Dom
RETTEN I GLOSTRUP
DOM
afsagt den 8. oktober 2024
Sag BS-36945/2022-GLO
Sagsøger
(advokat Christian Vestergaard Løvgren)
mod
Sagsøgte ApS
(advokatfuldmægtig Samir Sejdi)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 28. september 2022.
Sagen drejer sig om bortvisning af sagsøger.
Sagsøger har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at betale 789.879,60 kr. til sagsøger med tillæg af den til enhver tid værende procesrente fra sagens anlæg til betaling sker samt sagens omkostninger.
Sagsøgte ApS har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger blev den 1. august 2019 ansat hos Sagsøgte ApS.
Den 11. juni 2021 blev der afholdt et møde. Det fremgår af mødereferat herfra:
2
”…
Person 1 beder Sagsøger fortælle hvordan han har brugt medarbejderordnin-gen for indkøb til eget brug via Sagsøgte ApS' kanaler. Sagsøger fortæller at han har gjort brug af ordningen ved selv at oprette opgaven i Proj” og sætte opgaven til produktion. Han står også selv for faktura til sig selv.
Vi har sammen gennemgået grafen ”Balance P1181” bilag A. Sagsøger be-taler faktura (bilag…) den 15. februar hvilket bringer balancen ned fra -37.875 kr. til -1.230 kr. Sagsøger bekræfter at han senere (primo juni) selv har krediteret den udestående balance på ca. -115.444 kr. på konto P1181 (krediteret fakturaen) for at få balancen i nul inden månedens udgang. Sagsøger begrunder dette med en mindre beløbsfejl på én af pro-dukterne (beslag fra Italien). Sagsøger erkender selv at have udlignet fak-turaen samme måned med det formål at den ikke fremgik i minus i må-nedsrapporten.
Sagsøger erkender dog at det havde været hensigtsmæssigt at have betalt af løbende på regningen, men vurderede samtidigt at Sagsøgte ApS' likvidite-ten kunne bære det. Sagsøger bekræfter at alle leverancer er gået fint igen-nem uden fejl og mangler – undtagen én på 38.000 kr. som hurtigt blev løst. Sagsøger bekræfter at der ikke er noget særskilt aftale mellem Sagsøger og Sagsøgte ApS omkring privatkøb gennem Sagsøgte ApS, som ikke også er gæl-dende for alle andre medarbejdere. Sagsøger beder ført til referat at han vurderer at han har handlet i god tro og ikke ønsket at handle i uover-ensstemmelse med ordningen.
Vidne 1 spørger Sagsøger hvorfor han ikke har oplyst andre om projektet og de udestående beløb. Sagsøger orienterer at Vidne 2 og Person 2 er bekendt med eksistensen af hans projekt, men ved ikke om de er bekendt med omfanget af projektet. Sagsøger fortæller at han i efteråret 2020 hr oplyst Person 1 om at han påtænker at bruge ordningen til indkøb af bl.a. køkken.
Sagsøger erkender også at han burde have kommunikeret sagens indhold til ledelsen. Samtidig fortæller Sagsøger også at hanikke har kommunike-ret til ledelsen for at hans projekt ikke skulle ”støje” i driften eller bruge interne ressourcer.
…”
Den 11. juni 2021 blev Sagsøger bortvist. Det fremgår af bortvis-ningsskrivelsen blandt andet:
”…
3
Vi ser os desværre nødsaget til at ophæve dit ansættelsesforhold med omgående virkning som følge af din væsentlige misligholdelse af dit ansættelsesforhold hos Sagsøgte ApS (Selskabet).
Baggrunden for bortvisningen er, at det er konstateret, at du har an-vendt Selskabets ordning om køb fra leverandører uden at sikre beta-ling i forbindelse med fakturaens forfaldsdato. Herved har du uberetti-get anvendt Selskabet som kreditfacilitet. Selskabet har endvidere kon-stateret, at du den 11. maj 2021 har krediteret den udestående balance på ca. kr. 115.444 for at få balancen i nul inden månedens udgang, hvil-ket du har bekræftet på dagens møde. Du begrundede krediteringen med, at der var en mindre beløbsfejl på et af produkterne (beslag fra Italien), men du har ikke efterfølgende sikret betaling eller i øvrigt op-lyst Selskabet om dine handlinger. Dette udfør en væsentlig mislighol-delse af ansættelsesforholdet og enhver tillid til et videre samarbejde er ophørt.
…”
Forklaringer
Der er afgivet partsforklaring af Sagsøger og Person 1, samt vidneforklaringer af Vidne 3, Vidne 2 og Vidne 1.
Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
KORT SAGSFREMSTILLING:
Sagsøger er Sagsøger.
Sagsøgte er Sagsøgte ApS er et kapitalselskab, der driver virksomhed med design og produktion af langtidsholdbart inventar med digital driftsplatform.
Sagsøger blev ansat hos sagsøgte med virkning fra 1. august 2019. Sagsøger blev ansat som ansvarlig for sagsøgtes salgsafdeling (bilag 1).
Udover at modtage sædvanlig løn, blev sagsøger ligeledes tildelt teg-ningsrettigheder i sagsøgte (bilag 2-3).
4
Foruden den månedsløn og tegningsrettighederne havde sagsøger lige-ledes ret til personalegoder.
Dette indebar blandt andet, at sagsøger – ligesom de øvrige medarbej-dere hos sagsøgte – havde ret til at indkøbe materialer fra sagsøgtes le-verandører til private formål gennem sagsøgte. Ordningen med materi-aleindkøb gennem sagsøgte indebar, at medarbejderen på sagsøgtes vegne bestilte de ønskede materialer fra sagsøgtes leverandører.
Leverandøren leverede herefter de bestilte varer direkte til medarbejde-ren, men udstedte en faktura til sagsøgte. Efter modtagelse af fakturaen fra leverandøren udstedte sagsøgte en faktura til medarbejderen, som svarede til den faktura, som sagsøgte modtog fra leverandøren.
Sagsøgtes ordning om medarbejderes køb af materialer fra leverandører omtales i det følgende som ”Leverandørordningen” .
Sagsøger blev med virkning fra den 1. oktober 2020 forfremmet til ad-ministrerende direktør hos sagsøgte (bilag 5). Sagsøgers funktion havde fortsat karakter af operationel leder af virksomheden, og sagsøger modtog således instrukser fra sagsøgte stifter Person 1, idet Person 1 fortsat varetog de opgaver, som sædvan-ligvis varetages af en administrerende direktør.
Sagsøgers stillingsbeskrivelse blev med virkning fra den 1. marts 2021 ændret til ’Chief Operation Officer (COO). Sagsøgers øvrige ansættel-sesvilkår forblev uændrede (bilag 6).
Sagsøger blev indkaldt til et møde den 11. juni 2021, hvor sagsøger ind-ledningsvist blev suspenderet (bilag 8).
Sagsøger blev senere samme dag bortvist (bilag 9).
Sagens centrale spørgsmål i denne sag er berettigelsen af bortvisningen samt spørgsmålet om sagsøgtes erstatningsansvar i anledning af sagsø-gers bortfaldne tegningsrettigheder.
Under spørgsmålet om bortvisningens berettigelse skal retten desuden tage stilling til omfanget og vilkårene for brug af sagsøgtes Leverandør-ordning
ANBRINGENDER:
5
1. Passivitet
Det gøres gældende, at sagsøger ikke har udvist retsfortabende passivi-tet.
Sagsøger blev bortvist den 11. juni 2021 og samme dag protesterede sagsøger mundtligt over bortvisningen.
Sagsøgers advokat protesterede desuden også skriftligt over bortvisnin-gen den 15. juni 2021 – dvs. 4 dage efter bortvisningen fandt sted.
Der henvises bl.a. til U.1999.655 V, hvor en protest over en skriftlig bort-visning først blev afgivet 8 dage efter bortvisningen, hvilket ikke med-førte passivitet fra medarbejderen.
Det forhold, at der ikke er indgivet stævning mod sagsøgte før septem-ber 2022, medfører ikke resfortabende passivitet, da sagsøgte ikke med føje har kunne indrette sig i troen om, at sagsøger har accepteret bort-visningen – navnlig pga. de fremsatte protester.
2. Bortvisningens berettigelse
Det gøres i relation til bortvisningsgrundlaget overordnet gældende, at sagsøger ikke har handlet i strid med retningslinjerne for Leverandør-ordningen. Sagsøger har benyttet sig af Leverandørordningen på lige fod med de øvrige ansatte.
Det er ubestridt, at sagsøger var bemyndiget til at benytte sig af Leve-randørordningen, idet sagsøgtes ejer og direktør, Person 1, havde accepteret dette og var vidende om sagsøgers brug heraf.
Det kan lægges til grund, at der ikke var nogen faste vilkår eller ret-ningslinjer for de ansattes brug af Leverandørordningen. Det er sagsøgte – som arbejdsgiver – der er nærmest til at bære bevisbyrden for, hvordan vilkårene for Leverandørordningen skulle opfattes og bru-ges af de ansatte.
Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden herfor. Retten kan derfor ikke lægge sagsøgtes forståelse af vilkårene for de ansattes brug af Leveran-dørordningen til grund.
Det gøres endvidere gældende, at sagsøgte ikke har foretaget en pro-portionalitetsvurdering af sagen, herunder om mindre indgribende for-anstaltninger kunne være taget i brug forud for beslutningen om bort-visning.
6
Det skal komme sagsøgte til skade i vurderingen af bortvisningens pro-portionalitet, at sagsøgte har valgt ikke at nedskrive vilkårene for Leve-randørordningen. Sagsøgte bærer selv risikoen for misforståelser om vilkårene for Leverandørordningen.
Det havde været proportionalt, såfremt sagsøgte havde givet sagsøger en evt. skriftlig advarsel. Heri kunne sagsøgte have anført, at sagsøger havde handlet i strid med sagsøgtes opfattelse af retningslinjerne og vil-kårene for brug af Leverandørordningen med en rimelig frist til at æn-dre adfærd i relation hertil fx betale udestående beløb og fremover be-tale udestående beløb løbende.
En advarsel med konkret angivelse af den forståelse som sagsøgte havde af vilkårene for Leverandørordningen og den angivelse af den af sagsøger udviste uacceptable adfærd samt med angivelse af ansættel-sesmæssige konsekvenser, såfremt sagsøger ikke ændrede adfærd, ville have haft samme effekt som den nu afgivne bortvisning.
Dette navnlig fordi sagsøger på intet tidspunkt har bestridt at sagsøgte havde et tilgodehavende hos sagsøger, svarende til de bestillinger, som sagsøger havde foretaget i kraft af Leverandørordningen. Det gøres i dette henseende gældende, at sagsøgte ikke har lidt noget tab ved sagsøgers brug af Leverandørordningen.
Det gøres derfor gældende, at bortvisningen ikke er proportional, da mindre indgribende midler kunne være taget i brug for at opnå sagsøg-tes mål i denne sag nemlig at standse sagsøgers angivelige misforståede brug af Leverandørordningen.
Det gøres gældende, at der skal lægges vægt på, at der ikke findes nedskrevne retningslinjer eller vilkår for de ansattes brug af Leveran-dørordningen i sagsøgtes virksomhed. Dette skærper omstændighe-derne omkring den afgivne bortvisning, idet sagsøger i bedste fald har været i vildfarelse omkring sagsøgtes vilkår og regler for sagsøgers brug af Leverandørordningen pga. sagsøgtes manglende skriftlige ret-ningslinjer.
Det gøres gældende, at sagsøger ikke har forsøgt at skjule sin brug af Leverandørordningen ved sin kreditering af fakturaen den 11. maj 2021. Sagsøgers brug af Leverandørordningen har været synlig for alle de an-satte i sagsøgtes virksomhed, herunder også ledelsen. Det har da også formodningen imod sig, at sagsøger har forsøgt at skjule sin brug, når Vidne 2 har haft mulighed for at gennemgå sagsøgers saldo
7
på Leverandørordningen og har haft korrespondance med sagsøger om en faktura under Leverandørordningen.
Sagsøger bestrider sagsøgtes antydning af, at sagsøger har erkendt at skjule krediteringen. Dette ses ikke at fremgå af mødereferatet, idet det alene fremgår, at sagsøger har erkendt, at han har krediteret fakturaen, således at månedsrapporten ikke blev negativ. Sagsøger kan ikke gen-kende denne udlægning fra sagsøgtes side, idet sagsøger oplyste, at han ikke ville lade den fejlbehæftede faktura påvirke månedsrapporten.
3. Tegningsrettigheder / warrants
Det gøres gældende, at sagsøger ikke er ”Bad Leaver” iht. aftale om teg-ningsrettigheder (bilag 2) og vedtægterne (bilag 3), idet bortvisningen af sagsøger er sket på et uberettiget grundlag.
Sagsøgtes uberettigede bortvisning af sagsøger skal sidestilles med grov misligholdelse fra sagsøgtes side, hvorfor sagsøger skal betragtes som ”Good Leaver” .
Sagsøger har som Good Leaver krav på alle tildelte tegningsrettigheder, jf. punkt 7.1 i vedtægterne (bilag 3).
Sagsøger havde allerede den 15. juni 2020 fået tildelt 790 tegningsrettig-heder og sagsøger ville den 15. juni 2021 – dvs. 4 dage før bortvisningen – have fået tildelt yderligere 790 tegningsrettigheder. Det gøres her gældende, at sagsøgte har frataget sagsøger de allerede tildelte teg-ningsrettigheder såvel som de tegningsrettigheder sagsøger ville have fået tildelt den 15. juni 2021 ved at bortvise sagsøger på et uberettiget grundlag.
Sagsøger ved den uberettigede bortvisning har lidt et tab svarende til værdien af de 790 tegningsrettigheder, som sagsøger allerede havde fået tildelt samt de 790 tegningsrettigheder, som sagsøger ville have fået tildelt den 15. juni 2021.
Det gøres foreløbig gældende, at sagsøger har lidt et tab svarende til værdien af samlet 1.580 tegningsrettigheder som – ved enighed mellem parterne – værdiansættes til 514,54 kr. pr. stk. Hertil skal fratrækkes ud-nyttelsesprisen på 121,42 kr. pr. aktie. Nettoværdien af tegningsrettig-hederne udgør 393,12 kr. pr. stk.
Tabet i anledning af tegningsrettighederne kan derfor opgøres som 1.580 tegningsrettigheder á 393,12 kr. = 621.129,60 kr.
8
4. Opgørelse af påstand
Sagsøgers påstand kan opgøres på følgende måde:
Erstatning for løn i ops. 3 mdr. á 50.000 kr.150.000,00 kr.
Feriegodtgørelse heraf, 12,5 %18.750,00 kr.
Erstatning for tabte tegningsrettigheder 621.129,60 kr.
I alt789.879,60 kr.
Parterne er enige om den økonomiske opgørelse af sagsøgers påstand.
…”
Sagsøgte ApS har i sit påstandsdokument anført:
”…
1. ANBRINGENDER
1.1 Sagsøgers krav er fortabt som følge af passivitet
1. Det gøres gældende, at Sagsøgers passivitet i perioden fra 24. juni 2021 til den 28. september 2022 er retsfortabende, og at Sagsøgte al-lerede af den grund skal frifindes.
1.2 Bortvisningen var berettiget
2. Sagsøger har uberettiget anvendt Leverandørordningen uden at sikre betaling i forbindelse med fakturaens forfaldsdato. Herved har Sagsøger anvendt Sagsøgte som kreditfacilitet, hvilket Sagsøgte ikke har haft kendskab til, endsige acceptereret dette. Dette udgør en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet. Sagsøgtes manglende kendskab til omstændighederne ved Sagsøgers brug af Leverandørordningen understøttes af det forhold, at Sagsøgte rea-gerede straks, da Sagsøgte den 10. juni 2021 blev bekendt med må-den, hvorpå Sagsøger har anvendt Leverandørordningen, jf. bilag B, bilag 8 og bilag 9.
3. Til støtte for Sagsøgtes frifindelsespåstand gøres det endvidere gæl-dende, at Sagsøger har krediteret en faktura fra Sagsøgte med det formål, at fakturaen ikke fremgik i minus i Sagsøgtes månedsrap-port, jf. bilag 8. Sagsøger har i sin stævning anført, at krediteringen udelukkende er sket med henblik på at samle alle leverandørfaktu-raposter i én samlet faktura og derved skabe et samlet overblik og samtidig lette det administrative arbejde. Det bemærkes i denne sammenhæng, at Sagsøgers anbringende er i direkte modstrid med, hvad Sagsøger selv har oplyst til Sagsøgte. Dette udgør en væsent-lig misligholdelse af ansættelsesforholdet.
9
4. Uagtet at Sagsøgte gentagne gange bad Sagsøger om at betale det skyldige beløb på kr. 115.444, den 11. juni 2021, den 16. juni 2021 og den 30. juni 2021, blev betalingen først gennemført den 9. juli 2021 ca. 1 måned efter bortvisningstidspunktet. Dette underbygger lige-ledes, at Sagsøgte uberettiget har brugt Sagsøgte som kreditfacilitet.
5. Sagsøger har insinueret, at Sagsøgtes bortvisning af Sagsøger har været påvirket af det forhold, at Sagsøger ville have fået tildelt yderligere 790 tegningsretter den 15. juni 2021, dvs. fire dage efter bortvisningen af Sagsøger, hvis Sagsøger ikke var blevet bortvist. Dette bestrides i sin helhed. Det bemærkes i denne sammenhæng, at også tegningsretter, der er tildelt, bortfalder uden kompensation, jf. pkt. 7.2 i tillæg til aftale om tegningsrettigheder af den 12. juli 2019 (bilag 3). Tildelingsda-toen den 15. juni 2021 ville ikke i sig selv have medført en endelig retserhvervelse for Sagsøger. Sagsøgers tegningsretter ville med an-dre ord være bortfaldet, uanset om en berettiget bortvisning var blevet gennemført den 11. juni 2021 eller den 20. juni 2021, og også i en situation hvor Sagsøger var berettiget opsagt med almindeligt varsel.
1.3 Sagsøgers tegningsretter
6. Der er mellem Sagsøger og Sagsøgte processuel enighed om, at værdien pr. aktie i Sagsøgte ApS, CVR nr., i relation til denne sag skal anses for at udgøre kr. 514,54.
7. Det gøres gældende, at Sagsøger fratrådte som "Bad Leaver", og at det derfor var berettiget, at (i) Sagsøgers tildelte 790 tegningsretter bortfaldt uden kompensation, og (ii) at Sagsøger ikke fik tildelt yderligere 790 tegningsretter den 15. juni 2021. Der henvises til pkt. 7.2 i tillæg til aftale om tegningsrettigheder af den 12. juli 2019 (bilag 3), hvoraf følgende fremgår: "Såfremt en Warrantindehaver ophører med at være ansat i Koncer-nen og fratræder som en såkaldt "Bad Leaver", bortfalder alle War-rantindehaverens Warrants uden kompensation på tidspunktet for ophøret af Warrantindehaverens ansættelse."Under pkt. 7.1(b) i tillæg til aftale om tegningsrettigheder af den 12. juli 2019 (bilag 3) fremgår, at en warrantindehaver vil blive anset som en "Good Leaver" i tilfælde af arbejdsgivers opsigelse af War-rantindehaveren, når ansættelsesforholdet ophører som følge af: "arbejdsgiverens opsigelse, når denne ikke skyldes Warrantindeha-verens misligholdelse af ansættelsesforholdet" Henset til, at opsigelsen af Sagsøger skyldes dennes grove mislig-holdelse af ansættelsesforholdet, og at Sagsøger således fratrådte som en "Bad Leaver", gøres det gældende, at Sagsøgte ikke har
10
handlet ansvarspådragende i forbindelse med fratagelsen af Sagsø-gers tildelte tegningsretter og fratagelsen af Sagsøgers ret til at få tildelt yderligere 790 tegningsretter den 15. juni 2021, i alt 1.580 teg-ningsretter. Det bemærkes i denne forbindelse, at simpel mislighol-delse udgør tilstrækkeligt grundlag for bortfald af Sagsøgers teg-ningsretter uden kompensation. Selv hvis retten måtte finde, at Sagsøger alene har misligholdt sit ansættelsesforhold, uden at der er tale om grov misligholdelse, skal Sagsøgte frifindes for erstat-ningskravet, der knytter sig til de mistede tegningsretter.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøger har ikke udvist retsfortabende passivitet.
Sagsøger havde en betroet stilling hos Sagsøgte ApS, hvor han både kunne udstede og godkende fakturaer samt kreditnotaer.
Fra 23. februar 2021 til den 27. april 2021 indkøbte Sagsøger varer til sig selv privat 10 gange. Disse 10 fakturaer blev betalt af Sagsøgte ApS efter godken-delse af Sagsøger.
Den 3. maj 2021 udstedte en anden medarbejder hos Sagsøgte ApS en faktura til Sagsøger på 98.255,42 kr. til betaling af det af Sagsøgte ApS for Sagsøger betalte privatindkøb.
Uden aftale med Sagsøgte ApS krediterede Sagsøger denne faktura til ham selv. Sagsøger oprettede selv kreditnotaen og godkendte den.
Herefter kom der yderligere to fakturaer for Sagsøgers private ind-køb, der blev betalt af Sagsøgte ApS efter godkendelse af Sagsøger den 7. og 11. maj 2021.
Herefter havde Sagsøgte ApS betalt 115.444 kr. for Sagsøgers private ind-køb igennem 3 måneder.
Uanset at der ikke var en klar instruks fra Sagsøgte ApS til medarbejderne om præcist hvordan de kunne anvende ”leverandørordningen” med private indkøb, så fin-der retten, at Sagsøger i hvert fald ved udarbejdelse og godkendelse af en kreditnota til ham selv, uden en udtrykkelig accept fra Sagsøgte ApS herom, at
11
Sagsøger på dette tidspunkt utvivlsomt væsentligt har misligholdt sit ansættelsesforhold.
Bortvisningen af Sagsøger var således berettiget og Sagsøger har ikke krav på erstatning efter funktionærlovens § 3.
Herefter frifindes Sagsøgte ApS.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 60.000 kr. Sagsøgte ApS er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte ApS frifindes.
Sagsøger skal inden 14 dage til Sagsøgte ApS skal til betale sagsom-kostninger med 60.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 08-10-2024 kl. 13:00
Modtagere: Sagsøger, Sagsøgte ApS, Advokat Søren Andreasen, Advokat (L) Christian Vestergaard Løvgren