Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 1. juli 2024
Principalt: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte hegn mellem Matrikel nr. 1, og Matrikel nr. 2.
Subsidiært: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte hegn ved brug af anden metode end ved efter behov at beskæ-re/knuse bevoksningen ind til skel mellem Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.
2
Mere subsidiært: Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og sa-gen hjemvises til Hegnssynet til fortsat administrativ behandling og afgørelse.
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte, har påstået dommen stadfæstet.
Forklaringer
Vidne har afgivet supplerende forklaring.
Vidne har forklaret bl.a., at Banedanmark ikke har ansvaret for den selvsåede beplantning, herunder beplantningen tæt på nabohegn. Det gælder uanset, om beplantningen kan beskadige hegnet. Naboerne har ret til selv at foretage beskæring af sådan beplantning. Banedanmark har tilsvarende ret til at foretage beskæring, hvis det af sikkerhedsmæssige grunde er nødvendigt.
Banedanmark beskærer som udgangspunkt en gang om året de dele af deres arealer, som de holder intensivt. Det gælder f.eks. arealer, som benyttes af per-sonale og arealer, som Banedanmark har tilplantet.
Behandlingen foretages som udgangspunkt med maskiner efter nærmere plan-lægning. Maskinerne må endvidere ikke komme for tæt på hegn for ikke at risi-kere at ødelægge sådanne. Fjernelse af krat og lignende tæt på el-skabe og ma-ster foretages i stedet manuelt. I den forbindelse fjernes ikke ukrudt mv. ved hegn, hvis det ikke har betydning for Banedanmark. Dette er ikke udtryk for en praksisændring, og han er således ikke enig med Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte forklaring her-om. De i sagen fremlagte fotos støtter dette, da der på et af disse på naboejen-dommen ses en tjørn, der ser ud til i adskillige år at have vokset på Banedan-marks side af hegn uden, at der er spor af beskæring.
Inden Banedanmarks årlige beskæringer med maskiner udarbejdes digitale kort til brug herfor. Kortene giver alene en god fornemmelse af, hvor skellene præcis ligger. Hvis der er behov for en præcis opmåling af, hvor et træ eller andet er placeret, tilkalder Banedanmark en landmåler.
Banedanmark bruger normalt ordet renhold i forbindelse med kultur eller af-faldshåndtering.
Forholdene i sagen kan bl.a. se på dette fotografi:
3
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
I Banedanmarks påstandsdokument er supplerende anført:
”… Det gøres gældende, at Banedanmark ikke behandler eller benytter jorden, der støder op til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte hegn, i hegnslovens § 19, stk. 1’s forstand.
Hegnslovens § 19 med dens nuværende ordlyd blev indført ved lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn. Det fremgår af betænkning angående revision af hegns-loven af 24. april 1946, at formålet med bestemmelsen er at forebygge, at hegn ved gentagne beskadigelser ødelægges:
” Med bestemmelsen i stk. 1 tilsigtes at forebygge, at hegnene ved gentagne beskadigelser lidt efter lidt ødelægges, f.eks. ved at naboen efterhånden plø-jer tættere og tættere ind mod jordvolde, stengærder m.v. Stk. 1 og 2 supple-rer bestemmelsen i § 18, stk. 1, om, at hegnene ikke må beskadiges.”
Udover det i forarbejderne indeholdte eksempel, er det ikke nærmere specifice-ret i hverken hegnsloven eller forarbejderne, hvad der skal forstås ved at ”be-handle” eller ”benytte” i hegnslovens forstand.
Af praksis kan det udledes, at i hvert fald aktive handlinger omfattes af bestem-melsen:
4
I Landvæsenskommissionens kendelse af 28. marts 1983 (LK 2/1983) fandt kommissionen, at den til hegnet stødende jord ikke ved kørsel, marksprøjt-ning eller på anden måde måtte behandles på en sådan måde, som kunne be-skadige hegnet (vedlagt ulitreret).
I Landvæsenskommissionens kendelse af 30. juni 1986 (LK 9/1986) fandt kommissionen, at jordopfyldning på en ejendom op til skel til naboejen-dommen, havde skabt nærliggende fare for fælleshegnet, en hæk, hvorefter ejeren i henhold til hegnslovens § 19, stk. 1, blev pålagt at trække jordop-fyldningen tilbage fra hækken (vedlagt ulitreret).
Hertil fandt Landvæsenskommissionen i kendelse af 27. oktober 1997 (LVK 3/1997), at fælleshegnet udsattes for beskadigelse, dels på grund af jordud-skridning, dels på grund af tilplantning med bambus, jf. hegnslovens § 18, stk. 1, og § 19, stk. 1 (vedlagt ulitreret).
Endvidere må det af praksis udledes, at det atråde over et afgrænset stykke jord –
en mark, en have tilknyttet en parcel eller anden beboelse – også er en behand-ling eller benyttelse i lovens forstand:
I Landvæsenskommissionens kendelse af 27. februar 1979 (LK 31/1978), fandt kommissionen ikke, at der var fare for at ukrudt langs skellet kunne beskadige fælleshegnet mellem naboer (vedlagt ulitreret).
I Landvæsenskommissionen for Roskilde Amts 1. områdes kendelse af 3. december 1987 (LVS 5/1987) indsatte kommissionen en bestemmelse om, at eksisterende beplantning og nyplantning langs hækken skulle være af en sådan beskaffenhed og vedligeholdes således, at hækken kunne udvikle sig naturligt (vedlagt ulitreret).
I Landvæsenskommissionens kendelse af 20. november 1995 (LVK 6/1995) fandt kommissionen i en sag mellem to villaejendomme, at der ikke ved op-sætning af træflethegn fandtes krav om, at dette skulle holdes fri for vegeta-tion og bevoksning, og indklagede blev ikke pålagt at fjerne en vedbend (vedlagt ulitreret).
Derimod foreligger der ikke retspraksis, som understøtter, at ”behandle” eller
”benytte” i hegnslovens § 19’s forstand også omfatter forvaltning af eksempelvis kirkegårde, militære anlæg, jernbaner og andre almennyttige anlæg.
Banedanmark forvalter mere end 4.000 hektar naturområde i form af skov, overdrev og eng langs den danske jernbane. Baneafsnittene bliver forvaltet af hensyn til jernbanesikkerheden. Dette indebærer, at der normalt vil være strækningsbevoksning ud for naboejendomme. Strækningsbevoksningen ryd-des omkring sporene, således at der skabes et fritrum af hensyn til togbredden, kørestrøm, signalsynlighed og sikker færden uden for sikkerhedsafstanden til sporene … Strækningsbevoksningen er selvsået, naturlig og vildtvoksende ve-
5
getation, og bekæmpelse heraf finder således alene sted, når vegetationen kommer i karambolage med infrastrukturen eller tekniske anlæg, eller hvis lov-givningen i øvrigt måtte kræve det ...”
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens parter er enige om, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte eget hegn er omfattet af hegnslo-vens regler, jf. hegnslovens § 1, samt at brombærbuske mv., der vokser på Ba-nedanmarks tilstødende areal, beskadiger hegnet. Endvidere er parterne enige om, at sagen skal afgøres efter hegnslovens § 19, stk. 1.
Efter § 19, stk. 1, i hegnsloven må den til et hegn stødende jord ikke behandles eller benyttes således, at hegnet derved beskadiges. Det er ikke tilladt at foreta-ge sådan benyttelse, selv om et hegn, omfattet af loven, ikke står i skel, men udelukkende er placeret på naboejendommen.
Ud over aktiv anvendelse, som udtrykkeligt er nævnt i forarbejderne til hegns-lovens § 19, finder landsretten bl.a. ud fra en almindelig sproglig forståelse af ordet benyttelse, at også en mere passiv anvendelse efter omstændighederne kan være omfattet, men at der ved ren passiv brug kan ses mere nuanceret på de konkrete forhold og omstændigheder. Efter landsrettens opfattelse vil hegns-lovens § 19, stk. 1, herunder i visse situationer også omfatte den passive benyt-telse, der består i ikke at forhindre, at selvsåede planter, herunder brombærbu-ske, medfører beskadigelser af et hegn, der ikke er bagatelagtige.
På visse arealer som f.eks. skove og naturområder, men også på arealer om-kring jernbaner, må der erfaringsmæssigt regnes med mere ukrudt og andre selvsåede planter end f.eks. på parcelhusejendomme, hvilket efter landsrettens opfattelse ikke alene kan tillægges betydning efter naboretlige grundsætninger, men også kan indgå ved afgørelser efter hegnslovens § 19, stk. 1. Opbygningen af § 19, stk. 1-9, taler ikke imod en sådan forståelse.
Ved den konkrete afgørelse kan det derimod ikke i sig selv tillægges særlig vægt, hvem der ejer ejendommen med de selvsåede planter, og herunder om den pågældende, som Banedanmark, ejer meget store arealer og derfor samlet set kan have betydelige udgifter ved at skulle forhindre benyttelse, der beska-diger hegn på naboejendomme.
Indholdet af interne retningslinjer for beplantning langs jernbaner og politik for vegetation findes heller ikke at kunne tillægges betydning for afgørelsen af den konkrete sag efter hegnslovens § 19, stk. 1.
Om sagens konkrete omstændigheder er bl.a. oplyst, at Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte ejendom, også da hun erhvervede denne, var direkte nabo til et større jernbaneanlæg med fire spor. Fra hegnet og skellet skråner terrænet opad mod sporarealet.
6
Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte har valgt at opsætte et træhegn med lameller, der ikke – f.eks. via en låge eller lignende – enkelt kan passeres, således at hun selv fra den anden side af hegnet kan fjerne ukrudt mv. Banedanmark har i øvrigt hertil oplyst, at man ikke har indvendinger mod, at Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte fra den anden side af hegnet fjerner ukrudt mv., uanset om hun herunder vil befinde sig på egen ejendom eller på Banedanmarks areal. Banedanmark har oplyst, at de med maskiner fo-retager beskæring af vegetation en gang om året, men ikke helt op til hegnet, der vil kunne blive beskadiget ved maskinbrug.
Efter en samlet vurdering finder landsretten, at Banedanmarks benyttelse af det omhandlede areal ikke er i strid med hegnslovens § 19, stk. 1, og der afsiges derfor dom i overensstemmelse med Banedanmarks principale påstand.
Efter sagens udfald skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte i sagsomkostninger for begge retter beta-le 48.000 kr. til Banedanmark. 40.000 kr. af beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms og 8.000 kr. til retsafgift. Ved fastsættelsen af stør-relsen af udgifter til advokatbistand er navnlig henset til sagens værdi, forløb og udfald. Landsretten finder ikke grundlag for at tilkende Banedanmark yder-ligere 8.311,25 kr. vedrørende Banedanmarks betaling af gebyrer til Rigsarkivet mv. i forbindelse med undersøgelser af bl.a. kendelser fra Landvæsenskommis-sionen.
THI KENDES FOR RET:
Hegnssynets kendelse af 21. september 2021 ophæves, og Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte skal anerkende, at Banedanmark ikke skal renholde jordstykket op til Appelindstævntes, tidligere Sagsøgte hegn mellem Matrikel nr. 1, og Matrikel nr. 2.
I sagsomkostninger for begge retter skal Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte inden 14 dage betale 48.000 kr. til Banedanmark. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 01-07-2024 kl. 10:00
Modtagere: Appellant Banedanmark, Appelindstævnte, tidligere Sagsøgte