Dom
HØJESTERETS KENDELSE
afsagt onsdag den 21. januar 2026
Sag BS-47285/2025-HJR
Gældsstyrelsen
(advokat Rune Tandgaard Derno)
mod
Indkærede
(selv)
I tidligere instanser er afsagt kendelse af Fogedretten i Hillerød den 20. januar 2025 (FS 4297/2024) og af Østre Landsrets 1. afdeling den 21. maj 2025 (B-125-25).
I påkendelsen har deltaget tre dommere: Poul Dahl Jensen, Lars Hjortnæs og Kristian Korfits Nielsen.
Påstande
Kærende, Gældsstyrelsen, har nedlagt påstand om hjemvisning med henblik på, at udlægsforretningen fremmes.
Indkærede, har påstået stadfæstelse.
Sagsfremstilling
Den 26. april 2024 foretog Gældsstyrelsen dagbladsforkyndelse efter skatteind-drivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, som inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor betalingsfristens udløb var den 25. april 2024 eller tidligere.
Den 24. maj 2024 tilsagde Gældsstyrelsen Indkærede til en udlægsforretning den 17. juni 2024 for krav registreret i Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer DMI og PSRM.
2
Denne kæresag angår alene krav mod Indkærede, som var registreret i PSRM.
Af tilsigelsen angående krav registreret i PSRM fremgår, at Indkæredes ude-ståender til det offentlige omfattede skyldige skatter for indkomstårene 2019-2024 og ejendomsbidrag for 2024. Det skyldige beløb var opgjort til i alt 106.209,82 kr.
Gældsstyrelsen foretog udlæg den 17. juni 2024 i indestående på Indkæredes bankkonto. Udlægsforretningen blev gennemført med fuld dækning. Indkærede var ikke til stede under udlægsforretningen, men gjorde senere samme dag indsigelse mod udlægget.
Den 27. august 2024 foretog Gældsstyrelsen dagsbladsforkyndelse efter skatte-inddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, som ind-drives af restanceinddrivelsesmyndigheden, og hvor betalingsfristens udløb var den 26. august 2024 eller tidligere.
Ved kendelse af 9. september 2024 ophævede fogedretten delvist udlægget fore-taget den 17. juni 2024. Af kendelsen fremgår bl.a.:
”Indkaldelsesmåden
Bekendtgørelse er sket i dagspressen i slutningen af april måned. To til-sigelser vedrørende krav registreret i henholdsvis DMI (DebitorMotor-Inddrivelse) og PSRM (Public Sector Revenue Management) er den 24. maj 2024 sendt med fysisk post, da klager er fritaget for digital post. De to breve er ikke modtaget retur.
Tilsigelserne er efter anmodning fra klager sendt på ny via Bluewhale den 12. juni 2024, hvilket klager har bekræftet.
Fogedretten finder, at klager under disse omstændigheder har været behørigt indkaldt til udlægsforretningen, jf. skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, smh. med retsplejelovens § 493, stk. 3. Den omstændighed, at det ikke lykkedes at finde et andet tidspunkt, der passede klager, æn-drer ikke herved.
Foretagelsessted og vejledning herom
Udlægsforretningen blev indledt på bopælen, hvor klager ikke var til stede, hvilket Gældsstyrelsen var bekendt med, da der inden havde væ-ret korrespondance mellem parterne angående alternative tidspunkter for udlægsforretningens gennemførelse.
3
Forretningen blev herefter kontinueret hos klagers bank, hvor der blev foretaget udlæg i indestående på klagers konto for kravene registreret i de to inddrivelsessystemer på henholdsvis 118.665,57 kr. og 106.209,82 kr., eller i alt 224.875,39 kr.
I tilsigelsen vedrørende krav på 118.665,57 kr. registreret i DMI var blandt andet anført
”…
Hvis du ikke lukker op eller ikke er på adressen
…
Hvis du ikke er på din adresse, kan pantefogeden uden yderli-gere varsel møde op på dit opholdssted, eller hvor dine aktiver befinder sig, senere samme dag eller dagen efter i tidsrummet 9-10. Pantefogeden vil i den forbindelse kunne foretage udlæg i ethvert af dine aktiver, uanset, hvor de befinder sig.
…”
I tilsigelsen vedrørende krav registreret i PSRM var blandt andet anført følgende
”…
Du vil modtage to tilsigelser til det samme møde med pantefo-geden. Det gør du, fordi vi registrerer og inddriver gæld i to forskellige IT-systemer, og hvert system udløser en mødeind-kaldelse.
…
Betal gælden og undgå besøget
Du kan undgå, at pantefogeden foretager udlæg, hvis du beta-ler 106.209,82 kr. inden den 17. juni 2024.
…
Konsekvens ved udeblivelse
Hvis du ikke møder til udlægsforretningen og ikke har kontak-tet os herom, kan vi anmode om forkyndelse af en ny tilsigelse ved stævningsmand. Hvis du herefter udebliver fra udlægsfor-retningen, kan vi anmode om, at du fremstilles ved politiets hjælp, jf § 494, stk. 2, i retsplejeloven.
…”
Det er fogedrettens opfattelse, at udlægget i klagers konto for så vidt angår kravet registreret i DMI er foretaget i overensstemmelse med den vejledning, som stod i tilsigelsen om blandt andet konsekvenserne, hvis han ikke lukkede op eller ikke var på bopælen.
4
Fogedretten finder for så vidt angår udlægget i klagers konto vedrø-rende kravet registreret i PSRM, at det må anses for foretaget i strid med retsplejelovens § 493, stk. 1, 2. pkt., jf afgørelsen trykt i UfR 2024.3235Ø, idet Gældsstyrelsen ikke fremmede sagen i overensstem-melse med den vejledning, som klager havde fået i tilsigelsen om ude-blivelsesvirkningerne, men valgte at fortsætte udlægsforretningen di-rekte i klagers bank.
…
Med disse bemærkninger stadfæstes udlægget for så vidt angår kravet på 118.665,57 kr. registreret i DMI, mens udlægget for kravet på 106.209,82 kr. registreret i PSRM ophæves…”
Fogedretten tog endvidere ved kendelsen stilling til indsigelser fra Indkærede, som blev afvist. Indsigelserne angik bl.a. om Indkærede havde et mod-krav, som kunne danne grundlag for modregning, og spørgsmål om tortgodt-gørelse.
Den 13. september 2024 tilsagde Gældsstyrelsen Indkærede til en ny udlægs-forretning den 19. september 2024. Udlægsforretningen angik samme krav, som var omfattet af den tidligere tilsigelse af 24. maj 2024. Derudover omfattede til-sigelsen tre rater af B-skat for indkomståret 2024, der var opkrævet i april 2024, maj 2024 og juli 2024, som ikke havde været omfattet af det ophævede udlæg af 17. juni 2024. Det skyldige beløb var opgjort til i alt 119.657,61 kr.
Af tilsigelsen fremgik følgende om konsekvensen ved udeblivelse:
” Konsekvens ved udeblivelse
Hvis du ikke er på din adresse, kan pantefogeden uden yderligere var-sel møde op på dit opholdssted eller hvor dine aktiver befinder sig, se-nere samme dag eller dagen efter. Pantefogeden vil i den forbindelse kunne foretage udlæg i ethvert af dine aktiver, uanset hvor de befinder sig.”
Da Indkærede er fritaget for Digital Post, blev tilsigelsen automatisk omdan-net til et brev og sendt som fysisk post og genfremsendt via sikker mail den 17. september 2024.
Gældsstyrelsen foretog den 19. september 2024 udlæg for de krav, som havde været omfattet af det delvist ophævede udlæg af 17. juni 2024. Udlægget omfat-tede endvidere de tre rater af B-skat for indkomståret 2024, som var opkrævet i april, maj og juni 2024. Udlægget blev foretaget i Indkæredes bankindeståen-der. Indkærede var ikke til stede under udlægsforretningen, men gjorde se-nere samme dag indsigelse mod udlægget.
5
Den 25. november 2024 indbragte Gældsstyrelsen sagen for fogedretten.
Ved kendelse af 20. januar 2025 ophævede fogedretten udlægget af 19. septem-ber 2024. Af kendelsen fremgår bl.a.:
”Indkaldelsesmåde
Udlæg foretaget af en pantefoged ved Gældsstyrelsen følger af skatte-inddrivelsesloven. Det fremgår af skatteinddrivelseslovens § 5, stk. 1, at udlæg, hvis ikke andet er bestemt i loven, foretages efter reglerne i rets-plejelovens kapitel 45-47.
Det følger af retsplejelovens § 493, stk. [3], 1. pkt., at meddelelse om for-retningen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. Af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1 fremgår det dog, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter be-kendtgørelsen.
I nærværende sag foretog Gældsstyrelsen bekendtgørelse i de mest ud-bredte dagblade den 27. august 2024, jf. skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1. Gældsstyrelsen havde allerede den 17. juni 2024 foretaget udlæg for en række af de samme fordringer. Denne udlægsforretning afven-tede på tidspunktet for bekendtgørelsen stillingtagen i Fogedretten, idet klager havde gjort indsigelser.
Fogedretten lægger således til grund, at Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen ikke havde påtænkt eller planlagt den udlægsfor-retning, som nærværende sag omhandler.
På baggrund heraf, finder fogedretten ikke, at den bekendtgørelse der skete den 27. august 2024, kan udgøre en bekendtgørelse som nævnt i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, hvorfor det lægges til grund, at der skal være sket forkyndelse i medfør af retsplejelovens § 493, stk. [3], 1. pkt.
Som sagen er oplyst, blev udlægsforretningen forkyndt for klager den 17. september 2024. Idet det følger af retsplejelovens § 485, stk. 1, at fuldbyrdelsesfristen er 7 dage efter dagen for meddelelse (forkyndelse) om forretningen når kravet er tillagt udpantningsret, overholder ud-lægsforretningen den 19. september 2024 ikke denne frist.
6
Fogedretten finder således under disse omstændigheder ikke, at klager har været behørigt indkaldt, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3 og § 485, stk. 1.
…
På baggrund af bemærkningerne om den manglende forkyndelse af ud-lægsforretningen, er det fogedrettens vurdering, at de formelle betingel-ser for udlægsforretningen i skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1 og rets-plejelovens § 493, stk. 3 og § 485, stk. 1 ikke er overholdt.”
Ved kendelse af 21. maj 2025 stadfæstede landsretten fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen blev hjemvist til fornyet behandling, for så vidt an-går de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af 17. juni 2024. I landsrettens præmisser hedder det:
”Fuldbyrdelsesfristen for krav, som er tillagt udpantningsret, er 7 dage efter dagen for meddelelse om forretningen, jf. retsplejelovens § 485. Meddelelsen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er be-stemt i lovgivningen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3.
I skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, er det for krav omfattet af loven bestemt, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en be-kendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Bekendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tidligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen.
Gældsstyrelsen har anført, at fuldbyrdelsesfristen vedrørende udlægget af 19. september 2024 skal regnes fra den 27. august 2024, hvor der blev foretaget bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade i medfør af skat-teinddrivelseslovens § 9, stk. 1.
Det fremgår af sagens oplysninger, at den væsentligste del af de krav, som der blev foretaget udlæg for den 19. september 2024, var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af 17. juni 2024, hvor der blev opnået fuld dækning i indestående på Indkæredes bankkonto. Uanset at dette ud-læg blev delvist ophævet af fogedretten den 9. september 2024, havde Gældsstyrelsen således på tidspunktet for bekendtgørelsen den 27. au-gust 2024 opnået dækning for den væsentligste del af de krav, som se-nere blev omfattet af udlægsforretningen den 19. september 2024.
Spørgsmålet er herefter, om bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslo-vens § 9, stk. 1, kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendtgørelsen har opnået dækning for.
7
Efter ordlyden af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, kan der først ske bekendtgørelse efter sidste rettidige betalingsdag. Bestemmelsen giver således skyldneren mulighed for at betale det krav, som bekendtgørel-sen vedrører, inden der iværksættes udpantning. Landsretten finder herefter, at en bekendtgørelse efter skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, ikke kan ske for krav, som Gældsstyrelsen på tidspunktet for bekendt-gørelsen har opnået dækning for.
På den baggrund finder landsretten, at bekendtgørelsen den 27. august 2024 ikke kan erstatte forkyndelse for de krav, som var omfattet Gælds-styrelsens udlæg af 17. juni 2024. For disse krav begyndte fuldbyrdel-sesfristen dermed først at løbe ved forkyndelse af meddelelse om ud-lægsforretningen for Indkærede den 17. september 2024, og fristen var således ikke overholdt, da der blev foretaget udlæg den 19. septem-ber 2024.
Med den begrundelse stadfæster landsretten fogedrettens kendelse med den ændring, at sagen hjemvises til fornyet behandling, for så vidt an-går de krav, der ikke var omfattet af Gældsstyrelsens udlæg af 17. juni 2024.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger til den anden part.”
Parternes synspunkter
Gældsstyrelsen har anført navnlig, at udlægsforretningen den 19. september
2024 er foretaget med rette, idet der er tale om gæld, som er tillagt udpantnings-ret, og de formelle betingelser for forretningen er iagttaget. Der er sket korrekt og tilstrækkelig underretning af Indkærede om forretningen.
Skatteinddrivelseslovens § 9 medfører, at Gældsstyrelsen, når fordringer mod-tages til inddrivelse, skal foretage forkyndelse for disse i de mest udbredte dagblade. Når en sådan forkyndelse har fundet sted, gælder der intet krav om fremtidig forkyndelse. Det gælder heller ikke for fordringer, som dækkes mid-lertidigt af et udlæg, som ophæves med den effekt, at gælden fortsat inddrives. Det forhold, at et udlæg ophæves, medfører, at fordringerne må anses for slet ikke at have været dækkede. Fordringerne genindtræder automatisk som værende under inddrivelse, og de forrentes også i hele den periode, hvor de som følge af et ugyldigt udlæg har været dækkede.
Gældsstyrelsen kan løbende tilsige skyldneren til udpantningsforretning på ny for de samme fordringer, når først forkyndelse er sket én gang. Der henvises til UfR 1986.218 V.
8
Skyldnerens mulighed for at betale for at undgå, at der gennemføres udpant-ning, taler ikke for, at forkyndelse skal ske på ny for fordringer, som igen ind-drives, fordi en dækning ophæves som følge af, at en tidligere udlægsforretning er ophævet på grund af fejl.
Indkærede har haft mulighed for at betale kravene omfattet af udlægget af 19. september 2024, idet der forud herfor skete gyldig dagbladsforkyndelse både den 26. april 2024 og den 27. august 2024. Indkærede har således under hele forløbet været klar over, at kravene var under inddrivelse. Dagbladsforkyndel-se erstatter ikke en individuel tilsigelse, hvilket Indkærede modtog forud for udlægsforretningen den 19. september 2024.
Indkærede har anført navnlig, at når et udlæg er ophævet, kan en tidligere
forkyndelse ikke uden videre danne grundlag for et nyt udlæg.
Der skal ske ny forkyndelse, så skyldneren sikres reel adgang til kontradiktion. Den af Gældsstyrelsen påberåbte forkyndelse er foretaget forud for ophævelsen af udlægget den 9. september 2024 og kan ikke genanvendes som hjemmel til at fremme en ny efterfølgende udlægsforretning. Dagbladsforkyndelsen den 27. august 2024 kan ikke anvendes, idet Gældsstyrelsen på dette tidspunkt havde dækning for kravet.
Forløbet efter ophævelsen af udlægget den 9. september 2024 bevirker, at han ikke blev givet reel mulighed for kontradiktion.
Udlægget den 19. september 2024 blev foretaget forud for, at der var sket tilba-gebetaling, og udlægget var derfor reelt en omgåelse af fogedrettens kendelse 9. september 2024.
Der forelå ikke et sagligt behov for det hastværk, som udlægsforretningen blev gennemført med, og en straksforretning i bankindeståender uden forudgående tilbagebetaling efter opkrævelsen var uproportional.
Højesterets begrundelse og resultat
Den 26. april 2024 foretog Gældsstyrelsen dagbladsforkyndelse efter skatteind-drivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, hvor beta-lingsfristens udløb var den 25. april 2024 eller tidligere.
Gældsstyrelsen tilsagde den 24. maj 2024 Indkærede til en udlægsforretning den 17. juni 2024 vedrørende skyldige skatter for indkomstårene 2019-2024 og ejendomsbidrag for 2024 for et samlet beløb på 106.209,82 kr. Indkærede ude-blev fra forretningen, og der blev uden hans tilstedeværelse foretaget udlæg i indestående på hans bankkonto. Indkærede gjorde samme dag indsigelse mod udlægget.
9
Den 27. august 2024 foretog Gældsstyrelsen dagsbladsforkyndelse efter skatte-inddrivelseslovens § 9, stk. 1, vedrørende restancer til det offentlige, hvor beta-lingsfristens udløb var den 26. august 2024 eller tidligere.
Den 9. september 2024 ophævede fogedretten udlægget af 17. juni 2024 med henvisning til, at udlægget ikke var foretaget i overensstemmelse med den vej-ledning om konsekvensen af udeblivelse, som Indkærede havde fået i tilsigel-sen til udlægsforretningen.
Gældsstyrelsen sendte den 13. september 2024 Indkærede en tilsigelse til ny udlægsforretning den 19. september 2024. Udlægsforretningen angik den gæld, som det ophævede udlæg af 17. juni 2024 havde omfattet. Derudover angik til-sigelsen nye skatterestancer for indkomståret 2024. Det skyldige beløb var op-gjort til i alt 119.657,61 kr. Indkærede modtog tilsigelsen den 17. september 2024.
Gældsstyrelsen foretog den 19. september 2024 udlæg for det opgjorte beløb i Indkæredes bankindeståender. Indkærede var ikke til stede under udlægs-forretningen, men gjorde senere samme dag indsigelse mod udlægget.
Sagen angår, om Gældsstyrelsen skulle have foretaget fornyet dagbladsforkyn-delse, inden styrelsen den 19. september 2024 foretog udlæg.
Efter retsplejelovens § 485 er fuldbyrdelsesfristen for krav, der – som i denne sag – er tillagt udpantningsret, 7 dage efter dagen for meddelelse om forretnin-gen, jf. retsplejelovens § 493, stk. 3. Af sidstnævnte bestemmelses 1. pkt. følger, at meddelelsen skal forkyndes for skyldneren, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.
Af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, fremgår, at forkyndelse for de enkelte skyldnere kan erstattes af en bekendtgørelse i de mest udbredte dagblade. Be-kendtgørelse kan først ske efter sidste rettidige betalingsdag, og udlæg kan tid-ligst foretages 7 dage efter bekendtgørelsen.
Efter § 9, stk. 1, er det således tilstrækkeligt, for at der kan iværksættes inddri-velse af en offentlig gæld ved udpantning, at der forud herfor er sket dagblads-forkyndelse, og der er ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder holdepunk-ter for, at der skal ske fornyet dagbladsforkyndelse i et tilfælde som det forelig-gende, hvor fogedretten af processuelle grunde har ophævet et udlæg foretaget af Gældsstyrelsen. Tværtimod følger det af retsplejelovens § 493, stk. 3, 3. pkt., at der ved senere udlægsforretninger for samme krav alene skal gives medde-lelse efter reglerne i § 493, stk. 1 og 2. Bestemmelsen i § 493, stk. 3, 3. pkt., gæl-der ved udlæg efter skatteinddrivelsesloven, jf. herved denne lovs § 5, stk. 1.
10
Dette indebærer, at skyldneren så vidt muligt skal underrettes om tid og sted for forretningen, jf. § 493, stk. 1, men der skal ikke ske fornyet forkyndelse
Efter oplysningerne i sagen lægger Højesteret til grund, at de krav, som Gælds-styrelsen den 19. september 2024 foretog udlæg for i Indkæredes bankindestå-ender, var omfattet af de dagbladsforkyndelser, som Gældsstyrelsen i medfør af skatteinddrivelseslovens § 9, stk. 1, foretog henholdsvis den 26. april og 27. au-gust 2024. Højesteret lægger endvidere til grund, at sidste rettidige betalingsdag for kravene var indtrådt, da der skete dagbladsforkyndelse. Indkærede har dermed modtaget behørig forkyndelse om, at der ville ske inddrivelse ved ud-læg for hans gæld til det offentlige, hvis ikke han betalte gælden. Det kan læg-ges til grund, at Indkærede ikke havde betalt gælden, da Gældsstyrelsen fore-tog udlæg den 19. september 2024. På dette tidspunkt var udlægget af 17. juni 2024 blevet ophævet af fogedretten, og der var således ikke længere sikkerhed for Indkæredes gæld. Indkærede kunne derfor ikke have nogen berettiget forventning om, at inddrivelsen af hans gæld ikke ville fortsætte, og Højesteret finder, at fortsat inddrivelse af gælden har kunnet ske på baggrund af den tilsi-gelse til udlægsforretningen, som Indkærede modtog den 17. september 2024, jf. retsplejelovens § 494, stk. 1, sammenholdt med § 493, stk. 3, 3. pkt. Fornyet dagbladsforkyndelse var således ikke fornødent, for at der kunne foretages ud-læg ved forretningen den 19. september 2024.
Herefter og da det, som Indkærede i øvrigt har anført, ikke kan føre til et an-det resultat, ophæver Højesteret fogedrettens kendelse og hjemviser sagen til fogedretten med henblik på, at udlægsforretningen fremmes.
THI BESTEMMES:
Fogedrettens kendelse ophæves, og sagen hjemvises til fogedretten med hen-blik på, at udlægsforretningen fremmes.
Ingen af parterne skal betale kæremålsomkostninger for landsret eller Højeste-ret til den anden part.
Kæreafgiften tilbagebetales til Gældsstyrelsen.
Publiceret til portalen d. 21-01-2026 kl. 12:15
Modtagere: Indkærede, Kærende Gældsstyrelsen, Advokat (H) Rune Tandgaard Derno