Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 11. juli 2023
Sag BS-31941/2022-GLO
Sagsøger A/S
(advokat Alexander Christian May-Worre)
mod
Sagsøgte GmbH
(advokat Rune Strøm Danvold)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen vedrører Sagsøger A/S' krav på udlevering, subsidiært erstatning for en bil, der er i Sagsøgte GmbHs besiddelse.
Sagsøger A/S har i sagen nedlagt følgende påstande:
Principal påstand:
Sagsøgte GmbH tilpligtes at anerkende, at Sagsøger A/S har ejendomsretten til køretøjet, BMW x5 30D, med Reg. nr. og Stel nr., og at køretøjet derfor skal udleveres til Sagsøger A/S.
Subsidiær påstand:
Sagsøgte GmbH tilpligtes at betale 323.750,00 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.
2
Sagsøgte GmbH har her overfor påstået afvisning, subsidiært frifindelse, og har endvidere i det tilfælde, at sagen ikke afvises nedlagt følgende selvstændige påstand:
Sagsøger A/S, tilpligtes at anerkende, at ejendomsretten til køretøjet BMW x5 30D, med Reg. nr. og Stel nr., tilkommer Sagsøgte GmbH, og at registreringsattesten til køretøjet derfor straks skal udleveres til Sagsøgte GmbH.
Formalitetsspørgsmålet om værneting er i medfør af retsplejelovens § 253, stk. 1 og 2, udskilt til særskilt og forlods forberedelse og afgørelse på skriftligt grundlag.
Sagsøgte GmbH har vedrørende det udskilte spørgsmål påstået afvisning.
Sagsøger A/S har påstået, at sagen fremmes ved Retten i Glostrup.
Denne dom indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a, stk. 2.
Parternes synspunkter
Sagsøger A/S har i et afsluttende processkrift vedrørende spørgsmålet
om værneting opsummerende anført:
”1) Sagen er anlagt ved Retten i Glostrup, idet den i sagen omhandlede bil er hjemmehørende på sagsøgers adresse i Glostrup retskreds, jf. også registre-ringsafgiften (bilag 9). Da bilen imidlertid ikke er blevet leveret på sagsøgers adresse, er skaden indtrådt på dette sted.
2) Som anført blev bilen transporteret til Danmark. Bilen er de facto hjemmehø-rende i Danmark. Det skal noteres, at bilen de facto blev indregistreret i Dan-mark, og at den efterfølgende uretmæssigt blev transporteret til sagsøgte i Tyskland, hvor den tilbageholdes.
3) Sagsøgte har selv både ved sine ledelsesrepræsentanter, Person 1 og Person 2, bekræftet, at sagsøgte var rette adressat for kravet. Dette er tillige efterfølgende blevet bekræftet af sagsøgtes advokat. Der er tale om bindende erklæringer, som sagsøgte ikke kan fragå sig efter forgodtbefindende, efter at retssagen blev anlagt. Det forekommer åbenbart, at både Person 2 og Person 1 samt deres advokat har bekræftet, at sagsøgte var ejer af bilen. Der henvises til bilag 6 og processkrift 1, s. 4-5. Af bilag 13 bekræfter sagsøgtes advokat:
3
”Jeg retter i denne sag henvendelse på vegne af min klient, Sagsøgte GmbH. Min klient har som bekendt solgt køretøjet, en BMW X5 30d xDrive.”
4) Efterfølgende har sagsøgte således mærkværdigt nok bestridt, hvad sagsøg-tes advokat og ledelsesrepræsentanter har oplyst angående ejerskabet til bilen. Dette er groft ansvarspådragende fra sagsøgtes side. Sagen angår som anført i stævningen sagsøgers krav på erstatning uden for kontrakt overfor sagsøgte, idet sagsøger har lidt et tab svarende til påstandsbeløbet i den subsidiære på-stand, ved ikke at opnå rådighed over køretøjet efter købet af bilen. Betingel-serne for at kunne anlægge nærværende sag i Danmark er således opfyldt, jf. Bruxelles I-forordningens art. 7, nr. 2, jf. også nedenfor.
5) Det er således klart, at sagsøgte har medvirket til, at bilen blev importeret til Danmark og blev indregistreret med sagsøger som ejer. Der henvises til bilens registreringsbevis (bilag 9). Der er fuldstændigt personsammenfald mellem sag-søgte og dennes ledelsespræsentaner og Virksomhed GmbH. Bilen er således hjem-mehørende på sagsøgers adresse i Danmark, hvilket tillige bekræftes af bilens danske registreringsattest. Det forhold, at sagsøgte uberettiget har afhentet bi-len i Danmark og uretmæssigt tilbageholder denne i Tyskland, ændrer ikke ved, at bilens primære tilknytning er til Danmark, hvorfor et eventuelt erstat-ningskrav som følge af manglende tilbagelevering samt værdiforringelse og skader ved bilen, tillige indtræder på sagsøgers forretningssted i Danmark.
6) Det fremgår hertil af omstændighederne i Retten i Randers’ dom af 12. marts 2022, hvorved Person 1 er blevet dømt, at der er tale om lignende omstæn-digheder, som sagsøger nu desværre også efter blevet offer for. Der henvises til politiets pressemeddelelse om sagen (bilag 11) samt Retten i Randers’ dom (bilag 12).
7) Sagsøger har dertil som anført valgfrihed i forhold til, om sagen skal anlæg-ges på handlingsstedet eller virkningsstedet. jf. Bruxelles I-forordningen med kommentarer, side 177ff (bilag 14), hvor det fremgår:
”Det må antages, at også EU-domstolens øvrige afgørelser finder anvendelse på dette led i bestemmelsen. Retssag må således efter sagsøgerens valg kunne anlægges enten på det sted, hvor den skadegørende handling vil kunne foregå, eller på det sted, hvor den direkte skade umiddelbart vil kunne indtræffe.”
Retten bør således efter sagsøgers opfattelse finde, at der er værneting for kravet i Danmark, og fremme sagen til materiel prøvelse.”
Sagsøgte GmbH har i processkrift af 9. januar 2023 vedrørende spørgsmålet
om værneting anført:
4
”Sagsøger har gjort gældende, at spørgsmålet om værneting skal afgøres efter Bruxelles I-forordningens art. 7 nr. 2. Dette bestrides.
Efter Bruxelles I-forordningens art. 5 nr. 1 er udgangspunktet, at sagen skal anlægges ved det værneting, hvor sagsøgte er hjemmehørende. Idet sagsøgte alene er hjemmehørende i Tyskland, kan og skal sagen alene anlægges i Tyskland.
For at undtagelsesbestemmelsen i art. 7, nr. 2 skal finde anvendelse, skal der være tale om erstatning udenfor kontrakt.
Det er hertil værd at bemærke, at anbringender om f.eks. ”vindikation” ikke anses for at være omfattet af art. 7, nr. 2, jf. Bruxelles I-forordningen med kommentarer, side 172: ”Vindikationskrav falder antagelidt også uden for begrebet ”erstatningsansvar” , jf. tilsvarende Gaudemet-Tallon s. 219.”
Sagsøgerens principale påstand falder således ikke ind under art. 7 nr. 2, men bliver i stedet omfattet af hovedreglen i art. 5, nr. 1, hvorefter sagen skal anlægges ved sagsøgtes hjemting.
Sagsøger har gjort gældende, at et erstatningskrav svarende til sagsøgers subsidiære påstand skal anlægges efter reglen i art. 7, nr. 2. Dette anbringende bestrides, idet skaden ikke er indtrådt på sagsøgerens bopæl.
Den direkte skade er i relation til sagsøgerens subsidiære påstand indtrådt i Tyskland, hvor bilen befinder sig. Det er også hér, hvor den påståede ”skadevoldende” handling i relation til påstanden er foretaget.
Dette følger tillige af sag C-364/93, Marinari, Saml 1995 I 2719, hvor EU-Dom-stolen fandt:
”at udtrykket ”det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået” skal fortolkes således, at det ikke omfatter der sted, hvor skadelidte hævder at have lidt et formuetab som følge af en skade, der oprindelig er indtrådt og lidt af ham eller hende i en anden kontraherende stat.”
For så vidt angår den subsidiære påstand finder hovedreglen i art. 5, nr. 1 tillige anvendelse, hvorfor sagen alene kan anlægges ved sagsøgtes hjemting i Tyskland.”
I processkrift af 13. juni 2023 er Sagsøgte GmbH endvidere fremkommet med bemærkninger vedrørende det, som Sagsøger A/S har anført om Sagsøgte GmbH rolle i forbindelse med importen og indregistreringen af bilen Danmark.
5
Rettens begrundelse og resultat
Det må lægges til grund, at køretøjet, som sagen vedrører, befinder sig i Tysk-land i Sagsøgte GmbHs besiddelse. Det fremstår ubestridt, at Sagsøgte GmbH er hjemmehørende i Tyskland.
Efter den principale påstand angår sagen endvidere i første række spørgsmålet, om køretøjet skal udleveres til Sagsøger A/S. Den subsidiære påstand om erstatning må anses nedlagt for det tilfælde, at bilen ikke (længere) er i Sagsøgte GmbHs besiddelse, eller at der ikke er grundlag for at kræve udlevering.
Det er ubestridt, at spørgsmålet om værneting skal afgøres efter Bruxelles I-forordningen, og at der ikke eksisterer et kontraktsforhold mellem parterne.
Af Bruxelles I-forordningens artikel 5 fremgår hovedreglen om, at personer, der har bopæl på en medlemsstats område kun kan sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af reglerne i konventionen.
Sagsøger A/S har til støtte for værneting i Danmark påberåbt sig Bru-xelles I-forordningens artikel 7, nr. 2, hvorefter sager om erstatning uden for kontrakt kan anlægges ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller ville kunne foregå.
Retten bemærker, at det er antaget, at vindikationskrav falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde. Sagsøger A/S principale påstand findes herefter ikke at kunne danne grundlag for et sagsanlæg ved danske domstole.
I forhold til den subsidiære påstand finder retten, at skadetilføjelsen ikke kan anses at være foregået i Danmark.
Retten har herved lagt vægt på, at det forhold, som påberåbes af Sagsøger A/S til støtte for den nedlagte erstatningspåstand, er Sagsøgte GmbHs angiveligt uretmæssige tilbageholdelse af køretøjet i Tyskland. Det forhold, at Sagsøger A/S har anført, at der i den anledning lides et formuetab i Danmark kan efter EU-domstolens praksis ikke føre til, at skadetilføjelsen kan anses at være sket i Danmark, jf. herved EU-Domstolens afgørelse i sag C-364/93 Marinari.
Da der herefter ikke er værneting for sagen i Danmark, må sagsøgtes afvis-ningspåstand tages til følge.
6
Retten har fastsat sagsomkostningerne efter sagens værdi, forløb og udfald med 25.000 kr. til advokatudgift. Sagsøgte GmbH er momsregistreret.
Retten har herved også lagt vægt på, at sagen er afgjort efter en delhovedfor-handling på skriftligt grundlag.
THI KENDES FOR RET:
Sagen afvises.
Sagsøger A/S skal i sagsomkostninger til Sagsøgte GmbH inden 14 dage betale 25.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
7
Publiceret til portalen d. 11-07-2023 kl. 12:56
Modtagere: Sagsøger A/S, Sagsøgte GmbH, Advokat (L) Rune Strøm Danvold, Advokat (L) Alexander Christian May-Worre