Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 18. marts 2025
Sag BS-60470/2023-OLR
(7. afdeling)
Ankestyrelsen
(advokat Marie Krogsgaard Veyret)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger
(advokat Lars Sandager, besk.)
Retten i Helsingør har den 10. november 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-30361/2021-HEL).
Landsdommerne Ib Hounsgaard Trabjerg, Kåre Mønsted og Ane Kallmayer Bach (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Ankestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, har påstået dommen stadfæstet.
Supplerende sagsfremstilling
Ved afgørelse af 11. juli 2014 anerkendte den daværende Arbejdsskadestyrelse (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) den trafikulykke, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøger var udsat for den 29. februar 2012, som en arbejdsskade. Appelindstævntes, tidligere Sagsøger varige mén blev fastsat til 18 procent. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:
”Sagens oplysninger
2
I sagens akter står der, at du er selvstændig erhvervsdrivende og driver Forretning.
Du oplyser, at du den 29. februar 2012 havde handlet varer ind til din forretning og var på vej i bil til forretningen for at aflæsse varerne og åbne forretningen.
Kl 9.30 holdt du stille ved et lyskryds og blev påkørt bagfra af en bilist med høj fart, hvorved der skete harmonikasammenstød. Din bil var for-rest i rækken og blev totalskadet. Du fik et voldsomt ryk i nakke og ryg.
Du tog til skadestuen straks. Af skadestuejournalen fremgår, at du kla-gede over rygsmerter og nakkesmerter.
Ifølge lægeerklæring I har du fået stillet diagnoserne hjernerystelse, whiplash samt rygsmerter.
Aktuelt klager du over hovedpine og daglige smerter i din nakke, ryg og lænd. Smerterne udstråler til venstre ben og arm. Du er flere gange dagligt nødt til at ligge dig på grund af dine smerter. Smerterne forvær-res ved belastning og medfører ofte svimmelhed og kvalme. Din natte-søvn er forstyrret af smerterne og som en følge heraf er du ofte træt i løbet af dagen. Du oplever koncentrationsbesvær, grådlabilitet, glem-somhed, øget irritabilitet og aggressivitet.
Af speciallægens objektive undersøgelse fremgår det, at de har nedsat koncentrationsevne, nedsat bevægelighed i nakken til ca. halvdelen af det normale og nedsat bevægelighed i lænderyggen svarende til en fin-ger- gulv afstand på 40 cm.
Anerkendelse
Afgørelse
Vi har anerkendt den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter ar-bejdsskadeloven.
…
Begrundelse
…
Vi vurderer, at skaden i form af piskesmældslæsion og rygsmerter er forårsaget af, at du blev påkørt i trafikken.”
Ved fastsættelsen af varigt mén deltog en lægekonsulent fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Af lægekonsulentens bemærkninger fra den 11. april 2014 vedrørende mén fremgår følgende:
”Der beskrives rygsmerter umiddelbart … og jeg vurdere at der er åss til disse, nu middelsvær daglig hovedpine med lette cognitive/affektive klager med nedsat hyukommelses- og koncentrationsevne, irritabilitet, grådlabilitet samty forsænket stemningsleje, mén 10 % (B.1.1.3.) hertil lændesmerter med indskrænket bevægelighed mod FG = 40 cm, mén skønsmæssigt 8% (B.1.3.1./3), samlet mén skønsmæssigt 10+8=18%.”
3
Ved afgørelse af 27. juli 2015 traf Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erhverv-sevnetab. Tryg Forsikring A/S påklagede afgørelsen, der den 30. juni 2016 blev stadfæstet af Ankestyrelsen. Der fremgår af Ankestyrelsens afgørelse, at styrel-sens lægekonsulent vejledte om lægelige spørgsmål i sagen. Af lægesvar afgivet af Person i forbindelse med Ankestyrelsens behandling af er-hvervsevnetabet, som dog ses dateret den 29. november 2016, fremgår blandt andet følgende:
”Spørgsmål:
1. Skyldes sikredes diskusprolaps arbejdsskaden? Nej.
…
2. Hvilke konkrete begrænsninger i funktionsevnen medfører arbejds-skaden?
Skadelidte har smerte symptomer fra nakken og hovedpine, samt kog-nitive symptomer. Lænderygssymptomer er ikke strakssymptomer og en del af UT. Den 11.4.2012 så småt begyndt at komme fremgang … Fortsat episodevis mange smerter (16.4.2012 …). Endelig er der en ny UT med påkørsel for godt en uge siden (30.4.2012 …). Symptomerne forværres efterfølgende. OBS den neurologiske speciallægeerklæring omtaler ikke det private uheld den 30.4.2012 …
Symptomer fra halsen hindre ikke at der kan løftes eksempelvis 10 kg. Nakken belastes ikke ved den funktion, idet det er hovedets vægt som belaster nakken.
3. Var der funktionsbegrænsninger forud for arbejdsskaden? Ved ikke.
4. Ville tilskadekomne med overvejende sandsynlighed have fået funk-tionsbegrænsninger inden for kortere tid, selvom arbejdsskaden ikke var sket?
Ja, som følge af UT den 30.4.2012
5. Har lægen i øvrigt nogen bemærkninger til sagen. Ja, der er betragtelig funktionel overbygning. Der er helt normale for-hold i ryggen både på CT og MR-skanning. Det fremgår særlig af egen læge journal, hvor mange psykologiske forhold trænger sig på som hindrende for at skadelidte igen tilbage i erhverv. Jeg mener mén er sat forkert fordi det alene er nakkesmerter og dækket af B.1.1.3. dvs. 10% varigt men”
4
Tryg Forsikring A/S anmodede den 28. juni 2016 Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring om at genoptage sagen. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afviste den 11. september 2017 at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag.
Den 3. november 2017 bad Tryg Forsikring A/S på ny Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring om genoptagelse af sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. Det blev afvist af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelse af 20. december 2017. Af begrundelsen fremgår blandt andet:
”Forsikringsselskabet har den 3. november 2017 bedt os genoptage spørgsmålet om anerkendelse på forvaltningsretligt grundlag, idet de mener, at en påkørsel bagfra ikke er egnet til at medføre varige gener fra brystryggen eller lænderyggen.
…
Vi vurderer, at der var tale om en voldsom hændelse, da du holdt stille ved et lyskryds og blev påkørt bagfra af en bilist med høj fart. Du blev derved involveret i et harmonikasammenstød og din bil blev totalska-det. Du fik ved sammenstødet et voldsomt ryk i nakke og ryg. Vi vur-derer derfor forsat, at hændelsen var egnet til at medføre dine aner-kendte skader i ryg og nakke.”
Tryg Forsikring A/S påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, der ved afgørelse af 4. december 2019 ændrede Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse og pålagde Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. Det er denne afgørelse fra Ankestyrelsen, der er indbragt for retten. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:
”Begrundelse for at genoptage på ulovbestemt grundlag
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i forbin-delse med deres afgørelse af 11. juli 2014 har foretaget et væsentligt fejl-skøn. De skal derfor genoptage deres afgørelse om anerkendelse på ulovbestemt grundlag.
Hvad er afgørende for resultatet
Du blev den 29. februar 2012 ramt af en bagfra kørende bil, da du holdt stille i et lyskryds. Der var tale om et harmonikasammenstød med tre køretøjer. Du sad i det forreste køretøj og bar sele.
Ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 11. juli 2014 fik du anerkendt piskesmældslæsion og rygsmerter som en arbejdsskade. Du fik tilkendt 18 procent i varigt mén efter méntabellens punkt B.1.1.3. og B.1.3.1.
Tryg Forsikring A/S har den 3. november 2017 bedt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt grundlag. Forsikringsselskabet henviser til en konkret ud-
5
talelse fra Retslægerådet, hvor de har vurderet, at en påkørsel bagfra ikke er egnet til at medføre varige gener fra brystryggen eller lænde-ryggen.
Vi beder Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage deres af-gørelse om anerkendelse på ulovbestemt grundlag. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal som 1. instans tage stilling til retsvirkningerne af genoptagelsen.
Vi vurderer, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i afgørelsen af 11. juli 2014 har begået et væsentligt fejlskøn i forbindelse med anerkendelsen af dine rygsmerter. Årsagen er, at der ikke er oplysninger i sagen, der understøtter, at der konkret er årsagssammenhæng mellem hændelsen den 29. februar 2012 og de påviste gener i bryst- og lænderyggen.
Vi lægger vægt på, at der på skadestidspunktet ikke blev konstateret nogen strukturelle skader i lænderyggen. Det er også først flere måne-der efter hændelsen, at der beskrives ømhed i lænderyggen Der er om-talt smerter i nakken gående ned i øverste del af brystryggen. Der var dog ingen tegn på påvirkning distalt herfor.
Vi opmærksomme på, at du cirka 4 måneder efter hændelsen fik påvist en diskusprolaps midt i brystryggen.
Vi lægger imidlertid vægt på, at der efter hændelsen ikke var ømhed svarende til det område i brystryggen, hvor prolapsen var placeret. Den manglende ømhed stemmer overens med det faktum, at der ved en på-kørsel direkte bagfra ikke sker nogen væsentlig påvirkning af hverken brystryggen eller lænderyggen, hvis personen bærer sele. Der sker kun en grad af muskelstræk i den helt øverste del af brystryggen, hvor muskulaturen går op på nakken og ned på øvre del af ryggen.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at det er en betingelse for aner-kendelse, at der har været en relevant påvirkning af den beskadigede legemsdel.
Sluttelig er vi opmærksomme på, at der har været sager, hvor tilskade-komne har udviklet smerter i bryst- og lænderyggen efter en påkørsel. Der er dog stor forskel på, hvorvidt man rammes med stor kraft fra si-den eller direkte bagfra som i denne sag.
Det forhold, at du måtte skæres fri af din bil, kan ikke føre til en ændret vurdering, idet der var ved CT-skanningen på Rigshospitalets Traume-Center og Akutmodtagelse blev påvist normale forhold svarende til din bryst- og lænderyg.
Oplysningerne fremgår særligt af oplysningerne fra din egen læge og hospitals regi, den neurologiske speciallægeerklæring af 4. februar 2014 og de supplerede bemærkninger/oplysninger fra din advokat og Tryg Forsikring A/S.”
6
Ankestyrelsen havde til brug for afgørelsen indhentet en udtalelse fra en af sty-relsens ortopædiske lægekonsulenter, Vidne. Af udtalelsen af 25. marts 2019 fremgår blandt andet følgende:
”Vi beder udelukkende om en stillingtagen til generne i bryst- og lænderyggen:
…
2. Hvilke skade/skader er der lægeligt påvist i ryggen? (Du bedes
oplyse, hvilken diagnose og/eller symptomer der er tale om).
Der er ikke konstateret strukturel skade i hverken nakke eller lænderyg. Der er midt i brystryggen beskrevet en mindre di-scusprolaps. Der er dog i brystryggen konstateret en mindre grad af kileformede hvirvler (Mb.Scheuermann)
3. Har hændelsen den 29. februar 2012 medført en personskade i
bryst- og/eller lænderyggen? (Du bedes begrunde) Nej. Der er ved skaden oplysninger om smerte i nakken gående ned i øverste del af brystryggen th1-th5. Ingen tegn til påvirk-ning distalt herfor. Det er først flere måneder efter, at der be-skrives ømhed i lænderyggen. Man finder så en discusprolaps th7, hvor der ikke var ømhed efter skaden, og således ikke tegn til påvirkning af dette område. Den manglende ømhed stemmer også overens med det faktum, at der ved en påkørsel direkte bagfra ikke sker nogen væsentlig påvirkning af hverken bryst-ryg eller lænderyg, men kun en grad af muskelstræk i helt øver-ste del af brystryggen, hvor muskulaturen går op i nakken og ned på øvre del af ryggen. Der er hverken på MR eller CT be-skrevet andet end normale forhold i lænderyggen.
4. Er der tidsmæssig sammenhæng mellem hændelsen den 29. fe-
bruar 2012 og den/de påviste skade/skader? Jeg kan ikke se sammenhæng til lænderyggenerne i månederne efter skaden. I brystryggen er der gener opadtil efter skaden, men prolapsen konstateret 4 måneder efter skaden (og nyt uheld 30.4.2012) og den kan være opstået lang tid før skaden eller ef-ter.
5. Forelå der, efter din vurdering, et fejlskøn ved Arbejdsskadesty-
relsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse om anerkendelse i juli 2014?
Ja, det mener jeg. Der har været nævnt sager som har givet smerter i brystryg og lænderyg efter påkørsel, men der er stor forskel på hvorvidt man rammes med stor kraft fra siden eller direkte bagfra som her. Endelig må jeg også anføre, at der synes at være stor diskrepans i de oplyste gener, og den beskrevne funktionsevne, når der observeres og undersøges for andet. Han har således ved nyt hovedtraume i 2016 beskedne fund i nakken, hvor der kun er beskrevet paravertabral ømhed trods 3 slag i hovedet. Ikke nakkesmerter. Der er også ved neurologisk speci-allægeundersøgelse i 2014 beskrevet betydelig grad af funktionel overbygning (overdreven angivelse af symptomer ved undersø-gelser) ved angivelse af udstråling til ben, og speciallægen har desuden ikke været informeret om hans samtidige større mis-
7
brugsproblematik, hvilket i høj grad påvirker de kognitive funktioner.
Jeg er således helt enig i den lægelige vurdering, som blev fore-taget af Person i forbindelse med AES vurdering af arbejdsevnen. Jeg har i denne sag ikke taget stilling til eller forholdt mig til oplysninger fra forsikringsselskabets overvågningsrapporter som formentlig er indsamlet grundet mistanke om forsikrings-svindel. ”
Forklaringer
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har afgivet supplerende forklaring.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har forklaret blandt andet, at han inden uheldet den 29. februar 2012 ikke havde problemer fra lænden eller nakken. Han drev en Forretning. Ved uheldet holdt han for rødt og blev påkørt bagfra. Han så ikke bilen komme. Han sad lidt fremme i sædet og talte med passageren ved siden af. Han havde sele på. Han kunne ikke selv komme ud af bilen, så han blev skå-ret ud af redningsfolk. Da han talte med sin kollega, var han lidt rokeret mod højre. Han fik med det samme et stort knæk i ryggen. Hans smerter i lænden kom efter udskrivelsen, da den smertestillende medicin ikke længere virkede. Hos fysioterapeuten modtog han behandling for smerter i ryg, lænd, nakke og mellem skulderbladene. Da han kontaktede vagtlægen den 2. marts 2012, havde han ondt, når han trak vejret. Han er i dag begrænset i forhold til fysisk arbejde. Han har været i jobafklaring og kan arbejde 16 timer om ugen. Han kunne ikke beholde sin Forretning og kan ikke dyrke sport. Nogle dage er bedre end andre. Det afhænger af, hvor meget smertestillende han har taget.
Anbringender
Ankestyrelsen har i det væsentligste gentaget sine anbringender for byretten. Ankestyrelsen har yderligere i sit påstandsdokument af 21. januar 2025 anført følgende:
”…
3.3 Byrettens dom
Efter Ankestyrelsens opfattelse er byrettens dom baseret på en række fejlopfattelser, hvortil kommer, at retten har lagt vægt på forhold, der er irrelevante for prøvelsen af Ankestyrelsens afgørelse (…).
Under en retssag om domstolsprøvelse af en myndighedsafgørelse på-hviler det den part, der anfægter afgørelsens rigtighed (i denne sag Appelindstævnte, tidligere Sagsøger) at føre bevis for, at afgørelsen ikke er korrekt. Det på-hviler med andre ord parten at godtgøre et grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.
Byretsdommen er ikke i overensstemmelse med dette beviskrav. Af dommen fremgår således, at ” Ankestyrelsen ikke har godtgjort, at Arbejds-
8
skadestyrelsen ved afgørelsen af 11. juli 2014 har begået væsentlige sagsbe-handlingsfejl.”
Byretten har dermed pålagt Ankestyrelsen bevisbyrden for, at den ind-bragte afgørelse er korrekt. Retten har dermed ikke forholdt sig til, om Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har tilvejebragt et grundlag for at tilsidesætte afgørelsen.
Byretten har desuden anført, at Arbejdsskadestyrelsen ” ved sin afgørelse var i besiddelse af lægelige oplysninger og i hvert fald i relation til spørgsmålet om varigt mén blev støttet af en lægekonsulent.”
Det forhold, at Arbejdsskadestyrelsen har været i besiddelse af sagens lægelige oplysninger, kan ikke tillægges betydning, allerede fordi op-lysningerne ikke blev inddraget i forbindelse med afgørelsen.
Ankestyrelsen fremhæver i den forbindelse, at byretten ikke har for-holdt sig til betydningen af, at Arbejdsskadestyrelsen – selvom styrel-sen var i besiddelse af det lægelige materiale – undlod at foretage no-gen form for juridisk og lægelig vurdering af spørgsmålet om årsags-sammenhæng.
Arbejdsskadestyrelsen har således ikke undersøgt, om der er beskrevet andre forhold end påkørslen den 29. februar 2012, der kunne forklare skaderne, om der er dokumenteret en tidsmæssig sammenhæng mel-lem påkørslen og symptomdebuten for smerterne, og om der er doku-menteret en påvirkning, der har været egnet til at forårsage skaderne.
Det er irrelevant, at Arbejdsskadestyrelsen i relation til spørgsmålet om varigt mén blev støttet af en lægekonsulent, allerede fordi prøvelsen alene angår, om Ankestyrelsen med rette har pålagt Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage spørgsmålet om anerkendelse af arbejds-skaden. Spørgsmålet om varigt mén er ikke en del af tvisten.
Omvendt har det væsentlig betydning, at Arbejdsskadestyrelsen ikke inddrog en lægekonsulent ved vurderingen af, om der var årsagssam-menhæng mellem påkørslen og smerterne i henholdsvis nakken, brys-tryggen og lænderyggen, idet denne vurdering først og fremmest er medicinsk. Byretten har heller ikke forholdt sig til betydningen af dette.
Af byrettens dom fremgår det også, at spørgsmålet om genoptagelse på ulovbestemt grundlag ikke er et spørgsmål, hvor Ankestyrelsen har en særlig erfaring i at bedømme, om et regelsæt er opfyldt, og at ” det har således i relation til en genoptagelse på ulovbestemt grundlag ikke betydning, at Ankestyrelsen har været tiltrådt af en lægekonsulent.”
Ankestyrelsen gør gældende, at denne præmis er udtryk for en fejlop-fattelse.
Om der er grundlag for genoptagelse i den aktuelle sag, beror blandt andet på, om Arbejdsskadestyrelsen har foretaget den fornødne vurde-ring af, om der er godtgjort medicinsk årsagssammenhæng. Som anført foretog Arbejdsskadestyrelsen ikke denne vurdering.
9
Ankestyrelsen har til brug for sin afgørelse (…) indhentet en udtalelse fra en lægekonsulent (…) for at belyse de lægelige spørgsmål, og udta-lelsen har i vidt omfang dannet grundlag for Ankestyrelsens afgørelse (…). Den nødvendige lægelige vurdering er derfor først foretaget i for-bindelse med Ankestyrelsens sagsbehandling.
Det er derfor af væsentlig betydning, at Ankestyrelsen – i modsætning til Arbejdsskadestyrelsen – har været bistået af en lægekonsulent, lige-som det er afgørende, hvordan lægekonsulenten har vurderet sagens lægefaglige spørgsmål, herunder hvordan lægekonsulenten har uddy-bet udtalelsen under sin vidneforklaring i byretten, jf. dommen side 3-4.
Det er derfor en fejl, når byretten ikke har tillagt de lægelige vurderin-ger fra Ankestyrelsens lægekonsulent nogen betydning.
Byretten har til gengæld fremhævet, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger under sagen har fastholdt, at der den 29. februar 2012 skete en ulykke, der medførte per-sonskade, og at der er årsagssammenhæng mellem ulykken og de ska-der, han pådrog sig i ryggen.
En forklaring fra en tilskadekommen om, at der er årsagssammenhæng mellem en påvirkning og en personskade, kan i sagens natur ikke til-lægges afgørende betydning, idet den tilskadekomne ikke har forud-sætninger for at vurdere spørgsmålet om medicinsk årsagssammen-hæng. Appelindstævntes, tidligere Sagsøger forklaring kan derfor ikke tillægges væsentlig bevismæssig værdi over for forklaringen fra Ankestyrelsens lægekon-sulent.
Byretten har desuden anført, at der ” ikke i relation til nærværende sag er sket forelæggelse for Retslægerådet” , uden at det dog fremgår, hvilken be-tydning dette er tillagt.
Ankestyrelsen gør gældende, at vurderingen af, om Ankestyrelsens af-gørelse om at pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage spørgsmålet om anerkendelse er korrekt, ikke forudsætter, at Retslæge-rådet har udtalt sig om sagens lægelige spørgsmål.
Som anført påhviler det den part, der anfægter en myndighedsafgørel-se, at føre bevis for, at afgørelsen skal tilsidesættes. Forelæggelse for Retslægerådet måtte derfor i givet fald ske på Appelindstævntes, tidligere Sagsøger initiativ, hvorimod Ankestyrelsen ikke har haft anledning – endsige pligt – til at iværksætte en forelæggelse. Det kan derfor ikke – som byretten synes at mene – komme Ankestyrelsen til skade, at Ankestyrelsen ikke har ind-hentet en udtalelse fra Retslægerådet, der understøtter afgørelsens rig-tighed.
Byretten har med henvisning til Retslægerådets udtalelse af 28. april 2017 (..) i en anden sag om påkørsel bagfra udtalt, at:
” Ankestyrelsens oplysninger om Retslægerådets holdning til ulykker med påkørsel bagfra relaterer sig således ikke til denne sag men til en anden konkret sag, som Retslægerådet udtalte sig om i april 2017, dvs. ca. 2½ år efter afgørelsen i nærværende sag. Ankestyrelsen har derudover anført,
10
men ikke godtgjort, at holdningen til påkørsel bagfra er en helt generel op-fattelse.”
Denne præmis er baseret på flere fejlopfattelser.
Som det fremgår af bilag E, anmodede Tryg Forsikring den 2. november 2017 Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage sagen, blandt andet med henvisning til den pågældende udtalelse fra Retslægerådet. Ankestyrelsen har imidlertid ikke – som byretten antager – truffet afgø-relsen af 4. december 2019 (…) på grundlag af Retslægerådets udtalelse i den anden sag.
Ankestyrelsen har derimod foretaget en selvstændig vurdering af den konkrete sag med inddragelse af lægefaglig bistand. Det fremgår da heller ikke af afgørelsen (…), at den er begrundet i den nævnte udtalel-se fra Retslægerådet. Derimod er afgørelsen i vidt omfang baseret på vurderingen fra Ankestyrelsens lægekonsulent (…).
Ankestyrelsen har på intet tidspunkt gjort gældende, at Retslægerådets ”holdning til påkørsel bagfra er en helt generel opfattelse” . Tværtimod er det Ankestyrelsens opfattelse, at ingen sager er identiske, og at der i alle sager må anlægges en individuel og konkret vurdering af de forelig-gende oplysninger – ligesom det er sket i den konkrete sag.
…”
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger har i sit påstandsdokument af 17. december 2024 an-ført følgende:
”…
HOVEDANBRINGENDER:
Til støtte for at Ankestyrelsen ikke har været berettiget til at genop-tage sagens behandling eller pålægge Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring at genoptage sagen på forvaltningsretligt grundlag gøres gæl-dende:
Der foreligger en arbejdsulykke:
Indstævnte var ubestridt den 29. februar 2012 udsat for en trafikulykke, der medførte mere end forbigående skade/smerter. Der forelå derfor en arbejdsskade (arbejdsulykke) jfr. ASL § 6, jfr. § 5. Loven stiller meget få krav til anerkendelse – blot der er sket en helbredsforværring, også af midlertidig karakter, så længe den dog kræver lægelig behandling, er der tale om en arbejdsskade.
Arbejdsskademyndighederne har også anerkendt sagen som en ar-bejdsskade, og appellantens synspunkter er tilsyneladende fortsat, at nakkeskaden er en arbejdsskade, og genoptagelsessynspunkterne angår alene den del, der omfatter lænderygménet på 8 %, ikke de 10 % der er fastsat for nakkegener af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring … , men alligevel lyder appellantens indbragte afgørelse … , på, at hele aner-kendelsen også om nakke tilsidesættes og hele sagen hjemvises. Det
11
burde efter appellantens synspunkter og argumentation alene være for
så vidt angår lænderyg, og allerede derfor er afgørelsen …ugyldig.
Desuden anføres:
For arbejdsskader gælder der en formodning for fuld årsagssammen-hæng, jfr. ASL § 12, stk. 2, det vil sige, at det er appellanten, der har be-visbyrden for, at der ikke er årsagssammenhæng.
Indstævnte gør overordnet gældende, at arbejdsskadesikringsloven er en social sikringslov, og ASL § 12, stk. 2 skal ses i lyset heraf, og det skal ikke stille appellanten bedre i en sag som den foreliggende, at det hæv-des, at der er grundlag for genoptagelse med ny afgørelse om ikke-anerkendelse af lænderyg, end det er for appellanten i en anerkendt ar-bejdsskadesag at løfte bevisbyrden efter § 12, stk. 2 for, at der ikke er år-sagssammenhæng til lænderygsmerter.
Retsstillingen er således ikke den samme i en genoptagelsessituation, som den er ved sagens oprindelige anerkendelse. Anerkendelse kræver, at skadelidte påviser en helbredsforværring sket på arbejdet som er til-strækkelig egnet, mens genoptagelse af en anerkendt skade som ud-gangspunkt ikke kan ske efter almindelige forvaltningsretlige princip-per og indrettelseshensyn og fordrer i hvert fald, at den genoptagne af-gørelse er ugyldig, jfr U.2015.3233H og U.2017.1H. Ændret skøn og vurderinger kan ikke føre til ugyldighed og genoptagelse jfr.
U .2019.979V og U.2021.822V.
BEVISBYRDEBETRAGTNINGER:
Af det anførte og almindelige processuelle principper følger derfor så-ledes, at det er appellanten, der ønsker en ellers dispositiv afgørelse op-hævet og som gør gældende, at der foreligger ugyldighed, der har be-visbyrden for, at kravene til at tilsidesætte egen og Arbejdsmarkedets afgørelser er opfyldt. Det er ikke indstævnte, der skal bevise det.
Sådan er det, og det kan ikke være anderledes i en ugyldigheds-/genoptagelsessituation. Den, der påstår at der er grundlag for tilside-sættelse af en ellers gyldig afgørelse, har bevisbyrden for sit stand-punkt.
HAR APPELLANTEN LØFTET SIN BEVISBYRDE FOR UGYLDIG-HED?
Som ovenanført handler sagen ikke kun om, at appellanten vil ophæve sin underordnede myndighed – AES’ – afgørelse om anerkendelse om méngradfastsættelse … , hvor man kan sige, at appellanten måske nok har lidt friere mulighed herfor som overordnet myndighed, men inde-bærer også en ophævelse af sin egen afgørelse af 30. juni 2016 … , hvor appellanten stadfæstede AES’ afgørelse om erhvervsevnetab. Fastsæt-telse af et erhvervsevnetab fordrer implicit en stillingtagen til anerken-delse.
Hertil føjes at Ankestyrelsen efter loven er berettiget og forpligtet til at behandle alle relevante spørgsmål ved en klage, også spørgsmål der ik-ke er indbragt, idet prøvelsesretten er fuldstændig og skal sikre lovlige
12
afgørelser, jfr. U.2006.3370H. Ved dommen udtalte Højesteret, at appel-lanten har ret og pligt til efter loven at træffe afgørelse om alle spørgs-mål en sag rejser, ikke mindst om anerkendelse som er en forudsætning for alle andre afgørelser. Sker dette ikke, anses det implicit som en god-kendelse, og appellanten er bundet af sin afgørelse, medmindre der se-nere indtræffer afgørende nye oplysninger, der kan føre til en genopta-gelse.
Appellanten kunne og skulle derfor have ændret anerkendelsen, hvis man mente, den var forkert, da appellanten traf afgørelse om erstatning den 20. juni 2016 … . Det skete ikke, og derfor angår sagen ikke kun en ændring og genoptagelse af underordnet myndigheds afgørelse men også sin egen, der som klart udgangspunkt ikke kan ske, og fordrer at der foreligger en (klart) ugyldig afgørelse, som efter legalitetsprincipper ikke kan opretholdes alene på grund af hensyn til skadelidte.
Appellanten skal således påvise, at der er sådan særlig grund til æn-dring og tilsidesættelse af egen afgørelse og den skete anerkendelse af lændesmerter. Det grundlag foreligger ikke.
Det skulle i så fald være i form af en konkret Retslægeråds-udtalelse indhentet i sagen, der tilstrækkeligt klart og entydigt siger, at lænde-
rygsmerter ikke er forvoldt ved skaden jfr.U.2017.1H. En sådan udta-
lelse er imidlertid ikke indhentet. Det eneste appellanten har fremlagt, er en udtalelse indhentet i en anden sag, som er uden bevismæssig be-tydning i nærværende sag. Der er mange udtalelser fra Rådet, og de er helt konkrete for den forelagte sag og kan ikke bruges generelt. Som ek-sempel på at Retslægerådet i en anden sag – endda med lav påkørsels-hastighed – udtalte, at påkørslen kunne give lænderygsmerter, henvises til Østre Landsrets dom af 31. januar 2024, BS-24788/2022 med gengi-velse af svar. Landsretten stadfæstede byrettens afgørelse om årsags-sammenhæng.
Dertil er det forkert, når appellanten i sin afgørelse … , desuden be-grunder genoptagelse (og dermed tilsidesættelse af anerkendelse og egen udmåling af erstatning) med, at der ikke initialt var klager fra ryg-gen/lænden og, at der derfor ikke var årsagssammenhæng. Det er fak-tuelt forkert.
Det er i sagens akter dokumenteret, at lænderygsmerterne har været genstand for klager umiddelbart efter ulykken. På traumeafdelingen på
dagen for ulykken er der således blandt andet anført ”smerter svarende
til ryg og nakke ” …. Klagerne er gentaget overfor vagtlæge allerede den 2. marts 2012, der omtaler rygsmerter ”siden” ulykken der været be-handlet ved fysioterapeut og at ”rygsmerterne forværres, når der trækkes vejret ” … .
Rygsmerter har også siden været konsistent gengivet som et problem, jfr. journal fra Frederiksberg Hospital … , om ”rygrelaterede gener ” og i anamnesen fra Rigshospitalet om, at der ”siden ulykken har været smerter i nakke, mellem skulderblade og lænd og ud i skulderen ” … .
13
Appellanten har derfor hverken ved at henvise til en udtalelse fra Retslægerådet i en anden sag uden at forelægge nærværende omkring egnethed og medicinsk årsagssammenhæng eller ved at henvise til manglende klager over rygsmerter/lændesmerter påvist grundlag for
ugyldighed, snarere synes appellantens afgørelse …at være ugyldig,
da den er ufuldstændig oplyst – appellanten har ikke efterlevet offici-almaksimen og oplyst sagen konkret og tilstrækkeligt, og afgørelsen er truffet på et forkert grundlag med hensyn til, hvornår rygge-ner/rygsmerter opstod.
KONKLUSION:
Da appellanten ikke har påvist, at anerkendelsen … , og appellantens
egen udmålingsafgørelse, …der forudsætter anerkendelse, er ramt af
ugyldighed, skal appellantens afgørelse … om ophævelse af anerken-delse og hjemvisning tilsidesættes, et resultat som også er underbygget af, at afgørelsen er truffet på et utilstrækkeligt og delvist forkert grund-lag og, at afgørelsen omfatter også nakkeskaden selvom den ifølge ap-pellantens synspunkter synes ubestridt.
Da appellanten har oplyst, at de af arbejdsskadeforsikringen foretagne observationer af indstævnte ikke er tillagt betydning, vil indstævnte ik-ke komme mere ind herpå.
Ankestyrelsen skulle derfor ikke ulovbestemt have genoptaget sagen og hjemvist den. Afgørelse … skal følgelig ophæves som uhjemlet hhv. ugyldig, og byrettens dom herom stadfæstes.
…”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår, om Ankestyrelsen var berettiget til den 4. december 2019 at træffe afgørelse om genoptagelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag af spørgsmålet om anerkendelse af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger arbejdsskade.
Ved siden af lovbestemte regler om genoptagelse gælder der i visse tilfælde en pligt for myndigheder til på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag at genop-tage behandlingen af en sag. Det gælder, hvis der i forbindelse med en genop-tagelsesanmodning fremkommer nye faktiske oplysninger af så væsentlig be-tydning for sagen, at der er en vis sandsynlighed for, at sagen ville have fået et andet udfald, hvis oplysningerne havde foreligget i forbindelse med myndig-
hedens oprindelige stillingtagen til sagen.Derudover kan der være pligt til at
genoptage en sag på ulovbestemt grundlag, hvis der fremkommer væsentlige nye retlige forhold i form af en væsentlig ændring af retsgrundlaget med tilba-gevirkende kraft, eller hvis der foreligger ikke uvæsentlige sagsbehandlingsfejl i forhold til myndighedens oprindelige afgørelse.
Der er for landsretten enighed om, at der ikke foreligger væsentlige, nye fakti-ske oplysninger eller nye retlige forhold. Spørgsmålet er herefter, om der i for-
14
bindelse med anerkendelsen foreligger en ikke uvæsentlig sagsbehandlingsfejl, der kan føre til genoptagelse.
Landsretten bemærker, at der ikke mellem parterne er enighed om, hvorvidt der er den fornødne årsagssammenhæng mellem trafikulykken og de anerkend-te skader.
Det fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 11. juli 2014, at anerkendelsen af Appelindstævntes, tidligere Sagsøger skader er foretaget på baggrund af relevante oplysninger om trafikuheldet, strakssymptomer og efterfølgende symptomer, og at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på den baggrund vurde-rede, at skaden i form af piskesmældslæsion og rygsmerter var forårsaget af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger blev påkørt i trafikken. I grundlaget for fastsættelsen af varigt mén indgik tillige en lægeudtalelse fra den 11. april 2014, som også omtalte spørgsmålet om årsagssammenhæng.
Landsretten finder på den baggrund, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen foretog en konkret vurdering af, i hvilket omfang Appelindstævntes, tidligere Sagsøger skader skønnedes at være forårsaget af trafikulykken.
Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 om genoptagelse, der ubestridt er foretaget på samme faktiske grundlag som Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindelige afgørelse, er udtryk for, at Ankestyrelsen på baggrund af en ny læ-gelig vurdering har rejst tvivl om, hvorvidt den oprindelige anerkendelse bero-ede på et korrekt skøn.
Landsretten finder under disse omstændigheder, hvor genoptagelsen således alene er begrundet i en ændret skønsmæssig vurdering af de faktiske oplysnin-ger, der forelå på tidspunktet for den oprindelige afgørelse om anerkendelse, ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at der foreligger en sådan ikke uvæ-sentlig sagsbehandlingsfejl, der kan begrunde genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse på ulovbestemt forvaltningsretligt grundlag. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det ikke fremgår af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings af-gørelse af 11. juli 2014, om der er foretaget en konkret vurdering af trafikulyk-kens egnethed til at forårsage skader som de foreliggende, eller om der oprin-deligt var tilvejebragt en lægefaglig vurdering heraf. Den af Ankestyrelsen ind-hentede udtalelse fra ortopædisk lægekonsulent Vidne og den af ham af-givne forklaring i sagen kan ligeledes ikke føre til et andet resultat.
Landsretten tiltræder derfor, at Ankestyrelsens afgørelse af 4. december 2019 er blevet ophævet.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
15
Efter sagens udfald skal Ankestyrelsen i sagsomkostninger for landsretten beta-le 45.000 kr. til statskassen til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat ta-get hensyn til hovedforhandlingens varighed.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal Ankestyrelsen inden 14 dage betale 45.000 kr. til statskassen. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 18-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger, Appellant Ankestyrelsen