Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om, hvorvidt sagsøgte kommune skal tilpligtes at betale godtgørelse for tort til sagsøgerne i henhold til erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, som følge af, at sagsøgte kommune har ydet usaglig og yderst kritisabel sagsbehandling samt udsat sagsøgerne for et umenneskeligt pres

Retten i ViborgCivilsag1. instans13. oktober 2023
Sagsnr.: 726/25Retssagsnr.: BS-17767/2022-VIB
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Viborg
Rettens sagsnummer
BS-17767/2022-VIB
Sagstype
Almindelig civil sag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
726/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantJeanette Gjørret; PartsrepræsentantOle Thiel

Dom

RETTEN I VIBORG

DOM

afsagt den 13. oktober 2023

Sag BS-17767/2022-VIB

Sagsøger 1

(beskikket advokat Jeanette Gjørret)

og

Sagsøger 2

(beskikket advokat Jeanette Gjørret)

mod

Sagsøgte (Kommune)

(advokat Ole Thiel)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 8. maj 2022.   

Sagen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgte, Sagsøgte (Kommune), skal tilpligtes at betale godtgørelse for tort til sagsøgerne, Sagsøger 1 og Sagsøger 2, i henhold til erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1, som følge af, at sagsøgte efter sagsøgernes synspunkt har ydet usaglig og kritisabel sags-behandling samt udsat sagsøgerne for et umenneskeligt pres.   

Sagsøger 1 og Sagsøger 2 har endeligt nedlagt følgende på-stand:   

2

Principalt:   

Sagsøgte tilpligtes at betale kr. 100.000 i torterstatning til sagsøgerne med tillæg af sædvanlig procesrente beregnet fra sagens anlæg til betaling sker.

Subsidiært:   

Sagsøgte tilpligtes at betale et af retten fastsat mindre beløb i torterstatning til sagsøgerne med tillæg af sædvanlig procesrente beregnet fra sagens anlæg til betaling sker.

Sagsøgte (Kommune) har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært betaling af et mindre beløb.   

Sagsøgerne har fri proces.

Oplysningerne i sagen

Det fremgår, at denne sag har sin baggrund i en sag om eventuel anbringelse uden for hjemmet af sagsøgernes søn, Person 1, Dato (Født 2013).   

Sagsøgte (Kommune) indstillede efter forudgående sagsbehandling under henvis-ning til servicelovens § 58, stk. 1, nr. 1 til Børn – og Ungeudvalget, at Person 1 blev fjernet fra hjemmet. Sagen behandledes i udvalget på et møde 25. februar 2022.   

På mødet traf udvalget beslutning om ikke afvise sagen samt om ikke at an-bringe Person 1 uden for hjemmet med følgende begrundelse:

”Afgørelsen i øvrigt er begrundet i, at udvalget vurderer, at der ikke er fuld til-strækkelige oplysninger om Person 1's og hans forældres forhold.

Det fremgår af sagen, at der har været flere underretninger vedrørende fars for-hold til alkohol, hvilke underretninger kan tyde på, at far har et alkoholforbrug, der tenderer et misbrug.

Der er også lagt vægt på, at der er faktuelle oplysninger i sagen, der muligvis ikke er korrekte. Det drejer sig blandt andet om oplysninger om fars tidligere for-hold, og i det omfang disse – for en stor dels vedkommende oplysninger af ældre dato - skal danne grundlag for en stillingtagen til, om der kan ske anbringelse udenfor hjemmet, bør oplysningerne i det mindste verificeres.

En del af grundlaget for vurderingen af forældrenes kompetencer er også af æl-dre dato og kan ikke på nuværende tidspunkt alene danne grundlag for en an-bringelse uden for hjemmet.

3

Der er navnlig lagt vægt på forældrekompetenceundersøgelsen fra 2013, status fra skolen, anonyme underretninger fra september 2021 og underretninger i øv-rigt. ”

Som bilag havde Sagsøgte (Kommune) til udvalget fremsendt 48 bilag, strækkende sig fra 2013 til og med 2022, belysende den lange række af kontakter, der gen-nem årene har været mellem familien og de offentlige myndigheder. Af særlig betydning for denne sag foreligger en børnefaglig undersøgelse dateret den 11. januar 2022 samt vedrørende Sagsøger 1 en psykiatrisk speciallægeerklæ-ring dateret den 11. januar 2013 udarbejdet af speciallæge i psykiatri, Læge.

Vedrørende sidstnævnte erklæring fremgår, at denne er blevet til på grundlag af samtale med Sagsøger 1, undersøgelse samt sagens akter. Der er under henvisningsårsag i erklæringen anført bl.a.:

”…

Sagsøger 1 oplyser, at han er 34 år og bor med kæresten på forsorgshjem. Han mener, der altid har været noget galt med ham. Han fik tæsk som barn, og hans mor var narkoman. Efterfølgende har han været i krig, hans gravide kæreste blev kørt ihjel, og han blev dømt for manddrab i forbindelse med en trafikulykke, hvor hans kammerat døde.

…..

Han har tidligere været behandlet for alkoholmisbrug, men det blev konkluderet i forbin-delse med denne indlæggelse, at han ikke var alkoholiker, men blot havde tendens til al-koholoverforbrug. Sagsøger 1 beskriver, at han føler sig som en bums. Han har fået kontanthjælp nu igennem halvandet år, og han har oplevet svær forværring i sin psykiske tilstand igen-nem de sidste tre måneder.

…..”

Ifølge erklæringen har Sagsøger 1 yderligere oplyst bl.a., at han har siden tidligt i livet haft et overforbrug af alkohol. Han mener, han fortsat har brug for alkohol og får ro af det.   

Det anføres, at symptomerne er fuldt forenelige med alkoholisme, selvom Sagsøger 1 tidligere har fået at vide ved alkoholistbehandling, at der var tale om alkoholoverforbrug og ikke regelret alkoholisme.

Erklæringen indeholder også detaljerede beskrivelser af Sagsøger 1's op-vækst, hvor faderens nye kone efter at hans mor var død i en brand nytårsaften drak og slog Sagsøger 1, ligesom hans stedstoresøster udsatte ham for

4

seksuelle overgreb. Videre oplyses, at Sagsøger 1, da han var 15 år kom i plejefamilie, at han som voksen uddannede sig til tømrer, og senere blev soldat med rang af løjtnant. Han blev udsendt til Kosovo og var involveret i skyderier og har traumer fra, at han så alt forfærdeligt, bl.a. børn der var ved at dø, uden at han kunne hjælpe. Hans kæreste blev højgravid kørt ihjel ved en ulykke, lige-som han selv ved en færdselsulykke forvoldte en kammerats død. Han har også været forfulgt af rockere.

Speciallægen konkluderer, at Sagsøger 1 lider af alkoholafhængigheds-syndrom, PTSD og ADHD.

Det fremgår, at kommunen i sin indstilling til Børn og Unge-udvalget, jf. neden for, flere steder har henvist til denne speciallægeerklæring.

Det fremgår af sagens bilag, at sagsøgerne og Person 1 har boet i en række kom-muner, og at der har løbende været kontakt med socialforvaltningen, og at der har været iværksat forskellige former for kontakt og støtte.

Det fremgår videre, at der gennem årene hos de forskellige offentlige myndig-heder har været modstridende opfattelser af, om Person 1 lider af en udviklings-forstyrrelse.

Efter at familien var flyttet til Sagsøgte (Kommune) blev der efter flere indberetnin-ger og på grundlag af kommunens bekymring for Person 1 iværksat en række hjemmebesøg, der imidlertid, jf. kommunens brev af 7. januar 2022, på grund af rammerne, forældrenes evner og holdning til støtten blev standset igen, idet sagsbehandlerne afslutningsvis vurderede, at Person 1's trivsel og udvikling fortsat var alvorligt truet.

Vedrørende Sagsøger 1 er fremlagt en lægeerklæring af 9. februar 2022, hvori vurderes, at dennes generelle og psykiske helbred er ganske fin, og at der – lægen bekendt – ikke foreligger noget overforbrug af alkohol.

Af betydning for denne sag fremgår det af kommunens indstilling til Børn og Unge-udvalget bl.a. følgende vurdering af Sagsøger 1:

”…

Sagsøger 1 er udredt i en psykiatrisk speciallægeerklæring, af speciallæge i psykiatri, Læge dateret til d. 11. januar 2013. Her stilles han med diagnoserne F10.24 Alkoho-lafhængighedssyndrom, aktiv, F43.1 PTSD. Posttraumatisk belastningsreaktion og F90.0 ADHD. Forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed. Det vurderedes, at Sagsøger 1 er kro-nisk psykisk invalid.

5

I en underretning fra jobcenteret dateret til d. 23. februar 2016 blev det beskrevet at Sagsøger 1 endvidere diagnosticeret med skizotypisk sindslidelse.

Sagsøger 1 beskriver sin historik, med en usikkerhed i forhold til kronologien, overfor psy-kiateren, som indebærer for tidlig fødsel, samt en mor med blandingsmisbrug og selv-mordsforsøg, som døde i en brand i 2000, hvilket han har oplevet skyldfølelse i forbin-delse med. Sagsøger 1's far var Stilling 1Område, og fandt sammen med en ny kone. Sagsøger 1 har oplevet, at hans far var travl med karrieren, og at han blev omsorgssvigtet og udsat for vold af fars nye kone, og seksuelle overgreb af sin stedsøster. Sagsøger 1 blev anbragt som 15-årig. Sagsøger 1 har haft en karriere i militæret, hvor han blev udsendt og har oplevet åben ild, og har oplevet ikke at kunne hjælpe døende børn. Da han kom til-bage, oplevede han at hans daværende kæreste blev kørt ihjel, imens hun var gravid i 8. måned. Sagsøger 1's karriere i militæret sluttede, da han blev dømt for uagtsomt manddrab på sin kammerat, efter han forulykkede i alkoholpåvirket tilstand. Sagsøger 1 påbegyndte et nyt forhold med en kvinde, og fik to børn, Person 1's halvsøskende, Person 2 og Person 3. De er i dag 15 og 19 år og Sagsøger 1 har ikke kontakt til dem. Sagsøger 1 fortæller, at hans kære-ste gik fra ham og fandt sammen med en rocker. Han fortæller, at han var forfulgt af ro-ckere. Efter disse hændelser havde Sagsøger 1 flere selvmordsforsøg. Sagsøger 1 fik hjælp på et behandlingshjem, hvor han mødte Sagsøger 2.

….

Omkring alkoholmisbrug fortæller Sagsøger 1 at han ikke har haft misbrug af alkohol siden Person 1's fødsel. Dette afkræftes dog i underretningen fra misbrugsbehandlingen d. 23. maj 2016. Sagsøger 1 er vidende om denne underretning, men fastholder at han ikke har haft et misbrug, og ikke misbruger alkohol. Sagsøger 1 benægter at have en alkoholafhæn-gighedsdiagnose, og er på denne baggrund uforstående overfor bekymringen i forbin-delse med underretninger, hvor han beskrives at drikke uhensigtsmæssigt sammen med børn, og når han lugter af øl.

….

Det fremgår af statusudtalelsen fra støtten dateret til d. 26. oktober 2021, at Sagsøger 1 ople-ves at have sin egen virkelighed, og at han taber overblikket og mister fokus på det ar-bejde der er i gang for at hjælpe familien og Person 1. Sagsøger 1 blev beskrevet at have

manglende mentalisering og forståelse for Person 1's udviklingsmæssige alder.

….”

Den børnefaglig undersøgelse dateret den 11. januar 2022 udarbejdet af Sagsøgte (Kommune) omfatter et omfattende oplysningsmateriale vedrørende såvel foræl-drene som Person 1. I undersøgelsen er en række af de væsentlige oplysninger vedrørende Sagsøger 1, som fremgår af speciallægeerklæringen fra 11. ja-nuar 2013, gengivet. Undersøgelsen munder ud i en indstilling om, at Person 1 anbringes uden for hjemmet.   

6

Der er desuden fremlagt et brev af 23. februar 2022 fra Person 4, Mid-delfart, der på vegne af Sagsøger 1 afviser de fleste af de oplysninger, der fremgår af speciallægeerklæringen af 11. januar 2013. Herunder afvises det, at Sagsøger 1 har haft misbrugs- eller psykiske problemer. Videre afvises, at denne har været udsat for seksuelt misbrug af sin stedsøster, ligesom det præci-seres, at Sagsøger 1 aldrig har været udsendt og ej heller har haft en gravid kære-ste, som blev dræbt i en trafikulykke.

Forklaringer

Sagsøger 1 har i det væsentlige forklaret, at han er 45 år. Han er Stilling 2 for Microsoft. Desuden arrangerer han lejlighedsvis koncerter. Han har måttet tage bopæl i Tyskland for at undgå, at kommunen tog Person 1. Han følte, at han ikke havde en chance i Danmark.   

Han har aldrig fået oplæst de ting, der står i psykiaterens erklæring fra 2013. Han erindrer ikke, at han har været i et udredningsforløb ved denne, og oplys-ningerne passer ikke.

Han blev uddannet til Stilling 3 og var som elev i et uddannelsesforløb på en gård i ca. 3 år. Eftersom han var lige under 15 år, da det startede, var kommu-nen nok inde over uddannelsesaftalen, men der var ikke tale om nogen anbrin-gelse.

Hans far var Stilling 1Område i 16 år, og han voksede op hos ham og den-nes nye kone. Han har 5 halvsøskende. Han afviser at være opvokset med vold, og der var ingen seksuelle overgreb stedsøsterens side af.   

Han har aldrig været udsendt, hvilket også kan bekræftes af Forsvaret. Han var   værnepligtig 9 måneder i Skive, og dernæst sergent, men aldrig udsendt.   

Han afviser at være blevet opsøgt af rockere, og han har heller aldrig haft en kæreste, der døde i en bilulykke.

Han har gentagne gange oplyst kommunen om, at alt dette er usandt, men den han talte med sagde, at det så de forskelligt på.

Han har haft kontaktet psykologen, der ikke mere kan huske hans sag.

Han har været på Institution, men det blev ikke fastslået, at han var alkoholiker. En sådan påstand kan han også bestemt afvise. Når han er på ar-bejde, drikker han intet mandag til fredag.

7

Kommunen passer ikke deres arbejde, og de gav ikke Person 1 de tilbud, han burde have. Socialrådgiveren har brudt sin tavshedspligt og har henvendt sig direkte til hans søns kammeraters forældre to gange. De underretninger, der ligger, giver ikke noget reelt billede. Han har også selv lavet underretninger an-gående kommunen.   

I Tyskland, hvor de nu bor, har Person 1 det godt. Han blev hurtigt udredt i Tys-kland. Han er meget sensitiv og følsom, men det er meget normalt for for tidligt fødte børn. Også i Tyskland har Sagsøgte (Kommune) søgt at blande sig. De har sagt, at han var stukket af med Person 1, og at Person 1 var for dum til at gå i skole, men Person 1 klarer sig fint. Han prøvede at få at vide, hvem der havde ringet til Tyskland fra Sagsøgte (Kommune), men de havde lukket sagen. Kommu-nen har dog udvirket, at Person 1 ikke kan få lov at gå i dansk skole dernede.

Sagsøger 2 er blevet rask igen.

Foreholdt, at det fremgår af en politirapport af 6. maj 2021, at Sagsøger 2 har henvendt sig til politiet med anmodning om vejledning i anledning af, at Sagsøger 1 er voldelig over for hende, men at hun ikke vil anmelde no-get, afviser parten bestemt at have udøvet vold mod Sagsøger 2.

Sagen har påvirket Person 1 meget. Han havde et massivt behov for at blive udredt, hvorfor de gennem en lang periode efterspurgte Sagsøgte (Kommune) om hjælp i form af en udredning af Person 1, således at han kunne blive tilbudt den korrekte hjælp og støtte. De rykkede adskillige gange for hjælpen, men Sagsøgte (Kommune) levede ikke op til deres ansvar, og Person 1 fik det således gradvist værre samt et større behov for en udredning.

Senere valgte kommunen at sætte ind med støtte i hjemmet til Person 1, dette i stedet for at iværksætte en udredning af ham. Hjælpen gav ikke noget udbytte. I hele perioden ydede Sagsøgte (Kommune) yderst kritisabel og usaglig sagsbe-handling. Sagsøgte (Kommune) ville nu have, at der skulle komme støtte i parrets hjem tre gange om ugen, og de ville forsat ikke udrede Person 1.   

Han vil sikre, at kommunens fejlagtige oplysninger ikke forfølger Person 1 hele hans liv.   

Forældrene til hans søns kammerat kunne ikke genkende sagsbehandleren, Vidne 1's anklager om drikkeri, og trods dette, så skriver Vidne 1 det ned som om, at det er disse forældre, som har ringet og fortalt hende, at han, Sagsøger 1, har et alkoholproblem. Vidne 1 konstruerer således en underretning, som er faktuelt

forkert, da det er hende, som ringer op til forældrene.Forældrene ville gerne

have mødt og afgivet forklaring i dag.

8

Han ved ikke, hvorfor han ikke tidligere har reageret på de mange usande op-lysninger fra psykologen i erklæringen fra 2013. Han husker ikke, om han fik læst den op. Han husker heller ikke, hvad der blev sagt om den i 2014, hvor der blev lavet en forældreevneundersøgelse. Han fastholder, at han gentagne gange har sendt papirer til kommunen om, at oplysningerne fra 2013 ikke var rigtige.

Vidne 2 har forklaret, at hun er ansat i Sagsøgte (Kommune) som Stilling 4 i Afdeling 1. Hun har ikke egentlig sagsbehandling. I afdelingen fik man en bekymringshenvendelse fra den kommune, hvor sagsøgerne og Person 1 tidligere havde boet. Det fremgik, at familien over få år havde boet i 7 for-skellige kommuner.   

Den børnefaglige undersøgelse, der blev lavet i starten af 2022, blev sendt til forældrene og blev sendt på ny den 2. februar 2022. Der ligger ingen indsigelser på sagen angående de personlige oplysninger om Sagsøger 1. Det var op-lysninger, der havde figureret i årevis. Først to dage før mødet i Børn og Unge-udvalget kom der et brev med indsigelser. De indsigelser gik ind i sagen, da den blev behandlet i Børn og Unge-udvalget.

Vidne 1 har forklaret, at hun er ansat i Sagsøgte (Kommune)s Afdeling 2. Hun har været involveret i sagen angående Person 1 ad flere om-gange, særlig i sommeren 2021.   

Der kom i denne periode flere underretninger fra skolen angående Sagsøger 1's adfærd.   

Hun konstaterede selv ved et møde på kommunen, at Sagsøger 1 lugtede af øl. Han havde ikke en påfaldende adfærd, og hun kan naturligvis ikke sige, hvor mange øl, han havde fået. Af hensyn til Person 1 fandt hun, at hun ikke blot kunne ignorere det. Det viste sig nu ved henvendelse til Person 1's klasselæ-rer, at denne havde haft en tilsvarende oplevelse.

I samme periode kom der oplysninger fra en forælder til en af Person 1's kam-merater. Det drejede sig om to særskilte episoder. De to drenge havde i det ene tilfælde været i legeland og i det andet tilfælde i Lalandia, og den pågældende person havde i begge tilfælde ved hjemkomsten konstateret, at Sagsøger 1 lugtede langt væk af øl, dette efter at Sagsøger 1 i lang tid havde været alene med bør-nene. Der var også anden adfærd, der for den pågældende virkede påfaldende. Hun erfarede dette gennem klasselæreren, som hun havde valgt at gå i dialog med på grund af bekymring for Person 1.   

Efter aftale med klasselæreren kontaktede vidnet forældrene til Person 1's kam-merat. Hun lagde ingen ord i munden på forældrene men spurgte helt neutralt, hvorefter de fortalte om episoderne, således som tidligere beskrevet. Det frem-

9

gik desuden, at Sagsøger 1 og de to drenge på hjemvejen fra Lalandia var strandet på Herning banegård, og at Sagsøger 1 ville, at de skulle tage en taxa fra Herning til By, men at forældrene valgte i stedet i bil at hente de strandede i Her-ning. De pågældende ville - uanset det passerede og deres bekymring for Person 1 - meget nødig i konflikt med Sagsøger 1.   

I relation til den børnefaglige undersøgelse besøgte hun sammen med Sagsøger 1 og Sagsøger 2 i deres hjem. De havde en længere snak om den støtte, der var etableret i hjemmet.

Uden for kom Person 1 hen til vidnet og sagde: ” Jeg har det ikke godt” . Han pe-gede dernæst ned i jorden og op mod huset og tilføjede: ”Her” . Vidnet opfat-tede det som et råb om hjælp. Hun ved, at Person 1 senere har udtrykt sig an-derledes, men hun opfattede det som et tydeligt signal.

Hun har arbejdet som socialrådgiver siden 2018. De verificerer de oplysninger, som de modtager, i fornødent omfang. Hun havde absolut tiltro til de oplysnin-ger om Sagsøger 1, som kom fra andre kommuner, og som bl.a. fremgik af en de-taljeret erklæring fra en speciallæge i psykiatri.   

På et sent tidspunkt gjorde Sagsøger 1 og Sagsøger 2 indsigelser imod de foreliggende oplysninger, men kommunen og Sagsøger 1 var ofte ikke enige. De lod oplysnin-gerne om indsigelserne gå videre.   

Hun finder, at denne sag på alle måder er behandlet efter bogen.

Hun har ikke foretaget nogen henvendelser til Tyskland, idet hun ikke efterføl-gende længere var på sagen.

Hvad kommunen kan gøre, er at notere på sagen, hvis Sagsøger 1 ikke er enig i de oplysninger, der foreligger om ham. Andet kan kommunen ikke gøre.

Parternes synspunkter

Sagsøgerne har til støtte for deres endeligt nedlagte påstand i det væsentlige gjort gældende, at Sagsøgte (Kommune) som forvaltningsmyndighed har et ubetin-get ansvar for sagens oplysninger, og at disse som minimum skal verificeres af fagprofessionelle, hvilket ikke er sket.   

Sagsøgte (Kommune)s sagsbehandling har været usaglig og kritisabel samt i strid med officialprincippet, og Sagsøgte (Kommune) har begået en retsstridig handling ved at fremkomme med direkte urigtige oplysninger, som er injurierende.

10

Sagsøgte (Kommune) har brudt sin tavshedspligt ved at videregive personfølsom-me oplysninger til personer, som ikke er parter i sagen,.

Sagsøgte (Kommune) har, trods dokumentation for, at deres oplysninger var faktu-elt forkerte, aktivt valgt at bruge oplysningerne til skade for sagsøgerne, hvor kommunen i stedet burde have verificeret oplysningerne, hvorved den ville have fundet ud af, at oplysningerne, herunder i psykologerklæringen fra 2013 var direkte usande.

Sagsøgte (Kommune) har opført sig uanstændigt og chikanerende og dermed cul-pøst, hvilket har sat sagsøgerne under et umenneskeligt pres, som kunne have haft alvorlige konsekvenser for deres familieliv.

Sagsøgerne har lidt et stort økonomisk tab, idet sagsøgerne har måtte hente bi-stand fra flere fagpersoner for at tilbagevise samtlige påstande, som Sagsøgte (Kommune) fremkom med, ligesom sagsøgerne efterfølgende har måtte flygte til Tyskland.   

Det var påregneligt for Sagsøgte (Kommune), at de fremlagte forkerte oplysninger, som kommunen brugte til sin indstilling til Børn og Unge-udvalget, ville have skadegørende virkning for sagsøgerne, og give sagsøgerne et tab, både menne-skeligt og økonomisk.

Sagsøgte (Kommune) er derfor erstatningsansvarlig, jf. erstatningsansvarsloven § 26, stk. 1.

Sagsøgte (Kommune) har til støtte for sin påstand anført overordnet, at Sagsøgte (Kommune) ikke har handlet culpøst, endsige så groft culpøst at dette giver sagsøgerne krav på tort.

Videre er i det væsentlige anført, at der i den børnefaglige undersøgelse samt i indstillingen fra børne- og ungeudvalget alene er henvist til en mistanke om, at der forekommer alkohol i hjemmet i større eller mindre grad, hvilke er under-bygget af de underretninger, som Sagsøgte (Kommune) modtog. Det er endvidere dokumenteret, at der før har været misbrugsproblemstillinger i hjemmet, hvor-for dette punkt heller ikke kan begrunde et krav om tort.

Til brug for indstillingen er der også angivet baggrundsoplysninger om fami-lien, der i sagens natur er tilvejebragt af de kommuner, som sagsøgerne har boet i forud for, at de flyttede til Sagsøgte (Kommune).

I den børnefaglige undersøgelse samt i indstillingen fra børne- og ungeudvalget er der blandt mange andre oplysninger medtaget baggrundsoplysninger fra

11

den psykiatriske speciallægeerklæring af 11. januar 2013, der ikke var bestridt, hverken da den børnefaglige vurdering blev udarbejdet, eller da indstillingen fra børne- og ungeudvalget blev udarbejdet. Det har således ikke været hverken culpøst eller groft culpøst at medtage baggrundsoplysningerne fra psykiatriske speciallægeerklæringer i børnefaglig vurdering eller i indstillingen til børne- og ungeudvalget.

Sagsøgte (Kommune)s beslutning om at indstille til anbringelse udenfor hjemmet byggede primært på de observationer som Sagsøgte (Kommune) selv har gjort sig, eftersom det er de observationer, der tidsmæssigt er tættest på indstilling, og derfor har den største relevans for indstillingen. Disse observationer er velun-derbyggede.

Børn- og ungeudvalget valgte, at der ikke skulle ske anbringelse udenfor hjem-met på det foreliggende grundlag, idet der var faktuelle oplysninger om Sagsøger 1's forhold, som muligvis ikke var korrekte, hvorfor disse forhold skulle undersøges nærmere, men på grund af Sagsøger 1 og Person 1's flytning til udlandet, har Sagsøgte (Kommune) ikke kunnet undersøge forhol-dene nærmere.

At Børn og Ungeudvalget vælger, at der skal ske yderligere undersøgelser, er heller ikke et udtryk for, at Sagsøgte (Kommune) har handlet groft culpøst, hvorfor der ikke kan tilkendes erstatning for tort.

Som offentlig myndighed kan Sagsøgte (Kommune) ikke ændre eller fjerne oplys-ninger, når de er tilføjet en sag. Sagsøgte (Kommune) har alene mulighed for, at til-føje, at oplysningerne bestrides, eller at oplysningerne er forkerte.

Når der er tale om lægefaglige vurderinger, er det ikke muligt for Sagsøgte (Kommune) at konstatere, om de oplysninger er ukorrekte, men Sagsøgte (Kommune) kan alene notere en indsigelse på sagen.

Hvorvidt oplysningerne i psykologmaterialet fra 2013 er forkert, ved vi fortsat intet konkret om, og vi ved heller ikke, hvad baggrunden er for, at oplysnin-gerne er kommet ind i materialet. Dette henstår som uvist.

Det fremgår af sagen, at Sagsøger 1's indsigelser første gang blev fremsat 2 dage før sagen skulle for i Børn og Ungeudvalget, og på mødet i udvalget, hvor Sagsøger 1 var repræsenteret af advokat, blev Sagsøger 1's indsigel-ser fremført. Også af denne grund er der intet belæg for at tilkende torterstat-ning.

Sagsøgernes øvrige anbringender bestrides i sin helhed, og fremstår som brede ukonkrete anbringender.

12

Subsidiært gøres det gældende, at eventuel erstatning for tort skal fastsættes til et mindre beløb end det påstævnte.

Rettens begrundelse og resultat

Sagsøgte (Kommune)s indstilling til Børn og Ungeudvalget om tvangsmæssigt at anbringe Person 1 uden for hjemmet byggede særlig dels på historiske oplysnin-ger, herunder fra en psykiatrisk speciallægeerklæring vedrørende Sagsøger 1 dateret den 11. januar 2013 udarbejdet af speciallæge i psykiatri, Læge, dels på nylige indberetninger og bekymringer vedrørende, at Sagsøger 1 drak uhensigtsmæssigt sammen med børn.

Speciallægeerklæringen fremstår gennemarbejdet og detaljerig og har fulgt Sagsøger 1 i en årrække, uden at der forelå dokumenterede indsigelser forud for, at kommunen anvendte den i sin argumentation.

Det henstår efter bevisførelsen ikke tydeligt belyst i hvilket omfang erklæringen er ukorrekt, idet der under sagen kun ses at foreligge Sagsøger 1's forkla-ring, der taler imod erklæringen, ligesom det ej heller er nærmere belyst, hvor-vidt andre end Sagsøger 1 selv har afgivet de pågældende oplysninger.   

Selv hvis det lægges til grund, at oplysningerne i speciallægeerklæringen ikke er korrekte, og at disse ikke kan tilskrives Sagsøger 1 selv, har erklærin-gen dog efter sin professionelle karakter fremtrådt på en sådan måde, at det ikke kan anses for ansvarspådragende, at Sagsøgte (Kommune) uden nærmere kon-trol har anvendt erklæringen som en del af grundlaget for påstanden om an-bringelse af Person 1 uden for hjemmet dette særlig henset til, at der ikke doku-menterbart forelå nogen indsigelser forud for anvendelsen.

Hvad dernæst angår oplysningerne om Sagsøger 1's indtag af øl i selskab med børn er dette ved den skete bevisførelse tilstrækkeligt sandsynliggjort, og der foreligger derfor ej heller på dette punkt en handlemåde, der kan pådrage kommunen erstatningsansvar.

Herefter frifindes Sagsøgte (Kommune).

Sagsøgerne skal betale sagens omkostninger, der efter sagens værdi, forløb og udfald fastsættes til dækning af advokatudgift med 20.000 kr. Sagsøgte (Kommune) er momsregistreret.

Da sagsøgerne har fri proces uden retshjælpsdækning, skal beløbet betales af statskassen.

13

THI KENDES FOR RET:  

Sagsøgte, Sagsøgte (Kommune) frifindes.

Statskassen skal til Sagsøgte (Kommune) betale sagsomkostninger med 20.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.

Publiceret til portalen d. 13-10-2023 kl. 11:00

Modtagere: Sagsøger 1, Advokat (H) Ole Thiel, Advokat Jeanette Gjørret, Sagsøger 2, Sagsøgte (Kommune)

Oplysning om appel

2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 727/25
Rettens sags nr.: BS-53521/2023-VLR
Afsluttet
1. instansRetten i ViborgVIB
DDB sags nr.: 726/25
Rettens sags nr.: BS-17767/2022-VIB
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
100.000 kr.