Dom
RETTEN I ROSKILDE
DOM
afsagt den 27. februar 2023
Principalt: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og Sagsøgte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til Sagsøgtes, hegn mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.
Subsidiært: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og Sagsøgte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til
2
Sagsøgtes hegn ved brug af anden metode end ved efter behov at beskære/knuse bevoksningen i skel mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.
Mere subsidiært: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og sagen hjemvises til Hegnssynet til fortsat administrativ behandling og afgørelse.
Sagsøgte har overfor Banedanmarks principale og subsidiære påstand
fremsat påstand om afvisning, subsidiært frifindelse.
Sagsøgte har overfor Banedanmarks mere subsidiære påstand påstået frifindelse, således at Hegnssynet i Roskilde Kommunes kendelse af 21. september 2021 (sagsnr. 352217) stadfæstes.
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
Oplysningerne i sagen
Banedanmark har den 10. august 2021 udgivet en bæredygtighedsstrategi, hvori bl.a. er beskrevet forhold vedrørende beskyttelse og fremme af biodiversi-tet.
I Banedanmarks retningslinjer ”Beplantning langs banen” af 12. marts 2020 hed-der det bl.a.:
”Fritrum omkring banen
Beplantning langs jernbanen må ikke genere togdriften eller vedligehol-delsen. Der skal derfor være et fritrum omkring banen, så der er fri sigt-barhed til signalerne, og så mandskab kan færdes uden for sikkerhedsaf-standen. Hvis der er kørestrømsanlæg, skal der også være et fritrum om-kring dette.
For at sikre det nødvendige fritrum omkring jernbanen, bliver beplantning ud til 6 m. fra skinnerne (eller skel, hvis det er nærmere) hvert år beskåret af Banedanmark.
[…]
Banedanmarks beplantning
Når der er mere end 6 m. fra skinnerne til dit skel, vil der normalt være beplantning på banens areal ud for din ejendom. Disse strækningsbevoks-ninger bliver holdt meget ekstensivt med adskillige års mellemrum.
3
Strækningsbevoksningerne har stor betydning for den vilde fauna, lige fra insekter til hjorte, som bruger dem til fouragering, skjul og spredningskor-ridorer. Disse funktioner samt bevoksningernes afskærmende effekt over for banernes naboer, tages der så stort hensyn til som muligt.
Strækningsbevoksningerne plejes så de i videst mulig omfang udvikler sig til bevoksninger med en overetage af lystræer som fx eg og en melleme-tage af mindre blomstrende træer som fx røn og tjørn, der er til glæde for fugle og insekter, og som er smukke i landskabet.
Generende beplantning
Grene der ødelægger hegn eller generer færden
Hvis beplantningen gror igennem dit hegn eller generer din færden på din ejendom, har du ret til at beskære den i skel. Det er ikke noget Banedan-mark gør. Du behøver jo heller ikke at beskære din beplantning, som gror ind til Banedanmark (med mindre der er eldriftsservitut på din ejendom).”
I Banedanmarks retningslinjer ”Hegn langs banen” hedder det bl.a.:
”Ingen fælleshegn.
Hegn mellem to grundejere er omfattet af hegnsloven, som skelner mellem fælleshegn og egne hegn. Banedanmark har ikke fælleshegn med sine na-boer. Banedanmark og naboerne må hver i sær sætte egne hegn, hvis der er behov for afspærring eller afskærmning.
[…]
Naboers hegn
[…]
Dit eget hegn skal stå på din egen side af skel, så du kan vedligeholde det på begge sider uden at komme ind på banens areal. […]
Retsgrundlag
Relevant lovgivning med betydning for hegn langs jernbanen findes dels i hegnsloven” .
Sagsøgte og Banedanmark havde fra den 26. maj 2021 mailkorrespondance om, hvorvidt Banedanmark havde pligt til at rydde brombær mv., som voksede på Banedanmarks grund langs Sagsøgtes hegn, hvilket Banedanmark afvi-ste.
Sagsøgte anmodede den 10. august 2021 om hegnssyn.
4
Hegnssynet i Roskilde Kommune afsagde den 21. september 2021 kendelse, hvoraf fremgår bl.a.:
”Kendelse i Hegnssag Adresse 1, Adresse 2, 4000
Roskilde
Hegnssyn holdes den 21.september 2021 efter anmodning fra Sagsøgte om et hegnssyn vedrørende hegnet mellem:
Matrikel nr. 1
Beliggende Adresse 1, 4000 Roskilde
ejet af Sagsøgte
og
Matrikel nr. 2
Beliggende Adresse 2, 4000 Roskilde
ejet af Banedanmark
[…]
Klagers sagsfremstilling
Jernbanearealet; der står ubenyttet hen, underminerer mit ræværk/hegn ved. bl.a. vildtvoksende hyldbrombær.
Hegnets lameller er faldet ned flere steder og hegnets tilstand udfordres af beplantningen.
Det er et lydisolerende hegn mod banen.
Efter mange års dialog med Banedanmark har de i mail pr. 5. 7.2021 meddelt, at de ikke beskærer beplantningen eller ordner mit hegn
Klagers påstand
Mit krav er, at beplantningen fjernes helt.
Sagsøgte supplerede ved åstedsforretningen, at hun ønskede, at Banedanmark også udbedrede de skader, som bevoksningen fra deres areal havde forårsaget på hendes eget hegn.
Indklagedes påstand
Frifindelse i henhold til Banedanmarks praksis.
Ved åstedsforretningen forklarede Vidne, at Banedanmark be-skærer fremføringsprofilet for jernbanesporene, men ikke i forhold til naboer, Denne beskæring udføres normalt 1 gang om året - men var ikke blevet færdiggjort ud for Sagsøgtes ejendom i år. Desuden har der været et politisk ønske om mere vild natur langs banelegemet.
5
Vidne fremførte endvidere, at den vilde natur, såvel flora som fauna, ikke var en del af den faste ejendom. Vidne mente, at sa-gen skulle afgøres efter Hegnslovens §19 stk. 2.
Besigtigelse
Parterne var enige om, at der var tale om Sagsøgtes eget hegn. Hegnssynet konstaterede, at hegnet var opført som et støjhegn, bestå-ende af 2 lag vandrette trælameller med isolering imellem.
På hegnets indvendige side var brombærrene klippet af ved roden, og man kunne konstatere rodvækst i 5 cm's højde.
På Banedanmarks side var der kraftig bevoksning med brombær i en bredde af ca. 2 meter, og som voksede op ad hegnet i hele hegnets højde og ind mellem lamellerne, således at disse blev trukket løse.
Hegnssynets begrundelse
Hegnssynet finder, at Sagsøgte har anvendt sin rettighed efter Hegnslovens § 19 stk. 2 og afkappet grene, der voksede ind fra Ba-nedanmarks areal i skellinjen.
Hegnssynet afgør derfor sagen efter Hegnslovens § 19 stk. 1.
Hegnssynets kendelse
Da der ikke kunne opnås forlig mellem partnerne, afsagde Hegnssynet følgende kendelse:
Da hegnet mellem de 2 ejendomme er et eget hegn, må Sagsøgte selv foranledige hegnet repareret – jf. dog Banedanmarks bestemmelser om færdsel på deres arealer. Der er herefter mulighed for at fremsende regning for arbejdets udførelse til skadevolder, men dette hører ikke under Hegnssynets kompetenceområde.
For så vidt angår bevoksningen på Banedanmarks areal finder Hegnstil-synet, at det påhviler grundejeren at renholde jordstykket op til hegnet, så hegnet ikke beskadiges, jf. Hegnslovens §19 stk. 1, da bevoksningen er tilbehør til den faste ejendom, desuagtet at den er selvsået.
Denne renholdelse skal ske inden den 15. november 2021 og derefter minimum en gang årligt inden 1. juni.”
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af Sagsøgte og Vidne.
Sagsøgte har forklaret bl.a., at hun købte ejendommen i 2010. Dengang var
baghaven et vildnis, og der var et gammelt trådhegn op mod baneskrænten. Hun fik ryddet baghaven og bygget sit hegn i 2012 i samarbejde med en gart-ner. Hegnet står på hendes grund ved skellet. Gartneren lavede hegnet i samar-
6
bejde med Banedanmark. Hun betalte også gartneren for at rydde beplantnin-gen på den anden side af hegnet. Banedanmark har tidligere en gang om året beskåret beplantningen på den anden side af hegnet, men beplantningen er med årene groet under og gennem hegnet og har beskadiget lameller i hegnet. Lameller er trukket løse. Hun har fået repareret sit skur, som blev invaderet af brombær. Tømreren fastgjorde også lameller i hegnet, men det er en umulig op-gave, for der er mange løse lameller.
Nu er Banedanmark gået i ”bakgear” og gør slet ikke noget. Det er ikke muligt for hende at komme om på den anden side af hegnet, efter at naboen har fået hegn. Så skal hun kravle over hegnet.
Hun fjerner den del af beplantningen, som hun kan, fra sin side af hegnet. Be-plantningen gror under og gennem hegnet.
Vidne har forklaret bl.a., at han er skov- og landskabsingeniør og har ar-
bejdet hos DSB siden 1988. Han beskæftiger sig bl.a. med bevoksninger og ad-gangsveje. Han har siden 2017 haft ansvaret for Banedanmarks regler og poli-tikker inden for fagområdet.
Banedanmark har ansvaret for ca. 2.000 km jernbane, og strækningen langs disse udgør ca. 4.000 km.
I det spornære område skal der være frit, så der ikke er noget, der skygger for signaler eller kan ramme tog. Banedanmark har kontrakter med entreprenører, som rydder arealet ud til 6 meter fra skinnerne. Det sker en gang om året i vin-terhalvåret med maskiner, som kører langs sporet og beskærer og knuser. Det skal planlægges et år i forvejen af hensyn til sporspærring og strømafbrydelse. De må knuse bevoksningen uden for ynglesæsonen, som er fra april til oktober. Visse steder udføres pleje desuden med motorsav, hvor de fælder de højeste træer eller de arter af træer, som bliver højest.
På strækninger, hvor Banedanmark råder over areal mere end 6 meter fra skin-nerne, har Banedanmark kontrakter med andre entreprenører, som beskærer bevoksningen med 5 til 10 års mellemrum, for at det ikke skal genenere togdrif-ten. Disse bevoksninger holdes meget ekstensivt. De registrerer træer, som er i risiko for at vælte eller gøre skade, og de udtynder bevoksningen med mange års mellemrum.
Banedanmark har en biodiversitetsstrategi om, at de skal tage hensyn til natu-ren og gavne biodiversiteten. Jo sjældnere bevoksningen beskæres, jo mere ro har vildtet. Hyppigheden af knusning har derfor betydning for biodiversiteten.
7
På arealet langs Sagsøgtes ejendom er der selvsået bevoksning, som sky-der, bl.a. brombær. Banedanmark har ikke plantet noget på arealet. Det er hans opfattelse, at det er natur, som Banedanmark ikke har ansvar for. Der er ca. 6 meter ud til skellet, og Banedanmark rydder en gang om året i vinterhalvåret med maskiner. Maskinerne må ikke smadre hegnet og rydder derfor ikke helt ud til hegnet, hvor bevoksningen heller ikke generer Banedanmark. De rydder ikke for hegnets skyld men udelukkende for togdriftens skyld. De kunne i teo-rien rydde manuelt, men de har ikke mandskab til at rydde manuelt langs 2.000 km jernbane. De må ikke uden videre knuse bevoksningen om sommeren, hvor bevoksningen er i vækst, da de ikke forsætligt må ødelægge bevoksning med ynglevildt. Hvis man skal fjerne brombærrene, skal man jævnligt beskære og klippe. Hvis brombærrene skal fjernes helt, skal de graves eller trækkes op.
Hvis de sendte en mand ud med en buskrydder, ville det ikke være nødvendigt at lukke togdriften. I perioden fra april til oktober skal de sørge for, at det ikke påvirker vildtet, men det vil godt kunne lade sig gøre ved Sagsøgtes hegn.
I en periode blev der ikke foretaget knusning ud for Sagsøgtes hegn, fordi en sporspærring blev aflyst. Efter Sagsøgtes klage blev entreprenøren bedt om at foretage knusning, men det kunne ikke lade sig gøre at få en ny spor-spærring, da det kræver et års planlægning. De sendte derfor nogen ud for at rydde, men det er en undtagelse, og det foretages normalt med maskiner.
Ordet renholde, som er anvendt i hegnssynets kendelse, retter sig ifølge Ba-nedanmarks forståelse mod affald. Renhold er noget andet end bevoksnings-pleje.
Banedanmarks politik er, at de ikke bruger bekæmpelsesmidler på offentlige arealer, og Banedanmark bruger så få pesticider som muligt. De bruger pestici-der i sporet og indtil sidste år også på bjørneklo, men nu er de gået over til at rodstikke bjørneklo med spadestik. Kommunen kan forlange, at lodsejeren skal fjerne bjørneklo, og Banedanmark har en politik om at bekæmpe bjørneklo.
Parternes synspunkter
Banedanmark har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”4. ANBRINGENDER
4.1 Domstolsprøvelse af hegnssager
En hegnssag er i forarbejderne til hegnsloven, jf. lovforslag 2001/207 punkt 3.3, karakteriseret som en privatretlig nabotvist.
8
Hver part kan indbringe hegnssagen for hegnssynet, jf. hegnslovens § 34. Når hegnssynet har truffet den endelige administrative afgørelse, jf. hegnslovens § 42, kan den part, der ønsker at anfægte hegnssynets af-gørelse, indbringe hegnssagen for domstolene, jf. hegnslovens § 43, Det sker ved at anlægge sagen mod den part, der vil støtte ret på hegnssy-nets afgørelse, og ikke mod hegnssynet.
Når en hegnssag indbringes for domstolene, er der ifølge lovforslag 2001/207 punkt 3.3 tale om en domstolsprøvelse af hegnssynets afgø-relse efter grundlovens § 63. Men eftersom hegnssynet ikke er part i retssagen og derfor ikke kan forsvare afgørelsen, og eftersom parten ikke skal indbringe hegnssynets afgørelse, men hegnssagen for domsto-lene, er der ikke tale om en traditionel § 63-domstolskontrol.
Det fremgår af lovforslag 2001/207 punkt 3.3, at hegnssynets afgørelse udgør rammen for domstolsprøvelsen, og at parterne ikke kan inddrage krav i retssagen, som ikke er indgået i sagen for hegnssynet. Det skyl-des, jf. hegnslovens § 43, at krav, der er omfattet af hegnsloven, ikke kan indbringes for domstolene, før hegnssynet har truffet afgørelse.
Det betyder, at domstolsprøvelsen af hegnssagen ikke kun tager sigte på den kontrol, om hegnssynets afgørelse skal ophæves eller oprethol-des, men omfatter alle spørgsmål, der ligger inden for rammen for par-ternes påstande fremsat overfor hegnssynet, og som ligger inden for hegnssynets reaktionsmuligheder, jf. til sammenligning U.2006.2410H og U.2012.616H.
Ifølge Hegnssynets afgørelse (bilag 11) var Sagsøgtes påstand ”be-plantningen fjernes helt” , mens Banedanmarks påstand var ”frifindelse i henhold til Banedanmarks praksis” . Inden for denne ramme udtalte Hegnssynet, at Banedanmark inden den 15. november 2021 og derefter mindst en gang årligt inden den 1. juni skal ”renholde jordstykket op til hegnet, så hegnet ikke beskadiges” .
Den retsfølge, der er beskrevet i Banedanmarks principale og subsi-diære påstand i processkrift 1, ligger inden for rammen mellem ”be-plantningen fjernes helt” og ”frifindelse i henhold til Banedanmarks prak-
sis” . Det forhold, at Hegnssynet inden for denne ramme har valgt rets-følgen ”renholde jordstykket op til hegnet, så hegnet ikke beskadiges” , afskærer ikke Banedanmark fra at fremsætte sine påstande.
Banedanmark kan således ikke nøjes med at gentage frifindelsespåstan-den for Hegnssynet, allerede fordi Hegnssynet ikke er part i retssagen,
9
men er i tillæg til påstanden om ophævelse af Hegnssynets afgørelse berettiget til at påstå Sagsøgte tilpligtet at anerkende, at hun ikke er berettiget til den retsfølge, der fremgår af Hegnssynets afgørelse, subsi-diært at hun skal anerkende en anden retsfølge.
På den baggrund gør Banedanmark gældende, at der ikke er grundlag for at afvise Banedanmarks påstande.
4.2 Banedanmarks principale påstand
Til støtte for den principale påstand gøres det gældende, at Banedan-mark ikke har pligt til – som anført af Hegnssynet – ”at renholde” jords-tykket langs Sagsøgtes hegn.
Det fremgår af hegnslovens § 19, stk. 1, at jord, som støder op til et hegn, ikke må behandles eller benyttes således, at hegnet derved beska-diges. Hvis grene vokser ind i hegnet eller så tæt hen over hegnet, at hegnet udsættes for beskadigelse, er naboen berettiget til at afkappe i skellinjen, jf. hegnsloven § 19, stk. 2.
Jorden, der støder op til Sagsøgtes hegn, tjener som frirum og af-skærmning mod infrastrukturen, og den er dækket af naturlig bevoks-ning, der vokser vildt af hensyn til dyr og blomster. Bevoksningen knu-ses hvert forår, og den sidste bevoksning ind mod hegnet slås med en kratrydder. Banedanmark behandler og benytter dermed ikke jorden i hegnslovens forstand, jf. hegnslovens § 19, stk. 1, men forvalter jorden af hensyn til jernbanesikkerheden som beskrevet ovenfor i pkt. 3.
Banedanmark kan derfor ikke pålægges en særlig behandling eller be-nyttelse af jorden på grundlag af hegnslovens § 19, stk. 1.
Til gengæld er Sagsøgte berettiget til selv at sørge for at afklippe grene i skellet, hvis de er til ulempe eller medfører skade eller risiko for skade på hendes hegn, jf. hegnslovens § 19. stk. 2. Denne ret har Sagsøgte ikke udnyttet.
Som nabo må man tåle de gener, som er forventelige afhængig af, hvil-ken type areal ens grund støder op til, jf. bl.a. U.2021.1195H og U.2009.2680H. Som nabo til ekstensivt drevne arealer, som eksempelvis skove og jernbaneterræner, må man derfor tåle mere indtrængende be-voksning, end hvis man er nabo til eksempelvis en parcelhusgrund.
10
Banedanmarks forvaltning af bevoksningen på jernbanearealet foran Sagsøgtes hegn medfører ikke større ulempe, end hun må tåle som nabo til jernbanen.
Man skal som nabo til jernbanen placere sit hegn på sin grund således, at hegnet kan vedligeholdes fra begge sider, uden at komme ind på jer-nbanens areal. Placeres hegnet korrekt, er det således også muligt at fjerne og beskære indtrængende bevoksning i skel så hegnet ikke beska-diges.
Sagsøgte må derfor selv vedligeholde sit hegn og fjerne eventuel bevoksning, som måtte vokse ind over skellet og medføre risiko for at beskadige hendes hegn, og hun har endda både ret til og mulighed for at gøre det, inden bevoksningen vokser så langt ind over skellet, at den faktisk forvolder skade på hendes hegn.
Der er derfor ikke grundlag for at pålægge Banedanmark at renholde jordstykket langs Sagsøgtes hegn.
4.3 Banedanmarks subsidiære påstand
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at pålægge Banedanmark at renholde jordstykket i videre omfang, end hvad der følger af Banedanmarks retningslinjer for forvalt-ning af beplantning og hegn langs jernbanen.
Hegnssynets ordvalg ”at renholde” er så upræcist eller vidtfavnende, at det ikke er egnet til at regulere forholdet mellem Sagsøgte og Ba-nedanmark.
Hegnssynet afviste i kendelsen, at Banedanmarks vedligeholdelse af ba-nearealet, der grænser op til Sagsøgtes jordstykke, var tilstrække-lig, og må derved have fundet, uden at det eksplicit fremgår af kendel-sen, at det ikke er tilstrækkeligt at knuse bevoksningen hvert forår og den sidste bevoksning ind mod hegnet med en kratrydder.
Banedanmark opfatter dette sådan, at Hegnssynet ultimativt er rede til at pålægge Banedanmark at renholde banearealet med brug af bekæm-pelsesmidler og -metoder, der ikke lever op til det politiske mål om grøn omstilling af infrastrukturen (bilag 1) og Banedanmarks biodiver-sitetsstrategi (bilag 2), og som går videre end Banedanmarks retnings-linjer for forvaltning af beplantning og hegn langs jernbanen (bi-lag 3 og 4).
11
En så intensiv renholdelse af jordstykket er der ikke grundlag for at på-lægge Banedanmark.
4.4 Banedanmarks mere subsidiære påstand
Hvis retten måtte finde, at Banedanmarks principale og subsidiære på-stand angår forhold, som ikke kan prøves under retssagen, må retten ophæve Hegnssynets afgørelse og hjemvise sagen til Hegnssynet til fortsat administrativ behandling og afgørelse.”
Sagsøgte har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
”Til støtte for de nedlagte påstande om afvisning gøres det gældende, at der i en sag om prøvelse af en kendelse fra et hegnssyn ikke kan ned-lægges påstande om forhold, som hegnssynet ikke har taget stilling til, jf. hegnslovens § 43, stk. 1 og forarbejderne hertil (LFF 2001-03-28 nr. 207, pkt. 3.3.)
Til støtte for de nedlagte påstande om frifindelse gøres det overordnet gældende, at den til hegnet stødende jord (på Banedanmarks side af hegnet) behandles eller benyttes på en sådan måde, at hegnet derved beskadiges, jf. hegnslovens § 19, stk. 1, hvorfor hegnsynets kendelse er korrekt og skal stadfæstes.
Det er ubestridt, at brombærbuskene på Banedanmarks side af hegnet vokser ind mellem lamellerne på Sagsøgtes hegn, hvorved de træk-kes løse. Det gøres gældende, at dette forhold udgør beskadigelse af hegnet i hegnslovens § 19, stk. 1s forstand svarende til hegnssynets vur-dering.
Sagsøgte er berettiget, men ikke forpligtet til at afkappe grene i skellinjen, hvis grenene udsætter hendes hegn for beskadigelse. Det føl-ger af praksis fra landsvæsenskommissionerne, at ejeren af beplantnin-gen efter begæring pålægges at beskære grene, der er til gene for hegn på naboejendommen. Hegnslovens § 19, stk. 2 regulerer ikke ejeren af beplantningens pligt til at beskære beplantningen. Der er ikke grundlag i hverken lovens ordlyd, betænkningen eller praksis for et andet ud-gangspunkt.
Det er heller ikke korrekt, at Sagsøgte er berettiget til at beskære grene i skellinjen inden de vokser så langt ind over skellet, at hegnet be-skadiges. Hegnslovens § 19, stk. 2 hjemler alene adgang for Sagsøgte til at afkappe grene, der vokser ind gennem hegnet eller så tæt hen over hegnet, at dette herved udsættes for beskadigelse…. Den i øvrigt strengt for-
12
mulerede undtagelsesbestemmelse i § 19, stk. 2 finder derfor kun an-vendelse, når skaden er sket, eller når grene er vokset ind over hegnet, og giver kun grundejeren en meget begrænset ret til beskæring.
Hegnsynet har ved åstedsforretningen endvidere konstateret, at Sagsøgte har udnyttet sin begrænsede ret iht. hegnslovens § 19, stk. 2, selvom forholdet ikke er relevant for Banedanmarks forpligtelse iht. § 19, stk. 1.
Banedanmarks henvisninger til de naboretlige regler og den nævnte praksis er irrelevante for sagen, der drejer sig om anvendelsen af hegns-lovens § 19, stk. 1. Det afgørende for rettens bedømmelse er alene, om den til hegnet stødende jord behandles eller benyttes således, at hegnet beskadiges.
I relation til Banedanmarks anbringender ad forpligtelsen til at renholde henvises der til afgørelsens ordlyd, der må læses i sin helhed. Den for sagen relevante forpligtelse har følgende ordlyd:
” For så vidt angår bevoksningen på Banedanmarks areal finder Hegnssy-net, at det påhviler grundejeren at renholde jordstykket op til hegnet, så hegnet ikke beskadiges, jf. hegnslovens § 19, stk. 1 […] denne renholdelse skal ske inden den 15. november 2021 og derefter minimum én gang år-ligt inden 1. juni.”
Forpligtelsen er hverken upræcis eller vidtfavnende, idet den retlige forpligtelse alene angår det forhold, at Banedanmark skal holde arealet således, at det sikres, at hegnet ikke beskadiges. Hegnsynet har altså ikke taget stilling til, om det er tilstrækkeligt at knuse bevoksningen hvert forår eller i øvrigt fastsat nogen bestemmelser om hvordan beska-digelsen af hegnet skal undgås.
Hegnssynets sagsfremstilling er ikke bestridt, bortset fra, at Banedan-mark ikke mener, at Sagsøgte har anvendt sin rettighed efter hegnslovens § 19, stk. 2.
Retten kan derfor lægge til grund, at det er ubestridt, at der er kraftig bevoksning med brombær, som vokser op ad hegnet og ind mellem la-mellerne, således at disse bliver trukket løse, jf. også hegnsynets besigti-gelse.
Hegnssynets afgørelse beror derfor på hegnssynets besigtigelse af de faktiske forhold samt hegnssynets særlige sagkundskab. Det er Ba-nedanmark, der har bevisbyrden for, at hegnssynets sagkyndige vurde-
13
ring ikke er korrekt og derfor skal tilsidesættes og denne bevisbyrde er ikke løftet.”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet om afvisning
Efter hegnslovens § 43, stk. 2, kan hegnssynets afgørelse af hver af parterne ind-bringes for domstolene senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågæl-dende.
Det fremgår af forarbejderne til hegnsloven, jf. lovforslag nr. 207 af 29. marts 2001, pkt. 3.3, at hegnssynets afgørelse udgør rammerne for retssagen, og at parterne ikke under retssagen vil kunne inddrage krav, der vil gøre det nød-vendigt for retten at tage stilling til forhold, som ikke har foreligget for hegnssy-net.
For hegnssynet var Sagsøgtes påstand, at beplantningen skulle fjernes helt. Banedanmarks påstand var frifindelse i henhold til Banedanmarks praksis, og Vidne forklarede under åstedsforretningen om, at Banedanmark normalt beskærer fremføringsprofilet en gang om året.
Retten finder, at Banedanmarks principale og subsidiære påstand må anses for at være omfattet af de forhold og spørgsmål, der blev forelagt for hegnssynet. Banedanmarks principale og subsidiære påstand indebærer således ikke, at ret-ten skal tage stilling til forhold eller spørgsmål, som ikke har været forelagt for hegnssynet.
Retten finder herefter ikke grundlag for at afvise Banedanmarks principale og subsidiære påstand.
Hegnslovens § 19, stk. 1
Efter hegnslovens § 19, stk. 1, må den til hegnet stødende jord ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges.
Banedanmark har bestridt, at Banedanmark i hegnslovens forstand behandler eller benytter jorden, der støder op til Sagsøgtes hegn, idet Banedanmark har anført, at Banedanmark forvalter jorden af hensyn til jernbanesikkerheden.
Tvisten angår selvsået bevoksning af bl.a. brombær, som vokser på Banedan-marks ejendom på et areal, der støder op til Sagsøgtes træhegn. Det må ef-ter hegnssynets besigtigelse lægges til grund, at brombærbevoksningen vokser
14
ind mellem lamellerne på Sagsøgtes hegn, således at lamellerne bliver truk-ket løse.
Uanset at der er tale om selvsåede planter, finder retten, at beplantningen på Banedanmarks ejendom må anses for behandling eller benyttelse af jorden, som er omfattet af hegnslovens § 19, stk. 1. Da brombærbevoksningen trækker la-mellerne løse og derved beskadiger Sagsøgtes hegn, kan Banedanmark ef-ter hegnslovens § 19, stk. 1, pålægges at renholde jorden, således at hegnet ikke udsættes for beskadigelse.
Banedanmark kan ikke ved sin bæredygtighedsstrategi eller sine retningslinjer for beplantning og hegn langs banen begrænse sin pligt efter hegnsloven til at undlade at benytte eller behandle jorden langs Sagsøgtes hegn på en sådan måde, at hegnet ikke beskadiges.
Det kan ikke lægges til grund, at Banedanmark som følge af hensyn til flora og fauna eller togdrift er forhindret i at renholde jorden, der støder op til Sagsøgtes hegn, således at bevoksningen ikke forårsager skade på hegnet.
Retten er på denne baggrund enig i hegnssynets afgørelse om, at Banedanmark skal renholde jordstykket op til Sagsøgtes hegn, så hegnet ikke beskadiges. Retten finder ikke grundlag for at tilsidesætte hegnssynets vurdering af, at ren-holdelse skal ske minimum en gang årligt inden den 1. juni.
Retten finder herefter ikke grundlag for at tage stilling til, om Banedanmark ef-ter naboretlige grundsætninger er forpligtet til at renholde jordstykket langs Sagsøgtes hegn.
Konklusion og sagsomkostninger
På den anførte baggrund tager retten Sagsøgtes påstand om frifindelse til følge, således at hegnssynets kendelse stadfæstes.
Efter sagens udfald skal Banedanmark betale sagsomkostninger til Sagsøgte med i alt 20.000 kr. til dækning af udgift til advokatbistand inklusive moms. Beløbet er fastsat under hensyn til sagens værdi og forløb.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte frifindes, således at hegnssynet i Roskilde Kommunes kendelse af 21. september 2021 i sagsnr. 352217 stadfæstes.
Banedanmark skal inden 14 dage til Sagsøgte betale sagsomkostninger med 20.000 kr.
15
Sagsomkostningsbeløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 27-02-2023 kl. 12:00
Modtagere: Advokat Morten Ryberg Neess, Advokat (L) Tanja Brunstedt Tidemand Gantzhorn, Sagsøger Banedanmark, Sagsøgte