Dom
RETTEN PÅ FREDERIKSBERG
DOM
afsagt den 28. oktober 2024
Sag BS-16577/2023-FRB
Sagsøger
mod
Sagsøgte
(advokat Kim Krarup)
Denne afgørelse er truffet af Dommer 2.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 27. marts 2023.
Sagen omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Sagsøgtes opslag på det sociale medie Twitter den 26. marts 2023 var en overtrædelse af straffe-lovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1.
Sagsøger har nedlagt følgende påstande:
Påstand I:
Sagsøgte straffes med 30 dagbøder á 1.000 kr., subsidiært med dagbøder efter rettens skøn, for overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, jf. § 268, stk. 1, nr. 1 ved:
Den 26. marts 2023 kl. 14.43 på Twitter i opslaget på adressen Internet link at have fremsat en udtalelse, der var egnet til at krænke Sagsøgers ære, idet sagsøgte om Sagsøger skrev:
2
“Han har også lige hyldet Sagsøger, på trods af at Sagsøger legit er en ægte groomer der snakker om pikbilleder med børn.” og dermed fremsatte de alvorlige usande beskyldninger, at Sagsøger er “en ægte groomer” og “snakker om pikbilleder med børn” eller lignende.
Påstand II:
Sagsøgte skal anerkende, at beskyldningerne “ægte groomer” og “snakker om pikbilleder med børn” kendes ubeføjede.
Påstand III:
Sagsøgte skal betale 100.000 kr. til Sagsøger subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.
Påstand IV:
Sagsøgte skal slette sit opslag på Internet link
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Det er ubestridt, at Twitter-profilen ”Profilnavn 1” anvendes af Sagsøgte.
Twitter-profilen ”Profilnavn 1” lavede den 26. marts 2023 kl. 14.43 følgende opslag:
3
Under sagen har artiklen ”Sagsøger i grov sexsnak med børn” af 27. august 2021 fra Ekstra Bladet været fremlagt.
Pressenævnets kendelser af 5. april 2022 og 22. august 2023 har endvidere været fremlagt.
Forklaringer
Sagsøger har bl.a. forklaret, at mange unge mænd havde udvist inter-esse for hans politik, og at der på chat-serveren var blevet talt om både politik og mere generelle emner. Der havde været samtaler om sex, men han havde ikke ”groomet” nogen, og han havde ikke talt om ”pik-billeder” med børn. Han var ikke blevet anmeldt til politiet, og ingen af personerne fra de fremlagte kor-respondancer havde problematiseret disse.
Han havde ikke sendt et link til en hjemmeside, hvor der var billeder af en pe-nis.
Sagsøgte har bl.a. forklaret, at havde skrevet opslaget på twitter den 26. marts 2023. Han havde skrevet det i forbindelse med en løbende diskussion, som han havde haft med en anden twitter-bruger ved navn Profilnavn 2. De havde haft en diskussion om moral.
Han havde ment, at Sagsøger havde haft en ”groomer-agtig” adfærd i forhold til børn, hvor Sagsøger gik til grænsen af, hvad der var tilladt i forhold til børn. Han havde set nogle artikler og videoer og Sagsøger i relation til nogle børn. Ud fra videoerne havde han tænkt, at Sagsøger havde en ”groomer-adfærd” , hvor børnenes grænser blev nedbrudt.
Han vidste, at Sagsøger til børnene havde delt et link til en hjemmeside ”penis-tortur” .
Alt dette havde gjort, at han havde ment, at udtalelserne i opslaget om Sagsøger havde været berettiget.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Til støtte for den nedlagte Påstand I gøres gældende:
4
Sagsøgte har overtrådt straffelovens § 267, stk. 1 ved at fremsætte be-skyldningerne “ægte groomer” og “snakker om pikbilleder med børn” , hvilket er egnet til at krænke sagsøgers ære.
Der er tale om, at sagsøgte helt konkret beskylder sagsøger for at være en pædofil, der forsøger at opbygge en tillidsrelation, så han kan for-gribe sig seksuelt på børn.
Beskyldningerne er usande.
En konkret og specifik usand beskyldning om forgribe sig på børn – el-ler forsøge på det – er en alvorlig beskyldning, hvorfor ytringen er om-fattet af straffelovens § 268, stk. 1, nr. 1.
Der er ingen straffrihedsgrunde.
Til støtte for den nedlagte Påstand II gøres gældende:
Da beskyldningerne er ubeføjede, har sagsøger i medfør af straffelovens § 270 krav på efter påstand at få beskyldningerne kendt ubeføjede ved dom.
Til støtte for den nedlagte Påstand III gøres gældende:
I medfør af erstatningsansvarslovens § 26 har sagsøger krav på godtgø-relse for den tort, han har lidt ved sagsøgtes ærekrænkelse. I overens-stemmelse med gældende praksis og krænkelsens grovhed, kan godt-gørelsen passende udmåles til 100.000 kr.
Der skal ved udmålingen særligt lægges vægt på grovheden af beskyld-ningen.
Ved lovændringen den 1. januar 2019 blev det gennemført, at der skulle ske en tredobling af det hidtige erstatningsniveau vedr. tortgodtgørelse for ærekrænkelse. Efter tidligere praksis før 2019 ville en usand be-skyldning om forsøg på at forgribe sig seksuelt på børn, minimum have medført 35.000 kr. i tortgodtgørelse.
Til støtte for den nedlagte Påstand IV gøres gældende:
Da udtalelsen var ubeføjet, er der grundlag for at sagsøgte skal slette den.
Hjemlen til påstanden er straffelovens § 271:
5
“Ved dom for overtrædelse af §§ 264 d, 267 eller 267, jf. § 268, kan det samtidig bestemmes, at en udtalelse, en meddelelse eller et billede skal slet-tes, hvis det er muligt.
Stk. 2. Forpligtelsen efter stk. 1 påhviler den, der dømmes for overtrædel-sen. Har denne ikke rådighed over udtalelsen, meddelelsen eller billedet, kan forpligtelsen pålægges den, som har en sådan rådighed.”
Til støtte for alle påstande gøres yderligere gældende:
1. Denne sag handler ikke om, hvorvidt Sagsøger har talt om seksuelle emner med teenagere på Discord i 2021 eller i øvrigt.
2. Sagsøger har aldrig på eget initiativ talt med personer under 15 år om seksuelle emner og påstande herom bestrides. Det fremgår heller ikke af sagsøgtes bilag, at dette skulle være sket.
3. Ekstra Bladet påstår – hvilket bestrides af Sagsøger – at perso-ner på 13 år har været til stede i kanalen, men dog påstår Ekstra Bladet ikke, at Sagsøger har talt om emnet sex med sådanne personer.
4. Denne sag handler om, hvorvidt helt konkrete og faktuelle beskyld-ninger fra sagsøgtes side eller sande eller ej.
5. Der er intet i det af sagsøgte fremlagte, som på nogen måde indikerer, at Sagsøger har søgt at opnå en tillidsrelation til mindreårige med henblik på at forgribe sig på disse seksuelt.
6. Sagsøgte har indfortolket dystre motiver, hvilket alene er beskri-vende for sagsøgtes sind – ikke for Sagsøgers.
7. Sagsøgers samtaler om seksuelle emner er i øvrigt ikke fore-gået i lukkede samtaler under 4 øjne, men tværtimod i gruppekanaler, hvor en række personer samtidig har været til stede.
8. Sagsøger har aldrig talt med 13-årige om seksuelle emner, og det fremgår af Pressenævnets kendelse, at nævnet ikke har kunnet ef-terprøve Ekstra Bladets oplysninger herom.
9. Sagsøger bemærker, at sagsøgte anerkender, at beskyldningen “snak-ker om pikbilleder med børn” var usand. Herefter er spørgsmålet alene, om ytringen er ærekrænkende, hvilket må anses for ubestrideligt.
6
10. Denne sag er ikke en samfundsmæssig debat om, i hvilket omfang voksne må tale med børn om seksuelle emner, herunder transkønnet-hed, Onkel Reje og alt muligt andet. Denne sag handler alene om, hvor-vidt sagsøgtes grove ærekrænkende beskyldninger kan bevises eller ej. Beskyldningerne er grundløse.
11. Denne sag vedrører, hvordan ordet “groomer” i almindelig sprog-brug bliver opfattet. Sagsøger har fremlagt udskrift fra ordbogen, og med mindre sagsøgte kan fremlægge andre kilder med modstridende definitioner eller på anden måde sandsynliggøre, at ordbogens defini-tion ikke er retvisende, så kan ordbogens definition lægges til grund.
12. Det gøres herudover gældende, at sagsøgte trods ihærdige forsøg ikke tilnærmelsesvis kan løfte bevisbyrden for, at Sagsøger er en “ægte groomer” .
13. Sagsøgte har anerkendt, at ytringen “snakker om pikbilleder med børn” er usand.
14. På baggrund af dette kan det konstateres, at begge beskyldninger var usande.
15. Straffelovens §§ 267-268 kriminaliserer ærekrænkende ytringer og som udgangspunkt er konkrete beskyldninger kun straffrie, jf. straffe-lovens § 269, hvis sandhed kan bevises.
16. Det er ubestridt, at der er tale om 2 konkrete faktuelle beskyldninger i denne sag, og at ytringerne ikke er sande.
17. På den baggrund skal ytringerne kendes ubeføjede, og der skal ud-måles straf og godtgørelse.
18. EMRK art. 10 er ikke til hinder for dette, da det er fast praksis fra EMD, at konkrete beskyldninger (“statement of facts”) kan straffes efter national lovgivning med mindre sandheden bevises.
19. Det gøres ydermere gældende, at sagsøgtes ytring ikke tjente noget anerkendelsesværdigt formål, da sagsøgte ikke indgik i nogen form for debat med sagsøger, og da sagsøger person og adfærd slet ikke var en del af det debatemne, som sagsøgte svarede på.
…”
7
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført:
”…
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende
at Sagsøgte opslag på twitter som anført i stævningen ikke er en overtrædelse af straffelovens § 267.
Udtalelsen er således ikke egnet til krænke Sagsøgers ære.
Herudover gøres det gældende, at udtalelsen er - hverken helt eller del-vis – eller hver for sig – æreskrænkende.
Pik-billeder
Der er ført bevis for, at Sagsøger overfor børn har samtaler af grov seksuel karakter, der af andre vurderes til at være i strid med straffelovens § 232.
Det forhold, at der henvises til pik-billeder og ikke grov seksuel kræn-kende snak ændrer ikke på dette, og udtalelsen – såfremt den findes æreskrænkende - er således straffri efter straffelovens § 269.
Groomer
Sagsøgte udtalelse om Sagsøger som legit groomer er i sig selv heller ikke en overtrædelse af straffelovens § 267.
Det understreges af den bevisførelse, der er sket for den sidste del af udsagnet om pikbilleder.
Sagsøger er ikke straffet eller sigtet for at have begået et straf-bart seksuel forhold med et barn eller en ung med hvem han har opnået et fortrolighedsforhold til og med.
Det forhold, at Sagsøger tilegner en groomer pædofili er uden betydning.
Grooming må forstås i ordets udvidet forstand herunder også det møn-ster en groomer benytter: gør sig selv yngre, taler om sex, grænseover-skridende sex, noget så uskyldigt som nøgenbadning, er de ting, som en person med intentioner om at indlede et usundt seksuel forhold vil gøre.
8
Udtalelsen fastholdes derfor at være fremsat i den sammenhæng som valid såfremt retten finder, at udtalelsen er æreskrænkende, jf. straffe-lovens § 269.
Det gøres derfor subsidiært gældende, at straffelovens § 269 finder an-vendelse:
…
Når der ikke sker overtrædelse af straffeloven, er der ikke grundlag for idømmelse af dagbøder. Hvis Retten ikke enig i, at der er sket overtræ-delse straffeloven, bør det være Rettens mildeste straf, og alle omstæn-digheder herunder særligt discord-sagen bør indgå ved fastsættelse af straffen.
Det samme gælder spørgsmålet om erstatning. Hvis der ikke sker frifin-delse skal erstatningen være mindst muligt, og det bør indgå i fastsæt-telsen, at der er ført omfattende bevis for, at den politiske leder og ad-vokat har ført samtaler af grov seksuel karakter med mindreårige børn.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at Sagsøgte den 26. marts 2023 på Twitter skrev følgende opslag: ”Han har også lige hyldet Sagsøger, på trods af at Sagsøger legit er en ægte groomer der snakker om pikbilleder med børn.”
Sagsøgte har om baggrunden for sit opslag bl.a. forklaret, at han lavede opslaget, fordi han mente, at Sagsøger havde en ”groomer-agtig adfærd” i forhold til børn, og at Sagsøger gik til grænsen af, hvad der var tilladt i forhold til børn.
Retten finder, at opslaget objektivt og efter sin ordlyd er egnet til at krænke Sagsøgers ære, og at Sagsøgte må have indset dette, da han lavede opslaget.
Retten har herved lagt vægt på, at betegnelsen ”groomer” almindeligvis må for-stås som en beskyldning om, at en person søger at foretage seksuelle krænkel-ser af børn, samt at betegnelsen ”groomer” i herværende opslag anføres sam-men med en konkret beskyldning om, at Sagsøger ”snakker om ”pikbil-leder” med børn” .
9
Sagsøgte har således overtrådt straffelovens § 267, stk. 1.
Sagsøger har gjort gældende, at opslaget er en alvorlig, usand beskyld-ning, der tillige er omfattet af straffelovens § 268, nr. 1.
Omfattet af bestemmelsen er alvorlige, usande beskyldninger, der vedrører be-skyldninger om grove strafbare forhold. Der er ikke fremlagt praksis for, at be-tegnelsen at ”groome” eller lignende er omfattet af § 268, nr. 1. Af den fremlagte afgørelse fra Østre Landsret af 3. november 2023 fremgår, at beskyldning om at være pædofil ikke blev henført under § 268, nr. 1.
Retten finder herefter, at der på det foreliggende ikke er grundlag for, at opsla-get af 26. marts 2023 tillige henføres under straffelovens § 268, nr. 1.
Retten skal herefter tage stilling til, hvorvidt æreskrænkelsen er straffri, jf. straf-felovens § 269.
Sagsøgte har under sagen ikke søgt at føre et konkret bevis for sandheden af beskyldningen om, at Sagsøger skulle have talt om ”pikbilleder” med børn.
Sagsøgte har alene henvist til den under sagen fremlagte me-dieomtale fra 2021 samt indholdet af pressenævnets afgørelser af 5. april 2022 og 22. august 2023.
Retten finder det herefter ikke tilstrækkeligt godtgjort, at beskyldningerne i op-slaget af 26. marts 2023 er sande, eller at beskyldningerne er fremkommet i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem.
Beskyldningerne er herefter ikke straffri, jf. straffelovens § 269, hvorfor Sagsøgte skal idømmes en straf efter straffelovens § 267, stk. 1, lige-som beskyldningerne i opslaget af 26. marts 2023 skal kendes ubeføjet efter straffelovens § 270 og slettes efter straffelovens § 271.
Straffen fastsættes til 6 dagbøder af 1.000 kr., jf. straffelovens § 267, stk. 1.
Forvandlingsstraffen for bøden fastsættes som nedenfor bestemt.
Retten har ved straffastsættelsen lagt vægt på karakteren af opslaget og i den sammenhæng, det er foretaget.
Sagsøgte skal betale godtgørelse til Sagsøger for den retsstridige krænkelse, der er påført ham. Retten har efter en samlet vurdering
10
af sagens omstændigheder fastsat godtgørelsen til 15.000 kr., jf. erstatnings-ansvarslovens § 26.
Da Sagsøger har vundet sagen, skal Sagsøgte betale sagsomkostninger til Sagsøger. Sagsomkostningerne fastsættes til dæk-ning af retsafgift med 750 kr.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte skal betale 6 dagbøder af 1.000 kr.
Forvandlingsstraffen for bøden er fængsel i 6 dage.
Følgende beskyldning kendes ubeføjet: ”ægte groomer” og ”snakker om pikbil-leder med børn” .
Sagsøgte skal til Sagsøger betale 15.000 kr.
Sagsøgte skal slette sit opslag af 26. marts 2023 på Internet link
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 28-10-2024 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Kim Krarup, Sagsøger, Sagsøgte