Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt en brugt campingvogn købte af sagsøgte, var behæftet med hævebegrundende mangler, og i givet fald om ophævelse af handlen ved tilbagelevering af ydelserne kunne ske

Retten i AarhusCivilsag1. instans11. maj 2023
Sagsnr.: 617/25Retssagsnr.: BS-179/2020-ARH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Aarhus
Rettens sagsnummer
BS-179/2020-ARH
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
617/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantClaus Wilhelm Witt; PartØSTJYDSK CARAVAN A/S; PartsrepræsentantSøren Abildgaard Pedersen

Dom

RETTEN I AARHUS

DOM

afsagt den 11. maj 2023

Sag BS-179/2020-ARH

Sagsøger

(advokat Claus Wilhelm Witt v/ Advokatfuldmægtig)

mod

Østjydsk Caravan A/S

(advokat Søren Abildgaard Pedersen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 3. januar 2020.

Sagen drejer sig om, hvorvidt en brugt campingvogn af mærket Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr., som sagøgeren i maj 2018 købte af sagsøgte, var behæftet med hævebegrundende mangler, og i givet fald om ophævelse af handlen ved tilbagelevering af ydelserne kunne ske.

Sagsøger har nedlagt følgende påstand:

Principalt:

Sagsøgte Østjydsk Caravan A/S tilpligtes til sagsøgeren at betale kr. 98.675,00 med tillæg af sædvanlig procesrente fra d. 15. maj 2019 til betaling sker mod samtidig udlevering af campingvognen af mærket Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr., og det tilhørende fortelt, til sagsøgte.

2

Subsidiært:

Sagsøgte tilpligtes til sagsøger at betale kr. 48.675,00, med tillæg af sædvanlig procesrente fra d. 15. maj 2019 til betaling sker mod samtidig udlevering af campingvognen af mærket, Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr.

Stel nr. og det tilhørende fortelt til sagsøgeren.

Sagsøgte Østjydsk Caravan A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb end det påstævnte.

Sagsøgeren har retshjælpsdækning.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Forklaringer

Sagsøger har forklaret, at hun i maj 2018 købte en cam-pingvogn hos Østjydsk Caravan A/S. Hun købte primært campingvognen, fordi den var stor. Det var meningen, at hun skulle bo i campingvognen hele året sammen med sin daværende mand. Hun har en del børn og børnebørn, der ofte kom på besøg og skulle kunne overnatte i campingvognen. Hun betalte 30.000 kr. kontant og resten af købesummen på en afdragsordning. Campingvognen blev leveret hos sagsøgeren på Adresse i Haderslev i starten juni måned 2018. Medarbejdere fra Østjydsk Caravan A/S leverede campingvognen og hjalp med at stille denne på plads. Campingvognen blev herefter ikke flyttet, før den blev tilbageleveret til Østjydsk Caravan A/S.

Hun flyttede ind i campingvognen omkring 1. juli 2018. Hun var meget glad for campingvognen. Omkring november 2018 blev hun syg med lungebetændelse, som hun ikke rigtig kunne komme over. Hendes læge sagde, at det kunne skyldes, at hun havde et dårligt indeklima i sit hjem. Hun og hendes eksmand var glade for campingvognen og gjorde ikke noget ved dette.

Først i februar 2019 begyndte hun og hendes eksmand at pille al indmaden ud af campingvognen. De pillede først sengen i forenden af campingvognen ud og konstaterede i den forbindelse, at der var fyldt med skimmelsvamp og mug under sengen og op ad væggen bag sengen. Herefter pillede de sofaarrangementet i bagenden af campingvognen samt køkkenet ud. De bevarede køjesengen i siden af campingvognen. De havde en tømrer til at foretage afmonteringen af indmaden i campingvognen. Tømreren sagde, at der kom vand op ved beslagene i campingvognens gulv. Der blev taget billeder heraf, jf. ekstrakten side 59 (bilag 4). De fotos, der er fremlagt i ekstrakten side 64-70, er taget i vinteren 2019.

3

Da hun havde konstateret, at der var problemer med fugt, skrev hun straks til Østjydsk Caravan A/S ved Person. Hun gjorde Person opmærksom på, at samlingen mellem væggen og gulvet i bagenden af campingvognen var gået op, og der var hul til det fri. Hun og Person skrev frem og tilbage, og det endte med, at Person indvilligede i at hente campingvognen for at få undersøgt problemets omfang. Campingvognen blev hentet to-tre uger senere. Aftalen var, at Østjydsk Caravan A/S skulle undersøge problemet og omfanget af dette. Hun lejede en campinghytte og fik opmagasineret alle sine ting. Hun skrev, at hun gerne ville have campingvognen tilbage i april 2019, men fik ikke noget svar. Så vidt hun husker, rettede hun herefter henvendelse til FDM. Den 20. marts 2019 bad sagsøgte hende om, at fremtidig korrespondance skulle foregå via en kontaktperson i FDM.

På spørgsmål fra sagsøgtes advokat har sagsøgeren forklaret, at det kun var hende og hendes daværende mand, der skulle bo i campingvognen. Hendes datter, svigersøn og deres tre børn kom dog ofte på besøg, hvorfor der skulle være overnatningsmulighed til dem.

Da hun fik lungebetændelse i november 2018, sagde hendes læge på eget initiativ, at dette kunne skyldes et dårligt indeklima i hendes hjem. Hun fik dog ikke rigtig gjort noget ved dette, da hun var meget glad for at bo i campingvognen.

Fra hun købte campingvognen, var planen hele tiden, at denne skulle sættes i stand. Der skulle for eksempel sættes en rigtig seng ind i campingen for at øge komforten. Det skete dog aldrig på grund af fugtproblemerne. Da tømreren fjernede sengen, var det tydeligt, at der var store fugtproblemer, hvorfor de aldrig fik købt en ny seng.

Vedrørende sagens bilag D, foto 1, har sagsøgeren forklaret, at de på et tidspunkt pillede gasovnen ud af campingvognen, da den ikke virkede. Hun kan ikke huske, hvornår dette skete. Hun kan ikke huske, om det var før eller efter sengen blev fjernet. Foto viser det sted, hvor gasovnen havde siddet.

Foreholdt bilag D, foto 2, har sagsøgeren forklaret, at de rør, der ses på billedet, er teltstænger. Den boks, der ses på billedet, er en strømforsyning. Hun ved ikke, hvorfor strømforsyningen ligger løst i campingvognen.

Vedrørende sagens bilag D, foto 3, har sagsøgeren forklaret, at hun ikke ved, om det stykke træ, som strømforsyningen sad fast på, var skåret over. Det er tømreren, der har løsnet strømforsyningen.

4

Foreholdt bilag D, foto 4, har sagsøgeren forklaret, at planen var, at de ville have lavet nyt strøm til campingvognen efter, at den blev malet. Hun kan ikke huske, om de afmonterede elinstallationerne før eller efter, sengen blev pillet ud. En af hendes kammerater hjalp hende med afmonteringen af elinstallationerne og gasovnen. Det skete i februar 2019.

Da tømreren afmonterede sengen og konstaterede fugt, troede og håbede hun i første omgang, at hun kunne vaske det ned med rodalon og tørre det ud med en varmeblæser. Det duede imidlertid ikke.

Tømrerens oplysninger om, at der kom vand og fugt ind i campingvognen, kom, mens de var i gang med istandsættelsen af campingvognen. Planen var, at etablere gode sovepladser til hele familien. Istandsættelsen fandt nok sted i februar 2019.

Foreholdt ekstraktens side 55 og 58, fotos, manglende låger på skabe, har sagsøgeren forklaret, at hun havde fjernet lågerne med henblik på at male dem. Hun tror ikke, at der var noget galt med lågerne. Planen var, at male alt indvendigt i campingvognen hvidt. Hun ved ikke, hvor lågerne er i dag. Hun husker ikke, om de er leveret tilbage sammen med campingvognen. Hun kan heller ikke huske, om lågerne var til stede under syns- og skønsforretningen.

Foreholdt ekstraktens side 45-46, fotos køkken, har sagsøgeren forklaret, at hun og hendes eksmand pillede køkkenet ud af campingvognen i februar 2019. Hun brugte ikke køkkenet i campingvognen, da hun havde etableret køkken i sit fortelt.

Foreholdt ekstrakten side 52 ff. (bilag B) har sagsøgeren forklaret, at hun ikke ved, hvor køkkenelementerne er i dag. Hun kan ikke huske, om de blev tilbageleveret til Østjydsk Caravan A/S sammen med campingvognen.

Sagsøgeren har opsummerende forklaret, at hun, da hun første gang konstaterede fugt ved sengen i campingvognen, forsøgte at fikse dette, hvilket ikke lykkedes, hvorefter hun den 11. februar 2019 rettede henvendelse til sagsøgte.

Person har forklaret, at han har været direktør og indehaver af Østjydsk Caravan A/S siden 2000. Selskabet beskæftiger sig med salg, reparation og klargøring af campingvogne og driver desuden en campingudstyrsbutik.

Den under sagen omhandlende campingvogn er større end de fleste. Det er typisk en vogn for fastliggere. Campingvognen er bygget op omkring et træskelet og monteret med træbund. Dette er helt sædvanligt for campingvogne. Vognen var kommet ind i bytte ved salg af en anden

5

campingvogn. Østjydsk Caravan A/S havde haft vognen en måneds tid, da den blev videresolgt til sagsøgeren

Campingvognen var monteret med en rund siddegruppe, der kunne laves om til en stor seng, i bagenden, en dobbeltseng i forenden og herudover to køjer i midten af vognen. Det er en boogievogn, og der er monteret støtteben i hvert hjørne.

Campingvognen er fra 2005 og således ikke ny. Det var imidlertid en pæn og velholdt campingvogn. Inden salget til sagsøgeren havde de gjort det hele klar og prøvet alt inventar af. Tingene var i orden.

Sagsøgeren ledte efter en vogn til mange personer. Der skulle således være sovepladser til syv personer i vognen. Sagsøgeren havde ikke noget sted at bo og virkede desperat. Han indvilligede derfor i at lave en afbetalingaftale med hende, selvom det ikke er sædvanligt i firmaet. Sagsøgeren betalte 30.000 kr. i forbindelse med handlen og skulle herefter afdrage det resterende beløb over en periode. Der var store problemer med at få afdragene inddrevet. Der blev ikke betalt efter aftale, og sagsøgte måtte kontakte campingpladsen, hvor vognen var leveret, for at få fat i sagsøgeren. Det viste sig, at sagsøgeren havde skiftet navn. Det var en kamp at få det fulde salgsbeløb betalt, men det lykkedes til sidst. Da alle pengene var betalt, blev campingvognen omregisteret til sagsøgeren den 23. januar 2019.

Foreholdt ekstraktens side 38, 39 og 40, fotos, har sagsøgte forklaret, at det ikke er hans ansatte, der har klodset vognen op på denne måde. En campingvogn må aldrig klodses op på vangerne. Der er kun et enkelt sted på vangerne, hvor der kan påmonteres en forstærkning, så man for eksempel kan bruge en donkraft. Ved forkert opklodsning vil vangerne bukke sammen som et U, hvilket vil forårsage et vrid i hele bundpladen i vognen.

Som han husker det, hørte sagsøgte første gang fra sagsøgeren i februar 2019. Hun reklamerede over fugt ved hjulkassen. Hun nævnte ikke noget om fugt i bagenden eller ved sengen. Sagsøgte kørte ud og hentede campingvognen for at konstatere, hvad problemet var.

Da han så campingvognen, fik han nærmest et chok. Vognen var skilt ad i atomer. Stort set alt inventar var hevet ud af vognen. Alene køjesengene og toilettet i midten af vognen var intakt. Sagsøgte henviste til ekstraktens side 52 ff. (sagens bilag B). Det afmonterede inventar var ikke i vognen. Derimod var det 28 kvadratmeter store fortelt med tilhørende stænger smidt ind i camping-vognen.

6

Han meddelte herefter sagsøgeren, at de ikke ville gøre noget ved camping-vognen, da den var fuldstændig splittet ad.

Herefter modtog de mailen fra FDM om ophævelse af handlen.

Der er ikke trængt fugt ind i campingvognen via bunden eller siderne. Det er meget vigtigt, at man lufter ekstremt godt ud, når man sover i en campingvogn. I modsat fald vil der dannes fugt i vognen. Af denne grund åbner Østjydsk Caravan A/S alle døre i samtlige de campingvogne, de har stående, hver eneste dag. Der sker fugtdannelse alene på grund af temperaturforskel.

Da de undersøgte campingvognen, kunne de konstatere, at højre bagende havde givet/vredet sig. Lasteevnen i campingvognen er alene 470 kilo, og hvis der lastes yderligere, for eksempel møbler, vil man vride i bunden. I højre hjørne havde fugen givet sig lidt, men der kunne ikke trænge vand ind. Fugen kunne have været repareret for 2.000-3.000 kr. Sagsøgte reparerede imidlertid ikke fugen, fordi han har et retfærdighedsprincip. Sagsøgeren var selv skyld i manglerne. Vognen var totalt ødelagt. Dels havde den været klodset forkert op, og dels havde sagsøgeren hevet al inventar ud af den. Som vognen står i dag, er dens værdi 0 kr. Han ville aldrig kunne sælge campingvognen, som den står i dag, da den er blevet misbrugt.

Det er kun campingvogne af mærket Bürstner, der ikke skruer campingvognes vægge og bund sammen. Bürstner samler det i stedet for med en bred fuge. Det er denne fuge, der har flyttet sig. Der var en åbning på 1-2 millimeter. Fugen giver sig, hvis vognen udsættes for vrid.

Efter hans opfattelse var der ikke fugt i campingvognen. Der var ikke fugt i væggene eller i gulvet i campingvognen. Der er ikke under skønsforretningen sket en sædvanlig og relevant fugtmåling, hvor resultaterne indføres i et skema, hvoraf vil fremgå, hvor stor fugtprocenten i det målede område er.

Der findes regler for, hvordan man klodser en campingvogn op. Reglerne findes i producentens vejledning. Man må aldrig klodse en campingvogn op ved brug af vangen, som er blød som smør.

Vidne har som vidne forklaret, at han var ejer af campingvognen i halvanden til to år, indtil han overdrog denne til sagsøgte. Han og hans familie var fastliggere på Campingplads. I det sidste år af hans ejertid brugte de dog ikke campingvognen, idet de lå i skilsmisse. Campingvognen var i stedet opmagasineret hjemme i hans lade.

Han har aldrig konstateret fugt i campingvognen. Hans ekskone overnattede ofte i campingvognen sammen med børnene. Hans yngste barn har

7

astma/bronkitis, og hvis der havde været problemer med fugt, ville han have vidst det. Han har ikke kendskab til, der skulle have været hul ud til det fri i campingvognens bagende. Han har ikke foretaget reparationsarbejder på campingvognen. Der var ikke fugt i vognen, da han afleverede den til sagsøgte.

Campingvognen blev klodset op ved brug af støttebenene.

På spørgsmål fra sagsøgerens advokat har vidnet forklaret, at han tjekkede campingvognen for fejl og mangler, inden han købte den. Han fjernede blandt andet hynder med videre for at undersøge campingvognen for fugt, hvilket han havde læst sig til var relevant. Han og hans daværende kone købte campingvognen hos Allingåbro Camping. Han har ikke bemærket, om campingvognen på et tidspunkt er blevet omlakeret. Det er i hvert fald ikke sket i hans ejertid.

Skønsmand har supplerende til de afgivne skønserklæringer forklaret, at samlingen mellem gulvet og væggen i campingvognens bagende var utæt. Almindelig brug kan ikke medføre denne skade. Det kan ikke afgøres med sikkerhed, hvornår utætheden er opstået, men når man kiggede på vognbunden, kunne man konstatere, at det ikke var noget, der lige var sket. Efter hans bedste skøn har han derfor konkluderet, at skaden med overvejende sandsynlighed også har været til stede, da campingvognen blev overdraget til sagsøgeren i maj 2018.

Foreholdt ekstrakten side 106, besvarelsen af spørgsmål SS3, har skønsmanden forklaret, at udtrykket ”ikke ukorrekt” er brugt, fordi der ikke findes en juridisk definition på korrekt opstilling af en campingvogn.

Foreholdt ekstrakten side 38, 39 og 40, fotos, har skønsmanden forklaret, at han har vurderet spørgsmålet om ukorrekt/korrekt opklodsning på baggrund af disse fotos. Han er gået ud fra, at alle fire støtteben har været anvendt i forbindelse med opklodsningen. Han har ikke undersøgt, om der foreligger en vejledning om opklodsning fra producenten. Han er selv campist og har vurderet opklodsningen på baggrund af egne erfaringer. Så længe campingvognen er klodset op i vatter, og støttebenene er anvendt, er dette ikke ukorrekt. Han kan ikke se, om campingvognen er vreddet skæv. Det er hans vurdering, at vognen var uanvendelig, da han undersøgte denne. Hans vurdering er begrundet i fugtproblemerne og den manglende indmad.

Foreholdt ekstrakten side 94, besvarelsen af spørgsmål SS1, har skønsmanden forklaret, at han i forbindelse med besigtigelsen overrislede campingvognen med vand fra en vandslange. Han spulede ikke op under bunden eller på bagenden, hvor der var et hul. Han kunne jo se, at campingvognen var utæt,

8

hvorfor dette ville have været formålsløst. Man kan sige, at overrislingen med vandslangen svarer til regnvejr.

Den utætte samling i bagenden mellem campingvognens bund og væg kunne ses som en revne, der var ganske synlig for det blotte øje. Det tyder på, at campingvognen tidligere har været skadet og er blevet lappet sammen. Campingvognen kan sagtens have været tæt i en periode, men det var den ikke længere, da han så den. Det var ikke den originale sealing, der var på campingvognens bagende. Han kunne blandt andet se dette på grund af den uskønne udførsel.

Når campingvognen står stille på pladsen, vil der ikke trænge vand ind af hullet af bagenden, men det er klart, at fugt vil trænge ind fra det omgivne miljø. Under skønsforretningen konstaterede han, som han husker det, både vand på gulvet, fugt på væggene og fugt på flere andre overflader. Der var også fugtskjolder på det tilbageværende inventar. Han stillede fugtmålere ind i campingvognen, og de viste en høj grad af fugt, hvilket ikke var overraskende på grund af den ovenfor beskrevne skade. Han foretog endvidere manuelle opmålinger ved at stikke fugtmålere ind i væggene.

Parternes synspunkter

Sagsøger har til støtte for sin påstand i påstandsdoku-mentet gjort følgende anbringender gældende:

”…

2.1. Sagsøger købte den i sagen omtalte campingvogn af sagsøgte den

30. maj 2018.

2.2. Sagsøger har som forbruger ingen undersøgelsespligt i forbindelse

med købet af campingvognen.

2.3. Det er ved det i sagen afholdte syn og skøn fastslået, at vand og

fugt har uhindret adgang langs den nederste kant på campingvog-nens bagende, da samlingen mellem vognbund og bagende ikke er lukket, ligesom det er fastslået, at vand- og fugtindtrængningen skyldes en tidligere skade i højre side på campingvognen. Det gø-res i den forbindelse gældende, at reparationen af den tidligere skade ikke er udført håndværksmæssigt korrekt.

2.4. De konstaterede mangler var til stede på købstidspunktet.

2.5. Campingvognens værdi i handel og vandel ville som følge af de

konstaterede mangler på købstidspunktet retmæssigt kun have ud-gjort kr. 50.000,00.

9

2.6. Campingvognen er som følge af de konstaterede mangler ikke eg-

net til brug eller beboelse, ligesom den konstaterede råd-, svamp-og skimmeludvikling ville fortsætte uhindret.

2.7. Campingvognen er allerede på grund af den tidligere skade behæf-

tet med en væsentlig mangel, da det selvfølgelig er en væsentlig forudsætning for en køber, at campingvognen ikke tidligere har været undergivet en omfattende reparation som følge af en væsent-lig og betydelig skade.

2.8. Campingvognen var derfor på købstidspunktet behæftet med væ-

sentlige hævebegrundende mangler.

2.9. Sagsøgte har ikke anerkendt et ansvar for de konstaterede mangler,

og har således ikke ønsket at benytte sig af sin afhjælpningsret.

2.10. Sagsøger kan derfor berettiget ophæve købet mod samtidig tilba-

gegivelse af de erlagte ydelser.

2.11. Sagsøger er under alle omstændigheder berettiget til et forholds-

mæssigt afslag som følge af de konstaterede mangler.

…”

Østjydsk Caravan A/S har til støtte for sin påstand i sit påstandsdokument gjort gældende:

”…

atcampingvognen ikke har været behæftet med mangler ved leverin-gen,

atsagsøgeren ikke har reklameret retmæssigt,

atsagsøgerens ophævelse af handlen har været uberettiget,

atsagsøgeren ikke kan anvende retsmidlet ”ophævelse” , når sagsø-

geren ikke kan levere campingvognen tilbage i en stand, der bare nogenlunde svarer til den stand, som campingvognen var i, da sagsøgeren købte campingvognen. En ophævelse kræver, at parter-nes ydelser udveksles, og herunder er sagsøgeren ikke i stand til at tilbagelevere campingvognen i den stand, hvori den blev solgt til sagsøgeren,

atsagsøgte ikke havde mulighed for at foretage nogen som helst form for udbedring, da sagsøgte har ødelagt campingvognen. Der henvi-ses til billederne fremlagt som bilag A og B. Sagsøgte har således ikke afvist at foretage udbedring, men har som følge af sagsøgerens ødelæggelse af campingvognen ikke forholdt sig hertil,

atsagsøgeren ikke er berettiget til at få den erlagte købesum retur,

10

atsagsøgeren i den foreliggende situation ikke har ret til et forholds-mæssigt afslag. Sagsøgeren har tilbageleveret campingvognen og ophævet handlen. Sagsøgeren har således ikke mulighed for at kræve et forholdsmæssigt afslag, da campingvognen de facto er til-bageleveret til sagsøgte som følge af sagsøgerens ophævelse af handlen,

atdet forhold, at campingvognens bagende efter leveringen på Adresse måtte have løsnet sig og måtte være ved at falde af, ikke kan skyldes, at campingvognen forud for sagsøgerens køb måtte have været udsat for et færdselsuheld og

atsagsøger har en undersøgelsespligt, eller at sagsøgeren vil skulle re-klamere i overensstemmelse med købelovens regler – sagsøgeren har ikke opfyldt sin undersøgelsespligt, ligesom sagsøgeren har fortabt sin reklamationsret.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Indledningsvist bemærkes, at Lov 2021 nr. 1173, Købelov, som trådte i kraft den 1. januar 2022, ikke finder anvendelse på aftaler om køb af andet end digitalt indhold og digitale tjenester indgået før lovens ikrafttræden. På sådanne aftaler finder de hidtidige regler anvendelse.

Det lægges til grund, at der er tale om et forbrugerkøb.

Der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse af påstandene.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt købsaftalen kan ophæves:

Af skønsrapporterne i sagen fremgår, at samlingen mellem campingvognens bund og bagende ikke var tæt, og at der i samlingen sås flere sprækker med fri passage udefra.

Sagsøgeren har forklaret, at der i februar 2019 var alvorlige fugtskader i cam-pingvognen, hvilket underbygges af de under sagen fremlagte fotos fra perio-den 11. februar til 11. marts 2019 (bilag 4).

På denne baggrund finder retten det bevist, at campingvognen var behæftet med væsentlige mangler.

Ifølge skønsrapport af 24. august 2020 er det overvejende sandsynligt, at mang-lerne var til stede ved overdragelsen af campingvognen i maj 2018.

11

Det bemærkes, at sagsøgte ikke har løftet bevisbyrden for, at manglerne er op-stået i forbindelse med ukorrekt opklodsning af campingvognen.

Det må efter forklaringerne lægges til grund, at sagsøgeren reklamerede i fe-bruar 2019, da hun opdagede manglerne. Der er derfor reklameret rettidigt.

Sagsøgeren indleverede campingvognen til afhjælpning af manglerne i marts 2019. Det må efter forklaringen fra parterne lægges til grund, at afhjælpning ikke er foretaget.

Sagsøgeren var derfor som udgangspunkt berettiget til at hæve handlen, jf. da-gældende købelov § 78, stk. 1, nr. 4.

Det fremgår af dagældende købelovs § 57, at køberen ikke er berettiget til at få købesummen tilbage, medmindre hun tilbageleverer det modtagne i væsentlig samme stand, hvori det var ved leveringen.

Det må efter forklaringen fra parterne og de fremlagte fotos lægges til grund, at størstedelen af campingvognens interiør var bortfjernet på tilbageleveringstids-punktet. Sagsøgeren var derfor ikke i stand til at tilbagelevere campingvognen i væsentlig samme stand, hvori den var ved leveringen.

Af dagældende købelovs § 58, sidste led, fremgår, at købet dog alligevel kan op-hæves, såfremt forandringen skyldes foranstaltninger, som var trufne, inden den mangel, der medfører ophævelse af købet, er opdaget eller burde være op-daget.

Sagsøgeren har forklaret, at hun i forbindelse med en renovering af camping-vognen fjernede sofagruppe og køkken med alt tilbehør, ligesom hun afmonte-rede elinstallationerne i campingvognen, og at hun ikke har nogen erindring om, hvorvidt dette skete, før eller efter manglerne blev konstateret.

Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at de i dagældende købelovs § 58 fastsatte betingelser for - uanset de væsentlige ændringer af campingvognen - at hæve købet er opfyldt.

Sagsøgerens principale påstand kan derfor ikke tages til følge.

Forholdsmæssigt afslag

Da campingvognen på købstidspunktet var behæftet med væsentlige mangler, jf. ovenfor, er sagsøgeren berettiget til et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

12

Af besvarelsen af spørgsmål SS IF i supplerende skønsrapport af 10. marts 2021 fremgår, at værdien af campingvognen - med de konstaterede mangler -i han-del og vandel på købstidspunktet i maj 2018 udgjorde 50.000 kr.

Som følge heraf tages sagsøgerens subsidiære påstand om et forholdsmæssigt afslag på 48.675 kr., til følge.

Sagsomkostninger

Efter sagens udfald skal sagsøgte, Østjydsk Caravan A/S, bære omkostningerne i forbindelse med syn og skøn, herunder udgiften til afhjemlingen af skønsman-den under hovedforhandlingen. I øvrigt bærer hver part egne omkostninger.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Østjydsk Caravan A/S, tilpligtes til Sagsøger, at betale kr. 48.675,00, med tillæg af sædvanlig procesrente fra d. 15. maj 2019 til betaling sker, samt delvise sagsomkostninger med 42.217,22 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsøgte tilpligtes endvidere inden 14 dage at udlevere campingvognen af mærket, Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr. og det tilhørende fortelt til sagsøgeren.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 11-05-2023 kl. 12:01

Modtagere: Sagsøgte Østjydsk Caravan A/S, Advokat (H) Claus Wilhelm Witt, Advokat (H) Søren Abildgaard Pedersen, Sagsøger

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 618/25
Rettens sags nr.: BS-25773/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 617/25
Rettens sags nr.: BS-179/2020-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
98.675 kr.