Dom
RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 13. september 2023
Sag BS-13221/2022-HEL
Dansk Sygeplejeråd som mandatar for
Sagsøger
(advokat Morten Ruben Brage)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Jan Aarup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 4. april 2022.
Sagen drejer sig om Sagsøgte A/S' opsigelse af Sagsøger.
Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Sagsøger har nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S skal betale 104.451,03 kr. med procesrente fra den 4. april 2022.
Sagsøgte A/SSagsøgte A/S har nedlagt påstand om frifindelse. Subsidiært
frifindelse imod betaling af et mindre beløb end det påstævnte.
Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
2
Sagsøger blev ansat i Sagsøgte A/S den 30. august 2019 med tiltrædelse 3. september 2019. Den 1. oktober 2020 meldte Sagsøger sig syg, og den 24. oktober 2020 blev Sagsøger opsagt fra sin stilling med fratræ-delse den 31. januar 2021.
Af opsigelsen af 24. oktober 2020 fremgår blandt andet:
”(…) Vi har tidligere meddelt dig, at der var flere forhold, der ikke var til-fredsstillende. Det drejede sig bl.a. om følgende:
•Du har inden for de sidste måneder to gange hos forskellige patienter overset et positiv svar for klamydia, hvor du i begge tilfælde har sendt en mail til patienten om, at undersøgelsen svar var negativt for klamydia, hvorved patientsikkerheden åbenlyst bringes i fare.
•Til trods for flere faglige påtaler, har du ikke kunnet udnytte det åbenlyse faglige forbedringspotentiale du burde indeholde, hvorved patientsikker-heden bringes i fare.
•Du har siden din ansættelse haft syv sygdomsperioder og som jeg har faet det oplyst, er en stor del af disse sygdomsperioder relateret til dine børn der alle er over 18 ar. Denne sygdomsadfærd er til stor gene for dine kol-legaer og for den samlede drift af klinikken (…)” .
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hun blev uddannet sygeplejerske i 1988. Hun har i løbet af sin karriere blandt andet arbejdet på børneafdeling, været bestyrerinde på et plejehjem, været pleje- og omsorgsleder i kommunen, arbejdet i et psykia-triteam og haft vikarbureau i Norge. Da hun flyttede tilbage til Danmark i 2014,
arbejdedehun som vikar. Hun havde en bred erfaring inden for mange felter.
Hun blev kontaktet af en kollega i Sagsøgte A/S, hvorfor hun sendte en an-søgning dertil, var til samtale og fik en stilling. Hendes arbejde i Sagsøgte A/S var todelt. Den ene del var, at hun skulle tage telefoner, give patienterne tider hos en læge eller en sygeplejerske, besvare korrespondancer og fakturere ydelser. Den anden del var den fysiske del, hvor hun skulle tage blodprøver, infektionstal
oglignende. Hun var en af de sygeplejersker, der screenede for livmoder-
halskræft. Når man håndterede prøvesvar, sad den ene sygeplejerske på det ene
kontorog gik i gang med korrespondancer om blandt andet svar på klamydi-
aprøver.Selv om patienterne fik en e-mail med svaret, så skulle de også svare
patienterne, da det gav flere penge i selskabet. De svarede nok på 20-30 korre-spondancer om dagen. Patienterne fik svar i deres egen e-Boks. De kunne på den
mådese, at der var forskel på det, som de havde hørt fra klinikken, og det de
havde fået i e-Boks. Det var ikke usædvanligt, at der blev givet forkerte prøve-svar. Tingene gik hurtigt. Hun fortalte sin arbejdsgiver om, at hun havde givet
3
forkerte prøvesvar. Svaret var, at hun skulle ringe patienten op. Hun modtog ikke advarsler eller andet. Utilsigtede hændelser skulle normalt indberettes. Det blev de ikke. Hendes arbejdsgiver sagde ikke noget til hende om ansættelsesret-lige følger af dette. Hun blev efterfølgende spurgt, om hun kunne arbejde fem dage i stedet for fire dage om ugen. Der kom ikke ændringer i retningslinjer eller andet efter, at de var vidende om tilfældene, hvor der var givet forkerte prøve-svar til patienterne. Arbejdsgiver var glad for hendes indsats. Hun blev nogle gange ringet op om søndagen af Vidne og fik at vide, at hun gjorde et godt stykke arbejde, og hvordan der skulle faktureres, så der kom flere penge i kassen. Hun arbejdede primært på klinikken i Slagelse men også på kli-nikken i By og Kalundborg. Der var én læge og to sygeplejersker med en arbejdsuge på fire dage på klinikken i Slagelse. Der var meget få dage, hvor der var to læger. Når der var sygdom i Kalundborg eller By, så prøvede de at rykke rundt. Nogle gange blev hun spurgt, om hun kunne køre til klinikken i Kalundborg, hvis der var sygdom. Ved sygdom var det sådan, at når man mødte ind, så startede man med telefonen. Når der var konsultationer, blev telefonen derfor stillet om til Sagsøgte A/S' centralkontor. Hun er ikke bekendt med, at der kom en fysisk vikar ind ved sygdom. I løbet af sin ansættelse fik hun in-fluenza, hvorefter hun senere blev dårlig og fik en virus på balancenerven. Hun havde også en efterfølgende sygdomsperiode. Normalt er hun ikke syg. Hun er frisk, sund og rask. Hun blev indlagt i starten september 2020 grundet betæn-delse i tarmen. Hun skulle videre i udredningsforløb, scanning osv. Det blussede derefter op igen, og hun blev sygemeldt i oktober 2020. Fredag den 9. oktober 2020 ringede Vidne til hende for at sige, at hun måtte komme tilbage på arbejde, fordi hele klinikken sejlede. Han sagde intet om, at det var uhensigtsmæssigt kun at være to på klinikken. Hun fortalte ham, at hun ikke vidste hvor længe, hun var syg. Hun husker ikke, om hun fortalte Vidne, hvad der var galt. Hun blev chokeret over opsigelsen af 24. ok-tober 2020 og de faglige påtaler. Det gjorde hun blandt andet fordi, at hun var blevet spurgt i september 2020, om hun ville have fem dage om ugen på klinikken i stedet for fire. Hun vidste, at når man blev syg i Sagsøgte A/S, så blev man
varetage jobbet, hvis hun var så fagligt inkompetent, som det fremgik af opsigel-sen. Svaret hertil var, at det ikke var det, som det handlede om nu. Det var Vidne der udfyldte mulighedserklæringen. Det er rigtigt, at der var noget med hendes børn. I 2013 begik hendes søn selvmord, men det gav aldrig anledning til sygemeldinger. Hun havde et tæt forhold til Person, som var prak-sismanager. Hun har nok sagt det til Person, da de havde en privat relation. Hun har aldrig delt private ting med Vidne eller andre kollegaer.
4
Hendes sygemeldinger har ikke haft noget med dette at gøre. Hun har i dag fået et nyt arbejde i en hjemmesygepleje.
Vidne har forklaret, at han er uddannet læge og speciallæge. De har oprettet firmaet Sagsøgte A/S for 15 år siden. Til daglig er han sundhedsfaglig direktør i selskabet. Sagsøger var 96 procent af dagene på klinikken i Slagelse. Der var to sygeplejersker og én læge på klinikken i Sla-gelse. På klinikkerne i By og Kalundborg var der det samme antal den gang. En praksismanager er en person, der har den daglige kontakt med medarbej-derne og laver skemaer og lignende. Det er den stedlige læge, der tager sig af de
dagligekonsultationer. Hvis der opstår problemer, kommer han selv derind.
Hvis man bliver syg, er der stor fleksibilitet, da de kan få folk til at rykke rundt. De fjerner ikke sårbarheden, men de nedsætter den. I kontrakten står der hvor-dan, man skal forholde sig ved sygdom. Man skal meddele, at man er syg. Hvis de skulle opsige medarbejdere ved sygdom, så skulle de opsige mange. De har
aldrigopsagt en medarbejder grundet sygdom. Dette er den første opsigelse,
hvor de har konstateret, at det er et for voldsomt sygeforløb til, at det kan være sandt. Han mener, at han hørte fra Sagsøger engang, at hun havde et kon-fliktfyldt forhold til sin datter, og at hendes søn havde begået selvmord. Han fik intet at vide om årsagen til Sagsøgers sygdom. Han spurgte heller ikke. Vedrørende Sagsøgers fejlsvar til patienter, er problemet blandt andet, at Klamydia er den mest hyppige årsag til barnløshed, og der er stor smittespred-ning, hvis man ikke får det behandlet. De må ikke skabe sterile kvinder. De har manualer og vejledninger i orden. De blev akkrediteret. Man skal læse og kunne tolke prøvesvar. Patienterne får ikke svar i e-Boks, men nogle prøvesvar kan de selv se på sundhed.dk. Det er korrekt, at det fremgår af e-mail af 7. november 2023, at patienten selv ringede ind, idet patienten havde set på sundhed.dk, at
hendes Klamydiatest var positiv.Han havde dog fået at vide, at det var blevet
opdaget ved en intern kontrol på centralkontoret i Rungsted. Han har ikke snak-ket om lønforhøjelse med Sagsøger. Han har ikke skrevet ned nogle steder, at han gav ros til Sagsøger. De havde konkluderet, at situationen med Sagsøger var til fare for klinikken og en stor økonomisk belastning for denne. Når medarbejdere er syge, er der ingen indkomst og klinikken sejler rent økono-misk. Det sejlede ikke på klinikken. Slagelseklinikken er en anden klinik i dag. Nu har de syv-otte sygeplejersker. Han har ikke udfyldt mulighedserklæringen som læge, men som arbejdsgiver. Den gik derefter videre til Sagsøgers egen læge.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende:
”ANBRINGENDER
5
Det gøres gældende, at de i opsigelsen (bilag 3) anførte begrundelser ikke kan føre til en saglig opsigelse.
Begrundelsen vedrørende de oversete prøvesvar
De to omtalte hændelser fandt sted henholdsvis 27. juli og 10. august 2020. Det gøres gældende, at Sagsøgte A/S har eller burde have været bekendt med hændelserne senest 28. august 2020, uden at det gav anledning til advarsel over for Sagsøger, og allerede derfor kan hændelserne ikke føre til en opsigelse to måneder senere. Hertil kommer, at der ikke er tale om grove eller sjældent forekommende fejl, og at der hverken blev ændret på procedurer eller retningslinjer, da fejlene blev opdaget. Begrundelsen er således ikke korrekt og i bedste fald udtryk for en efterrationalisering.
Begrundelsen vedrørende påståede manglende fagligt forbedringspo-tentiale
Det gøres gældende, at Sagsøgte A/S ikke har dokumenteret, at Sagsøgers manglende faglighed blev påtalt. Sagsøger har stedse afvist, at sådanne samtaler har fundet sted, og der foreligger hver-ken et referat eller en skriftlig påtale. Sagsøger har tværtimod mod-taget ros for sin indsats. Den 26. juli 2020 oplyste hendes chef i Sagsøgte A/S, Vidne, telefonisk over for Sagsøger, at hun gjorde det godt i Slagelseklinikken. Vidne har ved flere yderligere lejligheder over for Sagsøger til-svarende givet udtryk for, at arbejdet gik godt.
At Sagsøgte A/S ikke har påtalt Sagsøgers postulerede manglende faglighed støttes også af, at Vidne den 24. september 2020 ringede og bad Sagsøger varetage en kollegas ar-bejdsopgave, idet kollegaen ikke udførte sin opgave tilfredsstillende. Vidne ringede ligeledes den 9. oktober 2020 til Sagsøger, mens hun var sygemeldt, og bad hende komme på arbejde den næstkommende mandag.
Til støtte for, at Sagsøgers faglighed ikke har været påtalt, kan en-delig henvises til mulighedserklæringen (bilag 4), hvori Sagsøgte A/S foreslog, at Sagsøger kunne ”varetage jobbet som konsulta-tionssygeplejerske efter en optrapningsfunktion ...” . Sagsøgte A/S' forslag indebar dermed, at Sagsøger kunne varetage et job med samme funktioner som hidtil, hvilket må anses for udtryk for tilfredshed med Sagsøgers arbejdsindsats. Dertil kommer, at Sagsøger heller ikke blev fritstillet i opsigelsesperioden. Dette lader sig imidlertid
6
vanskeligt forene med Sagsøgte A/S' synspunkt om, at Sagsøger er til fare for patientsikkerheden som anført i opsigelsen (bilag 3).
Begrundelsen er således ikke korrekt og støttes da heller ikke af sagens materiale.
Begrundelsen vedrørende sygdomsperioder
Det gøres gældende, at Sagsøgers sygefravær hverken har et om-fang eller en karakter, der kan danne grundlag for en saglig opsigelse. Det er forholdene på opsigelsestidspunktet, dvs. 24. oktober, der er afgø-rende for vurderingen. Der var på opsigelsestidspunktet tale om 35 sy-gedage, og der var på opsigelsestidspunktet ikke grundlag for at vur-dere, at Sagsøger ikke inden for en nær fremtid kunne varetage sine arbejdsopgaver fuldt ud.
Begrundelsen kan således ikke grundlag for en saglig opsigelse.
Godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b
Opsigelsen er herefter ikke rimeligt begrundet, og Sagsøger har krav på godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Det gøres gældende, at godtgørelsen skal fastsættes til 3 måneders løn svarende til 104.451,03 kr.”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført følgende:
”ANBRINGENDER:
Udgangspunktet er, at sagsøger, der påberåber sig, at opsigelsen ikke var saglig, skal løfte bevisbyrden herfor. Det bestrides, at denne bevisbyrde er løftet.
Opsigelsen er begrundet i hensynet til virksomhedens drift. Et sygefra-vær som det konstaterede umuliggør en rationel drift af lægeklinikken, ligesom det lægeligt set forekommer uansvarligt, at medarbejdere ”sju-sker” , hvorved patientsikkerheden bringes i fare.
Begge forhold medfører isoleret set, at opsigelsen var sagligt begrundet, hvilket så meget desto mere gør sig gældende, når forholdene kombine-res.
7
Af nævnte årsager skal sagsøgte frifindes.
Subsidiært gøres det gældende, at en eventuel godtgørelse skal fastsæt-tes til et væsentligt lavere beløb end det påstævnte. Der henvises her dels til den meget korte anciennitet, dels til de forhold, der medfører, at opsi-gelsen blev meddelt.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at Sagsøger har været ansat i Sagsøgte A/S i lidt over et år, samt at der har været to separate episoder under Sagsøgers ansættelse, hvor hun fejlagtigt har oplyst en patient, at patientens prøvesvar for Klamydia var negativ, selv om prøvesvaret var positivt. Der blev efterfølgende hurtigt rettet op på fejlene, og episoderne førte ikke til patientklager. Det er her-udover ubestridt, at der ikke er givet skriftlige påtaler eller advarsler inden opsi-gelsen, og at der blev udfærdiget en mulighedserklæring efter opsigelsen. Det er ligeledes ubestridt, at Sagsøger på tidspunktet for opsigelsen havde haft mindst 35 sygedage under ansættelsen.
Retten skal tage stilling til, hvorvidt Sagsøgte A/S' opsigelse af Sagsøger var rimeligt begrundet i Sagsøgers eller Sagsøgte A/S' forhold. Såfremt dette ikke er tilfældet, skal der tages stilling til stør-relsen af den godtgørelse, Sagsøger i så fald er berettiget til efter funktio-nærlovens § 2 b.
Opsigelsen af 24. oktober 2020 indeholder tre begrundelser for opsigelsen af Sagsøger, herunder Sagsøgers fejlagtige oplysninger om resultatet af prø-vesvar, Sagsøgers manglende udnyttelse af fagligt forbedringspotentiale, trods flere faglige påtaler og Sagsøgers sygdomsperioder.
Sagsøger modtog ikke en skriftlig påtale eller advarsel forud for opsigelsen, og retten finder det ikke på anden måde dokumenteret, at Sagsøgte A/S skulle have meddelt Sagsøger, at der var flere forhold, der ikke var tilfreds-
stillende.Retten finder derudover ikke, at Sagsøgte A/S' syns-
punkt om Sagsøgers manglende udnyttelse af sit faglige forbedringspoten-tiale stemmer overens med den fremlagte mulighedserklæring, hvoraf det blandt andet fremgår, at arbejdsgiver mener, at Sagsøger kan varetage jobbet som konsultationssygeplejerske efter en optrapning. Retten finder det herudover ikke godtgjort, at Sagsøgte A/S' drift på tidspunktet for opsigelsen var så belastet af Sagsøgers fravær, at det kunne begrunde en opsigelse af hende.
8
På dennebaggrund og efter en samlet vurdering af forløbet inden opsigelsen,
kan opsigelsen ikke anses for rimeligt begrundet i Sagsøgers forhold eller Sagsøgte A/S' forhold, og Sagsøger er derfor berettiget til en godtgørelse efter funktionærlovens § 2 b.
Godtgørelsen fastsættes under hensyn til Sagsøgers anciennitet på godt et år og en måned samt sagens øvrige omstændigheder til 70.000,00 kr., svarende til ca. to måneders løn.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 22.500,00 kr. inkl. moms, og af retsafgift med 4.500,00 kr., i alt 27.000,00 kr.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A/SSagsøgte A/S skal til Sagsøger betale 70.000,00 kr. med
procesrente fra den 4. april 2022.
Sagsøgte A/S skal til Dansk Sygeplejeråd som mandatar for Sagsøger betale sagsomkostninger med 27.000,00 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 13-09-2023 kl. 12:30
Modtagere: Advokat (H) Morten Ruben Brage, Sagsøger, Sagsøgte Sagsøgte A/S, Advokat (H) Jan Aarup, Mandatar Dansk Sygeplejeråd