Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt en brugt campingvogn købt af sagsøgte, var behæftet med hævebegrundende mangler, og i givet fald om ophævelse af handlen ved tilbagelevering af ydelserne kunne ske

Vestre LandsretCivilsag2. instans25. september 2024
Sagsnr.: 618/25Retssagsnr.: BS-25773/2023-VLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Vestre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-25773/2023-VLR
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
618/25
Sagsemner
Køb
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantClaus Wilhelm Witt; Rettens personaleIda Skouvig; Rettens personaleJohn Lundum; PartsrepræsentantRasmus Alexander Friberg; Rettens personaleIoana Fodor; PartØSTJYDSK CARAVAN A/S; Rettens personaleTorben Geneser; Rettens personaleCecilie Kabel Revsbech; PartsrepræsentantJesper Ganzhorn Ørskov

Dom

VESTRE LANDSRET

DOM

afsagt den 18. marts 2025

Sag BS-25773/2023-VLR

(8. afdeling)

Østjydsk Caravan A/S

(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Rasmus Alexander Friberg)

Retten i Aarhus har den 11. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-179/2020-ARH).

Landsdommerne Torben Geneser, Cecilie Kabel Revsbech og Ioana Fodor (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, Østjydsk Caravan A/S, har gentaget sine påstande for byretten om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et af retten fastsat lavere beløb end det påstævnte.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Østjydsk Caravan A/S tilpligtes at betale hende 98.675 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra den 15. maj 2019, til betaling sker, mod samtidig udlevering af campingvognen af mærket Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr., og det tilhørende fortelt, og har subsidiært påstået stad-fæstelse.

2

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten fremlagt fotos fra august 2024 af den indvendige del af campingvognen.

Forklaringer

Person, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Skønsmand har afgivet supplerende forklaring.   

Person har forklaret, at han kan vedstå sin forklaring for byretten. Han har været i campingbranchen i 31 år. Han har siddet i bestyrelsen for camping-branchen, og han har været indkaldt som sagkyndigt vidne i en retssag. Han har stor indsigt i campingvogne.   

Bürstner er den eneste producent, der lægger en bred fuge nede i bunden af campingvognen. Fugen lægges på træpladen, hvor bagenden og bunden går sammen. Fugen sidder ikke i selve samlingen. Fugen lægges nedefra, og hvis man kravler under vognen, kan man se den. Den går hele vejen rundt, men den er især i bagenden, hvor vognen ikke er skruet sammen.   

De blev kontaktet af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som sagde, at der var fugt omkring hjulkassen. Hun forklarede, at hun ikke selv kunne køre med campingvognen, så for at hjælpe hende sendte de en chauffør ned for at hente den. Han så først campingvognen, da den stod på deres matrikel. I alle de år, han har været i branchen, har han aldrig set en vogn, der på så kort tid var blevet splittet ad.

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var hurtig til at sige, at handlen skulle gå tilbage. De afviste reklamationen. Han arbejder ud fra, hvad loven siger, og derudover hvad der er retfærdigt. De tager nogle gange reklamationer, som går ud over, hvad de er forpligtet til. Men her var den helt splittet ad. Her var der gået mere end et halvt år siden handlen, så formodningsreglen i købeloven gjaldt ikke længere. Hvis folk er ordentlige ved dem, er de også ordentlige. Her var det ikke fair, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ville ophæve handlen.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger bad ikke om at få afhjulpet manglerne. Hun ville have sine penge tilbage. Hun sagde, at der var fugt ved hjulkassen og rust ved nogle skruer. Ingen campingvogne bruger rustfri skruer, heller ikke udvendigt. Bolten holder vangen under vognen på plads. Hvis der ikke er varme i vognen, kon-denserer bolten, og så kommer der rust. Han ville ikke være med til at ophæve handlen, sådan som vognen så ud. Han sagde, at han så måtte høre fra hendes advokat, hvis hun ville gå videre med sagen.

Der er stor forskel på de kunder, der køber campingvogne. Nogle køber med følelserne, og andre går efter det praktiske. Typisk køber folk efter, hvordan

3

inventaret ser ud. Kvinder har ofte magten, når der skal købes campingvogn, og de kigger ofte på det indvendige.   

I forbindelse med handlen kom Appelindstævnte, tidligere Sagsøger til ham og forklarede, at hun ikke kunne låne penge i banken, og at hun ikke havde noget sted at bo. Hun havde været ved en anden forhandler. Hun begyndte flere gange at græde og spurgte, om han kunne hjælpe hende. Han sagde, at hvis hun stod registreret i Ribers, kunne de kun gøre det på den måde, at de beholdt registreringsattesten, og så skulle hun betale afdrag. Når alle afdrag var betalt, kunne campingvog-nen omregistreres.   

De fik de første 30.000 kr. af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, og derefter var det op ad bakke med at få resten af pengene. Der var undskyldninger hele tiden, og de havde svært ved at få fat i hende. Hun skiftede også navn undervejs. De kontaktede derfor campingpladsen, hvor en medarbejder så var oppe at banke på hendes dør.

Fotoet, ekstrakten side 82, er fra hjemmesiden, hvor campingvognen var sat til salg. Den havde en varmeovn med effekt på ca. 5.000 watt. Der lå slanger rundt i vognen, som blæste varmen rundt.   

Da de fik vognen tilbage, var gasovnen pillet ud. Der var ingen mulighed for at få varme i vognen. Elboksen var hevet ud og smidt på gulvet. Der lå nogle led-ninger på gulvet. Seng og køkken var væk. Køkkenlågerne var lavet i lettere materiale end almindelige køkkenlåger af hensyn til vognens samlede vægt. De kunne ikke byttes ud med andre, da de var lavet direkte til dette køkken. Køk-kenlågerne var også væk, da de fik vognen tilbage. Forteltet var møgbeskidt og smaskfugtigt. Det var smidt ind i campingvognen, og stængerne var kylet ind og spredt ud over gulvet. Normalt har man en taske til at opbevare teltet og stængerne i.

I dag står campingvognen på deres matrikel ude på gruspladsen. De oplever mange gange, at der er skimmel og fugt i de campingvogne, de får ind til servi-ce. Når der er stor forskel på inde- og udetemperatur om vinteren, dannes der kondens i vognen. Hvis man ikke får luftet ud, dannes der skimmelsvamp på væggene. Især hvis man er syv mennesker i vognen. Det kan ikke undgås. En campingvogn er opbygget med en skal af aluminium yderst, derefter en flam-ingoplade og til sidst en finerplade. På fotoet, tillægsekstrakten side 4, ville fi-nerpladen være helt sort, hvis der var fugt i væggen. Fotoene i tillægsekstrakten er taget i august 2024 og viser campingvognen, som den ser ud i dag. Der er ikke fugt i den. De har ikke gjort noget ved campingvognen.   

Sprækken i bagenden af campingvognen er der stadigvæk, men hvis der skal komme fugt ind den vej, skal det løbe ind under vognen og adskillige centime-

4

ter opad. Det kan ikke lade sig gøre. Der skal bare sættes en ny fuge ind nede-nunder. Det vil koste 2.000-3.000 kr. at få lavet.

I dag har campingvognen en værdi på 0 kr. Den kan ikke sælges igen. Det hele manglede i campingvognen, da de fik den tilbage.

Han er ikke enig med skønsmanden i, at der kan trænge fugt fra det omgivende miljø ind i campingvognen gennem revnen i bagenden. Der er tvangsudluft-ning i alle campingvogne, hvorfra der kan komme luft ind. I 98 procent af alle campingvogne sidder der tvangsudluftning i alle hjørner og ved køleskabet. Ellers kan man dø af kulilte. Det gør ingen forskel, at udluftningen kommer fra en sprække i bagenden. Han er ikke enig med skønsmanden i, at der var fugt i campingvognen. Der var skimmel på nogle af væggene. Der var ingen råd i vognen.

De henter og bringer små 100 campingvogne om året. De hentede campingvog-nen, da Appelindstævnte, tidligere Sagsøger sagde, at hun ikke kunne transportere den.

Han fastholder, at alle skruer i campingvogne, uden undtagelse, ikke er rustfri.

Når han siger, at der ikke var fugt i campingvognen, mener han, at der ikke kom fugt ind som følge af en utæthed. Det er ikke på grund af sprækken, at der er fugt. Der kunne selvfølgelig være fugt i form af kondens.   

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret, at hun kan vedstå sin forklaring for byretten.

Hun har camperet med sine forældre, siden hun var lille. Hun har også campe-ret med en kæreste i sin ungdom. Hun bor nu i en campingvogn, som står samme sted, hvor campingvognen i denne sag stod. Det har hun gjort siden april/maj 2019. Hun har ikke oplevet lignende problemer med den nye cam-pingvogn. Hun har fået gasfyr afmonteret, og der er lagt anden varme ind. Det er kun hende, der sover i campingvognen. I den tidligere campingvogn sov der to personer i hverdagene, og sommetider kom hendes datter og dennes familie på besøg og overnattede en enkelt nat.

De påbegyndte afmontering af inventaret i februar 2019, fordi campingvognen på det tidspunkt var betalt. De kunne ikke begynde før dette tidspunkt. De star-tede med sengen, fordi hun lå elendigt i den. Hun havde købt en ny seng den 12. eller 13. februar. Det var tømreren, der afmonterede tingene, og hun gik til hånde. Det tog et par dage, før de var færdige med afmonteringen. Efter at de som det sidste havde afmonteret rundsiddegruppen, skrev hun en mail til Person, men han var på ferie i uge 7. Hun skrev, at hun til sin store gru hav-de opdaget et hul i bagenden af vognen.

5

Hun konstaterede, at der lå vand i vognen. Hun mener, at det kom fra skruen, der ses på billedet side 98 i ekstrakten. Hun tror, at det var tømreren, der opda-gede det, men hun husker det ikke helt. Hun har taget billederne, som er i ek-strakten side 96ff.   

De havde en gæsteseng i campingvognen, som hun sov i, mens afmonteringen stod på. Den var hendes hjem. Ved afmonteringen af dobbeltsengen konstate-rede hun, at der var problemer med skimmel og fugt. Da rundsiddegruppen som det sidste blev afmonteret, stod det hende klart, at det var et generelt pro-blem i campingvognen. Hun havde nok ikke opdaget hullet i bagenden, hvis hun ikke var gået i gang med afmonteringen.

Hun havde tænkt sig at aflevere skabslågerne ved en autolakerer, så de kunne blive malet. Hun nåede det ikke, fordi de konstaterede hullet i bagenden. Hun kan ikke huske, hvor lågerne er blevet af. Hun kan næsten ikke forestille sig, at de ikke var med i campingvognen, da den blev tilbageleveret. Hun havde ikke andre disponible rum, hun kunne bruge.

Leveringen af campingvognen foregik ved, at der kom en ældre mand i en fir-hjulstrækker med den. De afkoblede vognen fra bilen, og så skubbede de vog-nen ind, så den stod ind mod hækken. Hun kan ikke huske, om manden hjalp med opklodsningen af campingvognen. Hun husker, at de lagde en stribe fliser, som de stadigvæk har. Hun husker ikke, om de klodsede vognen op med det samme. Hendes nabo, som har været campist i mange år, hjalp med opklods-ningen. De brugte to cylinderdonkrafte, som løfter lige op, så campingvognen ikke får et vrid.

Campingvognen var klodset op, som det ses på fotoet side 90 i ekstrakten. Det er den samme opklodsning, som hun bruger i dag. De brugte støttebukke til campingvognen. Den skulle løftes fra jorden og stå i vater. Støttebukkene blev sat ind under på nogle fliser. Støttebukke er firkantede og kan køres op og ned. De kan løfte to tons. Betonflisen blev brugt til at stive ekstra af. Støttebenene var kun lige nede at røre for at skabe stabilitet. På fotoet, ekstrakten side 91, ses et af de støtteben, der sidder på campingvognen. Da campingvognen skulle afhen-tes, havde de fjernet deres egne støttebukke.

Det blev aftalt, at campingvognen skulle tilbage til værkstedet, så sælger kunne se skadens omfang. Hun ønskede sig, at revnen blev lavet, og at hun fik sin campingvogn tilbage.   

I dag bor hun i en Hobby campingvogn, som er 50 cm større end den gamle. Hun har købt den kontant for omkring 200.000 kr. Hun har betalt den. Da hun købte campingvognen i denne sag, boede hun på Vej i et hus nær cam-

6

pingpladsen. Hun boede i campingvognen fra den 1. juli 2018. Hun betalte hus-leje på campingpladsen.   

Hun kan helt oprigtigt ikke huske, hvor de ting, der blev taget ud af camping-vognen, er blevet af. De havde taget tingene ud af vognen og skulle i gang med at renovere den derefter. Det var vel nogen, der havde hjulpet dem, der lagde forteltet ind i campingvognen. Det må have været fugtigt, og man kunne ikke tørre det udenfor i februar måned. Vinduet i bagenden var blæst ud i forbindel-se med blæsevejr.   

Personerne på fotoet, ekstrakten side 90, er hendes tidligere mand og en anden mand, som hun ikke kan genkende. Det var hendes mand og naboen, der hjalp med at klodse campingvognen op.   

Støttebukkene var sat på inde på vangen. De brugte to cylinderdonkrafte til at løfte campingvognen op, så bukkene kunne sættes ind under.   

Hun husker ikke, at der var fugt i hjulkassen, men hun kan se det på billederne.   

Hun lufter ud i sin nuværende campingvogn og støvsuger og vasker gulv.   

Hun havde ikke mulighed for i februar at tørre forteltet i den gamle camping-vogn, hvis det var blevet fugtigt, og det skulle med.   

Skønsmand har forklaret, at han kan vedstå sin forklaring for byretten.

Han lever af at være skønsmand. Han har været selvstændig skønsmand i 20 år, og han laver mange undersøgelser sammen med Teknologisk Institut. Han havde lavet syn og skøn på campingvogne før denne skønsforretning. Han har en fortid som automobilhandler, og han har handlet med campingvogne. Han har stor erfaring med at vurdere skader på køretøjer, herunder campingvogne.

Støttebukke på vangerne kan være med til at stabilisere campingvognen. Faren ved at sætte bukke under er, at man kan komme til at løfte lidt for højt op i et hjørne, hvorved vognen vrider sig. Der skal mindre til at vride en campingvogn end en bil. Hvis en campingvogn har fået en skævhed på grund af et vrid, vil denne skævhed udlignes over tid, når campingvognen igen står lige.

Der trængte ikke vand ind i campingvognen, da han overrislede den med vand. Han overrislede campingvognen i stedet for at spule den, da vand som regel vil komme ned på denne måde som f.eks. regnvand.   

7

Han konstaterede en utæthed i bagenden af campingvognen. Der var en adskil-lelse mellem bundpladen og bagstykket af vognen. Der kunne stikkes en finger ind. Det var det eneste sted, han konstaterede, at der kunne komme vand ind. Det ville kun kunne ske under kørsel, da vand ikke kan løbe opad.   

Forteltet lå inde i campingvognen. Han undersøgte det ikke. Der var synlig fugt og mug på overskabene.   

En campingvogn kræver udluftning. Man kan ikke undgå fugt, hvis der er for-skel på temperaturen inde og ude. Derfor skal der luftes ud.

På ydersiden af en campingvogn er der aluminium eller hård plast, derefter typisk flamingo og inderst finer. Hvis finer står længe i vand, vil det som ud-gangspunkt skifte farve og ultimativt rådne. Forklaringen på, at der ikke er fugt i campingvognen på fotoene, tillægsekstrakten side 3ff, kan være, at fugten for-svinder, hvis campingvognen bare står længe nok, og der er blevet luftet ud. På fotoet side 6 i tillægsekstrakten ses en gammel fugtskade.

Han har vurderet, at indkøb og montering af den manglende indmad i cam-pingvognen koster ikke under 80.000 kr. Ved besvarelsen af spørgsmål SS 9, ekstrakten side 142, har han angivet, hvad det vil koste at retablere det, som er fjernet. De 10.000-15.000 kr., som er angivet ved besvarelsen af spørgsmål SS IB, ekstrakten side 142, er værdien i handel og vandel den 1. juli 2020. Når det læg-ges oven i de 80.000 kr., får man de 95.000 kr., som er angivet i besvarelsen af spørgsmål SS 1A.   

Hvis campingvognen skal repareres i dag, koster det 10-15.000 kr. at reparere skaden i form af utætheden. Det forudsætter, at der ikke er skader i bundpla-den. Han har forudsat, at man også vil gøre lidt ved selve hullet, for ellers bliver fugen meget bred. Hullet var, som han husker det, lidt større i den ene ende. Hvis der kun skal laves en fuge, kan det godt passe, at det vil koste 2.000-3.000 kr. at reparere hullet.

I besvarelsen af spørgsmål 3 har han konstateret, at campingvognen har haft en skade tidligere, og reparationen af den tidligere skade er ikke blevet lavet rig-tigt. Det er korrekt, at det har en kæmpe betydning, hvilket miljø campingvog-nen står i.   

Da han så campingvognen, ville det værdimæssigt ikke give mening at afhjælpe manglen med fugen. Campingvognen var ikke anvendelig som campingvogn.

I besvarelsen af spørgsmål SS IC, ekstrakten side 143, skal der rettelig stå ”og” i stedet for ”og/eller” .   

8

Når han forklarede, at der vil trænge fugt ind fra det omgivende miljø, svarer det til, at man har et vindue stående åbent. Fugten vil være der, hvis man ikke foretager udluftning.

Han har ikke undersøgt campingvognen for skævheder, da det ikke var en del af skønstemaet. Det ville kræve laserudmålinger at konstatere, om der var skævheder på campingvognen. Hvis man løftede campingvognen, så den blev skæv, og senere fjernede opklodsningen, ville den over tid bevæge sig på plads igen.   

Ved besvarelsen af spørgsmål 3 har han taget det sædvanlige håndværkerfor-behold, idet han ikke har hevet tingene af og set nærmere på skaden. Han tror ikke, at usikkerheden er så stor, men der er altid en usikkerhed.   

En sprække i campingvognen svarer til at have et vindue åbent. Det er selvføl-gelig begrænset, hvad der vil komme ind af fugt. Hvis der luftes tilstrækkeligt ud, vil tingene tørre ud.   

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger købte i maj 2018 den omhandlede campingvogn af Østjydsk Caravan A/S.

Sagen angår, om campingvognen var behæftet med mangler, jf. dagældende købelovs § 75 a og § 76, og om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger i givet fald var berettiget til at hæve købet og få købesummen tilbage, eller om hun er berettiget til at få et pas-sende afslag i købesummen, jf. dagældende købelovs § 78.

Efter skønserklæringerne, navnlig besvarelserne af spørgsmål 1, 3 og 4, lægger landsretten til grund, at campingvognen på leveringstidspunktet havde en ska-de i form af en åbning mellem vognbunden og bagstykket, som var opstået i forbindelse med en tidligere skade i bagendens højre side, som ikke var blevet repareret håndværksmæssigt korrekt. Det tiltrædes på den baggrund, at det er bevist, at campingvognen var mangelfuld, og at betingelserne i dagældende købelovs § 78, stk. 1, nr. 4, for at ophæve købet var opfyldt.   

Det forhold, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ikke var i stand til at tilbagelevere camping-vognen i væsentlig samme stand, som den var ved leveringen, medfører imid-lertid, at hun var afskåret fra at ophæve købet og få købesummen tilbage, jf. dagældende købelovs § 57, stk. 1. Betingelserne i dagældende købelovs § 58 for til trods herfor at kunne hæve købet kan ikke anses for opfyldt.

9

Da campingvognen som anført ovenfor var mangelfuld, og da Østjysk Caravan A/S ikke har foretaget afhjælpning, er Appelindstævnte, tidligere Sagsøger berettiget til et passen-de afslag i købesummen, der navnlig under hensyn til skønsmandens besvarel-ser af spørgsmål 3, SS 1A og SS IF skønsmæssigt fastsættes til 45.000 kr., jf. da-gældende købelovs § 78, stk. 1, nr. 3.

Efter sagens udfald sammenholdt med parternes påstande og anbringender skal Østjydsk Caravan A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 87.716,86 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. 45.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til ad-vokatbistand inkl. moms, 500 kr. er til retsafgift, og 42.216,86 kr. er til udgifter til syn og skøn. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til ad-vokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der har været syn og skøn.   

THI KENDES FOR RET:

Østjydsk Caravan A/S skal inden 14 dage betale 45.000 kr. med procesrente fra den 15. maj 2019 til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

Østjydsk Caravan A/S skal inden 14 dage udlevere campingvognen af mærket Bürstner 720 TK Ventana, Stel nr., og det tilhørende fortelt til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.

I sagsomkostninger for begge retter skal Østjydsk Caravan A/S inden 14 dage betale 87.716,86 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 18-03-2025 kl. 10:00

Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Østjydsk Caravan A/S, Anden partsrepræsentant Advokat Rasmus Alexander Friberg, Advokat (H) Jesper Ganzhorn Ørskov, Advokat (H) Claus Wilhelm Witt

Dom

VESTRE LANDSRET

RETSBOG

Den 5. november 2024 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.

Landsdommer Ida Skouvig behandlede sagen.

Sag BS-25773/2023-VLR

(1. afdeling)

Østjydsk Caravan A/S

(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Claus Wilhelm Witt)

Landsretten har modtaget meddelelse af 22. oktober 2024 med bilag fra advokat Jesper Ganzhorn Ørskov og meddelelse af 23. oktober 2024 fra advokat Claus Wilhelm Witt.

Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har fremlagt bilag D.

Advokat Claus Wilhelm Witt har protesteret mod fremlæggelsen af bilaget.

Landsretten besluttede, at bilag D kan fremlægges, jf. retsplejelovens § 380. Det, som advokat Claus Wilhelm Witt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.

Sagen udsat.

Publiceret til portalen d. 05-11-2024 kl. 15:20

Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Østjydsk Caravan A/S

Dom

VESTRE LANDSRET

RETSBOG

Den 25. september 2024 holdt Vestre Landsret møde i retsbygningen i Viborg.

Landsdommer John Lundum behandlede sagen.

Sag BS-25773/2023-VLR

(14. afdeling)

Østjydsk Caravan A/S

(advokat Jesper Ganzhorn Ørskov)

mod

Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

(advokat Claus Wilhelm Witt)

Advokat Jesper Ganzhorn Ørskov har anmodet om, at landsretten i forbindelse med hovedforhandlingen foretager besigtigelse af den campingvogn, sagen drejer sig om.

Advokat Claus Witt har protesteret herimod og begrundet dette med, at der har været afholdt syn og skøn i sagen, og at en besigtigelse derfor vil være overflø-dig.

Landsretten afsagde

K E N D E L S E  

Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at en besigtigelse af camping-vognen vil være af betydning for sagen. Advokat Jesper Ganzhorn Ørskovs anmodning om besigtigelse tages derfor ikke til følge.

2

THI BESTEMMES:  

Anmodningen om, at der sker besigtigelse af campingvognen, tages ikke til føl-ge.

Sagen udsat.

Publiceret til portalen d. 25-09-2024 kl. 13:04

Modtagere: Appellant Østjydsk Caravan A/S, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 618/25
Rettens sags nr.: BS-25773/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 617/25
Rettens sags nr.: BS-179/2020-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb