Dom
D O M
afsagt den 24. juni 2025 af Vestre Landsrets 3. afdeling (dommerne Erik P. Bentzen, Claus Rohde og Matthias Brorsen (kst.) med domsmænd) i ankesag
V.L. S – 2189 – 24
Anklagemyndigheden
mod
Sagens person
født Dato (1979)
(advokat Marcus Milther Rey, Sønderborg)
Retten i Sønderborg har den 6. november 2024 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. A7-2983/2024).
Påstande
Sagens person har påstået frifindelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Forklaring
Sagens person har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.
Sagens person har supplerende forklaret, at hun havde permanent og ubegrænset op-holdstilladelse, inden hun søgte om statsborgerskab. Hun søgte om statsborgerskab, fordi hun ellers er statsløs. Der var ikke en særlig grund til, at hun søgte netop på dette tidspunkt, men hun ville gerne have tilknytningen til et land.
- 2 -
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagens person blev meddelt indfødsret ved vedtagelsen af lov nr. 1704 af 21. december 2015 med virkning fra den 28. december 2015 på baggrund af en ansøgning modtaget af Justitsministeriet den 16. december 2013.
Efter den nugældende indfødsretslovs § 8 A skal den, som i forbindelse med sin erhvervel-se af dansk indfødsret, har udvist svigagtigt forhold, herunder ved forsætligt at afgive urig-tige eller vildledende oplysninger eller fortier relevante oplysninger, ved dom frakendes indfødsretten, hvis det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmin-dre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Det fremgår af lovbemærkningerne til § 2 i lov nr. 453 af 20. april 2022 bl.a., at der vil kunne ske frakendelse af det danske statsborgerskab efter den foreslåede ordning, uanset om det svigagtige forhold har fundet sted før eller efter lovens ikrafttræden, og uanset om det danske statsborgerskab er erhvervet før eller efter lovens ikrafttræden.
Højesteret har i dom af 29. november 2016 (UfR 2017.694) og i dom af 8. februar 2023 (UfR 2023.1896) fastslået, at det ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at indfødsretslovens § 8 A, der er indført ved lov nr. 193 af 5. april 2002, og ændret ved lov nr. 453 af 20. april 2022, er tillagt tilbagevirkende kraft, således at bestemmelsen finder anvendelse, selv om dansk indfødsret er erhvervet før lovens ikrafttræden.
Det fremgår af forarbejderne til indfødsretslovens § 8 A, at der som hovedregel skal ske frakendelse af indfødsret, når betingelserne i bestemmelsen er opfyldt. Det følger samtidig af forarbejderne, at domstolene efter en proportionalitetsvurdering kan fravige hovedreg-len, og at der i den forbindelse navnlig bør lægges vægt på en afvejning af på den ene side forholdets grovhed og på den anden side, hvor indgribende betydning en frakendelse vil have for den pågældende. Efter forarbejderne bør herved generelt holdes for øje, at fraken-delse af dansk indfødsret ikke automatisk medfører, at den pågældende skal forlade landet. Frakendelse af dansk indfødsret anses efter forarbejderne for mere indgribende, hvis den pågældende herved bliver statsløs, og det indgår også i proportionalitetsvurderingen, hvor lang tid der er forløbet efter erhvervelsen af dansk indfødsret.
- 3 -
Af forarbejderne til lovændringen i 2022 fremgår bl.a., at det i sager om frakendelse af statsborgerskab ved dom vil være obligatorisk at frakende statsborgerskabet, hvis ved-kommende i forbindelse med sin erhvervelse af dansk statsborgerskab har udvist svigagtigt forhold, og det udviste forhold har været bestemmende for erhvervelsen, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det er i forarbejderne forudsat, at domstolene i hver enkelt sag foretager en konkret og individuel vurdering af frakendel-sens betydning for den pågældende sammenholdt med handlemådens grovhed, og at der foretages en afvejning af de samme momenter og hensyn, der forud for lovændringen ind-gik i proportionalitetsvurderingen ved domstolene i forbindelse med frakendelse efter § 8 A.
I sin ansøgning har Sagens person skrevet under på, at hun ikke har begået kriminelle forhold her i landet eller i udlandet, herunder forhold, som hun har begået, men endnu ikke er sigtet, tiltalt eller straffet for.
Det fremgår af § 19, stk. 3, i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation, som Sagens persons ansøgning efter enhedschef Vidnes forklaring er be-handlet efter, at ansøgere, der i øvrigt er straffet, ikke kan optages på et lovforslag om ind-fødsrets meddelelse før udløbet af en vis karenstid, jf. oversigten i bilag 2. Af bilag 2, pkt. 5 fremgår bl.a., at en ubetinget frihedsstraf på 60 dage og op til 6 måneder er til hinder for optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse i 10 år fra straffens udståelse.
Sagens person blev den 28. juni 2017 i Retten i Odense idømt 6 måneders fængsel, heraf 4 måneders betinget med vilkår om 2 års prøvetid og 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen, for overtrædelse af straffelovens 245, stk. 1, til dels § 23, for grov vold og medvirken hertil begået mod datteren i forening og i fælles forståelse med ægtefællen. Gerningstidspunktet var fra da datteren, der er født i 2000, gik i børnehave til den 1. april 2016. Sagens person har ikke anket dommen. Gerningsperioden ligger for størstedelens vedkommende i perio-den forud for Sagens persons ansøgning om og opnåelse af dansk statsborgerskab.
Landsretten tiltræder efter det strafbare forholds grove karakter og varighed, at det kan lægges til grund, at Sagens person på ansøgningstidspunktet og på tidspunktet for vedta-gelsen af lovforslaget om tildeling af dansk indfødsret vidste eller måtte formode, at de forhold, som hun blev dømt for, var kriminelle forhold. Landsretten finder herefter, at
- 4 -
Sagens person forsætligt har afgivet urigtige oplysninger, og at det udviste svigagtige for-hold har været bestemmende for hendes erhvervelse af dansk indfødsret.
Betingelserne for at frakende Sagens person indfødsretten er herefter som udgangspunkt opfyldt. Der skal derfor ske frakendelse af indfødsretten, medmindre dette vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder Menneskerettighedskonventionens artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, statsborgerretskonventionen og det EU-retlige proportionalitetsprincip, jf. herved EU-Domstolens dom af 12. marts 2019 i sag C-221/17 (Tjebbes).
Landsretten lægger til grund, at Sagens person ved frakendelse af sin danske indfødsret vil bevare sit hidtidige opholdsgrundlag, og at en frakendelse ikke har betydning for hen-des børns indfødsret. Landsretten var ved proportionalitetsvurderingen endvidere lagt vægt på, at Sagens person har opnået dansk indfødsret ved svig.
Sagens person er født i 1979, og hun var forud for erhvervelsen af dansk statsborgerskab registreret som statsløs. Hun er fra Libanon og indrejste i 1999 i Danmark, hvor hun blev familiesammenført med sin daværende ægtefælle, som hun i 2013 blev skilt fra. Hun har tre voksne børn i Danmark, og hun har kontakt til to af børnene. Hun forstår dansk, men taler sproget dårligt, og hovedforhandlingen er foregået med tolkebistand. Hun har ikke været på arbejdsmarkedet. Hendes familie bor i Libanon, og hun har kontakt med familien, som hun besøger i Libanon hvert andet år.
Landsretten tiltræder herefter, at en proportionalitetsafvejning fører til, at frakendelse af indfødsretten ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser efter menne-skerettighedskonventionen, statsborgerretskonventionen og EU-retten. Den tid, der er for-løbet efter Sagens persons erhvervelse af dansk indfødsret i 2015, kan ikke føre til en anden vurdering.
Landsretten stadfæster derfor dommen.
T h i k e n d e s f o r r e t:
Byrettens dom stadfæstes.
- 5 -
Sagens person skal betale sagens omkostninger for landsretten.
Erik P. Bentzen Claus Rohde Matthias Brorsen
(kst.)