Dom
RETTEN I HOLBÆK
DOM
afsagt den 12. juni 2023
Sag BS-48469/2021-HBK
Mandatar DANSK METALARBEJDERFORBUND for Sagsøger
(advokat Nicolai Westergaard)
mod
Sagsøgte A/S
(advokat Kristian Svith)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Denne sag, der er anlagt den 16. december 2021, drejer sig om, hvorvidt sagsøgte som arbejdsgiver er erstatningsansvarlig for den arbejdsulykke, som sagsøger var udsat for den 10. september 2020.
Sagsøger, har nedlagt påstand om, at Sagsøgte A/S skal betale ham 675.706,50 kr. med tillæg af procesrente af 165.081,27 kr. fra den 6. august 2021 og af 510.625,23 kr. fra den 13. marts 2023.
Sagsøgte A/S, har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagsøger har fri proces.
Oplysningerne i sagen
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.
2
Sagsøger var den 10. september 2020 udsat for en arbejdsu-lykke under udførelse af sit arbejde som ansat smed hos Sagsøgte A/S. Ved ulykken blev Sagsøger skåret dybt i venstre underarm af en skarp me-talplade.
Parterne er uenige om, hvorvidt Sagsøgte A/S som arbejdsgiver er erstatningsansvar-lig for arbejdsulykken, og om Sagsøger har udvist egen skyld.
Sagsøger blev ansat som smed hos Sagsøgte A/S med tiltrædelses-dato den 27. juli 2020.
Sagsøger var på ulykkestidspunktet den 10. september 2020 i færd med at håndtere en metalplade, der skulle klippes i en pladesaks. Selve ulykken er i politiets anmeldelsesrapport af 10. september 2020 beskrevet såle-des:
”ARBEJDSSKADE. Via 112 meldes at PER har skåret sig ved håndledspulsåren. Idet FOU i anledningen af sit arbejde tabte en metalplade og forsøgte at gribe den, ramte kanten ind i PER’s arm, hvorved der skete en skade, som resulterede en pul-serende blødning.”
Arbejdstilsynet udstedte den 10. september 2020 i medfør af arbejdsmiljølovens § 38, stk. 1, og § 77, stk. 1, og § 13, 1. pkt., i bekendtgørelse nr. 1234 af 29. okto-ber 2018 om arbejdets udførelse et strakspåbud, hvorefter Sagsøgte A/S blev påbudt at sikre, at der ikke kunne ske nedstyrtning af emner ved den pladesaks, som Sagsøger havde benyttet. Begrundelsen for strakspåbuddet fremgår af Arbejdstilsynets brev af 16. september 2020, hvori bl.a. følgende er anført:
”Begrundelse for påbuddet
På baggrund af konstateringerne ved besøget hos Sagsøgte A/S By den 10. september 2020 og oplysningerne om arbejdsulykken samme dag, er det Arbejdstilsynets vurdering, at den ansattes arbejdede med manuelt placering af rustfri stålplade i pladesaksen af mærket Amada Promecam GPX 1230, ikke blev udført sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
Det er Arbejdstilsynets vurdering, at der ikke var truffet effektive sikkerhedsforanstaltninger mod faren for, at der ikke er tilstrækkeligt sikret mod ned styrtning af emner der manuelt placeres i pladesaksen.
Ved vurderingen har Arbejdstilsynet lagt vægt på, at:
•skadelidte manuelt var ved at placere den rustfri stålplade på pladesak-sens to arme
•efter placeringen begynder pladen at glide ned mod gulvet
3
•skadelidte griber efter den rustfri stålplade
•den rustfri stålplades kant rammer skadelidtes arm over håndledet, som skærer en revne i armen og en kraftig blødning starter.
Arbejdstilsynet har ved afgivelsen af strakspåbud lagt vægt på, at der udgør en be-tydelig fare for nedstyrtning af emner placeret manuelt i pladesaksen med per-sonskade til følge såsom alvorlige snitsår m.m.”
Sagsøgte A/S fremsendte den 17. september 2020 oplysning til Arbejdstilsynet om, at virksomheden havde efterkommet påbuddet bl.a. ved at opsætte sedler med in-struktion på pladesaks, kantbukker og valse og fremsendte som dokumentation herfor et billede af den opsatte seddel. Endvidere oplyste virksomheden, at alle medarbejdere i anledning af ulykken var blevet indskærpet påpasselighed ved håndtering af plader og brug af relevante hjælpemidler.
Arbejdstilsynet meddelte i et brev af 24. september 2020, at man accepterede virksomhedens tilbagemelding om opfyldelse af strakspåbuddet.
Politiet traf den 7. december 2020 afgørelse om at standse efterforskningen ved-rørende overtrædelse af arbejdsmiljøloven. Som begrundelse herfor henviste politiet bl.a. til, at Arbejdstilsynet efter en nærmere vurdering af sagens oplys-ninger havde fundet, at den udviste uagtsomhed i forbindelse med ulykken ikke var af en sådan karakter, at der burde ske strafforfølgning af virksomhe-den for overtrædelse af arbejdsmiljølovgivningen.
Der er under sagen fremlagt en personalehåndbog fra Sagsøgte A/S, hvori en generel sikkerhedsinstruktion er indeholdt. Der er enighed om, at der i personalehånd-bogen ikke forefindes en konkret sikkerhedsinstruktion i relation til den pla-desaks, som Sagsøger arbejdede ved på tidspunktet for ulyk-ken.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf den 4. december 2020 afgørelse om, at den anmeldte ulykke anerkendes som en arbejdsskade efter arbejdsskadeloven.
Til belysning af Sagsøgers gener efter ulykken er fremlagt en Speciallægeerklæring af 28. marts 2022 fra overlæge og speciallæge i ortopæ-disk og håndkirurgi Overlæge, hvoraf det bl.a. fremgår, at Sagsøgers tilstand er stationær, og at der er varige mén efter arbejdsskaden.
Forklaringer
Der er under hovedforhandlingen afgivet forklaring af Sagsøger og Vidne.
4
Sagsøger har forklaret, at han er uddannet som klejnsmed i
1984. Han var blevet ansat i Sagsøgte A/S et par måneder forud for ulykken. Der var ikke noget struktureret oplæringsforløb, da han blev ansat, men han blev in-strueret i, hvordan de forskellige maskiner fungerede, og hvordan han skulle betjene dem. Han havde ikke fået nogen instruktion i, hvordan han skulle hånd-tere metalplader, men det vidste han godt selv.
På ulykkestidspunktet tog han en metalplade fra den reol, der ses på fotografiet i ekstrakten på side 60. Der stod metalplader med forskellige størrelser og tyk-kelser, idet reolen indeholdt rester fra tidligere klipninger. Pladerne er skarpe i kanten, hvor de er klippet. Pladerne er skarpe som en skalpel eller barberblad. Han havde ikke fået instruks i, hvordan han skulle håndtere de skarpe kanter. Sedlen, som ses på fotografiet i ekstrakten på side 89 blev sat op på pladesaksen efter ulykken. Han havde ikke fået at vide, at plader skulle afgrattes. Ved af-gratning fjernes pladens skarpe kanter. Det tager ikke lang tid at gøre. Hvis den plade, som han håndterede, havde været afgrattet, kunne han ikke have skåret sig på den. Inden hans ulykke skulle de pladerester, der blev sat tilbage i reolen, ikke afgrattes. Han forstår den seddel, der efterfølgende blev opklæbet på pla-desaksen således, at proceduren efter hans ulykke blev, at man skulle afgratte pladerne, inden de blev sat tilbage i reolerne.
Man lægger pladen, der skal klippes, fladt på maskinens arme. Han havde prø-vet dette mange gange før. Det er en helt almindelig arbejdsopgave for en smed. Han vil tro, at ulykken skete, fordi han ikke fik placeret metalpladen ordentligt på maskinens arme, hvorved den blev slået mod hans håndled. Det er svært at huske præcist, hvordan det skete, men han tror, at han, da pladen skulle lægges på maskinarmene, fik ramt den ene maskinarm med pladen, hvorved pladen kom i bevægelse og ramte hans håndled, da han prøvede at gribe ud efter den. Det var en refleks, at han greb ud efter pladen. Det var ikke noget, som han nå-ede at tænke over.
Pladen skulle skæres til efter mål, men han husker ikke, om pladen skulle skæ-res til på mere end en side. Arbejdsgangen var således, at pladen efter klipning blev lagt over på arbejdsbordet, hvor den blev bearbejdet i henhold til den stil-lede opgave. På arbejdsbordet blev pladen endvidere afgrattet. De afklippede pladedele lå efter klipningen bag pladeklipperen, hvorfra de blev stillet tilbage i reolen med metalrester. Den plade, der tilskæres, vil altid have skarpe kanter der, hvor den er blevet klippet, indtil den afgrattes på arbejdsbordet.
Han havde arbejdshandsker på under arbejdet for at beskytte sine hænder. Det havde han altid. Den handske, som han havde på, ses på fotografiet i ekstrakten på side 68. Han blev ramt af pladen på håndleddet. Pladen ramte mellem ar-bejdshandsken og jakken. Der var ikke arbejdshandsker, der gik længere end til håndleddet, til rådighed.
5
Beskrivelsen i speciallægeerklæringen fra den 28. marts 2022 af hans gener er retvisende for, hvordan han har det i dag. Han går stadig til kontrol med armen hver halve år på Gentofte Hospital.
Vidne forklaret, at han er direktør i Sagsøgte A/S. Det har han været i 32 år. Han er
uddannet maskinmester. Han kender ikke til den konkrete pladesaks udover, at han selv indkøbte den for ca. 30 år siden.
Oplæringen af nye medarbejdere foregår via sikkerhedsorganisationen og med-arbejdshåndbogen. Arbejdsopgaverne bliver gennemgået med den nye medar-bejder ud fra den stilling, som vedkommende skal bestride. En uddannet smed bliver instrueret i brugen af de maskiner, som vedkommende skal anvende som led i arbejdet. Han har fået oplyst, at Person 1, som er daglig leder, konkret havde vist Sagsøger, hvordan pladesaksen virkede.
Vidnet så ikke ulykken ske, men han var på kontoret den pågældende dag. Han så Sagsøger et minut efter, at ulykken var sket. En kunde ved navn Person 2 så ulykken ske, og han kom farende og sagde, at der var sket en ulykke, og at de skulle ringe efter en ambulance. Han var selv til stede, da politi, ambu-lance og Arbejdstilsynet kom. Arbejdstilsynet forsøgte i samarbejde med ham at finde ud af, hvad der var sket. De gennemgik maskinen og kiggede på rulle-borde og kraner. Arbejdstilsynet kunne ikke finde noget, der var galt. Den til-synsførende sagde, at man var nødt til at gøre noget, fordi det var en alvorlig ulykke. De talte om, at der måske skulle sættes nogle opslag op på maskinen.
Metalpladerne er altid skarpe, fordi de ikke er afgrattede. Det ved alle smede. Pladerne skal derfor altid håndteres med handsker. Pladerne i reolen var ikke afgrattede, for det er ikke normalt. De stumper, der klippes af pladerne i pla-desaksen, ligger bag maskinen. Der kan de ligge i en bunke i en uge eller 14 dage, indtil nogen kigger på bunken og beslutter, om hvad der kan bruges til andre opgaver, og hvad der skal smides ud. Disse pladestumper kunne for så vidt godt afgrattes, inden de blev stillet tilbage i reolen med pladerester, men det ville ikke være sædvanligt. Sedlen om afgratning, som efter ulykken blev opklæbet på maskinen, handler om den plade, der skal arbejdes videre med. Den angår ikke de pladerester, der klippes af i saksen, og som derefter placeres i reolen. Man skal altid have handsker på, når man arbejder med pladesaksen.
Strakspåbuddet førte ikke til nogle arbejdsmæssige ændringer ud over, at sed-len blev hængt op. Sedlen indeholdt dog ikke nogen nye instruktioner eller hjælpemidler, men sammenfattede blot, hvad man altid havde gjort. Sedlens anvisning om afgratning af plader handler om de plader, der skal arbejdes vi-dere med på arbejdsbordet. Disse skal altid afgrattes, hvilket er helt sædvanligt.
6
Den konkrete plade, som Sagsøger var på 6 kilo, og den ville aldrig skulle hånd-teres af to medarbejdere. Arbejdstilsynet gav ingen påtale om, hvordan man fik pladen over på armene. Alt hjælpeudstyr var på pladsen.
Alle metalplader – både nye og tidligere skårede plader – er skarpe. Hvis Sagsøger havde arbejdet med en ny plade, ville den således også have haft skarpe kanter. Nye plader er som regel 1x2 meter og kommer i forskellige tykkelser og materialer. Restpladerne sættes stadig tilbage i reolen uden at være afgrattede. Det er helt sædvanligt i alle smedevirksomheder.
Parternes synspunkter
Sagsøger har i sit påstandsdokument anført:
”…
Det gøres overordnet gældende, at Sagsøgte A/S er erstatningsansvarlig for den ulykke, som Sagsøger var involveret i den 10. september 2020. Sagsøgte A/S' erstat-ningsansvar skal afgøres på baggrund af en skærpet culpavurdering, under hensyn til de vidtgående forpligtelser som arbejdsmiljøloven pålægger arbejdsgivere og under hensyn til den betydelige farlighed, som ulykken indebar, samt på baggrund af DL 3-19-2.
Det har formodningen for sig, at Sagsøgte A/S har handlet ansvarspådragende, idet Sagsøgte A/S har overtrådt arbejdsmiljølovens (”AML”) regler og idet Sagsøgte A/S har indført nye arbejdsgange efter ulykken.
Sagsøgte A/S har pådraget sig et erstatningsansvar ved ikke at have planlagt, tilret-
telagt og udført arbejdet således, at det var fuldtsikkerheds-og sundhedsmæssigt
forsvarligt, jf. AML § 38, stk. 1. Sagsøgte A/S har forsømt at overholde denne pligt ved;
1) ikke at have tilrettelagt arbejdsprocessen omkring håndtering af metalplader så-ledes, at disse ikke frembrød en fare ved nedstyrtningen fra pladesaksen, eksem-pelvis ved iværksættelse af forudgående afgratning af restpladerne, jf. § 13, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 1234 af 29. oktober 2018 om arbejdets udførelse.
2) ikke som minimum at have stillet egnede hjælpemidler til rådighed for Sagsøger, eksempelvis i form af lange arbejdshandsker, med henblik på at fore-bygge risikoen for pådragelsen af læsioner på underarmene/håndleddene ved nedstyrtningen af genstande, jf. § 5, stk. 2, nr. 1 og 4 i bekendtgørelse nr. 1706 af 15. december 2010 om brug af personlige værnemidler,
3) ikke at have givet Sagsøger og arbejdspladsens øvrige medarbejdere den nødvendige instruktion i arbejdets farefrie udførelse, jf. AML § 17, stk. 2, og ved
7
4) ikke at have ført et tilstrækkeligt effektivt tilsyn med SagsøgersSagsøgers ar-
bejde og arbejdet som helhed, med henblik på at arbejdet blev udførtsikkerheds-
og sundhedsmæssigt forsvarligt, jf. AML § 16.
Såfremt Sagsøgte A/S på ulykkestidspunktet havde haft indført en procedure om, at alle restplader skulle afgrates efter endt klipning, havde udstyret de ansatte med lange arbejdshandsker eller på anden vis havde tilrettelagt arbejdet på forsvarlig vis, ville ulykken den 10. september 2020 med overvejende sandsynlighed ikke være sket.
Sagsøgte A/S har ikke opfyldt sin handlepligt i henhold til AML, jf. AML § 15, ved at have indført et ”TATO” -princip, idet et sådant princip ikke kan flytte arbejdsgivers handlepligt til de ansatte, jf. fx UfR 2021.4217 V. Det kan i det foreliggende tilfælde
ikke tillægges nogen betydning at SagsøgerSagsøger havde forudgående erfa-
ring som smed, idet årsagen til ulykken ikke har haft nogen kausal forbindelse til Sagsøgers
Sagsøgers erfaringsgrundlag og i stedet skal henregnes til Sagsøgte A/S' uforsvarlige ar-bejdstilrettelæggelse, jf. fx FED 1999.2163 V og UfR 2002.519 H.
Sagsøgte A/S har ikke løftet sin bevisbyrde for, at SagsøgerSagsøger har forøvet egen
skyld i forbindelse med ulykken og der er derfor ikke grundlag for at nedsætte kravet helt eller delvist.
…”
Sagsøgte A/S har i sit påstandsdokument anført:
”…
Det gøres gældende, at det påhviler sagsøger at bevise, at Sagsøgte A/S har handlet an-svarspådragende i forbindelse med arbejdsulykken den 10. september 2020, og derved har forårsaget sagsøgers personskade.
Det bestrides, at sagsøger har løftet denne bevisbyrde.
Det bestrides, at sagsøgtes eventuelle erstatningsansvar skal vurderes ud fra en skærpet culpavurdering.
Sagsøger er uddannet smed, og havde på tidspunktet for ulykken arbejdet som smed i næsten 40 år.
Det gøres derfor gældende, at sagsøger må betragtes som en yderst erfaren inden-for sit fag.
8
Det bestrides derfor, at der kan stilles krav om, at sagsøgtes skulle instruere sagsø-ger inden han skulle udføre sædvanlige arbejdsopgaver, eller at sagsøgte skulle føre tilsyn med sagsøgers arbejde. Sagsøgte henviser i den forbindelse til Højeste-rets dom af 17. april 2012 (U2012.2322H).
Det gøres i den forbindelse gældende, at sagsøgte havde en berettiget forventning om, at sagsøger burde kunne varetage opgaver, som er sædvanlige for en uddan-net smed.
Det gøres gældende, at den opgave, som sagsøger skulle udføre på tidspunktet for ulykken, var en meget simpel opgave for en uddannet smed. Dette har sagsøger li-geledes selv bekræftet i sine processkrifter.
Det bemærkes i den forbindelse, at sagsøger havde fået instruktion i brug af pla-desaksen, som sagsøger anvendte, da ulykken skete.
Sagsøger var blevet tildelt sikkerhedshandsker, som sikrede, at sagsøger kunne holde på stålpladerne uden at skære sig. Det bestrides, at handskerne ikke gav den fornødne sikkerhed. Det gøres i den forbindelse gældende, at formålet med hand-skerne var at sikre mod, at medarbejderne skærer sig, når de holder på pladerne. Handskerne var ikke beregnede til at sikre mod nedstyrtende genstande.
Sagsøgte forstår sagsøgers anbringender således, at sagsøger er af den opfattelse, at sagsøgte har handlet i strid med reglerne i arbejdsmiljøloven, fordi stålpladen, som sagsøger skulle arbejde med, ikke var afgratet. Dette bestrides.
Det bemærkes i den forbindelse, at Arbejdstilsynet ikke har haft bemærkninger til eller givet strakspåbud i forhold til, at pladerne ikke var afgratet inden beskærin-gen/klipningen.
Arbejdstilsynet havde alene bemærkninger til nedstyrtningsfaren.
Arbejdstilsynet betragtede strakspåbuddet som efterkommet, efter sagsøgte havde gjort medarbejderne opmærksom på at være påpasselige, huske at spørge om hjælp, og minde medarbejderne om, at der var rulleborde, trucks og kraner til rå-dighed.
Herudover hang sagsøgte en seddel op med påmindelse om disse forhold samt med påmindelse om at pladerne skal afgrates. Det bemærkes i den forbindelse, at sedlens beskrivelse om, at pladerne altid skal afgrates, hele tiden har været praksis hos sagsøgte.
Det gøres gældende, at sagsøgte, ved at efterkomme af Arbejdstilsynets strakspå-bud, alene gjorde medarbejderne opmærksom på forhold, som allerede var fast
9
praksis hos sagsøgte, og en arbejdsgang som medarbejderne allerede var instrue-rede i.
Sagsøgte har således ikke foretaget nogle tiltag, men blot oplyst til Arbejdstilsynet, at medarbejderne blev påmindet om forhold, som de allerede var bekendt med.
Det bestrides derfor, at det på baggrund af Arbejdstilsynets strakspåbud kan læg-ges til grund, at forholdene hos sagsøgte var i strid med arbejdsmiljøloven.
Det bestrides, at pladerne skulle have været afgratet inden beskæringen. Det be-mærkes i den forbindelse, at man først afgrater pladerne efter de er skåret færdigt, idet pladerne, efter at være skåret til, altid vil få skarpe kanter. Det er derfor ikke muligt undgå at skulle arbejde med en plade med skarpe kanter i forbindelse med en beskæring.
Medarbejderne skal derfor arbejde med handskerne indtil pladerne er færdigskå-rede, og herefter afgrate pladerne, hvorefter medarbejderne på forsvarlig vis kan arbejde uden handsker.
Det bestrides som udokumenteret, at en forudgående afgratning af pladerne ville have forhindret ulykken. I den forbindelse bemærkes det, at det er uvist, om lange handsker ville kunne forhindre en faldende plade. Herudover skal det bemærkes, at sagsøger var i gang med at beskære/klippe en plade, hvorfor der ville frem-komme to skarpe sider efter beskæringen, hvorved faren ved nedstyrtning ville være den samme, som i indeværende tilfælde.
Det gøres gældende, at der ikke generelt har været problemer sagsøgtes arbejds-metode. Sagsøgte henviser i den forbindelse til, at det fremgår af både bilag B og C, at der alene har været en enkelt bemærkning i forhold til ulykkesfarer i 2016, jf. bi-lag B (side 2), og to bemærkninger i 2019, ud af 50 medarbejdere. Ingen af disse vedrørte opgaver tilsvarende den sagsøger udførte i forbindelse med ulykken, og ingen af forholdene har medført sygemelding, jf. bilag C (side 2).
Det gøres gældende, at sagsøger har udsat sig selv for en betydelig risiko for per-sonskade, da han greb ud efter den skarpe stålplade. Det er i den forbindelse sagsøgtes opfattelse, at sagsøger burde være bekendt med, at man ikke griber ud efter skarpe genstande. Det bemærkes i den forbindelse, at stålpladen ikke har haft en værdi som ændrer på dette.
Det bemærkes endvidere, at sagsøger må formodes ikke at have taget sig den tid han havde brug for, idet sagsøger ikke formåede at placere pladen korrekt på ar-mene til maskinen.
10
Det gøres derfor gældende, at sagsøger har udvist egen skyld, da han ikke udførte arbejdsopgaven ordentligt og efterfølgende greb ud efter den skarpe stålplade, i stedet for blot at lade den falde.
En eventuel erstatning bør som følge heraf bortfalde eller nedsættes med minimum en tredjedel.
Sagsøgers erstatningsopgørelse:
Sagsøgte har ikke indvendinger til sagsøgers erstatningsopgørelse på det forelig-gende grundlag.
Det bemærkes imidlertid, at sagsøgers erstatningsopgørelse med overvejende sandsynlighed vil vise sig at skulle tilrettes, efter Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring har truffet afgørelse om erhvervsevnetabserstatning.
Sagsøger vil med overvejende sandsynlighed få tilkendt løbende erhvervsevnetab-serstatning med tilbagevirkende kraft, regnet fra tidspunktet hvor sagsøger modtog ressourceforløbsydelse.
Sagsøger må altså formodes at få tilkendt en løbende erstatning med virkning fra maj 2021.
Det er derfor overvejende sandsynligt, at sagsøgers krav på erstatning for tabt ar-bejdsfortjeneste helt vil bortfalde, eller skal reduceres betydeligt, efter Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring har truffet afgørelse om erhvervsevnetab.
… ”
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Efter de foreliggende oplysninger lægger retten til grund, at håndteringen af den metalplade, der forvoldte arbejdsulykken, var en helt sædvanlig og ukom-pliceret arbejdsopgave for en uddannet smed.
Ulykken gav anledning til et strakspåbud om sikring mod nedstyrtende emner ved pladesaksen, og Arbejdstilsynet accepterede efterfølgende virksomhedens tilbagemelding om, at påbuddet var efterkommet ved opklæbning af en seddel på maskinen med sikkerhedsanvisninger. Arbejdstilsynet fandt ikke anledning til at påtale den konkrete arbejdsgang, som Sagsøger havde fulgt, i relation til håndtering af metalpladerne.
11
Henset til arbejdsopgavens sædvanlige og ukomplicerede karakter og Sagsøgers mangeårige erfaring med den konkrete arbejdsopgave sammenholdt med, at Arbejdstilsynet ikke har fundet anledning til at påtale den konkrete arbejdsgang, er det ikke godtgjort, at Sagsøgte A/S har udvist ansvar-spådragende adfærd.
Sagsøgte A/S frifindes derfor.
Sagsøgte A/S har vundet sagen og skal derfor tillægges sagsomkostninger. Da Sagsøger har fri proces, betales sagsomkostningerne af statskassen. Efter sagens værdi og forløb fastsættes sagsomkostningerne til 70.000 kr., der dækker udgifterne til advokatbistand. Sagsøgte A/S er momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte A/S frifindes.
Statskassen skal til Sagsøgte A/S betale sagsomkostninger med 70.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 12-06-2023 kl. 12:00
Modtagere: Mandatar DANSK METALARBEJDERFORBUND, Sagsøger, Sagsøgte A/S, Advokat (H) Nicolai Westergaard, Advokat (H) Kristian Svith