Dom
KØBENHAVNS BYRET
DOM
afsagt den 31. januar 2025
Klager 4
(advokat Marc Malmbak Stounberg)
mod
Københavns Politi
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagernes baggrund og parternes påstande
Sagerne drejer sig om lovligheden af en administrativt iværksat frihedsberø-velse af sagsøgerne efter politiloven.
2
Klager 4 og Klager 5 har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1:
Københavns Politi tilpligtes at anerkende, at frihedsberøvelserne af klagerne den 21. juni 2024 var ulovlige, subsidiært at en del af frihedsberøvelserne var ulovlige.
Påstand 2:
Københavns Politi tilpligtes at betale 3.100 DKK til hver af klagerne med pro-cesrente fra 21. juni 2024, subsidiært et mindre beløb.
Københavns Politi har nedlagt påstand om, at den administrative frihedsberø-velse af klagerne den 21. juni 2014 godkendes som lovlig, og at Københavns Po-liti frifindes for påstanden om betaling af erstatning som påstået af klagerne.
Sagerne har været sambehandlet med sagerne BS-35063/2024-KBH Klager 1 mod Københavns Politi, BS-42355/2024-KBH Klager 2 mod Københavns Politi og BS-49266/2024-KBH Klager 3 mod Københavns Politi, men blev under hovedforhandlingen den 9. december 2024 udskilt til særskilt behandling. Der er afsagt dom i sagerne BS-35063/2024-KBH, BS-42355/2024-KBH og BS-49266/2024-KBH den 6. januar 2025.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Af anmeldelsesrapport af 21. juni 2024 fremgår, at Københavns Politi den 21. juni 2024 kl. 07.45 modtog en anmeldelse om, at ”Nødbremsen” sad i fodgæn-gerfeltet i krydset med Vejlands Allé, Centrumforbindelsen, og spærrede trafik-ken.
Af Rapport Dispositioner af 26. juni 2024 fremgår blandt andet følgende:
”Ved ankomst til stedet observerede vi fem unge mennesker – herunder to kvinder og tre mænd, som sad på asfalten med ca. halvanden meter mellem hver, hvorfor de fyldte hele vejba nen. De spærrede for trafikken, som var indadgående i nordøstlig retning ad centrumforbindel-sen.
Der holdt køretøjer så langt vi kunne se, hvorfor det var en stor gene for trafikken.
…
Derudover stod ca. tre bilister ca. 5 meter syd for de fem demonstranter og var utilfredse med situationen, idet de oplyste, de skulle på arbejde, så om vi ikke bare kunne flytte dem med det samme.
…
3
ID-nr. 1 oplyste herefter over radioen, at vi skulle give dem påbud om at forlade vejen. Pb. Person 1 gav kl. 0803 de fem demonstranter et påbud om, at de forstyrrede den offent-lige fred ved at sidde og spærre for trafikken, hvorfor de skulle forlade vejen og i tilfælde af, at de ikke gjorde det, ville vi fjerne dem med den fornødne magt.
Jeg spurgte herefter de to (en mand og en kvinde), som sad længst mod øst, om de havde hørt påbuddet, hvilket de svarede nej til. Jeg gentog herefter påbuddet, hvilket de nikkede til at have hørt.
Ingen af de fem demonstranter efterkom påbuddet.”
Af Rapport Handlingsforløb af 21. juni 2024 fremgår blandt andet følgende:
”Jeg rettede henvendelse til de fem demonstranter samtidig, da de var flyttet på fortovet. Ved forespørgsel var der ingen som svarede.
De blev alle fem kl. 0808 sigtet for overtrædelse af færdselsloven og OBG ved at demonstrere på kørebanen, idet det var en betydelig forstyrrelse af den offentlige orden, og at de gerne måtte være på fortovet og give deres budskab tilkende. Her var der plads, og de var ikke skjult af no-get.
De blev vejledt om, at såfremt de igen ville spærre for trafikken på kørebanen, ville de igen blive meddelt et påbud, blive sigtet, og adm. frihedsberøvet efter Politilovens bestemmelser. Patruljen på stedet sikrede generalier på demonstranterne, ligesom de blev yderligere vejledt. Kl. 0823 forlod samtlige patruljer stedet, og forblev i området. Trafikken blev ligeledes genetab-leret.
Kl. 0824 oplyste HS, at gruppen af de fem demonstranter igen havde sat sig samme sted i fod-gængerfeltet på kørebanen med medbragte bannere, således at de igen spærrede for al trafik.
…
Kl. 0827 sigtede jeg de fem demonstranter for OBG og færdselsloven, ligesom de fik oplyst tid og grundlag for frihedsberøvelsen.
Herefter blev der rekvireret indtransport via HS af de anholdte.”
Af Rapport Dispositioner af 30. juni 2024 fremgår blandt andet følgende:
”Ved vores ankomst til krydset motorvej E20 og Vejlands Allé, sås det at de selvsamme fem de-monstranter havde sat sig på kørebanen igen, således at de blokerede begge vognbaner således at ingen trafik kunne passere. Demonstranterne sad med ansigtet mod trafikken.
Jeg stillede mig kl. 0825 op lige foran de fem demonstranter på en afstand af få meter og gav dem alle et påbud om at forlade kørebanen. Jeg forespurgte dem herefter om de havde tænkt sig at efterkomme påbuddet, hvilket enkelte rystede deres hoved til og andre ignorerede. De fem personer blev siddende.
ID-nr. 1 ankom til herefter til stedet. Jeg gjorde ham bekendt med, at påbuddet om at flytte sig var givet. ID-nr. 1 besluttede, at patruljerne skulle flytte personerne med den fornødne magt. Patruljen og ID-nr. 2 flyttede herefter de fem demonstranter til fortovet igen. Demonstranterne blev flyttet med den fornødne magt, idet demonstranterne ikke ønskede at samarbejde, eller flytte sig ved egen kraft.”
4
Af Anmeldelsesrapport af 21. juni 2024 fremgår blandt andet følgende:
”De blev alle frihedsberøvet af ID-nr. 1, Pk. Vidne 1, kl. 0827 på Politilovens § 8, stk. 4 for at af-værge fare og forstyrrelse af den offentlige orden, idet de trods påbud om at forlade stedet, nægtede dette.
…
Anholdte blev vejledt om klageadgang ifm. den administrative frihedsberøvelse og dennes frist på 4 uger.”
Af sagsudskrifter fremgår, at Klager 4 blev løsladt kl. 12.33, og at Klager 5 blev løsladt kl. 11.58.
Der er under hovedforhandlingen den 9. januar 2025 fremlagt venterumsrap-porter og anholdelsesrapporter vedrørende sagsøgerne. Det fremgår heraf, at Klager 5 er visiteret af politibetjent Vidne 4, og at Klager 4 er visiteret af politibetjent Vidne 5. Der er endvi-dere fremlagt en ikke udfyldt blanket ”Dispositioner” fra Polsas vedrørende ”Gerningstid og sted” den 21. juni 2024 kl. 0827.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen den 9. december 2024 afgivet forklaring af Klager 4, Klager 1, Klager 5, Klager 2, Klager 3, politibetjent Vidne 2, politikom-missær Vidne 1 og politibetjent Vidne 3. Un-der hovedforhandlingen den 10. januar 2025 er der afgivet forklaring af politi-betjent Vidne 5 og Vidne 4.
Klager 4 har forklaret, at hun er 19 år og går på en designskole.
Hun arbejder i et køkken ved siden af. Hun er engageret i klimaet, fordi hun sy-nes, at det er sindssygt, at regeringen ikke tager ansvar for det klimakaos, vi står i, og at den indgår aftaler, der forrykker klimabalancen, herunder vedtagel-sen af byggeriet af nye motorveje. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive læserbreve m.v., og demonstrationer foran Christiansborg bliver ikke hørt. Forud for den 21. juni 2024 havde hun været til protesttræning for at lære, hvordan man de-eskalerer situationer, så hun med sit kropssprog ikke udviser provokationer og maner til ro. Det varede en dag. Hun har før prøvet at deltage i civile ulydig-heds demonstrationer. Nødbremsen er en klimakampagne, der arbejder imod aftalen om at bygge nye 15 nye motorveje. Alle kan deltage.
Den 21. juni 2024 ankom de til stedet, som var Vejlands Alle, og ventede på, at der blev grønt i fodgængerfeltet. Så gik de ud og stillede sig på vejen med deres bannere og blev stående der. Det var planlagt, at de skulle lave en vejblokade. Deltagerne var de øvrige sagsøgere. Folk blev irriterede over, at de stod der, og en journalist kom ud og interviewede Klager 1. Journalisten blev skubbet af folk, der kom ud af deres biler. De blev også skubbet, og folk hev i deres bannere.
5
Klokken har været omkring 8 – lidt før eller lidt efter. De ringede selv til politiet
- til alarmcentralen – og sagde, at udrykningskøretøjer, der skulle dertil, skulle køre en anden vej. Hun husker ikke, hvor længe de havde stået på vejen, da po-litiet kom. Politiet gav påbud om, at de skulle flytte sig. De sad på vejen. Hun blev siddende. Politiet begyndte at flytte dem. Hun satte sig i en stilling – ”i nø-den” -, så det var mere sikkert for hende og nemmere for politiet at flytte hende. Man sidder med armene ind under benene. De blev rykket ud en efter en. Poli-tiet prøvede at få hende ud af nøden, men det skete ikke, så hun blev slæbt ind. Hun hørte, at Klager 2 gav udtryk for, at det gjorde ondt. De brugte et smertegreb på ham. Den måde, de holdt ham på, var bevidst for at det skulle gøre ondt. Hun er ikke sikker på, hvordan det manifesterer sig. Hun har ikke selv prøvet det. Klager 2 sagde av flere gange. Han sagde det højt. Hendes egen flytning var stille og rolig.
Politiet tog deres oplysninger og tog billeder af dem. Hun husker ikke, om poli-tiet kørte igen. De gik ud på vejen igen. Politiet kom tilbage og flyttede dem endnu engang ind på fortovet. Anden gang de blev flyttet, husker hun, at nogen sagde av. De brugte ikke smertegreb på hende nogen af gangene. Hun blev kro-psvisiteret. Hun skulle tage sko og hat m.v. af. Så fik hun strips på og blev sat hen at vente. Hun blev kørt til Station Bellahøj og kom ind på stationen. Hun skulle tage tøj af, så hun kun havde et lag tøj på. Hun skulle også tage piercin-ger ud. Hun fik et whiteboard med sit navn og cpr.nr., som hun skulle holde op, og hun blev fotograferet. Hun skulle tage sokker, bukser og underbukser af, da hun blev sat ind i cellen. Hun sad sammen med Klager 1. Det kan passe, at hun blev løsladt kl. 12.33. Hun sad der ca. 4 timer. Hun blev ikke afhørt i forbindelse med løsladelsen. Hun kan ikke huske, at hun blev vejledt om adgangen til at få indbragt sagen. Hun blev opmærksom på, at man kunne indbringe frihedsberø-velsen gennem Nødbremsen.
Adspurgt af anklageren forklarede Klager 4, at der var flere, der gik ud af deres biler. Nogle skubbede, og andre hev i deres bannere og prøvede at sige, at de skulle rykke sig. De var frustrerede. Hun ved ikke, hvor mange bi-ler der var. Hun husker kun, at der var biler – ikke om der var cyklister.
Klager 1 har forklaret, at hun er 34 år. Hun er lige nu arbejdssø-
gende. Hun har det sidste års tid arbejdet som handicaphjælper og har en kan-didat inden for design og business. Hun er engageret i klimasagen, fordi hun har sat sig for at forstå, hvad det betyder, når verdens førende klimaeksperterne udtaler, at temperaturen skal holde sig inden for en stigning på højst 1,5 i dette århundrede, og hun føler et moralsk ansvar for og en forpligtelse til at handle på det, når det ikke tages alvorligt. Den danske regering har som en del af en in-ternational aftale forpligtet sig til at holde temperaturstigningen på højst 1,5 grader i dette århundrede. Alt over dette er katastrofalt for alle arter og kan føre
6
til et fuldstændigt kollaps af klimaet og vores samfund. Selv om de har forplig-tet sig til at holde temperaturstigningen på under 1,5 i dette århundrede, har vi det sidste år set en overskridelse af dette niveau, og nu har regeringen besluttet at bygge nye motorveje, som kommer til at udlede over 1 million tons CO 2 alene i bebyggelse. Det var det, hun protesterede imod den 21. juni. Hun har prøvet civil ulydighed før. Hun ville helst være det foruden og holde sig til at skrive læserbreve eller gå fredelige marcher, men det virker ikke. De har gjort det mange gange. Regeringerne ignorerer både protesterne og klimaråd.
Nødbremsen er en klimakampagne, som bruger civil modstand for at holde re-geringen til ansvar. De er helt almindelige mennesker, der har det til fælles, at de har sat sig til at forstå, hvad klimavidenskaben peger på. De er absolut ikke voldelige. Det er en del af civil ulydighed.
Den 21. juni mødtes de tidligt om morgenen og tjekkede ind med hinanden og gennemgik blandt andet deeskaleringsprincipperne, som de var trænet i. De op-summerede, hvordan de skulle signalere, at de er fredelige, hvis for eksempel en bilist blev meget ophidset. De gik hen til afkørslen, som de havde valgt at blokere. De ventede på grønt lys for dem, hvorefter de gik ud på fodgængerfel-tet, foldede deres banner ud og stod der. Bilisterne, som de spærrede for, var kørt af motorvejen længere nede ad afkørslen. De spærrede kun for trafikken i en retning. Der var to spor for bilisterne, der kom fra motorvejen. Hun blev in-terviewet af en radiojournalist. Det føltes som lang tid, men hun tror, at der kun gik 5-10 minutter inden politiet kom. De havde ringet til vagtcentralen for at sikre at potentielle udrykningskøretøjet ikke blev fanget i en kø. Politiet forkla-rede dem, at de skulle flytte sig fra vejbanen. De gav dem et påbud og sagde, at de kunne fortsætte demonstrationen inde på fortovet. Hun blev på vejen. De fik at vide, at hvis de ikke flyttede sig nu, ville der blive anvendt magt. Nogle be-tjente sagde endda, at hvis de ikke flyttede sig, ville det komme til at gøre ondt på dem. Der var flere, der sagde det, og en betjent henvendte sig til hende og sagde det. Hun flyttede sig ikke og satte sig og tog rundt om sine ben både for at sikre sig selv og for, at politiet kunne løfte hende på en forsvarlig måde. Hun fik imidlertid vristet sine arme væk, og hun fik multiple smertegreb. Det vil sige, at hun fik håndleddet vredet om og armen vredet om på ryggen så langt som muligt uden at gøre skade. Hun blev påført stor smerte. Hun blev slæbt ind, mens de fastholdt smertegrebet. De gav dog slip, inden de fik hende smidt ned på jorden. På fortovet blev de registreret med navne. Hun blev bedt om at give navn og sine detaljer. Hun var påvirket af smertegrebet og sagde, at hun ikke ville give den pågældende betjent sine detaljer, men gerne en af hans kolle-ger. Han sagde, at hun skulle give ham oplysningerne, idet hun ellers ville få en yderligere sigtelse. Politiet tog billeder af dem. Hun blev bedt om at kigge ind i kameraet. Det ville hun ikke. Betjenten tilkaldte en kollega, der kunne holde hendes hoved. Derefter kørte politiet.
7
Bagefter gik de alle fem tilbage på vejbanen, da der blev grønt lys og foldedes deres bannere ud.
Politiet kom efter et par minutter. De blev slæbt ind til siden igen. Hun fik et smertegreb i form af et håndledsgreb. Da de var kommet ind på fortovet, sad de lidt. Hun blev visiteret af to kvindelige betjente, fik strips på hænderne, blev sat ind i en politibil og kørt til stationen. Her blev hun tjekket ind. Hun oplyste sit navn og cpr. nr., og hun blev bedt om at fjerne piercinger i ørene. Hun fik tjek-ket sine genstande ind, blev fotograferet og visiteret. Hun havde tøj på under visitationen. Kom ind i en celle sammen med Vidne 2.
Det kan godt passe, at hun blev løsladt kl. 12.35, men det føltes længere. Hun blev bare løsladt, ikke afhørt. Hun blev ikke vejledt om, at hun kunne indbringe frihedsberøvelsen for domstolene.
Adspurgt af anklageren forklarede Klager 1, at der var to trafi-kanter, som blev irriterede. Den ene skubbede til hende og til journalisten, der interviewede hende. Da de havde skubbet folk væk, kørte de igennem blokaden og videre. En anden tog deres bannere og puttede dem ind i sin bil. De øvrige blev i deres biler, men de var ganske givet irriterede. Hun var ikke bange for sin sikkerhed. Hun husker ikke, hvor mange biler, der var, men der var relativt mange. Der lignede en god morgen kø.
Klager 5 har forklaret, at han er 25 år og læser dansk på Skole 1
Skole 1. Han er engageret i klimasagen, fordi han ser det som en slags nød-værge eller selvforsvar for sin og alle andres fremtid. Det er ikke nok at deltage i almindelige demonstrationer. Han har set så mange lovlige demonstrationer. De hjælper ikke nok. De, der frembringer fare for verden, bliver bare ved med det. Han har deltaget i civil ulydighed før og har været på kursus i håndtering af situationer, der kan opstå i forbindelse hermed.
Demonstrationen den 21. juni 2024 mindede om mange andre demonstrationer, som han har været med til i Nødbremsen. Der var en, der ringede 114 og vars-lede om demonstrationen ca. 5 minutter forinden, den gik i gang, således at man hindrer, at ambulancer i området kører fast. De tog sikkerhedsveste på og gik over vejen for grønt lys. På deres veste står der Nødbremsen. Vestene er or-ange. Ude på vejen stillede de sig med deres bannere, hvor der stod: ”Drop de nye motorveje” . De blev stående på vejen og forholdt sig roligt. De nedstirrede ikke bilisterne. Der var nogle bilister, der steg ud og skubbede nogle af demon-stranterne væk, hvorefter de kørte igennem blokaden. Der var også en, der tog alle deres bannere og smed dem i grøften eller ind i sin bil, så de sad uden ban-nere. Det var før politiet kom. Da politiet kom, gav de påbud om, at demon-stranterne skulle forlade kørebanen, og politiet sørgede for, at alle havde hørt det. De svarede ikke, men satte sig ned. Så begyndte politibetjentene at slæbe
8
dem væk fra vejbanen. Han satte sig og sagde, at han ville bæres. Politibetjen-tene sagde til ham, at han ikke ville blive båret, men slæbt ind. Han ville sætte sig ”i nøden” , men nåede det ikke. De tog et smertegreb på hans håndled, men det gjorde ikke rigtigt ondt. Han blev slæbt ind på fortovet, hvor de spurgte om navn, cpr.nr., fødselsdato og adresse. De ville tage et billede af dem hver især. Politiet kørte vist derefter fra stedet.
De gik ud og genetablerede blokaden. Politiet kom igen efter omkring 5 minut-ter. De satte sig ned, og politiet slæbte dem væk fra vejen på samme måde som sidst. Han husker ikke, om der blev brugt smertegreb på ham eller andre. Da de kom ind på fortovet, blev de visiteret og fik strips på og blev kørt til Station Bel-lahøj.
På Station Bellahøj fik han at vide, at han skulle han tage sit bælte af og lægge sine genstande i en boks. Han blev bedt om at tage tøjet af, så han kun havde et lag tøj på. Han gik ind i et rum sammen med en betjent, hvor han skulle tage alt tøjet af og dreje sig en gang rundt. Politiet sagde, at det var for hans egen sik-kerheds skyld. Han fandt det krænkende. Derefter blev han sat i en celle, og se-nere kom Klager 3. Han sad der rimeligt længe.
Adspurgt om det kan passe, at han blev løsladt kl. 11.58, forklarede han, at det godt kan passe. Han blev ikke afhørt. Han blev ikke vejledt om, at han kunne få frihedsberøvelsen prøvet ved domstolene, men da han blev sat i detentionen, fik han et stykke papir, hvor der stod, at han kunne få lægehjælp og ringe til no-gen. Han blev vejledt om, at han kunne frihedsberøvelsen prøvet ved domsto-lene gennem Nødbremsen.
Adspurgt af anklageren forklarede Klager 5, at nogle trafikan-ter blev vrede, men han tænker, at de vel også ville være blevet sure, hvis der var sket andet, for eksempel ulykker eller oversvømmelser eller andet, der havde givet kø. Han følte sig ikke usikker eller bange heller ikke, da en bilist kørte gennem blokaden. Der var bilkø. Han husker ikke, om vejen svingede, og man derfor ikke kunne se enden af køen. Der var nogen, der dyttede, indtil de fandt ud af, at det ikke hjalp. De fandt ud af, at det ikke fik forstyrrelsen til at forsvinde, og at demonstranterne blev stående.
Klager 2 har forklaret, at han er 25 år og studerer musik på Skole 2
Skole 2. Han er storebror til tre søskende. Han demonstrerer for klimaet, fordi det er ufatteligt vigtigt at handle på det, som klimaforskningen viser. Det gælder både for ham, for hans søskende og for fremtidige generatio-ner. Han vil gøre alt, hvad han kan, ved at deltage i fredelige demonstrationer. Han har deltaget i klimademonstrationer før, og han har modtaget træning på
9
et kursus, der varede en dag. Træningen omhandlede deeskalerende krops-sprog og retorik m.v. i forbindelse med deltagelse i demonstrationer. I dag un-derviser han i disse kurser.
Den 21. juni 2024 protesterede de mod regeringens beslutning om bygning af 15 nye motorveje, der vil udlede CO2 og gasser. Han mødtes om morgenen med sine meddemonstranter. De gennemgik, hvad de skulle gøre ved forskellige scenarier og gik hen til det sted, hvor de skulle gå ud på vejen. Forud herfor havde de ringet til vagtcentralen for at varsko dem. De gik ud for grønt og blev stående, da det blev rødt. Klokken var ca. 7.50. Nogle bilister kom op til dem. De prøvede at opsøge en dialog. Politiet kom efter kort tid. De satte sig ned på vejen, måske sad de der allerede. De blev bedt om at gå væk. Det gjorde han ikke. Det var en del af den civile ulydighed. Det er det mest effektive ved de-monstrationer for klimaet. Han blev derfor siddende. Han husker, at betjentene var meget intimiderende og sagde, at hvis han ikke gik ind til siden af sig selv, ville han blive flyttet med den fornødne magt. Han sagde, at det var unødven-digt, og han satte sig med armene rundt om benene, så betjentene kunne tage fat i ham under hver skulder og bære ham væk. To betjente vred hans arme væk, brugte voldsom retorik og sagde, at det ville blive smertefuldt. De sagde det på en intimiderende og nedladende måde. De vristede hans arme fra hinan-den, og de lavede et håndledspres og maste hans håndled om på ryggen. Han sagde, at han ikke ville flytte sig. Så bar de ham ind til siden på en smertefuld måde. De pressede hans håndled og vred hans arme om på ryggen. Han blev sat ind til siden og fik taget ID. Han ville ikke opgive sit cpr.nr., men han oply-ste sit navn, adresse og fødselsdato. Politiet sagde til dem, at de kunne gå, hvor-efter de kørte.
De gik ud på vejen igen på samme måde. Politiet kom kort tid efter. Der gik vel et par minutter. De blev taget ind til siden på samme måde. Denne gang fik han ikke vredet armen om, men han fik et håndledspres. Det var intimiderende. Han blev visiteret, fik strips påsat og blev sat ind i et køretøj og kørt til Station Bellahøj. På vej derind følte han sig også intimideret ved, at betjentene spurgte om ting, han ikke havde lyst til at udtale sig om. Det vedrørte Nødbremsen. Be-tjentene på stationen kunne ikke finde det værktøj, de plejer at bruge til at fjerne strips, så de fandt i stedet en gammel rusten saks til at klippe stripsene af. Strip-sene sad tæt, og han sagde, at det var ikke tryg ved det, hvortil de sagde, at så kunne han tænke over, hvad han gjorde. Han blev sat ind i cellen efter forinden at være blevet visiteret. Han måtte beholde et lag tøj på. Han husker ikke, om han sad sammen med nogen i cellen.
Adspurgt om det kan passe, at han blev løsladt kl. 12.09, forklarede han, at det lyder rigtigt. Han blev ikke afhørt og heller ikke vejledt om domstolsprøvelse af frihedsberøvelsen. Han måtte vente længe på at få lov til at gå på toilettet, da han var anholdt.
10
Adspurgt af anklageren forklarede Klager 2, at han husker, at der var en trafikant, der sagde, at han godt forstod årsagen til, at de var der, men at hans ærinde var vigtigere. Der var andre trafikanter, der ikke ville i dialog med dem. Der var mange biler. Det var svært at se, hvor mange der var. Han var ikke opmærksom på andre trafikanter, der prøvede at komme i kontakt med dem. Han fornemmede, at nogen sympatiserede med deres mål, men ikke med deres midler, og at andre ikke sympatiserede med noget af det. Der var andre, der skubbede til hans meddemonstranter. Han følte sig ikke utryg. Han havde et godt overblik over, hvad der skete.
Klager 3 har forklaret, at han er 26 år og aktuelt jobsøgende. Han
er nyuddannet inden for klima- og socialvidenskab. Han aktionerede den 21. juni, fordi han mener, at klimaet er vores tids største udfordring, og at man må protestere, hvis de folkevalgte ikke lever op til deres ansvar. Der er klimaeks-perter, der forudser, at temperaturen kan stige med op til 2,6 grader i dette år-hundrede. Det vil i så fald skade vores evne til at leve her på jorden. Alminde-lige demonstrationer er ikke tilstrækkelige. Klimabevægelserne har forsøgt med demonstrationer på lovlig vis siden 1960´erne. Det har ikke virket, så man må prøve noget andet. Civil ulydighed har vist sig effektiv i flere sager, så det har også været værd at bruge i sager vedrørende klimaet. Her var der tale om byg-geri af 15 nye motorveje, der vil medføre utrolig stor CO2 udledning, og som vil gå gennem naturområder. Hertil kommer, at aftalen herom er indgået på et grundlag, hvor der er tilbageholdt oplysninger.
H an har forud for denne aktion deltaget i en dagstræning om deeskalerende ad-færd og rettigheder i forhold til retssystemet. Han har også givet denne viden videre til andre.
Demonstrationen den 21. juni startede omkring kl. 7.45, da en fra gruppen rin-gede til alarmcentralen og oplyste om protesten. De tog veste på og ventede, til der blev grønt lys. De gik ud i krydset og blev stående, da der blev rødt lys. Det var kl. ca. 7.50. De stod der ca. 5 minutter. Politiet kom til stede. De steg ud af deres biler og sagde, at de skulle forlade stedet, og at de ville blive sigtet, hvis de ikke gjorde det. De blev stående. Politiet kom over til dem. Han fik at vide, at han skulle rejse sig op og gå selv – ellers ville det gøre ondt. Han satte sig ”i nøden” . Han blev revet ud af stillingen. Han fik håndledspres, og han fik armen vredet om og blev ført væk fra vejen. Han blev påført smerte. På fortovet tog politiet deres informationer. Han gav sit fulde navn, adresse og fødselsdato. Po-litiet tog billeder af dem. Derefter fik de at vide, at de var frie til at gå. Politiet kørte derefter.
11
Efterfølgende gik de ud på vejen igen. 5 til 10 minutter senere kom politiet til-bage. De fik igen påbud om at fjerne sig, og da de ikke gjorde det, blev de fjer-net fra vejen. Hun husker ikke, om der blev taget smertegreb på ham denne gang. Han fik strips på. De blev ført over på den anden side af vejen. Der kom et tv-hold fra DR. På det tidspunkt brugte politiet ikke smertegreb. De blev kørt til Station Bellahøj og fik tjekket deres ting ind. Han blev sat i en celle sammen med Klager 5. Han blev visiteret med et lag tøj på. Han blev ikke bedt om at tage alt tøjet af. Da han skulle have klippet sine strips af, var det på samme måde som med Klager 2. Politiet havde ikke det rigtige værktøj, men brugte en gammel saks. Stripsene sad tæt. Han havde smerter i to dage på grund af håndledspresset.
Adspurgt om det kan passe, at han blev løsladt kl. 12.03, forklarede Klager 3, at det passer med hans erindring. Han blev ikke afhørt på statio-nen. Han blev ikke vejledt om adgangen til domstolsprøvelse af frihedsberøvel-sen. Da han kom ind i detentionen, fik han udleveret et stykke papir. Der stod noget om, at han kunne få lægehjælp, og at han kunne ringe til nogen og vist-nok, at han kunne klage, men der stod ikke noget om domstolsprøvelse. Det blev han bekendt med vis Nødbremsen.
Adspurgt af anklageren forklarede Klager 3, at der var en række forskellige reaktioner fra bilisterne. Nogle dyttede, andre sad blot i bi-lerne. En enkelt kom op til dem og skubbede til Klager 1 og en radio journalist. Der kom tilråb til dem, og de blev bedt om at flytte sig. Der var nogle, der var ret frustrerede. En enkelt bilist kom som sagt op til dem og sagde, at de skulle gå. De sagde, at de godt forstod det, men at de ikke ville flytte sig. Han følte ikke, at det var noget, der var ved at udvikle sig til noget. Der holdt en række b iler i kø, men man kunne ikke se så langt ned ad motorvejsafkørslen, da vejen drejede.
Politibetjent Vidne 2 har forklaret, at hun var til stede ved episoden. Hun var
på arbejde. Hun blev kaldt op om, at der var nogle, der havde sat sig på motor-vejsafkørslen. Indsatsatsleder var på sagen. De kørte derud. Der sad fem perso-ner på vejen. De spærrede for trafikken. Hun fik at vide, at de skulle bede per-sonerne om at fjerne sig. Det gjorde de. Personerne ville ikke fjerne sig. Hun og hendes kolleger fjernede dem og sagde til dem, at de ikke måtte gå derud igen. Derefter kørte de. Personerne satte sig igen ud på vejen. Hun og hendes kolle-ger kom tilbage. De fjernede personerne og anholdt dem.
Demonstranterne sad på vejbanen. Det var i myldretiden. Da de kørte derud, kunne de se, at der var tæt trafik. Bilerne kunne ikke komme forbi. De fik at vide, at der var en ophidset stemning i bilkøerne. Hun husker, at trafikanterne var utilfredse. Der blev dyttet og råbt. Demonstranterne forholdt sig neutralt. Demonstranterne fik et påbud. Hendes kollega, Person 2, sagde, at de skulle
12
flytte sig fra vejbanen, og at de ellers ville blive fjernet med den fornødne magt. Han stod foran dem alle sammen og råbte det, så alle hørte det. De gav demon-stranterne tid, men de efterkom ikke påbuddet. De flyttede herefter demon-stranterne. De løftede dem en efter en ud til siden. Det er tungt, og hun kunne ikke løfte alene. De spurgte først demonstranterne, om de ville gå selv. Der var ingen reaktion. Derefter sagde de til demonstranterne, at de så ville blive fjer-net. Når de skal flytte en person, der sidder ned, plejer de at tage fat bagfra i overarmene og løfte vedkommende op, så han eller hun kommer op og kan gå selv. Nogle stiller sig op på benene og bliver ført væk, andre må bæres væk. De gør det meget skånsomt. Indsatslederen kom til stedet. Demonstranterne blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen og fik at vide, at hvis de gjorde det igen, vil det samme sket, og de vil blive frihedsberø-vet. De forsøgte at afhøre demonstranterne, men de ønskede ikke at udtale sig. Deres opgave var dermed løst, så de kørte igen. De sagde til demonstranterne, at de gerne måtte demonstrere på fortovet. Trafikken var da begyndt at glide.
De nåede ikke langt, for der var tæt trafik, før de fik et opkaldt om, at demon-stranterne havde gjort det igen. Da de kom tilbage, var trafikken stoppet. Der var ikke en ophidset stemning, fordi de kom så hurtigt. Demonstranterne var til gene for trafikken. De satte en prop i trafikken. Indsatslederen gav samme på-bud – demonstranterne skulle fjerne sig. Hvis de ikke flyttede sig frivilligt, ville de blive fjernet med den fornødne magt. Der var ingen reaktion. De sikrede sig, at det var de samme personer. De spurgte, om demonstranterne selv havde lyst til at gå. Der kom intet svar. Derefter blev de flyttet på samme måde som sidst, så det var så let og så skånsomt for dem som muligt. På fortovet blev de igen sigtet for overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen og fik at vide, at de var anholdt. De kørte de pågældende ind på stationen. De havde s trips på. De skønnede, at det var nødvendigt. De havde ingen dialog med de-monstranterne og kendte dem ikke. Hun husker ikke, om hun gav nogen af dem strips på. De plejer at sætte to strips på og tjekke, at der er luft mellem strips og huden. Hun husker ikke, at der var nogen, der gav udtryk for, at det gjorde ondt. Hun mener, at indsatslederen vejledte dem om deres rettigheder. Det var hun ikke inde over. Hun var med til at indtransportere demonstran-terne. De kom ind til vagtlederen og kom i detentionen, hvor de sad i kort tid. Politiet vurderede, at hvis de ikke gjorde det, ville demonstranterne sætte sig tilbage på vejbanen.
Vidnet forklarede videre, at hun har erfaring med lignende demonstrationer. Det er samme modus, hun har oplevet, også fra politiets side. Demonstranterne er forskellige. Her var de ok stille og rolige. Der er imidlertid også nogen, der bliver udadreagerende. Hun husker ikke, at der var specielt megen dialog med demonstranterne. De prøvede at stille dem nogle spørgsmål. De ville ikke give deres cpr. nr., men svarede på andre spørgsmål om deres identitet. De ville ikke udtale sig om sigtelsen. Tonen var hverken konfronterende eller høj.
13
Vidnet forklarede videre, at det efter hendes opfattelse var nødvendigt at fri-hedsberøve demonstranterne. Mindre kunne ikke have gjort det. De ville bare have sat sig derud igen, og så kunne politiet bruge hele dagen på det.
Adspurgt af den beskikkede advokat om smertegreb forklarede vidnet, at poli-tiet kalder det smertepåvirkning. Man kan bruge det, hvis man skal flytte no-gen. Politifolk bør egentlig ikke skulle løfte elle bære folk, så hvis folk ikke vil gå selv, kan man bruge smertepåvirkning typisk på håndled, eller ved at trykke folk bag ørene eller vride en arm om på ryggen. Der skal være et ”actioncard” . Der er en indsatsleder, der skal sige ok til det. Vidnet husker ikke, om denne indsatsleder sagde noget om det. Der er nogen, der er mere tilhængere af det end andre. Hun kan ikke løfte et tungt menneske, så smertepåvirkning skåner hende, men det må heller ikke gøre uproportionalt ondt. Hun brugte ikke selv smertepåvirkning, men den kollega, hun kørte med, prøvede vist noget med håndleddet, men uden effekt. Hun og en kollega kørte en af kvinderne ind til Station Bellahøj. De var med til at fremstille demonstranterne for vagthavende, mens andre visiterede dem. Hun var ikke med til at træffe beslutning om løsla-delse eller til at beslutte, om der skulle ske afhøring i forbindelse med løsladel-sen.
Politikommissær Vidne 1 har forklaret, at han var til stede som ind-
satsleder den 21. juni 2024. Arbejdet indebærer, at han bliver kaldt ind til at ko-ordinere, uddelegere og være en af dem, der skal træffe beslutninger. Han hu-sker, at det blev kaldt over radioen, at der sad demonstranter i et fodgængerfelt ved Vejlands Allé, og at der var kørt patruljer derud. Han og en kollega kørte derud. Trafikken stod helt stille ind mod byen, der holdt køretøjer så langt øjet r akte. Han fornemmede, at demonstrationen gav anledning til frustration. Folk sad i bilerne. Der var ingen, der dyttede. Undervejs havde han givet kollegerne på stedet besked om at give demonstranterne et påbud efter politiloven om, at de skulle flytte sig fra vejen, idet de ellers ville blive flyttet med den fornødne magt. Da han ankom stil stedet, var kollegerne i gang med politiforretningen. Fornøden magt indebærer, at hvis man ikke går frivilligt, når man har fået chancen, bliver man hjulpet ind af politiet. Det kan gøres på forskellig måde. Det er op til patruljen selv at afgøre, hvordan. Vidnet mener ikke, at man skal flytte folk ved at bære dem. Det er dårligt for arbejdsmiljøet at skulle bære rundt på folk, der vejer 60 kilo og mere. Man kan hjælpe dem op på forskellig vis. Vidnet så ikke, at der blev anvendt magt over for demonstranterne. Da han kom til stedet, var de ved at blive flyttet. Der var presse på stedet, og der var en fra demonstrationen, der filmede. De pågældende fik at vide, at de ikke måtte filme, hvis de ikke havde et pressekort. Vidnet rettede henvendelse til demon-stranterne og sagde, at de ville blive sigtet for overtrædelse af færdsloven og or-densbekendtgørelsen. De svarede ikke. De blev sigtet på stedet og vejledt om
14
deres rettigheder i forbindelse med sigtelsen. De ville ikke sige noget. Han for-talte, at hvis de gik ud på kørebanen igen, ville de blive sigtet og fjernet. De måtte gerne blive på fortovet. De svarede ikke. De foretog ingen afhøring, for ingen ville sige noget. De var vejledt om sigtelserne og konsekvensen af, at de fortsatte blokaden.
Vidnet og hans kollegaer kørte derfra. Da begyndte trafikken at køre igen.
Demonstranterne satte sig tilbage på vejen igen. Politiet kom tilbage og sigtede dem på stedet. De sad med bannere og orange veste. Det var samme modus. Trafikken var standset igen. Der var lige så megen trafik som tidligere. Der kom en patrulje før ham, og de gav det samme påbud til demonstranterne. De ville ikke flytte sig, og de blev fjernet med fornøden magt. De ydede passiv mod-stand. Politiet kunne anvende distraktionsteknikker – altså førergreb i forhold til at få dem flyttet. De gav ikke udtryk for noget specifikt. Demonstranterne blev frihedsberøvet på stedet, fik sigtelserne igen og blev sikkerhedsvisiteret. To kvinder blev indtransporteret i en vogn og tre mænd i en anden vogn. Derefter havde han ikke mere med sagen at gøre.
Politiet har ansvaret for dem, når de er i politiets varetægt. Normalt anvender de strips. Han husker ikke, om det skete i denne sag. Vidnet mente ikke, at de kunne løslade demonstranterne. De havde iværksat en blokade to gange, selv om de var vejledt om sigtelser og frihedsberøvelse. Der var en gentagelsesri-siko. Han sagde ikke noget på stedet om, at de kunne få frihedsberøvelsen prø-vet af domstolene. Det plejer at ske på stationen. Han har erfaring med Nød-bremsens demonstrationer. De følger samme fremgangsmåde – denne demon-stration er en gentagelse af tidligere demonstrationer. Han har været ude for, at et påbud var nok. Det var hans opfattelse, at der kunne være trafikanter, der var være så frustrerede, at de kunne tage skridt, der kunne medføre fare også for dem, der sad på kørebanen.
Adspurgt af den beskikkede advokat forklarede vidnet, at han ikke vejledte om adgangen til domstolsprøvelse. Det plejer de at gøre på stationen, men han ved ikke, om det er sket.
Adspurgt om distraktionsteknikker forklarede vidnet, at der er et magtbarome-ter i forhold til håndkraft, hvor de tager fat i folk. Ved passiv eller almindelig modstand er det det, man bruger. Det skal være afstemt, så det er så skånsomt som muligt. Man kan sige, at det er en situationsafstemt smertepåvirkning. Han kender ikke definitionen på et smertegreb. Smertepåvirkning og distraktions-teknikker kan være alt fra et mildt greb til et lidt mere smertefuldt greb. Man kan godt lægge linjen som indsatsleder. Han kan godt sige, at kollegaerne skal tage fat ved førergreb. Det behøver ikke at være smertefuldt. Man kan godt på-føre smerte, hvis det er nødvendigt for eksempel, hvis der ydes passiv mod-
15
stand og for at undgå at skulle bære folk. Det kan gå ud over begge, hvis en po-litibetjent skal bære et menneske. Begrebet er ikke nærmere defineret eller be-skrevet, men der er et barometer, der skal være opfyldt som omhandlet i politi-lovens § 14-16.
Politibetjent Vidne 3 har forklaret, at hun var til stede
ved episoden. Hun kørte patrulje med sin makker. De blev sendt til Vejlands Allé, hvor et uvist antal personer skulle sidde og spærre vejen. De landede som den første vogn. Der sad fem personer og spærrede for indadgående trafik fra motorvejen. De sad lige ved fodgængerfeltet med mellemrum, så de spærrede hele vejbanen. Der holdt biler i kø så langt, som de kunne se. De fik at vide, at der havde været borgere, der havde henvendt sig til demonstranterne, og det var der også, da de kom. De var utilfredse. Flere bilister var gået ud af bilerne og gav udtryk for utilfredshed og frustration. Vidnet så ikke, at nogen rettede henvendelse til demonstranterne. De kaldte det over radioen og fik at vide, at de skulle give demonstranterne påbud om at forlade vejen. Det gjorde de. Hen-des makker gik ud foran de fem personer og sagde, at de skulle flytte sig nu, fordi de spærrede for trafikken, og at hvis de ikke gjorde det, ville de blive fjer-net med den fornødne magt. Hun spurgte dem, der sad længst væk, om de havde hørt det. Der var to, der sagde nej, og så gentog hun det. Demonstran-terne sad ned. De spurgte dem, om de selv ville gå selv. Det havde de ikke lyst til. De sagde nej. På dette tidspunkt var den anden patruljevogn ankommet. Der blev anvendt førergreb i forbindelse med flytningen af demonstranterne. Det indebærer, at man trykker lidt ned på håndleddet, hvilket gør lidt ondt. Det var den mildeste form for magt, de kunne anvende, fordi demonstranterne ikke ville gå selv. De to demonstranter, som hun tog førergreb på, blev båret ind, da det ikke virkede. Inde på fortovet blev de sigtet og fik at vide, at hvis de gjorde det igen, ville de igen få et påbud og blive sigtet igen. Hun vejledte dem om de-res rettigheder, herunder at de ikke havde pligt til at udtale sig. De sagde ikke noget.
Herefter kørte de fra stedet. Indsatslederen og den anden patruljevogn kørte vist også. De fik melding om, at demonstranterne havde sat sig på vejen igen, og at trafikken var gået i stå igen. De kørte tilbage. Bilerne holdt og dyttede, og folk råbte ud ad bilruderne. Der var ingen konfrontationer mellem bilisterne og demonstranterne. Demonstranterne fik igen et påbud af en anden patrulje. Det foregik på samme måde. De blev fjernet, sigtet og administrativt frihedsberøvet. Så snart de var fjernet, kørte trafikken igen. På fortovet blev de oplyst om, at de var administrativt frihedsberøvet. De blev visiteret og ilagt håndjern og kørt ind til Station Bellahøj. Håndjernene var for deres sikkerhed. De var ikke visiteret i bund. Håndjernene skal ikke være for stramme. Når de er lagt på, spørger man som regel, om det er ok. De blev også transportsikret, så håndjernene ikke bli-ver strammet yderligere. Vidnet mener, at hun og hendes makker havde en af
16
demonstranterne med i deres bil. Demonstranterne blev fremstillet for vagtha-vende. Vidnet overværede det for så vidt angår den person, som de havde med. Demonstranterne blev stillet spørgsmål om deres navn, fødselsdato m.v. Deres personlige ejendele kom i et aflåst skab, og de blev oplyst om reglerne for, hvad man skal have på af tøj. Det er ren procedure.
Efter vidnets opfattelse kunne politiet ikke have løsladt dem på stedet. De havde lige gjort det engang før. Efter anholdelsen, da de var på vej til stationen, kørte trafikken igen normalt.
Adspurgt af den beskikkede advokat forklarede vidnet, at hun ikke kan huske, om hun deltog i visitationen af nogen af demonstranterne, men hvis hun har gjort det, var det kvinderne. Når en person bliver visiteret helt i bund, helt nø-gen, er det fordi, man har mistanke om, at de kan have gemt euforiserende stof-fer eller andet af relevans, i skridtet eller andre steder.
Adspurgt på ny af anklageren forklarede vidnet, at hun tidligere har assisteret ved Nødbremsens demonstrationer. Det foregår på præcis samme måde som i dette tilfælde.
Politibetjent Vidne 5 har forklaret, at hun arbejder på Bellahøj politista-
tion i beredskabsenheden. Hun har det sidste 1 ½ år ofte fungeret som har vagt-havende assistent, typisk tre til fire gange om ugen. De vagthavende assistenter har ansvaret for de anholdte, der kommer ind på stationen, fra de kommer ind, til de kommer ud. Assistenterne går ned til de anholdte sammen med vagtha-vende. Når de anholdte kommer ind, er de med til at skrive dem ind. Vagtha-vende har det overordnede ansvar, men de er med at tage imod dem og gen-nemgå de spørgsmål, der skal stilles, visitere dem og sørge for, at de får udleve-ret de blanketter, man skal have, når man er frihedsberøvet. De tager også imod opkald fra venterummene fra folk, der skal på toilettet, har det dårligt, har brug for en læge m.v. De har det overordnede ansvar og dokumenterer bagefter op-lysningerne i systemet.
Foreholdt at klagerne har forklaret, at de blev nøgenvisiteret i forbindelse med episoden den 21. juni 2024, forklarede vidnet, at hun tog imod dem på statio-nen. Hun har ikke haft noget med selve sagen at gøre. Det var hendes opgave at tage imod dem. Det er således, at kvindelige betjente visiterer kvinder, og mandlige betjente visiterer mænd. Hun kan derfor ikke have visiteret Klager 5, men i givet fald kun Klager 4. Hun kan imid-lertid ikke huske det. Som udgangspunkt bliver alle anholdte visiteret. Det er som standard en overfladisk visitation, hvor ting der ikke skal med i detentio-nen eller venterummet bliver taget fra de anholdte. Der kan imidlertid være specifikke forhold, der kan begrunde en fuld visitation – en nøgenvisitation. Det er som udgangspunkt ved mistanke om, at personer har ting på sig, som er
17
farlige for dem selv eller andre, eller ved såkaldt bevisvisitation, hvor der er mi-stanke om, at en person er i besiddelse af euforiserende stoffer. Der oplever de ofte, at folk har noget for eksempel i underbukserne.
Den almindelig visitation dokumenteres i ét system i deres system, hvor man gennemgår de forskellige punkter, som de går igennem, fra folk kommer ind, til de kommer ud. Hvis der foretages fuld visitation, er der et specifikt faneblad, hvor man beskriver, at vedkommende har været igennem fuld visitation. Her skriver man begrundelsen herfor, for eksempel mistanke om at folk gemmer penge eller er i besiddelse af euforiserende stoffer eller våben. Det gør de altid. Der ligger guidelines på bordet lige foran dem, hvor der står, at de skal huske at opdatere fuld visitation.
Forevist bilag 14 i tillægsekstrakten, Dispositioner, forklarede vidnet, at i til-fælde af nøgenvisitation ville det have stået her, at fuld visitation er udført af den eller den kollega. Det gælder kun, hvis der har fundet nøgenvisitation sted. Hvis rubrikken ”Dispositioner” er tom, har der som udgangspunkt ikke været foretaget nøgenvisitation. Vidnet kan ikke huske den specifikke visitation af Klager 4, herunder om hun skulle være blevet nøgenvisiteret. De har ca. 10.000 anholdte i Københavns politi.
Hvis anholdte personer kommer ind på stationen som led i demonstrationer i regi af Nødbremsen, plejer de at være stille og rolige. De bliver modtaget og får nogle vejledninger. De får lejlighed til at udlevere deres ting, og man kigger ef-ter, om de har noget i lommerne. Det er blot overfladisk. Der plejer ikke at væ-ret noget ved disse personer, der taler for, at de vil skade sig selv eller andre, el-ler at der er mistanke om, at de har noget på sig, der giver grundlag for fuld vi-sitation. Det er den erfaring, de har med dem.
Som udgangspunkt har den vagthavende det overordnede ansvar, og det er vagthavende, der beslutter, om der skal ske nøgenvisitation. De andre betjente kan forslå det, men det er ham, der beslutter det, og det skal altid registreres.
Forevist bilag 12 og bilag 13 i tillægsekstrakten, anholdelsesprotokol vedrø-rende Klager 4, forklarede vidnet, at de oplysninger, der frem-går her, er standard procedure. Det fremgår, at Klager 4 er blevet visiteret overfla-disk i påsyn af vagthavende. Overfladisk visitation indebærer, at pågældende får tømt sine lommer og tjekket sin jakke og får udleveret vejledninger for fri-hedsberøvede.
Klagerne var detentionsanbragte, og der er registreret oplysning i rubrikken ”Dispositioner” . Hvis der ikke fremgår noget om nøgenvisitation her, ville det være meget mærkeligt, hvis det skulle være sket. Der var ikke nogen mistanke om, at de ville finde noget på dem, der kunne give grundlag for det. Vidnet for-
18
står heller ikke, hvorfor kun to af de vistnok seks frihedsberøvede skulle være blevet nøgenvisiteret. Det kan hun ikke se, hvorfor politiet skulle gøre. De vejle-des hele tiden om at opdatere i systemet, og det gør de.
Adspurgt af den beskikkede advokat forklarede vidnet, at de har ”aktioncards” vedrørende fremgangsmåden for frihedsberøvede, der skal i venterum. De visi-terer flere personer på almindelig vis, end de nøgenvisiterer. Nøgenvisitationer udgør færre end en ud af ti. Der er forskellige grader af nøgenvisitation. Hvis man mistænker, at en person for eksempel har hash gemt på sig, er det sværere at se, end hvis det er for eksempel er en kniv, der er gemt på personen. Hash kan lettere gemmes. Nogle gange skal man have den mistænkte ned i squat. Så er personen helt afklædt. Nøgenvisitationer foregår som udgangspunkt i et de-tentionsrum, og der er kun kvinder til stede, hvis det er en kvinde, der skal visi-teres, og det foregår så skånsomt som muligt. Der er video i rummet, men visi-tationen bliver ikke optaget. Man kan se det på en skærm i et andet rum.
Forevist bilag, side 10 i tillægsekstrakten, anholdelsesprotokol vedrørende Klager 4, rubrikken ”Disp.type..: Visitation” , forklarede vidnet, at det blot er en opdatering af en almindelig visitation, hvor folk lægger deres ting på bordet, og de bliver lagt i et skab. Når det opdateres, at der har været fuld visitation, er det et andet billede i Polsas, der skal anvendes. Det er bilag 14, Dispositioner Polsas. Der kan de gå ind og opdatere ekstraordinære disposi-tioner. Der ville i givet fald skulle anføres en kode, 030, hvor der står: fuld visi-tation udført på grund af ”det eller det” og udført af ”den eller den” . Vidnet hu-sker ikke den konkrete dag.
Politibetjent Vidne 4 har forklaret, at han er ansat i Københavns
politi, beredskabet. Han kører almindeligvis patrulje. Nogle gangebliver han
visiteret under vagtcentralen til opgaver. Somme tider sidder han og hans kolle-ger også på stationen og agerer hjælpende hånd for vagthavende. De tager sig herunder af modtagelse af anholdte personer. De indskriver dem og tilser dem, herunder om de har brug for lægehjælp eller andet, og giver budskaberne vi-dere til vagthavende. De observerer dem også i venterum og detentionen.
Når man som frihedsberøvet person kommer ind på stationen, møder man en til to vagthavende assistenter og en vagthavende. Det er typisk en assistent, der har dialogen med den anholdte, spørger om cpr. nr. – hvis vedkommende vil oplyste det - og om hvorfor vedkommende er der, hvis den pågældende vil ud-tale sig. De spørger også, om der er nogen, de skal kontakte, og om der er sær-lige forhold vedrørende sygdom, medicin, eller behov for læge, ligesom de spørger, om vedkommende har drukket eller taget stoffer. Eventuelt beder de vedkommende om at puste i et alkometer for at vurdere, om der skal tilkaldes en læge. Derefter tages der typisk billeder. Den anholdte får udleveret en blan-ket med vejledning til anholdte, og de går ned til venterummet eller detentio-
19
nen. Inden de går, bliver de visiteret uden på tøjet – klappet af - for se, om de har ting på sig, der kunne skade dem eller andre. Om der skal foretages en fuld visitation, beror på en konkret vurdering af, hvorvidt det skønnes, at pågæl-dende har noget, som de ikke har kunnet se ved en almindelig visitation. Hvis der foretages en sådan fuld visitation, vil der ske ved en kollega af samme køn – en til en. Der vil så typisk står en kollega af samme køn uden for. Beklædningen tages af et stykke ad gangen, og så ser man efter ting, hvorefter tøjet tilbageleve-res, og bælter og lignende anbringes i et skab. Man kan se visitationen på video i andet lokale. Fuld visitation er således ikke udgangspunktet, men foretages ud fra en konkret vurdering.
Vidnet husker ikke den konkrete sag. Han har været involveret i flere sager med anholdte i forbindelse med lignende demonstrationer. Han var imidlertid på arbejde som assistent den 21. juni 2024, og han står som den, der har foreta-get visitationen. Han husker ikke konkret, om der blev foretaget fuld visitation af Klager 5, men i så ville det altid fremgå af deres politijourna-ler. Det ville undre ham, om man i en sag som denne skulle have foretaget en fuld visitation. Der var ikke grundlag for mistanke om, at de anholdte skulle have effekter på sig, der kunne volde skade på dem selv eller andre. Der var heller ikke et mistankegrundlag i forhold til besiddelse af euforiserende stoffer. Det ville undre ham, om vagthavende havde godkendt dette i denne sag. En fuld visitation skal godkendes af vagthavende, der har ansvaret, og det skal no-teres under dispositioner i anholdelsesprotokollen. Det ville stå som notat un-der dispositioner og som notat under pkt. 2.
Parternes synspunkter
Klager 4 og Klager 5 har henvist til de neden for anførte anbringender, der blev gjort gældende under hovedforhandlingen den 9. december 2024 i de sambehandlede sager:
”…
3. ANBRINGENDER
3.1 Det gøres overordnet gældende, at demonstrationen var en lovlig forsamling, og at klagerne som deltagere i forsamlingen, var beskyttet mod myndighedernes ind-greb efter grundlovens § 79, samt Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10 og 11.
3.2 Det gøres gældende, at Københavns Politis frihedsbe-røvelser af klagerne var ikke lovlige, da betingelserne for iværksættelse af frihedsberøvelse efter politilovens § 8, stk. 4 ikke var opfyldt, idet klagerne ikke udgjorde
20
en fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige or-den, eller fare for enkeltpersoners sikkerhed eller den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 8, stk. 1. Selv hvis klagerne havde udgjort en sådan fare kunne denne fare være afværget med mindre indgribende midler end fri-hedsberøvelse, jf. politilovens § 8, stk. 4.
3.3 Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har fast-slået, at det forhold, at en demonstration medfører tra-fikale forstyrrelser, ikke i sig selv kan begrunde et ind-greb i forsamlings- og ytringsfriheden, da der af hen-syn til disse rettigheders fundamentale karakter for det demokratiske samfund, må udvises en vis grad af tole-rance, jf. bl.a. Kudrevicius mod Litauen, dom af 15. ok-tober 2015, præmis 155.
3.4 Det gøres gældende, at frihedsberøvelserne udgjorde indgreb i klagernes forsamlings- og ytringsfrihed efter Grundloven og EMRK, og disse frihedsberøvelser ikke opfyldte betingelserne for lovlige indgreb efter Grund loven og EMRK.
3.5 Det gøres gældende, at det er Københavns Politi, der har bevisbyrden for, at klagerne udgjorde den tilstræk-kelige fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden mv., og for at den fare der måtte have været, ikke kunne være afværget med mindre indgribende midler. Københavns Politi har ikke løftet denne bevis-byrde.
3.6 Såfremt retten finder, at det var nødvendigt at iværk-sætte frihedsberøvelserne af klagerne under de givne omstændigheder, gøres det gældende, at frihedsberø-velserne blev udstrakt længere end nødvendigt, idet den fare som skulle afværges ved frihedsberøvelserne, kunne være afværget ved ganske kortvarige frihedsbe-røvelser, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste pkt.
3.7 Det gøres endvidere gældende, at frihedsberøvelserne ikke skete så skånsomt som muligt, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste pkt.
3.8 Det gøres gældende, at klagerne som følge af de ulov-lige frihedsberøvelser er berettiget til en godtgørelse,
21
og at denne skal udmåles i henhold til principperne i Rigsadvokatens meddelelse af 1. januar 2024 om erstat-ning i henhold til retsplejelovens kapitel 93a.
3.9 Klagerne var alle frihedsberøvet i under 5 timer, hvor-for godtgørelsen bør udmåles til 3.100 DKK til hver af klagerne, jf. Rigsadvokatmeddelelse om erstatning i henhold til retsplejelovens kapitel 93a.
3.10 Det gøres gældende, at kravet skal forrentes fra det tidspunkt, hvor klagerne har fremsat anmodning om domstolsprøvelse, jf. rentelovens § 3, stk. 4.
3.11 Det gøres gældende, at klagerne ikke har modtaget til-strækkelig vejledning om deres rettigheder under fri-hedsberøvelse, herunder at klagerne ikke har modtaget tilstrækkelig oplysning om deres klagemuligheder mv.
…”
Klager 4 og Klager 5 har under hovedforhand-lingen den 10. januar 2025 videre gjort gældende, at de to udskilte sager adskil-ler sig fra de øvrige sager for så vidt angår iværksættelsen og udstrækningen af frihedsberøvelsen, idet de har været udsat for nøgenvisitation. Deres forklarin-ger herom er troværdige og må derfor lægges til grund.
De har videre anført, at det fremgår af § 8, stk. 4, i politiloven, at en frihedsberø-velse skal være så skånsom som muligt, hvilket kan prøves af domstolene. Arti-kel 3 i Menneskerettighedskonventionen indeholder et absolut forbud mod umenneskelig eller nedværdigende behandling, og i dette tilfælde har sagsø-gerne været udsat for en nedværdigende behandling i form af nøgenvisitation.
Det fremgår af den foreliggende praksis om nøgenvisitation, at en sådan visita-tion skal være legitimt begrundet og gennemføres med passende respekt for menneskelig værdighed. I dette tilfælde var der intet, der kunne begrunde nø-genvisitation af sagsøgerne. De var alene sigtet for overtrædelse af ordensbe-kendtgørelsen og færdselsloven, og de var helt fredelige. Der var heller ingen mistanke om, at de skulle være i besiddelse af euforiserende stoffer.
Det forhold, at Københavns Politi henviser til et tomt felt i Polsas har ikke en bevisværdi, og der kan ske fejl i forbindelse med registrering af oplysninger i politiets system.
Københavns Politi har henvist til proceduren under hovedforhandlingen den 9. december 2024 i de sambehandlede sager, hvor det blev anført, at frihedsbe-
22
røvelserne af sagsøgerne var lovlige, idet indgrebet over for sagsøgerne var nødvendigt for at afværge fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for enkeltpersoners eller den offentlige sikkerhed, jf. politilovens § 8, stk. 1.
Sagsøgernes demonstration fandt sted i myldretiden, således at trafikken ikke kunne passere med lange kødannelser til følge, hvilket gav anledning til frustration hos bilisterne, og en bil kørte igennem blokaden. Sagsøgerne fik påbud om at fjerne sig fra vejbanen, men efterkom ikke påbuddet og måtte fjernes af politiet. Umiddelbart efter genetablerede de blokaden, fik igen påbud om at fjerne sig, men de blev siddende og ønskede ikke at samarbejde med politiet, og de blev igen fjernet fra vejen af politiet. De havde forinden fået mu-lighed for at gå selv, men forholdt sig passive, og de var orienteret om, at hvis de ikke fjernede sig fra vejbanen, ville de blive fjernet med den fornødne magt.
Der var en nærliggende risiko for, at sagsøgerne ville fortsætte demonstrationen på samme måde, hvis de ikke var blevet frihedsberøvet.
Frihedsberøvelserne foregik hertil så skånsomt som muligt. Politiet skal som udgangspunkt ikke bære folk, og den anvendte magtanvendelse er ikke gået ud over det nødvendige.
Frihedsberøvelserne var endvidere så kortvarige som muligt henset til, at der var tale om fem personer, skulle indtransporteres til Station Bellahøj, identifice-res med generalier m.v., have mulighed for at afgive forklaring og visiteres. Hertil kommer, at der henset til politiets erfaringer med tidligere tilsvarende demonstrationer arrangeret af Nødbremsen, hvor der er sket præcis det samme, bestod en gentagelsesrisiko.
Københavns Politi har under hovedforhandlingen den 10. januar 2025 anført, at Klager 4 og Klager 5s forklaring om, at de blev nøgenvisiteret i forbindelse med frihedsberøvelsen, bestrides. Københavns Po-liti foretog visitation af sagsøgerne den 21. juni 2024. Det er intetsteds i politiets system, Polsas, registreret, at der er sket fuld visitation eller nøgenvisitation, hvilket er et krav, hvortil kommer, at sagsøgernes forklaring først er fremkom-met under partsforklaringen i retten. Vidnerne, politibetjentene Vidne 5 og Vidne 4, har forklaret, at de ikke kan huske visitationerne, men de har samstemmende forklaret, at hvis der foretages nøgenvisitation, skal det registreres og skrives på sagen, og der er ikke anført noget herom. Vidnerne har været med til mange visitationer og ved, hvordan det skal dokumenteres. De har endvidere forklaret, at der ikke var nogen omstændigheder i forbindelse med frihedsberøvelsen, der talte for, at der skulle ske fuld visitation af sagsø-gerne.
23
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af § 8, stk. 1, i politiloven, at politiet ved offentlige forsamlinger un-der åben himmel kan gribe ind over for forsamlingsdeltagere, der giver anled-ning til fare for betydelig forstyrrelse af den offentlige orden eller fare for en-keltpersoners eller den offentlige sikkerhed.
Af § 8, stk. 4, fremgår det, at hvis mindre indgribende midler, jf. stk. 3, ikke fin-des tilstrækkelige til at afværge faren, kan politiet om nødvendigt frihedsbe-røve, jf. § 3, den eller de personer, der giver anledning til faren. Frihedsberøvel-sen skal være så kortvarig og så skånsom som muligt og må så vidt muligt ikke udstrækkes ud over 12 timer.
Der er ubestridt, at sagsøgerne, der den 21. juni 2024 i regi af klimabevægelsen Nødbremsen deltog i en demonstration på Vejlands Allé, blev frihedsberøvet af Københavns Politi kl. 08.27 - sammen med Klager 3, Klager 1 og Klager 2. Det er endvidere ubestridt, at Klager 4 blev løsladt kl. 12.33, og at Klager 5 blev løsladt kl. 11.58.
Retten finder, at Klager 4 og Klager 5 som del-tagere i blokaden i krydset ved Vejlands Allé gav anledning til betydelig for-styrrelse af den offentlige orden som anført i politilovens § 8, stk. 1, og at der ikke er grundlag for at tilsidesætte politiets vurdering af, at mindre indgribende midler end frihedsberøvelse af de pågældende, jf. § 8, stk. 3, ikke fandtes til-strækkelige til at afværge faren for forstyrrelse af den offentlige orden.
Retten har herved lagt vægt på, at blokaden, der fandt sted midt i morgentrafik-ken, skabte lange bilkøer med frustration for bilisterne til følge, og at nogle bili-ster forlod deres biler og henvendte sig til og eller skubbede til demonstran-terne.
Retten har videre lagt vægt på, at sagsøgerne af politiet kl. 08.03 fik påbud om at flytte sig fra vejbanen, at de ikke efterkom påbuddet og derfor blev flyttet ind på fortovet af politiet, hvor de blev sigtet for overtrædelse af færdselsloven og ordensbekendtgørelsen, at konsekvenserne af, at de genoptog demonstrationen på vejbanen, blev tilkendegivet over for dem, og at de kort efter, at politiet for-lod stedet, på ny tog ophold på kørebanen og spærrede for trafikken, hvor de igen blev meddelt påbud om at flytte sig fra vejbanen, hvilket de ikke efterkom.
Efter bevisførelsen, herunder navnlig de af vidnerne, politibetjent Vidne 2 og politibetjent Vidne 3 afgivne vidneforklaringer om fri-hedsberøvelserne af Klager 4 og Klager 5, fin-der retten, at der ikke er grundlag for fastslå, at iværksættelsen af frihedsberø-velserne på Vejlands Allé ikke skete så skånsomt som muligt.
24
For så vidt angår sagsøgernes forklaring om, at de på Station Bellahøj blev nø-genvisiterede, hvilken forklaring er fremkommet under hovedforhandlingen den 9. december 2024, bemærker retten, at forklaringerne herom ikke har støtte i eller er underbygget af andre oplysninger i sagen. Retten lægger herved vægt på vidnerne politibetjentene Vidne 5 og Vidne 4s forklarin-ger om proceduren for og dokumentationen i forbindelse med nøgenvisitatio-ner, og at der i de fremlagte journaludskrifter fra Polsas vedrørende frihedsbe-røvelserne af sagsøgerne ikke for nogen af dem fremgår oplysninger om, at visi-tationen den 21. juni 2024 skete som en nøgenvisitation.
Retten finder herefter, at der ikke er grundlag for at fastslå, at sagsøgerne i for-bindelse med visitationen den 21. juni 2024 har været udsat for nøgenvisitation.
Retten finder således, at frihedsberøvelserne af sagsøgerne den 21. juni 2024 var lovlige.
Frihedsberøvelserne af Klager 4 og Klager 5 varede fra kl. 08.27 til henholdsvis kl. kl. 12.33 og kl. 11.58.
For så vidt angår udstrækningen af frihedsberøvelserne lægger retten vægt på, at der efter omstændighederne forud for frihedsberøvelsen, hvor demonstran-terne genetablerede blokaden umiddelbart efter at være blevet fjernet af politiet, sigtet og vejledt om konsekvenserne af at fortsætte blokaden, bestod en nærlig-gende gentagelsesrisiko. Retten lægger endvidere vægt på, at der var tale om frihedsberøvelse af fem personer, der skulle indtransporteres fra Vejlands Allé til Station City, hvor de skulle identificeres med generalier m.v., have mulighed for at afgive forklaring og visiteres.
På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at antage, at frihedsberøvel-serne af Klager 4 og Klager 5 blev udstrakt læn-gere end nødvendigt, jf. politilovens § 8, stk. 4, sidste punktum.
Københavns Politis påstand om, at de administrative frihedsberøvelser af Klager 4 og Klager 5 den 21. juni 2024 godkendes som lovlige, og at Københavns Politi frifindes for påstandene om betaling af er-statning som påstået af klagerne, tages derfor til følge.
THI KENDES FOR RET:
De administrative frihedsberøvelser af Klager 4 og Klager 5 den 21. juni 2024 godkendes som lovlige, og Københavns
25
Politi frifindes for påstandene om betaling af erstatning til Klager 4 og Klager 5.
Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.
Publiceret til portalen d. 31-01-2025 kl. 13:00
Modtagere: Modpart Københavns Politi, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg, Klager 5