Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. marts 2025
Sag BS-39000/2023-OLR
(6. afdeling)
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S
(advokat Kristina Søndergaard Karstensen, prøve)
mod
Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH
(advokat Frederik Bruhn
ved Advokatfuldmægtig iht. proceduretilladelse)
Retten i Glostrup har den 11. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-31941/2022-GLO).
Landsdommerne Peter Thønnings, Lone Kerrn-Jespersen og Ulrik Birk Gotfredsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Retten i Glostrup med henblik på fortsat behandling.
Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Den 26. august 2019 udstedte Virksomhed GmbH en faktura (D-3922-19) på 35.200 euro til Virksomhed ApS 1 i forbindelse med salg af bilen af mærket BMW X5 30d xDrive, Stel nr.. Det fremgår af fakturaen, at Virksomhed GmbH tog ejendomsforbehold i bilen, indtil betaling skete.
2
I sagen indgår en udleveringsbekræftelse af 28. august 2019 fra Virksomhed GmbH om udlevering af bilen med det nævnte stelnummer til Virksomhed ApS 1.
Den 29. august 2019 udstedte Virksomhed ApS 1 en faktura til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S med krav om betaling af 323.750 kr. i forbindelse med salg af bilen.
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S indgik den 30. august 2019 en leasingaftale med en leasingta-ger om leasing af bilen. Af aftalen fremgår det bl.a., at Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S var ejer af bilen, og Virksomhed ApS 1 var leverandør af leasingaftalen. Samme dag underskrev leasingtager en leverancegodkendelse, hvor leasingtager erklærede at have modtaget bilen i kontraktmæssig stand. Bilen blev efterfølgende synet hos Virksomhed ApS 2 i Padborg den 2. september 2019. Der blev foretaget såvel registreringssyn som toldsyn. Bilen blev i den forbindelse indregistreret i Dan-mark med Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S som ejer og leasingtager som bruger. Der blev i forbindelse med synet udstedt en registreringsattest til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. Den 4. september 2019 betalte Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S 228.750 kr. til Virksomhed ApS 1 svarende til købesummen fratrukket 95.000 kr.
Den 15. november 2019 udstedte Virksomhed GmbH en kreditnota på 35.200 euro til Virksomhed ApS 1 vedrørende faktura D-3922-19.
Den danske forsikring for bilen ophørte den 20. april 2020.
Den 19. juli 2021 købte Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH bilen af KFZ-Service und Abschlepp-dienst. Af fakturaen vedrørende købet fremgår det, bilen blev købt ”Aus Insol-venzmasse Virksomhed GmbH – ohne papirer” .
Det er oplyst, at Virksomhed GmbH gik konkurs den 1. april 2021, og det fremgår af sagen, at Virksomhed ApS 1 (senere Virksomhed ApS 3) gik konkurs den 22. april 2021.
Forklaringer
Person 3 og Person 4 har afgivet forklaring.
Person 3 har forklaret, at han har beskæftiget sig med biler, siden han var 16 år, og han har arbejdet for bl.a. General Motors. Han er direktør i Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S, som han etablerede i 2004 sammen med en god ven. Virk-somheden har cirka 2.000 aftaler med køb, salg og leasing af biler og indgår 300-400 leasingaftaler om året. De fleste af bilerne kommer til Danmark fra udlandet og bliver toldregistreret.
Denne sag vedrører flexleasing af en bil. Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S havde ikke noget med importen af bilen at gøre. De havde en samarbejdsaftale med Virksomhed ApS 1, hvor Virksomhed ApS 1 leverede leasingaftaler til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S.
3
Ved importen af bilen blev der lavet et toldsyn, hvor registreringsafgiften blev beregnet. Der blev udstedt et registreringsbevis, hvorefter bilen blev indregi-streret i henhold til den indgåede leasingaftale. I forbindelse med indregistre-ringen modtog Virksomhed ApS 1 en unik leasingkode, som skulle afleveres til nummerpladeoperatøren, som i denne sag var Virksomhed ApS 2. Udover koden skulle den originale udenlandske registreringsattest afleveres til nummerplade-operatøren for, at bilen kunne få nummerplader på. Den svenske trafikstyrelse har over for ham verificeret, at den svenske registreringsattest i sagen er den oprindelige originale registreringsattest. Den blev indleveret til Virksomhed ApS 2.
Det er sædvanligt, at leasingaftalen bliver indgået med og underskrevet af lea-singtageren forud for toldsynet og indregistreringen af køretøjet. Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S betalte først købesummen til Virksomhed ApS 1, da de modtog registre-ringsattesten for bilen, en underskrevet leasingaftale og leverancegodkendelse fra leasingtager.
Han mener, at det må være Virksomhed ApS 1, som indleverede bilen til syn hos Virksomhed ApS 2, da den originale registreringsattest blev afleveret til Virksomhed ApS 2. Det ville være usædvanligt, hvis det var Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH, som havde indleveret bilen til syn, da det var Virksomhed ApS 1, som lod bilen registrere. Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S ser aldrig bilerne, men har tillid til at nummerpladeoperatø-ren verificerer bilerne. De har derfor tillid til, at bilerne eksisterer og er til stede. Man kan godt efterfølgende fremlægge papirerne fra nummerpladeoperatøren og få nummerplader på bilen senere.
De modtog registreringsbeviset sammen med leverancegodkendelsen fra Virksomhed ApS 1, så de kunne se, at bilen var registreret med Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S som ejer og en leasingtager som bruger. De har ikke været i besiddelse af den oprindelige svenske registreringsattest.
Leasingtager ophørte med at betale, og de har meldt køretøjet bortkommet til politiet.
Person 4 har forklaret, at det er hans ekskone, som ejer Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH. Han har i sit arbejdsliv nok solgt 30.000 – 40.000 biler, og han arbejder med køb og salg af biler i Europa. De havde et salg på ca. 1.200 biler årligt, hvoraf 40 pro-cent blev solgt til Danmark. Den normale procedure, når de solgte biler fra Virksomhed GmbH var, at de købte bilen i Tyskland, hvorefter den blev sat til salg på Hjemmeside.
Virksomhed GmbH havde et samarbejde med Virksomhed ApS 1, som har købt 10-15 biler hos dem. I denne sag rettede Virksomhed ApS 1 henvendelse til Virksomhed GmbH om den omhandlede bil. Han krævede betaling fra Virksomhed ApS 1 for-
4
ud for, at bilen kunne leveres. Han ved ikke, hvad kunderne gør efter modta-gelsen af bilerne.
Virksomhed GmbH udførte toldsynet på alle de biler, som de solgte til Danmark. Det har ganske givet været en medarbejder hos Virksomhed GmbH, som kørte bilen til syn. Dengang var der 12 medarbejdere hos Virksomhed GmbH. Selve sy-net tager ca. 15 minutter. Han var overrasket over, at der blev udstedt en dansk registreringsattest. Han antager, at medarbejderen er gået med til at indregistre-re bilen. Efter synet i Danmark kom bilen med det samme tilbage til Virksomhed GmbH. Bilen står i dag fortsat i en aflukket hal i Flensborg.
Trods flere rykkere modtog Virksomhed GmbH ikke betaling for bilen fra Virksomhed ApS 1. Derfor blev der efter råd fra deres revisor udarbejdet en kreditno-ta til Virksomhed ApS 1. Virksomhed GmbH krævede altid betaling forud for leve-ring af biler til Virksomhed ApS 1. Dette var ikke fast praksis for alle kunder. Han har ikke accepteret, at medarbejderen lod bilen indregistrere, før de fik betaling. Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH har ikke den originale registreringsattest i dag.
Det undrer ham, at køretøjet skulle være udleveret den 28. august 2019, og han kender ikke underskriften på udleveringsbekræftelsen. Han ved ikke, om Virksomhed GmbH har modtaget udleveringsbekræftelsen med underskriften; ligesom han ikke ved, om eller hvor udleveringsbekræftelsen har ligget i deres papirer, men han mener ikke, at papirerne er sat ind af deres bogholder, da de ikke havde modtaget betalingen. De sendte altid en udleveringsbekræftelse sammen med fakturaen til kunden.
Efter Virksomhed GmbHs konkurs blev bilen solgt til KFZ-Service und Abschlep-pdienst, hvorefter Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH købte bilen. Bilen blev købt bilen i for-ventning om, at registreringsattesten blev udleveret til Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har yderligere anført blandt andet, at den skadegørende handling er selve afhentningen og transporten af bilen ud af Danmark og ikke den uberettigede tilbageholdelse af bilen i Tyskland. Det er endvidere gjort gældende, at Virksomhed GmbH udleverede bilens originale registreringsattest forud for indregistreringen og herved gav fuldmagt til at indregistrere bilen med Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S som ejer.
Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH har heroverfor anført blandt andet, at bilen henstod i Tys-kland, da Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S købte køretøjet af Virksomhed ApS 1, og at sagen i sin helhed er knyttet til Tyskland. Det er endvidere gjort gældende, at den di-
5
rekte skade er indtrådt i Tyskland, ligesom den påståede skadevoldende hand-ling er foretaget i Tyskland.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det er ubestridt, at det krav, som sagen materielt angår, er et krav om erstat-ning uden for kontrakt. Der er tillige enighed om, at spørgsmålet om værneting skal afgøres efter reglerne i EU-domsforordningen (Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handels-retlige område).
Det følger af EU-domsforordningens artikel 4, stk. 1, at personer, der har bopæl på en medlemsstats område, som udgangspunkt skal sagsøges ved retterne i denne medlemsstat. For så vidt angår juridiske personer følger det af forord-ningens artikel 63, stk. 1, at disse har bopæl det sted, hvor de har deres vedtægtsmæssig hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed.
Det er ubestridt, at Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH er hjemmehørende i Tyskland og der-med som udgangspunkt har værneting i Tyskland, jf. artikel 4, stk. 1, og artikel 63, stk. 1.
Spørgsmålet for landsretten er derfor, om EU-domsforordningens undtagelser til hovedreglen i artikel 4, stk. 1, finder anvendelse.
Som undtagelser til hovedreglen om sagsøgtes hjemting gælder de specielle kompetenceregler i forordningens artikel 7 til 9. Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har gjort gældende, at undtagelsen i artikel 7, nr. 2 – hvorefter en person, der har bopæl på en medlemsstats område, i sager om erstatning uden for kontrakt kan sagsø-ges ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne fore-gå – finder anvendelse.
Det følger af EU-domstolens faste praksis, at udtrykket ”det sted, hvor skadetil-føjelsen er foregået eller vil kunne foregå” i forordningens artikel 7, nr. 2, både omfatter stedet for skadens indtræden, og stedet for den skadevoldende begi-venhed, der ligger til grund for denne skade, og at en sagsøgt efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på disse steder, jf. herved f.eks. EU-domstolens dom af 19. september 1995 i sag C-364/93 (Marinari), præmis 12. I samme sag fastslog EU-domstolen i præmis 15 tillige, at ”det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået” i forordningens artikel 7, nr. 2 (tidligere artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 44/2001 af 22. december 2000), skal fortolkes således, at det ikke omfatter det sted, hvor skadelidte hævder at have lidt et formuetab som følge af en skade, der oprindelig er indtrådt og lidt af skadelidte i en anden kontraherende stat. EU-domstolen har videre fastslået, at retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, normalt er bedst egnet til at træffe afgørelse,
6
blandt andet på grund af nærheden i forhold til tvisten og på grund af, at be-visoptagelsen herved lettes, jf. EU-domstolens dom af 25. oktober 2012 i sag C-133/11 (Folien Fischer), præmis 38. Det er antaget, at vindikationskrav falder uden for begrebet ”erstatningsansvar” , hvorefter forordningens artikel 7, nr. 2, ikke finder anvendelse vedrørende sådanne krav.
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har i sagen nedlagt principal påstand om, at Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH, som angiver at have den omhandlede bil i sin besiddelse, tilpligtes at anerkende, at Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har ejendomsretten til den i sagen omhand-lende bil, og at bilen derfor skal udleveres til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S. Påstanden angår således et ejendomsretligt vindikationskrav. Landsretten er derfor for så vidt angår den principale påstand enig i byrettens resultat og begrundelsen her-for. Landsretten finder herefter, at den principale påstand ikke kan danne grundlag for et sagsanlæg ved de danske domstole, da der efter EU-domsfor-ordningens regler ikke er værneting i Danmark.
Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har subsidiært påstået, at Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH tilpligtes at betale 323.750 kr. med tillæg af procesrente. Til støtte herfor er det navnlig gjort gældende, at såfremt den i sagen omhandlende bil ikke udleveres til Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S som følge af Appelindstævnte GmbHs, tidligere Sagsøgte GmbH uberettigede tilbageholdelse, vil selskabet lide et tab svarende til den betalte købesum.
I vurderingen af spørgsmålet om, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kun-ne foregå, jf. EU-domsforordningens artikel 7, nr. 2, lægger landsretten indled-ningsvist til grund, at bilen i dag befinder sig i Tyskland.
Landsretten lægger efter bevisførelsen endvidere til grund, at bilen var i Dan-mark i forbindelse med told- og indregistreringssynet den 2. september 2019, hvor Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S blev registreret som ejer af bilen. På baggrund af bevisførelsen for landsretten er det ikke er muligt med den fornødne sikkerhed nærmere at fastslå om og i hvilket omfang bilen i øvrigt har været i Danmark, herunder hvornår. Det er heller ikke muligt nærmere at fastslå, hvornår og un-der hvilke omstændigheder, at bilen blev flyttet tilbage til Tyskland efter synet i Danmark den 2. september 2019. Det må dog lægges til grund, at bilen efter Virksomhed GmbHs konkurs ved salget fra KFZ-Service und Abschleppdienst til Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH den 19. juli 2021 befandt sig i Tyskland, hvor bilen efter det oplyste fortsat befinder sig. Der er herefter betydelig usikkerhed om, hvornår og i hvilket omfang bilen har befundet sig i Danmark, herunder hvorvidt tilba-geholdelsen af bilen, som Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S støtter erstatningspåstanden på, er påbegyndt i Danmark.
Herefter og efter det af byretten i øvrigt anførte, finder landsretten, at det ikke er tilstrækkelig sandsynliggjort, at stedet, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, er i Danmark. Betingelserne efter EU-domskonventionens ar-
7
tikel 7, nr. 2, for at anlægge erstatningssagen i Danmark – i overensstemmelse med den subsidiære påstand – er herefter ikke opfyldt.
Landsretten tiltræder på denne baggrund, at sagen er afvist, og stadfæster der-for byrettens dom.
Landsretten bemærker, at der ikke herved er taget stilling til, hvem der har ejendomsretten til bilen, eller hvorvidt Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S har et berettiget erstatningskrav mod Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH.
Efter sagens udfald skal Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S i sagsomkostninger for landsret-ten betale 35.000 kr. ekskl. moms til Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder at der er tale om en afgørelse alene vedrørende værnetingsspørgsmålet, samt hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S inden 14 dage betale 35.000 kr. til Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 14-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appellant A/S, tidligere Sagsøger A/S, Appelindstævnte GmbH, tidligere Sagsøgte GmbH