Dom
RETTEN I KOLDING
DOM
afsagt den 4. januar 2023
Sag BS-8349/2020-KOL
Sagsøger
(beskikket advokat Svend Aage Helsinghoff)
mod
ALM. BRAND FORSIKRING A/S
(advokat Joakim Bondesen)
Denne afgørelse er truffet af kst. Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Den 20. november 2009 var Sagsøger på vej hjem fra arbejde, da hunblev
påkørt af en bil bagfra. Sagsøger blev pga. ulykken sygemeldt og har ikke været i arbejde siden. Den 11. april 2013 vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring Sagsøgers méngrad til 10 procent og erhvervsevnetabet blev midler-tidigt vurderet til at være mindre end 15 procent. Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring har den 30. november 2018 ændret deres vurdering af erhvervsevnetabet til at være 50 procent. Denne vurdering har de fastholdt i afgørelse af 23. maj 2019. Som følge heraf har Sagsøger krævet 1.936.693,89 kr. i erstatning af Alm. Brand Forsikring. Alm. Brand Forsikring har den 8. november 2019 vurde-ret erhvervsevnetabet til 30 procent og har på den baggrund udbetalt en erstat-ning på 765.039,75 kr. Retten skal ved sagen afgøre, om Alm. Brand Forsikring skal betale differencen på 1.171.654,14 kr.
2
Retten har modtaget sagen den 21. februar 2020.
Sagsøger, har fremsat påstand om, at sagsøgte, Alm. Brand For-sikring skal betale 1.171.654,14 kr. til hende med tillæg af procesrente fra den 30. december 2018, subsidiært fra den 1. maj 2019.
Kravet er opgjort således:
Lønkr. 21.548,26
+ arbejdsgiver indbetalt pensionsbidrag 12,5%kr. 2.693,53
+ særligt ferietillæg 1%kr. 215,48
+ feriepenge 12,5% (månedslønnede)kr. 2.693,53
+ arbejdsgiver indbetalt ATP-bidragkr. 189,34
I altkr. 27.340,14
Årsløn kr. 27.340,14 x 12kr. 328.081,68
Efter EAL § 15, stk. 3 skal årslønnen reguleres
med 2,0% årligt tillagt tilpasningsprocenten for
det pågældende finansår, jf. § 15, stk. 1.
Regulering 2010: 4,0% af kr. 328.081,68kr. 13.123,27 kr. 341.204,95
Regulering 2011: 1,9% af kr. 341.204,95kr. 6.482,89 kr. 347.687,84
Regulering 2012: 3,2% af kr. 347.687,84kr. 11.126,01 kr. 358.813,85
Regulering 2013: 1,6% af kr. 358.813,85kr. 5.741,02 kr. 364.554,87
Regulering 2014: 1,8% af kr. 364.554,87kr. 6.561,99 kr. 371.116,86
Regulering 2015: 1,5% af kr. 371.116,86kr. 5.566,75 kr. 376.683,61
Regulering 2016: 1,4% af kr. 376.683,61kr. 5.273,57 kr. 381.957,18
Regulering 2017: 2,2% af kr. 381.957,18kr. 8.403,06 kr. 390.360,24
Regulering 2018: 2,2% af kr. 390.360,24kr. 8.587,93 kr. 398.948,17
Regulering 2019: 2,2% af kr. 398.948,17kr. 8.776,86
Årsløn i alt kr. 407.725,03
Erhvervsevnetabserstatningen kan herefter
3
opgøres således:
Kr. 407.725,03 x 10 x 50%kr. 2.038.625,15
- aldersreduktion 5%kr. 101.931,26
Foreløbigt erstatningskravkr. 1.936.693,89
Udbetaling fra Alm. Brand Forsikring A/Skr. 765.039,75
Differencekr. 1.171.654,14
Sagsøgte,Alm. Brand Forsikring A/S, har fremsat påstand om frifindelse,
subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Sagsøger har fri proces.
Dommenindeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens §
218 a.
Oplysningerne i sagen
Den 20. november 2009 blev Sagsøger påkørt af en bil bagfra, da hun kørte i sin egen bil på vej hjem fra arbejde. Sagsøger blev pga. ulykken sygemeldt og har ikke været i arbejde siden.
Af Sagsøgers udskrivningsepikrise fra 21. november 2009, fremgår følgende:
”…
Indlæggelsesårsag
Indlagt efter færdselsuheld, patienten bliver påkørt af en anden bil, har meget stærke smerter i hovedet og i nakke. Trumeskanning viser et par små kontusions-blødninger fortil temporalt i højre side af cerebrum, herudover er traumeskan-ning ia.
…”
Af Sagsøgers journal fra 4. december 2009 fremgår følgende:
”…
Udsat for trafikuheld 20/11, blev påkørt bagfra, indlagt til observation i 2 døgn m smerter i hoved og nakke, traumescanning viste små kontusionsblødninger tem-poralt hø si. Nu patient hos os, ikke set her før, har fået tiltagende hovedpine og nakkesmerter, kvalme og opkastninger, føleforstyrrelser i højre hånds 3., 4. og 5. finger, let nedsat kraft hø hånd. Obj: forpint, grådlabil, udtalt ømhed i nakke og skuldre, kranienerver intakte, let nedsat håndtrykskraft og fingerspredning højre hånd, let pronation ved strakt armtest.
…”
4
Den 12. oktober 2010 udarbejdede overlæge fra neurologisk afdeling i Aarhus, Læge en speciallægeundersøgelse af Sagsøger, hvoraf det bl.a. fremgår af konklusionen, at hun lider af betydelig hovedpine, nakkesmerter, indskrænket bevægelse i nakken med udstråling ud mod specielt højre skulder, nedsat funk-tion i armen og med en vis føleforstyrrelse i den ulnare del af armen, hvor hun
formentlighar haft et mindre træk på nerveplexus. Hun har – udover fysiske
problemer efter ulykken – oplevet at have ret svære kognitive problemer, samt træthedsproblemer og psykisk ændring med tendens til at være mere opfarende og lidt trist. Alle problemerne vurderes at være relateret til ulykken.
Den 11. april 2013 vurderede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Sagsøgers
méngradtil 10 procent og erhvervsevnetabet blev midlertidigt vurderet til at
være mindre end 15 procent.
Jobcenter Vejle har den 12. februar 2015 udarbejdet en funktionsbeskrivelse af Sagsøger, hvoraf det det fremgår, at Sagsøger er diagnosticeret med Whiplashlæsion, frossen højre skulder, depression og overvægt, og at hendes
størsteproblemer er hovedpinen og nakkesmerterne, samt konstant smerte i
højre skulder.
Den 29. oktober 2018 blev Sagsøger tilkendt førtidspension.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede den 30. november 2018 igen er-hvervsevnetabet, der blev ændret til at være 50 procent. Det fremgår af udtalel-serne, at de har lagt vægt på, at Sagsøger havde en fuld erhvervsevne på ulykkestidspunktet, og at Sagsøger har følger efter ulykken i form af nak-kesmerter og hovedpine, samt kognitive gener. De har ligeledes vurderet, at Sagsøgerlider af flere konkurrerende helbredsmæssige forhold, der har en ikke ubetydelig indflydelse på det samlede nedsatte funktionsniveau. På baggrund af et skøn har de herefter vurderet, at følgerne efter ulykken kan begrunde et varigt erhvervsevnetab på 50 procent. Vurderingen er fastholdt i udtalelse af 23. maj 2019, hvor det bl.a. fremgår, at den frosne skulder ikke kan tilskrives uheldet.
Retslægerådet har den 28. juli 2021 udarbejdet en erklæring i sagen, hvoraf det bl.a. fremgår, at de anførte symptomer i højre finger 3-4 først er omtalt den 4. december 2009 og ikke tidligere i forløbet, og der er den 22. april 2010 påvist nor-mal MR-skanning af halsen, hvorfor dette symptom ikke vurderedes at kunne henføres til ulykkestilfældet. Retslægerådet har herefter anført, at det er mere end 50 % sandsynligt, at traumet førte til varige symptomer fra hoved og nakke. De øvrige symptomer er ikke opstået tidsnært ulykkestilfældet, og vurderedes med minde end 50 % sandsynlighed at kunne henføres til ulykkestilfældet.
5
Forklaringer
Sagsøger har forklaret, at hun har gået i 9. og 10. klasse i Danmark. Hun startede derefter på VUC og har taget forskellige kurser, herunder uddannelsen som pædagogisk assistent. Hun blev i 2004 ansat som vikar i en børnehave og i 2005 blev hun ansat fuld tid samme sted. Hun ville gerne læse til børnepsykolog, men det blev aldrig til noget.
Den 20. november 2009 var hun på vej hjem fra arbejde. Hun kørte på en bakke, hvor de holdt stille for rødt lys i et kryds. Der holdt et par biler foran hende, der skulle dreje til højre i krydset, og hun holdt som den sidste bil i køen. Pludselig kom der en bil og påkørte hende bagfra. Efter hendes vurdering, kørte bilen om-kring 50-60 km/t., da hun blev ramt. Hendes bil blev totalskadet, da karosseriet blev ødelagt. Bilen kunne ikke bevæge sig efter ulykken, og vejhjælp fragtede den væk. Hun fik 26.000 kr. i erstatning for bilen. Hun kom på hospitalet, da hendes mand kom og hentede hende efter ulykken. Hun kastede op i bilen på vej til Vejle Sygehus. De beholdt hende på sygehuset til observation for hjerne-rystelse.
Da hun blev udskrevet, fik hun at vide, at hun skulle kontakte lægen, hvis hun efterfølgende fik symptomer. Hun gik til egen læge ugen efter, da hun havde konstant hovedpine, fortsat kastede op og havde smerter i nakken.
Da ulykken skete, blev hun ramt af en musikafspiller, der ikke sad ordentligt fast
i hendesbil. Afspilleren ramte hende på højre skulder. Hun har efterfølgende
haft nedsat funktion i hendes fingre i højre side, og hun kan heller ikke mærke dem ordentligt. Skulderen blev ikke behandlet med det samme, da hovedpinen og opkastningen var førsteprioritet. Hun har fortsat bankende hovedpine i dag. Lægerne kaldte det en frossen skulder, men skaderne og smerterne i skulderen er opstået som følge af ulykken. Hun startede til fysioterapeut med skulderen ca. 2 år efter ulykken. Der er nu planlagt en operation i skulderen, da hun har fastk-lemte nerver i skulderen.
Efter ulykken fik hun en depression. Inden ulykken havde hun et godt og socialt liv, og hun var glad for sit arbejde. Hun får fortsat medicin for sin depression, men den giver hende ikke gener i dag, da hun er velbehandlet for den. Hun star-tede først til psykolog ca. ét år efter ulykken. Hun har ikke tidligere været i be-handling hos psykolog eller på anden måde haft psykiske gener før ulykken. Hun
startedepå medicin for sin depression og sovemedicin ca. ét år efter ulykken.
Hun er stadig i behandling for depression hos sin egen læge. Det er hovedpinen, og smerterne i nakken og skulderne, der er værst i dag.
I kommunalt regi har der været en del forskellige sagsbehandlere inde over sa-gen, og hun har haft en del samtaler med dem. Hun blev afskediget fra sit arbejde i januar 2010, da lægen sagde, at hun ikke var i stand til at arbejde, uanset hun
6
gerne ville. Begrundelsen for afskedigelsen var at hun ikke kunne vende tilbage på arbejdet på fuld tid. De talte om, at hun kunne vende retur på deltid, når hun fik det bedre. Hun ville gerne vende tilbage til arbejdet, men hun kunne ikke grundet sine fysiske smerter.
Hun blev henvist til smerteklinikken, hvor hun gik én gang om ugen. Hun afprø-vede forskellig slags medicin og deltog i en form for gymnastik for nakkepatien-ter. Det hjalp ikke særlig meget.
Hunhar spist stærk medicin og på et tidspunkt spiste hun op til 18 piller om
dagen. Det var morfinpræparater, og derfor mente kommunen ikke, at hun var klar til at blive afprøvet på arbejdsmarkedet. Kommunen blev klar over, at hen-des tilstand ikke ville ændre sig, og derfor blev hun indstillet til førtidspension. Hendes situation er fortsat uændret i dag.
Hun har fået øvelser af både ergoterapeuter og fysioterapeuter. Hun har også fået hjælpemidler til f.eks. at hjælpe hende, når hun er i bad, da hun ikke kan bruge højre arm.
Hun får fortsat smertestillende medicin i dag for hovedpine, smerter i nakke og smerter i skulderen. Det er samme præparat, som hun har fået gennem hele for-løbet.
Hunhar haft problemer med hendes diabetes, da hun pga. smerterne ofte kun
har sovet én time om natten. Hun fik stress af den manglende søvn, der påvirkede hendes diabetes.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument af 5. december 2022 anført:
”…
Det gøres gældende, at Sagsøger er berettiget til at få sit fulde tab erstattet.
Det gøres gældende, at sagsøgte er erstatningsansvarlig for de skader, som sagsøger er påført.
Af lægeerklæringerne og Retslægerådets udtalelse må det lægges til grund, at der er årsagssammenhæng mellem hovedparten af sagsøgerens gener og færdselsuheldet.
Speciallæge Læge anfører i sin erklæring, bilag 3, at der er hovedpine og nakkesmerter.
7
Egen læge supplerer i bilag 6, lægeattest, at det især er den kroniske ho-vedpine og de kroniske højresidige skuldersmerter, der er funktions-hæmmende.
Smerteklinikken anfører, at det største problem er hovedpinen og nak-kesmerterne, bilag 10.
Retslægerådet anfører, at der er mere end 50% sandsynligt, at traumet fører til varige symptomer fra hoved og nakke, besvarelsen af spørgsmål B og at der ikke er oplysninger om relevant sygdom forud for ulykkestil-fældet, besvarelse af spørgsmål 2.
Det ligger også klart ud fra de vejledende udtalelser fra Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring af 13. november 2018 (bilag 13) og af 23. maj 2019 (bilag 16), at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har taget udgangspunkt i hovedpinen og nakkesmerter og har også taget højde for, at der er kon-kurrerende lidelser, således at det, som Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring har fastsat, er alene det, der skyldes trafikuheldet.
Der foreligger derfor ikke det fornødne sikre grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vejledende udtalelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er bistået af særlig sagkyndige læge-faglig bistand i forbindelse med vurderingen.
Sagsøgte har bevisbyrden for, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har begået fejl ved fastsættelsen af sagsøgers erhvervsevnetab efter uheldet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i nærværende sag foretaget ikke alene én men to vurderinger af sagsøgerens erhvervsevnetab til 50% på basis af samtlige de relevante og tilgængelige oplysninger vedrørende sagsøgerens helbredsmæssige og erhvervsmæssige forhold.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i den første udtalelse (bilag 13 ),
hvor man anfører, at der er taget højde for, at der er konkurrerende hel-bredsmæssige forhold, der ikke har en ubetydelige indflydelse på det samlede funktionsniveau.
I anden udtalelse af 23. maj 2019 (bilag 16), hvor der anføres, at Arbejds-markedets Erhvervssikring ved den skønsmæssige vurdering har lagt vægt på, at sagsøgeren ud over følgerne efter ulykken, også har andre gener, der ikke kan tilskrives uheldet.
8
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har således vurderet sagen på et fuldt oplyst grundlag.
Der er ikke grundlag for at tro, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurdering er mangelfuld eller behæftet med fejl.
Sagsøgte har ikke løftet bevisbyrden for, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikrings vurdering er behæftet med fejl eller mangler, som bevirker, at udtalelsen ikke lægges til grund.
I relation til opgørelsen af sagsøgers krav, har sagsøgte ikke dokumente-ret, at der er fejl i sagsøgers opgørelse. Opgørelsen har taget udgangs-punkt i EAL § 7, stk. 2.
…”
Alm. Brand Forsikring A/S har i sit påstandsdokumentaf 15. november 2022
anført:
”…
atsagsøger bærer bevisbyrden for, at der er årsagssammenhæng mel-lem ulykken og sagsøgers varige gener med heraf følgende funk-tionsnedsættelse og erhvervsevnetab, og denne bevisbyrde er ikke løftet, herunder særligt som følge af, at beviskravet i henhold til retspraksis er et krav om, at mere end overvejende sandsynlighed, jf. U 2002.1496 H og U 2005.2151 H,
atsagsøgers varige funktionstab i det det væsentligste er betinget af andre for sagen uvedkommende forhold end færdselsuheldet den 20. november 2009,
atArbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har fastsat sagsøgers va-rige mén til 10 % for gener efter forvridning af halshvirvelsøjle (bi-lag 5), og i den forbindelse har afvist, at ulykken har ført til en selv-stændig varig skade i sagsøgers højre skulder, herunder frossen skulder, ligesom AES har afvist, at der er årsagssammenhæng mel-lem ulykken og sagsøgers psykiske gener (bilag 5),
atAES har fastsat sagsøgers erhvervsevnetab skønsmæssigt henset til usikkerheden om størrelsen af sagsøgers erhvervsevnetab som følge af ulykken grundet den manglende kommunale jobafklaring, manglende årsagssammenhæng til den indtrådte forværring i sagsøgers tilstand samt de omfattende og væsentlige konkurre-rende gener i form af depressiv tilstand, frossen højre skulder og
9
gener i højre fod, der nødvendiggør brug af krykkestok (bilag 13 og 16),
atAES ikke ses at have foretaget en korrekt afvejning af de massive konkurrerende geners indflydelse på sagsøgers situation og funk-tionstab, herunder at sagsøger er diagnosticeret med svær depres-sion med mulige psykotiske symptomer, ligesom at AES ikke ses at have inddraget sagsøgers samtlige konkurrerende geners indfly-delse på funktionstabet, idet sagsøger også har massive klager rela-teret til dårligt reguleret diabetes, højt blodtryk, universel smerte-problematik med smerter i begge skuldre og hænder, særligt højre overekstremitet, smerter og slidgigt i begge knæ, underben og an-kelled samt familiære omstændigheder,
atder på det foreliggende grundlag ikke er årsagssammenhæng mel-lem færdselsuheldet den 20. november 2009 og sagsøgers meget lave funktionsniveau, endsige halvdelen heraf, idet sagsøgers funk-tionstab i overvejende grad i stedet må anses for at skyldes de mange og omfattende konkurrerende gener og lidelser og tilta-gende forværring af den samlede helbredsmæssige tilstand, der har medført, at en erhvervsmæssig afprøvning ikke var mulig (bilag 16),
atde erstatningsberettigede følger efter færdselsuheldet alene, har ført til skånehensyn overfor nakkebelastning, undlade tunge løft og gentagne bevægelser samt skånehensyn overfor støj og andre stres-sende arbejdsforhold, idet der dog antageligvis må være et vist overlap mellem de anerkendte geners og de konkurrerende geners skånehensyn, herunder særligt i relation til sagsøgers bilaterale skulderproblematik samt psykiske gener,
atsagsøgers erhvervsevnetab på baggrund af sagens lægelige og so-ciale akter derfor kan fastsættes til 30 %, hvilket sagsøgte allerede har betalt til sagsøger,
atsagsøgers beregning af årsløn ikke er korrekt,
atsagsøger ikke er berettiget til renter fra den 30. december 2018,
atsagsøgers erstatningskrav således bestrides på det foreliggende grundlag som udokumenteret.
atRetslægerådets erklæring af 28. juli 2021 er utvetydig i sin vurde-ring af spørgsmålet om årsagssammenhæng,
10
atRetslægerådets erklæring af 28. juli 2021 er i overensstemmelse med Alm. Brand Forsikring A/S ’ påstand og anbringender,
atRetslægerådet ved besvarelsen afviser forekomst af et kronisk smertesyndrom hos sagsøger, som har årsagssammenhæng med færdselsuheldet den 20. november 2009,
atRetslægerådet har i modsætning hertil i svaret på spørgsmål B an-givet, at bl.a. disse gener ikke med den fornødne overvejende sand-synlighed kan henføres til ulykkestilfældet,
atsagsøger således ikke er berettiget til yderligere erstatning fra Alm. Brand Forsikring A/S, som herefter er at frifinde.
…”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Det fremgår af speciallægeerklæring af 12. oktober 2010, udarbejdet af Læge, der er overlæge fra neurologisk afdeling i Aarhus, at Sagsøger led af
betydelighovedpine, nakkesmerter, indskrænket bevægelse i nakken med ud-
strålingud mod specielt højre skulder, nedsat funktion i armen og med en vis
føleforstyrrelse i den ulnare del af armen, hvor hun formentlig havde et mindre træk på nerveplexus. Hun havde – udover fysiske problemer efter ulykken – op-levet at have ret svære kognitive problemer, samt træthedsproblemer og psykisk ændring med tendens til at være mere opfarende og lidt trist. Overlægen har an-ført, at han ikke var i tvivl om, at de nævnte gener stammede fra ulykken.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring vurderede den 30. november 2018 igen er-hvervsevnetabet, der blev ændret til at være 50 procent. Det fremgår af udtalel-serne, at de har lagt vægt på, at Sagsøger havde en fuld erhvervsevne på ulykkestidspunktet, og at Sagsøger havde følger efter ulykken i form af nak-kesmerter og hovedpine samt kognitive gener. De vurderede ligeledes, at Sagsøger led af flere konkurrerende helbredsmæssige forhold, der har haft en ikke ubetydelig indflydelse på det samlede nedsatte funktionsniveau. På baggrund af et skøn vurderede de herefter, at følgerne efter ulykken kunne begrunde et varigt erhvervsevnetab på 50 procent. Vurderingen blev fastholdt i udtalelse af 23. maj 2019, hvor det bl.a. fremgår, at den frosne skulder ikke kunne tilskrives uheldet.
Dette støttes til dels af Retslægerådets udtalelse af 28. juli 2021, der har udtalt, at de anførte symptomer i højre finger 3-4 først blev omtalt den 4. december 2009
11
og ikke tidligere i forløbet, og at der den 22. april 2010 blev påvist normal MR-
skanningaf halsen, hvorfor dette symptom ikke vurderedes at kunne henføres
til ulykkestilfældet. Retslægerådet har herefter anført, at det var mere end 50 % sandsynligt, at traumet førte til varige symptomer fra hoved og nakke. De øvrige symptomer var ikke opstået tidsnært ulykkestilfældet, og vurderedes med mindre end 50 % sandsynlighed at kunne henføres til ulykkestilfældet.
Retten har herefter lagt til grund, at Sagsøger i hvert fald har fået varige symptomer fra hoved og nakke som følge af ulykken, hvilket stemmer overens med både Arbejdsmarkedets Erhvervsskrings vurderinger, samt udtalelsen fra Retslægerådet.
Efter ovenstående har retten fundet, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vurderinger af 30. november 2018 og 23. maj 2019, hvorefter det er godtgjort, at Sagsøger, som følge af ulykken, har fået et erhvervsevnetab på 50 procent.
Retten har fundet, at Sagsøgers årsløn skal fastsættes efter et skøn, jf. erstat-ningsansvarslovens § 7, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at Sagsøgers løn i oktober 2009 steg, og at hendes årsløn skal fastsættes i henhold hertil.
Retten har i beregningen af årslønnen endvidere tillagt Sagsøger feriegodt-
gørelse på 12,5 procent af lønnen, jf. erstatningsansvarslovens§ 2, stk. 1, samt
U.2016.167H.
På baggrund af ovenstående tages Sagsøgers påstand til følge. Kravet for-
rentesmed procesrente en måned efter den 1. maj 2019, hvor opgørelsen over
kravet blev sendt til Alm. Brand Forsikring A/S, jf. erstatningsansvarslovens § 16.
Efter sagens udfald skal Alm. Brand Forsikring A/S betale i alt 168.420 kr. i sagsomkostninger til statskassen.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til i alt 168.420 kr. 140.000 kr. er til dækning af advokatudgift inkl. moms, og 28.420 kr. er til
dækningaf udgiften til retsafgift. Sagsøger har oplyst, at hun ikke er
momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte, Alm. Brand Forsikring A/S, skal inden 14 dage til Sagsøger, betale 1.171.654,14 kr. med procesrente fra den 1. juni 2019.
12
Alm. Brand Forsikring A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger med 168.420 kr. til statskassen.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Blank ID-Gruppe
2
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Blank ID-GruppeBlank ID-GruppeBlank ID-Gruppe
Publiceret til portalen d. 04-01-2023 kl. 08:45
Modtagere: Advokat (H) Joakim Bondesen, Advokat (H) Svend Aage Helsinghoff, Sagsøger, Sagsøgte ALM. BRAND FORSIKRING A/S