Dom
RETTEN I ODENSE
DOM
afsagt den 18. august 2023
Sag BS-842/2018-ODE
Mandatar Fagligt Fælles Forbund for
Sagsøger
(advokat Fikret Filikci)
mod
GF FORSIKRING A/S
(advokat Christina Neugebauer)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 11. januar 2018.
Sagendrejer sig om, hvorvidt der er årsagssammenhæng mellem sagsøgers
arbejdsulykkeden 14. oktober 2013 og sagsøgers gener, lidelser og
erstatningskrav.
Sagsøgte har anerkendt erstatningspligten, jf. færdselslovens § 108, stk. 1, jf. § 104, jf. § 101, men afvist at betale erstatning for sagsøgers personskade.
Sagsøger har nedlagt følgende påstand: GF FORSIKRING A/S skal til Sagsøger betale 234.147,65 kr. med procesrente fra sagens anlæg af kr. 225.000,00 og procesrente fra den 23. november 2022 af kr. 9.147,65, alt til betaling sker.
Påstanden er opgjort sådan:
2
Svie- og smertegodtgørelse78.500,00 kr.
Tabt arbejdsfortjeneste155.647,65 kr.
I alt234.147,65 kr.
GF FORSIKRING A/S har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre af retten fastsat beløb.
Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Det fremgår, at Sagsøger den 14. oktober 2013 var involveret i et trafikuheld under udførelse af sit arbejde som chauffør på en sygetransport med en patient. Ved trafikuheldet blev bilen, der blev ført af Sagsøger påkørt bagfra af en bil, der er forsikret hos GF Forsikring A/S.
Efter uheldet blev modpartens bil repareret for i af 24.367,81 kr. inkl. moms. Bilen, der blev ført af Sagsøger blev repareret for 10.6321,11 kr. inkl. moms. Det fremgår af fremlagte fotos, at bilen var ridset på bagerste kofanger. Begge biler kunne selv køre fra uheldsstedet.
Sagsøger blev senere samme dag tilset på skadestuen. Der fand-tes ikke at være behov for akut behandling, og Sagsøger blev vejledt om at tage smertestillende de efterfølgende tre dage og herefter søge egen læge ved fortsatte gener.
Den 10. december 2013 anmeldtes uheldet som en arbejdsulykke.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte den 29. september 2014 ulykken som en ar-
bejdsskade.Sagen blev siden genoptaget, og 14. december 2015 meddelte Ar-
bejdsskadestyrelsen nu, at ulykken ikke kunne anerkendes som en arbejdsskade. Ankestyrelsen tiltrådte dette ved afgørelse af 27. februar 2017.
Ankestyrelsensafgørelse beroede blandt andet på udtalelse fra Ankestyrelsens
lægekonsulent. Det fremgik heraf, at ulykken alene skønnedes egnet til at forår-sage forbigående smerter af kortvarig karakter, at generne med langt overve-jende sandsynlighed ville gå over af sig selv uden behandling og at ulykken ikke var egnet til at forårsage en skade i en ikke svækket ryg. Lægekonsulenten fandt det således mindre en 50 % sandsynligt, at ulykken havde forårsaget de skader, Sagsøger meldte sig ramt af.
Sagsøger raskmeldt den 18. december 2014.
3
Arbejdsskadestyrelsen fandt ved afgørelse af 23. september 2015, at det varige mén var mindre end 5 procent. Arbejdsskadestyrelsen fandt det således ikke i
tilstrækkeligtomfang sandsynliggjort, at der var årsagssammenhæng mellem
uheldet den 14. oktober 2013 og de aktuelle klager fra lænderyggen. Ankestyrel-
sen lagdeendvidere vægt på, at Sagsøger forud for uheldet
havde gener fra lænderyggen, og gik til kiropraktorbehandling for disse gener. Der blev endeligt lagt vægt på, at Sagsøger ved henvendelse på
skadestuepå ulykkesdagen kun havde ømhed svarende til brystryggen. Det
fandtes herefter overvejende sandsynligt, at Sagsøgers gener fra
lændenskyldtes hendes forudbestående lændeproblematik og således ikke
kunne henføres til uheldet den 14. oktober 2013.
Retslægerådet har den 23. december 2020 afgivet en udtalelse. Retslægerådet op-lyste blandt andet som svar til spørgsmål I, at omfanget af tidligere rygsympto-mer ikke var klarlagt i sagsakterne. De nytilkomne lænderyggener kunne ikke betegnes som forbigående, men som længerevarende og tiltagende over tid. Som svar på spørgsmål 5 har Retslægerådet oplyst, at karakteren og væsentligheden
af eventueltforudbestående gener i ryggen ikke kunne angives. Retslægerådet
afgav en ny udtalelse den 24. januar 2022, som dog ikke bidrog yderligere til sa-gens relevante oplysning.
Forklaringer
Der er afgivet følgende forklaring til retsbogen:
”…
Sagsøger forklarede, at hun er 52 år og bor i et hus sammen med sin nuværende kæreste. Hun har en datter på 27 år og
kærestenhar en datter på 31 år. Hun har arbejdet ved Falck i 23 år.
Efter skolen sejlede hun Udeladt. Da hun startede ved Falck, startede hun på vagten. Der arbej-dede hun i 2 år, indtil hun startede som redderelev. Hun blev uddan-net som ambulanceassistent, og kørte i den forbindelse alle former for kørsler, en falck-redder kunne køre til.
Efter et par år blev hun uddannet til behandler. Hun fik uddannelsen i 2008. Hun er nu i gang med en paramediciner uddannelse.
Da hun kørte galt i 2013, kørte hun sygetransport.
Ved en ulykkke i 2005 fik hun en motorklap i hovedet. Hun var ude for at skulle starte en bil, der ikke kunne starte. Hun havde efterføl-
4
gende ondt i nakken og skuldrene. Hun var sygemeldt, men kom til-bage på fuld tid. Hun havde stadig piskesmæld, men havde ellers ikke nogen efterfølgende følger.
I 2011 var hun igen udsat for en arbejdsulykke. En bus og en lastbil var stødt sammen. Hun sad i ambulancen med en patient, da en lastbil
ramtebagenden af ambulancen. Hun fik nogle ribben trykket som
følge af kollissionen. Der var heller ikke efter denne ulykke nogen føl-
ger, menhun kunne ikke huske, om hun var kortvarigt sygemeldt
umiddelbart efter ulykken.
I januar 2013 skulle hun løfte en patient ud fra et hus. Hjulet fra båren hang fast i et tæppe, og hun kom til at træde forkert ned. Hun blev efterfølgende undersøgt af egen læge, og gik også til kiropraktor. Hen-des hofte blev ved med at låse sig fast. Hun udpegede øverste del af lårbenet og op i hoften på bagsiden af højre side. Hun var sygemeldt i kort tid, og kom derefter tilbage til arbejde uden skånehensyn.
Ved den anden ulykke i 2013 var hun ude at køre med en patient, der skulle til en kontrol på sygehuset. Trafikken foran dem stoppede op,
og hunmåtte bremse hårdt op. Hun nåede at bremse uden at støde
ind i modparten, og vendte sig om i sit sæde for at sikre sig at patien-ten var OK. Patienten var ok, og hun var ved at vende sig om i sit sæde igen. Pludselig blev hun påkørt bagfra af en anden bilist. Hun sikrede sig igen, at patienten var OK, og fik derefter udvekslet forsikringsop-lysninger med modparten. Hun kørte derefter videre, og fik afleveret patienten.
Bagefter holdt hun ind på en parkeringsplads, og brød sammen. Hun ringede til sin chef, og der blev sendt en kranbil ud efter hende. Hun begyndte da at få ondt i ryggen. Inde på stationen, besluttede hendes chef, at hun skulle undersøges på Hvidovre. Lægen undersøgte hende ved at mærke på ryggen, men uden at finde noget. Hun fik derfor smertestillende piller.
Hun blev sygemeldt, men kan i dag ikke huske hvor længe. Efter en måned gik hun til egen læge, fordi det blev ved med at gøre ondt. Hun blev undersøgt og derefter henvist til yderligere undersøgelser. I den første tid gjorde det så ondt i den nederste del af brystryggen, at hun ikke kunne tage sko på selv. Hun kunne ingenting derhjemme, og
måttehave sine pårørende til at eksempelvis bære vasketøjskurven
rundt i hjemmet. Hun var ikke i tvivl om, at hendes sygemelding og smerter skyldtes ulykken.
5
Hunstartede efter noget tid på deltid som tredjemand på ambulan-
cerne. Hun begyndte at køre med, for at de kunne se, om ryggen kunne holde til arbejdet.
Efter optrapning kom hun gradvist op til fuld tid. Hun trænede sam-tidig ryggen ved en personlig træning.
Hun har ikke ved de andre ulykker haft behov for en gradvis optrap-ning af arbejdstiden, sådan som tilfældet var her.
Ved speciallæge undersøgelsen talte de om hoften og lænderyggen. Hun kunne i dag ikke svare på, hvorfor speciallægen noterede, at hun sagde, at der ikke var forudbestående lidelser. Hun mente, at hun nok svarede på hoftesmerter, og det kunne være, at lægen mente rygsmer-ter.
Hunkører i dag ambulance på fuld tid. Hendes ryg ville have det
skidt, hvis hun ikke trænede. Hun er nødt til at træne for at holde ryg-gen i orden, men lever i øvrigt et helt normalt liv. Hun har stadig ondt i ryggen, men lever med hendes situation.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Til støtte for påstanden gøres overordnet gældende, at sagsøger har dokumenteret, at hendes sygeperiode fra 14. oktober 2013 – 17. decem-ber 2014 skyldes trafikuheldet af 14. oktober 2013, hvorfor sagsøgte
skalsvare godtgørelse og erstatning i overensstemmelse med på-
standsbeløbet.
Det gøres gældende, at sagsøger har dokumenteret årsagssammen-hæng mellem trafikuheldet og sagsøgers ryggener og sygeperiode.
Som led i retssagens behandling, har sagen været forelagt for Retslæ-gerådet. Retslægerådet afgav sine udtalelser den 23. december 2020 og 24. januar 2022.
Udtalelserne støtter sagsøgers synspunkt om, at der årsagssammen-hæng mellem trafikuheldet og sygeperioden.
Indledningsvis skal det fremhæves, at Retslægerådet støtter, at der ikke er relevant forudbestående rygsygdom, der kan forklare sagsø-gers sygeperiode. Det fremgår af Retslægerådets svar på spørgsmål C,
6
at sagsøger ved en tidligere ulykke i januar 2013 ikke pådrog sig kro-niske symptomer i lænderyggen.
Retslægerådet bekræfter videre i svaret på spørgsmål D, at trafikuhel-
detkan forårsage en fleksionsbevægelse af brystrygsøjlen, som
sagsøgte konsekvent har afvist med henvisning til skadesmekanismen og Dancrash-rapporten.
I sit svar på spørgsmål E afviser Retslægerådet, at sagsøger før ulyk-ken i oktober 2013 var "rygsyg” , som sagsøgte har gjort gældende. Hertil kommer at Retslægerådet i sit svar på spørgsmål I bekræfter, at
sagsøgesnytilkomne ryggener ikke kan betegnes som forbigående,
men som længerevarende og tiltagende.
Det er sagsøgers opfattelse, at Retslægerådet på grundig måde har for-holdt sig til og besvaret parternes spørgsmål og dermed belyst spørgs-målet om årsagssammenhæng.
Når Retslægerådets udtalelser sammenholdes med sagens forløb – at sagsøger efter uheldet blev sygemeldt frem til december 2014 – så er der ikke holdepunkter for, at sygemeldingen tilfældigvis var sammen-faldende med trafikuheldet, men i øvrigt intet havde at gøre hermed.
Tværtimod er der en ganske kraftig formodning for, at sygemeldingen var en ulykkesfølge, som sagsøgte er ansvarlig for. Det er også denne
forståelseaf Retslægerådets udtalelser, der er den mest naturlige at
udlede af udtalelsernes indhold.
Uagtet sagsøgtes synspunkter om, at hverken AES eller Dancrash støt-ter sagsøgers synspunkter om årsagssammenhæng, så skal det særligt bemærkes, at det følger af fast højesterets praksis, at Retslægerådets
vurderinghar forrang ved spørgsmål af lægefaglig karakter, jf.
U.2011.1985H og U.2012.2637H.
På baggrund af ovenstående gøres det sammenfattende gælder, at sagsøger har dokumenteret, at sygeperioden fra 14. oktober 2013 til 17.
december2014 var en ulykkesfølge, som sagsøgte er ansvarlig for,
hvorfor sagsøgers påstand skal tages til følge…”
GF FORSIKRING A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
6.1 Bevisbyrde
7
Det er sagsøger der skal bevise, at hun kom til skade ved uheldet. Det er også sagsøger der skal bevise, at denne skade er årsagen til den ved-varende tilstand og de deraf flydende krav i.e. de krav der er rejst un-der denne sag. Således er det, jf. U.2011.128H, en betingelse for, at hun kan få medhold i det rejste krav mod at hun godtgør, at den tilstand hun lider af svarende til lænden er forårsaget af færdselsuheldet.
Sagsøger skal med overvejende grad af sandsynlighed bevise, at hun ved uheldet blev udsat for en belastning, hvorved hendes lænd blev påvirket i en sådan grad, at det er overvejende sandsynligt, (1) at den blev ”beskadiget” , (2) at beskadigelsen overvejende sandsynligt er år-sag til nye eller forværrede længere-, eller vedvarende symptomer med deraf følgende invaliditet, og (3) at det er mere sandsynligt, at det
er denuheldsrelaterede skade, der er årsag til nye eller forværrede
længere-eller vedvarende symptomer end andre og færdselsuheldet uvedkommende forhold.
Se da også f.eks. dom afsagt af Retten i Holstebro den 17. april 2023, en blandt mange domme på området.
At sagsøger har været udsat for en påvirkning og selv knytter en for-bindelse mellem denne påvirkning og sine symptomer, er ikke et for-nødent bevis.
At der måske består et tidsmæssigt sammenfald, herunder beskrives akutte mersymptomer, er heller ikke bevis for, at sagsøger har pådra-get sig varige betydelige funktionshindrende nye længere-, eller ved-
varendesymptomer eller forværrede længere-, eller vedvarende
symptomer.
Endelig skal sagsøgte ikke påvise andre konkrete årsager til tilstan-den. Bevisbyrden er ligefrem.
6.2 Uheldets karakter
8
EES for den påkørte bil omfatter hele kofangeren samt reparation af bagklappen. Det betyder en samlet energiomsætning svarende til 7 km/t.
I U.2011.128H havde EES på baggrund af det foreliggende materiale en værdi på 4-6 km/t.
Påkørte bil udsættes for en hastighedsforskelpå indtil 9 km/t.
* 6 EES = den hastighed hvormed bilen skal køre ind i en fast struktur der ikke giver efter for at forårsage den skade der er beskrevet
I U.2011.128H var hastighedsforskellen som følge af kollisionen bagfra 6,2 - 9,0 km/t.
Sagsøger har alene været ude for et lavenergitraume som ikke er egnet til at give den beskreven sluttilstand med varige symptomer.
6.3 AES – Retslægerådet - Forrang
Det kræver et tilstrækkeligt sikkert grundlag for at tilsidesætte Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse.
Retslægerådet har ikke erklæret sig klart om, hvorvidt uheldet er år-sag til de vedvarende symptomer.
Det er uheldet ikke.
Derhenvises dels til semantikken dels til Retslægerådets samlede
svar.
AES har ikke, være sig i EAL eller ASL-regi, foretaget en forkert be-dømmelse af om der er sket skade og der er ikke af sagsøger præsteret det fornødne sikre grundlag for at tilsidesatte AES-udtalelsen i EAL-regi.
6.4 Krav
Der er nedlagt påstand som følger:
Sagsøgte tilpligtes at betale 234.147,65 kr. med procesrente fra sagens anlæg af kr. 225.000 og procesrente fra den 23. november 2022 af kr. 9.147,65, alt til betaling sker.
9
Sagsøgers krav er et krav på godtgørelse for svie og smerte samt er-statning for tabt arbejdsfortjeneste i sagsøgers sygeperiode efter ulyk-ken, jf. bilag 19.
Af bilag 19 fremgår, at der kræves erstatning og godtgørelse for peri-oden fra den 14. oktober 2013 til den 17. december 2014.
Det erindres, at sagsøger senest blev behandlet ganske få dage inden færds-elsuheldet nemlig den 8. oktober 2013.
Af sagens bilag 9 fremgår desuden, at der var taget initiativ til røntge-nundersøgelse af sagsøgers lænd. Dette er registreret i journalen under datoen den 17. september 2013
Der er ingen bemærkninger til selve kravets opgørelse (matematik-ken).
Sygeperioder, hvor der er beregnet svie- og smertegodtgørelse:
➢14/10 2013 - 26/10 2014
➢27/10 2014 - 17/12 2014 (delvist syg)
Det udgør 378 sygedage + 52 delvise sygedage.
Sygeperioder, hvor der er beregnes tabt arbejdsfortjeneste:
➢14/4 2014 - 26/10 2014
For det tilfælde at uheldet beviseligt er årsag til en forbigående peri-ode med symptomer udgør nævnte periode ikke en periode fra 13. ok-tober til 17. december 2014. Det er mere end 14 måneder, og forbigå-ende længesymptomer står i givet fald ikke på så længe.
6.5 Sammenfatning – den principale påstand
Der henvises til det ovenfor anførte. Det er en betingelse for, at sagsø-ger kan få medhold i de rejste krav, at hun godtgør, at hendes samlede tilstand er forårsaget af færdselsuheldet, jf. U.2011.128H. Der skal fo-religge overvejende grad af sandsynlighed. Sagsøger kan ikke med overvejende grad af sandsynlighed bevise, at hun er påført gener med deraf følgende tab og krav som anført i stævningen.
Sagsøger kan ikke bevise, at det alene er helbredsmæssige gener efter uheldet og ikke andre forudbestående eller konkurrerende gener, der har medført sagsøgers helbreds- og arbejdsmæssige tilstand i tiden ef-ter uheldet.
10
Ved vurderingen af, om der er ført bevis for årsagsforbindelse, tages der bl.a. hensyn til, om den tilstand som sagsøger lider af, dels er ka-rakteriseret ved symptomer der er specifikke og i øvrigt hyppigt fore-kommende i den almindelige befolkning, dels er karakteriseret ved at være forventelige og sandsynlige følger af den skade der skete ved uheldet og modsvares af objektive fund (lægefagligt kan tilstande for-klares ved skaden), eller om tilstanden lige så vel kan være forårsaget af uheldet uvedkommende forhold herunder den forudbestående til-stand med lændesmerter.
På baggrund af erklæringen fra DanCrash gøres det gældende, at sagsøger har været ude for et lavenergitraume, som ikke er egnet til at give varige symptomer.
Der er i denne sag tale om hastighedsændringer og EES-værdier som svarer til de påvirkninger der er beskrevet i U.2011.128H.
Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det således gæl-dende,
at sagsøger bærer bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mel-lem færdselsuheldet og funktionsmæssige begrænsninger (varigt mén m.m.) og dermed svarende et andet resultat end det det af Arbejds-
markedetsErhvervssikring vurderede (EAL sagen)/og afgjorte (ASL
sagen) og
at denne bevisbyrde ikke er løftet.
Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det således gældende,
at at sagsøger skal bevise, at hun kom til skade ved færdselsuheldet
og dervedpådrog sig varige skader svarende til andet og mere end
det af AES vurderede,
at Retslægerådets svar ikke støtter, at der er sket skade på lænden,
at AES-bedømmelse af skadefølgerne stemmer overens med bevisbyr-dereglerne, Retslægerådets svar og sagens faktiske omstændigheder, og
at sagsøger derfor ikke på det foreliggende grundlag kan bevise, at hun har krav som påstået, idet der er det fornødne sikre grundlag for
at opretholde AES-udtalelsen der stemmer overens med afgørelsen i ASL-sagen.
11
Sagsøger har ikke med de foreliggende svar fra Retslægerådet bevist, at AES-vurdering er behæftet med sådanne fejl, at den skal tilsidesæt-tes.
På baggrund af de lægelige og helbredsmæssige oplysninger kan det derfor i overensstemmelse med AES-vurderingen anses for godtgjort, at sagsøger ikke er påført skade der kan begrunde krav om erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og/eller godtgørelse for varigt mén.
Der er ikke i de tidsnære (primære) lægelige akter beskrevet nye eller forværrede klager relateret til lænden, og de klager der beskrives si-denhen kan tvangfrit forklares med den forudbestående tilstand og de degenerative fund.
6.6 Den subsidiære påstand
For så vidt angår den subsidiære påstandskal retten kun tage stilling
dertil, for så vidt retten finder, at der er hel eller delvis årsagssammen-hæng til nogen del af skadefølgerne (lænden).
Finder retten dette gøres det gældende,
at der beviseligt foreligger årsagskonkurrence.
Det gøres herefter gældende,
at erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelsen for svie og
smerteskal nedsættes, da der er beskrevet symptomer/lidelser, der
ikke kan tilskrives færdselsuheldet og
at uheldet ikke kan betinge krav i mere end 14 måneder.
Det gøres desuden gældende,
at sagsøger ikke som følge af uheldet alene var uarbejdsdygtig og
at sagsøger ikke har været syg i EAL § 3 forstand i hele den beskrevne periode.
Sagsøgte henviser til bl.a. U.2009.1172/2H samt U.2021.1644V…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
12
Retten bemærker, at Sagsøger forud for uheldet den 14. oktober 2013 var i behandling for gener i ryggen. Retten bemærker også, at uheldet er beskrevet som et uheld med relativ begrænsede materielle skader, idet de invol-verede parter selv kunne køre fra stedet, ligesom der ved Sagsøgers henvendelse på skadestuen senere samme dag ikke blev iværksat behand-ling ud over vejledning om at indtage smertestillende medicin.
Efter afgørelserne fra Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, sammenholdt med lægekonsulentens besvarelse af spørgsmål til Ankestyrelsen og Retslægerå-
detsudtalelser til nærværende sag, findes det herefter ikke med overvejende
sandsynlighed bevist, at de gener, Sagsøger oplevede i tiden ef-ter uheldet den 13. oktober 2013 skyldtes uheldet.
GF Forsikring frifindes derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. med tillæg af 25 % moms, svarende til 12.500 kr., og af øvrige udgifter med 9.375 kr., i alt 59.375 kr. GF FORSIKRING A/S er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
GF FORSIKRING A/S frifindes.
FagligtFælles Forbund skal som mandatar til GF FORSIKRING A/S betale
sagsomkostninger med 71.875 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-08-2023 kl. 10:00
Modtagere: Sagsøgte GF FORSIKRING A/S, Mandatar Fagligt Fælles Forbund, Advokat (H) Christina Neugebauer, Sagsøger, Advokat Fikret Filikci