Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 16. januar 2025
Sag BS-8962/2024-OLR
(20. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Marc Malmbak Stounberg)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(beskikket advokat Jens Hedegaard)
Retten på Frederiksberg har den 9. februar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-37773/2022-FRB).
Landsdommerne Kim Holst, Annette Dam Ryt-Hansen og Daniella Gabris (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte, har som for byretten nedlagt påstand om frifindelse over for de af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger nedlagte påstande.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Ved Østre Landsrets ankedom af 25. november 2024 (BS-40112/2023) er Person 2 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 267, stk. 1, ved den 29. august 2021 at have foretaget et opslag på Facebook via siden Medievirksomhed 2, hvorved han udbredte ytringer fremsat af Person 1, der bl.a. indeholder beskyldninger mod Appelindstævnte, tidligere Sagsøger om strafbare forhold.
2
Person 2 blev ved landsrettens dom straffet med 20 dagbøder á 1.500 kr. Person 2 blev endvidere pålagt at slette sit opslag af 29. august 2021 og betale godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, på 30.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. En række beskyldninger blev herudover kendt ubeføje-de.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Appellant, tidligere Sagsøgte og supplerende forklaring af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger.
Appellant, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han er ansvarshavende redaktør for Medievirksomhed 1.
Medievirksomhed 1 er en frivilligt baseret, venstreorienteret og antifasci-stisk researchgruppe, der undersøger bevægelser på den yderste højrefløj af dansk politik. Medievirksomhed 1, der blev stiftet i vinteren 2005-2006, udgiver artikler, ana-lyser, podcasts samt bøger om den yderste politiske højrefløj.
Han vil betegne Medievirksomhed 1 som et nichemedie, der udgiver artikler mv. inden for et snævert område. Der er ca. 130.000 læsere af hjemmesiden. Deres podcasts bli-ver gennemsnitligt downloadet 5.000-10.000 gange pr. afsnit. Medievirksomhed 1 udgiver ca. 30 artikler hvert år, hvortil kommer udgivelser af podcasts, bøger mv.
Han har været ansvarshavende redaktør siden 2013. Han er pædagoguddannet og arbejder som sådan. Der er flere uddannede journalister tilknyttet Medievirksomhed 1's redaktion, men han er ikke selv uddannet journalist. Hos Medievirksomhed 1 agerer de som et kollektiv. De arbejder, researcher og producerer i fællesskab, og det er alene hans navn, der står på deres produktioner.
Medievirksomhed 1 har været tilmeldt Pressenævnet som nyhedsmedie siden september 2013. Deres Facebookside, som de sammen med andre sociale medieplatforme anvender til at dele artikler og podcasts på, er dog ikke tilmeldt Pressenævnet.
På Facebooksiden er der et link til Medievirksomhed 1's hjemmeside. Han ved ikke, hvorfor der ikke var et link til Medievirksomhed 1's hjemmeside på det konkrete Facebook-opslag fra den 20. februar 2022, hvor Appelindstævntes, tidligere Sagsøger stævning i sagen mod Person 1 og ”drug rapes” omtales.
Voldsparate personer har flere gange udvist chikanerende og voldelig adfærd rettet mod redaktionen. I 2019 blev to aktivister fra den yderliggående højrefløj dømt og straffet for at have fremsat trusler på livet mod ham.
Gennem årene har Medievirksomhed 1 i højeste grad skrevet om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. Medievirksomhed 1 begyndte at skrive om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, da han blev aktiv i bevægelsen For
3
Frihed og fortsatte med at skrive om ham i forbindelse med, at han opstillede som folketingskandidat til og senere trak sig fra Parti 2. Medievirksomhed 1 fortsatte videre med at skrive om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, da han i sommeren 2017 stiftede Parti 1. Medievirksomhed 1 dækkede Parti 1 op til og efter Folketingsvalget i 2019. Efter valget skrev de om nedsmeltningen af partiet, hvor de beskæftigede sig indgående med de indre splittelser i partiet. Det er hans opfattelse, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger tilhører den yderste højrefløj i dansk politik.
Medievirksomhed 1 skrev ikke nogen artikler som direkte opfølgning på Ekstra Bladets arti-kel af 27. august 2021 om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger tilstedeværelse på kommunika-tionsplatformen Discord. Det var først i slutningen af 2021, at Medievirksomhed 1 blev op-mærksom på den injuriesag, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde anlagt mod den tidli-gere lokalformand for Parti 1, Person 1, og som blev omtalt i den artikel, som Se og Hør bragte den Dato 2021.
Medievirksomhed 1 gennemførte derefter en researchfase i efteråret 2021, hvor de undersøg-te, hvad der var op og ned i sagen. De kontaktede kilder omkring Parti 1, men de oplevede, at mange i miljøet omkring Parti 1 ikke ville i dia-log med dem. Det var på baggrund af påstandene om seksuelle overgreb, at de forsøgte at få folk i tale. De kontaktede derefter Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, forelagde ham deres kommende artikel og refererede hans opfattelse af sagen i artiklen. De skrev ikke en artikel om Person 1's påstande, men en artikel om Appelindstævntes, tidligere Sagsøger søgsmål mod Person 1.
Efter hans opfattelse omhandlede Medievirksomhed 1's artikel fra den 20. februar 2022 alene Appelindstævntes, tidligere Sagsøger sagsanlæg mod Person 1. De refererede alene, hvad retssagen handlede om. Deres artikel var baseret på påstandsdokumen-terne i sagen. De opfattede Person 1 som en kilde, de skulle være kritiske overfor i overensstemmelse med de presseetiske retningslinjer. De ud-viste agtpågivenhed ved at skaffe sig adgang til sagens påstandsdokumenter. De kom ikke i kontakt med nogen forurettede, og der var heller ikke andre, der ville tale med dem om påstandene om seksuelle overgreb. Det er hans opfattel-se, at de ikke kunne have skrevet artiklen uden at omtale, hvad injuriesigtelser-ne omhandlede.
Deres artikel er relevant for de personer, der har stemt på eller overvejet at stemme på Parti 1. Det er relevant, at disse personer vidste, at parti-lederen sagsøgte en tidligere lokalformand. Artiklen er et led i de artikler, der viser, hvordan miljøet omkring ledelsen i Parti 1 udviklede sig.
Han var med til at skrive artiklen sammen med resten af kollektivet i Medievirksomhed 1.
Medievirksomhed 1 skrev ikke en særskilt artikel, da der faldt dom i sagen mod Person 1, men han mener, at Medievirksomhed 1 omtalte dommen i en anden artikel.
4
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret, at han er konservativ libertarianer. På en del områder ligger han politisk nok til højre for midten, men han vil ikke betegne sig selv som tilhørende den yderste højrefløj. Han er en stor støtte af det jødiske samfund og tager afstand fra antisemitisme.
Blandt andet som følge af den artikel, der er fremlagt i sagen, har han anlagt sag mod to chefredaktører og tre journalister fra Ekstra Bladet. Artiklen har intet at gøre med denne sag. Person 1's beskyldninger om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ”drug rapede” folk, og at politiet efterforskede 50 sager om dette, blev fremsat, før Ekstra Bladets artikel udkom. Beskyldningerne var helt grundløse. Person 1 kunne ikke føre et eneste vidne, der kunne understøtte på-standene.
Medievirksomhed 1 fulgte ikke op med en selvstændig artikel, da Person 1 blev dømt for overtrædelse af straffelovens § 267. Deres ”take” på den artikel, de skrev om dommen, var alene, at han, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, fik en mindre godtgø-
relse end den, han havde nedlagt påstand om.Hovedforhandlingen i sagen
mod Person 1 blev gennemført for åbne døre, men Medievirksomhed 1 var ikke til stede.
Da Medievirksomhed 1's Facebookside ikke er tilmeldt Pressenævnet, har han ikke indgivet klage til Pressenævnet over dette opslag.
I 2018 forsøgte han at få adgang til et møde i Medievirksomhed 1, men han og hans venner blev mødt af maskerede personer, der overfaldt dem og slog dem med jern-stænger.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøgte har yderligere anført, at pressen som udgangspunkt kan referere frit fra retssager, herunder injuriesager, og at pressen i den forbindelse er berettiget til at gengive parternes påstande og anbringender, så længe det sker på en saglig, og for brugerne af det pågældende medie, relevant måde.
Medievirksomhed 1 er et medie, der dækker den yderste højrefløj, og Medievirksomhed 1 har skrevet en lang række artikler om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger og Parti 1. Dækningen af historien om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde sagsøgt et andet medlem af Parti 1, var derfor både relevant og saglig. Det ville ikke have været muligt at dække historien på en oplysende måde uden også at oplyse læseren om de yt-ringer, som den tidligere lokalformand i Parti 1 havde fremsat, og som var omdrejningspunktet for den retssag, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde anlagt om den tidligere lokalformand.
5
På tidspunktet hvor artiklen blev bragt, var ytringerne allerede offentligt kendt. Person 1's ytringer var fremsat i en Facebookgruppe og gengivet af Medievirksomhed 2, der har 34.000 følgere på Facebook, ligesom retssagen var omtalt i en artikel i Se og Hør den Dato 2021.
Såfremt der fastsættes en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, skal der ved fastsættelsen heraf lægges vægt på, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger allerede er tilkendt en godtgørelse i retssagen mod Person 1.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det lægges som ubestridt til grund, at Appellant, tidligere Sagsøgte som ansvarshaven-de redaktør på netmediet Medievirksomhed 1 den 20. februar 2022 foretog et opslag på Medievirksomhed 1's Facebookside og samme dag publice-rede en artikel på Medievirksomhed 1's hjemmeside om den injuriesag, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger havde anlagt mod Person 1, og i den forbindelse gengav nogle af de beskyldninger og omtalte nogle af de ytringer om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, som dan-nede grundlag for injuriesagen mod Person 1.
Appellant, tidligere Sagsøgte findes ikke ved opslagene selvstændigt at have fremsat ytringer, som i sammenhængen kan karakteriseres som ærekrænkende.
Østre Landsret har ved ovennævnte dom af 25. november 2024 i en sag anlagt af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger mod Person 2 fundet, at de af Person 1 fremsatte ytringer, som Person 2 gengav via Medievirksomhed 2's Facebookside, objektivt set var egnet til at krænke Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ære.
Til forskel fra sagen mod Person 2 har Appellant, tidligere Sagsøgte ikke di-rekte citeret Person 1's ytringer om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger. I artiklen og på Facebooksiden redegøres der imidlertid for injuriesagen og for nogle af Person 1's beskyldninger og ytringer, som dannede grundlag for injurie-sagen. I opslaget på Medievirksomhed 1's hjemmeside beskrives Person 1's ytrin-ger således, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger af ham beskyldes for at have ”gennemført flere seksuelle overgreb” og ”begået drug rapes, altså voldtægter med brug af bedø-vende stoffer, på unge mennesker” , ligesom der henvises til Medievirksomhed 2's fremlæggelse af screenshots af Person 1's ytringer på Facebook, og der er således et direkte link til Medievirksomhed 2's fremlæggelse af disse scre-enshots.
Ved Appellants, tidligere Sagsøgte og Medievirksomhed 1's omtale af injuriesagen og de beskyldnin-ger og ytringer, som dannede grundlag for injuriesagen, blev oplysningerne publiceret uden for Facebook på en hjemmeside, som efter det oplyste har ca. 130.000 læsere. Landsretten lægger derfor til grund, at beskyldningerne og yt-ringerne derved blev gjort kendt for en videre kreds af mennesker end hidtil.
6
Ytringerne findes objektivt set egnet til at krænke Appelindstævntes, tidligere Sagsøger ære, jf. straffelovens § 267, stk. 1.
Efter straffelovens § 269, stk. 1, er ærekrænkende udtalelser straffrie, hvis de er fremkommet i en sammenhæng, hvor der var rimelig anledning til dem. Om dette er tilfældet, beror på en afvejning af bl.a. hensynet til den forurettede og hensynet til gerningsmandens ytringsfrihed i lyset af henholdsvis artikel 8 og 10 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Det følger af artikel 10, stk. 2, i Den Europæiske Menneskerettighedskonventi-on, at begrænsninger i ytringsfriheden kun kan ske i det omfang, det er nød-vendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. beskyttelse af andres gode navn og rygte. Af Højesterets domme trykt i UfR 1994.988 og UfR 1997.259/2 fremgår, at det ved denne afvejning, og når det drejer sig om ytringer i medier-ne, særligt skal indgå, at medierne får lejlighed til over for befolkningen at skil-dre begivenheder, der angår emner af offentlig interesse, og som skønnes at have en sådan nyheds- og informationsværdi, at de bør omtales, samt at der ikke opstilles begrænsninger, som hindrer medierne i på rimelig måde at ud-fylde rollen som offentlighedens kontrol- og informationsorgan (”public wat-chdog”).
I tilfælde, hvor en journalist alene refererer andres beskyldninger som led i journalistisk nyhedsformidling, skal der efter Menneskerettighedsdomstolens praksis foreligge et vist faktuelt grundlag for udsagnet. Ved rimeligheds- og proportionalitetsvurderingen indgår herefter, om der er påvist et tilstrækkeligt præcist og troværdigt faktuelt grundlag for ytringen, herunder om journalisten med rimelighed kunne anse sin kilde som pålidelig med hensyn til de pågæl-dende udtalelser, og om journalisten har kontrolleret rigtigheden heraf. Dette skal vurderes i forhold til ytringens karakter og grovhed.
Også efter bevisførelsen for landsretten, herunder de afgivne forklaringer, fin-des Appellant, tidligere Sagsøgte ikke at have haft tilstrækkeligt præcist og troværdigt faktuelt grundlag for ærekrænkelserne eller at være i god tro herom. Appellant, tidligere Sagsøgte har således for landsretten forklaret, at ingen af Medievirksomhed 1's kilder omkring Parti 1 ønskede at tale med dem om sagen, og at artiklen derfor alene var baseret på et enkelt af sagens processkrifter. Af artiklen frem-går, at den endvidere var baseret på Medievirksomhed 2's omtale af sagen i et op-slag på Facebook og på Person 1's påstande, der var fremsat i et kommentarspor i en Facebookgruppe, og der var i artiklen – som anført ovenfor – et direkte link til Medievirksomhed 2's fremlæggelse af screenshots.
Gentagelsen af Person 1's grove beskyldninger, der ikke vedrører Appelindstævntes, tidligere Sagsøger virke som politiker eller aktivist, men rent private forhold,
7
findes heller ikke at være sket til varetagelse af en anerkendelsesværdig interes-se, herunder offentlighedens interesse i at kende til baggrunden for injuriesa-gen. Uanset at artiklen vil give indtryk af at være en beskrivelse af en retssag, er der således i realiteten tale om en ukritisk videregivelse af Person 1's grove beskyldninger.
Den omstændighed, at der i forbindelse med artiklens udarbejdelse to gange er givet Appelindstævnte, tidligere Sagsøger adgang til kontradiktion, og at hans to svar herpå efter det oplyste er gengivet in extenso i artiklen, er ikke tilstrækkeligt til at nå til en anden vurdering.
Det tiltrædes herefter, at der ikke foreligger straffrihed efter straffelovens § 269, stk. 1, og at Appellant, tidligere Sagsøgte således er fundet skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Det tiltrædes videre, at straffen under hensyn til karakteren af de strafbare yt-ringer er fastsat til 10 dagbøder á 1.500 kr., jf. straffelovens § 267, stk. 1. For-vandlingsstraffen er fængsel i 10 dage.
Herudover tiltrædes det, at beskyldningerne er kendt ubeføjet efter straffe-lovens § 270 som nærmere bestemt ved byrettens dom, og at opslagene inde-holdende de nævnte ytringer skal slettes efter straffelovens § 271.
Endelig tiltrædes det, at Appellant, tidligere Sagsøgte skal betale Appelindstævnte, tidligere Sagsøger en godtgørelse for den retsstridige krænkelse, der er påført ham, jf. erstatningsan-svarslovens § 26, stk. 1. Godtgørelsen findes passende at kunne fastsættes til 30.000 kr., hvorved er lagt vægt på krænkelsens karakter, handlingens beskaf-fenhed og de øvrige omstændigheder. Beløbet forrentes med procesrente fra sagens anlæg.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsret-ten betale 25.000 kr. til statskassen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Der er ved fastsættelsen af beløbet til advokat bl.a. taget hensyn til sagens omfang og forløb, herunder hovedforhandlingens begrænsede varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes med den ændring, at godtgørelsen for retsstridig krænkelse fastsættes til 30.000 kr.
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage be-tale 25.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 16-01-2025 kl. 10:00
Modtagere: Advokat (H) Jens Hedegaard, Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Advokat (H) Marc Malmbak Stounberg, Appellant, tidligere Sagsøgte