Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 28. februar 2025
Sag BS-20333/2023-OLR
(15. afdeling)
Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening)
(advokat Mette Rønnow (prøve))
mod
Ishøj Kommune
(advokat Andreas Christensen)
Retten på Frederiksberg har den 24. marts 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-46877/2021-FRB).
Landsdommerne Bjarke Gano, Mads Pedersen og Niels Erik Mourits-Mejdahl (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) har nedlagt endelig påstand om frifindelse for så vidt angår de fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der er placeret fra og med Adresse 1, Ishøj, og som på sagens bilag 5 er markeret med henholdsvis gul stiplet linje og blå trekant med en cirkel beliggende på Matrikel nr..
Indstævnte, Ishøj Kommune, har nedlagt påstand om stadfæstelse i det omfang, byrettens dom er anket.
Oversigten over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder (sagens bilag 5) fremgår som et bilag til dommen.
2
Supplerende sagsfremstilling
Der fremgår bl.a. følgende af overenskomst om tilslutning af lokalt fællesanten-neanlæg til Ishøj Kommunes fællesantenneanlæg (Ishøj Fællesantenne), der den 22. januar 1979 blev indgået mellem kommunen og Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) som medejer af det lokale fællesantenneanlæg beliggende delvis på ejendommen Matrikel nr.:
”1. TILSLUTNING.
Ovennævnte lokale fællesantenneanlæg (i det følgende benævnt lo-kalanlægget) tilsluttes det kommunale distributionsnet på de i ”Ved-tægter for Ishøj kommunes fællesantenneanlæg” (i det følgende be-nævnt vedtægterne) anførte vilkår…, som ejer erklærer at være bekendt med.
Tilslutning til det overordnede net kan, jfr. vedtægterne, ske når den fo-reskrevne ombygning er gennemført og godkendt af Ishøj kommune.
…
Udgiften til ombygning af lokalanlægget, jfr. vedtægternes bilag 1:
[] Afregnes af ejer uden kommunal financiering.
[ x ] Financieres af Ishøj kommune og afdrages af lokalanlæggets ejer
over 12 kvartalsmæssige rater…. Ombygningsudgiften andrager kr. 469.817,42 …
…
Tilslutningsafgift og ombygningsudgifter med renter opkræves således:
[] Over ejendomsskattebilletten for hver enkelt ejendom, der er til
sluttet
…
[ x ] Over ejendomsskattebilletten for boligforeningen…
[] Ved udsendelse af rateopkrævninger til lokalanlæggets ejer, idet
denne ikke modtager ejendomsskattebillet.
…
2. DRIFT OG VEDLIGEHOLDELSE.
Drift og vedligeholdelse af lokalanlægget:
[ x ] Overtages af Ishøj kommune, når anlægget er godkendt af Ishøj
kommune, og når Post- og Telegrafvæsenets brugstilladelse for det ombyggede anlæg foreligger. …
[] Forbliver hos undertegnede ejer og er Ishøj kommunes fællesan-
tenneanlæg uvedkommende.
…
3
3. EJENDOMSRET.
[ x ] Ejendomsretten til lokalanlægget forbliver efter tilslutningen hos
undertegnede ejer.
…
[] Ejendomsretten til lokalanlægget overgår efter tilslutning veder-
lagsfrit til Ishøj kommune, der herefter overtager alle rettigheder
og forpligtelser vedrørende anlægget.
Det er herved forudsat, at anlægget tilhører undertegnede ejer og er ubehæftet.
Lokalanlægget indgår efter overdragelsen som en del af Ishøj kommu-nes fællesantenneanlæg. Heraf følger, at de enkelte tilsluttede ejen-domme i relation til vedtægterne for Ishøj kommunes fællesantennean-læg, betragtes som individuelt tilsluttede abonnenter, …”
Det hedder i vedtægterne for Ishøj Fællesantenne af marts 2009 med senere æn-dringer bl.a.:
” § 2 VEDTÆGTENS OMRÅDE
…
2.2. Teknisk område
Vedtægten omfatter anlæg, drift og vedligeholdelse af Ishøj Fællesan-tenne i anlæggets fulde udstrækning, frem til den først abonnentstikdå-se hos den enkelte abonnent og ved hovednettilslutning frem til den første stikdåse pr. selvstændig bolig eller i tilfælde, hvor ejeren selv fo-restår drift og vedligeholdelse af det lokale distributionsnet, frem til til-slutningspunktet for det lokale fællesantenneanlæg.
…
§ 5 ABONNEMENTSFORHOLD
5.1. Tilmelding
Alle ejere af ejendomme i vedtægtens geografiske område kan kræve tilslutning til Ishøj Fællesantenne, mod skriftligt at underkaste sig de til enhver tid gældende vedtægter.
Tilslutning kan ske ved:
5.1.1 Hovednettilslutning, hvorved forstås tilslutning af et lokalt etable-
re fællesantenneanlæg til Ishøj Fællesantenne via et tilslutningspunkt i det overordnede distributionsnet.
…
5.1.2 Individuel tilslutning, hvorved forstås tilslutning af parcelhuse og lignende via en stikledning fra en fordelingsstander i D3-distributionsnettet.
4
…
5.3 Driftsafgifter
Ishøj Fællesantennes driftsudgifter pålignes abonnenterne gennem driftsafgifter.
…
Driftsafgiften omfatter drift og vedligeholdelse til og med den første stikdåse i den lokale installation, men omfatter ikke evt. opgravning på de enkelte ejendomme.
…”
I løbet af 2000 og 2001 blev Ishøj Fællesantenne udbygget og moderniseret, hvor der bl.a. blev etableret højhastighedsinternetadgang. Det fremgår af materiale fra Virksomhed, der blev udarbejdet til brug for et orienteringsmøde den 17. april 2000, bl.a., at hovedanlægget i forbindelse med moderniseringen skulle ændres til en ”Ø-struktur” med 12 øer, der var indbyrdes forbundet med fiber-kabler, og at lokalanlæggene skulle ombygges. Omkostningerne til ombygning af lokalanlæggene skulle afholdes af anlægsejerne ved enten egenfinansiering eller lånefinansiering gennem Ishøj Kommune.
Ved brev af 4. maj 2000 til Ishøj Kommune sendte Advokat et ik-ke-underskrevet udkast til ”Overenskomst om udbygning, modernisering og drift af Ishøj Fællesantenneanlæg” . Det fremgår af udkastets pkt. 3 om ejen-domsret, at ”Det Lokale Fællesantenneanlæg” , der i udkastet er en benævnelse for et boligselskab eller en andelsbolig-, ejer-, eller grundejerforening, ejer lo-kalanlægget, og derfor skal afholde udgifterne til ombygning og projektering af lokalanlægget.
Det fremgår af afleveringsreferat af 29. december 2001 fra Virksomhed an-gående en afleveringsforretning den 18. november 2001 vedrørende Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) bl.a., at der ”på omslaget fejlagtigt [var] anført Ishøj Kommune som anlægsejer; anlægsejeren er Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening)” , og at der ”[i] ho-vedfordelingspunktet Adresse 1 skal… ske oprydning af installationerne, så fejlretning og vedligeholdelse bliver mulig.” .
Ved kontrakt af 24. marts 2009 blev der indgået aftale om koncession på admi-nistration og drift af Ishøj Fællesantenne mellem Ishøj Kommune og koncessi-onshaveren A+ Arrownet A/S. Det fremgår af kontrakten bl.a.:
”1. Indledende baggrund og formålsbeskrivelse
…
Beslutningen om at udbyde hele driften af antenneanlægget i en samlet koncession med en relativ lang løbetid skal ses i lyset af, at der i de kommende år forventes et betydeligt investeringsbehov i anlægget, hvis dette skal bevare sin konkurrencedygtighed.
5
…
4. Kommunens ydelse
Koncessionshaver får fra og med 1. maj 2009 eksklusiv brugsret til an-lægget. Brugsretten omfatter:
a. anlæggets hovedstation, der befinder sig… i Ishøj Rådhus…
…
c. kabler (det vil sige såvel kobberkabler som fiberkabler, der bærer TV-signaler), forstærkere, overvågningsudstyr fordelingsmateriel, el-forsyninger og andet naturligt tilhørende udstyr. …
…
5. For brugsretten gælder følgende vilkår og begrænsninger
…
For underanlæg, der er tilsluttet ved hovednetstilslutning, begrænses koncessionshavers brugsret efter de gældende overenskomster mellem de enkelte ejere og kommunen; ombygning inde i disse anlæg kræver særskilt aftale med den enkelte anlægsejer.
…
6. Koncessionshavers ydelser og præstationkrav til disse
…
Koncessionshaver skal selv gennemføre de nødvendige investeringer med henblik på at sikre, at anlægget i hele kontraktens løbetid – i hen-seende til både pålidelighed, udvalg af services og ydeevne – er på lige fod med de mest tidssvarende tilbud på markedet for TV-programmer (både analoge og digitale) og IP-services, f.eks. IP-telefoni og Internets adgang via bredbånd.
…
8. Kontraktens løbetid
Kontrakten træder i kraft den 1. maj 2009. Kontrakten løber i knapt 8 år til den 31. marts 2017. …
…
9. Prissætning
Koncessionshaver oppebærer samtlige indtægter i form af brugerbeta-linger fra driften af fællesantennen fra 1. januar 2010.
…
10. Tilbagelevering ved kontraktens ophør
Anlægget skal ved kontraktens udløb tilbageleveres ubehæftet og i en stand, der opfylder kravene i pkt. 6. Dette gælder tillige udstyr, pro-grammel og andre tiltag som koncessionshaver har installeret eller taget
6
i brug i anlægget i forbindelse med de investeringer, der er foretaget som led i forpligtelserne i henhold til pkt. 6. …”
Ved kontrakt af 22. marts 2017 blev der indgået en ny koncessionsaftale vedrø-rende bl.a. drift og vedligehold af Ishøj Fællesantenne mellem Ishøj Kommune og Konsortiet Ishøj Fællesantenne P/S bestående af bl.a. Kabelplus ApS. Kon-trakten indeholdt tilsvarende bestemmelser om brugsret og drift, koncessions-haverens investeringer og tilbagelevering ved kontraktens ophør som ovenfor anført i den første koncessionsaftale. Endvidere var der gældende fra 1. juni 2017 en tilsvarende bestemmelse om koncessionshavers oppebæring af indtæg-ter.
Det fremgår endvidere af ”Id nr. 13 og 14” i kontraktens bilag 1a vedrørende spørgsmål og svar fra udbuddets spørgerunde:
”
…
”
I løbet af maj 2017 blev der udsendt informationsmateriale til bestyrelser for boligforeninger, der havde overvejet af melde sig ud af Ishøj Fællesantenne. Det fremgår af materialet med overskriften ”Ja eller nej til Ishøj Fællesantenne?” bl.a.:
”Når I inviterer jeres beboere til en afstemning om fremtiden for for-eningens tv, internet og telefoni, handler det om mere end et valg mel-lem to udbydere – Kabelplus eller YouSee.
Det er først og fremmest et valg mellem, om boligforeningen skal være del af Ishøj Fællesantenne eller melde sig ud og oprette sin egen anten-neforening.
…
Herunder vil vi forsøge at gøre det tydeligere, hvilke konsekvenser og overvejelser, I som bestyrelse skal tage stilling til.
7
…
”
Det fremgår af en præcisering af koncessionsaftalen af 22. marts 2017 vedrøren-de opgradering til docsis 3.1 i Ishøj Fællesantenne, der blev indgået den 22. juni 2018 mellem Ishøj Kommune og Konsortiet Ishøj Fællesantenne, bl.a.:
”1. BAGGRUND
Kabelplus (Entreprenøren) har ved indgåelse af kontrakt af 22.03.2017 påtaget sig opgraderingen af antenneanlægget under Ishøj Fællesan-tenne til docsis 3.1. Dette tillæg beskriver det aftalte arbejde og de tek-niske principper for opgraderingen.
…
2. TEKNISK BESKRIVELSE
Anlægget skal opgraderes således, at det kan overføre bredbånds ha-stigheder i henhold til docsis 3.1. protokollen. Dog kun i frekvensbån-det op til 862 MHz.
Under opgraderingen skifter entreprenøren følgende.
8
Alle noder og forstærkere udskiftes til følgende fabrikat og type: Node – Teleste AC8810
Forstærkere – Teleste AC3010 / AC3210 / ACE2”
Ishøj Kommune udbød den 15. juni 2020 Ishøj Fællesantenne til salg. Kommu-nen modtog efterfølgende to købstilbud fra henholdsvis Stofa A/S og Ishøj Ny Fællesantenne (INAF), der var stiftet i april 2020 som alternativt til Ishøj Fælles-antenne. Den 8. december 2020 indgik kommunen aftale med Stofa A/S om salg af Ishøj Fællesantenne.
Forklaringer
Vidne 1 og Vidne 2 har afgivet supplerende forkla-ring. Vidne 3 og Vidne 4 har endvidere afgivet forklaring.
Vidne 1 har forklaret bl.a., at han er uddannet civilingeniør, og at han har
haft egen virksomhed i snart 40 år. Han har siden 1985 arbejdet med strukture-rede kabelsystemer. Strukturerede kabelsystemer er dem, der fordeler internet i bygninger. Han udførte arbejde med kabelsystemer for Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) i perioden fra 2002 til 2009 og igen fra 2017 til 2021.
Koncessionshavers forpligtelser ifølge koncessionsaftalen fra 2009 mellem Ishøj Kommune og A+ Arrownet A/S var at drive anlægget videre, herunder udføre vedligeholdelse og opkræve betaling fra de tilsluttede brugere. Der skete en løbende teknologisk udvikling, herunder også i 2009. På daværende tidspunkt blev der ikke foretaget nogen opgraderinger af anlægget i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), og der var alene tale om almindelig drift. A+ Arrownet A/S blev senere solgt til TDC, og koncessionsaftalen medgik i handlen.
Anlægget i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) er ombygget flere gange. De samme ombygninger er sket i ca. 90 procent af alle anlæg her i landet. Før i tiden havde man et kabel fra an-tennerne og ned til distributionsnettet i de enkelte foreninger. Man havde også dengang et hovedtilslutningspunkt, hvor man sendte signalerne videre ud til slutbrugerne. Man overgik på et tidspunkt til en såkaldt ”backbone” . I Ishøj var ”backbone” -delen i kælderen på rådhuset i Ishøj.
I oversigten over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fiberno-der fører den orange, fuldt optrukne linje fra rådhuset ned gennem skellet til Vej 1 og Adresse 1 og videre frem til fiberudgangen ved Vej 2. Denne linje er kommunens fiberring, der blev etableret omkring år 2000. Den gule, stiplede linje servicerer ikke andre end Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), og går fra Adresse 1 ud til de enkelte bygninger i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Adresse 2 er ikke en del af Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), men ligger i samme bygning. Den var tidligere del af anlægget men blev på et tidspunkt afkoblet fra Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) lokalanlæg.
9
Koncessionsaftalen fra 2009 vedrørte både hovedtilslutningen og lokalanlæg. Det var begge dele, som koncessionshaver skulle drifte, vedligeholde og udvik-le, uanset om der var forskellige ejere.
I 2017 var han en del af Kabelplus. Koncessionsaftalen i 2017 omfattede det samme som i 2009, men der var tilføjet en konkret forpligtelse for koncessions-haver til at opgradere anlægget til docsis 3.1, der var den internationale stan-dard på området. Det viste sig, at Kabelplus havde modtaget et anlæg, som ikke havde den forventede kvalitet eller vedligeholdelsesgrad. De forklarede kom-munen, at hvis de skulle opgradere anlægget, skulle der ske en opgradering af hele distributionsnettet. Opgraderingen omfattede primært udskiftning af akti-ve komponenter, dvs. fiber/coax-forstærkere og -fordelere i de enkelte anlæg. Noderne blev også udskiftet. Det var en samlet opgradering, og de lavede samme opgradering på hele nettet, uanset hvem der var ejer.
Der var ud over Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) også grundejerforeninger og individuelle tilslutninger, som også skulle opgraderes. De lavede de samme opgraderinger for dem, der var individuelt tilsluttet, som for dem der var hovednetstilsluttede. De fulgte den måde, tingene var beskrevet på i Ishøj Fællesantennes vedtægter. Der stod, hvor de forskellige snitflader begyndte og sluttede. De opgraderede på tværs af ejerskab, så de hovednetstilsluttede lokalanlæg fik samme opgraderinger.
Vedrørende det anførte i ”Id. nr. 13” i kontraktbilag 1 a har han forklaret, at de havde ansvaret for at vedligeholde anlægget helt ud til den enkelte bruger. Som det også fremgår af svaret i ”Id. nr. 14” , var det leverandøren, der skulle afhol-de omkostninger til opgraderingerne også for de private anlæg. Omkostnin-gerne hertil kunne leverandøren så lægge oven i driftsudgifterne.
”Ø-opdeling” defineres som et antal brugere på nettet i én gruppe. Det kan væ-re en vej, bygning eller et område, som er hovednetstilsluttet. Ved det hoved-netstilsluttede punkt sidder der en central enhed, der sender signal ud til de enkelte husstande. I Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) er der ti øer. Alle øerne er tilsluttet noder, og alle noderne er tilsluttet på Adresse 1, hvor de terminerer.
Hovedstationen på rådhuset sendte signal herfra ud til hele byen, herunder og-så til Adresse 1. Adresse 1 var et såkaldt monopolskillepunkt. Noderne, der lå efter Adresse 1, kunne også styres fra rådhuset, da der gik fi-berledninger fra noderne til Adresse 1, hvorfra man kunne ”patche” dem med hovedlinjen fra rådhuset. Dette kan ses på fotoet fra teknikrummet i Adresse 1. På fotoet ses således sorte fiberkabler, der kører ind i anlægget, og som udgør hovednettet. De orange kabler er almindeligvis fra TDC. De gule kabler er Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) infrastruktur. Det er de kabler, der bringer signalet fra krydsfeltet og ud til de enkelte øer og fiberforstærkere. De gule kabler er fysisk anbragt i kælderen i Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) ejendom og går fra bygning til bygning.
10
I dag har Kabelplus overtaget driften af Ishøj Ny Fællesantenne (INAF). Det skete i maj 2021. Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) afkoblede sig i forbindelse hermed fra de fiberlednin-ger, der kom fra hovedstationen på rådhuset, og etablerede i stedet en ny ho-vedstation, som er en kopi af den på rådhuset, i kælderen i Adresse 1. Den nye hovedstation blev herefter tilkoblet øerne i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening).
I forbindelse med koncessionsaftalen fra 2017 blev noderne udskiftet til model-len ”Teleste AC8810” . Det var i henhold til koncessionsaftalen Kabelplus, der betalte for noderne, og udgifterne hertil blev lagt oven i koncessionshavers op-krævninger hos slutbrugerne. Opgraderingen var således finansieret ved, at de havde lagt omkostningerne ind i de priser, som kunderne skulle betale.
Han er ikke sikker på, hvem der udarbejdede informationsmaterialet, som i maj 2017 blev udsendt til boligforeningers bestyrelse. Han vil mene, at han bidrog hertil. Kommunen skulle informere boligforeninger om, hvad der skulle ske i forbindelse med, at de overgik til en ny koncessionsaftale. Det var kommunen, der ejede det overordnede net, og boligforeningerne der ejede de lokale anlæg, og de måtte derfor også forholde sig til de vedtægter, der måtte gælde for de enkelte anlæg.
Vidne 3 har forklaret bl.a., at han er uddannet rådgivende ingeniør og har
arbejdet som sådan siden 1970. Han har både arbejdet i staten og som selvstæn-dig. Han stoppede med at arbejde for staten i 2006, og han gik på pension om-kring 2015-16.
I 1976-77 fik han kontakt med Ishøj Kommune i forbindelse med, at der var et ønske om at etablere tysk TV-modtagelse i københavnsområdet, herunder i Is-høj. Han havde beskæftiget sig med langdistance modtagelse af tv-signaler i nogle år, herunder som rådgivende ingeniør for Siemens. Det var et område, der var under udvikling. Han rådgav kommunen via sit eget selskab. I begyn-delsen bestod rådgivningsydelserne i at undersøge mulighederne for at etablere tysk TV i en rimelig kvalitet i kommunen. Idéen var, at man kunne knytte nogle af de allerede etablerede fællesantenneanlæg sammen for at få en bedre og fæl-les infrastruktur, hvilket lykkedes, og som senere blev til Ishøj Fællesantenne.
Før oprettelsen af Ishøj Fællesantenne var der en blanding af lokale fællesan-tenneanlæg og private antenner. De lokale fællesantenneanlæg fungerede ved, at man rejste en antenne, etablererede coax-kabler og derfra tilsluttede de enkel-te boliger. De fleste var på daværende tidspunkt – i slutningen af 1970’erne – ikke tilsluttede via et fællesantenneanlæg, men de havde i stedet typisk en an-tenne på taget.
11
Da Ishøj Fællesantenne blev etableret, bestod antennestrukturen i, at 16-17 loka-le fællesantenneanlæg blev koblet sammen. Det var nødvendigt, at de lokale anlæg blev koblet på, da det gav et økonomisk grundlag for at drive fællesan-tennen. Hans opgave var dengang bl.a. at forklare de forskellige foreninger, hvad Ishøj Fællesantenne gik ud på. Man ville også gerne på et senere tids-punkt ud til de enkelte ejendomme, der havde deres egen antenne, men man ville begynde med de allerede oprettede fællesantenneanlæg. De etablerede derfor et hovednet. De 16-17 grundejerforeninger, der havde haft deres egen antenne, koblede sig i stedet til hovednettet. I forhold til Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) foregik det rent praktisk således, at kommunen og Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) lavede en aftale om, at til-slutning kunne ske fra en kabelboks i kælderen inde på Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) matrikel, og man kappede derefter kablet til antennen, der var på taget, og satte kommu-nens stik ind i stedet. Hovednettet bestod af en hovedstation på rådhuset i Ishøj, hvorfra der gik kabler ud til de enkelte anlæg.
Det tidligere antenneanlæg i Boligområde bestod af, at man havde en mast sid-dende på taget af Adresse 1 med kabler ned i kælderen, hvor der var for-stærkere som kunne fordele signalet ud i hele bebyggelsen. Det var et alminde-ligt anlæg på daværende tidspunkt.
Han rådgav kommunen i forbindelse med alle tilslutninger til Ishøj Fælles-antenne, herunder i forbindelse med tilslutningen af Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Han var således også med til at udarbejde tilslutningsoverenskomsten. De havde et udvalg i kommunen, der lavede overenskomsterne. Man lavede lignende aftaler for alle dem, der skulle tilsluttes som hovednetstilsluttede. Begrebet ”hovednetstilslut-tede” kom sig af, at mange boligforeninger var bange for, at de ikke kunne for-tryde medlemskabet af Ishøj Fællesantenne. De ville gerne bevare en mulighed for at kunne trække sig ud og retablere deres egen antenne. Derfor udarbejdede man den specielle klausul om, at boligforeninger kunne beholde ejerskabet over lokalanlægget, som var den del, der lå inde på egen matrikel.
Hvad der ligger i ”hovednetstilslutning” er også beskrevet i vedtægterne for Ishøj Fællesantenne, punkt 5.1.1. Forskellen på det overordnede distributions-net og lokalanlægget er, at der ikke er nogen abonnenter på det overordnede net.
I oversigten over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fiberno-der er de orange, fuldt optrukne linjer kommunens overordnede net. Der var et hovedtilslutningspunkt i Adresse 1. Normalt gik man til en ejendoms skel-grænse, men for at undgå gravearbejde valgte man at kunne benytte de eksiste-rende kabelbakker i kælderen på matriklen og derved undgå opgravning.
Kortet over fiberringens placering fra Adresse 1 til Adresse 2 efter ombyg-ningen i 2000 svarer til det, han har forklaret om vedrørende etableringen af et
12
hovednet og hovednetstilslutningen. Man lavede en føringsvej ind til Adresse 1, hvor man installerede en forstærker inde i bygningen, hvorfra man kun-ne køre ledningerne videre. En væsentlig ændring i 2000 var, at man var be-gyndt at implementere returvejskommunikation. I det oprindelige net kørte information kun én vej. En anden væsentlig ændring var, at man etablerede en ring-struktur som man også kender det fra el-forsyningen. En ring-struktur in-debærer, at der i tilfælde af skader på kablet ét sted fortsat kan sendes signal ud, da signalet kan sendes den anden vej rundt i ringen. De første øer, der blev lavet, ændrede ikke ved hovednetstilslutningspunktet. At man ændrede til en ringstruktur, gjorde heller ingen forskel for dem, der var hovednetstilsluttede, da det var underordnet for dem, hvilken vej signalet kom fra. Den sidste væ-sentlige ændring i 2000 var, at man overgik til fiberkabler. Øerne, der blev op-rettet i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), blev først etableret omkring 2008-2009. Øerne blev oprettet inde i Boligområde, og de havde reelt set ikke noget med hovednettet at gøre. Hvis man pillede hele nettet inde i Boligområde ned, ville det ikke have nogen be-tydning for hovednettet. Øerne kaldes også noder. De kan laves som både fiber og coax. Det var meget dyrt at bruge coax, der er kobberkabler, så derfor be-gyndte man at anvende fiber. At man skiftede fra coax til fiber ændrede princi-pielt set ikke ved funktionen af anlægget. Efter hans opfattelse er øerne inde i lokalnettet i Boligområde en naturlig del af lokalanlægget.
Det er korrekt, at øerne inde på Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) matrikel også ville have betydning for Boligforening 1 og nogle af institutionerne, der lå i området. Han ved ikke, om daginstitutionerne inde på området etablerede en selvstændig forbindelse til kommunens hovednet. Der var flere, der fik gravet andre kabler frem, og de blev helt uafhængige af, hvad der foregik i Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) net. Det var kommunens IT-afdeling, der betalte for det. Han ved således, at de store skoler og institutio-ner blev løftet ud af Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) net. Der har altid været et specielt forhold mellem Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) og Boligområde. Hans rolle som rådgiver stoppede omkring 2016-2017. Han ved ikke, hvor mange øer, der er i hele Ishøj Fællesantenne i dag, herunder heller ikke hvor mange der er på Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) matrikel. Da de etablerede nettet, var der kun én.
Vidne 4 har forklaret bl.a., at han er uddannet ingeniør og har arbejdet som
projektleder. Han stod for ombygningen af anlægget i 2018, hvor han var ansat hos Kabelplus. Ombygningen skete som led i koncessionsaftalen fra 2017. Han stod for at skifte forstærkere og noder. Noderne blev sat ind i stedet for nogle ældre noder. Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) havde ingen udgifter i forbindelse med ombygningen. Det var Kabelplus, der afholdt udgifterne.
Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) net er opbygget i ti ”klumper” . Der er ca. 1.700-1.800 husstande, og de er delt op i klumper med forskellige fibernoder, der fordeler signalet. Den nu-værende hovedstation ligger i kælderen i Adresse 1. Det er også på adresse,
13
at nettet fra Ishøj Kommune kom ind. Derfra har man etableret ti fiberpar til at forsyne de forskellige ”klumper” eller områder.
I oversigten over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fiberno-der er de orange, fuldt optrukne linjer kommunens net. Den svage, gule linje er det interne net. Det var TDC, der etablerede de gule linjer for mange år siden. Han mener ikke, der er andre end Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), der har brugt de gule linjer. Han er helt sikker på, at Boligforening 1 ikke bruger dem. Forbindelsen til Boligforening 1 blev afbrudt nytår mellem 2017 og 2018, da Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) ikke længere ville være en del af fællesantenneanlægget. Der er i midten af bebyggelsen vist nok nogle butikker og en institution, der har brugt de gule linjer. Han ved ikke, hvad de pågældende butikker og institutionen har gjort i dag.
Billedet fra teknikrummet i Adresse 1 viser en fiberkassette. Man kan se, at de sorte ledninger kommer udefra og fortsætter ud igen. Fra fiberkassetten for-deles signalet til de ti områder i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Billedet viser tilslutningspunktet. De gule og orange ledninger er formentlig interne kabler. Han vil mene, at de gule kabler tilhører Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Det er et internt net, og det skal tilkobles hovednettet et sted. Med ”et internt net” mener han, at det er Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) eget net, som forbinder de forskellige dele af Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) med nettet. Det interne net ligger fysisk i nogle ka-belbakker i kælderen i ejendommene i Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Hvis ikke Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) havde ejer-skab over disse, ville man skulle trække nye kabler.
Frakoblingen fra Ishøj Fællesantenne foregik på den måde, at de ti fiberpar, der kom fra kommunen, blev pillet ud og flyttet til den nye hovedstation. Han stoppede i Kabelplus i 2021.
Vidne 2 har forklaret bl.a., at han oprindeligt er uddan-
net elektriker og har videreuddannet sig inden for kabler.
I forbindelse med koncessionsaftalen fra 2017 skulle han bistå som rådgiver for Ishøj Kommune. Der var medlemmer i de lokale antenneforeninger, der ople-vede, at der var ting der ikke fungerede, da Kabelplus overtog koncessionen. Kabelplus mente, at der var ting i anlægget, der var blevet misligholdt, og han skulle derfor udarbejde en rapport om tilstanden på anlægget. Anlægget var på daværende tidspunkt allerede en ø-struktur. Strukturen fungerede på den må-de, at man havde en hovedstation, som sendte tv og internet-signalet ud. Ho-vedstationen var på rådhuset i Ishøj. Det var herfra, signalet blev bragt ud. Sig-nalet blev sendt ud med fiberkabler, og de lokale anlæg tilsluttede sig med en fibernode. Der var i alt 40 noder, dvs. 40 mindre øer, der blev forsynet med sig-nalet fra rådhuset. Alle 40 øer havde en fiberforbindelse direkte tilbage til ho-vedstationen på rådhuset.
14
Forevist oversigt over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder forklarede han, at cirklerne med en trekant inde i er en signatur for, at der er placeret en eller flere noder. Det er noden, der distribuerer signalet videre ud til de enkelte boliger. Noderne, der sidder der i dag, er de noder, som Kabelplus udskiftede som led i koncessionsaftalen.
Det tekniske dokumentationsmateriale fra IFA Dansk Kabel-tv viser, hvordan tingene var forbundet, da YouSee afstod koncessionen. De forskellige farver udgør fiberledere. Helt til højre ses et fiberkabel fra Adresse 3, som går ind i Adresse 1. De yderligere fire kabler fører ud til fire andre lokationer. Firkanten øverst på billedet er en fibernode. Det er fibernoden, der bringer sig-nalet ind og ud. Det var noderne ”Teleste AC8810” , som Kabelplus installerede i forbindelse med koncessionsaftalen. De blev sat ind i stedet for dem, som fremgår af det tekniske dokumentationsmateriale fra IFA Dansk Kabel-tv.
De noder, man ser på oversigten over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, er en integreret del af hele ringen. Hvis en del af den gule linje blev afbrudt, ville Institution og Skole derfor også miste deres signal. De ligger som en integreret del af området på en selv-stændig matrikel. Adresse 2 er Boligforening 1. De blev også forsynet fra de fiberkabler, som Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) blev forsynet fra. Alle signaler kom fra den fuldt optrukne, orange linje. Det var oprindeligt en coax-ledning, som senere blev til en fiberledning i forbindelse med, at man oprettede de en-kelte øer. På et tidspunkt havde man én ø til hele Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening), men efterfølgende byggede man ti øer til at forsyne boligforeningen.
Fotoet af 20. maj 2020 af kabelskabet viser fibernoder, som er en del af Ishøj Fæl-lesantenne, men han husker ikke, hvor billedet er taget. Det kan godt passe, at det er fra Boligforening 2. Man kan på fotoet se, at anlægget er koblet fra.
Hvis man afbrød forbindelsen til Adresse 1, ville man også afbryde signalet til en række institutioner. Da tvisten opstod, bestilte kommunen derfor en ny forbindelse til institutionerne. Den nye leverandør gravede nye kabler ned, som nu forsyner institutionerne. Han ved ikke, hvor eller hvordan de blev gravet ned.
Den stiplede linje på kortet over fiberringens placering fra Adresse 1 til Adresse 2 efter ombygningen i 2000 viser etableringen af den orange linje. Før 2000 havde man ikke fiber, og kortet viser etableringen af fiberkablet. Man lavede på daværende tidspunkt 12 øer. Kortet ser ud til at være en graveplan i forbindelse med anlæggelsen af fiber for Ishøj Fællesantenne. Punktet markeret med ”1” på kortet ser ud til at være Adresse 1. Det er hans vurdering, at det er ved punktet 1, man har ført fiberen ind til Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) ved at man har sat en fi-
15
bernode og ført kabler videre ud. Det vil være her, at Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) blev tilsluttet ho-vednettet på daværende tidspunkt.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) har yderligere anført, at boligforeningen efter tinglysningslovens § 38
som bygningsejer har ejendomsretten til de i sagen omhandlede fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der fysisk er placeret i bo-ligforeningens ejendom.
Ishøj Kommune har heroverfor anført, at der er tale om et nyt anbringende, der ikke blev gjort gældende i byretten, og som derfor bør afskæres, jf. retsplejelo-vens § 383, stk. 2. Såfremt landsretten tillader anbringendet, gør kommunen gældende, at ingen af de kumulative betingelser i tinglysningslovens § 38 er opfyldt.
Landsrettens begrundelse og resultat
For landsretten angår sagen, om Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) har ejendomsret til de fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der er placeret fra og med Adresse 1, Ishøj, og som på sagens bilag 5 (bilaget til dommen) er markeret med henholdsvis gul stiplet linje og blå trekant med en cirkel beliggende på Matrikel nr..
Landsretten lægger til grund, at Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) ved overenskomst af 22. januar 1979 indgik aftale med Ishøj Kommune om at tilslutte et allerede etableret lokalt an-tenneanlæg til kommunens fællesantenneanlæg, der blev benævnt Ishøj Fælles-antenne. Der er enighed om, at lokalanlægget blev tilsluttet Ishøj Fællesantenne i kælderen i Adresse 1, og at de kabler mv., der herfra fordelte signalet til de enkelte ejendomme og brugere i boligforeningen, var en del af lokalanlægget beliggende bl.a. på Matrikel nr.. Parterne er endvidere enige om, at Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) ejer lokalanlægget, hvilket også følger af overenskomstens pkt. 3, hvorefter ejen-domsretten til lokalanlægget skulle forblive hos boligforeningen efter tilslut-ningen.
I forbindelse med udbygning og modernisering af Ishøj Fællesantenne i 2000 til 2001 skete en ombygning af Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) lokalanlæg. Der er enighed mellem par-terne om, at udkastet til overenskomst, der blev sendt ved brev af 4. maj 2000 fra Advokat, er i overensstemmelse med den aftale, som efterføl-gende blev indgået mellem kommunen og boligforeningen. Af udkastet frem-går, at boligforeningen som ejer af lokalanlægget skulle afholde udgifterne til ombygning og projektering af lokalanlægget. Der er desuden enighed om, at betaling herfor skete over Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) ejendomsskattebillet.
16
Landsretten lægger efter bevisførelsen til grund, at tilslutningspunktet for lo-kalanlægget efter ombygningen i 2000 til 2001 fortsat var i kælderen i Adresse 1, og at der i forbindelse med ombygningen ikke blev ændret i afgrænsnin-gen af lokalanlægget eller Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) ejendomsret over lokalanlægget.
De efterfølgende koncessionsaftaler, som kommunen indgik med A+ Arrownet A/S og Konsortiet Ishøj Fællesantenne P/S, herunder Kabelplus ApS, i hen-holdsvis 2009 og 2017, ændrer ikke – heller ikke efter deres indhold – ved af-grænsningen af Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) lokalanlæg eller ejendomsretten hertil.
Det forhold, at der af koncessionshaver i forbindelse med den løbende vedlige-holdelse og opgradering af Ishøj Fællesantenne også blev foretaget om-bygninger og opgraderinger af Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) lokalanlæg, herunder lagt fiberkabler og etableret/udskiftet noder, og at det efter bevisførelsen må lægges til grund, at udgifterne hertil blev afholdt af koncessionshaver med mulighed for efterføl-gende opkrævning hos brugerne over driftsudgiften, ændrer – i mangel af en aftale med Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) – heller ikke herved.
Herefter, og da det, der i øvrigt er anført af kommunen, ikke kan føre til et an-det resultat, frifindes Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) i overensstemmelse med den for landsretten ned-lagte endelige påstand.
Det er herefter ufornødent at tage stilling til anbringenderne angående tinglys-ningslovens § 38 og kommunens protest herimod.
Sagsomkostninger
Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) har vundet sagen i landsretten og har dermed til dels opnået en æn-dring af byretsdommen. Det bemærkes, at boligforeningens endelige påstand kun i mindre betydelig grad afviger fra den oprindeligt nedlagte påstand for landsretten, og at afvigelsen i øvrigt ikke findes at have medført særskilte om-kostninger, jf. retsplejelovens § 313, stk. 2.
Landsretten tilkender derfor Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) fulde sagsomkostninger for landsretten og delvise sagsomkostninger for byretten med i alt 90.933,92 kr. 80.000 kr. af belø-bet er til dækning af udgifter til advokatbistand ekskl. moms, 10.000 kr. er til retsafgift og 933,92 kr. er Appellant (Boligforening)s, tidligere Sagsøgte (Boligforening) udgifter til vidneførsel. Ud over sagens vær-di er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed i byretten og landsretten. Der er i sagsom-kostningsbeløbet taget højde for, at kommunen har betalt retsafgifter i byretten. Det bemærkes, at udgifter til ekstrakt er indeholdt i advokatudgifterne, jf. landsretspræsidenternes vejledende takster i civile sager.
17
THI KENDES FOR RET:
Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening) frifindes for så vidt angår de fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder, der er placeret fra og med Adresse 1, Ishøj, og som på sagens bilag 5 er markeret med henholdsvis gul stiplet linje og blå trekant med en cirkel beliggende på Matrikel nr..
I sagsomkostninger for begge retter skal Ishøj Kommune inden 14 dage betale 90.933,92 kr. til Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening). Beløbet forrentes efter rente-lovens § 8 a.
18
Bilag
Oversigt over fiberkabler med tilhørende rør og splidsninger samt fibernoder (sagens bilag 5)
Publiceret til portalen d. 28-02-2025 kl. 10:01
Modtagere: Indstævnte Ishøj Kommune, Appellant (Boligforening), tidligere Sagsøgte (Boligforening)