Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt tirsdag den 27. juni 2023
Sag BS-32481/2022-HJR
(1. afdeling)
Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Appellant, tidligere Appelindstævnte (advokat Paw Fruerlund, beskikket)
mod
Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune)
(advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)
Biintervenient til støtte for Appellant, tidligere Appelindstævnte: Danmarks Lærerforening (advokat Henrik Karl Nielsen)
Biintervenient til støtte for Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune): KL
(advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen)
I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Odense den 3. marts 2020 (BS-7613/2019-ODE) og af Østre Landsrets 4. afdeling den 12. januar 2022 (BS-12117/2020-OLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Jens Peter Christensen, Thomas Rørdam, Lars Hjortnæs, Ole Hasselgaard og Peter Mørk Thomsen.
Påstande
Appellanten, Ligebehandlingsnævnet som mandatar for Appellant, tidligere Appelindstævnte, har gentaget sin påstand om, at Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune) skal betale Appellant, tidligere Appelindstævnte 390.000 kr. med tillæg af procesrente fra den 19. februar 2019.
2
Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune), har påstået stadfæstelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb.
Supplerende sagsfremstilling
Der er fremlagt følgende dokument, som svarer til den fuldmagt, som Appellant, tidligere Appelindstævnte efter det oplyste har underskrevet:
”Fuldmagt
Jeg giver hermed min faglige organisation, Danmarks Lærerforening fuldmagt til på mine vegne, at behandle min sag i Ligebehandlings-nævnet.
Navn:
__________________________________________________________ Adresse:
__________________________________________________________ __________________________________________________________
Telefon nr.: ___________________________
CPR nr.: ___________________________
Den / - 2017
___________________________________________________________ Underskrift”
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens problemstillinger
Appellant, tidligere Appelindstævnte blev den 28. februar 2017 opsagt fra sin stilling som overlærer på Skole i Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune).
Sagen angår i første række, om et forlig, som Appellants, tidligere Appelindstævnte faglige organisa-tion indgik med Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune) den 24. februar 2017, forhindrer Appellant, tidligere Appelindstævnte i at indbringe et krav efter forskelsbehandlingsloven for Ligebehandlings-nævnet og domstolene.
Hvis Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke som følge af forliget er forhindret i at rejse krav efter forskelsbehandlingsloven, angår sagen, om Appellant, tidligere Appelindstævnte blev udsat for ulovlig forskelsbehandling på grund af alder og derfor har krav på godtgørelse efter lo-ven.
3
Forligets bindende virkning
Appellant, tidligere Appelindstævnte henvendte sig til sin faglige organisation efter at have modtaget oplysning om, at hun ville blive indstillet til opsigelse. Efter det oplyste under-skrev hun i forbindelse hermed et dokument, hvor hun gav Danmarks Lærer-forening ”fuldmagt til på mine vegne at behandle min sag i Ligebehandlings-nævnet” .
Landsdels Lærerkreds indgik herefter på vegne af Danmarks Lærerforening en aftale med Appelindstævnte 2, tidligere Appellant (Kommune) vedrørende den påtænkte opsigelse af Appellant, tidligere Appelindstævnte og syv andre lærere. Aftalen indebar, at tre af de varslede opsigelser ikke ville blive gennemført. Af et referat fra forhandlingsmødet den 24. februar 2017 fremgår, at parterne var enige om, at der ikke efterfølgende udestod krav ved-rørende opsigelserne, herunder i forhold til overenskomsten og ”diskrimina-tionslovgivning” , og at ”sagen ikke videreføres i det fagretlige system, ved de civile domstole, administrative nævn el.lign.” .
Det krav efter forskelsbehandlingsloven, som Appellant, tidligere Appelindstævnte har rejst, er ikke overenskomstdækket. Højesteret finder derfor, at den faglige organisation ikke på grundlag af en organisationsfuldmagt kunne forhandle om kravet.
Den fuldmagt, som Appellant, tidligere Appelindstævnte efter det oplyste gav sin faglige organisation, bemyndigede alene organisationen til på hendes vegne at behandle sagen i Li-gebehandlingsnævnet, og organisationen har ikke været legitimeret til at for-handle på hendes vegne ud over denne bemyndigelse. På denne baggrund, og da Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke efterfølgende tiltrådte forliget med kommunen, finder Højesteret, at forliget ikke har afskåret hende fra at indbringe sit krav efter for-skelsbehandlingsloven for Ligebehandlingsnævnet eller domstolene.
Forskelsbehandling på grund af alder
Efter forskelsbehandlingslovens § 2, stk. 1, må en arbejdsgiver ikke forskelsbe-handle lønmodtagere ved afskedigelse. Hvis en person, der anser sig for kræn-ket efter § 2, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at for-mode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. § 7 a.
Appellant, tidligere Appelindstævnte har anført, at de statistiske oplysninger viser, at skoleledelsen på Skole udvalgte et uforholdsmæssigt højt antal ældre lærere til opsi-gelse, da skolen som følge af nedlæggelsen af modtageklasser og faldende elev-tal skulle reducere lærerstaben.
Statistiske oplysninger vedrørende f.eks. de opsagtes alder og aldersfordelingen i den samlede medarbejdergruppe kan indgå ved bedømmelsen af, om der er skabt en formodning for forskelsbehandling med den virkning, at det herefter
4
påhviler arbejdsgiveren at føre bevis for, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket, jf. Højesterets dom af 14. december 2015 (UfR 2016.1168).
I den foreliggende sag var ingen af de opsagte under 53 år.
Ifølge det høringsbrev, som Appellant, tidligere Appelindstævnte modtog forud for opsigelsen, var der ved udvælgelsen af hende lagt vægt på faglige kompetencer i forhold til den fremtidige opgaveløsning på skolen samt opgaver, der ville bortfalde. Højeste-ret lægger efter bevisførelsen til grund, at skolen ved udvælgelsen af de medar-bejdere, der skulle opsiges som følge af den opståede arbejdsmangel, lagde vægt på den enkelte lærers linjefagskompetencer og den enkelte lærers mulig-hed for at kunne indgå i skolens samlede opgavevaretagelse.
Selv om oplysningerne om aldersfordelingen kan pege i retning af en formod-ning om forskelsbehandling, finder Højesteret på den anførte baggrund, at kommunen har bevist, at opsigelsen af Appellant, tidligere Appelindstævnte ikke har haft nogen di-rekte eller indirekte sammenhæng med hendes alder. Opsigelsen er derfor ikke i strid med forskelsbehandlingsloven.
Med denne begrundelse stadfæster Højesteret dommen.
Konklusion og sagsomkostninger
Landsrettens dom stadfæstes.
Under hensyn til sagens forløb og udfald finder Højesteret, at ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskas-sen.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger for Højesteret til den anden part eller til statskassen.