voldtægtsleg på XXDark. Det er rigtigt, at der har været en episode, hvor en norsk mand del-tog. Vidnet og tiltalte mødte en norsk mand på XXDark i baren. Nordman-den introducerede en fantasi, som stemte godt overens med en af vidnets fan-tasier. Fantasien handlede om, at der var razzia i en lejlighed, hvor to politi-mænd var sammen med en kvinde, der befandt sig i lejligheden. Vidnet for-klarede videre, at de udførte rollespillet. Tiltalte var også med, men havde ik-ke en speciel adfærd. Tiltalte var biseksuel og var til alle mulige mænd, så længe de bare havde en stor penis.

Vidnet har kendskab til, at tiltalte har medvirket i to forskellige pornofilm, hvor den ene er produceret i Danmark og den anden i Tyskland. Hun har set den film, der er produceret i Danmark. Indholdet var meget stille og roligt med et kærestepar, der havde sex. Den film, der blev optaget i Tyskland, var en film med en kvinde, der lå imellem en masse mænd.

Det er korrekt, at XXDark er en del af SM-miljøet.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 28. august 2017, eks-trakt 17, side 104, de 2 sidste linjer, vedstod vidnet sin forklaring om, at hun og tiltalte en dag for ca. 1½ år siden var i BDSM swingerklubben XXDark.

Vidnet forklarede videre, at hun af og til har boet hos tiltalte. Hun havde en lejlighed, som tiltalte havde skaffet, så hendes lejlighed var også hans lejlig-

hed. Vidnet sov hjemme alle de aftener, hun ikke var på nattevagt. I ugen op til den 10. august 2017 havde hun nattevagt fra tirsdag til onsdag. Tiltalte var i lejligheden, da hun kom hjem fra nattevagt om onsdagen. Vidnet ved, at til-talte havde Projekt 1 på Ø. Turen blev af-lyst, hvilket de talte om om onsdagen. Vidnet hørte vist om det et par dage forinden. Hun skulle ikke have været med til Ø. Vidnet og tiltalte snakkede ikke videre om, at turen var blevet aflyst, og tiltalte sagde ikke, hvordan han havde det med det. Vidnet havde et billede af, at økonomien i Laboratorie var okay.

Vidnet har kendt Vidne 12 siden 2016. Vidne 12 havde også en seksuel relation til tiltalte. De har ikke haft fælles sex sammen alle 3. Det, de havde talt om i den forbindelse, skulle ikke foregå i Båd 1, men der har været tale om Båd 1. Det var absolut ikke en voldtægtsleg, der skulle foregå. Det, der skulle fore-gå mellem dem, var et møde mellem dem, som kunne udvikle sig til noget erotisk. Der skulle ikke foregå noget med at nogen blev bundet op.

Vidnet forklarede, at hun har set nogle rør i Båd 1. Forevist foto af messen, ekstrakt 3, side 22, forklarede vidnet, at det ikke var i det rum, men i bade-rummet, at hun fik øje på nogle rør i loftet. Tiltalte sagde i den forbindelse til hende, at han godt vidste, hvad hun tænkte, hvortil vidnet svarede, at det var et "kinky rum".

Vidnet ved, at tiltalte og Vidne 12 havde en sms-korrespondance om noget, der kunne være spændende at lave sammen. Efter at tiltalte var blevet fængslet, talte hun med Vidne 12, og det gik da op for vidnet, at hun kun havde set en lille del af sms-korrespondancen. Vidne 12 havde læst korrespondancen op for hen-de, hvorfor hun nu havde en anden opfattelse af indholdet af beskederne, men hun følte stadig ikke nogen trussel i det og var ikke skræmt.

Anklageren dokumenterede sms-besked fra den 4. august 2017 kl. 10:21:33 fra tiltalte til Vidne 12 med teksten ”Jeg binder dig fast og gennemborer dig med et stegespid!”

Vidnet forklarede hertil, at det første udsnit af korrespondancen, som hun så, var der, hvor der stod noget med, at han ellers havde en (mord) plan. Det var noget, vidnet opfattede som stærkt humoristisk.

Det havde været på tale over nogle måneder, at de alle tre skulle lave noget sammen, og efter noget tid var der tale om, at de skulle have en weekend, hvor de skulle lukke sig inde i vidnets lejlighed og tænde nogle stearinlys.

Forevist billede af sms-besked fra tiltalte til vidnet den 26. juni 2017, ekstrakt 17, side 129, nederst til venstre, forklarede vidnet, at det drejede sig om, at de skulle have foretaget en test for kønssygdomme, inden de skulle være sammen alle tre.

Forevist billede af sms-besked fra tiltalte til vidnet, ekstrakt 17, side 126, øverst, forklarede vidnet, at hun husker beskeden. Den handlede om tiltaltes drømme og visioner om, hvordan verden kunne være et nyt frit sted, men og-så om hans seksuelle drømme. Tiltalte har fortalt vidnet om sin seksualitet. Han levede i et åbent forhold. Tiltalte har ikke direkte fortalt hende, at han havde en dødsfascination, men de har talt om døden. Hun har ikke set film med nogen, der kom til skade. De har heller ikke talt om det.

Forevist billede af sms-beskeder mellem vidnet og tiltalte, ekstrakt 17, side 124, nederst til venstre, forklarede vidnet, at hun husker beskederne, men ik-ke har sendt billedet af kvinden i håndjern. Hun ved ikke, hvem kvinden på billedet er, men hun går ud fra, at billedet er fra nettet. Hun går ud fra, at til-talte sendte det til hende, fordi han synes, det var ”kinky” .

Forevist billede af en sms-besked fra tiltalte til vidnet, ekstrakt 17, side 121, nederst til venstre, forklarede vidnet, at hun godt kan huske beskeden. Tiltal-te beskrev sig selv i beskeden. Det var vidnets opfattelse, at tiltalte kunne gå fra den ene yderlighed til den anden. Tiltalte gik efter ekstremer blandt andet ved at bygge et Fartøj 3, der kunne flyve Udeladt.

Forevist billede af sms-besked fra tiltalte til vidnet, ekstrakt 17, side 117, ne-derst til højre, forklarede vidnet, at hun godt kan huske sms’en. Det var i den periode, hvor de havde snakket om, at de skulle mødes. De havde også snak-ket om, at de alle tre skulle blive testet, idet de så kunne være trygge i det, hvis de endte med at have sex. Vidnet var ikke særligt tit i København på det tidspunkt og var derfor svær at få fat i.

På daværende tidspunkt havde Vidne 12 ikke fortalt vidnet om, at der skulle op-tages en snuff film i Båd 1. Vidne 12 fortalte det efterfølgende til vidnet. Hun fortalte, at tiltalte var fascineret af døden og noget om ”snuff” . Vidnet kan ikke huske, hvad det nærmere relaterede sig til.

[Anklageren dokumenterede sms-besked af 18. august 2017 kl. 11:47:49 fra vidnet til Vidne 12, ekstrakt 17, side 97, besked nr. 105.]

Vidnet forklarede, at beskeden relaterede sig til, at hun og tiltalte havde et atypisk forhold og en atypisk historie.

[Anklageren dokumenterede sms-besked af 18. august 2017 kl. 11:50:16 fra Vidne 12 til vidnet, ekstrakt 17, side 97, besked nr. 107.]

Vidnet forklarede, at det er rigtigt, at Vidne 12 skrev til hende om, at hun og til-talte havde skrevet om at lave en ”snuff film” med vidnet i Båd 1. Vidnet vidste på daværende tidspunkt ikke, hvad ”snuff” betød. Det undrede hende ikke, at de ville lave noget med hende i Båd 1, da de havde talt om det.

De rør, der var i loftet i Båd 1, har de i hvert fald talt om, mens de stod ne-

de i Båd 1. Hun ved ikke, om de har talt om det efterfølgende på sms eller i telefon. Rørerne kunne bruges til at binde hende fast i. Det er blevet kort nævnt under en samtale med tiltalte, men de havde ikke en lang samtale om det. Vidnet tror, at tiltalte har sagt ”nu skal du have smæk” eller ”du skal bindes” til hende. Det har været deres jargon, og det var tiltaltes enkle fantasi om at være den dominerende part.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun tror, at tiltalte var til mange ting. Det er ikke hendes opfattelse, at SM var det, han gjorde det mest i, men tiltalte var til alt, hvad der var intimt, frækt og nyt. Vidnet og tiltaltes seksu-elle oplevelser var meget bløde og forsigtige. Hun forsøgte, om de kunne komme ud i noget mere spændende, hvilket de forsøgte ved at gå på klub. Vidnet havde bedt tiltalte om at smække hende bagi. Tiltalte kunne se, at hun blev rød og sagde "ej, du bliver jo helt rød", og han havde derfor ikke lyst til at gøre det. Hun har placeret hans hånd om hendes hals, uden at han tog fat. Det gik hurtigt op for vidnet, at det ikke var den slags, tiltalte var til. Han havde nogle andre følelser for hende. Vidnet er ikke til kvælning, men blot til at blive holdt fast alle steder. Tiltalte var ikke til noget seksuelt hårdt.

Tiltalte har givet udtryk for, at han var til ying og yang, mørkt og lyst, yder-ligheder, at være flere sammen samtidig og at opsøge mænd, men han søgte ikke grænser i hård sex.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 28. august 2017, eks-trakt 17, side 104, 3. afsnit, vedstod vidnet forklaringen. Tiltalte var aldrig aggressiv overfor hende.

Nordmanden var ret lækker. Den udlevede fantasi var noget, hun havde talt med tiltalte om forinden. Det var længe inden, episoden fandt sted. De talte fra begyndelsen af meget åbent og fordomsfrit om, hvad de havde af fantasier og lyster. Fordi de på den måde kunne dele så mange tanker, kunne de også hurtigt indgå i en intim relation. Da den intime relation ophørte, fortsatte de med at være venner og var også enkelte gange sammen seksuelt.

De brugte ikke et bestemt udtryk, når de talte sammen. Søndagsklubben var en ide, de havde om at afholde en månedlig dag, hvor de kunne invitere alle dem, der havde lyst til at komme, og så skulle der være fuld knald på radiato-rerne, stearinlys og puder, og så skulle alle være nøgne og gøre, hvad de hav-de lyst til.

Det var ikke tiltalte, der startede det med nordmanden, men tiltalte var ind-stillet på at være med. De var taget på klub og havde aftalt, at de kun skulle være sammen med nogen, som var interessante, hvilket nordmanden var. Til-talte ville gerne være med, selvom det var hendes fantasi, og deltog i rolles-pillet i lejligheden. Tiltalte deltog også i noget i forhold til vidnet. Han var dominerende i forhold til hende og holdt hendes arme. Nordmanden holdt også vidnet. Nordmanden holdt hende mange steder. Hun kan ikke huske,

om nordmanden holdt hende på halsen. Det var indimellem, at tiltalte holdt hende på armene. Vidnet blev ikke bundet.

Vidnet har set pornofilm med tiltalte. Hun har aldrig oplevet, at tiltalte har set pornofilm med voldelig karakter. Vidnet har ikke set ”snuff” , heller ikke sammen med tiltalte.

Anklageren foreholdt vidnet sin forklaring til afhøringsrapport af 28. august 2017, ekstrakt 17, side 109, fra 1. afsnit.

Vidnet forklarede, at hun, ud fra det hun havde set af sms-korrespondancen mellem tiltalte og Vidne 12, var af den opfattelse, at de skulle binde hende op og kilde hende og puste på hende, til hun ikke kunne tage det mere. Det kan godt passe, at det var i Båd 1, det skulle finde sted. De fik aldrig aftalt, hvornår det skulle foregå. Det eneste de fik aftalt var, at de skulle mødes i lejligheden. Resten var fantasi.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 28. august 2017, eks-trakt 17, side 110, 1. afsnit, forklarede vidnet, at hun på det tidspunkt var på vej tilbage til København, men de havde alene talt om at mødes i lejligheden.

Vidnet har ikke mærket nogen ændring på tiltalte op til den 10. august 2017. Tiltalte har altid været manisk i alle andre ting end sex.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at hun nok har fået tilsendt bille-der fra tiltalte af en kat.

Forevist billeder af mms-beskeder fra tiltalte til vidnet, ekstrakt 17, side 121, øverst til venstre og side 122, nederst til højre, forklarede vidnet, at det er rigtigt, at hun også fik sendt disse billeder af katte.

Vidnet og tiltalte snakkede selvfølgelig også om andre ting end sex.

..."

Vidne 15 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgivet

følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han har været frivillig hos Forening 1. Han kan ikke huske præcist, hvornår det var, men det var fra omkring års-skiftet 2008/2009. Tiltalte kom også i Forening 1 i den periode. Vidnets forhold til tiltalte var godt. Tiltalte var en person, som man så op til. Tiltalte stoppede i Forening 1 i 2014 på grund af samarbejds-vanskeligheder. Der blev afholdt generalforsamling, hvor "Tiltalte-planen" blev vedtaget. Det gik ud på, at tiltalte skulle have lov at komme og lave alle an-dre ting end noget, der havde med Fartøj at gøre.

Tiltalte byggede Båd 1 fra 2005. Den blev søsat i 2008. Vidnet har været med ude at sejle i Båd 1 masser af gange. Vidnet har haft noget med tiltaltes computer at gøre. Vidnet tror kun, at tiltalte ejede en bærbar, som tiltalte selv brugte. Der var password på, og der var ikke andre, der brugte den. Vidnet blev bedt om at lave en reinstallation af Windows. Han har ikke no-gen formel uddannelse indenfor it, men han har arbejdet med det i mange år. Vidnet spurgte tiltalte, om der var noget, der skulle laves en backup af i for-bindelse med reinstalleringen, hvortil tiltalte svarede nej. Vidnet plejer dog altid at lave en søgning på billeder og tekster for at være sikker på, at folk ik-ke har overset noget. Der lå en masse arbejdsrelateret om Fartøj og Båd på tiltaltes computer. Der lå også en video af meget dårlig kvalitet og opløs-ning. Det så ud til at være en halshugning af en mand. Vidnet mener, at det foregik i et skovbryn i en krigszone, og at manden havde hovedet ned på en sten og fik hovedet skåret af med en kniv. Vidnet konfronterede ikke tiltalte med det. Det var bare en af de videoer, han faldt over på computeren. Han kan ikke sige noget om, hvorvidt der lå mere af samme karakter. Han så ikke andet af privat karakter. Han kan ikke huske, hvilken computer det var, men den var sort, og det var tilbage i 2012/2013. Han ved ikke, hvad der efterføl-gende er sket med computeren.

Han har også oplevet andre sider af tiltalte end den sympatiske side. Før bruddet med Forening 1 kunne tiltalte blive irriteret, når der f.eks. var noget, der ik-ke virkede, eller der ikke var ryddet op på værkstedet, og så rase lidt over det. I forbindelse med bruddet var der også en episode, hvor der blev sagt en masse ting, og efter bruddet var der 3 episoder, som vidnet fandt ubehageli-ge.

Den ene gang var, da vidnet skulle sammen med nogle andre ud og have no-get mad og gik langs havnefronten. Tiltalte kom gående mod ham. Vidnet valgte ikke at hilse på tiltalte, men så kom tiltalte over mod ham og sagde, at han godt vidste, at vidnet ikke ville hilse på ham. Tiltalte blev ofte sur og irri-teret, hvis han blev ignoreret.

Den anden gang var, da vidnet gik alene på værkstedet. Han inviterede nogle unge mennesker ind for at se Båd 1 inden i, som de har gjort så mange gan-ge. Da vidnet bagefter var ved at låse Båd 1 af, kom tiltalte over mod vidnet og råbte, om han skulle komme efter vidnet. Vidnet valgte at gå væk fra ham.

Den tredje gang var, da de havde renoveret Fartøj og udstillet den. Tiltalte lavede et opslag på Facebook, hvor han var sur over, at de havde taget æren for hans arbejde. Vidnet har også oplevet, at tiltalte kom kørende forbi ham i bil og råbte ud af vinduet efter ham.

Det var nok mest efter bruddet og vedrørende ejerskabet af Båd 1, at tiltalte skrev blogge på Magasin. Tiltalte er god til at formulere sig, og det frem-gik altid, hvor synd det var for ham, og at de havde taget noget fra ham.

Vidnet har aldrig oplevet tiltalte som voldelig. Vidnet har ikke kendskab til tiltaltes seksualitet i detaljer. Han vidste, at tiltalte levede i et åbent forhold og gik på nogle klubber. Vidnet ved, at han har været ”sugardaddy” for en pige fra Filippinerne. Hun var i 20´erne, men så meget ung ud.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 24. august 2017, eks-trakt 17, side 144, sidste afsnit, vedstod vidnet forklaringen som gengivet i rapporten. Han ved ikke, om der blev optaget en sexfilm. Der gik rygter om, at tiltalte havde lavet pornofilm.

Vidnet har sejlet med Båd 1 40-50 gange. Han har en generel ide om, hvor-dan Båd 1 fungere. Vidnet har hørt om tiltaltes forklaring om skabelse af undertryk i Båd 1. Vidnet har oplevet undertryk Udeladt, hvorefter motorerne tog ilt fra Båd 1's indre. Han har ikke talt med tiltalte om, hvor længe man så ville kunne være i Båd 1 uden at lide skade, men tiltalte har vist sagt noget med 8 minutter. Der var en episode, hvor tiltalte var i kontrolrummet og en anden i maskinrum-met, hvor en ventil lukkede, og der blev skabt undertryk.

Han kan ikke sige noget om, hvornår der opstår kulilteforgiftning.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 31. oktober 2017, eks-trakt 17, side 149, 3. sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke erindrer at have sagt som gengivet i rapporten om, hvor lang tid, der vil gå, inden der sker en kulilteforgiftning, men tidsrummet afhænger blandt andet af, hvilke motorer der var i Båd 1, og om en af lugerne var åben.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han og tiltalte ikke havde et venskab efter, at Forening 1 brød med tiltalte. Det er rigtigt, at der har været en civil tvist mellem dem om retten til nogle billeder. Vidnet er uddannet i butik som sælger.

..."

Vidne 16 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 af-

givet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er fysiker, og at han er kommet som frivillig på Laboratorie siden efteråret 2015. Han mødte tiltalte til et foredrag, som tiltalte holdt. Laboratorie var et fantastisk og inspirerende sted at arbej-de, så vidnet begyndte at bruge mange timer der. Tiltalte var meget motive-rende og inspirerende at arbejde sammen med. Vidnet og tiltalte brugte man-ge timer sammen, og vidnet begyndte at regne tiltalte for en ven. Tiltalte kunne til tider godt have en lidt sort humor, men det var ikke noget, som vid-net hæftede sig specielt ved, da der var mange, der havde en sort humor. Vidnet har heller ikke hæftet sig specielt ved, om tiltalte skulle have en be-

stemt fascination for døden. Tiltalte var fascineret af mange ting, men havde en klar fascination af anden verdenskrig og den teknologi, der blev brugt un-der krigen. Han kaldte blandt andet også en af de frivillige for propagandami-nister og lavede sjov med det. Vidnet ved ikke, om tiltalte var fascineret af våben. De arbejdede med farlige ting på Laboratorie, og de skulle hele tiden have i tankerne, at de skulle undgå fare. Der var nogle gange en lidt morbid humor i den forbindelse.

Foreholdt sin forklaring afgivet til afhøringsrapport af 27. oktober 2017, eks-trakt 17, side 162, 1. afsnit, vedstod vidnet sin forklaring og forklarede sup-plerende, at tiltalte har omtalt en figur, der hedder Nadia. Nadia var det navn, som han gav Vidne 11, som også kom ude i Laboratorie. Tiltalte om-talte hende ofte som propagandaministerUdeladt. Vidnet opfat-tede det som ren fjollen rundt.

Vidnet fik onsdag eftermiddag den 9. august 2017 at vide, at turen til Ø var aflyst. Vidnet kom ud i Laboratorie sent onsdag eftermiddag, da vidnet og hans venner ville bade ved Område 2 og blandt andet bruge Båd 1 som badebro. Han var inden da forbi hangaren og mødte der tiltalte, som fortalte, at det var blevet besluttet at aflyse turen. Det var vidnets opfat-telse, at det havde været en hård beslutning. Der var blevet vejet for og imod, og det var så blevet besluttet, at det var bedst at rykke turen. Det virkede dog samtidig som en stor lettelse for tiltalte, da der havde været meget stress for at blive færdige til turen til Ø, og tiltalte havde følelser i klemme i forhold til Forening 1. Det var ikke vidnets indtryk, at tiltalte følte sig slået af Forening 1Udeladt.

Økonomien i Laboratorie var sådan, at pengene blev brugt så snart, de kom ind. Der var aldrig nogen stor buffer, men der var altid udsigt til, at der ville komme flere penge ind. Vidnet havde også hørt, at der ville komme en stor sum penge, omkring 20 millioner kr., ind for at bygge en stor Båd 1 for nogle i Spanien. Det virkede realistisk på det tidspunkt.

Vidnet ville efter badeturen vise sine venner Laboratorie. Han forvente-de, at tiltalte ville gå i foredragsmode, som han plejede, når der kom gæster, men da de kom ind i værkstedet, sad tiltalte og skrev på sin blog om aflysnin-gen af turen. Tiltalte sagde, at det var vigtigt, at han skrev færdig, så vidnet måtte selv vise sine venner rundt.

Vidnet og hans venner var nede i Båd 1 den pågældende aften. Han kan ik-ke sige, hvor mange gange han har været nede i Båd 1 i alt. Han har været der utallige gange. Vidnet vidste, at der skulle installeres lanterner på Båd 1, og at snorkelventilen skulle ordnes. Der har ikke været tale om, at der skulle bygges nogle træhylder i Båd 1. Det ville være naturligt, at vidnet fik

at vide, hvis der skulle bygges sådan nogen. Han kan heller ikke se, hvor træ-hylderne skulle kunne sidde.

Forevist billede af en grøn vandslange, ekstrakt 17, side 164, foto 1, forklare-de vidnet, han nok har set sådan en vandslange på værkstedet, men han me-ner ikke at have set den i Båd 1. Det er dog svært at sige.

Forevist billede af rør og stropper, ekstrakt 17, side 165, foto 6, forklarede vidnet, at der var så meget ragelse i skabene på Båd 1, så han ved ikke, om det har ligget der. Spændstropperne på Båd 1 var som regel orange, men han vil ikke afvise, at der også kan have været nogle blå. Han mener ikke at have set rørstykkerne. Det var affald, og han kan ikke se, hvad de skulle bru-ges til på Båd 1.

Forevist billede af messen, ekstrakt 17, side 166, foto 9, forklarede vidnet, at der normalt ikke var spændstropper nede ved gulvet. Han har aldrig før set spændstropper der. Han har aldrig tænkt over, om stigen i tårnet kunne af-monteres, men det giver god mening. Stigen til dækslugen kunne tages ned. Det blev den f.eks. i forbindelse med udførelse af vedligeholdsarbejde og ren-gøring. Han har aldrig set nogen af stigerne i messen og har heller ikke set, at stigerne var fastbundet med stropper ved bænkene i messen.

Forevist en skruetrækker på 50 cm. fra Biltema forklarede vidnet, at han ikke mindes at have set så lang en skruetrækker før. Tiltalte har ikke fortalt vid-net, at han har købt sådan en. Han er ikke bekendt med, at der er blevet brugt jordspyd til afmærkning på havbunden.

Vidnet havde ikke noget med tiltaltes computer at gøre. Vidnet brugte altid sin egen computer. De fleste på Laboratorie havde deres egen computer og brugte, så vidt vidnet vidste, ikke tiltaltes. Normalt var det andre end til-talte, der tog sig af optagelser i forbindelse med Fartøjtests. Det var for det meste frivillige, der fungerede som fotografer, hvilket også var et problem i Laboratorie, idet tiltalte ikke havde rettighederne til optagelserne. Han har ikke set tiltalte tage et kamera med ud på sejladser. Det var altid andre, der filmede.

Da vidnet var i Båd 1 den 9. august 2017, så han ikke vandslangen. Han skal dog ikke kunne sige, om den lå sammenrullet i et skab. Han så heller ik-ke stropperne i messen. De brugte stropper til at spænde ting fast med, f.eks. en værktøjskasse, men det var ikke i messen.

Tiltalte var altid glad for at vise Båd 1 frem. Hvis folk oprigtig var interes-serede og nysgerrige, så ville han gerne vise den frem. Vidnet har muligvis forklaret, at tiltalte kunne lide at vise Båd 1 frem til smukke unge piger. Det var ingen hemmelighed, at tiltalte var lidt af en skørtejæger, men en gammel flådekaptajn var mindst lige så velkommen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han som regel var i Laboratorie et par dage om ugen. Det første stykke tid stod Båd 1 på land. Vidnet var nede i Båd 1, når der var grund til at være der. Vidnet har været med langt de fleste gange, Båd 1 har været ude at sejle. De fik installeret noget, der gjorde, at Båd 1 kunne sejles alene, så tiltalte kan sagtens have sejlet med Båd 1 alene. Vidnet kom også i Laboratorie i sommerferien. I den periode, hvor han havde mere tid, var vidnet der mere end to gange om ugen, men om sommeren arbejdede han også et andet sted og var blandt andet til en del festivaler.

Vidnet sov i Båd 1 en uge i begyndelsen af sommeren, hvor han var til en festival på Område 2. Der manglede en snorkelventil i Båd 1, der betød, at motorerne ville tage luft fra kabinen, hvis lugerne var lukkede, og moto-rerne kørte. Man kan bruge motoren som udluftningssystem, men det betyder også, at hvis man lukkede lugerne efter at have startet motorerne, så dannede de undertryk, fordi der ikke blev taget ny luft ind. Luften ville blive tyndere, og det ville føles som at komme op i bjergene. Hvis man ikke kendte til Båd 1, ville det hurtigt blive farlige, da man så ikke kunne få slukket motoren og ikke vidste, hvilken ventil man skulle bruge.

Medens han boede i Båd 1, startede han en morgen motorerne for at oplade batterierne. Han tænkte, at det var ærgerligt, at han ikke kunne gå fra Båd 1 imens, da han var nødt til at have lugerne åbne. Vidnet kom dog pludselig i tanke om, at han havde glemt at åbne lugerne. Han skyndte sig at slukke hjælpemotoren og gik op for at se, om han kunne få lugen op. Det kunne han ikke, men det var okay, da han havde slukket motoren og havde luft til 2-3 døgn. Han fik derefter åbnet en udstødningsventil, og trykket faldt, så han igen kunne åbne lugerne. Der var da gået ca. 10 minutter. Det var et faremo-ment, som han også havde talt med tiltalte om.

Det er rigtigt, at der også var en episode, hvor en kvinde skulle sove i Båd 1. Vidnet har hørt, at der nær var sket en ulykke, da hjælpemotoren havde kørt for lukkede luger.

Vidnet var ikke altid med inde over mindre ting, der skulle laves i Båd 1. Tiltalte fortalte ikke altid, hvis der skulle laves noget i Båd 1. Det var derfor ikke unormalt, hvis tiltalte ikke havde sagt noget til vidnet om f.eks. træhyl-derne.

Vidnet kunne ikke se, hvilken blog tiltalte sad og skrev på, da han og venner-ne kom over i værkstedet efter at have badet. Han vil tro, at klokken da var omkring 20.00. Han tror ikke, at det var så meget senere end kl. 20.00. Det er svært at sige, hvor længe vidnet og vennerne var nede i Båd 1, men lu-gerne stod åbne, og de gik lidt op og ned. Han viste Båd 1 frem for dem. Døren ud til baderummet stod generelt åbent og var sat fast med nogle strop-per. De kiggede ikke under bænkene.

Forevist foto 4, ekstrakt 3, side 116, forklarede vidnet, at han ikke kan ude-lukke, at der sad nogle stropper gemt under bænkene, men han har svært ved at se, hvad stropperne skulle gøre deroppe.

Tiltalte er et meget usædvanligt menneske. Han er en person, der skiller sig ud. Tiltalte er en ener. Vidnet kan ikke huske, hvordan han har beskrevet til-talte for politiet udover, at tiltalte var motiverende og engageret, og at hans humør kunne svinge. De havde en joke med tiltalte om, at man skulle se bort fra de værste 10 % og de bedste 10 % af ham, da tiltalte var meget hurtig til at love dem en hædersmedalje, når noget gik godt, og meget hurtig til at bli-ve sur, når noget gik skidt. Han blev dog hurtig god igen.

Vidnet har aldrig oplevet tiltalte være voldelig. Det var vidnets indtryk, at til-talte efter bruddet med Forening 1 var blevet lidt bedre til at styre sit raseri og til ikke at lade det gå ud over andre mennesker. Han ople-vede aldrig, at tiltalte overfusede andre. Vidnet oplevede tiltalte som empa-tisk. Hvis folk havde problemer, så var han meget hurtig til at hjælpe. Tiltalte var også meget dyrevenlig og glad for kattene i værkstedet.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at når der er undertryk, kan luger-ne ikke åbnes, hvis undertrykket er blevet betydeligt, og der skal ikke meget til før, at det er langt over, hvad et menneske kan løfte op. Man er nødt til at fjerne undertrykket ved at åbne en ventil, før man kan åbne lugen.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at da han opdagede, at der blev undertryk i Båd 1, måtte han sidde og tænke over, hvordan han fik luft ind, hvorefter han åbnede en ventil. Det var en ventil, der sad på bagbord side på grænsen mellem maskinrummet og badeværelset.

Forevist billede fra Båd 1, ekstrakt 17, side 150, viste vidnet, hvilken ventil, han havde åbnet for at få luft ind i Båd 1.

Hvis motorerne havde kørt, mens ventilen var åben, så ville der været kom-met udstødningsgas ind i Båd 1.

..."

Vidne 17 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgi-

vet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han har kendt tiltalte siden sommeren 2004Udeladt. Tiltalte og hans kolleger har været samlingssted for nørder, ment på den positive måde. Vidnet er kommet på Laboratorie for at besøge Vidne 30.

Vidnet var til en julefrokost i november/december 2004, hvor vidnet havde

siddet og drukket øl med 3 bekendte. Vidnet havde hørt, at Vidne 30 skulle stoppe hos tiltalte, og vidnet gik over på tiltaltes værksted for at finde Vidne 30, som han gerne ville ansætte. Der var en smugkro på Område 5, som han ville have Vidne 30 med over på. Vidnet var beruset. Da han kom ind på værkstedet, sad tiltalte der sammen med nogle andre. Vidnet havde forinden kun talt med tiltalte en eller to gange før samme sommer. Vidnet faldt i snak med tiltalte, og tiltalte spurgte ind til, hvad vidnet arbejdede medUdeladt. Da de stod og snak-kede, viste tiltalte vidnet en video på en sort skærm. Han tror, at det var på en stationær computer. Det var en voldsom video, hvor der var en, der blev kvalt med en wire. Vidnet gik ud uden Vidne 30 og brækkede sig udenfor efter at have set videoen. Han har herefter ikke tænkt på det i 10 år, før han var ude for en voldsom hændelse i Norge i forbindelse med en filmoptagelse i Norge sammen med blandt andet Vidne 30. De andre havde arbejdet om natten, men der var en mand, der aldrig var kommet på arbejde. Det viste sig, at manden var blevet overfaldet af en kvinde i en sexleg. Vidnet blev ra-sende og spurgte i den forbindelse Vidne 30, hvad det var med den video for år tilbage, men Vidne 30 sagde ikke noget særligt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han er sikker på, at det var til-talte, der viste vidnet videoklippet. Det er rigtigt, at han skrev en mail til po-litiet om det.

Foreholdt mail af 22. august 2017 kl. 11.23 fra vidnet til politiet, ekstrakt 17, side 175, 3. sidste afsnit, vedstod vidnet indholdet af mailen, men han forkla-rede, at han siden har gransket sin hukommelse.

Foreholdt sin forklaring afgivet til rapport af 24. august 2017, ekstrakt 17, side 172, 5 afsnit, forklarede vidnet, at han har forklaret som gengivet i rap-porten. Vidnet var beruset den pågældende aften, og det er noget, han har tænkt over igen. Det, han har forklaret i dag, er det, der skete. Det var vid-net, der havde været til julefrokost, og tiltalte, der viste ham videofilmen på sin stationære computer.

Vidnet forklarede videre, at han havde hørt om en episode, hvor tiltalte hav-de givet Vidne 30 et trælår. Vidnet har forklaret til politiet, at han ikke selv hav-de set tiltalte være voldelig, men at han havde hørt om to episoder. Den ene var den med Vidne 30 og tiltalte og den anden en, hvor tiltalte kastede med en vinkelsliber.

..."

Vidne 18 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgivet

følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at Søfartsstyrelsen har afgivet to erklæringer til brug for sagen. Han er ansvarlig for tilsyn af og kontrol med søfartøjer. Han er uddan-

net skibsfører og har sejlet 15 år som styrmand.

Søfartsstyrelsen har udarbejdet erklæringerne ved brug af såvel juridiske som skibsfaglige kompetencer, som er samlet i de endelige erklæringer.

[Anklageren dokumenterede fra Søfartsstyrelsens erklæring af 6. december 2017, ekstrakt 2, side 69, side 72, 4. sidste afsnit – side 73, 5. afsnit og side 74, 2. afsnit – side 74, 6. afsnit, samt erklæring af 13. december 2017, side 1, afsnit 3 - 6.]

Vidnet vedstod sig indholdet af erklæringerne og forklarede hertil, at de er lavet ud fra de oplysninger, de fik tilsendt, og som er nævnt i erklæringerne. Mindre skibe og fartøjer skal ifølge søfartsreglerne undvige for større skibe, hvilket er begrundet i, at store skibe har svært ved at manøvrere og ændre kurs. Det, at Aidabella slet ikke kunne få kontakt til Båd 1, og derfor måtte lave en nødmanøvre på et sted, hvor det er meget smalt, er udtryk for en overtrædelse af søvejsreglerne og udtryk for dårligt sømandskab fra Båd 1's side. På så stort et skib som Aidabella skal en kursændring planlægges flere minutter i forvejen, da der kan gå flere minutter fra man laver en kursænd-ring, til skibet faktisk begynder at reagere. Et sådant skib skal bruge mange 100 meter og måske en hel kilometer for at bremse op, hvorfor det var nød-vendigt at lave en undvigemanøvre. Det er Søfartsstyrelsens vurdering, at der var tale om fare for begge fartøjer og de ombordværende og miljøet, idet ste-det er tæt trafikeret, og der er tale om et lille område med en smal sejlrende.

Vedrørende skibet Båd 2 forklarede vidnet, at det er samme konklusion, og at Søfartsstyrelsen har lagt til grund, at det at komme så tæt på et stort skib, der har svært ved manøvrere, er en overtrædelse af søvejsreglerne og udtryk for dårligt sømandskab. Det var forkert og uforsvarligt. Båd 2 tilba-gelægger ca. 30 meter på ca. 6 sekunder og havde ikke mulighed for at und-vige eller manøvrere udenom Båd 1. Hertil kommer, at Båd 1 sejlede uden lanterner, så Båd 2 ikke kunne se den, og at Båd 2 ikke ville kunne ma-nøvrere udenom uden at gå på grund.

Hvis Båd 2 var sejlet ind i Båd 1, kan det lægges til grund, at Båd 1 ville være blevet ramt fatalt og sikkert være forlist. Båd 2 ville muligvis være kæntret. Den kunne være grundstødt, eller der kunne være gået hul ind til brændstoftankene. Det, at skibet er dobbeltskroget, modvirker småknubs el-ler lignende, men ikke skader ved et frontalt sammenstød. Den situation, bå-de skibet og Båd 1 og deres besætninger har været udsat for, var forbundet med betydelig fare, hvilket forværredes af, at det ville tage tid for rednings-fartøjer eller anden hjælp at nå frem, da det skete om natten. Hertil kom, at størstedelen af besætningen på Båd 2 givet lå og sov, da Båd 1 passerede.

Det er langt fra at udvise godt sømandskab at sejle med en Båd 1, Udeladt i et stærkt trafikeret område, uden lanterner på. Det var ufor-svarligt og medførte overhængende fare under hele sejladsen i Drogden Ren-

de. Skibe, der ikke har noget at gøre i renden, skal generelt holde sig væk derfra.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han ikke har tal på, hvor mange både der var i Drogden Rende den pågældende aften, men at det er et meget trafikeret sted. Han mener, at han på et radarudpluk har set, at der var tre meget store skibe, der var tæt på Båd 1. Han kan ikke sige, hvor stor af-stand der var mellem skibene og Båd 1, men renden er op til 300 meter bred.

Det er ikke vidnet, der har skrevet under på erklæringerne. Det er en kontor-chef fra juridisk afdeling. Søfartsstyrelsen havde kun det materiale, der er op-remset, og det er alene det, der har dannet baggrund for deres vurderinger i sagen.

Vidnet kan ikke huske, hvad afstanden mellem Aidabella og Båd 1 var. De kan have målt den, men han kan ikke huske det. De har lagt til grund, at Båd 1 lå i sejlkursen, og at det ikke var muligt at få kontakt med den. Vidnet kan ikke sige noget om afstanden mellem Båd 1 og Aidabella uden at sidde med materialet. Han ved ikke, om Aidabella brugte sit horn for at få Båd 1 til at flytte sig.

Oplysninger om Båd 2's placering i forhold til Båd 1 har de sammenholdt med AIS-oplysninger og kom frem til, at der var en afstand på mellem 30 og 50 meter til Båd 1. Oplysninger om skibes placering er offentlig tilgænge-ligt, og man kan følge et skibs sejlads indenfor 5-10 meter. De har haft ad-gang til såvel forklaringen til politiet fra maskinisten, der befandt sig på dæk-ket ved kranen, som til forklaringen fra navigatøren på broen. Vidnet ved ik-ke, om Båd 2 brugte sit horn.

Det afhænger af sammenstødets omfang og skader, om skibet vil kæntre som følge af et sammenstød med en Båd 1. Søfartsstyrelsen var bekendt med Båd 2's kurs, der var syd/sydvest gående, men var ikke blevet gjort bekendt med Båd 1's kurs. Søfartsstyrelsen har tidligere været i kontakt med ejeren af Båd 1 og har indskærpet, at den ikke måtte bruges til sejlads med passa-gerer. De har endvidere udstedt en anbefaling til ejeren af Båd 1 om, Udeladt at den skal advare skibsfarten herom.

[Anklageren dokumenterede fra rapport af 31. januar 2017, Rapport Søfarts-styrelsen: Afstand ml. Båd 1 og Båd 2, ekstrakt 2, side 102 og 103.]

Vidnet forklarede, at AIS-tracket for Båd 2's positioner er meget præcist. Båd 1's track er sket ved brug af radar og Båd 1's kontur er meget udsvæ-vende, men de er kommet frem til, at afstanden mellem de to fartøjer var på mellem 30 og 50 meter. Uanset om afstanden var 30 eller 50 meter, så ænd-rer det ikke Søfartsstyrelsens konklusion om, at der var overhængende fare i situationen. Sikkerhedsafstanden bør være 800 - 900 meter.

..."

Vidne 19 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts 2018 afgi-

vet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun har arbejdet på en årelang dokumentarfilm vedrø-rende tiltalte. Hun mødte tiltalte tilbage i 2016. De begyndte at filme på do-kumentaren den 16. juni 2016. Hendes umiddelbare indtryk af tiltalte var, at tiltalte ikke var som nogen anden, hun havde mødt. Hun syntes, at det var spændende, at tiltalte havde et drive til at gøre noget så anderledes, og det var det, der gjorde, at hun gerne ville filme ham. I den periode, de filmede, blev de venner, og de talte også nogle gange om private ting. I begyndelsen talte de ikke om seksuelle ting, men på et tidspunkt i 2017 begyndte de at ta-le lidt om hans privatliv. Det var der, hun fik forståelsen af, at han havde et åbent ægteskab, og at han havde været på sexklubber.

Tiltalte har fortalt om en episode, hvor han havde været på en sexklub, hvor der blev simuleret et flystyrt, hvor alle i flyet var frie til at gøre, hvad de hav-de lyst til. Det var en sexbegivenhed, hvor alle kunne gøre, hvad de ville. Det var ikke vidnets opfattelse, at tiltalte var fascineret af døden. Det har de i hvert fald ikke talt så meget om. Vidnet har ikke selv været seksuelt involve-ret med tiltalte. Tiltalte kunne godt være flirtende, men hun var der i profes-sionel sammenhæng, og når han flirtede, stoppede hun det. Det var ikke no-get, der var sket særligt tit. Om søndagen før, det hele skete, havde tiltalte fortalt, at han havde haft sin hustru med om bord på Båd 1. Han sagde, at hun var den eneste, han havde dyrket sex med om bord på Båd 1. Han nævnte en gang til, at hun bare skulle vide, hvordan det var dyrke sex om bord på Båd 1, da det var fantastisk. Vidnet tror ikke, at de har talt om, hvorvidt tiltalte var til SM eller BDSM, men hun havde indtryk af, at han var til det i forhold til hans besøg på de forskellige sexklubber.

Vidnet fik den 9. august 2017 at vide, at turen til Ø var blevet aflyst. De filmende, og tiltalte sagde henslængt til vidnet, at det var blevet aflyst. Det kom som en overraskelse for vidnet, da de havde forberedt at filme der-ovre. Hun vidste dog godt, at der var et problem med, at Forening 1 skulle opsende en Fartøj samme sted samme dag. Hun kunne se, at der var færre på værkstedet den pågældende dag, og at tiltaltes energiniveau var lidt under pres.

Den 9. august 2017 talte han meget om at være alene, og vidnet tænkte, at han måske følte sig isoleret med alt, hvad der foregik. Den 10. august 2017 var tiltalte meget træt. Hun havde aldrig set ham så træt før. Det var i en så-dan grad, at både vidnet og hendes kameramand kommenterede på det. De filmede ham i en situation, hvor han var ved at pakke en faldskærm, og mens han pakkede den, snakkede han om, at praktikanterne ikke var der. Han talte også om, at man er alene i livets vigtigste øjeblikke i den forstand, at man er

alene, når man bliver født, og alene når man dør. Det virkede som en meget dyb ting at sige.

Vidnet vidste ikke så meget om pengesituationen i Laboratorie, men fik det indtryk, at der måske ikke var penge til Projekt 1.

Det er korrekt, at der blev lavet nogle videooptagelser på værkstedet den 10. august 2017. De filmede fra kl. 12.06 til kl. 14.12 og holdt pause fra kl. 14.13 til omkring kl. 15.15. De filmede i hvert fald ikke tiltalte i den periode, men filmede rundt omkring i værkstedet. De filmede blandt andet to andre personer på værkstedet. Fra kl. 15.15 til kl. ca. 16.30 lavede de et interview med tiltalte. Derefter pakkede de deres udstyr sammen, hvilket tog dem ca. 20-30 minutter. De forlod værkstedet omkring kl. 17.00. Omkring kl. 16.30 var de alene og pakkede deres udstyr ned, idet tiltalte var gået udenfor for at foretage nogle opkald. Tiltalte nævnte ikke noget om Forurettede overfor dem. Han nævnte heller ikke, at hun skulle ud i Båd 1 senere.

Den pause, hvor de ikke filmede tiltalte, brugte de også på at spise noget fro-kost. De spiste allesammen sammen. Det var omkring kl. 14.30. Det er mu-ligt, at tiltalte ikke har været til stede på værkstedet i den periode, hvor de filmede de to andre. Hun kan ikke sige det, da hendes fokus var på de andre.

Under deres interview den 10. august 2017 nævnte tiltalte, at han måske var psykopat. Hun har siden, han er blevet tiltalt, tænkt over det hele tiden. På daværende tidspunkt var en begivenhed som denne slet ikke noget, hun kun-ne forestille sig ville ske. Tiltalte sagde også noget andet, der var påfaldende. I interviewet den 10. august 2017 begyndte han at tale om, at han skulle lære at holde mund, fordi han havde svært ved at holde ting for sig selv, og så brugte han den analogi, at han kunne være mistænkt for et mord på naboens hustru og begyndte at sige, at han så ikke havde pligt til at udtale sig, og at alt hvad han sagde, kunne blive brugt i mod ham. Han brugte det til sammen-ligning af, hvordan han skulle lære at holde sin mund.

Hun lagde den pågældende dag mærke til, at der stak noget op af hans lom-mer. Hun så noget, der lignede et sort, lynet penalhus og noget orange. Hun var ikke sikker på, om det var hans pung, eller om det var en lommekniv, el-ler hvad det var.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at de blandt andet talte om sex. De talte om mange flere ting end seksuelle ting. Det med sex fyldte ikke sær-lig meget, idet vidnet var der for at udføre et stykke arbejde. Tiltalte havde flirtet med hende, men hun havde selvfølgelig sagt nej, fordi hun arbejdede. Vidnet tror, at tiltalte accepterede det.

Vidnet tror, at de begyndte at filme ved 12-tiden, så de er nok ankommet et sted mellem kl. 11.30 og 12.00. De begyndte at filme kort tid efter, at de var kommet, og hun mener, at de slukkede tiltaltes mikrofon omkring kl. 14.15,

så de kunne filme andre ting. Fra kl. 12-14.15 filmede hun tiltalte, mens han viste fire studerende rundt på værkstedet. Interviewet med tiltalte begyndte kl. ca. 15.15. Tidspunkterne er ret nøjagtige, idet hun har dem fra optagelser-ne.

Det er korrekt, at de ikke holdt øje med tiltalte, da de filmede de andre. Det er muligt, at tiltalte kunne have forladt værkstedet, mens de filmede de andre. De var inde på værkstedet, mens de pakkede deres ting sammen, og det var kun, da de forlod værkstedet, at de så tiltalte udenfor i færd med at tale i te-lefon. Det eneste, tiltalte sagde, da de forlod værkstedet, var, at han havde et lille stykke arbejde at gøre for en af praktikanterne. De så ikke nogen ankom-me, da de forlod værkstedet. Tiltalte var udenfor med sin telefon, enten i færd med at sende en sms eller foretage et opkald. Hun bemærkede ikke, om tiltalte havde sin rygsæk på.

..."

Vidne 20 har til retsbogen i retsmødet den 26. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun har kendt tiltalte i 12-14 år. De var i en lang årræk-ke venner, og vidnet kunne godt lide at få lov til at komme og være med til det tiltalte lavede. Da hun lærte ham at kende, havde han bygget sin første Båd og var i gang med at bygge den anden. Deres forhold udviklede sig til noget seksuelt. Det er ret flydende, hvornår det udviklede sig til noget seksu-elt, men hun mener, at det var omkring 2009/2010 og helt frem til anholdels-en af tiltalte. Det var forskelligt, hvor meget de så hinanden. Nogle gange var det hver dag, og andre gange var det mindre. Vidnet er meget flyvsk i for-hold til datoer og tider, men hvis hun glippede en aftale, så sørgede tiltalte for at se hende en anden dag.

Vidnet har dyrket sex med tiltalte i Båd 1, da den lå ved kaj i Område 6. Hun har aldrig været bundet i Båd 1, og de har ikke haft den type sex. Der har været fantasier, men de har aldrig båret præg af vold. Det har højst været med bind for øjnene. Hun kender tiltalte som et helt igennem kærligt og em-patisk menneske. Tiltalte har givet hende indblik i, at han havde andre fanta-sier og dyrkede det andre steder og med andre. Hun har altid haft indtryk af, at det kun var blandt "consenting adults". Vidnet ved, at tiltalte har været i Tyskland for at medvirke i en pornofilm. Det var en selskabelig og sjov ople-velse, men han synes ikke, at det var noget specielt.

Hun har oplevet tiltalte som værende meget stresset nogle gange. Det var noget, der kom og gik. Det var ikke anderledes end, at hun selv eller andre kunne være stresset. I tiden op til den 10. august 2017 virkede tiltalte glad og lidt som om, han var på "overdrive". Men det var ikke noget, der undrede hende. Hun så det ikke, som om han havde det dårligt, men det er svært for hende at sige, om han i virkeligheden havde det dårligere, end hun var klar

over.

I juli/august 2017 så de hinanden en enkelt gang eller to, og ellers var deres kontakt over telefon. Hun ved, at tiltalte også sås med en, der hedder Vidne 14. Tiltalte omtalte, at der var noget mørke ved Vidne 14, som han ikke helt forstod, og at det ikke faldt ham naturligt. Det var i selve fantasierne, at det mørke var. Tiltalte er ikke voldelig og kan ikke lide at slå på folk. Han sagde, at han på et tidspunkt var blevet bedt om at slå nogen, men at han ikke kunne lide det. Det var ikke hans fantasi, men en kvindes fantasi.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte ikke er en voldelig type. Vidnet har været i en række voldelige situationer og forhold, og det gjorde fysisk ondt på tiltalte at se, når det gjorde ondt på hende. Han havde meget empati. Tiltalte hjalp vidnet, når hun f.eks. havde fået et blåt øje, og en gang, hvor hun havde brækket hånden. Han plejede sin syge veninde. Sex har mås-ke fyldt omkring 40 % af deres samtaler og forhold. Hun finder det helt u-sandsynligt, at han har gjort det, han er tiltalt for. Tiltalte kan godt lide bløde ting og kattekillinger.

Tiltalte kan sætte billeder på ting på en måde, som ingen andre kan, og har et meget farverigt sprog. De havde enormt meget leg omkring alting og fore-stillede sig mange mærkelige ting. I de første år af deres venskab havde vid-net en voldelig kæreste, men hun kunne godt mærke, at tiltalte var interesse-ret i hende, men hun afviste ham. Senere var de sammen, men vidnet blev bange for, at der skulle ske tiltalte noget på grund af den tidligere kærestes jalousi, så hun afviste ham igen. Vidnet synes, at han tog det pænt.

Tiltalte har ikke givet udtryk for, at han var interesseret i SM, og hun finder det meget usandsynligt, at han er til det. Måske har han deltaget i det, hvis han blev bedt om det.

Vidnet har været med i de forskellige Båd 1, 3 og 4, herunder også i Båd 1, men har ikke sejlet med den, siden den blev søsat på ny i 2017. De havde 2- 3 da-ge, før den sank, planlagt at de måske skulle sejle en tur i den den 11. august 2017. Det var underforstået, at der skulle være sket noget frækt på turen. Det var kun de to, der skulle ud i Båd 1, og de skulle først ud og købe sko og strømper til hende.

Vidnet vidste ikke, at turen til Ø var blevet aflyst.

Vidnet blev om fredagen vækket af sin søster med ordene "De er allesammen døde, og du skal ikke ud at sejle". Hun havde tømmermænd og blev forvirret.

Tiltalte har altid været meget glad for at vise hele verden sine projekter og svare på spørgsmål og vise rundt. Det var en glæde for ham at kunne vise sit univers frem. Tiltalte havde foreslået, at Vidne 14 og vidnet kunne dele vidnets lejlighed. Det var henover sommeren, de snakkede om det.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de den 8. august 2017 lavede en aftale om, at de skulle ud at sejle om fredagen. Tiltalte har aldrig lavet aftaler om, at de skulle være alene uden at mene det. Tiltalte er en meget firkantet mand omkring aftaler.

..."

Vidne 21 har til retsbogen i retsmødet den 26.

marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun mødte tiltalte i juni 2017. Hun mener helt præcist, at det var den 2. juni. Vidnet arbejdede ude på Område 2, og hendes chef havde planlagt en virksomhedsdag, hvor de skulle se tiltaltes værksted og Båd 1. Tiltalte sagde, at han manglede en person til at sove i Båd 1 en af da-gene under Arrangement 3, hvor det blev afholdt på Område 2. Vidnet meldte sig med det samme. Hun skrev til tiltalte og spurgte, hvornår hun skulle komme forbi. Han skrev tilbage, at hvis hun havde lyst til at sejle, så skulle hun komme kl. 16.00. Vidnet kunne ikke nå at være der til kl. 16.00, men til-talte ringede og sagde, at hun kunne møde ham på Område 7 kl. 18.00. Så kunne hun sejle med tilbage til Område 2.

Der var rigtig mange mennesker, der kunne tænke sig en tur i Båd 1. Vid-nets venner kom også og var inde i Båd 1. Tiltalte tændte for motoren i Båd 1 og viste vidnet, hvordan hun åbnede lugen i tårnet. De var da alene i Båd 1. Hun kunne ikke åbne lugen, men troede det var fordi, den bare var for tung for hende. Tiltalte åbnede den derfor for hende, men sagde "oh, I nearly killed you there". Han sagde også, at hvis han ikke havde fået åbnet lugen, så havde hun været død inden for 20 minutter.

Adspurgt, om det kan passe, at hun den 5. oktober 2017 telefonisk har afgi-vet forklaring og den 6. oktober 2017 fik læst sin forklaring op, forklarede vidnet, at det er korrekt.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at tiltalte spurgte hende, om hun kunne finde en løsning i forhold til at få lugen op. Det kunne hun ikke, hvo-refter han viste hende, hvordan hun slukkede motoren.

..."

Vidne 22Vidne 22 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun havde været frivillig på Laboratorie i et års tid. Hendes fysiklærer, Vidne 16, havde formidlet kontakten. Hun starte-de på Laboratorie sidste vinter. Hun hjalp til med forskellige ting, herun-der med centrifugen, men også med rengøring i Båd 1 og lignende. Hun

havde været ude at sejle i Båd 1 én gang. Hun havde været i Båd 1, mens den lå ved kaj, under Copenhell, og hun havde også været i Båd 1 i forbin-delse med, at hun gjorde klar til turen til Ø. Hun havde endvidere været i Båd 1 nogle gange, mens den var på land. Hun gjorde Båd 1 ren sammen med Vidne 10 i ugen op til turen til Ø. Først skulle de fylde den op med diesel, og det var sprøjtet ud over Båd 1. De rensede Båd 1 med vand og algerens. De brugte en spand, en klud og en svamp. Rengørin-gen af Båd 1 op til turen til Ø foregik over flere gange. Hun havde ikke umiddelbart bemærket en grøn vandslange nede i Båd 1 før. Hun kendte ikke tiltalte personligt. Hun havde lagt mærke til, at tiltalte var lidt stresset i ugen op til turen til Ø, men hun havde i øvrigt ikke lagt mærke til noget ved hans adfærd. Hun hørte om aflysningen af turen til Ø én eller to dage forinden. Det var tiltalte selv, der fortalte hende det over en SMS. Hun huskede ikke den præcise dato for, hvornår hun sidst hav-de været i Båd 1, men det var i ugen op til den 10. august 2017, at de gjor-de Båd 1 ren. Tiltalte havde én gang spurgt, om hun ville alene med ud i Båd 1. Hun blev spurgt den dag, hun havde 7-måneders dag med sin kæreste, og det var den 26. Det kunne godt passe, at det var i juli måned. Tiltalte hav-de spurgt hende via SMS, og det var muligt, at han også havde telefoneret til hende. Hun havde selv givet udtryk for, at hun gerne ville ud at sejle i Båd 1. Hun undrede sig ikke over, at de skulle sejle alene. Tiltalte havde aldrig optrådt upassende over for hende. Tiltalte havde én gang siddet meget tæt på hende i Båd 1.

Forevist ekstrakt 18, side 44, foto 1 (vandslange), forklarede vidnet, at hun ikke umiddelbart havde set vandslangen i Båd 1, og hun havde i hvert fald ikke set brusehovedet i Båd 1. Hun havde ikke bemærket den i Båd 1 i for-bindelse med rengøringen. Hun havde blandt andet været i toilet-baderum-met, da de gjorde rent.

Forevist sammen ekstrakt, side 45, foto 6 (rørstykker), forklarede vidnet, at hun mente, at hun havde set en kasse med sådanne rørstykker. Hun havde ik-ke set sådanne rørstykker i Båd 1. Der blev brugt spændstropper i Båd 1 til at lukke lugerne med, og der havde også været anvendt en strop til at hol-de den ene dør. Hun mente, at hun kunne huske 3 spændstropper i Båd 1. Den ene var orange. Hun kunne ikke huske at have set den blå Biltema-strop i Båd 1.

Forevist samme ekstrakt, side 46, foto 9 (foto af messen), forklarede vidnet, at de havde dørkpladerne tættest ved toilettet oppe i forbindelse med rengø-ringen. Skabene indeholdt køkkenrulle, syltetøjsglas med lys i, strips og olie. De var inde i skabene i forbindelse med rengøringen, fordi de skulle finde et skab, hvor der var plads til køkkenruller, og fordi de skulle bruge slanger til tankning af Båd 1.

Adspurgt om vidnet havde set den orange strop, forklarede hun, at hun godt kunne have set den, men hun havde ikke set den på det sted. Stropperne var

der ikke, da hun gjorde rent i Båd 1. Hun kunne ikke forklare, hvorfor de skulle være der. Det var ikke logisk. De kunne heller ikke have været stoppet ind bagved.

Adspurgt om vidnet havde set stigen i Båd 1 være afmonteret, forklarede hun, at det havde hun. De afmonterede stigen ved styrerummet, da de skulle have gulvet op i forbindelse med rengøringen. De satte den et andet sted i Båd 1. Hun havde ikke set stigen ligge inde i messen, og heller ikke ligge på langs med bænken, fastspændt med stropper.

Vidnet havde ikke set en meget lang skruetrækker på værkstedet eller i Båd 1.

Anklageren foreviste en lang skruetrækker, og vidnet forklarede hertil, at hun ikke havde set en sådan skruetrækker. Hun vidste ikke, hvad den skulle bru-ges til på Båd 1. Hun havde ikke kendskab til, at der skulle laves nogle hyl-der nede i Båd 1. Hun havde ikke lagt mærke til, at der skulle være lagt no-get træ ned i Båd 1. Hun vidste ikke, hvorfor tiltalte skulle have taget en sav med ned i Båd 1. Hun havde ikke lagt mærke til, om der skulle ligge en ekstra kedeldragt i Båd 1. Der var masser af plads i Båd 1, så man ville godt kunne lægge en kedeldragt derned, men hun huskede ikke at have set en ekstra kedeldragt dernede. Den ene gang, hvor hun havde været ude at sejle i Båd 1 sammen med tiltalte og nogle andre, havde tiltalte ikke en ekstra ke-deldragt med.

Adspurgt om vidnet til politiet havde forklaret vedrørende stropperne under bænken, forklarede vidnet, at hun var ret sikker på, at hun havde forklaret, at de ikke havde været monteret på stolperne under bænken.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2017, ekstrakt 18, side 40, 1. afsnit, vedstod vidnet forklaringen.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at hun ikke huskede den dato, hun som den eneste gang var ude at sejle i Båd 1, men det var et stykke tid inden den planlagte tur til Ø. Der var flere med ude at sejle. Det var en forholdsvis lang tur, der varede ca. en halv dag. Udeladt Hun var ikke bekendt med, hvor ofte tiltalte sejlede i Båd 1. Det var ikke meget ofte, men en gang imellem. Hun kom ikke hver uge i Laboratorie, men hyppigere i tiden op til turen til Ø. Hun vidste derfor ikke, hvor tit tiltalte havde været i Båd 1. Hun vidste ikke, hvordan det foregik, når tiltalte sejlede alene i Båd 1.

Foreholdt samme rapport, ekstrakt 18, side 38, 1. afsnit, vedstod vidnet sin forklaring til politiet om, at hun sidst havde været i Båd 1 den 4. august 2017.

Foreholdt samme rapport, ekstrakt 18, side 35, 1. afsnit, vedstod vidnet for-

klaringen og forklarede, at det kunne godt passe, at hun havde været i Båd 1 den 2., 3. og 4. august. Hun huskede ikke, om hun var i Båd 1 den 8. august 2017. Da hun blev afhørt, havde hun sammenholdt datoerne med sin kalender i telefonen, og det, der står i rapporten, bør derfor være rigtigt.

Tiltalte havde spurgt hende, om hun ville med ud at sejle en tur, efter værk-stedet var lukket. Som hun huskede det, sagde eller skrev han, at det bare skulle være de to.

Foreholdt afhøringsrapport af 28. august 2017, ekstrakt 18, side 30, 1. afsnit, vedstod vidnet forklaringen. Det var den 26. juli 2017. Hun huskede ikke, om det blev sagt, at det kun skulle være hende og tiltalte.

Der var nogle GoPro kameraer i hangaren. SD-kortene var altid væk, eller også var de ikke opladt. Hun havde hørt tiltalte eller andre brokke sig over dette.

Forevist ekstrakt 3, side 116, (foto af bænken med skabe) forklarede vidnet, at de havde ikke været helt nede at kravle og kigge ind, da de gjorde rent.

Af anklageren foreholdt afhøringsrapport af 28. august 2017, ekstrakt 18, si-de 30, 1. afsnit, sidste linje, forklarede vidnet, at det godt kunne passe, at hun havde forklaret sådan til politiet. Det var sådan, hun huskede det på det tids-punkt.

Adspurgt om tiltalte på noget tidspunkt havde kommenteret hendes krop, forklarede vidnet, at der havde været en gang, hvor hun skulle skifte til ke-deldragt, og hvor tiltalte havde sagt til hende, at hvis han havde sådan en krop som hende, ville den være brugt meget eller feste meget.

Foreholdt afhøringsrapport af 29. september 2017, ekstrakt 3, side 33, 3. af-snit, fra 3. sidste linje, forklarede vidnet, at det var noget i den stil, tiltalte havde sagt.

Adspurgt om de havde talt om, at der skulle dykkes fra Båd 1, forklarede vidnet, at Vidne 16 gerne ville bade fra Båd 1. Tiltalte havde tabt en bilnøgle, som der havde været talt om at dykke efter, men på grund af saltvandet, ville starttændingen på bilnøglen ikke virke, så det droppede de. Der var også tale om dykning for at rense koøjerne.

Adspurgt på ny af forsvareren, om hun havde kendskab til alt, hvad der skul-le foretages med Båd 1, forklarede vidnet, at hun vidste kun det, hun havde fået at vide. Tiltalte fortalte ikke hende alt.

..."

Vidne 23 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 af-

givet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at hun vist nok den 13. maj 2017 var ude at gå på Område 2 sammen med en veninde. De gik forbi Båd 1 og lidt rundt i området og kom tilbage til Båd 1. Der stod nogle udenlandske turister, og de faldt i snak med dem. Hun talte også med tiltalte, der forklarede om Båd 1 og for-talte, at han selv havde bygget den, og at det var en fritids- eller hobby Båd. De syntes, at det var spændende og tog nogle billeder af den. De fik herefter en rundtur på Båd 1.

Forevist ekstrakt 18, side 81, foto af Båd 1, bekræftede vidnet, at det var hen-de på billedet. Tiltalte fortalte, at han nogle gange lavede ture, hvor der kom nogen med ud at sejle, og tiltalte sagde, at de kunne komme med ud at sejle en dag. Hun havde ikke opfattelsen af, at det kun skulle være hende, da hun var sammen med en veninde. Hun gav sit telefonnummer til tiltalte, og tiltalte sendte derefter en SMS, hvori stod "hilsen Båd 1", så hun også havde til-taltes nummer. Tiltalte tilføjede vidnet og hendes veninde på Facebook og sendte et billede af Båd 1. Hun mente, at hendes veninde havde sendt en be-sked til tiltalte, hvor hun takkede ham for at have vist dem rundt på Båd 1. Hun skrev derefter selv en takkebesked for at være venlig. Tiltalte skrev nog-le dage efter, at de var i gang med at planlægge en tur, og om de ville med ud at sejle. De lavede en gruppechat på Facebook. Turen blev ikke til noget. De havde den sidste kontakt i det forløb den 26. maj 2017 på Facebook. Hun hørte ikke noget fra tiltalte i juni måned. Hun mente, at det var den 26. juli 2017, at hun fik et ubesvaret opkald fra tiltalte. Hun tog ikke opkaldet og gjorde ikke noget ved det. Hun var vist bare ude at handle og kunne ikke overskue at tage opkaldet, da hun også syntes, det var underligt, at han rin-gede til hende efter to måneder uden kontakt, og når de havde en Facebookt-råd. Hun hørte igen fra tiltalte den 8. august på SMS.

Forevist foto af sms-besked den 8. august 2017, kl. 14.42, ekstrakt 18, side 66, bekræftede vidnet, at det var denne besked, hun havde modtaget. Hun tænkte, at det var mærkeligt, at han skrev "du", idet hendes veninde også havde været med til rundvisningen og på Facebook-tråden. Hendes veninde fik ikke nogen besked fra tiltalte. Hun svarede ved at skrive tilbage, at hun og veninden ikke kunne i den foreslåede weekend. Hun syntes, at det var un-derligt dels med opkaldet og beskeden.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at den dag, hvor de tilfældigt stødte på tiltalte, opfattede hun det som en behagelig oplevelse. Tiltalte var venlig og forklarede omkring Båd 1. Hun og hendes veninde var oprigtigt interesserede i Båd 1. Det var tiltalte, der tilføjede vidnet og hendes veninde som venner på Facebook. Tiltalte havde fortalt, at der skulle sendes en Fartøj fra Ø.

Foreholdt sin sms-besked af 17. maj 2017, ekstrakt 18, side 71, forklarede vidnet, at hun ikke huskede, hvornår Projekt 1 skulle ske.

Foreholdt tiltaltes sms-besked af 8. august 2017, samme ekstrakt, side 66, hvor han skrev, at de skulle have været af sted til Ø, men at det var udskudt, forklarede vidnet, at hun ikke havde tænkt nærmere over, hvad han mente med Ø. Tiltalte havde kun fået hendes nummer.

Adspurgt på ny af anklageren, forklarede vidnet, at hun ikke huskede, om hun havde sagt noget til politiet om, at det kun var hende, der blev inviteret med.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. august 2017, ekstrakt 18, side 63, 3. afsnit, forklarede vidnet, at mange personer havde interesse i Båd 1, og derfor undrede det hende, at tiltalte selv kontaktede hende igen. Hun havde opfat-telsen af, at der var mange, der gerne ville med ud at sejle. Hvis det var hen-de selv, der havde Båd 1, ville hun ikke kontakte folk, hvis der var stor inte-resse. Hun mente bare, at det var underligt. Hun arbejder i et IT firma.

Adspurgt på ny af forsvareren, forklarede vidnet, at hun ikke vidste, om der var andre, der skulle med på den tur, som hun blev inviteret med på.

..."

Vidne 24 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er medlem i Forening 1, hvor tiltalte også havde været med. Han kom ind i foreningen omkring 2008-09 og er stadig medlem. Tiltalte blev smidt ud i 2014. Han huskede ik-ke, at han til politiet skulle havde sagt noget om tiltaltes syn på elektronik i Båd 1.

Han mente, at tiltalte kender Køge Bugt godt. Tiltalte havde haft de tidligere Båd 3 og 4 liggende i Brøndby Havn og bevægede sig meget i Køge Bugt. Da han og tiltalte så hinanden i Forening 1, holdt Forening 1 på et tidspunkt "Arrangement 4" om aftenen om fredagen. Det var ikke helt organiseret. De havde ikke noget, der hed "Crime Night", men de jokede med, at aftenerne nogle gange kunne kaldes sådan. De havde f.eks. talt om "Blekingegadebanden".

Adspurgt, om vidnet havde oplevet, at tiltalte skulle have en særlig interesse for kriminalsager, forklarede vidnet, at tiltalte var interesseret i historie, og herunder også i kriminalsager. For omkring 10 år siden havde de en diskussi-on om et emne, der vedrørte bortskaffelse af lig. Han huskede ikke, hvem der bragte dette på banen.

Foreholdt afhøringsrapport af 24. oktober 2017, ekstrakt 18, side 89, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han ikke var helt sikker på, at det var tiltalte, der

havde bragt det på bane, men som vidnet huskede det, var det tiltalte. Der var snak om flere områder, hvor man kunne gemme lig. Han huskede, at der blev talt om en ”rundkørsel” ud for Falsterbo Rev, og ellers huskede han ikke mere, hvad der blev talt om af områder ved Køge Bugt. Han ville ikke hen-regne Falsterbo Revet til Køge Bugt, men området ude foran ville han hen-regne til Køge Bugt. Køge Bugt var nok blevet nævnt den pågældende aften. Det pågældende sted var en skibs-rundkørsel, som var et godt sted at gemme lig. Det er en trafiksepareringszone, hvor skibene kan sejle rundt og dele sig op alt efter, om de skal mod syd, øst eller nord. Der var meget skibstrafik på det sted, så det var svært at komme til at dykke eller trække en sonar og scanne bunden. Der blev nævnt noget om springlag og strømforhold. Det er et turbulent område, hvor der kunne være springlag, så man ikke kunne se igennem med sonar. Springlag er enten et temperatur- eller saltskel i vandet, som bevirker, at sonarsignalerne bliver reflekteret op for tidligt, så de ikke rammer ned på bunden. Der var ikke noget konkret i det, da de talte om det. Det var bare "mindgaming", og næste dag kunne de tale om noget helt andet.

Foreholdt afhøringsrapport af 18. august 2017, ekstrakt 18, side 86, 4. sidste linje, hvorefter vidnet til politiet skulle have forklaret, at tiltalte var imod al elektronik om bord på Båd 1, og at han ikke sejlede efter GPS, forklarede vidnet, at dette kunne han godt have fortalt til politiet. Tiltalte havde mindre teknisk viden inden for elektronik og ville hellere holde ting mekanisk frem-for elektronisk.

Foreholdt samme rapport, ekstrakt 18, side 86, 3. sidste linje, forklarede vid-net, at han kunne godt have beskrevet tiltaltes kendskab til Køge Bugt som særdeles godt, idet tiltalte havde sejlet meget i området.

Adspurgt af forsvareren og forevist kort på plancher i retssalen, forklarede vidnet, at rundkørslen ved Falsterbo Rev ligger længere syd på, end det, der er medtaget på det pågældende kortudsnit. Han mente, at tiltalte havde et godt kendskab til Københavns Havn, Middelgrundsfortet, de forskellige for-ter og området ud for Københavns Havn.

Efter tiltaltes brud med Forening 1, så vidnet kun tiltalte, når han af og til mødte ham på Område 2. Vidnet er fortsat medlem af Forening 1. Tiltalte var interesseret i historie, men det kunne også sagtens være krigshistorier. De fleste problemstillinger, de drøftede på ”Arrangement 4” , var konkrete problemstillinger i forbindelse med Projekt 3.

Af anklageren foreholdt afhøringsrapport af 24. oktober 2017, ekstrakt 18, side 90, 1. afsnit, sidste linje, forklarede vidnet, at det var rigtigt, at han hav-de sagt sådan til politiet. Men han havde også flere gange sagt, at det var et vagt minde. Han huskede det som, at det var tiltalte, der havde bragt emnet vedrørende bortskaffelse af lig på banen, men det er en historie, der har været genfortalt nogle gange, og derfor er han ikke 100 % sikker på, at det var til-

talte, der havde bragt det på banen.

..."

Vidne 25 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet bekræftede, at han kender tiltalte fra Forening 1. Han fulgte organisationen i medierne i nogle år og kom med i organisationen om-kring årsskiftet 2009/2010 og har været med lige siden. Han ville først og fremmest beskrive tiltalte som en fundraiser, sælger og som den, der skaffer penge og opmærksomhed. Teknisk er tiltalte den, der har de store visioner og det store billede, og som udfører nogle af tingene selv. Tiltalte er rigtig god til at have med pressen at gøre, have gæster i værkstedet og formulere en vision, og få folk til at blive begejstrede og præstere arbejde eller donere penge. Tiltalte var medlem og medstifter af Forening 1, da den startede i 2008. I 2014 var der nogle skærmydsler, som kulminerede i vinte-ren i 2013/2014. Det endte med en generalforsamling i foråret 2014. På ge-neralforsamlingen valgte de at skille Båd 1 ud fra Fartøjprojektet. Der blev valgt en ny bestyrelse, som tiltalte ikke var en del af. Der gik omkring tre måneder, hvor man forsøgte få et samarbejde med tiltalte, men det endte med, at han meldte sig ud.

Da vidnet kom ind i organisationen, var der om fredagen "Arrangement 4", hvor man kunne arbejde med teknik og videnskab for sjov og f.eks. udføre tekniske eksperimenter. Det ebbede ud omkring 2012.

Vidnet bekræftede, at tiltalte havde mange interesser. Tiltalte var ikke inte-resseret i alt, men det var tæt på - specielt hvis det var historisk eller teknisk. Tiltalte fulgte kriminalsager i pressen, og tiltalte var i stand til som en svamp at suge ny viden til sig fra folk med faglig viden inden for mange forskellige områder.

Adspurgt om det på en "Arrangement 4" havde været oppe at vende, hvordan man kunne bortskaffe et lig, forklarede vidnet, at det havde det ikke på en ”Arrangement 4” . Der havde man typisk travlt med at arbejde med noget an-det sjovt. Men det havde forekommet, at de efter arbejdstid havde talt og var kommet ind på f.eks. kriminalstof. Vidnet huskede, at sagen om Amagerman-den var meget omtalt i pressen i 2011, og at tiltalte var meget interesseret i den.

Adspurgt om vidnet havde været til stede, hvor tiltalte havde nævnt noget om at skjule et lig til søs, forklarede vidnet, at han huskede, at de havde talt om, hvad en Båd 1 kunne bruges til. Båd er militærteknisk noget, som bru-ges til at gemme sig med. Han huskede, at vidnet forklarede tiltalte, hvad en trafikseparation er. Det første, tiltalte sagde til vidnet i den forbindelse, var, "hold da kæft, det er da et godt sted at gemme noget". Vidnet forklarede, at

en trafikseparation kan sammenlignes med en rundkørsel med en helle inde i midten, hvor der ikke kommer nogen biler. Trafikseparationer forekommer typisk ved snævre, trafikerede steder. Det, som tiltalte hæftede sig ved, var, at der var meget tæt trafik. Der gælder nogle særlige regler, så der kun er de skibe, som skal være der. Der vil ikke være folk, der fisker eller sportsdyk-ker. Udeladt Han var bekendt med, at der lå en trafikseparation i nærheden af Køge Bugt mellem Stevns og Falsterbo. Vidnet havde lavet en beregning, ef-ter Båd 1 havde været forsvundet, hvor han fandt ud af, at man godt kunne være nået ned til trafikseparationen ved Falsterbo og være kommet op til det sted, hvor Båd 1 var sænket, og stadig have nogle timer tilbage til at lave, hvad man skulle lave. Han huskede ikke, om Båd 1 kunne være nået til Område 2. Vidnet beskrev oprindeligt trafikseparationer for tiltalte, fordi de i foreningen skulle passere to trafikseparationer for at nå frem til deres opsen-delsesområde. Det første, tiltalte nævnte i den forbindelse, var, at der kunne man gemme noget. Tiltalte nævnte ikke, hvad man kunne gemme.

[Anklageren foreholdt vidnet afhøringsrapport af 17. august 2017, ekstrakt 18, side 101, 2. afsnit. Forsvareren protesterede mod foreholdet og henviste til, at denne forklaring i en senere rapport er blevet korrigeret.]

Vidnet forklarede herefter, at han var blevet afhørt af politiet ganske mange gange. Han havde sagt det, han sagde, til én betjent, men det var ikke den samme betjent, der ringede tilbage og ville have bekræftet forklaringen, og der var nogle ting, vidnet måtte korrigere. Det skal forstås sådan, at tiltalte havde sagt, at man kunne gemme ”noget” . Det var ”noget” og ikke et lig.

Adspurgt om vidnet havde kendskab til tiltaltes privatsfære, forklarede vid-net, at tiltalte havde bopæl på værkstedet, og man så derfor, hvis tiltalte f.eks. havde damebesøg. Han havde ikke noget nærmere kendskab til tiltalte. På nogle måder var tiltalte et meget privat menneske. Han havde tænkt over, at de på trods af, at det var et mandemiljø, ikke havde talt meget om sex.

Vidnet bekræftede, at han kender Båd 1. Adspurgt om vidnet var be-kendt med tiltaltes forklaring om, at der blev skabt et undertryk i Båd 1, og at lugen skulle være blevet suget fast, forklarede vidnet, at han havde fulgt med i de forklaringer, der havde været gengivet i pressen. Vidnet forklarede videre, at der var mange af de enkelte dele af tiltaltes forklaring, der gav god mening, men vidnet havde endnu ikke set en forklaring, hvor hele forklarin-gen gav mening. Der var noget galt teknisk eller proceduremæssigt i alle de af tiltaltes forklaringer, som vidnet havde set.

Adspurgt om man kan komme ind i Båd 1, hvis der dannes et vakuum eller undertryk i Båd 1, forklarede vidnet, at man i så fald ikke kan komme ind i Båd 1 udefra, da der ikke er nogen ventil, der kan åbnes udefra.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han har en studentereksamen, og han arbejder i softwarebranchen. Han har et sønæringsbevis og et maskin-passercertifikat. Han havde arbejdet med maskiner på skibe i Forening 1. Vidnets kendskab til Båd 1 lå før 2014/2015. Han havde set billeder af Båd 1 ganske kort tid før søsætningen i 2017, men han havde ik-ke selv været inde i Båd 1 siden bruddet i 2014/2015. Der var masser af en-kelte dele af tiltaltes forklaring, der gav mening, men det var ikke en samlet historie, der gav mening. Han vidste, hvilke ventiler der var i Båd 1. Der sidder to dieselmotorer, en hovedmotor og en hjælpemotor. Det er en disel-elektrisk Båd 1, som er udstyret med en hjælpemotor, der genererer strøm til at drive en batteribank, der kan drive en el-motor, og med en hoveddieselmo-tor, der trækker direkte på propellen via en transmission. De har et fælles ud-stødningssystem, der går ud igennem én lydpot med én ventil. Den har en meget lille ventil nede i bunden, som kan bruges til at tappe havvand af ud-stødningen med, når man er Udeladt. Når man kommer til Udeladt, vil udstødningen være fuld af vand, og der sidder en ventil i bunden, som man kan tappe vandet ud gennem. Han forstår, at det er sådan, at tiltalte hævder, at udstødningsgassen er kommet ind i båden. Han har det kun fra pressen. Hovedmotoren på Båd 1 er den samme som i 2014. Transmissionen blev ændret, da Båd 1 kom på land. Der blev bygget en ny transmission, og det er den, der sidder i nu. Transmission er gear og det remtræk, der bliver brugt til kraftoverføring. Hjælpemotoren er en lille dieselmotor, og den blev pro-jekteret og indkøbt, mens den var i Forening 2's eje. Det er en lille die-selmotor, der trækker en generator, der kan lave strøm. Denne strøm kan bruges til at drive den elektriske motor, der kan bruges til at trække propel-len. Udeladt Dieselmotorer kan man kun bruge på overfladen, fordi det genererer udstød-ning. Han havde Udeladt med Båd 1 en håndfuld gange. Det første man gjor-de, når man kom tilbage til Udeladt, var, at genfylde sine trykluftstanke. Det sker ved at starte kompressoren, som er elektrisk drevet, for at genopfyl-de sit lager af trykluft, så det altid er fuldt. Det var en sikkerhedsforanstalt-ning, tiltalte gik meget op i. Hvis man havde brugt meget strøm, ville man ty-pisk starte hjælpemotoren for at lade batterierne op. Man skal også bruge strøm til kompressoren. Hvis man vælger at starte sin dieselmotor, åbner man bundventilen og tapper vand ud, åbner ind til motoren, så motoren har fri ud-blæsning til udstødning, og så kan man starte motoren. Dette tager lang tid, og man vil først have sendt en mand i tårnet og holde udkig. Det var svært at gøre dette alene. Hvis der kun er én person ombord, er man underbemandet. Man ville lukke ventilen igen, inden man startede motoren igen. Hvis man ik-ke fik gjort det, så er det en meget lille ventil, men efter et stykke tid vil der lugte lidt af udstødningsgas, og så vil man gå ud og lukke den. Lugerne vil ikke være lukkede af sømandsmæssige årsager. Hvis lugerne er lukkede, og man starter dieselmotorerne, vil dieselmotorerne suge luft fra kabinen og flyt-te det ud af båden således, at trykket falder. Når trykket falder til et vist punkt, vil man ikke længere kunne åbne lugen. Når man overnattede i Båd 1 og ville låse båden indefra for ikke at få folk ind, lukkede man begge luger og

startede en af motorerne i ti sekunder, og så var der vakuum på båden, så man ikke kunne åbne den. Dette havde tiltalte gjort hundreder af gange. Hvis ventilen inde i båden ikke var lukket helt til, ville der komme lidt udstød-ningsgas ind i båden Det er en kvarttommeventil. Han havde ikke lavet må-linger på det. Trafikseparationen, han havde omtalt, kan man ikke se på det udfærdigede kort. Det lå omkring Falsterbo, som ligger lidt sydligere. Han havde ikke oplevet tiltalte som voldelig, men tæt på. Tiltalte kunne blive af-sindig rasende, og normalt ville han gå ud af værkstedet, og det ville flyve med værktøj, og ellers hoppede tiltalte på sin cykel og cyklede en tur. Vidnet havde oplevet et par gange, hvor tiltalte skulle beherske sig selv for ikke at gøre noget, men tiltalte nåede altid at stoppe sig selv. Han mener ikke, at han havde talt med politiet om dette.

Foreholdt afhøringsrapport af 24. oktober 2017, ekstrakt 18, side 106, 3. af-snit, forklarede vidnet, at han havde ikke oplevet tiltalte slå på mennesker, men havde oplevet ham være tæt på, og han havde oplevet ham være rasen-de.

..."

Vidne 26 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 af-

givet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han er navigatør og havde rollen som Stilling 5 på Båd 1. Han skulle have ført Båd 1 til Ø. Han fik besked om aflysnin-gen i en SMS fra tiltalte aftenen inden, de skulle være sejlet, dvs. torsdag den 10. august 2017 kl. 18.53. Han var bekendt med, at andre havde fået det at vide ca. et døgns tid før ham. Han fik ikke nogen forklaring på, hvorfor turen var aflyst. Han svarede på beskeden fra tiltalte, men han fik ikke noget svar retur.

Han mødte tiltalte første gang, da Båd 1 blev søsat første gang den 3. maj 2008. De faldt i snak og talte om Båd. Det var hans indtryk, at han var in-teressant for tiltalte, fordi han havde en fortid i Søværnet. Han blandede sig ikke i Laboratories økonomi, men han havde indtryk af, at man nogle gange levede fra hånden til munden. Han vidste ikke, om aflysningen var be-grundet i økonomiske forhold. Han troede, at tiltalte var lidt fortvivlet over, at han ikke kunne få lov til at affyre Fartøj 1 i slutningen af juli eller begyn-delsen af august. Han havde ikke noget nærmere kendskab til tiltaltes privats-fære. Han vidste, at tiltalte var gift, havde et åbent forhold og var populær blandt damerne. Tiltalte havde på et tidspunkt under en samtale med vidnet i hangaren udtalt, at han drømte om at begå den ultimative forbrydelse, så han blev jaget af politi til vands, til lands og i luften. Vidnet havde skubbet det fra sig, og han fik heller aldrig at vide, hvad sådan en forbrydelse kunne tænkes at være. Han huskede tydeligt, at han var i Båd 1 sidste gang den 30. juli 2017 i forbindelse med, at der skulle slæbes en Platform. Han havde læst og hørt, at der var fundet nogle ting i Båd 1. Han havde ikke kigget i alle

skabene i Båd 1 den 30. juli 2017. Der var ikke noget særligt værktøj om bord i Båd 1.

Forevist ekstrakt 18, side 45, foto 6 (rørstykker) forklarede vidnet, at han ik-ke havde set disse før. Han havde bestemt ikke set dem i Båd 1, men måske på værkstedet. Han havde svært ved at forestille sig, hvad de skulle bruges til i Båd 1.

Forevist samme ekstrakt, side 46, (foto af bænk i messen m.m.) forklarede vidnet, at han aldrig før havde set stropper placeret der i Båd 1, og han kun-ne ikke komme i tanke om en fornuftig grund til, at de sad der. Han vidste, at stigerne kunne afmonteres og anbringes andre steder, men han havde ikke været med til at tage en stige ned og sætte den langs bænken. Han blandede sig ikke i motorerne, idet det er en sag for sig, og han var alene navigatør.

Foreholdt, at tiltalte havde forklaret, at der var skabt et undertryk i Båd 1, forklarede vidnet, at han ikke mente, at man kunne komme ind i Båd 1, hvis begge luger havde været lukkede, og der var blevet skabt et undertryk. Man kunne ændre det indefra ved brug af en ventil, men ikke udefra. Der sad en ventil, men han havde ikke kendskab til præcis, hvor den sad.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at motorer og kompressor stop-per på et tidspunkt, når de ikke får luft nok. Han mente, at de havde talt om det på et tidspunkt, og de mente, at der ville gå ca. 8 minutter. Udstødningen skulle gerne gå gennem udstødningsrøret, og der burde ikke blive opbygget en stor mængde udstødningsgas. Men hvis der var lukket for udstødningsrø-ret, så ville det komme ud i Båd 1. Adspurgt, om trykket ikke ville blive ud-lignet igen, hvis maskinerne stoppede, og der kunne komme luft ind i Båd 1, forklarede han, at det ville det ikke umiddelbart, idet Båd 1 er tæt, og i det øjeblik, man stoppede motorerne, og der var etableret et undertryk, ville un-dertrykket holde i temmelig lang tid. Han vidste ikke, hvor lang tid, der kun-ne gå, før trykket var udlignet.

Vidnet kunne ikke huske mere om, hvorvidt tiltalte havde sagt noget om, hvordan han ville begå den perfekte forbrydelse. Vidnet forklarede, at han skubbede det fra sig, da han syntes, det var en ubehagelige tanke. Han havde forestillet sig, at det f.eks. kunne været et bankkup. Adspurgt, om det kunne være tiltaltes historie om at bruge Båd 1 til et kup i Nationalbanken, forkla-rede vidnet, at han ikke havde hørt om den historie. Tiltalte havde ikke for-talt konkret, hvilken forbrydelse det skulle være, men vidnet havde forestillet sig en berigelsesforbrydelse. Han kunne mærke på tiltalte, at han var frustre-ret over, at turen til Ø blev aflyst. Tiltalte skrev på en blog, som vid-net af og til læste, og vidnet kunne mærke, at der blev opbygget en frustrati-on hos tiltalte. Han var ikke fysisk sammen med tiltalte efter den 30. juli 2017. Han læste bloggen fra den 9. august 2017 efter den 12. august 2017. Han vidste, at tiltalte var fortvivlet over det dårlige forhold til Forening 1. Tiltalte havde antydet i den SMS, vidnet fik den 10. august, at

aflysningen var blevet meldt ud via en mailingliste, men af en eller anden grund var han ikke med på den. Da han selv hørte om aflysningen, blev han møgærgerlig, fordi han havde glædet sig til turen. Han blev vækket af nogle betjente tidligt om morgenen den 11. august, fordi de skulle sikre sig, at han ikke selv var med i Båd 1. Han fik at vide, at Båd 1 var væk. Hans første tanke var, at den var sunket ved fortøjningen. Han havde også tænkt, at der kunne have været sabotage, men det havde han ikke fortalt politiet. Han hav-de ikke troet, at tiltalte kunne finde på selv at sænke Båd 1. Han var med politiet om formiddagen for at vise stedet, hvor Båd 1 havde ligget fortøj-ret, og for at vise, hvor hangaren lå. Han huskede ikke, at han skulle have fortalt politiet om tiltalte.

Foreholdt afhøringsrapport af 11. august 2017, ekstrakt 18, side 110, sidste afsnit, forklarede vidnet, at han kunne godt have forklaret sådan til politiet. Det var hans indtryk af tiltalte. Han troede ikke, at tiltalte kunne finde på at sænke Båd 1, hvis han var nedtrykt. De havde på et tidspunkt talt om, at når de var blevet meget gamle, og Båd 1 også var gammel, så skulle de sejle ud sammen og lade sig begrave sammen med Båd 1. Det, syntes han, var en smuk tanke, indtil det slog ham, at tiltalte var noget yngre end han.

Foreholdt samme afhøringsrapport, ekstrakt 18, side 110, 2. afsnit, forklare-de vidnet, at der fór mange tanker igennem hans hoved i en sådan situation.

Han sejlede med Båd 1 sidste gang den 30. juli 2017. Turen foregik i Kø-benhavns Havn. Han kunne sagtens sejle med Båd 1 uden at komme bort fra broen. Han var som regel kun i tårnet. Han var ikke altid nede i Båd 1 og inspicere Båd 1. Han huskede ikke, hvornår han reelt sidst var nede at kigge i Båd 1, men det var en gang i juli måned. Han var ikke helt nede at kravle i Båd 1.

Forevist ekstrakt 3, side 116 (foto af bænk i messen) forklarede vidnet, at han ikke havde været helt nede at kigge op under bænken, da der ikke var nogen fornuftig grund til dette.

Adspurgt om de to stiger om bord, forklarede vidnet, at den lejder, som er i kommandorummet, godt kunne være i vejen. Stigen kan afmonteres. Han havde ikke set noget behov for at afmontere den, men han kunne sagtens fo-restille sig, at nogen syntes, den var irriterende. Tiltalte var tit ude at sejle også uden ham. Han forsøgte at få tiltalte til at melde til Søværnet, hvornår han sejlede ud. Når han selv var med på Båd 1, meldte de ved en mail til MAS, at de var ude at sejle. Han var ikke bekendt med, om tiltalte selv hav-de gjort dette, når han sejlede uden ham.

Adspurgt på ny af anklageren, forklarede vidnet, at han havde svært ved at se, hvad stropperne ved bænken skulle bruges til.

Anklageren foreviste en lang skruetrækker, og vidnet forklarede hertil, at der

var meget værktøj på værkstedet. Han mente, at han ville have bemærket så lang en skruetrækker, men han mindedes ikke at have set sådan en. Han hav-de svært ved at se et formål med at have skruetrækkeren om bord på Båd 1.

Adspurgt på ny af forsvareren, forklarede vidnet, at han i en periode tilstræb-te at komme på værkstedet mindst en gang om ugen, men det var ikke altid, det kunne lade sig gøre. De havde som regel en halv, stående aftale om, at vidnet kom om onsdagen. Han kunne være der kort tid, hvis tiltalte havde travlt, men ellers kunne han være der i et par timer, hvor de sad og talte sam-men. Han havde ikke kendskab til alt det værktøj, der var på værkstedet.

..."

Vidne 27 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet bekræftede, at hun var ude at sejle med sin mand, sin søn og sønnens ven i en jolle ude ved Område 2 den 10. august 2017. De så Båd 1 foran Trekroner. Hendes søn og hans ven var begejstrede og ville have et billede af Båd 1. Hun tog derfor et billede af Båd 1, og klokken var da ca. 19.40. Det var hendes indtryk, at Båd 1 var på vej ud. I Båd 1's tårn stod en kvin-de iført en orange jakke og tog billeder. En mand kom op i tårnet og gik ned igen. De talte ikke med dem, da der var en vis afstand imellem dem. Der så ud til at være fin stemning. Der var ikke antydning af, at der var noget skæn-deri.

..."

Vidne 28 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 afgi-vet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var ude at sejle den 10. august 2017 med sin søn i en gummibåd. De sejlede ud fra Skovshoved Havn og mod Københavns Havn. De fik øje på Båd 1 ved indsejlingen til Københavns Havn. Båd 1 lå ud for Middelgrunden, og der var ikke andre fartøjer tæt ved. Et kryds-togtsskib sejlede forbi. Vidnet sejlede op bag Båd 1. De blev budt velkom-men af tiltalte, der sagde: ”Du har vist flere hestekræfter end jeg” . Vidnet op-fattede det som en venlig måde at sige hej på. Vidnet så også en kvinde i en orangerød trøje i tårnet. Han talte kun med tiltalte. Han spurgte lidt til Båd 1, og tiltalte fortalte, at det var den største, hjemmebyggede, private Båd 1 i Europa eller i verden. Det talte de lidt om. Vidnets søn var nysgerrig og spurgte tiltalte, om den kunne Udeladt. Tiltalte forklarede, at den kunne Udeladt på 30 sekunder. De sejlede forbi tårnet på Båd 1. Kvinden, som var om-bord, tog et billede af vidnet og hans søn. Han tog selv et billede af tiltalte og kvinden. De sejlede derefter videre mod Københavns Havn. Kvinden var ven-lig og imødekommende. Det var en smuk sommeraften.

..."

Vidne 29Vidne 29 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts

2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han var Stilling 6 i redningshelikopteren. Da de var landet, gik redderen og lægen over mod det sted, hvor tiltalte var kommet i land, og de fik tiltalte med over i helikopteren. Tiltalte fik et tæppe på og no-get vand, og de sad med ham i 5 minutter, indtil politiet kom. Vidnet talte lidt med tiltalte. Deres primære interesse var at få at vide, hvor passageren var. Vidnet fik af tiltalte at vide, at personen var blevet sat af, men tiltalte kunne ikke huske hvor og hvornår. Derefter talte de bare om, hvor han havde sejlet, fordi de havde søgt efter ham hele natten, og det var derfor mere ud fra en faglig interesse for at afdække, om de havde overset noget. Tiltalte vir-kede lidt indelukket. Tiltalte sad og kiggede ned i gulvet og så ud som om, at han overvejede et eller andet. Tiltalte så eftertænksom ud. Han kunne huske, at han havde talt med politiet om dette.

Foreholdt ekstrakt 18, side 170, sidste afsnit, forklarede vidnet, at det var rigtigt, han havde forklaret sådan til politiet. Tiltalte gav korte svar og havde ingen øjenkontakt. Vidnet ville sige, at tiltalte virkede indelukket.

Adspurgt af anklageren, forklarede vidnet, at han var i helikopteren, da poli-tiet ankom. Han hæftede sig ved, at da betjenten kom ind og sagde til tiltalte, at han gerne ville afhøre ham med en sigtets rettigheder, var det første gang, tiltalte ligesom vågnede op. Han kiggede op på politibetjenten og sagde, at når det var med en sigtets rettigheder, så ville han nok gerne have en advo-kat. Det var den adfærdsændring, vidnet observerede.

..."

Vidne 30 har til retsbogen i retsmødet den 27. marts 2018 afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han har kendt tiltalte siden 2002/2003. Han hjalp tiltalte med at gøre Båd 3, færdig. Båd 4 var de sammen om at bygge. Båd 1 var mere tiltaltes projekt, men vidnet hjalp lidt med den. Vidnet kom i Laboratorie. Vidnet stoppede lidt med det hele i 2014, da det kom til et brud mellem tiltalte og Forening 1. Han var sta-dig gode venner med begge parter. Efter bruddet kom han stadig i Laboratorie og så tiltalte ca. én gang om ugen. Det var måske lidt mindre i 2017. Det var 5-7 år siden, at han havde været ude at sejle i Båd 1. Han havde ingen nærmere viden om, hvor ofte tiltalte sejlede i Båd 1. Den første Båd 1 var næsten færdigbygget, da han lærte tiltalte at kende. "Arrangement 4" var et arrangement, der fandt sted fredag aften, hvor de af dem, som ikke gik i byen, mødtes på værkstedet, og hvor man udforskede forskellige ting og sa-ger. Der blev talt om mange emner, og det drejede sig ofte om noget, der var

oppe i tiden, men det kunne f.eks. også godt angå 2. verdenskrig. De mødtes for at tale sammen, og de fandt alle sammen på emner. ”Arrangement 4” fortsatte næsten op til bruddet i 2014.

Han kender tiltalte ret godt. Han ville beskrive tiltalte som en person, der bruger meget af sin tid på det, han interesserer sig for. Båd er tiltaltes helt store ting, og Fartøj var det førhen. Tiltalte interesserer sig for mange ting, men også for krigshistorie. De havde set mange forskellige Youtube-videoer sammen. De havde ikke set nogen voldelige videoer sammen. Han var ikke bekendt med, at der til en begivenhed skulle være vist nogle voldelige video-er. Tiltalte kunne godt være meget opfarende, hvis der var noget, der ikke fungerede, men det var i forhold til ting. Han havde ikke set eller oplevet til-talte voldelig. Tiltalte havde ikke været voldelig over for ham. Han mente, at når man var så engageret i sine ting som tiltalte, kunne man godt blive opfa-rende, hvis der var noget, der ikke virkede. Men tiltalte faldt hurtigt ned igen. Vidnet vidste godt, at der var planer om, at der skulle opsendes en Fartøj.