Sag om, hvorvidt der er foretaget forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af en skolelærer

RETTEN I ODENSE

DOM

afsagt den 3. marts 2020

Sag BS-7613/2019-ODE

Mandatar Ligebehandlingsnævnet for

Sagsøger

(advokat Paw Fruerlund Jensen)

mod

Sagsøgte (Kommune)

(advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 19. februar 2019 og drejer sig om, hvorvidt der er foretaget forskelsbehandling på grund af alder i forbindelse med afskedigelse af en skole-lærer.

Sagsøger, har fremsat følgende påstande:

Principalt: Sagsøgte (Kommune) skal til Sagsøger betale kr. 390.000 med pro-cesrente fra den 27. marts 2017.

Subsidiært: Sagsøgte (Kommune) skal til Sagsøger betale kr. 390.000 med pro-cesrente fra sagens anlæg.

Sagsøger har påstået frifindelse over for sagsøgtes afvisningspåstand.

2

Sagsøgte (Kommune), har fremsat følgende påstande

Principalt: Afvisning.

Subsidiært: Frifindelse.

Mere subsidiært: Frifindelse mod betaling af et mindre beløb end af sagsøger påstået.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Ligebehandlingsnævnet traf den 7. februar 2018 afgørelse i sagen, hvoraf frem-går følgende blandt andet:

”Sagsfremstilling

Klager, der er født i 1956, blev ansat som overlærer på en skole i indklagede kommune i marts 2001.

Klager har linjefag i dansk og billedkunst og grunduddannelsesfag i matematik, kristendom, håndarbejde og samfundsfag.

I et notat om de overordnede principper og udvælgelseskriterier for at omplace-re og afskedige medarbejdere i kommunen, der er vedtaget af HovedMED i 2010, fremgår blandt andet:

” Beslutningen om hvem der skal omplaceres/afskediges vil bero pået 

samlet skøn, hvor der indgår en vurdering af, hvilke medarbejdere der en-ten har arbejdsopgaver, hvori der kan ske bortfald eller reduktion eller har arbejdsopgaver, der kan flyttes for at sikre en mere effektiv og hensigts-mæssig opgaveløsning.

Samtidig vil der blive lagt vægt på den enkelte medarbejders faglige kom-petencer i forhold til de opgaver, der skal løses nu og fremover. Heri vil indgå en personlig vurdering i forhold til personalepolitikken i bred for-stand.”

I indklagedes personalepolitik er det beskrevet, at indklagede vil være en ar-bejdsplads, hvor seniorer har lyst til at blive, og hvor indklagede får ekstra glæ-de af, at de bliver længere.

3

På skolen, hvor klager arbejdede, var der udover normal undervisning blandt andet en afdeling med specialklasser for elever med særlige behov og et sprog-center med modtagerklasser for elever med dansk som andetsprog.

Klager var en af 18 lærere, der i skoleåret 2016/17 var beskæftiget i sprogcenter-et. Klager havde også andre undervisningsopgaver, herunder i matematik og billedkunst. Hun var herudover kontaktlærer i forhold til Skolepatruljen.

Som led i en ny organisering af to-sprogsområdet, der blev bestemt af byrådet i sommeren 2016, skulle skolen udfase sine eksisterende modtagerklasser i sprogcenteret i løbet af skoleåret 2016/17.

Denne afvikling af modtagerklasserne – og et samtidigt fald i elevtallet i speci-alklasser – betød, at skolen måtte reducere sin medarbejderstab.

Den 5. januar 2017 fil 8 lærere, herunder klager, meddelelse om påtænkt afske-digelse.

6 af lærerne var beskæftiget i sprogcenteret, mens 2 af lærerne var beskæftiget med specialklasseundervisning. Lærerne var alle mellem 53 og 61 år.

Af partshøringsbrevet til klager fremgår:

”…

På baggrund af de udvælgelseskriterier for omplacering/uansøgt afsked, der er vedtaget i HovedMED, er det dig, der er valgt som den, der indstil-les til afskedigelse. I vurderingen har vi lagt vægt på faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning i organisationen samt opgaver, hvori der kan ske bortfald.

[Indklagedes] foreløbige vurdering af sagen

Det er [indklagedes] foreløbige vurdering af sagen, at vi desværre ikke længere kan tilbyde dig ansættelse som overlærer ved […]skolen på grund af arbejdsmangel.

…”

Klagers forbund skrev den 6. januar 2017 til klager og meddelte, at de ville un-dersøge, om der skulle rejses en sag om aldersdiskrimination.

Klagers forbund afgav den 17. januar 2017 et høringssvar på vegne af de 8 lære-re. I høringssvaret gjorde forbundet gældende, at udvælgelsen af de pågælden-

4

de medarbejdere var i strid med forskelsbehandlingsloven. Forbundet bad om nærmere dokumentation for, at alder ikke havde været et kriterium for udvæl-gelsen.

Klager skrev samme dag en e-mail til forbundet, hvori hun oplyste, at det nok ikke ville nytte at komme med en indsigelse over afskedigelsen. Hun skrev om sine beregninger i forhold til overrepræsentationen af ældre blandt de 6 på-tænkte afskedigede i sprogcenteret.

I et brev af 26. januar 2017 oplyste indklagede, at alder på intet tidspunkt havde været drøftet, og at skolens ledelse først var blevet opmærksom på denne vin-kel, efter at der var sket varsling af de pågældende medarbejdere. I blevet blev der redegjort nærmere for valget af de enkelte medarbejdere. I forhold til klager blev der anført følgende:

”[Klagers] hovedopgaver har i flere år været DSA (Dansk Som Andets-prog). Disse opgaver bortfalder i stor grad på skolen. Der vil derfor ikke være brug for så mange ansatte som nu. Som ovenfor beskrevet, har sko-len derfor måtte vægte hvilke medarbejdere der bedst kan indfri skolens fremtidige behov for kompetencer.

På baggrund af tidligere drøftelser i forbindelse med fagfordelingen på skolen, har det været svært at finde opgaver der matchede [klager]. Hun har takket nej til at starte danskklasser og være klasselærer, da [klager] ik-ke havde erfaring med dette. Hun har dog modvilligt påtaget sig opgaven med at være kontaktlærer. Kollegaer synes derfor det er svært at være teammakker med [klager].

Det vil derfor fremadrettet ikke være muligt at sammensætte en opgave-fordeling, der primært skal baseres på DSA-kompetencen og hendes andet linjefag billedkunst.”

Indklagede har fremlagt et vurderingsskema om lærerne i sprogcenteret. Ske-maet er udateret, men i bilagsfortegnelsen fremgår datoen ”februar 2017” ud for det pågældende bilag.

Det fremgår af skemaet, at de 18 lærere, der var beskæftiget i sprogcenteret, blev bedømt på 6 parametre med en score fra 1-3:

A: Opgaver, der falder bort

B: Faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning

C: Fleksibilitet og villighed til forandring

5

D: Samarbejde og relationer

E: Initiativ og produktivitet

F: Stabilitet

Klager scorede samlet 14 point. Som bemærkning til ”C” fremgår, at klager var delt klasselærer i 6. klasse, hvilket var en opgave, hun modvilligt havde påtaget sig, og at hun var udfordret ved klasserumsledelse og som klasselærer.

De øvrige 17 medarbejderes samlede score fordelte sig således (antal medarbej-dere i parentes):

11 point (1)

13 point (1)

14 point (2)

17 point (2)

18 point (11)

De 5 medarbejdere, der havde scoret mellem 11 og 14 point, er alle markeret med rødt. En af de to medarbejdere, der havde scoret 17 point, er også markeret med rødt.

De medarbejdere, der er markeret med rødt, stemmer overens med de 6 medar-bejdere fra sprogcenteret, der blev påtænkt afskediget.

Den 24. februar 2017 holdt klagers forbund og indklagede en forhandling, hvor de påtænkte afskedigelser blev drøftet. Indklagede fastholdt, at der alene var anvendt saglige kriterier. Forbundet fastholdt, at der kunne være tale om brud på forskelsbehandlingsloven. Forhandlingen mundede ud i følgende forlig:

”Aftale:

Resultatet blev, at tre af de udsendte afskedsvarsler ikke gennemføres, og de pågældende fortsat vil være ansat ved [indklagede], med tjeneste ind til videre ved […]skolen.

Parterne har drøftet spørgsmålet om forskelsbehandling pga. alder i for-bindelse med fratrædelserne af de resterende fem og er enige om, at der herefter ikke udestår et krav i den forbindelse.

6

Forliget er til fuld og endelig afgørelse af sagen og har ikke præjudiceren-de virkning for andre lignende sager. Parterne er i den forbindelse enige om, at der herefter ikke udestår yderligere krav, med relation til ansættel-sen, herunder hverken efter overenskomsten, diskriminationslovgivning og/eller i henhold til forvaltningsretlige bestemmelser.

Parterne er enige om, at sagen ikke videreføres i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn el.lign.”

Klager blev afskediget den 28. februar 2017 til fratræden med udgangen af au-gust 2017. Begrundelsen var den samme som i den påtænkte afskedigelse.

Indklagede har oplyst, at skolen på afskedigelsestidspunktet havde 60 medar-bejdere ansat med følgende aldersfordeling:

I afdelingen Dansk som Andetsprog (sprogcenteret), hvor skolen afskedigede 3 lærere på henholdsvis 56, 60 og 61 år, var aldersfordelingen således:

Alder 18-29 30-39 40-49 50-59 60-70 I alt 

I specialafdelingen, hvor skolen afskedigede 2 lærere på henholdsvis 54 og 58 år, var aldersfordelingen således:

Alder 18-29 30-39 40-49 50-59 I alt 

Antal 1         3        1         4         9

Procent  11 %    33 %  11 %   45 %   100 %

De tre, der ikke fik gennemført deres afskedigelser, tilhørte således alle sprog-centeret.

Klagers forbund orienterede den 13. marts 2017 klager om, at forholdet om al-dersdiskrimination ikke var aftalestof omfattet af arbejdsretslovens § 9, og at kravet efter forbundets opfattelse kunne videreføres af hende selv, hvis hun måtte ønske det.

Klager gjorde den 14. marts 2017 indklagede opmærksom på, at hun ikke kunne tiltræde det forlig, der var indgået, og at hun agtede at klage til Ligebehand-lingsnævnet.

7

Skolelederen skrev den 15. marts 2017 en udtalelse om klager. Af udtalelsen fremgår blandt andet, at klager havde varetaget arbejdet som kontaktlærer i for-hold til Skolepatruljen med omhyggelighed og ansvarlighed. Skolelederen medgav de bedste anbefalinger.

Klagen blev modtaget i Ligebehandlingsnævnet den 27. marts 2017.

…

Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion

Ligebehandlingsnævnet behandler klager over forskelsbehandling på grund af alder efter lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet (forskel-sbehandlingsloven).

Forskelsbehandlingslovens regler om godtgørelse som følge af forskelsbehand-ling på grund af alder kan ikke fraviges til ugunst for lønmodtageren.

På vegne af de 8 lærere, der blev varslet afskediget, indgik klagers forbund den 24. februar 2017 et forlig med indklagede til fuld og endelig afgørelse af sagen, hvor spørgsmålet om forskelsbehandling på grund af alder blev drøftet.

Aftalen, der alene var til gunst for de tre af klagers kolleger, der ikke fik gen-nemført de varslede afskedigelser, var dog utvivlsomt til ugunst for klager, der ikke ved aftalen blev tillagt kompensation for en eventuel forskelsbehandling på grund af alder. Klager gjorde da også kort tid efter opmærksom på, at hun ikke kunne tiltræde forliget, og at hun agtede at klage til Ligebehandlingsnæv-net.

Under disse omstændigheder har klager ikke fortabt retten til at gøre et krav gældende efter forskelsbehandlingsloven i anledning af afskedigelsen.

Det fremgår af forskelsbehandlingsloven, at en arbejdsgiver ikke må forskelsbe-handle lønmodtagere ved afskedigelse på grund af alder.

Det er klager, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at indklagede ved beslutningen om at afskedige hende har lagt vægt på hendes alder.

En ny organisering af to-sprogsområdet og et fald i elevtallet i skolens special-klasser betød, at indklagede i starten af 2017 måtte afskedige et antal medarbej-dere.

8

De medarbejdere, der blev afskediget, tilhørte enten afdelingen for specialklas-ser eller to-sprogsområdet.

Skolen havde på afskedigelsestidspunktet 60 lærere ansat. Heraf var 6 mellem 18 og 29 år, 10 mellem 30 og 39 år, 18 mellem 40 og 49 år, 13 mellem 50 og 59 år og 13 mellem 60 og 70 år.

Den største gruppe var således aldersgruppen 40-49 år, mens aldersgrupperne 50-59 år og 60-70 år var de næststørste.

På to-sprogsområdet, som klager var en del af, var aldersfordelingen blandt de 18 lærere stort set den samme som i den samlede medarbejdergruppe.

De 8 lærere, der i januar 2017 fik meddelelse om, at de var påtænkt afskediget, og de 5 lærere, der blev afskediget i februar 2017, tilhørte alle den ældste eller næstældste aldersgruppe.

Ud af de i alt 18 lærere fra klagers afdeling blev 6 påtænkt afskediget, og 3 af dem, heriblandt klager, endte med at blive afskediget.

Hverken medarbejdere fra aldersgruppen 40-49 årige, der var størst både sam-let set og i klagers afdeling, eller nogen af de øvrige yngre lærere blev således udvalgt til afskedigelse.

Nævnet vurderer på den baggrund, at der er påvist sådanne faktiske omstæn-digheder, at der er skabt en formodning for forskelsbehandling på grund af al-der.

Det er herefter indklagede, der skal bevise, at klagers alder ikke havde betyd-ning for beslutningen om at afskedige hende.

I begrundelsen for at varsle klager er der henvist til generelle kriterier. Det er ikke i denne begrundelse eller i de øvrige oplysninger, der ligger forud for vars-lingen den 5. januar 2017, nærmere oplyst, hvorfor netop klager var en af de medarbejdere, der ud fra disse generelle kriterier bedst kunne undværes.

Indklagede har fremlagt et internt vurderingsskema, som efter det indklagede har oplyst, er en formaliseret fremstilling af de overvejelser, skolen gjorde sig, da det stod klart, at der skulle ske afskedigelser. Klager var ifølge vurderings-skemaet en af de medarbejdere med den laveste score. Der fremgår blandet an-det bemærkninger om, at klager modvilligt havde påtaget sig en opgave som kontaktlærer, og at hun var udfordret ved klasserumsledelse.

9

Skemaet fremgår i indklagedes bilagsfortegnelse med tidsangivelsen ”februar 2017” ; det vil sige efter tidspunktet for beslutningen om at udvælge klager til afskedigelse, og efter at forbundet i sit høringssvar af 17. januar 2017 havde rejst et spørgsmål om overtrædelse af forskelsbehandlingsloven.

Det må derfor lægges til grund, at der ikke forud for varslingen af klager har fo-religget skriftligt materiale, der på fyldestgørende måde godtgør, at klager var en af de medarbejdere, der bedst kunne undværes.

Indklagede oplyste i et svar til forbundet af 26. januar 2017, at alder på intet tidspunkt havde været drøftet. I svaret redegjorde indklagede nærmere for val-get af de enkelte medarbejdere. I forhold til klager fremgår, at det var svært at finde opgaver, der matchede hende, at hun modvilligt havde påtaget sig en op-gave som kontaktlærer, og at kolleger syntes, der var svært at indgå i et team med hende.

De synspunkter, indklagede har fremført i relation til klagers fleksibilitet og samarbejde med kolleger, er i det væsentlige bestridt af klager og er ikke nær-mere underbygget af de øvrige oplysninger i sagen. Det er desuden ubestridt, at klager ikke igennem sin mangeårige ansættelse har modtaget klager over sin undervisning eller faglige kompetencer.

Nævnet vurderer herefter, at indklagede ikke i tilstrækkelig grad har bevist, at klagers alder har været uden betydning for beslutningen om at afskedige hen-de.

Klager får derfor medhold i klagen.

Godtgørelse

Klager tilkendes en godtgørelse, der passende skønsmæssigt kan fastsættes til 390.000 kr. svarende til cirka 9 måneders løn.

Ligebehandlingsnævnet har ved fastsættelsen af godtgørelsens størrelse lagt vægt på ansættelsesperiodens længde og det i øvrigt oplyste i sagen.

Indklagede skal herefter betale 390.000 kr. til klager med procesrente fra den 27. marts 2017, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Beløbet skal betales inden 14 dage.

…”

Forklaringer

10

Der er afgivet partsforklaringer af Sagsøger og Vidne 1 og vid-neforklaringer af Vidne 2, Vidne 3, Vidne 4, Vidne 5 og Vidne 6.

Sagsøger har forklaret, at hun er uddannet lærer på Odense seminar i 1990 med linjefag i dansk og billedkunst og obligatoriske fag i matematik, håndarbej-de og kristendom. Der var stor arbejdsløshed, da hun blev færdig. Hun adopte-rede et barn i 1991, underviste på flygtningehjælpens sprogskole i ca. et år og havde derefter nogle mindre vikariater. Hun blev ansat på Skole i marts 2001. Der kom mange irakiske familier på det tidspunkt. Hun blev ansat til at starte et sprogcenter op. Hun underviste endvidere i engelsk og matematik og fik på et tidspunkt også undervisningstimer i natur og teknik, selvom hun ikke var uddannet i det. Hun har ikke undervist i dansk i de almindelige klasser men i sprogklasserne.

Vedrørende den fremlagte oversigt over undervisningstimer (ekstraktens side 184) forklarede hun, at fordelingen mellem de to områder, henholdsvis ordinær skole og sprogcentret, har svinget sådan ca. fifty-fifty. Nogle år var der mere på den ene del end den anden. Der var ikke nogen fast fordeling mellem de to om-råder. Det er meget anderledes at undervise i dansk som 2. sprog end i den al-mindelige del. Det krævede f.eks. meget fleksibilitet, idet der hele tiden kom nye elever, som skulle integreres i klasserne. Undervisningen i dansk som 2. sprog har ikke forringet hendes kompetencer i at undervise i dansk i en almin-delig klasse, det har tværtimod forbedret hendes evne til det.

Hun erindrer ikke at have haft konflikter med nogen af sine teammakkere. Hun har haft 5 teammakkere i de år, hun har været på skolen. Hun har efterfølgende spurgt dem, og de har alle svaret, at de ikke har oplevet konflikter med hende. Hun har aldrig fået påtaler fra skolens side eller hørt noget dårligt om sig selv fra elever eller andre lærere eller på anden måde fået noget ufordelagtigt at vi-de om sig selv. Hun er to gange blevet spurgt, om hun ville tage henholdsvis en 2. klasse og en 6. klasse, hvilket hun har sagt ja til begge gange. Med 6. klassen sagde hendes leder Vidne 3, at det ikke var en helt let klasse, men hun sagde alligevel ja til at tage tjansen.

Fyringsrunden foregik sådan, at de fik at vide, at de ville blive hentet af en af le-derne. Hun var lige færdig med at undervise i 5. klasse. Hun blev taget med på kontoret, hvor hun fik at vide, at hun skulle fyres. Høringsbrevet kom dagen ef-ter. Hun fik lov at holde fri umiddelbart efter hun havde modtaget meddelelsen på kontoret og kørte derefter direkte til sin fagforening. Ugen efter gik hun på Vidne 3's kontor og spurgte, hvorfor det lige var hende, der skulle fyres og sagde, at hun synes det var uanstændigt at fyre så mange ældre medarbejdere. Vidne 3 henviste blot til det, der stod i høringsbrevet.

11

På et tidspunkt var alle de varslede lærere på fagforeningens kontor. Hun hu-sker, at Vidne 2 i den forbindelse sagde, at hvis de vandt en sag, ville de få mange penge. Hun har ikke fået forelagt et forlig eller givet tilsagn om, at lærerforeningen måtte indgå et forlig. Hun ville ikke have sagt ja til forliget, selvom hun havde kendt til det i forvejen.

Hun fik at vide, at fagforeningen havde lavet et forlig. Vidne 3 sagde, at tre af de varslede fyringer var trukket tilbage. Hun ringede til Person 1 fra fag-foreningen, som var meget kort for hovedet og gav udtryk for, at der ikke var noget at gøre.

Vedrørende kommunens notat om kriterier og begrundelse for afsked af hende (ekstraktens side 106) forklarede hun, at hun ikke har sagt nej til at være klasse-lærer. I begyndelsen af skoleåret sætter de kryds ved deres ønsker. Vidne 3 sagde i den forbindelse til hende, at hun jo også kunne starte en 7. klasse. Det var en åben løs snak, og hun gav blot udtryk for, at hun synes, hun hørte til i indsko-lingen og på mellemtrinnet. Det var ikke sådan, at hun fik at vide, at hun skulle starte som klasselærer i 7. klassen og så sagde nej. Hun blev automatisk kon-taktlærer. Hun kan ikke genkende, at kolleger skulle mene, at det var svært at være teammakker med hende.

Vedrørende skema til vurdering af medarbejdere ifht. opsigelse pga. budgetre-duktioner punkt c (ekstraktens side 118) forklarede hun, at det kan hun ikke nikke genkendende til. Hun blev spurgt, om hun ville tage 6. klassen, hvilket hun påtog sig. Hun stod for kontakten til de tosprogede forældre. Det var en højrøstet 6. klasse, som havde haft mange vikarer. Hendes kollega Person 2, som stod for klassen, havde sagt, at hun gerne ville have en teammakker, som kunne tage sin del af byrden, og Person 2 og forældrene har efterfølgende gi-vet udtryk for, at klassen blev bedre med hende som teammakker.

Vedrørende samme skema angående Person 3 (ekstraktens side 119) for-klarede hun, at hun mener, at Person 3 kun havde været på skolen i et par år. Hun ved ikke hvorfor, Person 3 beskrives om uundværlig.

Vedrørende samme skema angående Person 4 (ekstraktens side 117) forkla-rede hun, at Person 4 er meget ung, og hun oplevede hende som let at vælte af pin-den. Person 4 havde endvidere været langtidssygemeldt nogle måneder. Person 4 havde været på skolen i nogle år.

Efter afskedigelsen så hun sig om efter nyt job. Hun tog et år til Grønland og underviste der. Det var ikke let at undervise på Grønland, idet der er tale om børn, som har det svært. Hun havde ikke større problemer med klasserumsle-delse end de øvrige lærere på Grønland og havde heller ikke der nogen samar-bejdsproblemer med de øvrige lærere.

12

Hun husker ikke at skulle have frabedt sig at være vikar. Hun blev brugt en del som vikar, fordi der ikke var penge til vikardækning. Det sagde hun ikke nej til. Hun har aldrig undervist i en 1. klasse, så hun har nok udtrykt bekymring for dette, men hun har ikke direkte sagt nej. Havde Vidne 3 bedt hende om at tage 1. klassen, havde hun sagt ja.

Vidne 1 har forklaret, at hun er personalejuridisk konsulent i Sagsøgte (Kommune) og har været det siden 2012. Kompetencen til afskedigelse lig-ger hos den stedlige skoleleder, men vedkommende har pligt til at kontakte dem forinden for rådgivning. Hvis de ikke mener en afskedigelse er saglig, kan de gå til vicedirektøren og orientere om det og på den måde træde på bremsen. Det gør de af og til.

Der kan godt blive drøftet ting, som ikke er overenskomstmæssigt. Således kan der også drøftes usaglige afskedigelser på andet grundlag. Når de drøfter sager med lærerforeningen, bliver alt hvad lærerforeningen har på hjerte drøftet.

Vedrørende timingen i januar måned forklarede hun, at der kommer nogle tal på det tidspunkt, som gør, at det typisk er der, de kigger på, om der kan ske omplacering, eller der skal afskediges. Vurderingen af om der var plads til Sagsøger andre steder, foretager de altid.

I sommeren 2016 vidste de på kommunen, at der skulle ske noget på skoleom-rådet. Hun talte løbende med skoleleder Vidne 3 i løbet af efteråret. Det var første gang Vidne 3 selv skulle stå i en potentiel afskedigelsessituation.

Vedrørende principper samt udvælgelseskriterier for omplacering/uansøgt af-sked i Sagsøgte (Kommune) (ekstraktens side 87) forklarede hun, at disse gælder for hele skoleområdet. På daværende tidspunkt drøftede hun og Vidne 3 kriterier-ne over telefonen og trykprøvede, om det var den rigtige vurdering, som sko-lens ledelse havde lavet. Hun kan ikke sige det præcise tidspunkt for den sam-tale, men hun mener, at det var i december 2016. Det var således helt sikkert før den 5. januar 2017. Hun havde ikke noget at gøre med selve udvælgelsen af de enkelte personer, der skulle afskediges. Hun overvejede ikke aldersfordelingen.

Høringsbrevene er udarbejdet af en af hendes personalejuridiske kolleger. Det var først i den forbindelse, at hendes kollage Person 5 sagde, at der godt nok var en del, der var ældre i den gruppe, der blev peget på til afskedigelse. Hun oriente-rede sin chef om dette, men oplyste samtidig at der havde været en god og sag-lig dialog med skolen, og at hun derfor stod inde for, at det var saglige opsigel-ser. Hun har på intet tidspunkt hørt om, at alder skulle have været et moment i beslutningerne om afskedigelse.

13

Vedrørende brev fra Danmarks Lærerforening af 17. januar 2017 (ekstraktens si-de 99) forklarede hun, at under lønforhandlingerne den 4. januar 2017 kom nog-le af hendes kolleger og sagde, at de var blevet opmærksomme på, at de perso-ner, der var indstillet til afskedigelse, var en stor gruppe ældre medarbejdere, og at det blev de nødt til at se på. Da de modtog brevet derom fra Danmarks Lærerforening, bad de skolen om at sætte nogle flere ord på, hvorfor det var de pågældende, de havde indstillet til afskedigelse. Hun ringede til skolen og ori-enterede dem om brevet fra Danmarks Lærerforening, ligesom hun kørte til skolen en eller to dage derefter, hvor hun sad med skolens ledelse i form af Vidne 3, Person 1 og Vidne 5 og hjalp dem med formuleringer i forhold til begrundel-serne for afskedigelserne. Der var heller i den forbindelse noget der indikerede, at man på skolen havde lagt vægt på alder. Hun læste begrundelserne igennem efterfølgende. Der var ikke noget, der adskilte dem fra det, hun havde hørt tid-ligere.

Den 24. februar 2017 mødtes de til forhandling med Danmarks Lærerforening. Lærerforeningen havde indledningsvist afvist at mødes, hvilket hun blev noget overrasket over. De trak Kommunernes Landsforening ind, som foreslog, at de i højere grad systematiserede begrundelserne for afskedigelserne. De fandt ud af, at Kommune 1 benyttede et sådant skema, som de efterfølgende udfyld-te, jf. ekstraktens side 115. Det var kun den skematiske opsætning, som de gen-brugte. Hun og hendes kollega Person 5 samt Vidne 3, Person 1 og Vidne 5 satte sig sam-men den 7. februar 2017 og arbejdede med udfyldelse af skemaet. De har selv udfyldt teksten i boksene på baggrund af, hvad skoleledelsen oplyste, der hav-de indgået som kriterier. Feltet vedrørende ”arbejder med opgaver hvori der sker bortfald” har de nu ændret til ”arbejder med opgaver hvor der ikke sker bortfald, idet det var misvisende, at de alle sammen fik 3 i den kategori. Hun mener, at alle der personer, der indgår i skemaet, var delt mellem almene opga-ver og dansk som 2. sprog. Efter udfyldelsen af skemaet satte de det på en over-headprojektor og skrev yderligere bemærkninger. Der blev talt en del frem og tilbage om de enkelte scoringer. Det tog omkring 5 timer at udfylde skemaet, idet opgaven blev taget meget alvorligt. Skemaet var mest til deres eget brug, idet de havde behov for at få formaliseret fremstillingen af deres overvejelser og for at sikre sig, at de havde truffet de rigtige beslutninger. Det viste sig, at bille-det var det samme som deres forudgående overvejelser. Skoleledelsen så sær-ligt på, hvem der kunne bruges i den almene del. Der var ikke nogen af dem, der allerede var placeret i den almene del, som der var grundlag for at pege på. Det er derfor, der ikke er et tilsvarende skema for den almene del. Men fordi der var nogle, der allerede var blevet partshørt, var det de afdelinger, som de kiggede nærmere på. Det der står om Sagsøger både hvad angår score og prosa, var det, der blevet givet udtryk for fra skoleledelsens side.

Inden de mødtes med lærerforeningen, var der nogle uformelle drøftelser, også med lærerkredsen, som ikke førte til noget. De havde ikke det pågældende ske-

14

ma (ekstraktens side 115) med og havde heller ikke tilsendt det til lærerforenin-gen forinden, idet det var deres eget dokument. De var klar på at drøfte de en-kelte medarbejdere med lærerforeningen. Ret hurtigt kom der et udspil fra læ-rerforeningen, som er tilsvarende det forlig, der er fremlagt i sagen, hvilket de sagde ja til. På det tidspunkt var der opstået en ledig stilling på en anden skole, som gav mulighed for, at Person 6 kunne omplaceres.

Vedrørende referat af forhandlingerne med Danmarks Lærerforening af 24. fe-bruar 2017 (ekstraktens side 120) forklarede hun, at hun specifikt spurgte til, om lærerforeningen havde kompetencen til at lukke sagen. Hendes chef spurgte og-så, om lærerforeningen havde fuldmagt til at lukke sagen for de enkelte lærere. Der blev ikke spurgt eksplicit, om medlemmerne havde givet fuldmagt, men det gik de ud fra, når lærerforeningen sad ved forhandlingsbordet. De sad sam-men en fredag eftermiddag, hvor der var IT-servicevindue, hvilket betød, at de ikke kunne printe. Derfor blev referatet med forliget først underskrevet om mandagen den 27. Vedrørende sætningen om at de havde drøftet spørgsmålet om forskelsbehandling, forklarede hun, at det var de enige om. De diskuterede ikke enkeltsager, idet det ikke virkede som om, lærernes repræsentanter var in-teresseret i det. Det var vigtigt for dem, at forliget var fuldt og endeligt, idet det var det, forhandlingerne gik ud på. Det var deres opfattelse, at de efterfølgende ikke ville høre mere til afskedigelsessagerne. På mødet drøftede de ikke skema-et vedrørende ”vurdering af medarbejdere ifht. opsigelse pga. budgetreduktio-ner” (ekstraktens side 115). Alder var det eneste, der blev drøftet. Mht. udvæl-gelsen af de tre konkrete personer, der alligevel ikke skulle afskediges, blev det-te overladt til Vidne 3. Umiddelbart efter Vidne 3 havde meddelt, hvem hun gerne vil-le beholde, blev de endelige afskedigelser eksekveret. Der var ikke drøftelser om, hvorvidt det var nogle helt andre personer, der skulle afskediges. De havde egentligt ikke plads til de tre personer, som det blev aftalt ikke skulle fyres alli-gevel. Det var ikke fordi, de havde fundet en ekstra pose penge.

Der var ikke anledning til at drøfte personer, som ikke var omfattet af grupper-ne DSA (dansk som andetsprog) og specialafdelingen. De tog således kun de af-delinger, som var berørt. De valgte at lade være med at berøre almendelen. Hun tænker, at ledelsen har haft almendelen med i deres overvejelser. Det er ikke noget, som hun har haft drøftet med ledelsen.

Foreholdt at Sagsøgers undervisning i den almene del forsvandt med en fyring af hende, forklarede hun, at man kiggede på, hvordan dette så skulle dækkes.

Skemaet blev udfyldt ud fra, hvad ledelsen oplyste, de havde vægtet ved ud-vælgelsen. Det var primært linjefagene, der blev set på. Der blev ikke kigget på grundfagene. Det skulle sikres, at der i 2020 var 95 % dækning på linjefagene. Hun har ikke indsigt i, hvordan kompetencedækningen vurderes.

15

Foreholdt notat vedrørende kriterier og begrundelse for afsked af de pågælden-de lærere (ekstraktens side 104) hvoraf fremgår, at skolens lokale tillidsrepræ-sentant ved underretning om hvem der var udvalgt, udtrykte sin forståelse/bil-ligelse af valget, forklarede hun, at Vidne 3 sagde, at tillidsrepræsentant havde sagt, at det var de rigtige, hun havde valgt. Tillidsrepræsentanten trak efterføl-gende dette tilbage. Vedrørende det i samme notat anførte om hensyn til størst mulig kontinuitet forklarede hun, at hun mener, at det er Vidne 3, der har formule-ret den tekst, men det, der almindeligvis tænkes på, er, at hvis nogle lærere har haft en bestemt klasse, skulle de samme lærere gerne fortsætte med det.

Vidne 2 har forklaret, at han er kredsformand i Landsdels lærerkreds, hvilket han også var på tidspunktet for de omhandlede afskedigelser. På et tid-ligt tidspunkt, da de kendte navnene i 2016, sagde han til Person 7, som er tidligere afdelingsleder i skoleafdelingen i Sagsøgte (Kommune), kort før jul 2016, at de havde øje for, at der var mange ældre personer i den gruppe der var udpe-get til afskedigelse. Intentionen med henvendelsen til Person 7 var, at kom-munen skulle passe på ikke at skabe en sag. De havde fået navnene at vide fra tillidsrepræsentanten på skolen.

Vedrørende den af kommunen foretagne partshøring (ekstraktens side 95) for-klarede han, at de kunne se, at de 8 navne var fastholdt, hvorefter de tog kon-takt til Danmarks Lærerforening i København og gjorde opmærksom på, at de mente, at der var en skæv aldersfordeling ved de varslede afskedigelser.

Foreholdt oversigt over lærere på Skole med angivelse af alder og an-ciennitet (ekstraktens side 102) forklarede han, at den oversigt har han set før. Det var den, de kiggede på og kunne se, at varslingerne vendte den tunge ende nedad. Sagsøgte (Kommune) afskediger ikke tjenestemænd på grund af arbejds-mangel, idet de så skal have 3 års løn. De personer, der var ansat som tjeneste-mænd, var således ikke i spil i forbindelse med afskedigelserne. Tillidsrepræ-sentanten, Person 8, var heller ikke i spil, idet hun var beskyttet i kraft af til-lidsrepræsentantsfunktionen. Han ved ikke, om der var medarbejdere på listen som var gravide eller på barsel. Forudsat at skolen havde kendskab til gravidi-tet eller barsel kan han ikke svare på, om de personer også ville være gået ud af ligningen.

Han deltog i forhandlingerne med skolen og kommunen. Mødet, som blev af-holdt den 24. februar 2017 (jf. ekstraktens side 120) kom i stand, idet de havde gjort opmærksom på, at aldersfordelingen var skæv. De havde ingen indsigelse mod antallet af personer, men alene indsigelse vedrørende alderen. Præmissen for mødet var således, at 8 personer skulle afskediges. De forhandlede sig frem til, at tre af de 8 varslede ikke skulle afskediges, og han gik således ud fra, at der var tre yngre personer, der skulle afskediges i stedet for, sådan at alderssam-

16

mensætningen ville blive anderledes. Det var en præmis for forliget. De opda-gede først, at der kun kom 5 afskedigelser, da de endelige afskedigelser kom. Det havde han ikke nogen holdning til, men han har en holdning til, at de ikke var orienteret om det, idet de så ikke ville have indgået forliget, fordi de derved stadig havde en sag, når ikke aldersfordelingen var ændret i de konkrete afske-digelser. Det var kommunen, der foreslog at trække 3 af afskedigelserne tilbage. Det var ikke noget lærerforeningen foreslog. De havde ikke anden viden, end at så ville man finde tre lærere, der var yngre, således at alderssammensætningen ville ændres ud fra præmissen om, at der skulle afskediges 8 i alt. Uden at ori-entere dem, valgte skolen alene at afskedige 5. Han har ikke henvendt sig til kommunen eller skolen og påtalt dette. Han skrev under på forliget som repræ-sentant for organisationen, idet der var tale om et organisationskrav. Han skrev ikke under på vegne af de enkelte medlemmer. Han skrev under på, at organi-sationen derefter ikke ville rejse sagen ved ligebehandlingsnævnet. Han havde kompetence til at skrive under på forliget på vegne af Danmarks Lærerforening. Hvis alderssammensætningen blev ændret, vurderede de, at der ikke var grundlag for en sag.

Sagsøger har ikke været forelagt forliget, og han mener ikke, at forliget binder hende. Sagsøger gav med det samme udtryk for, at hun ikke var tilfreds med forliget. De orienterede hende om, at hun selv kunne gå videre med en sag mod kommunen. De indgår ikke bindende aftaler for deres medlemmer, uden at de enkelte medlemmer selv skriver under. Det var organisationen, som de havde fuldmagt til at indgå forlig for, og ikke de enkelte medlemmer. Det var også det, som kommunen spurgte til og fik svar på.

Forelagt kopi af fuldmagt fra Danmarks Lærerforening med teksten ”Jeg giver hermed min faglige organisation, Danmarks Lærerforening fuldmagt til på mi-ne vegne, at behandle min sag i Ligebehandlingsnævnet.” (ekstraktens side 186) forklarede han, at han kender en sådan fuldmagt. Lærerforeningen sagde til dem, at hvis der skulle føres sag videre på vegne af medlemmerne, var det en sådan fuldmagt, der skulle brugs. Alle 8 lærere underskrev en sådan fuldmagt. Det var beregnet til en eventuel sagsførelse ved ligebehandlingsnævnet, som lærerforeningen i givet fald ville føre. Det havde ikke noget med Landsdels læ-rerkreds at gøre.

Vidne 3 har forklaret, at hun blev ansat på Skole i 2004, som afde-lingsleder på specialindsatser. I dag er hun ansat som skoleleder. På tidspunktet fra maj/juni 2015 – 1. august 2017 var hun ansat som konstitueret skoleleder på grund af en sygemeldt leder. Vidne 5 var konstitueret viceskoleleder og Vidne 4 kom til som afdelingsleder for SFO og indskoling. I dag er der 26 læ-rere ansat på skolen. Skolen er således blevet meget mindre siden dengang.

17

Da byrådet i juni 2016 besluttede at nedlægge kommunens modtageklasser, som alle var placeret på Skole, blev de klar over, at der skulle ske afske-digelser. Modtageklasserne er det samme som DSA (Dansk Som Andetssprog). Børnene skulle placeres i deres distriktsskoler i stedet. I januar 2017 var der ikke overvejelser om basisklasser, det kom først til senere. Hun husker ikke præcis hvornår. Basishold adskiller sig fra modtageklasser ved, at modtageklasser skal have det samme timetal som almene klasser. Basishold kan have et mindre an-tal timer i en individuel periode. Hverken modtageklasser eller basishold varer nødvendigvis et helt skoleår.

I efteråret 2016 overvejede de hvorledes, de skulle forholde sig til de afskedigel-ser, som de vidste, at de blev nødt til at foretage. Det drøftede de tre i ledelsen løbende på deres ugentlige ledermøder. Der er ikke referater af ledermøderne. De tog udgangspunkt i, at de måtte kigge på organisationen fremadrettet, og de så på hvilke kompetencer de havde behov for. De kiggede på, hvilke fag de havde behov for at få dækket. Hun havde ansvaret for skemaplanlægningen sammen med den øvrige ledelse, så hun var vant til det puslespil, der skulle gå op. De talte om, at de nok skulle af med 10 – 12 medarbejdere. Dette gik ned til 8 personer ud fra den dialog, de havde med forvaltningen og andre folk om-kring dem. De forventede, at der efterfølgende ville blive tale om en yderligere reduktion i lærerstaben. De spurgte forudgående ind til, om nogle lærere havde andre planer. Der var en enkelt lærer, som havde planer om at gå på pension. Tanker om linjefag havde betydning, idet det var fastsat fra kommunens side, at der skulle holdes en linjefagskompetence på 95 %. Grundfag kunne ikke tælle med som linjefags-kompetence. DSA børnene skulle efterfølgende rummes i al-mendelen. Det stillede krav til lærernes kompetencer blandt andet til klasse-rumsledelse.

De begyndte allerede at tale om navne i november 2016, hvor de talte om, hvil-ke kompetencer de forskellige havde. De så på hele medarbejderstaben. De kendte godt til kommunens kriterier for afskedigelse. De så på intet tidspunkt på alder. De nåede til beslutningen om de pågældende 8 personer i den uge, hvor de sendte varslingsbrevene ud. Hun kan ikke huske, om det lå klart inden det tidspunkt. Tillidsrepræsentanten fik først at vide, hvem de 8 personer var, da skolen havde holdt samtaler med hver af de 8, den 4. januar 2017, idet ved-kommende havde tilkendegivet, at hun ikke ønskede at få navnene at vide.

I samarbejde med juridisk afdeling og Vidne 1 drøftede de, hvordan de uddybende begrundelser for afskedigelserne (ekstraktens side 103) skulle for-muleres.

Vedrørende begrundelsen for afskedigelsen af Sagsøger (ekstraktens side 106) forklarede hun, at de på det tidspunkt ikke havde regnet på, hvor stor en del af Sagsøgers opgaver der gik med dansk som andetsprog. Medarbejderne i DSA

18

havde allesammen timer i den almene del, men hun kender ikke til den eksakte fordeling. Vedrørende formuleringen forklarede hun, at hun var gået til Sagsøger og spurgt, om hun ville overveje at være klasselærer for en 1. klasse, men Sagsøger sva-rede, at hun ikke mente, at hun hørte hjemme i indskolingen. I flere omgange havde hun talt med Sagsøger om, at Sagsøger ikke følte sig godt tilpas med opgaven som kontaktlærer. Klasselærer og kontaktlærer hænger sammen. De havde haft ano-nyme henvendelser fra andre lærere om, at de synes, det var svært at være teammakkere med Sagsøger, idet de ikke mente, at hun tog sin del af det sociale ar-bejde i klassen. Hun kender til hvem de pågældende er, men de bad om, at der ikke blev gjort noget ved det, idet der var tale om hjertesuk, som de pågælden-de selv ville tage hånd om. Hjertesukkene omkring samarbejdsproblemer med Sagsøger kom fra Vidne 6 og Person 2. Det har hun ikke påtalt over-for Sagsøger, idet de pågældende havde frabedt sig dette. Hun dykkede ikke yderli-gere ned i, om der kunne være to sider af den sag. Hun ved således ikke, om problemet lå hos Sagsøger eller hos de to andre. Det med samarbejdsvanskeligheder-ne byggede hun på henvendelserne fra Vidne 6 og Person 2. Der var mange af lærerne på skolen som havde kompetencer indenfor dansk og billedkunst. Det nedskrevne var et sammenkog af de samlede overvejelser.

Vedrørende skema til vurdering af medarbejdere ifht. opsigelse pga. budgetre-duktioner (ekstraktens side 115) forklarede hun, at det skema blev til, da de af kommunen blev bedt om at synliggøre deres overvejelser vedrørende processen omkring afskedigelserne. De lavede ikke et skema for hele skolen, fordi de ikke var blevet bedt om det. Hun indsatte kun lærerne som var beskæftiget med dansk som andet sprog i skemaet, idet det var hvad HR-afdelingen havde bedt om. Alle lærerne fik 3 i A vedrørende ”arbejder med opgaver hvori der sker bortfald” fordi de var placeret i DSA. De overvejede ikke at vægte det i forhold til de enkelte læreres timefordeling mellem DSA og almendelen. Det er forskel-ligt med lærernes fordeling af timer på områderne. Om skemaet punkt B angå-ende ”faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning” forklare-de hun, at fordi Sagsøger ikke havde undervist i almene klasser, vægtede de ikke dette så højt hos Sagsøger. Skemaets punkt C angående ”er medarbejderen fleksibel og forandringsvillig” forklarede hun, at dette handlede om, at Sagsøger ikke ønske-de at være klasselærer i 1. klassen og om de henvendelser, der havde været om, at det var svært med Sagsøger som teammakker. Sagsøger havde endvidere frabedt sig at være vikar for nogle bestemte klasser. Punkt D angående ”samarbejde og rela-tioner” handlede om henvendelser fra Sagsøgers kolleger gennem årene, herunder Vidne 6. Punkt E angående ”tager initiativ og er produktiv” handlede om, at Sagsøger ikke var den der stod forrest, når der skulle løftes opgaver ud over undervisningen.

Sagsøger havde et par gange henvendt sig og spurgt, hvad der ville være til hende det næste år.

19

Udvælgelsen af de 5 medarbejdere som endeligt skulle afskediges, efter der var indgået forlig gjorde, at de stod i en helt ny situation, og de brugte ikke bare skemaet sådan, at de tog dem, der havde scoret højest. Én lærer blev overflyttet til en anden skole, og de to andre beholdt de i medarbejderstaben. Økonomien hang ikke sammen omkring det. De afventede, at der kom en 2. fyringsrunde. Det løste sig ved, at nogle lærere stoppede af sig selv.

Vedrørende opgørelserne over timefordeling for Sagsøger fra henholdsvis skolens si-de og Sagsøgers egen opgørelse (ekstraktens side 184 og 185) forklarede hun, at prin-cippet bag hendes opgørelse er, at de fra skolens side har taget de opgaver, der har med undervisning at gøre. De opgaver, som er blandet, har de delt ud på begge områder. F.eks. skolekomedie vedrørte 6. klasse, så dette blev placeret med 100 % til almendelen. Hun ved ikke, om der er noget forkert ved Sagsøgers op-gørelse. Tallene er nogenlunde de samme. De er enige om, at fordelingen af Sagsøgers timer på henholdsvis ordinær skole og sprogcentret var nogenlunde fifty-fifty. Vedrørende 2015/2016 forklarede hun, at hun ikke husker, hvorfor der var et sådant udsving vedrørende ordinær skole.

Det er korrekt, at der var en matematikklasse, som Sagsøger overtog, fordi de mang-lede matematiklærere. Det var der ikke problemer med at få Sagsøger til. Det var en klasse med udfordringer. Sagsøger blev spurgt, fordi de nok ikke havde andre mu-ligheder på det tidspunkt. Sagsøger gav ikke udtryk for, at der var problemer med det. Sagsøger havde frabedt sig at være vikar i nogle bestemte klasser. Hun husker ikke præcis, hvilke klasser der var tale om. Det er ikke drøftelser, hun selv har haft med Sagsøger. Hun havde selv en drøftelse med Sagsøger om, at de havde brug for en dansklærer i 1. klasse. Sagsøger var den første, hun henvendte sig til, og Sagsøger vendte tilbage og sagde, at det havde hun ikke lyst til, idet hun ikke synes hun havde den nødvendige erfaring. Sagsøger har ikke nægtet at være kontaktlærer, men har blot sagt, at hun synes, at den opgave var svær. Hun husker ikke præcis, hvordan ordene faldt.

Vedrørende bemærkningerne i skemaet angående Person 4 (ekstraktens si-de 117) forklarede hun, at Person 4 var kommet nogenlunde direkte fra se-minaret. Hun var ikke noget særligt unikum, men hun havde de linjefag, de skulle bruge. Der var kun vurderet på dette og ikke eventuelle særlige kompe-tencer inden for linjefagene. De har ikke brugt de værktøjer, der er udarbejdet af Danmarks Lærerforening til den vurdering. De havde fået at vide af kommu-nen, at de blot skulle kigge på linjefagskompetencerne. Det er korrekt, at Person 4 var en del syg. Hun kan ikke svare på, hvorfor dette ikke spillede større ind i deres vurdering. Vedrørende bemærkningerne i skemaet angående Person 3 (ekstraktens side 119) forklarede hun, at Person 3 både havde geografi, engelsk og idræt som linjefag, hvilket var fag, de skulle bruge. Inden Person 3's ansættelse var der andre lærere, der varetog disse fag.

20

Sagsøger var en dygtig lærer til sine fag. Også til hendes grundfag. Det kiggede de ikke nærmere på ved deres vurdering. De tosprogede elever havde stadig be-hov for støtte, efter de blev udsluset til de almene klasser. Når man som Sagsøger har undervist de tosprogede elever har man særlige kompetencer i den forbin-delse, men det har de ikke taget med i vurderingen ved afskedigelserne. Hun kan ikke svare på hvorfor. Der blev efter afskedigelserne oprettet to basishold, hvor der var afsat 20 timer. Timetallet kunne godt være fordelt skævt på de en-kelte elever. Det var en fordel at have kompetencer fra dansk som andetsprog til at undervise i de klasser.

Vidne 4 har forklaret, at han har været afdelingsleder på Skole fra 1. december 2015 til 1. maj 2019, med ansvar for indskoling og SFO. Specialklas-serne og DSA hørte ikke under hans område. I dag er han områdeleder i Kommune 2.

I sommeren 2016 fik de at vide, at modtageklasserne skulle nedlægges, og de gik derfor i gang med overvejelser vedrørende afskedigelser. I ledelsesteamet startede de med at opbygge det skematisk, så de fik et overblik over, hvad de skulle bruge af personaleressourcer, og hvilke kompetencer de skulle bruge. De satte efterfølgende konkrete medarbejdere ind i den sammenhæng i forhold til de enkeltes fagkombinationer. Det var et stort puslespil at få til at gå op. De kig-gede blandt andet på lærernes linjefag, og på hvordan linjefagene kunne bruges til de opgaver, der skulle løses, og hvad der kunne dækkes i øvrigt. Det drøfte-de de hen over efteråret 2016. Omkring november 2016 nåede de frem til, hvil-ken gruppe af lærere, der skulle peges på. De kiggede på hele gruppen af med-arbejdere. De kiggede således bredt på personalegruppen. De lyttede meget til hinanden i ledergruppen, og drøftede de forskellige overvejelser nøje. Han hav-de ikke noget tæt kendskab til Sagsøger.

Vedrørende notat vedrørende kriterier og begrundelse for afsked af lærerne (ekstraktens side 105) forklarede han, at de begrundelser er skabt ved, at Vidne 3 lavede et oplæg, og de andre i ledelsen puttede på, hvis de havde noget at tilfø-je. Han mener ikke, at han bød ind med noget i forhold til Sagsøger.

Vedrørende skema til vurdering af medarbejdere ift. opsigelse pga. budgetre-duktioner (ekstraktens side 115) forklarede han, at dette blev udarbejdet ved, at de løb de forskellige medarbejdere igennem og satte ord på de enkelte. Vedrø-rende bemærkninger i skemaet om Sagsøger (ekstraktens side 118) forkla-rede han, at scoren blev sat ud fra de drøftelser, de havde i ledelsen. Der var no-get forhistorie omkring samarbejde, som hans lederkolleger kunne inddrage, men det var ikke noget, han selv kendte til. De inddrog på intet tidspunkt læ-rernes alder ved udvælgelsen, og de overvejede slet ikke, at det kunne være problematisk. De fokuserede udelukkende på kompetencer i forhold til fremti-dige opgaver. Han husker ikke udvælgelsen af de tre, som ikke skulle afskedi-

21

ges, efter der blev indgået forlig. Grunden til, at det kun var dem med dansk som andetsprog, der blev medtaget i skemaet, var, at det var den afdeling, der skulle væk. De overvejede også, om der var nogen fra den almene del, der skul-le afskediges. De tænkte ikke over, at der ikke var nogen fra den almene del, som de indstillede til afskedigelse. De vurderede kun linjefag i forhold til kom-petencer, idet der lå et krav om 95 % som linjefag. De var ikke opmærksomme på Danmarks Lærerforenings værktøjer til vurdering af, hvorvidt almene fag kunne indgå i vurderingen af linjefagskompetencer.

Vidne 5 har forklaret, at han var ansat på Skole fra august 2008 – juni 2017. Han var i ledelsesteamet fra juni 2015, til han stoppede. Han var konstitu-eret souschef og fungerede som afdelingsleder for udskolingen. Forinden var han tillidsrepræsentant. Han lavede blandt andet vikarskemaer.

Efter beslutningen om lukning af modtageklasserne, ville det kræve nogle særli-ge kompetencer for de lærere, som skulle varetage opgaverne efterfølgende i de almene klasser.

Efter sommerferien i 2016 og hen over efteråret talte de om, hvem der skulle af-skediges. De talte om, hvilke kompetencer der skulle bruges fremadrettet. De kiggede meget på linjefag på grund af målsætningen om, at de skulle have 95 % dækkede linjefag. Grundfag talte ikke så meget i den sammenhæng. Grundfag tæller ikke ind som linjefag, idet du ikke kan undervise hele vejen op med grundfag, derfor er linjefag mere værd i den sammenhæng. I løbet af efteråret dannede der sig en liste med navne på de der skulle afskediges. Som han hu-sker det, var den liste fastlagt før jul 2016. Den blev ikke meldt ud nogen steder. De var i ledelsesteamet enige om personerne på den liste. De så på hele skolens samlede kompetencer, men fordi hele sprogområdet skulle nedlægges, kredse-de det om de lærere, som havde engagement på det område. Han har ikke over-været de pågældende læreres undervisning, men han havde et kendskab i kraft af sin gang på skolen. Hans kendskab til Sagsøger var fint.

Vedrørende det anførte om Sagsøger i notat vedrørende kriterier og be-grundelse for afsked (ekstraktens side 106) forklarede han, at som han husker det, gav de i ledelsen stikord til de forskellige personer, og Vidne 3 forfattede be-mærkningerne, hvorefter de blev enige om, at det var sådan, det skulle være. Sagsøger havde en smal linjefagsportefølje med kun dansk og billedkunst. Det var kompetencer, som de havde mange af på skolen. Han har ikke selv hørt om det med, at Sagsøger havde sagt nej til opgaver. Det har han hørt fra Vidne 3. Han har selv haft kendskab til, at kolleger synes, det var svært at være teammakkere med Sagsøger. Der har været lærere, som henvendte sig til ham og sagde, at de trak et stort læs i samarbejdet med Sagsøger. De pågældende bad ham om ikke at gøre noget ved det. Der var mere tale om et hjertesuk. Det var Person 2 og Vidne 6, som havde nævnt, at det var svært at arbejde sammen med Sagsøger. Ved nær-

22

mere eftertanke er han i tvivl med hensyn til Vidne 6. Han har ikke talt med Sagsøger om det. Han overvejede ikke, om det kunne være Person 2, der var problemet og ikke Sagsøger. De undersøgte det ikke nærmere, og vurderede således ikke på, om det var korrekt. Der var nogle klasser, som Sagsøger ikke ønskede at være vikar i. Det havde hun sagt til ham. Det gav problemer med at få vikarskemaet til at gå op. Sagsøger sagde fra over for vikartimer en eller to gange, hvor hun sagde ”den klasse skal du ikke sende mig ind i” . Han tog hensyn til dette også i den efter-følgende vikardækning.

Vedrørende skema til vurdering af medarbejdere ifht. opsigelse pga. budgetre-duktioner (ekstraktens side 115) forklarede han, at han husker, at de blev bedt om at udfylde det pågældende skema. Han husker ikke så meget fra udfyldel-sen. Han var enig i, at Sagsøger var udfordret i klasserumsledelse i og med, at der var nogen, der synes, det var svært at arbejde sammen med Sagsøger. Han har også kendskab til, at Sagsøger var udfordret på elever. Han er ikke i stand til at uddybe dette nærmere. Samarbejde og relationer handlede om, at det havde været svært for kolleger at samarbejde med Sagsøger. Produktivitet handlede om, at Sagsøger aldrig var den, der meldte sig til andre opgaver. Det havde han oplevet, når de sad til møder. I forhold til at Sagsøger frabad sig at være vikar, var det mere end de øvrige lærer gjorde. De inddrog ikke lærernes alder i processen og overvejede ikke, at der i den samlede udpegning var en overvejende del med høj alder. De holdt ikke de forskellige, der kunne undervise i billedkunst op mod hinanden. Det gør sig gældende på alle de forskellige linjefag.

Da de efter forliget skulle udpege 5 i stedet for 8, var det meget overraskende for ham. De gik i tænkeboks igen for at finde de tre, som de alligevel skulle be-holde. Det gav dem en helt ny situation.

Nogle lærere fra den almene del var i starten i spil i forhold til afskedigelse, men fordi specialafdelingen var den funktion, som forsvandt, blev det derfra, afskedigelserne blev taget. Han husker ikke, hvorfor skemaet ikke omfattede lærere fra den almene del. Det var nok fordi, det var det, de blev bedt om at ud-fylde.

Han kender ikke til Danmarks Lærerforenings og Kommunernes Landsfore-nings materiale til at vurdere kompetencefordelingen i forhold til linjefag.

At de tosprogede elever skulle ud i de almene klasser, ville give særlige udfor-dringer. Det var vigtigt at have gode kompetencer i den forbindelse. Det kunne være kompetencer, man havde i større grad, når man havde arbejdet med dansk som andetsprog. Men det var ikke ukendt for dem, der havde hovedop-gave i almenklasserne. Det har de vægtet i deres vurdering af, hvilke lærere de skulle beholde. Man kan ikke se dette af det fremlagte materiale.

23

Etnicitetssammensætningen på Skole med DSA elever var på ca. 30 % tosprogede.

Vidne 6 har forklaret, at hun er skolelærer på Skole. Hun har været ansat i 16 år. Hun er arbejdsmiljørepræsentant. Hun har arbejdet i team med Sagsøger, fra tre år før Sagsøger stoppede. Det var i almendelen. Hun har også arbej-det sammen med Sagsøger i deres modtage klasser. At arbejde i et team indebærer, at man arbejder sammen om børnene og de opgaver, der følger med.

Hun har ikke decideret talt med ledelsen om, hvordan hun trivedes med at ar-bejde sammen med Sagsøger. Hun husker ikke at have haft drøftelser med ledelsen, som hun opfattede som fortrolige. Hun husker ikke at have talt med Vidne 3 om sit samarbejde med Sagsøger. Hun har ikke sagt andet end, at det var et fint samarbejde. Hun og Sagsøger havde forskellige kompetencer, som de var gode til. De hjalp hinanden, som man gør i et team. Hvis den ene løftede mere i én perio-de, så løftede den anden mere i en anden periode.

Foreholdt udateret skrivelse med hendes navn (ekstrakten side 173) forklarede hun, at hun efter en samtale med sagsøgtes advokat rådførte sig med sin lærer-kreds, og de blev enige om, at hun skulle skrive det, der var foregået, ned. Hun sagde ja til, at det måtte blive fremlagt under sagen. Hun var bekymret for sin opgave som arbejdsmiljørepræsentant, hvis hun skulle vidne i retten. Det drøf-tede hun også med advokaten. Hun husker ikke at have drøftet håndtering af dette med advokaten.

Parternes synspunkter

Sagsøger har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, som er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

2.1 Frifindelsespåstanden

Til støtte for den nedlagte frifindelsespåstand gøres det overordnet gældende, at aftalen mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Lærerforening af 24. februar 2017 (bilag 8) ikke afskærer Sagsøger fra at forfølge sit krav om godtgørel-se efter forskelsbehandlingsloven, da Sagsøger ikke har bemyndiget Dan-marks Lærerforening til at forlige hendes krav.

En organiseret lønmodtagers krav efter forskelsbehandlingsloven er ikke omfat-tet af den kollektivretlige organisationsfuldmagt eller i øvrigt af arbejdsretslo-ven, og lønmodtagerens faglige organisation har derfor ikke uden en specifik fuldmagt fra lønmodtageren adgang til at råde over kravet.

24

Det kan lægges til grund, at Danmarks Lærerforening alene kunne forlige Sagsøgers krav mod Sagsøgte (Kommune) i det omfang, Sagsøger havde be-myndiget Danmarks Lærerforening hertil – hvilket Sagsøger ikke havde.

Det gøres i denne forbindelse gældende, at den erklæring, som Danmarks Læ-rerforening fik Sagsøger til at underskrive (bilag 15), alene har bemyndiget Danmarks Lærerforening til at indbringe sagen for Ligebehandlingsnævnet, og at der heri under ingen omstændigheder ligger en bemyndigelse af Danmarks Lærerforening til at forlige Sagsøgers krav ved aftale med Sagsøgte (Kommune) - hvilket tillige er Danmarks Lærerforenings synspunkt, jf. e-mail af 13. marts 2017 (bilag 12).

Da Danmarks Lærerforening ikke havde bemyndigelse fra Sagsøger til at forlige hendes krav på godtgørelse efter forskelsbehandlingsloven, er Sagsøger således heller ikke bundet af aftalen mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Lærerforening.

Det er i øvrigt irrelevant for nærværende sag, hvorvidt Sagsøgte (Kommune) måtte have handlet i tillid til, at Danmarks Lærerforening havde den fornødne be-myndigelse. Dette vedrører alene inter partes forholdet mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Lærerforening. I denne forbindelse bemærkes endvidere, at erklæringen ikke var udarbejdet med henblik på forevisning til Sagsøgte (Kommune) (som da heller ikke fik erklæringen forevist).

Hertil kommer, at aftalen mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Lærerfore-ning ubetinget var til ugunst for Sagsøger, og det må selvsagt have en for-modning imod sig, at Sagsøger skulle have bemyndiget Danmarks Lærer-forening til at forlige hendes krav på sådanne vilkår. Dette burde Sagsøgte (Kommune) i alle tilfælde have indset.

Det gøres i forlængelse heraf gældende, at det forhold, at Sagsøger ikke indgav et individuelt høringssvar, ikke under nogen omstændigheder kan tages til indtægt for, at Sagsøger skulle have givet Danmarks Lærerforening en bemyndigelse til at forlige hendes krav efter forskelsbehandlingsloven.

Hertil kommer, at Sagsøgte (Kommune) ikke forud for indgåelsen af aftalen med Danmarks Lærerforening på nogen måde sikrede sig, at Danmarks Lærerfore-ning faktisk var bemyndiget til at forlige Sagsøgers krav. Det vel at mærke til trods for, at Sagsøgers krav efter forskelsbehandlingsloven falder uden for organisationsfuldmagten, og at adgangen for Danmarks Lærerforening til at forlige kravet derfor forudsatte specifik fuldmagt fra Sagsøger.

Endelig er forskelsbehandlingslovens regler om godtgørelse for forskelsbehand-ling på grund af alder præceptive, og da Sagsøger modtog oplysninger om

25

aftalen mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Lærerforening, gav hun straks meddelelse til Sagsøgte (Kommune) om, at hun ikke anså sig for bundet af forliget. Også af disse grunde kan aftalen mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Læ-rerforening ikke anses for bindende for Sagsøger.

Såfremt Sagsøgte (Kommune) af Danmarks Lærerforening er blevet bibragt den opfattelse, at der forelå en bemyndigelse fra Sagsøger til at forlige hendes krav, er dette et mellemværende mellem Sagsøgte (Kommune) og Danmarks Læ-rerforening, som ikke afskærer Sagsøger fra at forfølge sit krav om godtgø-relse efter forskelsbehandlingsloven.

2.2 B etalingspåstandene

Til støtte for de nedlagte betalingspåstande gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Ligebehandlingsnævnets afgørelse af 7. februar 2018 om, at det var i strid med forskelsbehandlingslovens forbud mod forskelsbehandling på grund af alder, at Sagsøger blev afskediget fra sin stilling som overlærer på Skole i Sagsøgte (Kommune), hvorfor Sagsøger har krav på en godtgørelse skønsmæssigt fastsat til 390.000 kr.

2.2.1 Påvisning af faktiske omstændigheder

Det gøres gældende, at Sagsøger har påvist sådanne faktiske omstændig-heder, at der efter forskelsbehandlingslovens § 7 a er anledning til at formode, at hendes alder har haft betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Sagsøger har i denne forbindelse påpeget, at skoleledelsen på Skole udpegede et uforholdsmæssigt højt antal ældre lærere til afskedigelse, da skolen som følge af nedlæggelsen af modtagerklasser og faldende elevtal skulle reducere lærerstaben.

Der blev således ubestridt indstillet otte overenskomstansatte lærere til afskedi-gelse, og disse var alle mellem 54 og 62 år gamle.

Parterne er enige om, at der på Skole på daværende tidspunkt var i alt 60 ansatte lærere, heraf 56 overenskomstansatte lærere, hvoraf 22 var 50 år eller ældre, mens 34 var under 50 år.

Det gøres i den forbindelse gældende, at der i forhold til vurderingen af, om al-dersfordelingen blandt lærerne giver anledning til en formodning om forskels-behandling, alene skal ses på gruppen af overenskomstansatte lærere, og at der skal bortses fra tjenestemænd. De tjenestemandsansatte lærere var reelt ikke i spil ved udvælgelsen af de lærere, der skulle indstilles til afskedigelse, idet de tjenestemandsansatte lærere ved afskedigelse grundet arbejdsmangel typisk vil-le være berettige til rådighedsløn i 3 år efter fratrædelse.

26

De overenskomstansatte læreres aldersfordeling og antallet af lærere indstillet til afskedigelse fremgår af følgende tabel:

Ledelsen på Skole valgte således at indstille over 36 % af de overensko mstansatte lærerne over 50 år til afskedigelse og 0 % af gruppen af overensko mstansatte lærere under 50 år.

Ses der ale ne på sprogcentret, hvor Sagsøger arbejdede 47 % af sin sa mlede

arbejdstid, jf. oversigten i bilag 2, er tendensen endnu mere tydelig. På sprog-

centret er parterne enige om, at der på daværende tidspunkt var i alt 18 overensko mstansatte lærere, hvoraf otte var 50 år eller ældre, mens 10 var un-

der 50 år. På sprogcentret valgte ledelsen på Skole således ubestridt at

indstille 3 /4 af lærerne over 50 år til afskedigelse, mens ingen fra gruppen af læ-

rere under 50 år blev indstillet til afskedigelse. Skoleledelsens udvælgelse på

sprogcent r et medførte, at hele gruppen af lærere over 60 år blev indstillet til af-

skedigelse, mens 50 % af lærergruppen mellem 50 og 59 år blev indstillet til af-

skedigelse.

Aldersfordelingen blandt lærerne på sprogcentret og antallet af disse lære re

Overenskomstansatte lærere på Skole januar 2017

Alder 18-29   30-39   40-49 50-59 60-70 I alt 

Antal lærere 6       10        18         12   10   56

Procent af samlede lærerstab 11 %    18 %  32 %    21 % 18 % 100%

Antal lær ere indstillet til afskedi-

gelse                                                          0            0             4      4  8

Procent af aldersgruppe indstillet

til afsked igelse                                           0 %    0 %    0 %   33 %   40 %

Kumuleret 0 %                    36 %

indstillet til afskedigelse fremgår af følgende tabel:

27

28

Selv om gruppen af overenskomstansatte lærere under 50 år var størst både på sprogcentret, specialafdelingen og på skolen generelt, blev ingen lærere fra den-ne gruppe udvalgt til afskedigelse.

Det gøres gældende, at talgrundlaget er tilstrækkeligt signifikant til ikke at kun-ne afvises som et udslag af tilfældighed, og talgrundlaget udgør derfor en så-dan faktisk omstændighed, at der er anledning til at formode, at Sagsøgers alder helt eller delvist har haft betydning for beslutningen om at indstille hende til afskedigelse.

Det forhold, at Sagsøgte (Kommune) efterfølgende på baggrund af netop en indsi-gelse om aldersdiskrimination valgte ikke at gennemføre tre af de otte afskedi-gelser, gør i forhold til Sagsøger ingen forskel. Talmaterialet indikerer klart, at der ved udvælgelsen af Sagsøger til afskedigelse blev lagt vægt på hendes alder, og Sagsøger blev som følge af udvælgelsen afskediget.

At der i Sagsøgte (Kommune) måtte findes en politik for seniormedarbejdere (bilag A), eller at der på skole-området i Sagsøgte (Kommune) generelt måtte findes en høj andel ældre medarbejdere, er nærværende sag uvedkommende. Sagsøger blev udvalgt til afskedigelse af ledelsen på Skole, og derfor er det relevante forhold i nærværende sag, hvorvidt der er omstændigheder, der giver anledning til at formode, at ledelsen på Skole helt eller delvist har lagt vægt på alder; ikke om Sagsøgte (Kommune) generelt er en seniorvenlig arbejds-plads.

Det er i øvrigt også sagen uvedkommende, at der efter afskedigelsen af Sagsøger fortsat var lærere ansat på Skole, som var på samme alder el-ler ældre end Sagsøger.

Endelig bemærkes, at det kan lægges til grund, at der på Skole i maj 2017 og således kun ca. tre måneder efter, at Sagsøger blev afskediget, blev oprettet basishold for intensiv undervisning i dansk som andetsprog. Denne undervisning fortsatte ubestridt frem til udgangen af marts 2019 og således i to år efter opsigelsen af Sagsøger. Det gøres gældende, at Sagsøger var særligt kvalificeret til at varetage netop undervisningen på disse basishold, og at Skole på tidspunktet for Sagsøgers opsigelse måtte have været bekendt med behovet for oprettelse af hold med intensiv undervisning i dansk som andetsprog. Dette bestyrker yderligere, at der er grundlag for at formode, at Sagsøgers alder helt eller delvist har haft betydning for beslutningen om at indstille hende til afskedigelse.

29

2.2.2 Sagsøgte (Kommune)s bevisbyrde

Efter forskelsbehandlingslovens § 7a påhviler det på den baggrund Sagsøgte (Kommune) at bevise, at Sagsøger ikke har været udsat for forskelsbehand-ling på grund af alder.

Det gøres herefter gældende, at Sagsøgte (Kommune) ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøger ikke har været udsat for forskelsbehandling på grund af al-der, herunder at alder på ingen måde har spillet en rolle ved afskedigelsen af Sagsøger.

Der foreligger ingen skriftlig dokumentation fra det tidspunkt, hvor det blev besluttet at indstille Sagsøger til afskedigelse, som viser, hvad ledelsen på Skole konkret lagde vægt på, da de udvalgte netop Sagsøger til af-skedigelse. Det gøres i forlængelse heraf gældende, at fraværet af skriftlig doku-mentation til belysning af beslutningsprocessen på Skole skal komme Sagsøgte (Kommune) til skade.

Den skriftlige dokumentation, der under sagen for Ligebehandlingsnævnet er fremlagt af Sagsøgte (Kommune) til dokumentation for, at alder ikke har spillet en rolle ved indstillingen af Sagsøger til afskedigelse, omfatter alene en rede-gørelse indeholdt i brevet af 26. januar 2017 fra Sagsøgte (Kommune) til Danmarks Lærerforening (bilag 7) og et vurderingsskema (bilag 14). Begge dele er ube-stridt udarbejdet længe efter, at Sagsøger blev indstillet til afskedigelse den 5. januar 2017 (bilag 4) og efter, at der var fremført indsigelse over for den skete aldersbetingede forskelsbehandling (bilag 5 og 6).

På baggrund af sagsøgtes besvarelse af sagsøgers opfordring nr. 4 må det desu-den lægges til grund, at der ikke er udarbejdet tilsvarende materiale vedrøren-de den påståede evaluering af de øvrige lærere på Skole (dvs. de lærere, der ikke havde nogen tilknytning til sprogcentret eller til specialafdelingen). Sagsøger har således heller ikke nærmere redegjort for eller dokumenteret den foretagne vurdering af de øvrige lærere på skolen. Dette underbygger yderlige-re, at det såkaldte evalueringsmateriale ikke kan tillægges nogen betydning.

Dokumentationen er endvidere faktuelt forkert, idet Sagsøgers hovedop-gaver ikke var undervisning på sprogcentret, idet dette arbejde udgjorde under halvdelen af Sagsøgers samlede arbejde på Skole. Sagsøgers arbejdstid i skoleåret 2016/2017 fordelte sig således med 400 lektioner i den or-dinære skole (svarende til 53 % af den samlede arbejdstid) og 356 lektioner i sprogcentret (svarende til 47 % af den samlede arbejdstid) som nærmere opgjort i den som bilag 2 fremlagte opgørelse.

I den forbindelse bestrides det, at Sagsøgers arbejde i forbindelse med før-ste skoledag, motionsdag mv. skal henregnes til sprogcentret, eftersom der er

30

tale om opgaver, der i alle tilfælde skal udføres i den ordinære skole. Opgaver-ne havde således ingen specifik relation til sprogcentret og bortfaldt således ik-ke ved nedlæggelsen af modtagerklasser i sprogcenteret.

Det bestrides endvidere, at Sagsøger skulle have været modvillig i forhold til at påtage sig rollen som klasselærer, og at Sagsøger skulle have været udfordret ved klasserumsledelse og vanskelig at samarbejde med. Udsagnene herom henstår i det hele udokumenteret og står i skarp kontrast til det forhold, at Sagsøger aldrig har modtaget kritik for sit arbejde eller en advarsel for sin adfærd. Derimod modtog Sagsøger en positiv anbefaling fra ledelsen på Skole (bilag 11).

Det bestrides videre, at de påståede samarbejdsvanskeligheder, der først er ble-vet forsøgt afdækket i september 2019 af Sagsøgte (Kommune) i samarbejde med dennes advokat ved gennemførelse af samtaler med Sagsøgers tidligere kollegaer, ikke kan tillægges bevisværdi, allerede fordi det må antages at være tale om efterrationaliseringer fra Sagsøgte (Kommune). Det ses således heller ikke dokumenteret, at Sagsøgte (Kommune) ved udvælgelsen har tillagt de påståede samarbejdsvanskeligheder vægt i forbindelse med udvælgelsen. Det bemærkes i den forbindelse, at der heller ikke er noget som helst grundlag i sagen for at antage, at der skulle have været nogen form for samarbejdsvanskeligheder.

I den forbindelse bemærkes det, at Sagsøgte (Kommune) og Sagsøgte (Kommune)s ad-vokats henvendelser til Sagsøgers tidligere kolleger ikke medførte, at Sagsøgte (Kommune) fandt kollegaer, som var relevante at føre som vidne om de på-ståede samarbejdsvanskeligheder eller lignede. Sagsøgte (Kommune) fører således alene Vidne 6 som vidne på baggrund af det notat, der er fremlagt som bilag 16. Dette understøtter også, at der ikke reelt har været nogle samarbejds-udfordringer.

Hertil kommer, at Sagsøgte (Kommune) har bekræftet, at kollegaernes såkaldte ”hjertesuk” ikke havde karakter af henvendelser til ledelsen om egentlige sam-arbejdsvanskeligheder, endsige henvendelser som gjorde ledelsesmæssig inter-vention påkrævet.

Det bemærkes i øvrigt, at Sagsøgte (Kommune) ikke har kunnet fremlægge doku-mentation for kollegaernes ”hjertesuk” , ligesom disse ”udfordringer” aldrig har været påtalt overfor Sagsøger. Herudover har Sagsøgte (Kommune) nægtet at oplyse, hvilke medarbejdere der skulle have givet udtryk for disse påståede ”hjertesuk” , hvilket har frataget sagsøger muligheden for selv at belyse spørgs-målet. Også af den grund må disse udsagn afvises og anses for uden betydning for bedømmelsen af sagen.

31

Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at Sagsøgte (Kommune) ikke har afkræftet formodningen om, at Sagsøger blev udsat for forskelsbe-handling på grund af alder.

2.2.3 Tidspunktet for forrentning af Sagsøgers godtgørelse Til støtte for den principale påstand, der indebærer betaling af procesrente fra sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet, gøres det gældende, at sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet skal sidestilles med indledning af rets-forfølgning i den forstand, begrebet anvendes i rentelovens § 3, stk. 4.

Beregning af procesrente fra tidspunktet for sagens indbringelse for Ligebe-handlingsnævnet er i overensstemmelse med Ligebehandlingsnævnets faste praksis, og er endvidere forudsat i ligebehandlingsnævnsloven.

Efter Ligebehandlingsnævnets praksis tilkendes der procesrente fra tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet, uanset om der ved klagen er rejst krav om betaling af et bestemt godtgørelsesbeløb eller blot en godtgørelse.

Til støtte for den principale påstand kan endvidere henvises til Københavns By-rets dom af 4. april 2019 i sag nr. BS-18946/2018-KBH. Ved dommen tilkendte Københavns Byret renter af et godtgørelsesbeløb fra tidspunktet for sagens ind-bringelse for Ligebehandlingsnævnet, uagtet at der ikke på dette tidspunkt var nedlagt påstand om betaling af et bestemt godtgørelsesbeløb. Københavns By-ret begrundede sin afgørelse som følger:

” Retten tiltræder, at sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet skal sidestil-les med indledning af retsforfølgning i den forstand begrebet anvendes i rente-lovens § 3, stk. 4, ligesom det er i overensstemmelse med fast praksis i Ligebe-handlingsnævnet, at der tilkendes rente fra tidspunktet for sagens indbringelse for nævnet.”

Der henvises endvidere til Retten i Glostrups dom af 22. november 2019 (under anke), hvor retten kom frem til det samme resultat, under henvis-ning til, at:

” […] indbringelse for Ligebehandlingsnævnet udelukker indbringelse for de al-mindelige domstole. Det tillægges efter sagens omstændigheder ingen betydning, at der ikke ved Ligebehandlingsnævnet var rejst påstand om et bestemt godtgørel-sesbeløb.”

Endvidere henvises til Vestre Landsrets dom af 13. maj 2019 i sag nr. BS-15011/2018-VLR. Ved dommen tilkendte Vestre Landsret renter af et godtgørel-sesbeløb fra tidspunktet for sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet med følgende begrundelse:

32

” I overensstemmelse med fast praksis tiltræder landsretten, at godtgørelsen skal forrentes fra tidspunktet for sagens indbringelse for Ligebehandlingsnæv-net.

I sagen for Vestre Landsret var der dog nedlagt påstand om betaling af et be-stemt beløb ved sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet.

Det bemærkes for god ordens skyld, at Ligebehandlingsnævnet imidlertid ikke i den seneste tid har tilkendt renter fra tidspunktet for indbringelsen af klagen i de tilfælde, hvor klageren for Ligebehandlingsnævnet ikke har påstået sig til-kendt et konkret godtgørelsesbeløb. Baggrunden herfor er den nyere opståede retsusikkerhed begrundet i en svingende byretspraksis siden ultimo 2018, men det ændrer ikke ved, at det fortsat er Ligebehandlingsnævnets opfattelse, at procesrenter bør tilkendes fra indbringelse af klagen for Ligebehandlingsnæv-net. De afsagte byretsdomme medtages i materialesamlingen.

Såfremt retten imidlertid finder, at procesrenten ikke skal beregnes fra tids-punktet for sagens indbringelse for Ligebehandlingsnævnet, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende, at Sagsøgte (Kommune) skal tilkendes pro-cesrente fra sagens anlæggelse ved retten i Odense.

Sagsøgte (Kommune) har i sit påstandsdokument anført følgende anbringender, som er gentaget og uddybet under hovedforhandlingen:

Til støtte for den nedlagte påstand om afvisning gøres det gældende,

^at der forud for afskedigelsen af Sagsøger blev afholdt en fa-gretlig forhandling på begæring af Sagsøgers faglige organi-sation,

^at Sagsøger frivilligt, egenhændigt og eksplicit valgte at delege-re sin forhandlings- og aftalekompetence til sin faglige organisa-tion, hvilket bl.a. underbygges af, at Sagsøger ikke afgav no-get individuelt høringssvar,

^at temaet for den fagretlige forhandling netop var, hvorvidt udvæl-gelsen af de medarbejdere, der var påtænkt afskediget, var sket på baggrund af usaglige kriterier, idet den faglige organisation i den-ne sammenhæng specifikt henviste til forbuddet mod forskelsbe-handling på grund af alder,

^at parterne under forhandlingen derfor specifikt drøftede spørgsmå-let om forskelsbehandling på grund af alder i forhold til Sagsøger,

33

^at parterne i den forbindelse blev enige om, at der i forhold til Sagsøger ikke udestod noget krav,

^at det eksplicit fulgte af forliget, at dette var til fuld og endelig afgø-relse, samt at der herefter ikke udestod yderligere krav i relation til ansættelsen, herunder hverken efter overenskomsten, diskrimi-nationslovgivning eller i henhold til forvaltningsretlige bestem-melser,

^at Sagsøgte (Kommune) under forhandlingen den 24. februar 2017 hav-de grundlag for at agere i fuld tillid til, at Danmarks Lærerfore-ning handlede inden for rammerne af en bemyndigelse til at forli-ge sagen på de vilkår, der mellem parterne blev aftalt, og

^at der således med den gennemførte forhandling må anses for at væ-re gjort fuldt og endeligt op med ethvert muligt krav i anledning af ansættelsesforholdets afslutning, alt med den konsekvens

^at sagen må afvises, subsidiært

^at der skal ske frifindelse af kommunen, allerede fordi den pågæl-dende aftale er indgået.

3.2Videre gøres det i den forbindelse gældende,

^at det følger af retspraksis, at de ansættelsesretlige regelsæts beskyt-telsespræceptivitet ikke gør sig gældende i fratrædelsessituationen – særligt ikke, når medarbejderen er bistået af sin faglige organisa-tion, samt

^at uanset en faglig organisation rent formelt alene måtte have begæ-ret en forhandling i henhold til overenskomstens bestemmelser om en opsigelses saglighed, kan parterne under en sådan forhand-ling med bindende virkning tage stilling til indsigelser, der er fun-deret på andre regelsæt, når en af parterne før eller under den fa-gretlige forhandling rejser en sådan indsigelse.

3.3Yderligere gøres det gældende,

^at Danmarks Lærerforening ikke har opgivet at forfølge sagen, men tværtimod under forhandlingen anerkendte, at der ikke var grundlag for at bestride lovligheden af afskedigelsen af Sagsøger,

34

^at Danmarks Lærerforening i sin egenskab af faglig organisation må formodes at være velbekendt med det ansættelsesretlige regelsæt og dermed også rammerne for og konsekvenserne af indgåelsen af en aftale som den foreliggende (bilag 8), hvilket underbygges af,

^at Danmarks Lærerforening ved afslutningen af forhandlingen selv anerkendte, at der efter den afholdte forhandling ikke var grund-lag for at rejse krav i henhold til forskelsbehandlingsloven,

^at et eventuelt mellemværende mellem Sagsøger og Danmarks Lærerforening i anledning af Danmarks Lærerforenings håndte-ring af nærværende sag er Sagsøgte (Kommune) uvedkommende, og

^at sagen også af den grund bør afvises, subsidiært

^at der skal ske frifindelse af kommunen, allerede fordi den pågæl-dende aftale er indgået.

3.4Til støtte for den subsidiære påstand om frifindelse gøres det gælden-

de,

^at det i henhold til forskelsbehandlingslovens § 7 a er sagsøger, der skal påvise faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehand-ling på grund af alder,

^at Sagsøger alene støtter sin påstand om aldersdiskrimination på den omstændighed, at der efter hendes opfattelse blev indstillet et uforholdsmæssigt højt antal ældre lærere til afskedigelse,

^at dette forhold ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at skabe en formod-ning for, at der er udøvet forskelsbehandling på grund af alder,

^at de af Sagsøger påberåbte statistiske oplysninger om de afske-digedes alder i øvrigt ikke er tilstrækkeligt signifikante til i sig selv

at skabe en formodning for forskelsbehandling, hvortil bemærkes,

^at det statistiske grundlag som følge af det lave antal af afskedigelser sammenholdt med det samlede antal lærere på Skole er begrænset,

^at der var flere lærere, som var jævnaldrende med Sagsøger el-ler ældre, som ikke blev indstillet til afskedigelse,

35

^at der ikke er påvist nogen forhold, som indikerer, at overvejelser om alder indgik i ledelsens beslutning om, hvem der bedst kunne undværes og derfor blev indstillet til afskedigelse,

^at Sagsøger således ikke har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der i strid med beskyttelsen i forskelsbehandlingsloven er udøvet direkte eller indirekte for-skelsbehandling, og

^at kommunen derfor skal frifindes.

3.5For det tilfælde, at retten mod forventning måtte nå frem til, at Sagsøger har påvist faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der ved afskedigelsen er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af alder, gøres det gældende,

^at Sagsøgte (Kommune) har løftet bevisbyrden for, at der konkret i for-hold til afskedigelsen af Sagsøger ikke er lagt vægt på alder, men derimod alene er lagt vægt på saglige kriterier, idet det be-mærkes,

^at udvælgelsen af Sagsøger skete på baggrund af de af Hoved-MED fastsatte udvælgelseskriterier for omplacering eller uansøgt afsked i Sagsøgte (Kommune) (bilag 3) samt på baggrund af indhol-det af det udarbejdede kompetenceskema (bilag 14),

^at der således er lagt særlig vægt på Sagsøgers individuelle kompetencer – dels for så vidt angår linjefag, dels for så vidt angår en bredere kompetencevurdering, herunder det samlede ledelses-mæssige indtryk af Sagsøger i forhold til skolens fremtidige behov, herunder behovet for, at skolen var dækket ind med rele-vante linjefagskompetencer,

^at Skoles ledelse i øvrigt på baggrund af samtaler med øvri-ge af skolens lærere såvel som med Sagsøger selv vurderede,

at Sagsøger var mindre omstillingsparat og samarbejdsdygtig end øvrige medarbejdere,

^at Sagsøger med udgangspunkt i de fastsatte kriterier og på baggrund af en konkret helhedsvurdering derfor blev vurderet som værende en af de lærere, som Skole fremadrettet bedst kunne undvære,

36

^at alder således på ingen måde indgik i beslutningen om at udvælge Sagsøger til påtænkt afskedigelse,

^at de opstillede kriterier og den foretagne udvælgelse af Sagsøger var saglig og velbegrundet, hvilket underbygges af,

^at Danmarks Lærerforening, som det fremgår af bilag 8, har aner-kendt, at der ikke var grundlag for at rejse en sag om aldersdiskri-mination i forbindelse med afskedigelsen af Sagsøger,

^at Sagsøgte (Kommune) som følge heraf har løftet sin del af bevisbyr-den, og

^at kommunen derfor under alle omstændigheder skal frifindes.

Videre gøres det i den forbindelse gældende,

^at vurderingen af alderssammensætningen blandt de afskedigede medarbejdere skal foretages for Skole som helhed – og ik-ke kun i forhold til de to afdelinger, hvori der blev foretaget afske-digelser.

3.5Til støtte for den mere subsidiære påstand gøres det gældende,

^at en eventuel godtgørelse henset til sagens omstændigheder alene kan udgøre et mindre beløb end af Sagsøger krævet, samt

^at eventuelle procesrenter i overensstemmelse med rentelovens § 3, stk. 4, tidligst kan tilkendes fra sagens anlæg, den 19. februar 2019, hvor sagsøger nedlagde en betalingspåstand.

Rettens begrundelse og resultat

Ved mødet mellem repræsentanter fra henholdsvis Sagsøgte (Kommune) og Landsdels lærerkreds på vegne af Danmarks Lærerforening, som blev afholdt den 24. februar 2017, angående de 8 varslede afskedigelser af lærere på Skole blev indgået en forligsmæssig aftale. Det fremgår af det i denne sag fremlagte referat fra mødet, at tre af de udsendte afskedsvarsler ikke gennemføres. Det fremgår endvidere af referatet, at mødet blev afholdt på baggrund af en hen-vendelse fra Danmarks Lærerforening, som på baggrund af de 8 samtidige varslinger om afskedigelse havde udtalt, at sagen havde sådanne omstændighe-der, der kunne tyde på, at de pågældende medarbejdere var udvalgt ud fra us-aglige kriterier, og at lærerforeningen samtidig henviste til forskelsbehandling på baggrund af alder, og at der på den baggrund blev holdt møde med

37

Landsdels Lærerkreds, som efter eget udsagn havde fået delegeret kompetencen i denne sag.

Det er rettens opfattelse, at det efter en almindelig sproglig forståelse er nærlig-gende at antage, at den kompetence, som Landsdels Lærerkreds havde fået dele-geret til det pågældende møde, var kompetencen fra Danmarks Lærerforening, og at ”sagen” i sammenhængen må forstås som, den sag Lærerforeningen men-te kunne komme på tale, såfremt afskedigelsen af de 8 samtidigt varslede lærere blev gennemført. Dette støttes ligeledes af vidneforklaringen afgivet af forman-den for Landsdels Lærerkreds Vidne 2. Det fremgår endvidere ikke spe-cifikt af det pågældende referat, at aftalen var bindende for de enkelte lærere.

Det i denne sag omhandlede krav efter lov om forskelsbehandling på arbejds-markedet mv. er ikke omfattet af overenskomsten mellem de involverede orga-nisationer og er således ikke uden videre omfattet af den kompetence, som Danmarks Lærerforening er tillagt som følge af organisationsfuldmagten. Der er efter de afgivne forklaringer og det i øvrigt fremkomne ikke grundlag for at antage, at Sagsøgers henvendelse til Landsdels Lærerkreds efter hendes modtagelse af den varslede afskedigelse var af en sådan karakter, at der var tale om en henvendelse med anmodning om at tage hendes konkrete sag op med deraf stiltiende fuldmagt til at løse den.

Der foreligger ingen specifik fuldmagt fra hverken Sagsøger eller nogen af de øvrige involverede lærere, og der er efter de afgivne forklaringer og bevisfø-relsen i øvrigt ikke grundlag for at antage, at Sagsøger havde bemyndiget hverken Danmarks Lærerforening eller Landsdels Lærerkreds til at indgå en for-ligsmæssig aftale om sit krav. Dette støttes endvidere af e-mail fra Person 9 til Sagsøger af 13. marts 2017, hvoraf fremgår blandt andet, at med-lemmernes eventuelle krav vedrørende aldersdiskrimination efter lærerforenin-gens opfattelse ikke er aftalestof og ikke er omfattet af arbejdsretslovens § 9, og at kravet kunne videreføres af medlemmerne selv, såfremt de måtte ønske det-te.

Den ved referatet fra det pågældende møde indgåede aftale giver herefter ikke anledning til en afvisning af den af Sagsøger nedlagte påstand, hvorfor hun frifindes for kommunens afvisningspåstand.

Retten finder efter den foretagne bevisførelse herunder de afgivne forklaringer ikke grundlag for at tilsidesætte ligebehandlingsnævnets afgørelse.

Retten er således enig med Ligebehandlingsnævnet i, at Sagsøger har på-vist sådanne faktiske omstændigheder, jf. lov om forskelsbehandling på ar-bejdsmarkedet mv. § 7 a, som giver anledning til at formode, at hendes alder

38

havde betydning for beslutningen om afskedigelse af hende, og at kommunen således udøvede forskelsbehandling i forbindelse med afskedigelsen.

Retten har herved i lighed med Ligebehandlingsnævnet lagt vægt på aldersfor-delingen for såvel de 8 lærere, som til at begynde med blev indstillet til afskedi-gelse, som de 5 lærere der blev afskediget samt på de pågældendes alder set i forhold til de øvrige lærere på skolen.

Retten er endvidere enig med Ligebehandlingsnævnet i, at Sagsøgte (Kommune) ikke har løftet bevisbyrden for, at Sagsøgers alder ikke havde betydning for beslutningen om at afskedige hende.

Retten har herved ud over det af Ligebehandlingsnævnet anførte lagt vægt på de afgivne forklaringer om det af skolens ledelse og kommunen udarbejdede vurderingsskema med henholdsvis score for de omhandlede lærere og nærmere skriftlige bemærkninger vedrørende de enkelte, hvor det er rettens opfattelse, at der ikke fra kommunens side er fremkommet en sammenhængende og fyldest-gørende forklaring herunder om den nærmere baggrund for de skriftlige be-mærkninger vedrørende Sagsøger. Der er i de skriftlige bemærkninger blandt andet henvist til samarbejdsvanskeligheder med andre kolleger, hvilket ikke findes sandsynliggjort ved de afgivne vidneforklaringer herunder forkla-ringen afgivet af Sagsøgers tidligere kollega Vidne 6, ligesom der ikke er givet en rimelig forklaring på den anførte score for de to meget unge læ-rere. Retten har samtidig lagt vægt på, at det pågældende vurderingsskema blev udarbejdet efter tidspunktet for udvælgelsen af de 8 lærere, som modtog varslinger om afskedigelse, og at der ej heller er givet en rimelig forklaring på dette. Retten har endvidere lagt vægt på, at skolens ledelse og kommunen ikke i forbindelse med de endelige afskedigelser foretog en sammenligning med samtlige øvrige lærere på skolen, og at der heller ikke er givet en rimelig forkla-ring herpå.

Retten er enig med Ligebehandlingsnævnet i, at den godtgørelse som Sagsøgte (Kommune) herefter skal betale til Sagsøger passende kan fastsættes til 390.000 kr. svarende til 9 måneders løn.

Efter fast praksis herunder Vestre Landsrets dom af 13. maj 2019 og idet ind-bringelse for Ligebehandlingsnævnet må sidestilles med indledning af retsfor-følgning, i den forstand begrebet anvendes i rentelovens § 3, stk. 4, og uanset at der ikke for Ligebehandlingsnævnet er nedlagt en beløbsmæssig påstand, for-rentes godtgørelsen fra tidspunktet for sagens indbringelse for Ligebehand-lingsnævnet den 27. marts 2017.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald herunder hovedfor-handlingens varighed af ca. 8 timer fastsat til dækning af advokatudgift med

39

50.000 kr. inklusiv moms og af udgifter til vidneførsel med 291,20 kr., i alt 50.291,20 kr. Sagsøger er ikke momsregistreret.

T H I  K E N D E S  F O R  R E T :

Sagsøgte (Kommune) skal til Sagsøger betale kr. 390.000 med procesrente fra den 27. marts 2017.

Sagsøgte (Kommune) skal til Sagsøger betale sagsomkostninger med 50.291,20 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.