Dom
RETTEN I HELSINGØR
DOM
afsagt den 10. november 2023
Sag BS-30361/2021-HEL
Sagsøger
(beskikket advokat Lars Sandager)
mod
Ankestyrelsen
Biintervenient Tryg Forsikring.
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 13. august 2021.
Sagen drejer sig om genoptagelse på ulovbestemt grundlag af spørgsmålet om anerkendelse af et færdselsuheld som arbejdsskade.
Sagsøger har nedlagt påstand om, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 afsagt under j.nr. 18-18787 ophæves.
Ankestyrelsen har nedlagt påstand om frifindelse.
Biintervenient Tryg Forsikring har udtalt sig til støtte for Ankestyrelsen.
Sagsøger har fri proces.
2
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Sagsøger blev den 29. februar 2012 udsat for en trafikulykke, idet han blev påkørt bagfra, mens han i forbindelse med sit arbejde kørte i bil.
Ulykken blev anmeldt som arbejdsskade, hvilket blev anerkendt af Arbejdsska-destyrelsen den 11. juli 2014. Der blev i den forbindelse truffet afgørelse om godtgørelse for varigt mén.
Ved afgørelse af 27. juli 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erhverv-sevnetab, hvilket blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 30. juni 2016.
Arbejdsskadeforsikringen, Tryg Forsikring A/S, bad den 28. juni 2016 Arbejds-markedets Erhvervssikring om genoptagelse af sagen, hvilket blev afvist.
Den 3. november 2017 bad Tryg Forsikring A/S på ny Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring om genoptagelse af sagen, denne gang på ulovbestemt forvalt-ningsretligt grundlag. Det blev afvist, og afgørelsen blev indbragt for Ankesty-relsen, der den 4. december 2019 ændrede afgørelsen om afvisning og pålagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen på ulovbestemt forvalt-ningsretligt grundlag. Det er denne afgørelse fra Ankestyrelsen, der er indbragt for retten.
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at han havde handlet hos en grossist og
sammen med en medarbejder holdt i bil for rødt lys bag en kvinde, der havde foden på bremsen. Han selv havde ikke foden på bremsen, og da lyset skiftede til grønt, kom en bagfra kørende bil og kørte ind i ham. Han blev skubbet frem og tilbage. Han husker det, som om hans airbags var sprunget ud. Hans bil var skadet, og han måtte skæres ud. Der lød efter sammenstødet et knæk i hans ryg, hvilket hans medarbejder hørte. Han begyndte at ryste og fik smerter, og han kunne ikke bevæge sin krop fra halsen ned. Han fik ondt i ryggen og nakken, da han kom ind på hospitalet. Hans smerter i lænden kom lidt senere. Han kan ikke nærmere beskrive hvornår. Hos fysioterapeuten i Husum blev han be-handlet for hele ryggen og i lænden. Han opsøgte en vagtlæge den 2. marts 2012. Han havde da kraftige smerter i hele ryggen. Det er korrekt, at han var udsat for et nyt lille uheld noget tid efter. Det var kun et lille puf, men det skræmte ham at blive ramt bagfra igen. Der skete ikke noget fysisk med ham i den forbindelse.
3
Vidne har forklaret, at han er rygkirurg og ledende overlæge på Rigshospi-
talet i Glostrup. Han er uddannet ortopædkirurg og har igennem 16 år fungeret som lægekonsulent hos Ankestyrelsen. Han har igennem årene behandlet 5-11 sager ugentligt for Ankestyrelsen. Han kan vedstå den udtalelse, han har udar-bejdet til sagen. Der var tale om en påkørsel bagfra. Når det sker, og der er an-vendt sele, bliver man som regel presset bagud og derefter fremefter, og krop-pen bliver holdt tilbage af selen. Der sker en påvirkning af nakken og den øver-ste del af brystryggen. Traumet kan også medføre muskelfiberskader i den før-ste tid i den del, hvor brystryggen hænger sammen med nakken. Strukturelle skader i brystryggen er meget sjældne. Ved whiplash-skader er der kroniske smerter, der går ned i brystet og brystryggen. Ved skader som i denne sag gen-nemfører man en traumescanning. Når det beskrives, at der ikke er strukturelle skader, skyldes det, at der ikke konstateres brud eller større blødninger om-kring hvirvellegemerne.
Der er den 20. juni 2012 konstateret en diskusprolaps mellem 7. og 8. brysthvir-vel, hvor der er anført Morbus Scheuerman. Dette medfører let øgede smerter, og at ryggens krumning er øget. Morbus Scheuerman er medfødt og kan ikke anses for at have været medvirkende til smerterne, fordi der ikke er nævnt smerter i det område i tiden efter skaderne. Han henviser også til symptombil-ledet. Sagsøgers diskusprolaps kan ikke være forårsaget af færds-elsuheldet, fordi den har den placering, den har.
Han har i sit svar til spørgsmål 3 anført, at hændelsen den 29. september 2012 ikke har medført en personskade i bryst- og/eller lænderyggen, idet der på bag-grund af beskrivelserne og symptomerne ikke er sammenhæng, selv om man ved en alvorlig skade ville forvente smerter i det omfang, der er beskrevet. Der er imidlertid ikke beskrevet symptomer i lænderyggen i den første lange tid. Hvis der skulle være årsagssammenhæng, ville der have været beskrevet smer-ter direkte i sammenhæng med uheldet. Der er først senere i forløbet beskrevet lænderygsmerter. MR- og CT-scanninger har heller ikke vist skader i lænderyg-gen. Det er alt sammen en del af et større billede og afgørende, hvor mange op-lysninger, der understøtter hinanden.
Der er undersøgt skadesmekanismer ved forskellige situationer, og det er gene-relt konstateret, at der for at være skade på bryst og lænderyg skal være sket en skade ved, at man er ramt fra siden eller ramt af en dør, eller hvis man er blevet vredet. Ved en påkørsel lige bagfra fremkommer der ikke skader af selve ryg-gen. Strukturelle skader vil være brud eller større prolapser eller hvirvler eller sidetapper.
Han har besvaret spørgsmål 4 på grundlag af lægejournaler, hvoraf ingen be-skriver lænderygsmerter. Det er derfor, der ikke er sammenhæng mellem hæn-delsen og skaderne. Det er helt umuligt at sige noget om, hvornår prolapsen er
4
opstået. En stor del af befolkningen har prolapser uden at have symptomer. Det er meget sjældent traumeudløst. Det er usandsynligt, at prolapsen er opstået ved trafikuheldet på grund af beskrivelserne af hændelsen, smerterne og det sted, den foreligger. Han mener ikke, at der er dokumentation for sammen-hæng mellem lænderyggen og smerterne.
Man kan sjældent se en whiplash-skade på en scanning og der er ofte ikke strukturelle fund ved disse skader. Det er korrekt, at man kan have smerter uden konstaterbare skader.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument af 11. november 2022, der er medtaget i sagsøgers bilagssamling, anført:
”HOVEDANBRINGENDER:
Til støtte for at Ankestyrelsen ikke har været berettiget til at genoptage sagens behandling eller pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag gøres gældende:
Sagsøger var den 29. februar 2012 udsat for en trafikulykke, der medførte nakke- og lænderygsmerter. Sagen blev anerkendt ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 11. juni 2014, bilag 2. Afgørelsen blev anket til Ankestyrelsen, der stadfæstede afgørelsen den 30. juni 2016, bilag 5. Ar-bejdsskadeforsikringen, Tryg, foranstaltede observationer af sagsøger, og bad Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om genoptagelse af sagen ved brev af 28. juni 2016, bilag 6. Sagsøger har afvist, at observationerne har nogen relevans, i brev af 8. august 2017, bilag 7.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste, at observationerne kunne føre til en ændret afgørelse/genoptagelse, jfr. afgørelse af 11. september 2017, bilag 8. Denne afgørelse blev ikke påklaget til Ankestyrelsen. I stedet bad Tryg Forsikring den 3. november 2017 om genoptagelse på forvaltnings-retligt grundlag, hvilket Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste ved af-gørelse af 20. december 2017, bilag 9. Afgørelsen blev påklaget til Ankesty-relsen, der den 4. december 2019, bilag 1, i den afgørelse sagen omhandler, gav medhold i og pålagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genop-tage sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. Det er denne af-gørelse, der ligger til pådømmelse.
Sagsøger er ikke enig i, at der har været et grundlag for ulovbestemt gen-optagelse.
5
Sagsøger gør i den forbindelse gældende, at afgørelser fra Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring, som en part ikke er enig i, skal påklages efter ar-bejdsskadesikringslovens regler, det vil sige inden for fire uger til Anke-styrelsen. Det gjorde arbejdsskadeforsikringen ikke for så vidt angår Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikrings afvisning af, at observationerne havde relevans eller kunne føre i øvrigt til genoptagelse. Da Tryg tilsyneladende opdager, at man har været for sent ude, beder man i stedet cirka 6 uger ef-ter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse, den 3. november 2017, om genoptagelse på ulovbestemt grundlag. Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring afviser retteligt dette.
Ankestyrelsen skulle ikke have genoptaget sagen. En part kan ikke omgå lovens klagefrister ved i stedet for en klage, der ikke er rettidig, at på-beråbe sig ulovbestemt grundlag. Det bemærkes, at for at genoptage en sag ulovbestemt efter forvaltningsretlige principper, skal der være tale om væsentlige nye oplysninger af faktisk karakter eller påvisning af alvorlige sagsbehandlingsfejl.
De forhold, som Tryg Forsikring ønsker at påberåbe sig til støtte for en genoptagelse af anerkendelsesspørgsmål, er observationerne. Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afvisning heraf blev ikke påklaget rettidigt. Der foreligger derfor ikke en genoptagelsessituation, idet der ikke er tale om nye faktuelle oplysninger, indgået efter afgørelse er truffet, men en forsin-ket klage over en afgørelse fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Allerede derfor kan genoptagelse ikke finde sted i denne sag, og sagsøgtes afgørelse herom skal tilsidesættes.
Heller ikke efter en indholdsmæssig/materiel vurdering af indholdet i genoptagelsesbegæringen foreligger der sådanne væsentlige nye oplysnin-ger, at det kan føre til en genoptagelse. Observationerne viser ikke noget, som afgørende rykker på de lægelige og faktuelle oplysninger, der er i sa-gen. Højesteret har i tilsvarende sager anført, at det er skadevolder – her Ankestyrelsen – der skal påvise, at observationerne viser en adfærd, der er uforenelig med sagsøgers helbredstilstand. Sagsøgers helbredstilstand er en smertetilstand. Den påvirkes dels af de belastninger han udsættes for, dels af hvor meget smertestillende han indtager. Der er stor fluktuation i tilstanden med dage der er gode, og dage der er dårlige. Observationer er nedslag og viser ikke et sammenhængende forhold, der ændrer på det grundlag der er i sagen i øvrigt. Der er tale om almindelige dagligdags hændelser. Sagsøger er familiefar og er nødt til at deltage i familiens for-hold, herunder handle ind og købe ting i et byggemarked mv. Nogle af ak-tiviteterne kommer med en regning efterfølgende rent fysisk, men sagsø-ger har i vidt omfang på forhånd taget øget smertestillende eller må accep-
6
tere efterfølgende at få en forbigående smerteforværring af tilstanden. Det er alt sammen ”cost benefit” . Det er også væsentligt for helbredssituatio-nen, at sagsøger psykisk fortsat har en rolle i familien mv.
Der er intet i observationerne, der som nævnt er ganske uforenelige med sagsøgers smertetilstand og lidelse.
Heller ikke efter en materiel vurdering medfører observationerne derfor et væsentligt grundlag, der kan begrunde genoptagelsen, men som oven an-ført er genoptagelse, selv om det var tilfældet, afskåret, fordi arbejdsska-deforsikringen ikke rettidigt påklagede afgørelsen og, at klagefristerne ikke kan omgås via genoptagelse.
Sagsøgtes afgørelse om genoptagelse skal derfor tilsidesættes.
LÆNDERYGPROBLEMER:
Ved sagsøgtes afgørelse fandt sagsøgte heller ikke, at lænderygproble-merne, der var anerkendt, skulle anerkendes. Heroverfor bemærkes, at Ankestyrelsen tidligere har fået spørgsmålet om anerkendelse forelagt uden at ændre herpå. Sagsøgtes prøvelse omfatter alle forhold, også dem der ikke er påklaget, jfr. U.2006.3370H.
Ankestyrelsen er derfor ikke berettiget til ved en genoptagelsesbegæring at ændre en anerkendelse, som sagsøgte tidligere har fået forelagt uden at foretage ændringer, idet genoptagelsesbetingelserne ikke er opfyldt.
Derudover anfører sagsøgte faktuelt ukorrekt, at lænderygproblemer først er opstået sent i forløbet. Der er i sagens akter dokumenteret, at lænde-rygsmerterne har været genstand for klager umiddelbart efter ulykken. På traumeafdelingen på dagen for ulykken er der således blandt andet anført ”smerter svarende til ryg og nakke ”, jfr. bilag 13. Klagerne er gentaget overfor vagtlæge allerede den 2. marts 2012, der omtaler forudgående rygsmerter
siden ulykken der været behandlet ved fysioterapeut og at ”rygsmerterne
forværres, når der trækkes vejret ”, jfr. bilag 14.
Ryggener har været konsistent gengivet som et problem siden ulykken, jfr. journal fra Frederiksberg Hospital, bilag 15, om ”rygrelaterede gener ” og i anamnesen for Rigshospitalet om at der ”siden ulykken har været smerter i nakke, mellem skulderblade og lænd og ud i skulderen ”, jfr. bilag 16.
Sagsøgtes faktuelle grundlag for afgørelsen er derfor ukorrekt, og afgørel-sen skal også på dette punkt derfor ændres/tilsidesættes således, at afgø-relsen, bilag 1, i det hele skal ophæves eller ændres.”
7
Sagsøgeren har uddybet sine anbringender i et endeligt påstandsdokument af 20. december 2022, der ikke er gengivet i sagsøgerens bilagssamling.
Ankestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender
Til støtte for påstanden om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Sagsøger ikke har godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 (bilag 1), hvor Ankestyrelsen pålagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genop-tage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag.
Ankestyrelsen har gennem behandlingen af et stort antal sager en særlig erfaring med at bedømme, om arbejdsskadesikringslovens betingelser er opfyldt, ligesom Ankestyrelsen som offentlig myndighed har en særlig er-faring med at vurdere, om de forvaltningsretlige betingelser for at genop-tage på ulovbestemt grundlag - for eksempel som følge af væsentlige sags-behandlingsfejl - er opfyldt.
Ankestyrelsen har således stor erfaring med at foretage de nødvendige be-visvurderinger af skønsmæssig karakter, og der skal derfor foreligge et sikkert grundlag for at tilsidesætte en afgørelse fra Ankestyrelsen.
Sagsøger har ikke i forbindelse med retssagen fremlagt nye oplysninger i forhold til grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse. Det af Sagsøger fremførte kan derfor ikke i sig selv rejse tvivl om afgørelsens rigtighed.
Ved afgørelsen (bilag 1) har Ankestyrelsen med rette vurderet, at Arbejds-skadestyrelsens (nu: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse af 11. juli 2014 (bilag 2) om at anerkende en arbejdsskade er behæftet med væ-sentlige sagsbehandlingsfejl og har på denne baggrund pålagt Arbejds-markedets Erhvervssikring at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.
Arbejdsskadestyrelsen anerkendte ved afgørelsen af 11. juli 2014 ” ulykken den 29. februar 2012” som en arbejdsskade (bilag 2, s. 1) med følgende be-grundelse (bilag 2, s. 2):
” Begrundelse
Du har under dit arbejde som selvstændig erhvervsdrivende været udsat for en ulykke.
8
Vi vurderer, at skaden i form af piskesmældslæsion og rygsmerter er forårsaget af,
at du blev påkørt i trafikken. Skaden er sket under dit arbejde. Vi har lagt vægt på,
at skaden skete om formiddagen inden for normal arbejdstid.
Du er omfattet af loven, da du har tegnet arbejdsskadeforsikring på egen person
(min fremhævning) ”
Arbejdsskadestyrelsen foretog ikke i overensstemmelse med U 2014.452 H nogen vurdering af, om Sagsøger havde løftet bevisbyrden for, at der konkret var årsagssammenhæng mellem hændelsen, dvs. på-kørslen den 29. februar 2012, og de konkrete personskader i form af smer-ter fra nakken, brystryggen og lænderyggen.
Arbejdsskadestyrelsen foretog således ikke nogen juridisk eller lægelig vurdering af spørgsmålet om årsagssammenhæng, herunder, om den kon-krete påvirkning (påkørslen bagfra, hvor Sagsøger sad fastspændt med sele) kunne anses for egnet til at forårsage skaderne som forudsat i lovbemærkningerne, jf. LFF 2003-04-09 nr. 216, bemærkningerne til § 6, og inddrog ikke lægesagkyndig bistand til brug for vurderingen af den medicinske årsagssammenhæng.
Arbejdsskadestyrelsen skulle have foretaget en vurdering af, om der var årsagssammenhæng mellem hændelsen/påvirkningen og de konkret be-skrevne personskader.
I denne vurdering skulle det blandt andet have været inddraget, om der var andre forhold end hændelsen/påvirkningen, der kunne forklare ska-derne, om der var tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen/påvirk-ningen og symptomdebuten (straks symptomer), om der var vedvarende smerter fra hændelsen/påvirkningen og frem til diagnosen kunne stilles (brosymptomer), og om der var tale om en relevant belastning i forhold til de beskadigede legemsdele, dvs. en vurdering af spørgsmålet om egnet-hed.
Ankestyrelsen har (til forskel for Arbejdsskadestyrelsen) inddraget en lægekonsulent med speciale i ortopædkirurgi og har – blandt andet på baggrund af lægekonsulentens udtalelse (bilag 17, s. 2-4) - med rette lagt vægt på, at der ikke i sagen foreligger oplysninger, der understøtter, at der konkret er årsagssammenhæng mellem hændelsen den 29. februar 2012 og de påviste smerter/gener i bryst- og lænderyggen.
Ankestyrelsen har med rette – og med udgangspunkt i lægekonsulentens rådgivning - lagt vægt på, at der ikke er konstateret strukturelle skader i nakken eller lænderyggen, at der ved CT-skanningen på Rigshospitalets
9
traumecenter den 29. februar 2012 blev påvist normale forhold i bryst- og lænderyg, og at der først flere måneder efter hændelsen er beskrevet øm-hed i ryggen. Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at der ikke efter hæn-delsen var ømhed i det område af brystryggen, hvor der fire måneder se-nere blev konstateret en diskusprolaps.
Endvidere har Ankestyrelsen med rette lagt vægt på, at den manglende ømhed af lænderyggen stemmer overens med det faktum, at der ved en påkørsel direkte bagfra ikke sker nogen væsentlig påvirkning af hverken bryst- eller lænderyg, hvis den påkørte person bærer sele, idet der alene sker en grad af muskelstræk i den helt øverste del af brystryggen, hvor muskulaturen går op på nakken og ned på øvre del af ryggen.
Ankestyrelsen har i den sammenhæng også lagt vægt på, at det er en for-udsætning for at anerkende en personskade som en arbejdsskade, at der har været en relevant påvirkning af den beskadigede legemsdel. I modsat fald har hændelsen ikke været egnet til at forårsage personskaden, og kra-vet om årsagssammenhæng er ikke opfyldt.
Det skal i den forbindelse fremhæves, at Arbejdsskadestyrelsen ved afgø-relsen af 11. juni 2014 (bilag 2) ikke har foretaget nogen egnethedsvurde-ring i relation til påkørslen.
Ankestyrelsen bemærker i øvrigt, at de af Sagsøger frem-lagte skadejournaler og epikriser (bilag 13-16) er indgået i Ankestyrelsens behandling af sagen og således er en del af grundlaget for Ankestyrelsens afgørelse (bilag 1).
Sagsøger har blandt andet gjort gældende, at arbejdsska-desikringslovens bestemmelser regulerer, hvornår der kan ske genopta-gelse, herunder at lovens klagefrist på 4 uger, jf. § 44, er overskredet.
Arbejdsskadesikringslovens klagefrister regulerer ikke adgangen til gen-optagelse – hverken lovbestemt eller ulovbestemt - og er uden betydning for adgangen til at genoptage på ulovbestemt grundlag. Der er derfor hel-ler ikke tale om en ”omgåelse” af klagefristerne.
Sagsøger har også henvist til, at de konkrete forhold, som Tryg Forsikring har gjort gældende i forbindelse med genoptagelsesan-modningen, ikke udgør nye forhold.
Ankestyrelsen er enig heri og bemærker, at Ankestyrelsens afgørelse (bi-lag 1) da heller ikke er begrundet i nye forhold eller nye faktiske oplysnin-
10
ger, men derimod i væsentlige sagsbehandlingsfejl i forbindelse med Ar-bejdsskadestyrelsens afgørelse om at anerkende en arbejdsskade.
For så vidt angår Tryg Forsikrings bemærkninger (bilag E) og videoobser-vationer (bilag 6), som Sagsøger også har hæftet sig ved, bemærkes, at Ankestyrelsen ved sin afgørelse er uafhængig heraf, jf. også retssikkerhedslovens § 68, stk. 1.
Ankestyrelsen har ikke begrundet afgørelsen af 4. december 2019 (bilag 1) med den udtalelse fra Retslægerådet (bilag E, s. 3-4), som Tryg henviser til, eller det omtalte videomateriale, der ikke angår anerkendelsesspørgs-målet, men derimod retten til ydelser efter arbejdsskadesikringsloven. An-kestyrelsen har foretaget en selvstændig vurdering med inddragelse af en ortopædkirurgisk lægekonsulent (bilag 17, s. 3-4).
Ankestyrelsens pligt til at genoptage - eller pålægge en underinstans (kon-kret Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) at genoptage – efter de alminde-lige forvaltningsretlige regler om genoptagelse på ulovbestemt grundlag som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl er uafhængig af klagefrister, ligesom pligten til at genoptage består, uanset hvad der måtte blive frem-ført af sagens parter, jf. også retssikkerhedslovens § 68 med tilhørende praksis, jf. hertil U.2015.3233 H.
Sagsøger har med henvisning til Ankestyrelsens afgørelse af 30. juni 2016 (bilag 5) anført, at Ankestyrelsen ” implicit” har stadfæstet Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om anerkendelse, og at Ankestyrelsen nu har ” ophævet sin egen afgørelse” .
Dette er ikke korrekt. Ved afgørelsen af 30. juni 2016 (bilag 5) stadfæstede Ankestyrelsen Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om erhvervsevnetab og årsløn på grundlag af en klage fra Tryg Forsikring over disse to spørgsmål (bilag 4).
Ankestyrelsen har ikke i forbindelse med denne afgørelse – heller ikke ”implicit” – taget stilling til Arbejdsskadestyrelsens afgørelse om at aner-kende en arbejdsskade og har heller ikke ved afgørelsen om at tilkende er-statning stadfæstet afgørelsen vedrørende anerkendelsesspørgsmålet.
Det forhold, at Ankestyrelsen først efterfølgende traf afgørelse om at på-lægge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage afgørelsen af 11. juni 2014, har ikke betydning, jf. også Højesterets dom i U.2017.1H.
Sammenfattende har Ankestyrelsen med rette pålagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbe-
11
stemt grundlag som følge af væsentlige sagsbehandlingsfejl, og Sagsøger har ikke godtgjort det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte afgørelsen (bilag 1).”
Tryg Forsikring A/S har som biintervenient i sit påstandsdokument anført:
”Anbringender
Til støtte for den af Ankestyrelsen nedlagte påstand om frifindelse gøres det gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 11. juli 2014 led af en væsentlig sagsbehandlingsfejl, hvormed Ankestyrelsen med rette ved afgørelse af 4. december 2019 pålagde Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag.
Der kan ske genoptagelse på ulovbestemt grundlag, hvis én af tre betin-gelser er opfyldt:
1. Hvis der er kommet nye oplysninger af så væsentlig betydning, at det er
sandsynligt, at sagen ville have fået et andet resultat, hvis myndighe-den havde haft oplysningerne i forbindelse med den oprindelige afgø-relse.
2. Hvis der sker en væsentlig ændring med tilbagevirkende kraft af de
retsregler, som den oprindelige afgørelse blev afgjort efter.
3. Hvis der i forbindelse med den oprindelige afgørelse blev begået væ-
sentlige sagsbehandlingsfejl.
Betingelserne er ikke kumulative, og sagen kan således genoptages, hvis blot én af betingelserne er opfyldt.
Ankestyrelsen vurderede, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgø-relsen af 11. juli 2014 begik en væsentlig sagsbehandlingsfejl (betingelse 3) ved ikke at foretage en vurdering af, hvorvidt der var årsagssammenhæng mellem uheldet den 29. februar 2012 og de anmeldte personskader i form af gener fra nakke, bryst- og lænderyggen.
Vurderingen var begrundet i, at sagens oplysninger ikke understøttede (medicinsk) årsagssammenhæng mellem uheldet den 29. februar 2012 og Sagsøgers gener i bryst- og lænderyggen.
Til brug for vurderingen inddrog Ankestyrelsen, modsat Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring, læge-konsulent (bilag 17, s. 3), som efter en gennem-
12
gang af sagens lægelige oplysninger og ud fra en lægefaglig vurdering ikke fandt sammenhæng mellem uheldet og Sagsøgers smerter i bryst- og lænderyg.
Det gøres gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved ikke at inddrage alle sagens relevante oplysninger og forhold, herunder lægekon-sulent, begik en væsentlig sagsbehandlingsfejl, der udmøntede sig i, at Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring i strid med arbejdsskadesikringslovens § 6, jf. § 5 anerkendte Sagsøgers rygsmerter som en arbejds-skade.
Dette understøttes af, at Ankestyrelsens lægekonsulent, Vidne, ved udtalelsen af 25. marts 2019 ved netop at inddrage alle sagens relevante oplysninger og forhold, kom frem til at uheldet den 29. februar 2012 ikke havde påført Sagsøger en personskade i bryst- eller lænde-ryg.
Bemærkninger til de af Sagsøger fremsatte anbringender
Indledningsvist skal bemærkes, at det af Tryg fremsendte observationsma-teriale ikke er indgået i Ankestyrelsens vurdering af, hvorvidt der var grundlag for at anmode Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring genoptage spørgsmålet om anerkendelse på forvaltningsretligt grundlag.
Trygs anmodning om forvaltningsretlig genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse (bilag 10 og 11), blev tillige ikke begrundet i observations-materialet men med, at Retslægerådet i andre lignende sager, havde vur-deret at en påkørsel bagfra ikke var egnet til at påføre rygskader.
Det gøres på den baggrund gældende, at hvorvidt observationsmaterialet dokumenterer en bedring i Sagsøgers helbredsmæssige til-stand eller ej, er uden betydning for vurderingen af, hvorvidt der forelig-ger et tilstrækkeligt sikkert grundlag for tilsidesættelse af Ankestyrelsen afgørelse af 4. december 2019.
Sagsøger har, som dette forstås af Tryg, tillige gjort gæl-dende, at der ikke kan ske ulovbestemt genoptagelse, da dette er en omgå-else af klagefristen i arbejdsskadesikringslovens § 44, og da Ankestyrelsen har lagt forkert faktum til grund.
Ingen af disse forhold har relevans for spørgsmålet som retten skal tage stilling til, nemlig om der kan ske ulovbestemt genoptagelse af afgørelsen af 11. juli 2014 fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
13
For så vidt angår spørgsmålet om omgåelse af klagefristen skal biinterve-nienten dog bemærke, at både Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og An-kestyrelsen er underlagt forvaltningsloven og almindelige forvaltningsret-lige principper. Adgangen til ulovbestemt genoptagelse finder sit afsæt i de almindelige forvaltningsretlige principper, hvormed arbejdsskadesik-ringslovens klagefrist ikke har betydning for vurderingen af, hvorvidt der kan ske genoptagelse på ulovbestemt grundlag.
For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt Ankestyrelsen har lagt forkert faktum til grund, skal bemærkes at det ikke i sagens oplysninger er doku-menteret, at Sagsøger efter uheldet klagede over lænde-rygsmerter, hvilket fremgår af sagens oplysninger, hvor Sagsøger gentagne gange klagede over smerter i nakke og (bryst-)ryg, hvil-ket der nærmere er redegjort for af Ankestyrelsens lægekonsulent, hvis læ-gefaglige vurdering af journal fra praktiserende læge samt sygehus må til-lægges betydelig vægt.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Parterne er enige om, at en sag af denne karakter blandt andet kan genoptages på ulovbestemt grundlag, hvis myndigheden i forbindelse med en tidligere af-gørelse har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl.
Ankestyrelsen har ved den indbragte afgørelse pålagt Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring af genoptage spørgsmålet om anerkendelse af Sagsøgers ulykke den 29. februar 2012 som arbejdsskade. Ankestyrelsen har som begrundelse herfor anført, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dengang Ar-bejdsskadestyrelsen) i forbindelse med afgørelsen af 11. juli 2014 har foretaget et væsentligt fejlskøn.
Ankestyrelsen har som begrundelse for sin afgørelse nærmere anført, at årsagen til fejlskønnet er, at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at der er konkret årsagssammenhæng mellem hændelsen den 29. februar 2012 og de på-viste gener i bryst- og lænderyggen. Ankestyrelsen har anført, at der af Arbejds-markedets Erhvervssikring skal træffes en ny afgørelse om anerkendelses-spørgsmålet.
Sagsøger har under sagen fastholdt, at der ved ulykken den 29. februar 2012 skete en ulykke, der medførte personskade, og at der er årsags-sammenhæng mellem ulykken og de skader, han pådrog sig i ryggen.
14
Eftersom Ankestyrelsen ved afgørelsen af 4. december 2019 har vurderet, at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at der er årsagssammenhæng, kan det konstateres, at der ikke er enighed om spørgsmålet om årsagssammenhæng.
Der er ikke i relation til nærværende sag sket forelæggelse for Retslægerådet, og Ankestyrelsens oplysninger om Retslægerådets holdning til ulykker med på-kørsel bagfra relaterer sig således ikke til denne sag men til en anden konkret sag, som Retslægerådet udtalte sig om i april 2017, dvs. ca. 2½ år efter afgørel-sen i nærværende sag. Ankestyrelsen har derudover anført, men ikke godtgjort, at holdningen til påkørsel bagfra er en helt generel opfattelse.
Under henvisning hertil finder retten, at Ankestyrelsen ikke har godtgjort, at Arbejdsskadestyrelsen ved afgørelsen af 11. juli 2014 har begået væsentlige sagsbehandlingsfejl. Det bemærkes herved, at Arbejdsskadestyrelsen ved sin af-gørelse var i besiddelse af lægelige oplysninger og i hvert fald i relation til spørgsmålet om varigt mén blev støttet af en lægekonsulent.
Retten finder, at spørgsmålet om genoptagelse af en sag på ulovbestemt grund-lag, ikke er et spørgsmål, hvor Ankestyrelsen har en særlig erfaring i at be-dømme, om et regelsæt er opfyldt. Det har således i relation til en genoptagelse på ulovbestemt grundlag ikke betydning, at Ankestyrelsen har været tiltrådt af en lægekonsulent.
Retten finder derfor, at Ankestyrelsen ikke havde grundlag for at pålægge Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.
Ankestyrelsens afgørelse ophæves derfor.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, der er anført til 500.000 kr., sagens forløb og udfald, herunder at sagen ikke har været forelagt for Retslægerådet eller andre instanser, fastsat til dækning af advokatudgift med 50.000 kr. inklu-siv moms og af retsafgift, jf. retsafgiftslovens § 9, stk. 2, med 4.500 kr., i alt 54.500 kr. Beløbet skal som følge af den meddelte fri proces i medfør af retsplej-elovens § 332, stk. 1, betales af Ankestyrelsen til statskassen.
Retten finder ikke grundlag for at tilkende eller pålægge sagsomkostninger i anledning af Tryg Forsikring A/S’ deltagelse i sagen som biintervenient.
THI KENDES FOR RET:
Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 afsagt under j.nr. 18-18787 ophæves.
15
Ankestyrelsen skal til statskassen betale sagsomkostninger med 54.500 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 10-11-2023 kl. 12:35
Modtagere: Advokat (H) Lars Sandager, Biintervenient Tryg Forsikring A/S, Sagsøger, Sagsøgte Ankestyrelsen