Sagen drejer sig om spørgsmålet om frakendelse af dansk indfødsret

RETTEN I SØNDERBORG

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 6. november 2024

Rettens nr. A7-2983/2024

Politiets nr. 3300-84130-00163-22

Anklagemyndigheden

mod

Sagens person

født Dato (1979)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Tilkendegivelse er modtaget den 11. juli 2024.

Påstande

Anklagemyndigheden har i tilkendegivelse af 24. maj 2024 nedlagt påstand om frakendelse af Sagens persons danske indfødsret, jf. indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1.

Sagens person har påstået frifindelse.

Den16. december 2013 modtog Justitsministeriet (daværende

ressortministerium) en ansøgning om dansk statsborgerskab fra Sagens person.

I ansøgningen om statsborgerskab pkt. 3 har Sagens person på tro og love skrevet under på, at alle oplysningerne i ansøgningsskemaet er korrekte, og at oplysningerne er givet under strafansvar, jf. straffelovens § 161. I ansøgningsskemaets pkt. 10 har hun desuden på tro og love under strafansvar skrevet under på, at hun ikke har begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet, herunder forhold, som hun ikke er sigtet, tiltalt eller straffet for. Desuden har Sagens person i ansøgningens pkt. 5 skrevet under på en erklæring om troskab og loyalitet over for Danmark og det danske samfund samt erklæret sig at ville overholde dansk lovgivning og respektere grundlæggende danske retsstatsprincipper.

Sagens personsSagens persons sag om dansk indfødsret blev behandlet ved

cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Ved brev af 22. april 2015 til Sagens person oplyste Justitsministeriet, at

ministeriet forventede at optage hende på det lovforslag om indfødsrets meddelelse, som forventedes fremsat af Folketinget i oktober 2015.

Ved lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse blev Sagens person meddelt dansk indfødsret med virkning fra den 28. december 2015. Sagens person er i loven anført som Nr..

Det blev i indfødsretsaftalen af 29. juli 2018 aftalt, at det fremover, 2 år efter vedtagelsen af lov om indfødsrets meddelelse systematisk ville blive vurderet, om der er grundlag for at indlede inddragelsessag på grund af fortielse af strafbare forhold.

Udlændinge- og Integrationsministeriet iværksatte på den baggrund en gennemgang af sager vedrørende personer, der i perioden fra 2014 til juli 2018 havde erhvervet dansk indfødsret.

Ved opslag i Kriminalregisteret den 14. juni 2019 konstaterede Udlændinge-

ogIntegrationsministeriet, at der var uoverensstemmelser mellem

oplysningerne i Kriminalregisteret og oplysningerne afgivet af Sagens person i forbindelse med ministeriets behandling af hendes ansøgning.

Det fremgår således af Kriminalregisteret, at Sagens person den 28. juni 2017 blev idømt 6 måneders fængsel, hvoraf 2 måneder af straffen skal afsones, for overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. til dels § 23, for forhold begået mod datteren, født Dato (2000), fra datteren var begyndt i børnehave til den 1. april 2016, samt at fuldbyrdelsen af den resterende del af staffen udsættes mod en prøvetid på 2 år fra endelig dom, heraf et år under

tilsynaf Kriminalforsorgen. Dommen var angående Sagens person

upåanket, mens hendes daværende ægtefælle ankede dommen, og ved Østre Landsret blev han idømt en skærpet straf på ubetinget fængsel i 8 måneder.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har i anmodning om indbringelse af 16. juni 2023 om dommen anført følgende:

"...

Det fremgår af Retten i Odenses dom af 28. juni 2017, at Sagens person og forurettedes far er dømt for legemsangreb af særlig rå, brutal eller farlig ka-rakter samt mishandling efter straffelovens § 245, stk. 1, til dels medvirken hertil, jf. straffelovens § 23, ved i perioden fra på et tidspunkt mens den foru-rettede gik i børnehave til den 1. april 2016 i hjemmet på adresserne Adresse 1, Adresse 2 og Adresse 3, i By i forening og efter fælles forståelse, ved gentagne gange og i perioder dagligt at have ud-sat deres datter, Forurettede, født Dato (2000), for vold, her-under vold med genstande, herunder ved som forældre at have haft viden om det passerede og til dels overværet det og undladt at gribe ind over for den an-den forælders vold, samt anstiftet til volden ved at fortælle den anden forælder om Forurettedes adfærd med en viden eller bestemt formodning om, at dette ville

medføre, at Forurettede blev udsat for vold,

Idet forurettedes far

i hele perioden flere gange ugentligt og senere månedligt med flad hånd og

med knyttet hånd slog Forurettede på kroppen og i hovedet, fra august 2005 til den 1. april 2016 flere gange ugentligt og senere månedligt med genstande, herunder pinde, kosteskaft og bælter, både således at remmen og spændet blev anvendt til at slå med, flere gange slog Forurettede på kroppen med genstandene,

ved én lejlighed i perioden fra 15. juni 2004 til den 1. juli 2010, i hjemmet på Adresse 1 By, placerede begge Forurettedes hænder på en eller flere varme kogeplader,

ved én lejlighed i perioden fra den 21. september 2015 til januar 2016, i hjem-met på adressen Adresse 3, i By, med flad hånd og med knyttet hånd, slog Forurettede på kroppen og slog mod hendes hoved, hvilket slag hun afværgede med armene,

ved ën lejlighed i januar 2016, i hjemmet på Adresse 3, By, med flad hånd og med knyttet hånd, slog Forurettede på kroppen (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab)

hvilket Sagens person medvirkede til på den ovenfor beskrevne måde,

og idet Sagens person

i hele perioden jævnligt med flad hånd og med knyttet hånd slog Forurettede på kroppen og i hovedet,

fra 2009 til 1. april 2016 ved flere lejligheder med en grydeske slog Forurettede flere gange på kroppen, herunder på benene og på håndfladerne, ved en lejlighed ultimo februar/primo marts 2016, i hjemmet på Adresse 3, By, rev Forurettede i håret (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab),

ved én lejlighed primo marts 2016, i hjemmet på Adresse 3, By, rev Forurettede i håret, og i forbindelse med denne fastholdelse i håret rev eller skubbede Forurettede således, at hun slog hovedet mod væggen og gulvet (efter erhvervelsen af dansk statsborgerskab).

..."

Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende forud for Sagens persons ansøgning om dansk statsborgerskab og for vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse, hvorved Sagens person erhvervede dans statsborgerskab med virkning fra den 28. december 2015.

Sagens oplysninger

Der er afgivet forklaring af Sagens person og af vidnet enhedschef Vidne.

Sagens person har forklaret, at hun kom til Danmark i 1999, idet hun blev familiesammenført med hendes mand, der allerede var i Danmark. Hun har 3 børn, men hun har opdraget 4 børn, idet det fjerde barn er hendes mands særbarn, der var 2 år og 7 måneder, da de blev gift. Hun tog mandens Særbarn til sig, før hun fik børn. Hun fik Forurettede i 2000, Barn 1 i 2003 og Barn 2 i 2006. Barn 2 bor stadig hjemme hos hende. Hun er ikke længere sammen med sin mand. De blev skilt, men hun husker ikke hvilket årstal.

I 2013 ansøgte hun om dansk statsborgerskab. Hun udfyldte papirerne hos politiet. Der var en person, der hjalp hende med at udfylde papirerne, og politiet stillede flere spørgsmål til det, hun havde oplyst i skemaet. Hun kan forstå dansk, men hun kan ikke tale ret meget dansk. I 2013 kunne hun forstå noget af det danske, men hun kunne ikke udtale dansk.

Hun har ikke begået grov vold mod datteren Forurettede, som det fremgår af Retten i Odenses dom fra 2017. Hun har ikke afstraffet sin datter fysisk, og der var ingen beviser i sagen. Hun er uretfærdigt dømt. Hun har ikke anket byretsdommen. Hun har mødt ved flere domstole i anledning af sagen, og hun har i den forbindelse mødt i København. Hendes datter forlod bopælen den 10. marts 2016, og hun har ikke haft kontakt til hende før i 2020. Hun havde herefter kontakt til hende til 2023, og hun har sidst set hende i september 2023.

Politiafhøringen, der fremgår af afhøringsrapport af 24. marts 2020, ekstrakten side 181, foregik i hjemmet, og hendes datter Barn 1 fungerede som tolk.

Foreholdt samme rapport side 182, sidste afsnit, har hun forklaret, at det er hendes opfattelse, at hun ankede sagen mange gange, indtil den blev behandlet i København. Hun har råbt ad sin datter flere gange, men hun har aldrig udøvet vold eller mishandling.

Anklageren og forsvareren var enige om, at retten i Odenses dom af 28. juni 2017 vedrørende Sagens person er upåanket. Forsvareren oplyste, at det kan være tvangsfjernelsessagen, der har være påklaget flere gange og behandlet i København.

Det er hendes opfattelse, at hun blev dømt, uden at politiet indhentede oplysninger fra børnehaven og daginstitutionen, hvor man ville have observeret eventuelle skader. Retten har alene lagt datterens forklaring til grund, og der var ingen lægelige oplysninger.

Hun har ikke haft arbejde i Danmark. Hun er førtidspensionist som følge af dårlig ryg. Hun kunne af helbredsmæssige årsager ikke arbejde. Hendes

mand har forsørget hende.

Hun er oprindeligt fra Libanon, og hun er statsløs palæstinenser. Hendes familie opholder sig i Libanon. Hun har kontakt til familien, som hun regelmæssigt besøger hvert andet år. I år har hun været på besøg hos dem i en måned. I 2023 rejste hun med børnene til Libanon, og de opholdt sig der i 14 dage, mens hun selv blev lidt længere hos sin mor på 76 år.

I Danmark har hun sine 3 biologiske børn og en tante. Hun har ikke kontakt til eksmandens Særbarn.

Da hun ansøgte om dansk statsborgerskab, udfyldte hun et skema. Hun blev spurgt, om hun havde begået kriminelle forhold. Hun svarede, at hun ikke havde begået nogen kriminelle forhold.

Hendes familie i Libanon består af hendes mor, brødre og søstre. I Libanon kan hun ikke få offentlig forsørgelse, og hun vil ikke kunne forsørge sig selv. Der er det manden, der går på arbejde og forsørger familien. Hun har ingen formueaktiver i Libanon.

Hun udfyldte ansøgningsskemaet på politigården. Der var en bekendt, der hjalp hende med at udfylde skemaet, inden hun kom til politigården, og

restenblev udfyldt hos politiet. Politiet stillede spørgsmål, som hun

besvarede, og politimanden udfyldte resten af skemaet. Hun kunne ikke læse og skrive dansk, og hun havde brug for at få oplæst og oversat skemaet for at udfylde det. Den bekendte, der hjalp hende, var ikke en tolk, men kunne tale dansk.

Enhedschef Vidne har forklaret, at Udlændinge-og Integrationsministeriet blev opmærksom på dommen af 28. juni 2017 afsagt ved Retten i Odense. Som det fremgår af ministeriets anmodning om indbringelse af sagen til retten, havde Folketingets aftaleparter ved indfødsretsaftalen i 2018 aftalt, at der skulle være fokus på tilfælde, hvor der var fortiet relevante oplysninger i forbindelse med erhvervelse af dansk statsborgerskab. Det blev aftalt, at 2 år efter vedtagelsen af en lov om indfødsrets meddelelse, skulle der laves en systematisk gennemgang af, om der var grundlag for at indlede inddragelsessager på grund af fortielse af

strafbareforhold. Der skulle ligeledes laves en engangsforanstaltning

vedrørende personer, der siden 2014 og til 2018 havde fået dansk indfødsret. Det skete i 2019 og i den forbindelse blev ministeriet opmærksom på Sagens persons sag.

Undersøgelsesprocessen blev sat i gang, og ministeriet udfandt et antal sager, og anmodede politiet om efterforskning for at se, om der skulle foretages videre med sagerne. Det er sket i 2020.

Ministeriet modtog politiets skrivelse af 2. april 2020, hvor politiet

konkluderede, at der ikke var grundlag for at fortsætte efterforskningen mod Sagens person. De havde anmodet politiet om at vurdere, om betingelserne i indfødsretslovens § 8 A var opfyldt, men politiet forholdt ikke dertil. Det er hendes opfattelse, at der var en overtrædelse af straffelovens § 161, men forholdet er forældet. Det er nærmere beskrevet i anmodning om indbringelse af 16. juni 2022.

Såfremt ministeriet havde været bekendt med straffedommen, ville det have påvirket deres stilling i sagen, idet de ville have stillet sagen i bero for at undersøge sagen nærmere ved at rette henvendelse til politiet, om der var en sigtelse eller en karensgivende sanktion.

Sagen blev behandlet efter de regler, der gjaldt i 2013. Dengang kunne det give en karensperiode på 10 år, hvis der var idømt en kombinationsstraf. Efter de nugældende regler er ansøgeren helt udelukket fra at blive optaget på en lov om indfødsrets meddelelse, hvis der er idømt en fængselsstraf, uanset om det er betinget eller ubetinget straf.

Sagens person ville ikke have fået imødekommet sin ansøgning om dansk indfødsret, hvis de havde været opmærksomme på forholdet. I indfødsretslovens § 8 A gælder oplysningspligten fra underskrift af ansøgningsblanketten til vedtagelse af lovforslaget, hvor ansøger optages på liste.

Sagens person er i dag efter gældende regler helt udelukket fra at erhverve dansk statsborgerskab.

Sagens persons børns danske statsborgerskaber er ikke berørt af hendes statsborgerskab, idet deres statsborgerskab er koblet til deres fars statsborgerskab. Frakendelsen af statsborgerskab vedrører alene Sagens person.

Konsekvenserne ved at miste dansk statsborgerskab er, at man falder tilbage

pådet oprindelig opholdsgrundlag, inden man blev tildelt dansk

statsborgerskab. Det er udlændingestyrelsen, der tager stilling til opholdsgrundlaget. Der er ikke tale om en udvisning, hvis man fratages det

danskestatsborgerskab. Hun skal ikke sendes ud af landet. Andre

konsekvenser er, at vedkommende mister sit rødbedefarvede danske pas og stemmeretten til Folketingsvalget. Det påvirker som udgangspunkt ikke modtagelse af sociale ydelser.

Hun vil som statsløs palæstinenser igen være statsløs. Dette er ikke til hinder for, at hun kan få frakendt det danske statsborgerskab.

Hun havde tidligere opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 2, i forbindelse med familiesammenføring, hvilket betyder en permanent tidsubegrænset opholdstilladelse.

Udlændingestyrelsen kan udstede et fremmedpas til hende, som hun kan rejse på. Det kan have indflydelse ved ansøgning om visum, men det hindrer ikke, at hun kan rejse. Det kan være mere besværligt, end når man har et dansk pas.

Fratagelse af dansk statsborgerskab har betydning for unionsborgerskabet, og dette skal indgå i rettens proportionalitetsvurdering. Det handler ikke om de materielle forhold. Man mister sit unionsborgerskab, hvis man mister sit danske statsborgerskab, medmindre man i forvejen er unionsborger.

Ansøgningsskemaet i dag ser anderledes ud end skemaet fra 2013. Man skal svare på oplysninger om alle kriminelle forhold, herunder forhold man ikke er sigtet, tiltalt eller straffet for.

Sagens person har ved besvarelsen af skemaet haft en samtale med politiet. Der foreligger ikke en underliggende vejledning til skemaet om betydningen af sigtet og tiltalte mv. Det ændrer ikke på, at man bliver gjort opmærksom på hvilke oplysninger, man skal give ved udfyldelse af skemaet. Forholdet skal naturligvis have en vis alvor. Det skal have betydning for erhvervelsen af statsborgerskab. Det har det i denne sag, hvor hun er dømt for kvalificeret vold. Ved mindre alvorlige forhold er der en karensgivende periode.

Når en person med permanent opholdstilladelse bliver dømt for nyt strafbart forhold, kan det alt efter sagens alvor medføre udvisning af Danmark, hvis man ikke er dansk statsborger. Det er vilkårene.

Inden Folketingets aftaleparter i 2018 bestemte det, har ministeriet ikke undersøgt, om der var sager, der kunne være omfattet af indfødsretslovens § 8 A, således der kunne ske frakendelse af en meddelt indfødsret. Det er bestemt ved lov, at ministeriet skal undersøge, om personer der er meddelt dansk indfødsret, har begået kriminalitet, der kan danne grundlag for at indlede frakendelsessag. Der henvises til beskrivelsen i anmodning om indbringelse af 16. juni 2022.

Rettens begrundelse og afgørelse

Denne sag drejer sig om Sagens persons danske statsborgerskab skal fra-kendes hende efter indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1.

Sagens person blev ved byretten fundet skyldig i grov vold og medvirken hertil mod datteren begået i forening og i fælles forståelse med ægtefællen over en lang periode mod et barn.

Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende forud for Sagens persons ansøgning om dansk statsborgerskab og for vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 om indfødsrets meddelelse, hvorved

Sagens person erhvervede dansk statsborgerskab med virkning fra den 28. december 2015.

Uanset at Sagens person under straffesagen har fastholdt sin uskyld, finder retten under hensyn til dommens resultat og det strafbare forholds grove ka-rakter det betænkeligt at lægge til grund, at Sagens person på ansøgnings-tidspunktet vidste eller bestemt måtte formode, at der var tale om kriminelle forhold.

Af forarbejderne til lovændringen i 2022 til indfødsretsloven fremgår, at i sa-ger om frakendelse af statsborgerskab ved dom, vil det være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis vedkommende i forbindelse med sin erhver-velse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er i forarbejderne forud-sat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurde-ring af frakendelsens betydning for den pågældende, sammenholdt med hand-lemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen indgik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter indfødsretslovens § 8 A.

Retten finder, at Sagens person har haft forsæt til at afgive urigtige oplys-ninger, og dette forhold har været bestemmende for hendes erhvervelse af indfødsret. Hun har ved indgivelse af ansøgning om dansk statsborgerskab haft pligt til at oplyse om de strafbare handlinger.

Betingelserne for at frakende indfødsretten er herefter som udgangspunkt op-fyldt, og der skal ske frakendelse af det danske statsborgerskab, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til privatliv og familie-liv og det EU-retlige proportionalitetsprincip.

Sagens person er født i 1979, og hun var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab registreret som statsløs. Hun er oprindeligt fra Libanon. Hun blev i 1999 familiesammenført med sin daværende ægtefælle, med hvem hun har 3 biologiske børn, der er myndige børn og bor i Danmark. Hun har kon-takt til to af børnene. Hun forstår dansk, men taler sproget dårligt. Hun mod-tager førtidspension. Hun har ikke været på det danske arbejdsmarked. Hun har fortsat tilknytning til Libanon, hvor hendes mor og familie er bosat.

Straffedommen af 28. juni 2017 er til hinder for, at Sagens person i dag vil-le kunne erhverve dansk statsborgerskab, jf. § 19, stk. 2 i cirkulære af 9461 af 17. juni 2021 om naturalisation, hvorefter ansøgere, der er idømt betinget eller ubetinget fængselsstraf eller foranstaltninger efter straffelovens § kapitel 9, er udelukket fra optagelse på et lovforslag om dansk indfødsrets meddelel-se.

Under hensyn til forholdets grovhed finder retten efter en proportionalitetsaf-vejning, at frakendelse af Sagens persons danske statsborgerskab ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter menneskerettighedskon-ventionen og EU-retten. Sagens person frakendes herefter dansk statsbor-gerskab, jf. indfødsretslovens § 8 D, stk. 1, jf. § 8 A, stk. 1.

Thi kendes for ret:

Sagens persons indfødsret frakendes.

Sagens person skal betale sagens omkostninger.

Dommer