Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 31. marts 2025
Sag BS-55735/2023-OLR
(13. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Mikael Skou Skjoldager)
mod
Ankenævnet for Patienterstatningen
(advokat Christina Steen)
Retten i Næstved har den 26. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-29602/2022-NAE).
Landsdommerne Bodil Dalgaard Hammer, Jacob Waage og Mie Vinkel Sørensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Ankenæv-net for Patienterstatningen skal anerkende, at Appellant, tidligere Sagsøger er be-rettiget til erstatning for tab af forsørger med den konsekvens, at sagen skal hjemvises til beregning af erstatningens størrelse.
Indstævnte, Ankenævnet for Patienterstatningen, har påstået dommen stadfæ-stet.
Supplerende sagsfremstilling
Der er ikke fremlagt nye bilag for landsretten.
2
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger har afgivet forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at det beløb, hans mor overførte, gik til
husleje, ejendomsskat osv. Adspurgt til budgettet forklarede han, at samtlige indtægter i husstanden indgik på hans konto.
Det overskydende beløb, der var tilbage efter, at de faste udgifter var betalt, gik til daglige fornødenheder, dvs. mad og tøj mv. Et evt. overskud blev ikke delt mellem dem. De brugte bare pengene, når de havde brug for noget.
Det var nødvendigt for ham at have en bil, så han kunne arbejde og køre sin mor til læge. Han arbejdede i Ringsted.
Adspurgt til budgettet for 2017 forklarede han, at Person 1 flyttede ud af deres fælles hjem i juni 2017. Det var Person 1, der ejede boligen. Det fortsatte hun med at gøre, efter at hun fraflyttede ejendommen. De betalte herefter husleje til hen-de. Han betalte også ejendomsskatten og boliglån, fordi det var ham, der boede på ejendommen. Han fik ikke refusion fra Person 1 for betalte ejendomsskatter mv.
Da hans mor døde i 2019, flyttede hans datter, Person 2, hendes mand og to sønner ind på Adresse 2. De betalte leje til ham. Det var en større hjælp at have hans datter boende, end da hans mor boede der.
Han begyndte at få folkepension, da han fyldte 67 år.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøger har i sit påstandsdokument af 20. februar 2025 samt under proceduren yderligere anført, at det må anses for dokumenteret, at der ikke blot var tale om et vist økonomisk fællesskab, men derimod et fuldstæn-digt økonomisk fællesskab mellem ham og hans nu afdøde moder.
Det er endvidere dokumenteret, at hans udgifter oversteg hans indtægter på dødsfaldsfaldstidspunktet, og at rådighedsbeløbet efter Afdødes død er væsentligt mindre end det rådighedsbeløb, som anbefales af Finanstilsynet og Forbrugerombudsmanden.
I forhold til byrettens begrundelse om, at han ikke var afhængig af moderens indtægter før og efter døden for at kunne opretholde en almindelig levestan-dard, har han gjort gældende, at et sådant kriterium for tilkendelse af forsør-gertabserstatning ikke fremgår af hverken lovens ordlyd eller forarbejder. Hvis
3
et sådant kriterium var gældende, ville det ikke være muligt at få forsørgertab-serstatning efter erstatningsansvarslovens § 12.
Endelig har han gjort gældende, at Ankenævnet for Patienterstatningen ikke har foretaget en prøvelse af en skønsmæssig afgørelse, hvor nævnet har sin helt særlige kompetence. Problemstillingen i sagen er alene begrænset til en juridisk vurdering af, hvorvidt han har ret til forsørgertabserstatning i henhold til er-statningsansvarsloven, og der er ikke støtte i den foreliggende retspraksis for at antage, at der skal være et sikkert grundlag for at tilsidesætte Ankenævnet for Patienterstatningens afgørelse i en situation som den foreliggende.
Der findes ikke et krav om, at den efterladte ikke skal kunne klare sig selv.
Ankenævnet for Patienterstatningen har i det væsentligste henholdt sig til det for byretten anførte.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten lægger til grund, at Appellant, tidligere Sagsøger og hans nu afdøde mor havde fælles økonomi, indtil moderen afgik ved døden. Landsretten er i øvrigt enig i byrettens begrundelse og resultat.
Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat. Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger for landsretten betale 25.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til, at hovedforhand-lingen for landsretten blev afviklet på 1 time . Landsretten har endvidere lagt vægt på, at bevisførelsen ud over partsforklaringen fra Appellant, tidligere Sagsøger har været den samme som for byretten, samt sagens karakter.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøger inden 14 da-ge betale 25.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 31-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Indstævnte Ankenævnet for Patienterstatningen, Appellant, tidligere Sagsøger