Dom
VESTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 25. april 2025
Sag BS-35583/2024-VLR
(8. afdeling)
Appellant, tidligere Sagsøger
(advokat Mikkel Buchwald Møller)
mod
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte
(advokat Lisbeth Pahl)
Retten i Hjørring har den 1. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-46530/2023-HJO).
Landsdommerne Jens Røn, Ida Skouvig og Alexander M. P. Johannessen har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant, tidligere Sagsøger, har gentaget sin påstand for byretten om, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skal betale hende 193.000 kr. med tillæg af sædvanlig procesrente fra sagens anlæg den 19. september 2023.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
Appellant, tidligere Sagsøger og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har afgivet suppleren-de forklaring.
Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at hendes økonomi var god, også før hun arvede sine forældre. Gaverne til hendes børn ændrede ikke størrelse, efter
2
at hun modtog arven. Hun købte en ny dyr bil, og hun investerede i kunst, men ellers levede hun som før. Et af malerierne blev placeret hos Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte som opbevaring, indtil de flyttede sammen. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har leveret maleriet tilbage. Sommerhuset var en del af arven. Hun bor fortsat i det hus, som hun købte med sin tidligere ægtefælle i 2011. Det er et helt almindeligt hus, som har en værdi af 2,5-3 mio. kr. Hun har ikke behov for at bruge flere penge end tidli-gere, og hendes forbrug har ikke ændret sig væsentligt. Hendes far døde i janu-ar 2020, og hun modtog arven i 2023.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte boede i By 1, og hun boede i By 2. Der var ingen sammenblanding af deres økonomi. Hun betalte ikke fast noget for ham. Hun købte en grund i 2020, og tanken var, at de skulle bygge et nyt hus, hvor de skulle bo sammen. Budgettet for huset var 10-15 mio. kr. Det gamle hus var ik-ke stort nok til dem. Hun meldte fra starten klart ud, at hun ikke havde tænkt sig at bo andre steder end i By 2, hvor hendes børn havde det trygt og godt. Byggeprojektet gik i vasken, da hun og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte brød med hinanden. De købte en camp-let sammen, fordi de skulle bruge den til overnatninger på festi-valer. De delte udgiften med halvdelen til hver.
Hun er ikke enig i Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte oplysning om prisen på rejserne. De var 5 personer afsted, da Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte søn også var inviteret med. Hun har altid rejst meget med sine børn, og hun rejste også med dem alene, mens hun var sammen med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Uanset om hun havde været sammen med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, ville hun være taget på de samme rejser med børnene. De havde rejst meget, inden hun lærte Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte at kende. Hun har ikke rejst alene med Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, men de har været på weekendop-hold på Hotel 1 nogle gange uden børn.
Hun lånte de 60.000 kr. af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte for at få sin økonomi til at hænge sammen, mens hun ventede på arven fra sin far. Hun tilbød at lave et gældsbrev, så Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte vidste, at hun ville betale det tilbage. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ønskede ikke et gældsbrev, da han stolede på hende. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte rykkede ikke på noget tidspunkt for pengene.
Der var mange ting, der var svære for dem at tale om. Det var bl.a. økonomi. De talte ikke om, hvornår tilbagebetalingen af beløbet på 193.000 kr., som hun hav-de lånt Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, skulle finde sted.
Lettelsen for Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ved lånet på 193.000 kr. bestod i, at han så ikke skulle betale månedlige afdrag, renter og gebyrer. Han ville gerne have luft i økonomien til fx at invitere hende ud. Efter at hun havde overført pengene, talte de ikke om, hvad der skulle ske. Hun kan ikke genkende den forklaring, som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har af-givet i byretten om forløbet juleaften. Når pengene blev overført i slutningen af december, skyldtes det, at der skulle falde et afdrag først i januar. Hun havde givet Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte en almindelig gave til jul. Hun husker ikke, hvad hun gav ham, men typisk var det en skjorte eller noget lignede.
3
Når der på bilaget vedrørende overførslen af pengene til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte stod ”Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte bil-lån” , var det, fordi hun lånte pengene til ham. Hun har ikke lånt andre personer penge, og hun taler ikke om sine pengesager med andre. Hun husker fortsat ikke at skulle have sagt, at det var en slags gave, og der er heller ikke andet, der får hende til nu at mene, at det var en gave.
Når hun i Messenger-korrespondancen efter bruddet skrev, at pengene var overført med udgangspunkt i, at de var på en fælles vej og med et fælles mål, mente hun, at det på det tidspunkt, hvor lånet blev ydet, ikke var vigtigt for hende, hvornår pengene skulle betales tilbage. Det skyldtes, at de skulle bygge et fælles hus med henblik på et fælles liv sammen.
Hun husker, at de snakkede om, hvordan overførslen skulle ske, og hun fik i den forbindelse hans kontonummer. Der var en gensidig forståelse af, at der ikke var behov for et gældsbrev, ligesom da hun lånte penge af Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte. Tanken var, at han skulle betale pengene tilbage, når han var i stand til det og havde fået mere luft i økonomien. Hun tænker, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skulle have betalt pengene tilbage, hvis de var blevet sammen.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at han kun var arbejdsløs i en meget kort periode, og at det ikke var et økonomisk problem for ham. Han lånte Appellant, tidligere Sagsøger de 3 x 20.000 kr., for at hun ikke skulle have bekymrin-ger om sin økonomi, da hun i en periode, efter at hendes far var død, ikke fik det sædvanlige månedlige beløb fra faren. Han havde ikke behov for at have noget på skrift, da det var klart for alle, at hun ville arve et meget stort beløb, og derfor var der sikkerhed for, at han fik pengene tilbage.
Da Appellant, tidligere Sagsøger fik arven, købte hun straks et dyrt ur til 300.000 kr. Hun købte også dyre smykker, møbler og en autocamper. Hun brugte desuden mange penge på rejser. Ud over rejserne var de på Hotel 2 hvor de kørte i limousine, og hun lejede et helt hotel til sin fødselsdag. Det hus, der skulle opføres, var også dyrt. Beløbet på 10-15 mio. kr. holder ikke stik. Han var med til byggemøderne, hvor beløb på over 20 mio. kr. blev nævnt. Det er således hans opfattelse, at Appellants, tidligere Sagsøger forbrug blev forøget meget efter, at hun modtog arven.
Han husker klart, at han fik de 193.000 kr. som en gave. Det blev sagt eksplicit, at det var en gave, og at beløbet ikke skulle betales tilbage. Samtalen fandt sted juleaften. Der havde ikke inden været snak om, at hun skulle hjælpe ham med lånet. Han takkede ja til gaven, efter at de havde snakket om det juleaften. Hans renteudgift på lånet var kun 400-500 kr. om måneden, og han havde penge til at invitere hende ud, også selv om han skulle betale på lånet. Han betalte ca. 4.000 kr. om måneden på billånet inkl. renter, så det er rigtigt, at det gav ham luft i økonomien, at han ikke skulle betale det beløb.
4
Turene til Hotel 1 og Hotel 2 var af 4 dages varighed. Appellant, tidligere Sagsøger var afsted på en tur til Feriedestination 4 uden ham og hans søn. Det var sidst i deres for-hold.
Det var en fejl, at han ikke indberettede beløbet til SKAT, men han havde ikke tidligere modtaget andre store gaver, så han have ikke fokus på det. Når han har forklaret, at der er styr på det nu, er det, fordi han nu ved, hvad han skal betale i skat, hvis han får medhold i, at det var en gave. Han vil ikke indberette beløbet, før han har rettens ord for, at det er en gave.
Han er ikke enig i, at han, da de gik fra hinanden, tilbød at betale beløbet på 193.000 kr., men han havde brug for at få afklaret, om der var en tvist om belø-bet. Derfor spurgte han, om der var et mellemværende med de 193.000 kr., og det fik han at vide, at der ikke var.
Han fik en julegave af Appellant, tidligere Sagsøger den pågældende jul, men han husker ikke, hvad det var. Han fik ikke ud over rejserne gaver i samme størrelsesorden som beløbet på 193.000 kr. Indtil Appellant, tidligere Sagsøger arvede, levede de et helt almindeligt liv.
Det er rigtigt, at lånet først blev overført den 2. bankdag efter jul. Hans billån var omkring 190.000 kr. Beløbet fra Appellant, tidligere Sagsøger kan godt være rundet lidt op eller ned i forhold til lånets størrelse.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant, tidligere Sagsøger har supplerende anført, at hvis der ikke er tale om et lån, skal pengene efter forudsætningslæren betales tilbage.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har bestridt, at forudsætningslæren finder anvendel-se.
Landsrettens begrundelse og resultat
Appellant, tidligere Sagsøger overførte den 28. december 2021 193.000 kr. til Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte til indfrielse af et billån. Appellant, tidligere Sagsøger har forklaret, at det var et lån, mens Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har forklaret, at det var en gave.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har som anført af byretten bevisbyrden for, at der var tale om en gave og ikke et lån.
Parterne, der i december 2021 havde været kærester i ca. 3 år, boede ikke sam-men og havde ikke fælles økonomi. Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte og hans søn var
5
under forholdet med på nogle ferierejser, som Appellant, tidligere Sagsøger be-talte. Der blev ikke i øvrigt under forholdet, der ophørte i maj 2023, givet gaver mellem parterne ud over sædvanlige lejlighedsgaver. Et lån på i alt 60.000 kr., som Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ydede til Appellant, tidligere Sagsøger, blev desu-den betalt tilbage af hende.
Under disse omstændigheder er det ikke bevist, at beløbet på 193.000 kr. var en gave. Dette støttes også af, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte ikke ved modtagelsen indberettede beløbet til SKAT som en gave.
Herefter, og da hverken Appellants, tidligere Sagsøger gunstige økonomiske situation eller korrespondancen mellem parterne i forbindelse med forholdets ophør kan føre til et andet resultat, tager landsretten Appellants, tidligere Sagsøger påstand om betaling af 193.000 kr. til følge med procesrente som nedenfor bestemt.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge retter betale 79.500 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. 70.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms og 9.500 kr. til retsafgift. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal betale 193.000 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet, der skal betales inden 14 dage, forrentes med procesrente fra den 19. september 2023.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 79.500 kr. til Appellant, tidligere Sagsøger. Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 25-04-2025 kl. 10:01
Modtagere: Appellant, tidligere Sagsøger, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, Advokat (L) Mikkel Buchwald Møller, Advokat (H) Lisbeth Pahl