Gå til indhold
Tilbage til søgning

Landsretten stadfæster byrettens kendelse i sag om beslaglæggelse og ransagning af mobiltelefoner

Østre LandsretStraffesag2. instans6. maj 2025
Sagsnr.: 1153/25Retssagsnr.: SS-440/2025-OLR
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Østre Landsret
Rettens sagsnummer
SS-440/2025-OLR
Sagstype
Sag under efterforskning
Instans
2. instans
Domsdatabasens sagsnummer
1153/25
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantAnders Riisager; Rettens personaleKim Holst; PartAnklagemyndigheden; Rettens personaleMikael Sjöberg; Rettens personaleTina Susanne Nielsen

Kendelse

UDSKRIFT

AF

ØSTRE LANDSRETS RETSBOG

____________

Den 6. maj 2025 holdt Østre Landsret møde i retsbygningen i Nordhavn.

Som dommere fungerede landsdommerne Mikael Sjöberg, Kim Holst og Tina Susanne Nielsen (kst.), førstnævnte som rettens formand.

Der foretoges   

20. afd. nr. S-440-25:

Anklagemyndigheden

mod

1) Mistænkte 1

(CPR nr. (Født 2001))

(advokat Anders Riisager)

2) Mistænkte 2

(CPR nr. (Født 1987))

(advokat Anders Riisager)

Ingen var indkaldt eller mødt.

Der fremlagdes udskrift af retsbogen fra Retten i Glostrup (GRL-277/2025) med bilag og rettens fremsendelsesbrev af 19. februar 2025.

Der fremlagdes endvidere mail af 12. marts 2025 fra anklagemyndigheden, samt mail af 16. marts 2025 fra advokat Anders Riisager.

- 2 -

Mistænkte 1 har kæret kendelse afsagt af Retten i Glostrup den 17. februar 2025, hvorefter beslaglæggelsen hos ham af en mobiltelefon godkendes og opretholdes, og politiet tillades at foretage ransagning af mobiltelefonen.

Mistænkte 2 har kæret samme kendelse, hvorefter beslaglæggelsen hos ham af tre mobiltele-foner og en kniv godkendes og opretholdes, og politiet tillades at foretage ransagning af mobiltelefonerne.   

Ved mail af 11. marts 2025 har *) landsretten anmodet anklagemyndigheden om at få oplyst begrundelsen for beslaglæggelsen af tre mobiltelefoner hos Mistænkte 2 henset til, at han efter det oplyste alene er sigtet for overtrædelse af knivloven i relation til den kniv, der blev beslaglagt den 19. december 2024.

I ovennævnte mail af 12. marts 2025 fra anklagemyndigheden er som svar herpå anført:

”…

Med henvisning til nedenstående e-mail kan det oplyses, at det er korrekt, at Mistænkte 2 alene er sigtet for overtrædelse af knivloven. Han er imidlertid efter det oplyste i sagen en del af den modgruppering, som en række af de øvrige personer i sagen var mistænkt for at planlægge et voldeligt overfald mod. Han er desuden stoppet i samme område som personerne fra den rivaliserende gruppering.   

Det er derfor anklagemyndighedens opfattelse, at beslaglæggelse og ransag-ning af mobiltelefonerne kan tjene som bevis i sagen, idet man ved en gennem-læsning af mobiltelefonerne vil kunne klarlægge Mistænkte 2's tilknytning til mod-grupperingen, herunder finde oplysninger om hans eventuelle kendskab til det voldelige overfald mod den gruppering, som han ifølge politiets oplysninger var en del af, og om dette var årsagen til, at han befandt sig i området med en kniv. Hertil kommer, at der erfaringsmæssigt sker hævnoverfald mellem grup-peringer, og at Mistænkte 2 derfor også må anses for at være mistænkt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1. En ransagning af mobiltelefonerne vil derfor kunne give anledning til yderligere sigtelser mod såvel Mistænkte 2 som andre personer.   

…”

Af ovennævnte mail af 16. marts 2025 fra advokat Anders Riisager fremgår:

”…

Jeg henviser til mail fra 20. afdeling i ovennævnte sag, og skal hermed frem-komme med min bemærkninger.

Spørgsmålet om beslaglæggelse reguleres af retsplejelovens §§ 801 og 802.

- 3 -

Mistankekravet er ”rimel ig grund ”, og indikationskravet er, at genstanden ”ka n tjene som bevis” .

I nærværende sag er Mistænkte 2 alene sigtet for overtrædelse af knivloven. Mistænkte 2 blev anholdt på en tankstation den 19. december 2024, hvor politiet fandt en kniv ved siden af bilen. Mistænkte 2 er muligvis mistænkt med ”rimelig grund” for dette. Det må afklares ved DNA undersøgelse af kniven samt indhentelse af video fra tanken, hvor Mistænkte 2 blev anholdt.

I forbindelse med sigtelsen for overtrædelse af knivloven blev Mistænkte 2 frata-get 1 telefon ligesom politiet senere samme dato fratog Mistænkte 2 yderligere 2 telefoner. Ved samme lejlighed blev 2 adresser ransaget uden relevante fund.

Indikationskravet i forhold til den rejste sigtelse er ikke opfyldt. Hvorledes skulle de 3 telefoner tjene som bevis for overtrædelse af knivloven den 19. de-cember 2024 ? Der savnes desuden fornøden proportionalitet mellem den rejste sigtelse og ønsket om ransagning af 3 telefoner.

Det fremgår tydeligt af udtalelsen fra politiet til landsretten af 12. marts 2025, at beslaglæggelsen og ransagningen reelt skal bruges til en ren fisketur for eventuelle andre sigtelser mod Mistænkte 2. Der er ikke rejst konkrete sigtelser mod Mistænkte 2 i relation til dette, hvorfor jeg ikke er beskikket og dermed har aktindsigt i denne efterforskning. Jeg har derfor ikke mulighed for hverken at vurdere mistankekravet eller indikationskravet i forhold til dette.

På den baggrund skal de foretagne beslaglæggelser ophæves.

…”

Efter votering afsagdes   

k e n d e l s e :

Supplerende oplysninger

Af notat om ”Konflikt i Ishøj ” af 19. december 2024 fra Københavns Vestegns Politi, EAE Vestegnen, fremgår (personnumre udeladt):

”…

Med baggrund i den systematiske, nationale indsamling af politimæssige op-lysninger i relation til rocker- og bandemiljøet vurderer EAE, at der aktuelt verserer en konflikt i Ishøj Kommune mellem personer med tidligere tilknyt-ning til LTF Loyal to Familia Ishøj og en persongruppe, som vurderes at være en alliance mellem lokale unge kriminelle, personer fra det kriminelle miljø i Holbæk og sandsynligt personer med tilknytning til LTF Loyal to Familia.   

Der er tilgået oplysninger om, at persongruppen, som tidligere havde tilknyt-ning til Loyal to Familia Ishøj, medio 2024 forlod organisationen LTF Loyal to

- 4 -

Familia, og at det muligt ville medføre en svækkelse af deres position i Ishøj kommune og muligt voldelige hændelser.   

Ultimo 2024 vurderes dette at have medført en række voldelige hændelser og EAE vurderer umiddelbart, at følgende hændelser er sket som led i konflikten:

Den 14-12-2024 kl. 16.35, 0100-73241-02068-24

Voldeligt overfald i Vestre Fængsel på Vigerslev Alle 1, 2450 København SV., hvor 3 gerningsmænd overfaldt forurettede med slag spark. Forurettede vurderes at tilhøre persongruppen, der tidligere havde tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj.

Blandt gerningsmændene vurderes at være personer med tilknytning til LTF Loyal to Familia.

Den 06-12-2024 kl. 13.36, 0700-73112-00029-24

Forsøg på manddrab i ButikAdresse 2, 2635 Ishøj, hvor to ger-ningsmænd bevæbnet med knive overfaldt forurettede med slag og spark. Forurettede vurderes at tilhøre persongruppen, der tidligere havde tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj.

I sagen sidder pt. en varetægtsfængslet, og to personer er eftersøgte i sagen. Disse personer vurderes at have tilknytning til de lokale unge fra det kriminelle miljø.

Den 06-12-2024 kl. 21.31, 0700-73112-000-27

Forsøg på manddrab på Adresse 1, 2635 Ishøj, hvor der blev afgivet skud, hvilket medførte 3 personer blev ramt.

De forurettede vurderes at tilhøre alliancen mellem lokale unge fra det krimi-nelle miljø, personer fra det kriminelle miljø i Holbæk.

Yderligere hændelser, der vurderes, af betydning for sagen:

Den 16-12-2024 kl. 16.50, 1200-84181-01135-24

Ulovlig besiddelse af kniv på Adresse 3, 4340 Tølløse, hvor den ene forurettede fra skudhændelsen i Ishøj blev fundet i besiddelse af en ulovlig fol-dekniv, og i den forbindelse udtalte, at han var bevæbnet, da han følte sig truet.   

Følgende personer vurderes for nuværende at være identificeret, som værende en del af konflikten:

Persongruppen, der tidligere havde tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj: Person 9   

Mistænkte 2

Forurettede 4

Persongruppen, der er en alliance mellem lokale unge kriminelle, personer fra det kriminelle miljø i Holbæk og sandsynligt personer med tilknytning til LTF Loyal to Familia:   

Person 4

Forurettede 2

Person 2

Forurettede 3

- 5 -

Forurettede 1

Person 1

…”

Af kilderapport af 19. december 2024 fremgår blandt andet, at politiet har fået oplysninger fra en kilde om, at der samme aften skal ske et voldeligt overfald i nærheden af Bilka i Ishøj.   

Landsrettens bemærkninger

Beslaglæggelse og ransagning af en mobiltelefon hos Mistænkte 1 og beslag-læggelse af en kniv hos Mistænkte 2

Landsretten tiltræder af de af byretten anførte grunde, at betingelserne i retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 794, stk. 1, for at foretage beslaglæggelse og ransagning af en mobiltele-fon hos Mistænkte 1 var opfyldt. I relation til det, der er anført i byrettens præmisser, vedrørende ransagning af Mistænkte 1's bil, bemærkes det, at ran-sagningen af bilen efter det oplyste ikke er begæret indbragt for retten.

Landsretten tiltræder endvidere, at betingelserne i medfør af retsplejelovens § 802, stk. 1, for at beslaglægge en kniv hos Mistænkte 2 var opfyldt.   

Endelig tiltræder landsretten, at politiet har haft fornødent grundlag for at træffe beslutning om beslaglæggelsen af en mobiltelefon hos Mistænkte 1 og en kniv hos Mistænkte 2 uden at afvente retskendelse, jf. retsplejelovens § 806, stk. 4.

Beslaglæggelse og ransagning af tre mobiltelefoner hos Mistænkte 2

To voterende - Mikael Sjöberg og Tina Susanne Nielsen - *) udtaler:

Ifølge konfliktnotatet var der, som led i en igangværende voldelig konflikt i bandemiljøet, en række hændelser i december 2024, der indebar voldelige overfald og drabsforsøg under anvendelse af knive og skydevåben. Konflikten omfattede ifølge notatet på den ene side persongruppen, der tidligere havde tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj og på den anden side persongruppen, der er en alliance mellem lokale unge kriminelle, personer fra det kriminelle miljø i Holbæk og sandsynligt personer med tilknytning til LTF Loyal to Familia. Det fremgår af konfliktnotatet, at Mistænkte 2 på det pågældende tidspunkt var til-knyttet persongruppen, der tidligere havde tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj.

- 6 -

Mistankegrundlaget efter retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 794, stk. 1, er det samme som ved legemsbesigtigelse efter retsplejelovens § 792 a, stk. 1. I tilfælde af væbnet konflikt mellem forskellige bandegrupperinger følger det af Højesterets dom af 15. oktober 1998 (UfR1999.72/3) om visitation for ulovlig våbenbesiddelse, at tilknytning til de rivaliseren-de grupperinger efter omstændighederne kan være tilstrækkeligt til at opfylde mistanke-kravet i § 792 a, stk. 1, jf. tillige Højesterets kendelse af 24. marts 2023 (U.2023.2723) om tilladelse til ransagning af en mobiltelefon hos en person, der i forbindelse med anholdel-sen blev sigtet for overtrædelse af straffelovens § 192 a. Den pågældende var ved anhol-delsen alene i besiddelse af en mobiltelefon.  

Mistænkte 2, som ifølge konfliktnotatet er en del af persongruppen, der har tilknytning til LTF Loyal to Familia Ishøj, var den pågældende aften i besiddelse af en foldekniv, da han blev standset af politiet i samme område, som en række personer tilhørende den rivaliserende persongruppe, der er en alliance mellem lokale unge kriminelle, personer fra det kriminelle miljø i Holbæk og sandsynligt personer med tilknytning til LTF Loyal to Familia. På bag-grund af kildeoplysningerne sammenholdt med, at grupperingerne i december 2024 var i væbnet konflikt, finder vi, at der under disse omstændigheder forelå rimelig grund til at mistænke Mistænkte 2 for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlige påtale, og at mis-tankekravet i retsplejelovens § 802, stk. 1, og § 794, stk. 1, således er opfyldt i forbindelse med beslaglæggelsen af de tre mobiltelefoner samt ransagningen heraf.  

Vi tiltræder endvidere det af byretten anførte om, at politiet har haft fornødent grundlag for at træffe beslutning om beslaglæggelsen uden at afvente retskendelse.   

En voterende - Kim Holst - *) udtaler:

Beslaglæggelsen af den ene mobiltelefon fandt sted i forbindelse med ransagningen af Mistænkte 2's bil og anholdelsen af ham den 19. september 2024.

Beslaglæggelserne af de to andre telefoner blev foretaget i forbindelse med ransagningen af Mistænkte 2's bopæl lidt senere samme dag, hvilken han meddelte samtykke til.

Det kan efter anklagemyndighedens oplysninger i anmodningen af 20. december 2024 til byretten og under retsmødet den 17. februar 2025 i byretten som gengivet i byrettens rets-bog af samme dato lægges til grund, at Mistænkte 2 på tidspunkterne for alle tre beslaglæggel-

- 7 -

ser og for ransagningen af hans bopæl alene var mistænkt og sigtet for overtrædelse af knivloven ved den 19. september 2024 at have været i besiddelse af den kniv, der blev fun-det i forbindelse med ransagningen af hans bil. Det må endvidere lægges til grund, at be-slaglæggelserne af mobiltelefonerne og ransagningen af Mistænkte 2's bopæl alene skete med baggrund i mistanken og sigtelsen for overtrædelsen af knivloven, og at det i øvrigt også alene var denne begrundelse, der blev oplyst over for Mistænkte 2 i forbindelse med beslag-læggelserne og ransagningen.

Anklagemyndigheden har ikke godtgjort, at der var grund til at antage, at indholdet af Mistænkte 2's mobiltelefoner kunne tjene som bevis, endsige var af væsentlig betydning for efter-forskningen, i forhold til mistanken og sigtelsen mod ham for overtrædelse af knivloven, idet det i øvrigt bemærkes, at sigtelsen efter det oplyste ikke vedrører besiddelse af kniven i forening med andre.

Betingelserne i retsplejelovens § 794, stk. 1. og § 802, stk. 1, jf. § 806. stk. 4, er derfor ikke opfyldt.

Der omstændighed, at anklagemyndigheden efterfølgende under kæresagen på landsrettens forespørgsel har anført, at Mistænkte 2 “også må anses for at være mistæn kt for forsøg på overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1” – i øvrigt stadig uden at der foreligger en præ-cis beskrivelse af det konkrete forhold, som han menes nu at være mistænkt for at have gjort sig skyldig *) i -

kan ikke danne grundlag for godkendelse og opretholdelse af be-

slaglæggelser, der ubestridt blev foretaget alene på baggrund af ovennævnte mistanke og sigtelse for overtrædelse af knivloven.

Jeg finder endvidere ikke grundlag at inddrage en sådan efterfølgende og i øvrigt ukonkret beskrevet mistanke i vurderingen af, hvorvidt der under kæresagen kan gives tilladelse til ransagning af mobiltelefonerne.

Jeg stemmer herefter for ikke at godkende og opretholde beslaglæggelserne af de tre mo-biltelefoner og ikke at give tilladelse til ransagning af dem.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, hvorfor landsretten stadfæster byrettens ken-delse.

- 8 -

T h i b e s t e m m e s :

Byrettens kendelse stadfæstes.

Sagen sluttet.

(Sign.)

___  ___  ___

*)

Berigtiget i medfør af retsplejelovens § 221, stk. 1, således:

Side 2, afsnit 3 ”Landsretten ” ændres til ”landsretten ”, side 5, afsnit 7 ”udtaler ”ændres til ”udtaler: ”, side 6 afsnit 5 ”udtaler ” ændres til ”udtaler: ” og side 7 afsnit 4 ”i kan ”ændres til ”i – kan ”.

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 91/26
Rettens sags nr.: SS-65/2025-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 1153/25
Rettens sags nr.: SS-440/2025-OLR
Kæret
1. instansRetten i GlostrupGLO
DDB sags nr.: 1162/25
Rettens sags nr.: SS-277/2025-GLO
Kæret

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb