Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 12. marts 2025
Sag BS-34923/2023-VLR
(6. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøgte
(advokat Tommy Olesen)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS
(advokat Preben Kønig)
Retten i Aalborg har den 4. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14952/2022-ALB).
Landsdommerne Annette Nørby, Anders Raagaard og Lisette Ørnskov Top har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøgte, har påstået frifindelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
Der er for landsretten fremlagt en oversigt over mellemregninger mellem Person 1 og Virksomhed ApS 2 i perioden 2006-2018.
Anbringender
Appellant, tidligere Sagsøgte har gjort gældende, at hans gæld til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS i henhold til gældsbrevet af 30. november 2011 er forældet, jf. forældel-seslovens § 5, stk. 1, nr. 1, idet Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS ikke har løftet sin
2
bevisbyrde for, at forældelsesfristen på 10 år er blevet afbrudt, jf. forældelseslo-vens § 15. Han har således hverken i sin mailkorrespondance den 3. juli 2019 eller den 25.-26. oktober 2019 eller ved sin handlemåde i øvrigt erkendt eller vedstået gælden. En debitors blotte anerkendelse af at have modtaget kreditors krævebrev, og en debitors oplysning til kreditor om, at gælden ikke kan hono-reres, er således ikke en anerkendelse/erkendelse af kravet. En skyldners omtale af eller henvisning til gælden under brevveksling med kreditor udgør således også kun en erkendelse, hvis det tydeligt fremgår, hvilken gæld der refereres til. Den eneste gang Appellant, tidligere Sagsøgte konkret har forholdt sig til gælden til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS i henhold til gældsbrevet er i hans mail af 8. januar 2022, hvor han skrev: ”Jeg kan hverken genkende, anerkende eller bekræfte ne-denstående” . Det er uden betydning for spørgsmålet om forældelse, hvordan han efterfølgende har forholdt sig skattemæssigt vedrørende gælden. Appellant, tidligere Sagsøgte har for landsretten frafaldet de øvrige anbringender, som var gjort gældende for byretten.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS har gjort gældende, at det omhandlede lån er do-kumenteret ved gældsbrevet af 30. november 2011, og at gælden og den mang-lende betaling heraf nu for landsretten er anerkendt af Appellant, tidligere Sagsøgte. Der har ikke på noget tidspunkt været andre lånemellemværender mellem par-terne, og Appellant, tidligere Sagsøgte var derfor ved revisorens henvendelse til ham den 3. juli 2019 fuldt ud klar over, at det vedrørte dette lån. Appellant, tidligere Sagsøgte har derfor ved de udvekslede mails den 3. juli 2019 og 25.-26. oktober 2019 og ved sin handlemåde i øvrigt erkendt/anerkendt/vedstået sin tilbagebeta-lingsforpligtelse, og den 10-årige forældelsesfrist er således afbrudt, jf. forældel-seslovens § 15. Indtil anbringendet blev frafaldet for landsretten, har Appellant, tidligere Sagsøgte under hele sagsforløbet desuden gjort gældende, at gælden blev afviklet og udlignet ved overdragelsesaftalen af 5. november 2018, hvorved han også på ny har erkendt/anerkendt/vedstået sin betalingsforpligtelse. Appellant, tidligere Sagsøgte har derudover ikke selvangivet og medregnet gevinsten ved en eventuel forældelse af gælden efter kursgevinstlovens regler, hvilket viser, at han ikke selv har anset kravet som forældet.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår for landsretten alene spørgsmålet om, hvorvidt der i forbindelse med Appellants, tidligere Sagsøgte korrespondance med repræsentanter for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS i juli og oktober 2019 er sket afbrydelse af den 10-årige forældelse af gælden i henhold til parternes gældsbrev af 30. november 2011.
Det følger af forældelseslovens § 15, at forældelsen afbrydes, når skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse, således at fordringshaveren med føje har fået den opfattelse, at der ikke er tvist om kravet, og at der derfor ikke er rimelig anledning for fordrings-haveren til at iværksætte retsforfølgning.
3
Ved mail af 3. juli 2019 sendte revisor Person 3 på vegne af Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS gældsbrevet til Appellant, tidligere Sagsøgte for at gøre ham op-mærksom på gælden. Person 3 bad i den forbindelse Appellant, tidligere Sagsøgte om at bekræfte modtagelsen af mailen. Appellant, tidligere Sagsøgte svarede samme dag, at han havde modtaget mailen.
Landsretten finder, at Appellant, tidligere Sagsøgte ved at have bekræftet at have mod-taget mailen med gældsbrevet ikke udtrykkeligt eller ved sin handlemåde i øv-rigt har erkendt sin forpligtelse over for Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS. Forældel-sen blev derfor ikke afbrudt på dette tidspunkt.
Ved mail af 25. oktober 2019 skrev Person 4 på vegne af Person 1 til Appellant, tidligere Sagsøgte og spurgte til, hvordan Appellant, tidligere Sagsøgte havde tænkt sig, at lånet i henhold til gældsbrevet skulle indfries. Appellant, tidligere Sagsøgte sva-rede den 26. oktober 2019 bl.a., at ”Jeg har ikke mulighed for at tilbagebetale lånet nu” , og at ”Privat har jeg ingen mulighed for at betale” . Landsretten læg-ger efter bevisførelsen, herunder Appellants, tidligere Sagsøgte forklaring, til grund, at der ikke eksisterede andre gældsbreve mellem ham og Appellant, tidligere Sagsøgte, og at det derfor har stået klart for begge parter, at korrespondancen omhandlede gælden i henhold til gældsbrevet af 30. november 2011.
Under hensyn til, at Appellant, tidligere Sagsøgte i sit svar således bekræftede eksisten-sen af gælden og ikke i den forbindelse gjorde indsigelse mod denne, finder landsretten, at han herved har erkendt sin forpligtelse på en sådan måde, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS med føje har fået den opfattelse, at der ikke var tvist om kravet, og at der derfor ikke var rimelig anledning til at iværksætte retsforfølg-ning. Forældelsen er derfor blevet afbrudt den 26. oktober 2019, og der løb her-efter en ny forældelsesfrist på 10 år fra denne dato, jf. forældelses-lovens § 19, stk. 1, jf. § 5, stk. 1, nr. 1.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Appellant, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for landsret-ten betale 65.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
4
I sagsomkostninger for landsretten skal Appellant, tidligere Sagsøgte inden 14 dage be-tale 65.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 12-03-2025 kl. 10:00
Modtagere: Appelindstævnte, tidligere Sagsøger ApS, Advokat (H) Preben Kønig, Advokat (H) Tommy Christian Olesen, Appellant, tidligere Sagsøgte