Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten ændrer byrettens omkostningsafgørelse således at indkærede skal betale sagsomkostninger til til kærende

Østre LandsretCivilsag2. instans6. juni 2025
Sagsnr.: 1079/25Retssagsnr.: BS-17154/2025-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Endelig
Faggruppe
Civilsag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
BS-17154/2025-OLR
Sagstype
Privat straffesag
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1079/25
Sagsdeltagere
Rettens personaleAne Røddik Christensen; PartsrepræsentantKim Krarup; Rettens personaleGitte Rubæk Pedersen; Rettens personaleTinaSusanne Nielsen

Dom

ØSTRE LANDSRET

RETSBOG

Den 6. juni 2025holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.Landsdommerne Ane Røddik Christensen, Gitte Rubæk Pedersen og TinaSusanne Nielsen (kst.) behandlede sagen. Sag BS-17154/2025-OLR (9. afdeling) Kærende, tidligere Sagsøger mod Indkærede, tidligere Sagsøgte (advokat Kim KrarupVed Retten på Frederiksbergs dom af 28. oktober 2024 (sag BS-16577/2023-FRB)blev det bestemt, at Indkærede, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger skulle beta-le 750 kr. til dækning af retsafgift til Kærende, tidligere Sagsøger.  Kærende, tidligere Sagsøger har med Procesbevillingsnævnets tilladelse af 13. marts 2025kæret afgørelsen med påstand om, at byrettens afgørelse om sagsomkostningerændres således, at han yderligere tilkendes et skønsmæssigt fastsat beløb på optil 20.000 kr. i sagsomkostninger for tabt arbejdsfortjeneste som selvmødendeadvokat, og at beløbet forrentes fra den 11. november 2024 i medfør af rente-lovens § 8 a, stk. 2.  Indkærede, tidligere Sagsøgte har påstået afgørelsen stadfæstet. Anbringender Kærende, tidligere Sagsøger har til støtte for sin påstand anført navnlig, at det er fast prak-

sis, at selvmødende advokater tilkendes et skønsmæssigt beløb for tabt arbejds-fortjeneste i forbindelse med sagsførelsen. Henset til lighedsprincippet bør han

2

tilkendes fulde sagsomkostninger, idet der ikke bør skelnes mellem, om det er parten selv som ansat advokat i et advokatselskab med én ansat, som møder, eller om det er en anden ansat advokat i et advokatselskab med flere ansatte, som møder for parten.

Indkærede, tidligere Sagsøgte har til støtte for sin påstand anført navnlig, at

Kærende, tidligere Sagsøger som selvmødende advokat må anses som selvmøder og derforikke skal tilkendes yderligere sagsomkostninger. Der er ikke hjemmel i retsplej-elovens § 316 til at godtgøre udgifter til andre end de personer, der er anført ibestemmelsen. Der er ikke en klar landsretspraksis for, hvornår en selvmøderskal have godtgjort sin tid eller tabte arbejdsfortjeneste, som i øvrigt må doku-menteres. Det anførte om advokatselskaber er ikke relevant, da ansatte advoka-ter, der møder for et advokatselskab, er omfattet af reglerne om egenrepræsen-tation. Byretten har ikke haft bemærkninger til kæremålet. Retsgrundlag Af retsplejelovens § 316, stk. 1, fremgår blandt andet:”Som sagsomkostninger erstattes de udgifter, der har været for-nødne til sagens forsvarlige udførelse. Udgifter til advokatbistand… erstattes med et passende beløb…”.Bestemmelsen fik i det væsentlige sin nuværende ordlyd ved lov nr. 554 af 24.juni 2005, som byggede på Retsplejerådets betænkning nr. 1436/2004. Af be-mærkningerne til bestemmelsen fremgår blandt andet (Folketingstidende2004-05, 2. samling, tillæg A, side 5522-5554):2.2. Retsplejerådets overvejelserMed hensyn til partens eget arbejde med sagen henviser Retspleje-rådet bl.a. til, at for privatpersoner kan eget arbejde ikke betegnessom en udgift eller et økonomisk tab. Retsplejerådet finder ikkegrundlag for at fravige det grundlæggende princip, at erstatningkun gives for det lidte økonomiske tab, og privatpersoner kan alle-rede derfor efter Retsplejerådets opfattelse ikke få erstattet dereseget arbejde med sagen …Retsplejerådet henviser endvidere til, at erhvervsvirksomheder ogoffentlige myndigheder i en vis forstand ganske vist kan siges athave en udgift eller et økonomisk tab, hvis deres medarbejdere an-

3

vender deres arbejdstid på en retssag, som virksomheden ellermyndigheden er part i. Tabet er imidlertid vanskeligt at gøre op, fordet afhænger af det hypotetiske spørgsmål, hvad medarbejderneville have lavet, hvis de ikke havde arbejdet med retssagen. Hertilkommer, at når privatpersoner ikke kan få betaling for deres arbej-de med retssager, som de er part i, kan det forekomme mindre ri-meligt, at erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder skullehave denne mulighed. For erhvervsvirksomheder og offentligemyndigheder gør der sig også det forhold gældende, at arbejdemed retssager indgår i de almindelige driftsomkostninger, og forerhvervsvirksomheder er udgifter til retssager i forbindelse medindkomsterhvervelsen fradragsberettigede.2.3. Justitsministeriets overvejelser2.3.3. Justitsministeriet finder ligesom Retsplejerådet, at udgifter tiladvokatbistand i forbindelse med retssagen fortsat bør erstattesmed et passende standardiseret beløb.Justitsministeriet finder, at dette bør gælde i alle tilfælde, hvor enpart under sagen er repræsenteret af en mødeberettiget advokat,herunder når den pågældende advokat er ansat hos parten eller hosen mandatar, der fører retssagen på partens vegne.I nyeste retspraksis tilkendes ikke sagsomkostninger til dækning afadvokatbistand, når den vindende part under sagen er repræsente-ret af en advokat, der er ansat hos parten eller hos en mandatar, derfører retssagen på partens vegne, idet der henvises til, at partenhenholdsvis mandataren ikke har haft udgifter til advokatsalær. Ju-stitsministeriet finder imidlertid, at det vil være mest hensigtsmæs-sigt, at størrelsen af sagsomkostningerne til den vindende part ale-ne afhænger af, om parten under sagen er repræsenteret af en mø-deberettiget advokat, og ikke af, om den pågældende advokat mod-tager betaling i form af salær eller løn. Dette gælder, selv omlønudgiften til en ansat advokat generelt måtte være lavere endsalæret til en ekstern advokat, idet sagsomkostningerne udmåles ef-ter standardtakster, der ikke afhænger af partens konkrete udgiftertil advokatbistand.

4

Til § 316Ændringen fra »advokatsalær« til »advokatbistand« indebærer, aten part, der er repræsenteret af en mødeberettiget advokat underhele retssagen, og som tilkendes fulde sagsomkostninger, i alle til-fælde skal have tilkendt det sædvanlige standardiserede sagsom-kostningsbeløb til dækning af udgifter til advokatbistand. Fremovervil det således være uden betydning for størrelsen af sagsomkost-ningerne, om parten betaler et egentligt salær til advokaten, ellerom advokaten f.eks. er ansat af parten eller af en organisation, deroptræder som mandatar for parten under retssagen.«Ibetænkning nr. 1436/2004havde Retsplejerådet anført blandt andet:4. Udmålingen af sagsomkostninger4.1. Andre udgifter end advokatsalærParternes egne udgifterSpørgsmålet om erstatning af parternes personlige udgifter er kom-pliceret.I almindelighed bør en part, der er selvmøder, også have dækkettabt arbejdsfortjeneste eller udgift til afløser. Man må i den forbin-delse have for øje, at alternativet kunne være, at parten gav mødeved advokat, således at parten i stedet skulle have tilkendt et pas-sende beløb til dækning af advokatsalær.For selvstændige erhvervsdrivende, der ikke har antaget en afløser,må den tabte arbejdsfortjeneste ansættes efter et skøn, og retten kanikke uden videre lægge partens egen opgørelse til grund, …Efter Retsplejerådets opfattelse bør sagsomkostninger til en selv-stændig advokat, der er selvmøder i sin egen sag, udmåles på den-ne måde. Dette gælder, uanset om sagen udspringer af advo-

5

katvirksomheden eller af andre forhold. For at understrege, atselvmødere, der er advokater, behandles præcis som alle andreselvmødere, bør retterne fremover undgå udtryk, der signalerer, atadvokaten får tilkendt et »nedsat advokatsalær«.Retsplejerådet er opmærksom på, at advokater eksempelvis indenfor samme firma kan lade sig repræsentere af hinanden i de sager,som de hver især er part i, og dermed opnå, at en tabende modpartskal betale et passende beløb til dækning af advokatsalær. Dette erimidlertid ikke anderledes, end når en advokat i øvrigt møder foren nærstående (for eksempel sin ægtefælle), hvor en tabende mod-part også skal betale et passende beløb til dækning af advokatsalær.Dette forudsætter dog, at advokaten møder som advokat (og altsåhar møderet for den pågældende ret) og ikke som partens ægtefællei medfør afretsplejelovens § 260, stk. 2, 2. led (hvor der ikke stilleskrav om møderet).Parternes eget arbejde med sagenEndelig er der spørgsmålet om parternes eget arbejde med sagen.I enhver retssag vil parten skulle bruge en vis tid på sagen, og i enrække sager vil det være nødvendigt at bruge meget tid.For privatpersoner kan dette tidsforbrug imidlertid ikke betegnessom en udgift eller et økonomisk tab. Der er intet grundlag for atfravige det grundlæggende princip, at erstatning kun gives for detlidte økonomiske tab. Privatpersoner kan derfor ikke få erstattet de-res eget arbejde med sagen.Den personlige belastning, som en retssag kan være, kan efter Rets-plejerådets opfattelse ikke kompenseres via reglerne om sagsom-kostninger. I stedet må målet være at indrette procesreglerne på ensådan måde, at deltagelse i en retssag i mindre grad opleves som enbelastning. Der henvises i den forbindelse til Retsplejerådets over-vejelser om indførelse af en forenklet procesform for sager om min-dre krav ...Erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder kan i en vis for-stand siges at have en udgift eller et økonomisk tab, hvis deres me-darbejdere anvender deres arbejdstid på en retssag, som virksom-heden eller myndigheden er part i. Tabet er imidlertid vanskeligt atgøre op, for det afhænger af, hvad medarbejderne ville have lavet,hvis de ikke havde arbejdet med retssagen, og det er et hypotetiskspørgsmål.

6

Hertil kommer, at når privatpersoner ikke kan få betaling for deresarbejde med retssager, som de er part i, kan det forekomme mindrerimeligt, at erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder skul-le have denne mulighed.For erhvervsvirksomheder og offentlige myndigheder gør der sigogså det forhold gældende, at arbejde med retssager indgår i de al-mindelige driftsomkostninger, og for erhvervsvirksomheder er ud-gifter til retssager i forbindelse med indkomsterhvervelsenfradragsberettigede.Endelig bemærkes, at hvis en part vælger helt at være selvmøder,skal parten have dækket transport og ophold samt tabt arbejds-fortjeneste eller afløser i forbindelse med deltagelse i retsmøder ogandre retsskridt, jf. ovenfor.Retsplejerådet konkluderer på denne baggrund, at det bortset fradisse selvmødertilfælde bør fastholdes, at partens eget arbejde medsagen ikke erstattes som sagsomkostning.”

Landsretten afsagde

K E N D E L S E  

Det bemærkes, at det ikke fremgår af byrettens domskonklusion, at Indkærede, tidligere Sagsøgte skal erstatte Kærendes, tidligere Sagsøger udgift til retsafgift på 750 kr. Dette fremgår imidlertid af præmissen.

Landsretten finder på baggrund af forarbejderne til retsplejelovens § 316, at Kærende, tidligere Sagsøger skal anses som selvmøder, og at han dermed, da der ikke fore -ligger dokumentation for hans tab, har krav på et skønsmæssigt fastsat beløb til dækning af tabt arbejdsfortjeneste ved sin deltagelse i retsmøder.

Det fremgår af sagen, at hovedforhandlingen havde en varighed af to timer, og at der ikke har været afholdt andre retsmøder i sagen. Landsretten fastsætter herefter beløbet til 2.000 kr. til dækning af tabt arbejdsfortjeneste.

Allerede fordi Kærende, tidligere Sagsøger personligt og ikke hans advokatselskab er part i den foreliggende sag, kan det anførte om forskelsbehandling mellem enkelt-mandsvirksomheder og advokatselskaber med flere ansatte ikke føre til et an-det resultat.

Det følger af rentelovens § 8 a, stk. 2, at rente i tilfælde af appel skal betales fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for afgørelsen i den foregående instans, i det

7

omfang afgørelsen stadfæstes. Beløbet på 750 kr., som byretten tilkendte Kærende, tidligere Sagsøger i sagsomkostninger, forrentes således fra udløbet af fuldbyrdel-sesfristen af byrettens dom. Bestemmelsen finder derimod ikke anvendelse på det beløb, hvormed landsretten forhøjer de tilkendte sagsomkostninger, som derfor forrentes fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for landsrettens afgørelse.

Efter udfaldet af kæresagen, som er behandlet på skriftligt grundlag, skal ingen af parterne betale kæremålsomkostninger til den anden part.   

Landsretten ændrer herefter byrettens omkostningsafgørelse som nedenfor be-stemt.   

THI BESTEMMES:  

Byrettens omkostningsafgørelse ændres således, at Indkærede, tidligere Sagsøgte inden 14 dage til Kærende, tidligere Sagsøger skal betale i alt 2.750 kr., hvoraf 750 kr. for-rentes fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for byrettens dom, og 2.000 kr. forren-tes fra udløbet af fuldbyrdelsesfristen for denne kendelse.

Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.   

Kæreafgiften tilbagebetales.

Sagen sluttet.

Publiceret til portalen d. 10-06-2025 kl. 12:31

Modtagere: Advokat (H) Kim Krarup, Kærende, tidligere Sagsøger, Indkærede, tidligere Sagsøgte

Oplysning om appel

2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1079/25
Rettens sags nr.: BS-17154/2025-OLR
Afsluttet
1. instansRetten på FrederiksbergFRB
DDB sags nr.: 1078/25
Rettens sags nr.: BS-16577/2023-FRB
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb