Dom
RETTEN I NÆSTVED
DOM
afsagt den 26. oktober 2023
Sag BS-29602/2022-NAE
Sagsøger
(advokat Mikael Skou Skjoldager)
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen
(advokat Ninna Thalund)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 10. august 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøger er berettiget til forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslovens § 12, i anledning af, at hans mor, som han boede sammen med, afgik ved døden den 17. maj 2019 som følge af en anerkendt patientskade.
Sagsøger har nedlagt påstand om, at Ankenævnet for Patienterstatningen skal anerkende, at Sagsøger er berettiget til erstatning for tab af forsørger med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til beregning af erstatningens størrelse.
Ankenævnet for Patienterstatningen har nedlagt påstand om frifindelse.
2
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse af 10. februar 2022 fremgår blandt andet:
” AFGØRELSE
Ankenævnet for Patienterstatningen er enig i Patienterstatningens afgø-relser af 5. november 2021, som derfor stadfæstes.
Sagsøger har ikke ret til erstatning for tab af forsørger.
…
Sagens forløb
Patienterstatningen traf den 10. marts 2021 afgørelse om, at Afdøde blev påført en behandlingsskade i form af en overdosering af smertestillende medicin medførende dødsfald, og at de efterladte efter hende havde ret til erstatning, hvis det samlede erstatningsbeløb over-stiger egetbidraget på 7.971 kr. (2021-niveau). Afgørelsen blev truffet ef-ter klage- og erstatningslovens § 20, stk. l, nr. l, og § 24, stk. l og 2.
Region Sjælland klagede over afgørelsen til Ankenævnet for Patienter-statningen. Ankenævnet var enig i Patienterstatningens afgørelse og stadfæstede den ved afgørelse af 30. august 2021. Ankenævnet begrun-dede dog afgørelsen på en anden måde.
Ved afgørelse af 27. september 2021 bestemte Patienterstatningen, at sønnen, Sagsøger, havde ret til 165.029 kr. Beløbet be-står af
173.000 kr. i overgangsbeløb,
- 7.971 kr. i fradrag for lovpligtigt egetbidrag.
Patienterstatningen traf den 5. november 2021 afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til erstatning for tab af forsørger
Sagsfremstilling
Ankenævnet henviser til den sagsfremstilling, der fremgår af Patienter-statningens afgørelser af 27. september og 5. november 2021.
…
Begrundelse for afgørelsen
Ankenævnet er enig i Patienterstatnings afgørelse.
Ankenævnet bemærker, at erstatningen for en behandlingsskade fast-sættes efter reglerne i erstatningsansvarsloven. Det følger af § 24, stk. l, i klage- og erstatningsloven.
3
Tab af forsøger
Ankenævnet vurderer, at Sagsøger ikke har ret til er-statning for tab af forsørger som følge af behandlingsskaden, jf. § 12 i erstatningsansvarsloven.
Der henvises til den begrundelse, Patienterstatningen har anført i sin af-gørelse.
Ankenævnet har ved sin vurdering, og i forhold til det i klagen anførte, særligt lagt vægt på, at kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabser-statning til "ældre børn" over 24 år er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre.
Dette er ikke tilfældet i aktuelle sag. Afdøde har igennem 13 år, fra hun var 81 år gammel og frem til hun afgik ved døden i en alder af 95 år, månedligt overført sin pension på cirka 7. 500 kr. til enten Sagsøgers eller dennes daværende hustru, Persons konti. Der er ikke oplysninger i sagen om, at hun forsørgede ægteparret Efternavn, og at disse ikke økonomisk kunne klare sig selv. Herunder er der ikke oplysninger om, at Sagsøger efter sin skilsmisse den 6. marts 2018 grundet sygdom eller sva-gelighed ikke kunne forsørge sig selv.
Det forhold, at Sagsøgers økonomi ændredes i forbin-delse med skilsmissen i 2018 og siden ved aktuelle overgang til folke-pension, giver ikke overførslen af Afdødes pension til hans konto karakter af forsørgelse.
Derfor har Sagsøger ikke ret til erstatning efter § 12 i erstatningsansvarsloven.
Det er dermed hverken dokumenteret eller sandsynliggjort, at Sagsøger som følge af behandlingsskaden vil have et varigt løntab.
Ankenævnet for Patienterstatningen stadfæster derfor Patienterstatnin-gens afgørelse af 5. november 2021.”
Af Patienterstatningens afgørelse af 5. november 2021 fremgår blandt andet:
”Patienterstatningen vurderer, at Sagsøger ikke er be-rettiget til erstatning for forsørgertab.
Erstatning for forsørgertab gives som udgangspunkt til afdødes ægte-fælle/samlever og børn, over for hvem afdøde havde forsørgelsespligt. Der kan dog også gives erstatning til andre, som faktisk blev forsørget af afdøde, fx stedbørn, plejebørn, voksne hjemmeboende børn eller an-dre nærtstående personer.
4
Det er ikke en betingelse, at den efterladte havde samme bopæl som af-døde. Det er dog en betingelse, at der har været tale om faktisk forsør-gelse af et vist omfang, fx i form af faste økonomiske bidrag til den ef-terladte.
Erstatningen fastsættes med udgangspunkt: i den faktiske forsørgelse, der fandt sted, og ud fra den forventede varighed af forsørgelsen.
Det fremgår af de indsendte oplysninger, at Sagsøger og dig delte bolig med Afdøde siden hun kom til Danmark, l boede herefter sammen indtil i blev skilt, hvorefter Afdøde bo-ede med sin søn Sagsøger. Du har oplyst, at økono-mien i huset var baseret på jeres fælles indtægt.
Det fremgår af oplysninger fra de fremsendte bopælsattester, at Sagsøger flyttede ind på adressen på Adresse 1 15. marts 1991, og at Afdøde flyttede til Danmark og ind på adres-sen 15. marts 1992. Den 7. januar 1993 flyttede Sagsøger til en ny adresse, imens Afdøde blev boende på Adresse 1 frem til l. december 2005, hvor Afdøde flyttede til Adresse 2 i By 1. Her flyttede både du og Sagsøger ind 3. maj 2006, hvor han boede med Afdøde frem til hendes død 17. maj 2019. Du har oplyst, at både du og Sagsøger ejer huset på Adresse 2.
Du har indsendt kontoudtog, hvor det fremgår, at Afdøde må-nedligt overførte omkring 7.400 kr. til Sagsøger, der i et vist omfang blev brugt til fællesudgifter, herunder indkøb af madva-rer m.m.
Erstatning efter § 12 i erstatningsansvarsloven kræver, at der på skades-tidspunktet rent faktisk fandt en forsørgelse sted, at der forelå et økono-misk afhængighedsforhold mellem afdøde og den efterladte, og at der var udsigt til, at afdøde også fremadrettet ville yde et væsentligt bidrag til den efterladtes forsørgelsesmæssige situation.
På baggrund af de foreliggende oplysninger, Sagsøger og Afdødes boligforhold, husholdning og økonomi, havde de en form for bofællesskab, hvor begge bidrog til den fælles husholdning. Dette er dog ikke ensbetydende med, at der var tale om, at Afdøde forsørgede Sagsøger i erstatningsansvarslovens forstand, og endvidere kan det ikke lægges grund, at han var afhængig af sin mors indtægter for at kunne opretholde en almindelig levestan-dard.
Vi vurderer på denne baggrund, at der ikke er grundlag for at yde er-statning i form af forsørgertabserstatning.”
Der er ikke afgivet forklaringer i sagen.
Parternes synspunkter
5
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet set gældende, at Sagsøger er berettiget til erstatning for tab af forsør-ger.
Det afgørende i henhold til erstatningsansvarslovens § 12 er, at der på skadestidspunktet bestod et sådant økonomisk fællesskab mellem Sagsøger og Afdøde, at der er grundlag for at tilkende erstatning.
Det er dokumenteret i sagens bilag, at Sagsøger alene kunne opretholde en beskeden levestandard ved hjælp af sin moders bidrag til husholdningen.
Det gøres gældende, at der på skadestidspunktet bestod et sådant øko-nomisk og ikke-økonomisk forhold mellem Sagsøger og hans moder, Afdøde, at der er grundlag for at tilkende er-statning for tab af forsørger.
Det er ikke korrekt, at personkredsen i forhold til erstatning til børn over 24 år er begrænset til de tilfælde, hvor den pågældende på grund ag sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre. En sådan fortolkning er i strid med patientskade-myndighedernes øvrige praksis på området og finder ikke støtte i lov, forarbejder eller retspraksis.
Ankenævnet for Patienterstatningen har gjort gældende, at der skal fo-religge et sikkert grundlag for at tilsidesætte nævnets afgørelse. Dette bestrides.
Der er ikke tale om prøvelse af en skønsmæssig afgørelse, hvor nævnet har sin helt særlige kompetence. Problemstillingen i sagen er alene be-grænset til en juridisk vurdering af, hvorvidt sagsøger har ret til forsør-gertabserstatning i henhold til erstatningsansvarsloven, og der er ikke støtte i den foreliggende retspraksis for at antage, at der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatnin-gens afgørelse i en situation som den foreliggende.”
Ankenævnet for Patienterstatningen har i sit påstandsdokument anført:
”Prøvelse af ankenævnets afgørelse
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 10. fe-bruar 2022 (bilag 5).
Ankenævnet er et kollegialt organ med en særlig sagkundskab og erfa-ring i at bedømme sager efter KEL, da ankenævnet blandt andet har medlemmer med juridisk og lægefaglig baggrund, og da ankenævnet behandler et stort antal sager. Dette må tages i betragtning ved bevisbe-
6
dømmelsen, og der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsi-desætte ankenævnets afgørelse.
Der skal også forelægge et sikkert grundlag for at tilsidesætte ankenæv-nets afgørelse i en sag som den foreliggende. Ankenævnet er specialise-ret i at træffe afgørelser efter klage og erstatningsloven, herunder efter de bestemmelser i erstatningsansvarsloven, der er henvist til i denne lov.
Det er derfor sagsøger, der har bevisbyrden i denne sag. Der er ikke med stævningen fremlagt sådanne oplysninger, som kan danne grund-lag for en tilsidesættelse af ankenævnets afgørelse. Sagsøger har derfor ikke løftet sin bevisbyrde for, at der er et sikkert grundlag for at tilside-sætte ankenævnets afgørelse.
Sagsøger har heller ikke efter de almindelige bevisbyrderegler godt-gjort, at der er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse.
Retsgrundlaget
Erstatning for forsørgertab gives som udgangspunkt til afdødes samle-ver/ægtefælle og børn, over for hvem den afdøde havde forsørgerpligt, jf. erstatningsansvarsloven § 12.
Der kan dog også gives erstatning til andre, som faktisk blev forsørget af afdøde, f.eks. stedbørn, plejebørn, voksne hjemmeboende børn eller andre nærtstående personer.
Kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabserstatning til "ældre børn"(over 24 år) er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre.
Der er to grundlæggende betingelser for, at der kan ydes erstatning for forsørgertab:
1. Der skal have været tale om faktisk forsørgelse af et vist omfang.
Heri ligger, at afdøde på dødstidspunktet har ydet et sådant bi- drag til den efterladtes underhold, at den efterladte har lidt et tab i form af mistet forsørgelse.
2. Forsørgelsen ville være fortsat efter dødstidspunktet. Heri lig-
ger, at der ikke kan ydes erstatning alene med den begrundelse, at der tidligere har fundet en forsørgelse sted.
Den konkrete sag
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte ankenævnets afgørelse af 10. fe-bruar 2022 (bilag 5).
7
Sagsøger har bevisbyrden for, at der er grundlag for at tilsidesætte an-kenævnets afgørelse (bilag 5), og denne bevisbyrde er ikke løftet.
Ankenævnet har med rette har vurderet, at sagsøger ikke har ret til er-statning for forsørgertab, jf. erstatningsansvarslovens § 12.
Bestemmelsens anvendelsesområde
Kerneområdet for tilkendelse af forsørgertabserstatning til "ældre børn"(over 24 år) er de tilfælde, hvor den pågældende på grund af sygdom eller svagelighed ikke kan klare sig selv, og derfor er blevet forsørget af forældre.
Dette er ikke tilfældet i den aktuelle sag.
Da sagsøgers mor kom til Danmark den 15. marts 1992, flyttede hun ind på sagsøgers adresse i København.
Den 7. januar 1993 flyttede sagsøger imidlertid til en ny adresse, mens hans mor blev boende på adressen i København, hvor hun blev boende til den 1. december 2005.
1. december 2005 flyttede sagsøgers mor ind på Adresse 2, By 2, og boede der indtil sin død 17. maj 2019. Ejendommen på Adresse 2 var -og er fortsat - ejet af sagsøgers ekskone.
Sagsøger flyttede sammen med sin nu ekskone ind på Adresse 2, By 2, den 3. maj 2006. Sagsøger blev skilt fra sin hustru den 6. marts 2018.
Sagsøger har således boet sammen med sin nu afdøde mor i ca. 13 år.
Der er ikke oplysninger om, at sagsøger hverken før eller efter skilsmis-sen ikke kunne forsørge sig selv.
Heller ikke i de ca. 13 år, hvor sagsøger boede sammen med sin mor, er der oplysninger om, at sagsøger ikke kunne klare sig selv.
Sagsøgers mor har igennem ca. 13 år, fra hun var 81 år gammel og frem til hun afgik ved døden i en alder af 95 år, månedligt overført sin pen-sion på ca. 7.400 kr. til enten sagsøger eller dennes ekskones konti.
Der er imidlertid ikke oplysninger i sagen om, at mor forsørgede ægte-parret, og senere sagsøger selv, og at disse ikke økonomisk kunne klare sig selv.
Faktisk forsørgelse
Ankenævnet har med rette vurderet, at der ikke foreligger et reelt øko-nomisk fællesskab mellem sagsøger og sagsøgers mor, og at de måned-lige pensionsoverførsler ikke har karakter af faktisk forsørgelse.
8
Der var i stedet tale om en form for bofællesskab, hvor de alle bidrog til den fælles husholdning, og pensionen på de ca. 7.400 kr. gik således i et vist omfang til fællesudgifter.
Det forhold, at sagsøger eller hans ekskone i den periode, de boede sammen (ca. 13 år), hver måned modtog sagsøgers mors pension på 7.400 kr., der i et vist omfang blev brugt til fællesudgifter, er ikke ensbe-tydende med, at sagsøgers mor forsørgede sagsøger i erstatningslovens forstand, ligesom det ikke kan lægges til grund, at sagsøger var afhæn-gig af sin mors indtægter for at kunne opretholde en almindelige leve-standard.
Det forhold, at sagsøgers økonomi ændredes i forbindelse med skils-missen i 2018 og siden ved den aktuelle overgang til folkepension, giver heller ikke overførslen af sagsøgers mors pension til hans konto karak-ter af forsørgelse.
Sammenfattende har ankenævnet således med rette fundet, at sagsøger ikke har ret erstatning for forsørgertab, jf. erstatningsansvarslovens § 12.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Indledningsvist bemærkes det, at retten ikke er begrænset i sin prøvelse af Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse.
Efter erstatningsansvarslovens § 12 skal den, der er erstatningsansvarlig for en andens død betale erstatning for tab af forsørger.
Det lægges efter oplysningerne i sagen til grund, at sagsøgers mor Afdøde frem til sin død i 13 år havde boet sammen med sagsøger, og i største-delen af perioden tillige med sagsøgers daværende hustru, at afdøde hver må-ned overførte hele sin pension på ca. 7.400 kr. til sagsøger og dennes hustru som bidrag til betaling af fællesudgifter og mad og til betaling af hendes per-sonlige fornødenheder. Der har således været et vist økonomisk fællesskab i den periode, de boede sammen.
Efter en samlet vurdering af oplysningerne i sagen finder retten det ikke godt-gjort, at moren har bidraget til sagsøgers underhold i en sådan grad, at der er grundlag for at tilkende ham forsørgertabserstatning, jf. erstatningsansvarslo-vens § 12. Retten har herved fundet, at der ikke er grundlag for at antage, at sagsøger var afhængig af morens indtægter, før og efter hendes død, for at kunne opretholde en almindelig levestandard.
9
Herefter tages Ankenævnet for Patienterstatningens påstand om frifindelse til følge.
Under hensyn til sagens værdi, forløb og udfald bestemmes det, at Sagsøger skal betale sagsomkostninger til Ankenævnet for Patienter-statningen med 40.000 kr. til dækning af advokatudgift. Ankenævnet for Patienterstatningen er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Ankenævnet for Patienterstatningen frifindes.
Sagsøger skal til Ankenævnet for Patienterstatningen inden 14 dage betale sagsomkostninger med 40.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 26-10-2023 kl. 12:45
Modtagere: Advokat (L) Mikael Skou Skjoldager, Sagsøger, Advokat (L) Ninna Thalund, Sagsøgte Ankenævnet for Patienterstatningen