Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den skade, sagsøger pådrog sig ved et fald fra en stige under sit arbejde for sagsøgte A/S, og i givet fald om sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte

Retten i RandersCivilsag1. instans8. marts 2022
Sagsnr.: 3011/22Retssagsnr.: BS-5416/2020-RAN
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Randers
Rettens sagsnummer
BS-5416/2020-RAN
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
3011/22
Sagsdeltagere
PartstilknyttetFagligt Fælles Forbund; PartsrepræsentantPoul Henning Sørensen; PartstilknyttetTopdanmark Forsikring A/S; PartsrepræsentantRasmus Dammark Pedersen

Dom

RETTEN I RANDERS

DOM

afsagt den 8. marts 2022

Sag BS-5416/2020-RAN

Mandatar Fagligt Fælles Forbund for

Sagsøger

(advokat Rasmus Dammark Pedersen)

mod

Mandatar Topdanmark Forsikring A/S for

Sagsøgte A/S

(advokat Poul Henning Sørensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 5. februar 2020.

Sagen drejer sig om Sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den skade, Sagsøger pådrog sig ved et fald fra en stige under sit arbejde for Sagsøgte A/S, og i givet fald om Sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste samt godtgørelse for svie og smerte.

Sagsøger har fremsat følgende påstand:

Sagsøgte A/S tilpligtes foreløbigt at betale til Sagsøger kr. 420.841,88 med tillæg af procesrente af kr. 144.855,42 fra den 5. februar 2020 og af kr. 275.986,46 fra den 15. december 2021.

Sagsøgte A/S har fremsat påstand om frifindelse

2

Civilstyrelsen har givet Sagsøger fri proces.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Sagsøger, der blev ansat som tømrerlærling i Sagsøgte A/S den 5. marts 2018, udførte den 20. august 2018 en opgave på Adresse i Randers, hvor han sammen med tømrersvend Person 1 skulle isolere et hus. Under arbejdet kom han til skade, mens han var i færd med at nedtage og bortskaffe isoleringsmateriale fra et loftsrum. Sagsøger blev i ambulance sendt til Regionshospitalet Randers.

Af skadestuenotatet af 20. august 2018 fremgår blandt andet:

”…

Har været ved at rive isolering ned i et lager. Stod på toppen af en 3 meter stige og faldt bagover, hvor pt. slog ryggen mod spær og videre ned på betongulv. Har ikke været bevidstløs. Smerter sv.t nakken og ryggen ml. skulderbladene. ABC-stabil gennem flere forløb.

Oplyser, at han har snurrende fornemmelse i vs. OE.

…”

Den 27. august 2018 traf Arbejdstilsynet afgørelse om, at Sagsøgte A/S havde overtrådt arbejdsmiljølovgivningens regler om, at arbejdet skulle planlægges, tilrettelægges og udføres således, at det var sikkerheds- og sund-hedsmæssigt fuld forsvarligt, herunder i forbindelse med udførelsen af arbejdet med nedtagning af materiale fra loftsrum. Det fremgår af afgørelsen, at Ar-bejdstilsynet ikke havde besigtiget skadesstedet.

Den 28. august 2018 blev skaden anmeldt som en arbejdsskade. Af ulykkesbe-skrivelsen i anmeldelsen fremgår blandt andet:

”…

Der blev båret isoleringsmateriale ned af en stige. Sagsøger havde ikke set et stykke plastik på stigen og trådte i det og han faldt ned af stigen. I faldet slår han formentlig hovedet/nakken mod en knagerække. Der bli-ver tilkaldt ambulance, da Sagsøger klagede over store smerter i nakken. Er pt. blevet scannet 2 gange, men skal til en mere gennemgående un-dersøgelse.

…”

3

Den 26. november 2019 anerkendte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skaden som en arbejdsskade og fastsatte Sagsøgers varige mén som følge af ulykken til 10 %.

Den 12. oktober 2020 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om, at Sagsøger ikke havde ret til tab af erhvervsevne. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring meddelte i afgørelsen, at de ville starte behandlingen af spørgs-målet om hans tab af erhvervsevne igen den 26. marts 2021. Parterne har oplyst, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring endnu ikke har truffet ny afgørelse i sa-gen.

Der har under sagen været stillet spørgsmål til Retslægerådet, der ved udtalelse af 6. maj 2021 har besvaret følgende spørgsmål:

” …

Spørgsmål A:

Hvilke gener blev konstateret ved første henvendelse på skadestuen den 20. august 2018 (jf. bilag 11, side 29-30).

Ved undersøgelsen samme dag i skadestuen var der klager over smerter i nakken og den øvre del af ryggen mellem skulderbladene. Der blev fundet normale kraft og bevægelighed af armene, mens der var subjektive klager over snurrende fornemmelse i venstre hånd og nedsat kraft i venstre arm.

Spørgsmål B:

I forbindelse med undersøgelse på Neurologisk klinik, Aarhus Universi-tetshospital den 13. juni 2019 beskrives whiplashsyndrom og funktionel li-delse, multiorgan type (bilag 11 side 11). I journalen beskrives sagsøgers gener siden ulykken.

Retslægerådet bedes oplyse, om nedenstående gener helt eller delvist er for-årsaget af ulykken den 20. august 2018.

a) Nakkesmerter

b) Skuldersmerter

c) Rygsmerter

d) Lændesmerter

e) Udstrålende smerter til begge arme

f) Smerter i brystet

g) Hjertebanken

h) Vejrtrækningsproblemer

i) Kvælningsfornemmelse

j) Mavesmerter

4

k) Opkastninger

l) Forstoppelse

m) Hovedpine

n) Træthed

o) Svimmelhed

p) Kvalme

q) Paræstesier

r) Hukommelsesproblemer

s) Koncentrationsproblemer

t) Koordinationsproblemer

u) Synsforstyrrelser

v) Svedbrud

w) Rysten/sitren

x) Hyppige vandladninger

Hvis Retslægerådet vurderer, at nogen af de ovennævnte gener, kan være forårsaget af ulykken, anmodes Retslægerådet om, for hver enkelt at angive graden af sandsynlighed.

Der var ved faldet tale om et stød/slag mod nakke og øvre del af ryggen. Der blev hverken ved henvendelsen på skadestuen samme dag eller ved opfølgende undersøgelse på ortopædkirurgisk afde-ling den 27. august 2018 fundet tegn på ydre skade eller struktu-relle ændringer, det vil sige ingen vævsskade eller neurologisk på-virkning, men alene ømhed af muskulatur, hvortil kommer klager over hovedpine. Sagsøger var ikke bevidstløs ved faldet og har ikke pådraget sig hjernerystelse. Af den lange liste af symptomer anført i spørgsmålet finder Retslægerådet med over 50 % sandsynlighed, at følgende punkter har sammenhæng med ulykkestilfældet: a og m og for venstre arms vedkommende desuden punkt e. De øvrige symptomer er ikke påklaget i tidstro notater, men må opfattes som funktionelle og mindre sandsynligt (under 50 %) forårsaget af ulyk-kestilfældet den 20. august 2018.

Spørgsmål C:

Retslægerådet bedes oplyse, om der er overensstemmelse mellem de subjek-tive klager og objektive fund hos sagsøger.

Nej, det er der kun i meget begrænset omfang ved funktionelle li-delser.

5

Spørgsmål D:

Retslægerådet bedes oplyse, om sagsøgers helbredsmæssige situation efter uheldet er blevet påvirket af konkurrerende gener af enten midlertidig eller varig karakter.

Retslægerådet finder forløbet efter ulykkestilfældet utilstrækkeligt udredt, men der er i bilag 11 og 21 beskrevet psykiske forhold, her-under belastningsreaktioner, som kan have haft betydning for ud-vikling af funktionelle træk, som er beskrevet ved lægelige under-søgelser i efterforløbet, se bilag 24 og 12. Med hensyn til Retslæge-rådets vurdering af sandsynlighed for sammenhæng mellem symp-tomer og ulykkestilfældet: Se svar på spørgsmål B.

Spørgsmål E:

Giver sagen i øvrigt anledning til bemærkninger.

Nej.

…”

Der er enighed mellem parterne om Sagsøgers beløbsmæssige opgø-relse af kravet.

Forklaringer

Der er afgivet forklaringer af Sagsøger, Person 2 og Vidne.

Sagsøger har forklaret, at tømrersvend Person 1 bad ham gå ned med isoleringsaffaldet. Person 1 havde forinden pakket plastaffaldssække med isoleringsaffald. Han tog en af affaldssækkene, satte sin ene fod ned på trappen og gled i et stykke plastik. Der var fin loftshøjde på loftet. Han skulle træde bag-læns ned på stigen. Stigen stod med en lille vinkel. Han havde fat i gelænderet på stigen med den ene hånd under nedstigningen. Der var gammelt Rockwool i affaldssækken. Han havde affaldssækken foran sig, således at han holdt den i den ene hånd mellem stigen og sin krop. Det var en stor affaldssæk, der gik helt ned til hans fødder. Person 1 havde fyldt affaldssækken, og den var godt fyldt. Sækken skyggede for hans udsyn til trinnene, og den var besværligt at håndtere. Han skulle gennem et hul, som ikke var stort, og pladsen var trang. Han spurgte Person 1, om han måtte kaste affaldssækken ned gennem hullet, men det måtte han ikke, da det både ville larme og svine i et privat hjem. Det var muligt at binde en knude på sækken, men han er i tvivl om, hvorvidt det ville medføre, at det ville svine mindre. Han fik en instruks om, at affaldet skulle bæres ned. Det er ikke rigtigt, at han selv bestemte at bære affaldssækken ned. Efter hans mening ville den bedste og mest sikre måde at løse opgaven på være at kaste affaldssækken ned. Han havde ikke fået vejledning i brug af sti-

6

ger. På uddannelsen havde han fået vejledning i arbejde fra stilladser. Han havde ikke smerter før ulykken og havde heller ingen problemer med at arbejde fuld tid. Han har i dag hovedpine og nakkesmerter. Smerterne trækker ned i hans lænd, men det er nakken og hovedpinen, som er værst. Han tror, at han ville kunne arbejde, hvis han slap hovedpinen og nakkesmerterne, men fortsat havde de andre gener. I hans verden er det ulykken, som er årsag til de gener, som han har i dag, og at han ikke kan arbejde. Han havde ingen af generne før ulykken. Han havde en gang tidligere været med på en opgave, hvor de skulle skifte isoleringen i et privat hus. Det arbejde blev udført med Person 1 og nogle andre svende.

Person 2 har forklaret, at han er tømrer. Han har været tømrer i 50 år og selv-stændig tømmermester i 20 år. Han var ikke til stede på adressen, da ulykken skete. Der var en svend, der hedder Person 1, på pladsen med Sagsøger. Person 1 havde været ansat hos ham i 20 år og er en erfaren og dygtig tømrer. Person 1 var sikkerhedsrepræsentant i firmaet på ulykkestidspunktet. Han kan ikke fore-stille sig, at Person 1 ville sætte en medarbejder til at udføre et sikkerhedsmæssigt risikofyldt arbejde. Stigen var en loftsstige, der var fastmonteret i huset. Der var en trappe mere til loftet, men den benyttede stige var den naturlige vej op på loftet. Det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt både at smide affaldet ned gennem loftslemmen og bære det ned ad stigen. Han vil ikke sige, at den ene måde er mere rigtig end den anden. Hvis man kaster affaldssækken ned, sviner man hjemmet til. Opgaven havde ikke en karakter, hvor man ville lave en affalds-skakt, da den blev udført i et privat hjem. Sagsøger gik med forskellige svende i sin læretid. Han gik en del med Vidne og Person 1. De sagde al-drig noget om, at Sagsøger ikke gjorde, som der blev sagt, og der var aldrig pro-blemer med Sagsøger. Rockwool er ikke tungt og består 90 % af luft. Isolerings-materialet i affaldsposen bestod af gammel isolering, der ikke længere var så luftig som nyt Rockwool, men fyldte mindre. Tømrerarbejde i private hjem kan støve. Gammel isolering, der tages ned, har ligget i en længere årrække og sam-let støv. Kunderne accepterer, at tømrerarbejde støver. Hvis man havde bundet en knude på affaldsposen, kunne posen eventuelt springe, når man kaster den ned, så det have ingen betydning, om der var bundet en knude på sækken eller ej.

Vidne har forklaret, at han ikke var til stede, da Sagsøger kom til skade. Han ved ikke, hvordan ulykken skete og kender ikke de fysiske forhold på ar-bejdspladsen. Han er uddannet tømrer i 1987. Han arbejder stadig som tømrer, men har fået ansættelse som altmuligmand på en maskinstation, hos en be-kendt. Han har tidligere arbejdet for Person 2 senest fra 2002 til december 2018. Han stoppede, fordi Person 2 var ved at afvikle firmaet, og han havde lavet en aftale med sin nuværende arbejdsgiver om, at han ville lade sig ansætte på ma-skinstationen. Han har haft Sagsøger med på opgaver som lærling. Som svend havde han til opgave at instruere lærlinge i, hvordan arbejdet skal udføres, her-

7

under hvordan det udføres sikkerhedsmæssigt forsvarlig. Han havde forud for ulykken haft en opgave med Sagsøger, hvor de skulle udføre tagarbejde. De brugte stillads, og han vejledte Sagsøger om, hvordan stillads skulle stilles sikker-hedsmæssigt og forsvarligt op. Han sagde til Sagsøger, at han altid skulle spørge svenden, hvis han fik et problem, han ikke kunne løse. Der skulle ikke laves no-get lort, så man kom galt afsted eller arbejdet skulle laves om. Sagsøger spurgte, hvis han ikke kunne finde ud af opgaverne. Det angik både det faktiske arbejde og sikkerheden ved udførelsen af arbejdet. Han sagde på et tidspunkt til Sagsøger, at han altid skulle være opmærksom, når han arbejdede på en stige, fordi det kunne være livsfarligt, hvis man faldt. Han har selv prøvet at falde ned fra en stige, som skred for ham, men kom heldigvis ikke til skade. Sagsøger kunne arbejde selvstændig og var en fornuftig lærling. Han havde lidt med tempera-mentet, når arbejdet drillede, men det har de nok alle sammen. Han har instrue-ret Sagsøger i brug af stiger, herunder at man skal gå baglæns ned og sørge for, at stigen står ordentligt og er surret fast. Det er hans opfattelse, at det er normalt og forsvarligt både at bære en affaldspose med isoleringsaffald ned ad en stige eller kaste det ned. Isoleringsmaterialet skal være presset ned i affaldssækken, og der skal være bundet en knude på sækken, så der ikke er noget, der kan falde ud af posen, og man derefter falder i det. I den konkrete situation ville han have foretrukket at smide affaldssækken ned. Person 1 er meget dygtig og arbejder stadig i selskabet. Person 1 er sikkerhedsrepræsentant. Han er sikker på, at Person 1 ville vejlede en lærling i, hvordan arbejdet på en stige udføres sikker-hedsmæssigt forsvarligt, og han ville ikke give en instruks, der stred herimod.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:

”…

For så vidt angår ansvarsgrundlaget gøres det gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig over for Sagsøger i anledning af ar-bejdsulykken den 20. august 2018.

Til støtte herfor gøres det gældende, at det pågældende arbejde ikke var planlagt, tilrettelagt eller udført sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 38, idet op- og nedstigning på en stige via en loftlem, bærende på affaldsposer og med begrænset udsyn inde-bærer en nærliggende risiko for personskade.

Affaldsposer er med deres form og størrelse uhåndterbare, og der vil med énhåndshåndtering af sådanne være nærliggende risiko for at komme til at træde i selve posen eller i affald, der hidrører fra poserne.

Det er en skærpende omstændighed, at arbejdet foregik i betydelig højde, hvilket i sig selv udgør et væsentligt faremoment, idet et fald fra højden har betydelig skadeevne.

8

Det er ligeledes en skærpende omstændighed, at Sagsøger specifikt var blevet instrueret om at benytte netop denne fremgangs-måde, til trods for at arbejdet kunne være tilrettelagt på anden, fuldt forsvarlig vis.

Det gøres endvidere gældende, at arbejdsstedet ikke var indrettet sik-kerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, jf. normen i arbejdsmiljølovens § 42, idet der ikke var etableret tilstrækkeligt sikre forhold til bortskaffelse af affald.

Det gøres tillige gældende, at der ikke blev ført et effektivt tilsyn med arbejdets udførelse, ligesom der ikke blev givet instruktion om de fare-momenter, der var forbundet med arbejdets udførelse, jf. normerne i ar-bejdsmiljølovens §§ 16 og 17, stk. 2. Sagsøger blev ikke til-strækkeligt instrueret om hvordan arbejdet kunne udføres på forsvarlig vis, og det blev ikke påtalt, at arbejdet konkret blev udført på en måde, der indebar en nærliggende risiko for personskade.

Uanset om Sagsøger er blevet specifikt instrueret om at be-nytte en uforsvarlig fremgangsmåde, eller om sagsøgte har overlagt det til Sagsøger selv, er det i strid med arbejdsmiljøloven, idet arbejdsgiver skal instruere sine ansatte om den mest forsvarlige frem-gangsmåde.

Det er en skærpende omstændighed, at Sagsøger var tøm-rerlærling, idet samtlige af arbejdsgivers forpligtelser i henhold til ar-bejdsmiljøloven skærpes, når der gøres brug af uerfarent personale.

Det gøres gældende, at Arbejdstilsynets afgørelse skal tillægges betyde-lig bevismæssig betydning, da Arbejdstilsynet har den største faglige ekspertise udi vurderinger af om arbejdsgiver har opfyldt arbejdsmiljø-lovens forpligtelser. Arbejdstilsynet har vurderet, at dette ikke var til-

fældet.

Endelig gøres det gældende, at sagsøgte som arbejdsgiver for Sagsøger er erstatningsansvarlig i henhold til DL 3-19-2 om arbejds-givers hæftelse for ansattes ansvarspådragende adfærd.

For så vidt angår spørgsmålet om årsagssammenhæng gøres det gæl-dende, at sagsøger med henvisning til Retslægerådets udtalelse til sa-gen har løftet bevisbyrden for at arbejdsulykken har medført svære hel-bredsmæssige gener af varig karakter.

Det gøres endvidere gældende, at den del af Sagsøgers symptombillede, der kan tilskrives arbejdsulykken, siden ulykken har været og fortsat er årsagen til Sagsøgers nedsatte arbejds-evne eller i hvert fald en medvirkende årsag hertil, og at betingelserne for retten til godtgørelse for svie og smerte samt erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste er opfyldt.

…”

Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:

9

”…

Ansvarsgrundlaget

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at sagsøger har bevisbyrden for under hvilke omstændigheder skaden skete, og at sagsøgte er erstatningsansvarlig herfor. Ingen del af bevisbyrden har sagsøger løftet.

I forhold til den nedlagte påstand om, at sagsøgte som arbejdsgiver har pådraget sig erstatningsansvar jf. DL 3-19-2, gøres det gældende, at sagsøger har bevisbyrden for, at sagsøgtes medarbejdere har udvist fejl eller forsømmelser, som er årsag til, at skaden skete. Ingen del af bevis-byrden har sagsøger løftet.

Det gøres gældende, at hverken sagsøgte eller nogen for hvem sagsøgte hæfter, er erstatningsansvarlig for sagsøgers tilskadekomst.

Tilskadekomsten skyldtes alene sagsøgers egen uopmærksomhed i for-bindelse med nedstigningen, og at sagsøger efter egne oplysninger til Person 1, angiveligt gled i et stykke plastik og faldt.

Sagsøgers arbejde blev planlagt og udført fuldt forsvarligt. Op- og nedstigning af en loftsstige er ikke i sig selv forbundet med en særlig ri-siko for personskade. Det udførte arbejde, som sagsøger har udført tid-ligere, er en simpel arbejdsopgave, og flere metoder herunder den me-tode, som sagsøger anvendte, er anerkendt som rette metode.

Det gøres gældende at sagsøger var korrekt instrueret i arbejdsopgaven med at fjerne isoleringsmaterialet. Sagsøger kunne vælge mellem flere anerkendte metoder, og var instrueret heri, og vidste hvordan denne type arbejde kunne udføres sikkert og forsvarligt. Sagsøger var ikke in-strueret i, hvilken af de sikkerhedsmæssigt ligeværdige metoder, han skulle vælge, men han var instrueret i, at vælge mellem de anviste og forsvarlige metoder.

Det gøres gældende, at det pågældende arbejde ikke krævede etable-ring af affaldsskakt eller andre foranstaltninger til bortskaffelse af affal-det. Arbejdet blev udført i en privat beboet bolig, hvor etablering af af-faldsskakt ikke er normalt. Arbejdsstedet var indrettet sikkerhedsmæs-sigt fuldt forsvarligt, og arbejdet blev udført på sædvanlig måde.

Sagsøger havde modtaget fornøden instruktion i arbejdets udførelse, herunder instruktion om anvendelse af stiger, ligesom sagsøgtes svend førte nødvendigt tilsyn hermed. I øvrigt havde sagsøger erfaring med det omhandlede arbejde fra tidligere lignende arbejdsopgaver. Sagsøg-tes instruktions- og tilsynsforpligtelse skal ses i forhold hertil.

Det er ikke en skærpende omstændighed, at sagsøger var tømrerlærling med 5 måneders anciennitet i virksomheden. Sagsøger var 26 år og en dygtig og omhyggelig lærling.

Sagsøgte gør gældende, at uheldet var et hændeligt uheld som, sagsøgte ikke bærer ansvaret endsige risikoen for.

10

Sagsøger har udvist egen skyld i omfang som gør, at erstatningen skal bortfalde eller nedsættes.

Sagsøgte skal derfor frifindes.

Årsagssammenhæng

Skulle retten finde at sagsøgte er ansvarlig for skaden gøres det gæl-dende, at alene sagsøgers smerter i nakke med udstråling til venstre arm og hovedpine er en følge af uheldet, jf. retslægerådets besvarelse af spørgsmål B, og at disse gener ikke alene er årsag til hele sagsøgeres langvarige sygefravær og de fremsatte erstatningskrav.

Sagsøger har jf. de lægelige oplysninger ganske betydelige og talrige symptomer og gener, som efter Retslægerådets vurdering ikke er sand-synlige følge af ulykkestilfældet den 20. august 2018. Og som i sig selv ville være arbejdshindrende i stort set ethvert erhverv.

Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings har i arbejdsskadesagen fastsat det varige mén efter ulykken til 10 %, for smerter i nakke og skulder og kognitive gener.

Sagsøger burde således kunne have varetaget et arbejde hvis han alene havde generne efter ulykken, og ikke de efterfølgende opståede og be-skrevne ganske betydelige gener. som er uden sammenhæng med ska-den, som har været arbejdshindrende og medvirkende til den samlede sygeperiode, for hvilken der kræves erstatning.

At sagsøger konkret ikke har været i arbejde, eller ikke deltager i be-handlinger eller andre former for afklaring gør ikke, at sagsøger har krav på erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Sagsøgte bestrider ikke, at sagsøger har smerter i nakken med udstrå-lende smerter til venstre arm og hovedpine, som jf. retslægerådet kan have årsag ulykken. Men sagsøgers krav på erstatning skal derfor ned-sættes skønsmæssig jf. U.2021.1644V, hvis Retten finder at sagsøgte er erstatningsansvarlig.

…”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøger havde, da arbejdsulykken skete, været i lære i ca. 5 måne-der hosSagsøgte A/S. Han var ved arbejdsulykken i gang med etforholdsvis enkelt arbejde, og han havde én gang tidligere deltaget i en tilsva-rende opgave med isolering af et tag i en anden privat bolig. I forbindelse medarbejdet skulle Sagsøger gennem en loftslem og klatre ned ad enfastmonteret stige, mens han bar en affaldssæk i plast med isoleringsaffald. Ef-ter Sagsøgers forklaringer lægger retten til grund, at der var tale omen fyldt affaldssæk, der indeholdt gammelt isoleringsmateriale, samt at der ikke

11

var bundet en knude på affaldssækken. Sagsøger har videre forkla-ret, at han kunne bære affaldssækken med isoleringsmateriale med én hånd ogbenytte den anden hånd til at holde fast i stigen, men at hans udsyn til stigenstrin var hindret af affaldssækken. Retten lægger efter Sagsøgers for-klaring til grund, at ulykken skete, da han skred i et stykke plastic, som lå på ettrin på den øverste del af stigen.Det fremgår af sagen, at Arbejdstilsynet ikke besigtigede ulykkesstedet, og atArbejdstilsynet alene traf afgørelse på grundlag af oplysninger fra SagsøgerSagsøger kollega, der delvist bestod i de oplysninger, som Sagsøgerhavde givet til sin kollega. Retten finder derfor, at det ikke kan tillægges afgø-rende betydning, at Arbejdstilsynet har udtalt, at selskabet ikke havde sikret, atarbejdet med nedtagning af materialer fra loftrum blev udført sikkerhedsmæs-sigt fuldt forsvarligt.Efter Vidnes forklaring lægger retten til grund, at SagsøgerSagsøger i fornøden grad var instrueret i krav til og brug af stiger. Der er efterdet oplyste ikke grundlag for at antage, at stigen ikke var egnet til arbejdet, ogden anvendte fremgangsmåde med at bære affaldssækken ned ad trappen måanses for sædvanlig og forsvarlig, og der findes efter en samlet vurdering herafog af de øvrige oplysninger i sagen ikke grundlag for at bebrejde Sagsøgte A/SSagsøgte A/S noget i relation til arbejdets planlægning og tilrettelæggelse.Som følge af det anførte findes Sagsøgte A/S ikke at have handletansvarspådragende i forbindelse med Sagsøgers arbejdsulykke,hvorfor selskabet frifindes.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder at sagen har været forelagt retslægerådet, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. og dækning af udgifter til vidnegodtgørelse 437,40 kr., i alt 50.437,40 kr. Sagsøgte A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte A/S frifindes.

Statskassen skal til Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 50.437,40 kr.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 08-03-2022 kl. 12:45

Modtagere: Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Advokat Poul Henning Sørensen, Sagsøgte A/S, Mandatar Topdanmark Forsikring A/S, Sagsøger, Advokat Rasmus Dammark Pedersen

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 910/25
Rettens sags nr.: BS-12904/2022-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i RandersRAN
DDB sags nr.: 3011/22
Rettens sags nr.: BS-5416/2020-RAN
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
NaN kr.