Sag om gyldigheden af afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. Påstand om erstatning

RETTEN I NÆSTVED

DOM

afsagt den 16. juli 2021

Sag BS-1323/2020-NAE

NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S

(advokat Håkun Djurhuus)

mod

Faxe kommune

(advokat Pernille Aagaard Truelsen)

Denne afgørelse er truffet af Dommer 1, Dommer 2 og kst. Dommer 3.

Sagens baggrund og parternes påstande

Sagen er anlagt den 13. januar 2020. Sagen drejer sig om gyldigheden af afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet.

Sagsøgeren, NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S, har fremsat følgende påstand: 1.1 Faxe Kommune tilpligtes at anerkende, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) er ugyldig.

1.2 Faxe Kommune tilpligtes at anerkende, at Faxe Kommune ved den nævnte afslagsafgørelse nævnt i påstand 1.1 ovenfor har pådraget sig erstatningsansvar overfor Nymølle Stenindustrier A/S for det tab afslagsafgørelsen måtte påføre Nymølle Stenindustrier A/S.

2

Sagsøgte, Faxe kommune, har over for NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S’s påstand 1.1 påstået frifindelse, og over for NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S ’s påstand 1.2 principalt påstået afvisning, subsidiært frifindelse.

NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S har over for afvisningspåstanden påstået frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Den 27. november 2019 meddelte Faxe Kommune, Center for Plan og Miljø af-slag til NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S (Nymølle) på ansøgning om tilla-delse til grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af vand og grus under grundvandsspejlet ved Område 1.

Det fremgår af afslaget:

”Afgørelse om grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af 100.000 m³ sand og grus pr. år under grundvandsspejl ved Område 1.

Nymølle Stenindustrier A/S har den 15. maj 2018 søgt om tilladelse til indvinding af sand og grus på ejendommen på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2. Som en del af ansøgningen er der ansøgt om en grundvandssænkning, der gør det muligt af indvinding af op til 100.000 m³ grus pr. år under grundvandsspejlet over en 5-årig periode.

Afgørelse

Faxe Kommune meddeler jf. § 26 i vandforsyningsloven, afslag til midlertidig grundvandssænkning på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.

Sagsfremstilling og Faxe Kommunes vurdering:

Ansøger har i sit ansøgningsmateriale oplyst, at der søges om tilladelse til udgravning af op til 100.000 m³ af primært sand med lidt grus under grundvandsspejlet om året. Da sandet og gruset fjernes under vand-spejlet vil det resultere i en grundvandssænkning svarende til en ind-vinding af 75.000 m3/år grundvand, fordelt over udgravningsarealet. Det forventes, at lagtykkelsen af mættet sand- og grus er 3 m, hvilket er den forventede dybde af udgravning under vandspejlet.

Rambøll har for Faxe Kommune lavet kontrolberegninger og vurderet grundvandssænkningens indflydelse på nærliggende miljø.

Vurderingen er, at der kun er en begrænset hydraulisk kontakt eller slet ingen hydraulisk kontakt mellem sænkningen i grusgraven og de nærliggende vandløb, naturområder og vandindvindinger, og at der derfor kun er begrænset risiko for påvirkning af disse.

Vurdering

Ansøgningen har været behandlet på udvalgsmødet i Teknik &

3

miljøudvalget 27. oktober 2019. Faxe Kommune ønsker at bevare den nuværende tilstand for hydrologi og kvalitet af grundvand. Kommunen vil derfor ikke tillade aktiviteter, der indebærer en risiko for hydrologi-en og kvaliteten af grundvandet.

Faxe Kommune afgør derfor, at der ikke kan gives tilladelse til midler-tidig grundvandssænkning (§ 26).

Lovgrundlag

Afslaget gives i henhold til § 1 og § 2 i vandforsyningsloven, der angi-ver, at der i administrationen af loven, skal lægges vægt på vandfore-komsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivel-sernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.

…

Klagevejledning

Afgørelsen kan, inden 4 uger fra den er meddelt, påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen udløber den 18. december 2019. De klageberettigede er:

 Ansøger.

 Enhver med individuel væsentlig interesse i afgørelsen.

…

…”

Der fremgår af beslutningsprotokollatet for mødet i Teknik og miljøudvalget følgende:

”Sagsfremstilling

Nymølle Stenindustrier A/S har på vegne af ejerne af Adresse 1 søgt Region Sjælland om tilladelse til råstofindvinding på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.

Det er Region Sjælland der er myndighed på råstofloven og skal udar-bejde den endelige gravetilladelse. Råstofindvinding på landjorden re-guleres ikke kun af råstofloven, men også af en række andre love, der giver kommunalbestyrelsen mulighed for ud fra særlige hensyn helt at kunne hindre den påtænkte indvinding eller gennem vilkår for tilladel-sen at kunne begrænse eventuelle skadevirkninger som følge af indvin-dingen. Faxe Kommune skal behandle de sager, som de er myndighed på. Faxe Kommunes sagsbehandling vil herefter indgå i den endelige gravetilladelse, som Region Sjælland skal udarbejde.

I forbindelse med råstofgravningen ved Landsby 1 skal Faxe Kommune tage stilling til følgende tilladelser.

1. Tilladelse til grundvandssænkning

2. …

4

3. …

Endvidere vil udvalget blive forelagt en vurdering af, om der er æn-drede trafikale forudsætninger for adgang til området i forlængelse af den fremsendte miljøvurdering.

Tilladelsen til grundvandssænkning er den første sag, som Faxe Kom-mune skal tage stilling til. Resten af sagerne forventes at blive behandlet på Teknik & Miljøudvalgets møde i november 2019. Tilladelse til grundvandssænkning gives for en periode på 5 år fra den dato, tilladel-sen træder i kraft.

Der er ansøgt om at indvinde 250.000 m3 sten og grus pr. år, og heraf kan der udvindes 100.000 m3 pr. år under grundvandsspejlet.

Det ansøgte forudsætter tilladelse til grundvandssænkning for grav-ning under grundvandsspejlet.

Center for Plan & Miljø har udarbejdet et udkast til en tilladelse til grundvandssænkning i forbindelse med udvinding af råstoffer på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2.

Rambøll har for Faxe Kommune lavet kontrolberegninger og vurderet grundvandssænkningens indflydelse på nærliggende miljø. Beregnin-ger og vurderinger indgår i udkastet til tilladelsen.

Vurderingen er, at der kun er en begrænset hydraulisk kontakt eller slet ingen hydraulisk kontakt mellem sænkningen i grusgraven og de nær-liggende vandløb, naturområder og vandindvindinger, og at der derfor kun er begrænset risiko for påvirkning af disse.

Lovgrundlag

Vandforsyningsloven.

Råstofloven.

Økonomi

Ingen budgetmæssige konsekvenser.

Sagen afgøres af

Teknik & Miljøudvalget.

Indstilling

Center for Plan & Miljø indstiller, at udkast til afgørelse godkendes og sendes i partshøring.

Beslutning i Teknik & Miljøudvalget den 30. oktober 2019

Vidne 1 stiller følgende ændringsforslag:

Der gives afslag på ansøgningen med henvisning til det nærliggende Natura 2000 område og de store vandindvindingsområder. Faxe Kom-

5

mune ønsker at bevare den nuværende tilstand for hydrologi og kvali-tet af grundvand og vil derfor ikke tillade aktiviteter, der indebærer ri-sici for påvirkning af disse faktorer.

For ændringsforslaget stemte: Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3, Person 1.

Imod ændringsforslaget stemte: Person 2, Person 3; Person 4.

Ændringsforslaget er godkendt.

Fraværende: Ingen.

Bilag

 Ansøgning Adresse 1

 Miljøkonsekvensrapport_Område 1

 Tilladelse”

Vedlagt ansøgningen var miljøkonsekvensrapport udarbejdet af Nymølle, ver-sion 2, dateret 15. august 2019.

Det fremgår af rapporten blandt andet:

”1 INDLEDNING

…

Nymølle Stenindustrier A/S har d. 15. maj 2018 indsendt en ansøgning til Region Sjælland om at indvinde 250.000 m3 sand, grus og sten pr. år på Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2 i Faxe Kommune. De ansøgte arealer ligger inden for graveområdet ifølge Re-gion Sjællands Råstofplan 2016 (1) og arealerne omfatter opdyrket landbrugsområde eller arealer i omdrift.

Der er ansøgt om udvinding af sand og grus både over og under grundvandsspejlet.

Udvindingen af råstoffer kan potentielt påvirke det omgivende miljø, herunder natur, overfladevand, grundvand samt give anledning til støj-og støvpåvirkning. Herudover vil de trafikale forhold blive ændret i den periode, råstofindvindingen foregår.

…

Da det ansøgte areal overstiger 25 Ha, har Region Sjælland jævnfør be-kendtgørelsens (LBK nr.1225 af 25/10/2018) § 15 stk. 1 besluttet, at der skal udarbejdes en Miljøkonsekvensrapport for råstofindvindingen, for at vurdere de miljømæssige konsekvenser i forbindelse med den på-tænkte indvinding.

I forbindelse med ansøgningen har Nymølle Stenindustrier A/S derfor udarbejdet denne Miljøkonsekvensrapport, der beskriver og vurderer

6

det ansøgte projekts væsentlige indvirkninger på miljøet, både direkte og indirekte, i overensstemmelse med bekendtgørelsens § 20.

…

2.4 Grund- og overfladevand

Indvindingen af råstoffer under grundvandsspejlet medfører en grund-vandssænkning, der kan påvirke grundvandet udover selve afgræns-ningen af graveområdet. Denne er dog af begrænset omfang, som også bekræftet fra andre områder af lignende karakter.

Den beregnede grundvandssænkning er af beskedent omfang, og vil ikke påvirke områdets almene og ikke-almene (private) indvindinger.

…

Registrerede forurenede arealer ligger i stor afstand til det ansøgte om-råde. Det vurderes derfor, at grundvandssænkningen ikke vil give an-ledning til mobilisering af eventuel forurening fra disse lokaliteter, som kunne forurene grundvand eller overfladevand.

Det er vurderet, at der ikke vil ske en væsentlig kvalitativ eller kvantita-tiv påvirkning af grundvandet og vandindvindingen i området. Det er ligeledes vurderet, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af omkring-liggende landbrugsdrift, som følge af gravning under grundvandsspej-let.

…

2.5 Natur

I en afstand af ca. 1.200 meter til det ansøgte område ligger Mose, der er et registreret Natura-2000 område. Mosen er følsom overfor vandspejlsændringer, men grundet den store afstand til det ansøgte område, samt den beregnede lille sænkning fra gravning under grund-vandsspejlet, er det vurderet, at der ikke vil ske påvirkning af Mose, som følge af råstofgravning under grundvandsspejlet. Der vil heller ikke ske påvirkning af eventuel tilførsel af grundvand fra dybere-liggende lag. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for udarbejdelse af en særskilt Natura 2000-konsekvensvurdering.

…

7.3.1 Grundvand

Hvis der graves med en konstant hastighed under grundvandsspejlet, vil sænkningen i gravesøerne være konstant hen over tid. Uden for gra-vesøerne vil sænkningerne vokse med tiden, da sænkningen skal for-plante sig ud gennem grundvandsmagasinet. Beregningen af den po-tentielle grundvandssænknings udbredelse i grundvandsmagasinet er foretaget efter 5 års råstofindvinding.

Den største sænkning i gravesøerne er beregnet til 26 cm. I en afstand af 1 km fra gravesøen er sænkningen beregnet til under 5 cm (se Figur 7-5). Forudsætningerne for beregningen i Figur 7-5 er konservativt fast-satte, så den forventede sænkning må forventes at være mindre til væ-sentligt mindre.

7

Den beregnede grundvandssænkning er mindre end de naturlige års-tids-variationer i grundvandsspejlet, som er vurderet op til 1 meter. Udvidelsen af råstofgraven i de forskellige faser vil ikke ændre på grundvandssænkningens udbredelse, da råstofindvindingen vil fort-sætte med samme årlige indvinding i en begrænset årrække. Men grundvandssænkningen vil ske i en længere årrække. Erfaringer fra gravesøer, hvor man har moniteret vandstanden i både gravesøen og i søer og boringer i nærheden, viser, at de reelle sænkninger af grund-vandsspejlet er minimale (9) (10).

…

7.3.5 Påvirkning af overfladevand

En grundvandsindvinding vil potentielt kunne påvirke områdets over-fladevand, da gravning under grundvandsspejlet i princippet sidestilles med en oppumpning af grundvand, som eventuelt kunne strømme til en sø, mose eller et vandløb.

Omkring 1,2 km vest for den vestlige afgrænsning af det ansøgte gra-veområde, findes Mose, der er et registreret Natura 2000 områ-de. Området er en tidligere højmose, hvor der er gravet tørv. Registre-ringsgrundlaget for Natura 2000 området omfatter dog naturtyper (f.eks. Hængesæk), som er følsomme overfor variation i grundvands-spejlet.

Med baggrund i de foretagne teoretiske beregninger af påvirkningen fra gravningen under grundvandsspejlet, er de beregnede sænkning i denne afstand meget mindre end den naturlige årlige svingning i grundvandsspejlet, og den reelle sænkning vil næppe være registrerbar.

Området ved Mose er i forvejen drænet, og det vurderes derfor, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af Natura 2000 området, som følge af gravningen under grundvandsspejlet.

…

8.3 Konsekvenser

8.3.1 Natura 2000 – Mose

Mose rummer en række våde naturtyper med overvægt af ty-pen mose, herunder blandt andet arealer af Hængesæk karakter, som de eneste lysåbne arealer. Den beskrevne vegetation viser også at de lysåbne områder er betinget af vand med indhold af kalk. Alle de øvri-ge arealer i mosen er mere eller mindre skovbevoksede.

Afstanden til Natura 2000-områder er ved nærmeste situation ca. 1,2 km. Hydrogeologiske vurderinger (Kapitel 7) viser, at ved det ansøgte indvindingsniveau i værste tilfælde vil kunne blive tale om en sænk-ning af grundvandsspejlet på 1-3 centimeter. Denne teoretiske sænk-ning skal ses i lyset af ”naturlige” variationer i hydrologien i Natura 2000-området som følge af varierende nedbør, omgivende skovområ-ders dræningseffekt, dræninger i omgivende landbrugsarealer mv.

8

Det er vurderingen, at den teoretiske sænkning af grundvandsspejlet i graveperioden ikke vil medføre nogen betydende ændringer i vand-spejlsniveauet i Natura 2000-området.

I forhold til det nedre grundvandsmagasin hvor Mose muligvis modtager noget af sit kalkrige vand er næppe sandsynligt at gravninger på 1-2 kilometers afstand vil have nogen betydning, set i lyset af at der ikke vil blive gravet gennem det lerlag der afgrænser laget mod det øv-re magasin.

Det vurderes derfor, at der ikke er behov for at udarbejde en særskilt Natura 2000-vurdering.

…

…”

Faxe Kommune havde forud for mødet i Teknik og miljøudvalget anmodet Rambøll om at foretage en kontrolberegning af påvirkningen af vandspejlet præsenteret i miljøkonsekvensrapporten. Rambøll har i notat af 8. oktober 2019 anført, at resultaterne kan genskabes, men at det er Rambølls vurdering, at den beregnede grundvandssænkning er lidt mindre end den i rapporten angivne.

I notatet, der er udformet som en afgørelse om tilladelse til sænkning af grund-vandsspejlet, er angivet følgende betingelser for tilladelsen:

”Afgørelse

Faxe Kommune meddeler jf. § 26 i Lov om Vandforsyning, LBK nr. 118

af 22 /1/. februar 2018 tilladelse til midlertidig grundvandssænkning, 

som f ø lge af den tilladt råstofindvinding på 100.000 m3 råstofferårligt 

under grundvandsspejlet på Matrikel nr. 1Matrikel nr. 1Matrikel nr. 1 og Matrikel nr. 2Matrikel nr. 2

Matrikel nr. 2Matrikel nr. 2Matrikel nr. 2 .

…

Tilladelserne meddeles på følgendevilkår. 

1. Indvindingen foregår i overensstemmelse med ansøgning af 15. maj

2018 samt beskrevet i Miljøkonsekvensrapportden 15.august 2019. 

2. Der må maksimalt indvindes 100.000 m3 / år grus under grundvands-

spejlet, svarende til en midlertidig fortrængningaf grundvand på

75.000 m3 / år.

3. Ansøgningen er tidsbegrænset og gældende i periodenxx. Oktober

2019 - XX. Oktober 2024

.

4. Der ikke må være hydraulisk forbindelse mellem gravesø og de om-kringliggende søer, moser, enge og vandløb, herunder dræn.

5. Der må ikke fjernes vand fra gravesøen i forbindelse med vådgrav-ning. Vand som opgraves skal umiddelbart ledes tilbage til gravesøen.

6. Der må ikke anvendes/oppumpes vand fra grundvandsmagasinet el-ler gravesøen til sortering af sand- og grus.

7. Vand til vanding af køreveje i forbindelse med støvbekæmpelse skal op pumpes fra gravesøen. Der må højst bruges 500 m3 vand om året fra gravesøen til støvbekæmpelse.

9

8. Oppumpet vand fra gravesøen skal registreres med måler og indbe-rettes årligt til Faxe Kommune, inden den 1. april det efterfølgende år. 9. Skiltning

Der skal ved alle indgangsveje til grusgraven opsættes skilte med føl-gende tekst:

” Grusgrav i drikkevandsområde

Denne grusgrav ligger i et område med særlige drikkevandsinter-esser.

Aflæsning og henkastning af affald og forurenende stoffer som f.eks. olie og kemikalier er derfor forbudt.

I tilfælde af forureningsuheld skal beredskabet alarmeres omgåen-de - ring 1-1-2.

Faxe Kommune”

Skiltet skal have målene 40 x 60 cm og være med gul bund og sorte bogstaver.

Skiltet skal være vejrbestandigt og være monteret på en galvaniseret stålrørsstander.

Egenkontrol

10. Gravning af grus under grundvandsspejl registreres dagligt med da-to og mængde.

11. Indvinding af vand fra gravesøen registreres dagligt med dato og mængde.

12. Resultater af målinger indsendes til kommunen en gang hvert år in-den 1. april” .

Det i ansøgningen berørte område blev af Region Sjælland lagt ind under Rå-stofplanen for perioden 2012-2023.

Dette skete på baggrund af diverse miljøvurderingsundersøgelser og offentlige høringer med op til 400 høringssvar, der udmøntede sig i en af Region Sjælland udarbejdet, sammenfattende miljøredegørelse for Råstofplan 2012-2023 dateret den 7. november 2012. Det fremgår af redegørelsen, at det i denne sag omhand-lede graveområde ikke kan påvirke de omkringliggende Natur 2000 områderne væsentligt.

Faxe Kommune afgav i forbindelse med regionens nye råstofplan flere hørings-svar, hvori kommunen gav udtryk for, at denne ikke delte regionens miljøvur-dering af påvirkningen af området ved Landsby 1.

I et af høringssvarene udtalte Faxe Kommune blandt andet, at:

”I forhold til råstofindvinding har Landsby 1 området en uheldig place-ring i forhold til Mose. Mose er et af kommunens meste unikke naturområder – sin ringe størrelse til trods. Mose er en Natura 2000 lokalitet i form af en højmose med EF-habitatsbeskyttelse. Der er ikke specielt godt kendskab til det hydrologiske kredsløb i om-rådet, afvanding kan være til henholdsvis Bæk eller Å, og der vil skulle foretages en vidtgående undersøgelse af disse

10

forhold, inden der vil kunne gives tilladelse til gravning i området. Faxe Kommune mener ikke at SMV vurderingen udført i forbindelse med Råstofplanen er tilstrækkelig til sikring af Moses natur og bilag 4 arterne i området. I Landsby 1 området er der et højt beliggende ter-rænnært grundvandsspejl, afspejlet i de mange søer og gravede grøfter i Område 2, og det kan ikke udelukkes, at der ved gravning til 4 meters dybde vil ske midlertidige ændringer i store områder af det ter-rænnære grundvandsspejl. Dette vil kunne have negativ indvirkning på vandspejlet i mosen” .

I forbindelse med at ejeren af Ejendom, Landsby 1, den 27. november 2013 indgav ansøgning om gravetilladelse over grundvandsspejlet, var der en offent-lig høring i 2014 foranstaltet af Faxe Kommune, hvor blandt andet Vidne 2 afgav høringssvar dels som privat person og dels på vegne af Borger-gruppen bag Forening.

I forbindelse med Nymølles ansøgning om gravetilladelse har regionen foran-staltet en offentlig høring i forbindelse med undersøgelsen af de miljømæssige konsekvenser af en grusgrav under overskriften ”mrk. 15/00114, Idefase Landsby 1 VVM” .

Vidne 2 er i forbindelse hermed kommet med et indlæg dateret den 10. oktober 2018.

Det fremgår af oplægget blandt andet:

”Jeg fremsender her mine forslag til hvad region Sjælland bør undersø-ge nøje og lade indgå i afgrænsningen af VVM redegørelsen.

Samtidigt så opfordre jeg det besluttende udvalg ved selvsyn, at foreta-ge en vurdering af området og Mose, inden der tages beslut-ning om noget som helst!

1. …

2. …

3. …

4. …

5. …

6. En eventuel gravetilladelse vil skabe et "industriområde" i det

åbne land og de omliggende ejendomme vil ikke være så attrak-tive, hvilket igen medfører faldende priser. Tilladelser efter rå-stofloven er "erstatningsfriregulering" men værditabet for omlig-gende ejendomme bør undersøges på grund af de socioøkonomi-ske forhold, der vil blive påvirket ved værditabet og for at kunne indgå i den politiske behandling af ansøgningen.

7. …

8. …

9. …

10. …

11

Jeg mener at udlægningen af gravefeltet er malplaceret og at ressour-cens mængde og kvalitet ikke retfærdiggør at der åbnes for indvinding og da slet ikke set i en samfundsmæssig henseende, da området grund-vandsresurser og herlighedsværdi langt overskygger værdien af den lil-le forekomst” .

Vidne 3 har tilsvarende sammen med sin ægtefælle, Person 5 og på vegne af beboere, brugere og ejere af Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4, Adresse 5 samt Adresse 6, udarbejdet et høringssvar til regionen vedrørende sagsnr. 15/00114, Idefase Landsby 1 VVM.

Det fremgår heraf følgende blandt andet:

” Som ejere af Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4, Adresse 5 samt Adresse 6 skal vi hermed komme med vores indsigelser mod indvending af råstoffer på ovennævnte matrikler.

1. …

2. …

3. Økonomi

- …

- Vores økonomi.

Borgernes økonomi vil blive påvirket af en eventuel gravetil-ladelse. Områdets borgere vil blive belastet på deres privatø-konomi og stavnsbundet, fordi man ikke kan sælge sin bolig og i bedste fald med en væsentlig værdiforringelse. Området er hovedsageligt beboede af velstillede borgere, der skulle nyde deres otium i rolige og naturskønne omgivelser. Dette kan man ikke se frem til om 10 år eller mere for så er det for sent. Vores familie har gennem flere år opkøbt jord og ejen-domme for at kunne være med til at udvikle og bevare den unikke natur og miljø, der er så eftertragtet for kommunens tilflyttere. Området er også medtaget i Faxe kommunes plan-strategi for udbygning og tilflytning. Ændringer vil påvirke vores families økonomi drastisk.

…

…”

Faxe Kommune har til brug for retssagen indhentet en udtalelse fra Region Sjælland, der har svaret i en mail dateret den 27. november 2020:

”Emne: SV: Spørgsmål til sagen om råstofgravning i Landsby 1 Til Faxe Kommune

I Region Sjælland kan vi bekræfte at det ikke er afslag på tilladelse til sænkning af grundvandet der har bevirket at råstoftilladelsen ikke er færdigbehandlet.

Region Sjælland har umiddelbart efter 2. offentlighedsfase anmodet om supplerende oplysninger fra ansøger, hvor de sidste er modtaget i Re-gion Sjælland den 7. september 2020.

Sagen forventes, efter aftale med Nymølle Stenindustrier A/S, politisk behandlet, i 2022” .

12

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af Vidne 4, Vidne 5, Vidne 6, Vidne 2, Vidne 1, og Vidne 3. Forklaringerne er gengivet til retsbogen som følger:

” Vidne 4 forklarede, … , at han er teknisk chef hos NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S (herefter Nymølle) og leder af selskabets teknik- og miljøgruppe, der blandt andet behandler myndighedsansøgninger. Han er ud-dannet geolog og har tidligere vært ansat i GEUS og efterfølgende 27 år i gru-sindustrien. Han har deltaget i møderne med kommunen og regionen. Nymølle har fået Sweco til at lave miljøkonsekvensrapporterne. Sweco er et af de største rådgivende ingeniørfirmaer i Danmark. Det, der skrives i en miljøkonsekvens-rapport, skal være sandt og skal kunne efterprøves, hvilket også er tilfældet i denne sag.

Støttebilag B er et vertikalt tværsnit over området ved gravestedet. Der er ikke tale om materiale, der er bearbejdet af Nymølle. GeoDanmark har lavet et sy-stem, GeoDk, der kan generere en profil med alle tilgængelige oplysninger for et givent område. Person 6, der er projektdirektør i Sweco, har udtrukket bilaget fra GeoDanmarks hjemmeside. Mose ses til venstre i bilaget. Sandet, der ønskes indvundet, ses til højre i bilaget og er markeret med lilla. De vil ikke grave i de områder, der på bilaget er markeret med gult og brunt. De skal kun udgrave det lilla område.

Der er 1,2 kilometer fra graveområdet til mosen. At tage grus op svarer til van-dindvinding. Hvis der ikke er hydraulisk kontakt mellem graveområdet og mo-sen, vil der ingen påvirkning ske af grundvandsspejlet i mosen. Hvis der er hy-draulisk kontakt mellem de 2 områder, vil der ved gravning teoretisk kunne ske en vandsænkning i mosen. I denne sag er den eventuelle vandsænkning i mo-sen beregnet til 1 til 3 cm. Men der er formentlig ikke hydraulisk kontakt imel-lem de 2 områder som følge af den lerbarriere, der forefindes imellem dem, som er markeret på hjælpebilaget. Det vil i tilfælde af hydraulisk kontakt imidlertid ikke have nogen betydning for moseområdets grundvandsspejl, heller ikke selvom de teoretiske beregninger angiver en sænkning. Som det fremgår af hjælpebilaget, vil der alene blive gravet ned til det sekundære grundvandsspejl. I graveområdet ligger det sekundære grundvandsspejl i kote 37. Grundvands-spejlet i Mose ligger i kote 35, som det ses af hjælpebilaget, altså lavere end grundvandsspejlet i graveområdet. Grundvandet ville således skulle løbe opad, hvis der skulle ske en udligning mellem de to grundvandsspejl, hvilket ikke er muligt.

Der er tale om en 4 meter dyb råstofstofforekomst. Når de graver grus op, kommer der tillige vand med op. Gruset placeres på kanten af gravesøen. Van-

13

det dræner af og løber tilbage til gravesøen. Efter en uges tørring kan de fjerne det opgravede. Der løber vand til det grus, der er taget af, og der vil derfor sam-le sig vand i gravesøen.

Det følger af principperne for udvinding af råstoffer angivet i råstofplanerne, at man skal udnytte alle ressourcer ved de enkelte gravesteder for, at der ikke skal være flere gravehuller end nødvendigt rundt om i landet. Det forudsættes såle-des i råstofplanerne, at der graves både over og under grundvandsspejlet, hvis ressourcerne findes begge steder.

Efter endt udvinding skal der efterbehandles. Der bliver lavet søer og bredzo-ner med biodiversitet. Efter reetableringen vil området fremstå landskabsmæs-sigt smukkere og med større biodiversitet end før, hvor der var landbrug. He-deland ved Roskilde er som eksempel herpå en tidligere råstofgrav, som nu har stor biodiversitet som følge af efterbehandlingen.

Adspurgt af advokat Aagaard Truelsen forklarede Vidne 4, at Nymølle var klar over, at der tidligere var søgt om gravetilladelse i området, men ikke at der var tiltænkt meddelt afslag til at grave under grundvandsspej-let. Nymølle er ikke enig i den vurdering, der blev lagt til grund for behandlin-gen af ansøgningen dengang.

Nymølle var kun involveret på et overordnet plan i udarbejdelse af miljøkonse-kvensrapporten. Det var Sweco, der havde opgaven og ekspertisen. De bad der-for Sweco om at tage kontakt med regionen og kommunen, da disse bad om en nærmere redegørelse for de hydrauliske forhold mellem gravestedet og Mose. Sweco har nok kigget på de nationale modeller, der tyder på, at der ikke er hydraulisk kontakt imellem områderne. De har tillid til, at Sweco opfylder alle undersøgelseskrav. Regionen har godkendt det faglige niveau i miljøkonse-kvensrapporten. Sagen gik først til politisk behandling, da administrationen i kommunen og regionen havde behandlet den. Miljøkonsekvensrapport og for-slag til tilladelse til indvinding af råstoffer på Adresse 1 i Faxe Kommune var faglig men ikke politisk godkendt, da rapporten blev fremlagt på regions-mødet den 5. december 2019.

Etableringen af grusgraven var en meget politisk sag, og politikerne har ikke megen faglig indsigt. Han har været til mange møder, hvor Faxe kommune har været til stede. De har altid været samarbejdsvillige. I forhold til Mose forlod de sig på, at Sweco havde leveret den faglig korrekte vurdering. Han er ret sikker på, at Sweco var i kontakt med kommunen. Vedrørende rapportens pkt. 7.3.5. ”Påvirkning af overfladevand” sammenholdt med det tilsvarende punkt i den endelige miljøkonsekvensrapport forklarede han, at Sweco enten har fundet, at deres undersøgelser var tilstrækkelige, eller også har Sweco ud-dybet emnet i bilagene. Han kan ikke sige, hvad Sweco har strammet op på i

14

den endelige rapport, men har man talt med alle relevante eksperter, så er der jo også grænser for, hvor langt man skal gå. Nymølle kunne have lavet under-søgelser og boringer i marken, men alle sagde, at der formentlig ikke var hy-draulisk kontakt, og at selvom der var, ville det kun betyde en forskel på 3 cm.

Risikoen for sætningsskader på husene er ikke deres bord. Deres sagsbehand-ling stopper i forhold til udgravningen. Hvad der sker ved kørsel fra graveste-det, er ikke omfattet af de oplysninger, som Nymølle skal komme med. Der kan være midlertidige gener forbundet med at bo i nærheden af en grusgrav. Hvis man bor lige øst for en grusgrav, kan man opleve støv, men efter kort tid - 4 år -får man et smukkere udsyn.

Kommunens afslag har været indbragt for Miljø- og Fødevareklagenævnet. Nymølle har valgt at trække sagen fra nævnet, da en domstolsafgørelse altid vil stå over en nævnsafgørelse. De har ikke truet nogen i kommunen i forbindelse med afslaget, men har blot sagt, at det kan være ansvarspådragende at træffe den slags beslutninger.

Vidne 5 forklarede, … , at han har været ansat i Faxe Kommune fra 2015. Han er centerchef for Plan og Miljø. Natura 2000-områder er særlig beva-ringsværdig natur. I nærheden af graveområdet ligger Mose, som er en hængemose, hvilket er unikt for Danmark, og arterne der er unikke. Det er sår-bar natur, og han kan ikke sige, at der ikke vil ske en påvirkning af mosen og dens miljø ved en vandsænkning på 1 til 3 cm. Kommunen har brugt mange ressourcer på at lysåbne mosen og efterfølgende mange driftsmidler på at ved-ligeholde og bevare stedet. Det er kun, hvis der er en hydraulisk forbindelse, at der vil ske en påvirkning. Han er DJØFér og ikke geolog. Hjælpebilag B viser maskinel teoretisk viden om lerlagene i området. Kun der, hvor der er lavet en boring, ved man noget konkret. Alt efter ambitionsniveau kan man lave en række boringer til dokumentation af forholdene. I dette område har man ikke boret bredt, og man har her kun den viden, som hidrører fra undersøgelser af 2 boringer. Han kender ikke nærmere til hjælpebilaget, som han ikke har set før i dag. Graveansøgningen fra 2013 har han ikke kendskab til i detaljer, men det er hans indtryk, at man dengang var bekymret for en sammenhæng mellem van-det i mosen og gravestedet. Der var dog ikke dokumentation for en sammen-hæng eller for det modsatte. Faxe Kommune blev hørt af regionen vedrørende den kommende råstofplan 2016-2027 og foreslog i sit høringssvar af 2. marts 2015, at Graveområde udgik, da man ikke burde grave under grund-vandsspejlet af hensyn til området. Mose var kommunens primære be-kymring. Det er hans klare indtryk, at der var enighed i Teknik- og miljøudval-get om bekymringen. Kommunen afgav en udtalelse den 6. februar 2019, be-mærkninger til afgrænsningsnotat i forbindelse med udarbejdelse af miljøkon-sekvensrapporten, hvor kommunen bad om at få belyst relationen mellem gra-veområdet og Mose. Der skal være et tilstrækkeligt oplyst grundlag,

15

når kommunen skal behandle en ansøgning om grundvandssænkning. Der er tale om et skærpet element, når tilladelsen kan berøre et Natura 2000-område. I et sådant tilfælde skal de vide og ikke tro. Under behandlingen af afgræns-ningsnotatet i Teknik- og miljøudvalget var der enighed om, at man ikke kunne forvente tilladelse på det foreliggende grundlag. Udkastet til miljøkonsekvens-rapporten gav ham ikke sikkerhed. Ord som ”væsentlig” bevirkede, at de øn-skede yderligere undersøgelser, da Mose er meget sårbar. De bad der-for om yderligere dokumentation, da udkastet til miljøkonsekvensrapport ikke var tilstrækkelig uddybet på dette punkt. Det er normal procedure at bede an-søger om supplerende materiale. Nymølle kontaktede dem ikke herefter. Faxe Kommune har kun haft dialog med regionen, der står som formel ansøger. Re-gionen spurgte ikke om, hvilke målinger der skulle til, hvilket Nymølle heller ikke gjorde. I kommunen vejleder de selvfølgelig altid efter bedste evne. De vil gerne give tilladelse inden for lovgivningens rammer. Vedrørende pkt. 7.3.5. ”Påvirkning af overfladevand” i udkastet til miljøkonsekvensrapport sammen-holdt med det tilsvarende punkt i den endelige miljøkonsekvensrapport kan han ikke se, at der er sket yderligere dataindsamling imellem de to rapporter. Han ved ikke, hvorfor de bad Rambøll om at lave udkast til en tilladelse og ikke til en afgørelse. Rambøll kan derfor have forstået det som en bunden opgave ud fra ordvalget. I Rambølls udkast til tilladelse indgår Mose og Natura 2000 ikke i ordvalget. Det af Rambøll foreslåede vilkår om, at der ikke må være hydraulisk forbindelse, vil han i praksis have meget svært ved at håndhæve. Han var i dialog med regionen inden 30. oktober 2019. Regionen ville gerne ha-ve sagen behandlet hurtigt. De ville meget gerne have, at de skyndte sig, så re-gionen kunne komme videre med sagsbehandlingen. De lagde derfor pres på ham. Som han husker det, så udvalget sagen udefra og fandt stadig, at det ikke var godtgjort, at der ikke var nogen sammenhæng mellem mosen og graveom-rådet. De kunne ikke se, hvad der var nyt. Det var blandt andet sætningen om, at der kun var begrænset risiko for påvirkning, der trickede udvalgsmedlem-merne. Habilitetsspørgsmål blev ikke drøftet på mødet. Efter beslutningen skrev Nymølle til dem flere gange. De modtog en klage, og borgmesteren blev bedt om at gå ind i sagen og omgøre beslutningen. Der blev også skrevet til dem om erstatning. Klagesagen blev efterfølgende trukket tilbage. Nymølle kunne til enhver tid være kommet med en ny ansøgning. Han ville så have for-ventet, at man havde forholdt sig til bekymringen og sikret sig, at der ikke var nogen risiko for Natura 2000-området.

Adspurgt af advokat Djurhuus forklarede Vidne 5, at han er uddan-net cand. scient. adm., og at han har arbejdet med dette område i 20 år. De an-tog Rambøll, fordi de i en kommune af Faxes størrelse ikke selv har ansat eks-perter. For at sikre den bedste sagsbehandling ville han gerne have bidrag ude-fra. De lytter normalt til eksperterne. De lytter, men det er ikke Rambøll, der træffer afgørelsen. Person 7 fra forvaltningen foretog indstil-lingen til Teknik- og Miljøudvalget. Han var ikke uenig med sin egen medar-

16

bejder, for det var deres vurdering, at det var en mulighed at godkende indstil-lingen om at meddele tilladelse. De var der, hvor der ikke rigtig kom noget nyt materiale ind. Det sker dog ofte, at udvalget ud fra et helhedsperspektiv når til et andet resultat end forvaltningen. Indstillingen blev forelagt ham, inden den kom i udvalget. Udvalget har kompetencen til at træffe afgørelse. Der var ikke nogen grund til at rådgive udvalget om, at de ikke skulle træffe den beslutning, der blev truffet, da afgørelsen lå i tråd med den tidligere bekymring. Han kan ikke huske, om han sagde noget på mødet. Han tror ikke, at han har sagt, at udvalget ikke skulle godkende ansøgningen. Det ville være underligt, men ud-valget har tidligere haft en entydig bekymring. De har været enige om, at det ikke er godtgjort, at der ikke er en hydraulisk forbindelse mellem graveområdet

og mosen.Når han har forklaret om enigheden i udvalget, har han refereret til

de tidligere høringssvar, hvor de har bedt om yderligere dokumentation. På mødet den 30. oktober 2019 var der ikke enighed i udvalget. Kommunen har mulighed for at sige nej til en ansøgning ved at nedlægge et § 14-forbud og lave lokalplan, hvis en ansøgning er i strid med en kommende politisk beslutning om en bestemt anvendelse af et område eller fremtidigt udtryk for en bydel.

Adspurgt af advokat Aagaard Truelsen forklarede Vidne 5, at en af-gørelse om grundvandssænkning er en skønsmæssig afgørelse efter § 26 i vand-forsyningsloven.

Vidne 6 forklarede, … , at han er direktør for Regional Udvikling under Region Sjælland. Han har siden 2018 haft det øverste ansvar for råstofområdet. Han er uddannet cand. scient. pol. Når man afvejer hensyn efter råstofloven, skal regionen sikre, at der er råstoffer til rådighed for samfundsudviklingen. De skal derfor lægge en råstofplan med et 12-årigt sigte. Der skal udlægges rele-vante graveområder. Råstofforvaltning er en afvejning af samfundsmæssige hensyn over for natur- og miljøhensyn. Regionen tildeler indvindingstilladelse, men regionen har efter loven en samordningspligt i forhold til andre myndig-heder. Derfor er regionen afhængig af, at kommunen giver de nødvendige tilla-delser, men regionen har ingen sanktionsmuligheder i forhold til kommunerne. Han har ikke før oplevet, at et politisk flertal i en kommune har sagt nej og er gået imod rådgivers og kommunens egen indstilling.

Adspurgt af advokat Aagaard Truelsen forklarede Vidne 6 vedrørende Region Sjællands bemærkninger og vurderinger under punktet Grundvand og overfladevand i Bemærkninger til udkast til Miljøkonsekvensrapport, at de gennemgår rapporterne, når de kommer, for at se, om de har yderligere be-mærkninger. Han er informeret om, at regionen ikke havde noget at udsætte på

den rapport med bilag, der blev leveret i denne sag.Han har ikke følt sig truet

af Nymølle, men erstatningskrav har været nævnt. Nymølle har gjort opmærk-som på, at tilladelsen har stor betydning for dem, og at de havde opfyldt de forpligtelser, som de skulle. Region Sjælland har sendt en mail af 27. november

17

2020 til Faxe Kommune vedrørende regionens behandling af Nymølles ansøg-ning om gravetilladelse. Han går ud fra, at indholdet af mailen er korrekt. Som sagen står, er der ikke givet tilladelse til indvinding under grundvand af Faxe Kommune. Nymølle har spurgt, hvad regionen ville gøre. Regionen har svaret, at man ikke kan give tilladelse til indvinding under grundvand, når der ikke er givet tilladelse efter vandforsyningslovens § 26 fra Faxe Kommune. Hvis de ansøgte om at grave over grundvand, så ville de få tilladelse dertil. Hvis de ville have tilladelse til at grave under grundvand, skulle de have tilladelse fra Faxe Kommune først. Hvis Nymølle ville have den fulde tilladelse, måtte Nymølle afvente tilladelse fra Faxe Kommune.

Han kender kun til ”Hasselmussagen” [MAD2021.128] i begrænset omfang. Han ved ikke, om Faxe Kommune også skal lave Natura 2000 undersøgelser i forbindelse med indvindingstilladelser. I sager, hvor der kan opstå tvivl om habilitet, vejleder de politikerne om habilitetsreglerne. I mødet den 5. december 2019 blev Vidne 2 ikke erklæret inhabil. De godkendte ikke miljøkonse-kvensrapporten. Det var en fejl, at den var blevet sendt til godkendelse, da der blot skulle ske godkendelse af, at den blev sendt i offentlig høring.

Vidne 2 forklarede, … , at han har været medlem af Kommunalbestyrel-sen i Faxe Kommune siden 1. januar 2018. Han har også siden da været medlem af Teknik- og Miljøudvalget. Kommunen er med Mose begavet med et af de smukkeste områder med stor biodiversitet. Det er det eneste landjordsre-servat i kommunen. Bekymringen for mosen består i afvanding, hvorved bioto-pen bliver drænet, så mosen springer i krat og skov. I naturplanen for mosen fra 2012 står der, at den største trussel for mosen er afvanding. Han mener ikke, at der i grundlaget for ansøgningen om grundvandssænkning er sikkerhed for, at der ikke vil ske skade på mosen. I rapporten fra Rambøll er der kun en kontrol-beregning af nogle tal, som han husker det. Men det giver ikke nogen sikker-

hed, da det kun er en kontrol af, om der er regnet rigtigt.Afsnittet herom i

indstillingen vurderer han ikke som en sikkerhed for mosen. Der står i Miljø-konsekvensrapporten, at der er tale om en vurdering, hvilket ikke giver sikker-hed. Man skal åbne hele gravefeltet på en gang. Hvis man åbner i sektioner, vil det trække faner fra de vandbærende lag. Sådan en rapport kan være hvidva-skning for at retfærdiggøre en ansøgning. Han ønskede klare beregninger. Han interesserer sig generelt for natur. Hans ejendom er ikke på høringslisten hos regionen. Han bor på Adresse 7, men han sender nogle gange uopfordrede høringssvar. Han bor 6-700 meter fra kanten af udgravningsområdet. Der blev lagt brochurer hos ham om projektet, og han var til et informationsmøde. Der er store grundvandsmagasiner, som kan blive påvirket. Han er ikke bekymret for sin ejendomsværdi. Han gav 395.000 kr. for ejendommen, og den kan ikke falde mere i værdi. Han flyttede dertil i 2012, og der taltes først gang om grusgraven i 2013. De har ikke diskuteret hans habilitet i udvalget. I regionsrådet har man drøftet hans habilitet. Han tænkte ikke selv på, at der kunne være et habilitets-

18

problem. Regionens jurist bad om, at der blev taget stilling til spørgsmålet. Han er gået til valg på mange af de ting, han står for, herunder den mulige grusgrav. Han er medlem af Forening.

Adspurgt af advokat Djurhuus forklarede Vidne 2, at han er uddannet soldat. Han stemte for ændringsforslaget i Teknik- og Miljøudvalget, da de har en tilstand derude nu, som han ikke ønsker at ændre på - for ikke at risikere noget. Han siger ikke, at han er klogere end de sagkyndige. For ham er vurde-ringer blot ikke nok. Eksperterne mener, at der er en lille risiko, og den vil han ikke tage. Han har afgivet høringssvar den 10. oktober 2018. Han er lidt en ”Maren i kæret” , som han skriver på egne vegne og for de andre beboere i om-rådet. Han vil gerne have afdækket og undersøgt de socioøkonomiske konse-kvenser af projektet som for eksempel påvirkningen af huspriserne. Regionen tog det ikke med i notatet. Han har senere fået at vide, at hans ejendom efterføl-gende vil stige, men det er ikke blevet undersøgt. Hans vælgere ved, at han vil almenvellets bedste. Han er helt ubestikkelig. Han har ingen personlig vinding ved at være politiker og får det heller aldrig.

Vidne 1 forklarede, … , at han blev valgt til Kommunalbestyrelsen i Faxe Kommune pr. 1. januar 2014 og kom direkte i Teknik- og Miljøudvalget. Han blev genvalgt 2018 og blev da valgt til formand for Teknik og miljøudval-get. I udvalget værdsætter de den natur, der er blevet betroet dem. Han husker, at Mose indgik i behandlingen vedrørende gravetilladelse i 2013 til 2014. Han bor selv i den modsatte ende af kommunen. Der har løbende været enighed i udvalget om bekymringen i forhold til råstofplanen. De var således bekymrede vedrørende Mose efter råstofplanens vedtagelse. Vedrø-rende Råstofindvinding i Landsby 1 – Høring af Afgrænsningsnotat forklarede han, at de ikke mente, at det foreliggende datagrundlag gav garanti for mang-lende påvirkning af mosen. Det var et enigt udvalg, der havde denne opfattelse. Den 30. oktober 2019 blev det ikke drøftet, om Vidne 2 og Vidne 3 var inhabile. Da han i indstillingen til mødet så bemærkningen om påvirkning, tænkte han, at det var positivt, at det var en begrænset risiko, men det ville stadig være for-kert at løbe nogen risiko – stor eller lille – i et sårbart område. Han formulerede ændringsforslaget. Det nævnte nærliggende Natura 2000-område er Mose. De fulgte ikke forvaltningens indstilling. Det sker ikke så ofte, men det sker da lejlighedsvis. Det ligger i systemet, at man kan afslå at give tilladelse. Hvis der kommer en ny ansøgning, vil de behandle den, og de vil da overveje det på ny, hvis der kommer sikkerhed for, at der ikke er nogen påvirkning af mosen. Nymølle har efterfølgende gjort opmærksom på, at man ville anlægge erstatningssag. Det har han set i medierne. Han er ikke selv blevet kontaktet af Nymølle.

Adspurgt af advokat Djurhuus forklarede Vidne 1, at huspriserne på intet tidspunkt har været inddraget i deres beslutning. Belastning som følge af

19

tunge køretøjer har været inddraget. Han har ikke været inddraget i Forening eller i dens møder. I udvalget siger de ikke, at de er klogere end forvaltningen, men der er et spillerum for politikerne. Når der står begrænset risiko, så er der en risiko, og som politiker har man et an-svar. Det ville være dem som politikere, der stod med ansvaret, hvis der senere kom naturproblemer i mosen. De lytter altid til, hvad forvaltningen siger, men de har også retten til at træffe afgørelser imod indstillingerne. Han har i 2015 eller 2016 skrevet et læserbrev om råstofindvinding. Ikke alle ansøgninger om indvinding vedrører områder tæt på et Natura 2000-område. Trafikale proble-mer kan løses, men her vil man kunne ødelægge et sårbart område. Der var så-ledes ikke tale om en opportun mulighed for at sige nej til råstofindvinding.

Adspurgt af advokat Aagaard Truelsen forklarede Vidne 1, at regio-nen giver tilladelse til indvinding over grundvandsspejlet, og kommunen bliver i dag kun inddraget, hvis der skal indvindes under grundvandsspejlet.

Vidne 3 forklarede, … , at han blev indvalgt i kommunalbestyrelsen i Faxe i 2013. Han blev medlem af Teknik- og miljøudvalget i 2017. Mose er et Natura 2000-område, som er værdifuldt for kommunen og for beboerne i området. Baggrunden for, at han i udvalget stemte for ændringsforslaget, var, at der ikke var fuldstændig klarhed om, at gravningen ikke ville påvirke Mose. Han deltog også en måned senere i mødet vedrørende nedlæggelse af søer. Der blev givet dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 3 til nedlæg-gelsen af søerne mod, at der blev etableret søer et andet sted. Der skulle vist også retableres et dige. Han bor i Landsby 2, men ejer en ejendom i graveområdet. Den er delvist udlejet. Det er hans kones fædrene gård, og der bor noget familie der. Gården ligger et par hundrede meter fra graveområdet. Der ligger to gårde tættere på, og landsbyens huse ligger lidt længere væk. Deres lejere, der bor Adresse 2, Adresse 3 og Adresse 4, er blevet partshørt over udkastet til gravtilladelse, men han er ikke selv blevet hørt. Han kan ikke huske, om han er kommet med høringssvar. Han mener ikke, at han er hørt af kommunen vedrørende grund-vandssænkningen. Han er måske kommet med høringssvar, inden han blev valgt. Hans kone er nok kommet med høringssvar vedrørende råstoftilladelsen. Han var medlem af Forening, inden han blev valgt. Han sad i bestyrelsen for foreningen, inden det blev en rigtig fore-ning, men han har ikke siddet i bestyrelsen siden da. Hans kone har måske be-talt kontingent, og i så fald er han stadig medlem. Der var ingen indikation af, om hans ejendom ville stige eller falde i værdi som følge af en gravetilladelse. På nuværende tidspunkt har råstofindvindingen ingen indflydelse på hans ejendom. Den økonomiske indflydelse havde for ham ingen betydning for be-handlingerne på møderne om tilladelse efter vandforsyningslovens § 26 og dis-pensation efter naturbeskyttelseslovens § 3. Han har hørt, at Nymølle ville rejse erstatningskrav, men han kan ikke huske, om han også har læst det. Han ved ikke, om udateret høringssvaret med indsigelser mod indvinding af råstoffer er

20

indsendt efter mødet den 30. oktober 2019, men det kan godt være. Han kan huske, at der blev talt om, at det blev sendt i idefasen. Han ved ikke, om det blev indsendt før eller efter mødet, hvor man behandlede spørgsmålet om grundvandssænkningen. Høringssvaret skulle skrives direkte på regionens hjemmeside via et link.

Adspurgt af advokat Djurhuus forklarede Vidne 3, at det er hans kone, der har skrevet høringssvaret. Han ved ikke, om det er ham, der har indsendt det. De har talt om indholdet og skrev vist det samme, som de skrev i 2012. Hans kone spurgte ham, om hun skulle indsende et høringssvar. Det sagde han, at hun blot kunne. Pkt. 3 i høringssvaret vedrørende økonomi er vist en kopi af høringssvaret fra 2012, som han var med til at lave. Dengang gik det på, om de kunne sælge ejendommen igen. I 2012 var der usikkerhed om, hvad det ville sige at have en grusgrav i sin baghave. Han har ikke overvejet betydningen af det nu. Direktøren for Nymølle har adskillige gange sagt, at der ikke ville ske økonomisk påvirkning af husene i området. Hans kone og han var enige om, at der skulle indsendes et høringssvar. Han ved ikke, om hun har ændret i formu-leringen. De drøftede ikke en opdatering. Han er medunderskriver, og derfor har han været med til at skrive det. En grusgrav i området kan ikke have dra-stisk indflydelse på hans økonomi, da han har en selvstændig økonomi. I 2012 frygtede de, at det kunne påvirke hans kones økonomi. Det var ikke i hans overvejelser, at det kunne påvirke hans økonomi, da han stemte i oktober 2019. Hans egen økonomiske situation har ændret sig siden 2012. Han har flere penge i dag, og derfor bekymrer økonomi ham ikke mere. Han er medejer af alle de nævnte ejendomme. En værdiforringelse ville ramme ham, men så ville han bare afskrive. Det vil ikke påvirke hans levestandard. De brugte vendingen ”drastisk” i 2012, fordi de ikke vidste, hvad der ville ske med en sådan grus-grav. Henvisningen til økonomi var kun vedrørende ejendomspriserne. Han overvejede ikke i 2019, om det kunne have økonomisk indflydelse for ham, da det siden var blevet sagt, at det ikke ville ændre værdien af ejendommene. Han har ikke længere behov for at sikre sig økonomisk, som han havde i 2012. Han gjorde kommunaldirektøren opmærksom på, at han ejede ejendomme i områ-det og spurgte, om det havde betydning for hans habilitet. Kommunaldirektø-ren svarede, at han ikke mente, at det havde nogen betydning for hans habilitet. Han erindrer ikke at have talt med udvalget om sin habilitet.

Adspurgt af advokat Aagaard Truelsen forklarede Vidne 3, at de på in-formationsmøderne blev fortalt, at der ikke ville ske noget værditab, men at priserne efter gravningen ville stige, og at det efter 5 til 8 år ville blive et na-turskønt område. Da han gav tilladelse til nedlæggelse af søerne, tænkte han ikke, at det ville give et værditab. Hans stemme imod grundvandssænkningen var kun af hensyn til Mose. Han ejer selv den gamle grusgrav på den anden side af vejen.

21

Adspurgt af advokat Djurhuus forklarede Vidne 3, at han ikke ville for-hindre grusgravning, men han tænkte på Mose. Det var ikke klarlagt tydeligt i det forelagte materiale, hvad konsekvensen ville være, så ud fra et forsigtighedsprincip måtte han stemme nej. Han var imod en grusgrav, da han jo samtidig skal tækkes sine vælgere i området, men man kan ikke sige, at han var indædt imod en grusgrav.”

Parternes synspunkter

NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S har i sit påstandsdokument anført føl-gende:

”…

Nymølles første hovedanbringende vedrørende ugyldighed som følge af inhabilitet:

2.1.1 Faktum:

Den indbragte forvaltningsafgørelse fra Kommunen er et resultat af, at et flertal på fire medlemmer mod tre i forbindelse med et møde i Kom-munens udvalg for Teknik og Miljø traf afgørelse om, at der skulle meddeles afslag på det ansøgte på trods af, at området af Region Sjæl-

De to udvalgsmedlemmer Vidne 3 og Vidne 2, hvis stem-mer blev udslagsgivende, har engageret sig stærkt og personligt som indædte modstandere af råstofindvindingen. I forbindelse hermed har de to udvalgsmedlemmer bl.a. henvist til åbenbare privatøkonomiske interesser i at modarbejde råstofindvindingen, ligesom de to udvalgs-medlemmer har bragt sig i et følelsesmæssigt, personligt misforhold til ansøgeren; Nymølle.

2.1.2 Juridisk anbringende:

Det gøres gældende, at Kommunens afgørelse om meddelelse af afslag på ansøgningen i henhold til vandforsyningsloven, skal tilsidesættes som ugyldig, idet afgørelsen er behæftet med den væsentlige forvaltningsretlige mangel, at der foreligger inhabilitet hos de to ud-valgsmedlemmer, jævnfør forvaltningslovens §3, stk. 1, nr. 1 og 5. Der henvises videre til forvaltningslovens §3, stk. 3, der ligeledes er tilside-sat i relation til den anfægtede forvaltningsafgørelse.

22

Der foreligger konkret væsentlighed, idet de to medlemmers stemmer har været udslagsgivende for 4/3 beslutningen i udvalget.

Det gøres gældende, at retsvirkningen af disse forhold er forvaltnings-retlig ugyldighed.

2.2 Nymølles andet hovedanbringende:

Det gøres gældende, at den indbragte afgørelse ikke lever op til det forvaltningsretlige krav om saglighed, og at den forvaltningsretlige afgørelse også af denne grund skal tilsidesættes som ugyldig.

2.2.1 Faktum:

Region Sjælland har som overordnet myndighed på råstofområdet først udlagt området som råstofinteresseområde i Råstofplan 2008, og efter-følgende som egentligt indvindingsområde i Råstofplan 2012.

Region Sjælland har efter forudgående undersøgelser, høringer og tek-niske vurderinger foretaget den pligtige afvejning i henhold til råstof-lovens §3, hvor en række inter esser, herunder miljøbeskyttelse, vand-forsyningsinteresser, naturbeskyttelse m.v. konkret er afvejet overfor de hensyn, der er angivet i råstofloven §3, herunder ”… råstofressourcens omfang og kvalitet og en sikring af råstofressourcernes udnyttelse, samt [tages] erhvervsmæssige hensyn.”

Region Sjælland har i forbindelse med udarbejdelse af Råstofplan 2012, hvor området blev udlagt som graveområde, foretaget en lovpligtig miljøvurdering i henhold til miljøvurderingsloven. Denne grundige og uafhængige miljøvurdering har ikke givet anledning til at undlade at udlægge området til råstofindvinding. I denne miljøvurdering har for-holdene vedrørende grundvandsspejl m.v. naturligvis været inddraget.

Der henvises i øvrigt til, at Kommunens egne tekniske rådgivere, Ram-bølls vurderinger, Regionens embedsmænds vurderinger, de af ansøge-ren ved anvendelse af den uafhængige rådgivningsvirksomhed Sweco, og efterfølgende Kommunens egne tekniske embedsmænds vurderinger, har givet grundlag for at nægte at meddele tilladelse efter vandforsyningsloven.

Der henvises endvidere til den ikke valide endsige saglige begrundelse for udvalgsflertallets afgørelse (bilag 1). Det fremhæves, at udvalgsfler-tallets begrundelse ikke lever op til forvaltningslovens begrundelses-krav, idet begrundelsen er fuldstændig abstrakt og uden referencer til sagligt relevante oplysninger.

Eftersom udvalgsflertallets afgørelse ikke er baseret på saglige begrun-delser, skal afgørelsen også af disse grunde afvises som ugyldig.

2.3 Nymølles tredje hovedanbringende:

Det gøres gældende, at den indbragte afgørelse skal tilsidesættes som ugyldig, fordi Kommunen i henhold til det retlige hierarki på råstofom-

23

rådet, medmindre der undtagelsesvist måtte være særlige grunde til andet, har pligt til at tilvejebringe nødvendig tilladelse til virkeliggørel-sen af Regionens forvaltningsretlige afgørelse; råstofindvindingstilla-delse. Denne afgørelse skal respekteres jf. herved også den såkaldte sa-mordningspligt i henhold til råstoflovens §8. Der henvises herudover til råstoflovens §5 a, stk. 4, hvorefter Kommunalbestyrelsen er bundet af råstofplanen, i den planlægning og administration.

For så vidt angår Kommunens afvisningspåstande, henvises der til Nymølles anbringender i ekstrakten side 63 ff.

…”

Faxe kommune har i sit påstandsdokument anført følgende:

”…

Overordnede anbringender til støtte for kommunens principale påstan-de om frifindelse

Afgørelsen af 27. november 2019 var således udtryk for kommunens vurdering af, at betingelserne for en godkendelse efter habitatreglerne ikke var opfyldt.

Det gøres endvidere gældende, at begrundelseskravene, jf. forvaltnings-lovens §§ 22 og 24, til Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 må anses for opfyldt. Subsidiært at begrundelsesmanglen i det konkrete tilfælde må anses for uvæsentlig.

24

Endeligt gøres det gældende, at hverken Vidne 2 eller Vidne 3 var personligt inhabile efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 5, ved sagens behandling på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30. oktober 2019.

Over for Nymølles påstand 2 om kommunens erstatningsansvar gøres det overordnet gældende, at kommunen allerede som følge af det oven-for anførte om afgørelsens gyldighed ikke har handlet ansvarspådra-gende.

Kommunens overordnede anbringender til støtte for de principale på-stande om frifindelse uddybes i det følgende.

Nymølle har ikke et retskrav på tilladelse til grundvandssænkning ale-ne som følge af regionens råstofplanlægning

Nymølle gør gældende, at Faxe Kommune var forpligtiget til at med-dele den ansøgte tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsy-ningslovens § 26 alene som følge af regionens råstofplanlægning.

Det bestrides, at Faxe Kommune alene som følge af regionens råstof-planlægning var forpligtet til at udstede den ønskede tilladelse til grundvandssænkning til Nymølle efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1. Der er ikke på råstofområdet et retligt hierarki, hvorefter Faxe Kom-mune skulle være forpligtet til at lægge Region Sjællands miljømæssige vurdering til grund for sin afgørelse om tilladelse til grundvandssænk-ning efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1.

Faxe Kommune er efter råstoflovens § 5 a, stk. 4, bundet af råstofplanen i sin planlægning og administration. Dette betyder dog alene, at ind-vinding af råstoffer er tillagt en første prioritet efter en afvejning i for-hold til de øvrige interesser inden for graveområdet.

Af forarbejderne til råstoflovens § 5 a, stk. 4, der oprindeligt blev indsat i råstofloven ved lov nr. 566 af 24. juni 2005 som § 5 a, stk. 5, fremgår så-ledes:

” Kommunalbestyrelserne er i deres planlægning og administration bundet af råstofplanen, og de heri udpegede indvindingsområder. Det indebærer at som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding finde sted inden for de i råstofplanen udlagte graveområder, hvor indvinding af råstoffer er tillagt første prioritet efter en afvejning i forhold til de øvrige interesser i området, landskabelige, landbrugsmæssige, grundvandsmæssige, arkæologiske, geologiske m.v.”

Af Naturstyrelsens vejledning om administration af råstofloven fra sep-tember 2012 (s. 22) fremgår således også blot, at bestemmelsen begræn-ser kommunens adgang til at disponere over selve graveområdet i for-bindelse med kommuneplanlægningen:

” For de udlagte råstofgraveområder må der ikke ske ændring

25

af arealanvendelsen i form af byggeri og anlægsarbejder mv., der kan forhindre udnyttelsen af råstofferne. Ændret arealanvendelse tillades kun, når råstofferne er udnyttet, og det er foreneligt med udnyttelsen af de tilstødende forekomster. Inden for råstofgraveområderne prioriteres råstofindvinding over andre generelle interesser. Dette sikres gennem kommuneplanlæg-ningen, der skal respektere råstofplanen. jf. lovens § 5 a, stk. 5.”

Bestemmelsen regulerer således ikke kommunens myndighedsbehand-ling i forhold til de konkrete tilladelser, råstofindvindingen som sådan forudsætter.

Samordningspligten i råstoflovens § 8, stk. 1, medfører heller ikke, at regionen overtager beslutningskompetencen iht. den anden lovgivning. Beslutningskompetencen forbliver således hos de respektive myndig-heder, som har ansvaret for de andre afgørelser.

Det fremgår også af Miljøstyrelsens ” Foreløbig udgave af to kapitler i revi-deret vejledning om administration af råstoflovens regler om indvinding på land”  af 30. marts 2017, som delvist erstatter Naturstyrelsens vejledning fra september 2012 (s. 5), at foruden at sikre en effektiv sagsbehandling:

” sikrer samordningspligten også, at regionen ikke giver en indvindingstilladelse, som efterfølgende ikke kan forenes med andre nødvendige tilladelser.”

At resultatet af de enkelte myndigheders sagsbehandling i stedet for en tilladelse også vil kunne blive et afslag, fremgår udtrykkeligt senere i vejledningen (s. 6 f), hvor der står (min understregning):

” Samordningspligten medfører ikke, at regionen overtager beslutningskompetencen iht. den anden lovgivning. Beslutningskompe-tencen forbliver således hos de respektive myndigheder, som har ansvaret for de andre afgørelser.

[…]

De enkelte myndigheder skal behandle sagen iht. de regler, som myndigheden administrerer, og dermed behandle ansøgningen, som enhver anden sag om f.eks. dispensation fra naturbeskyttelseslovens8 § 65, dispensation fra lokalplanen osv. Den pågældende myndighed skal træffe en afgørelse under iagttagelse af de regler, afgørelsen træffes i henhold til.

Myndigheden skal i forbindelse med sin afgørelse stille vilkår eller give afslag, hvis det vurderes at være påkrævet.

[…]

Meddeler myndighederne tilladelser på nærmere angivne vilkår, er regionen bundet heraf, og skal medtage vilkårene i selve råstoftilladelsen med oplysning om, hvilken myndighed der har kompetencen i forhold til de enkelte vilkår, og hvilken

26

lovgivning de er stillet efter. Regionen kan således ikke i råstoftilladelsen omgøre et vilkår, som er fastsat af en anden myndighed iht. anden relevant lovgivning, men skal under alle omstændigheder respektere og indarbejde vilkårene i sin råstoftilladelse.”

Det betyder også, at Faxe Kommune i det konkrete tilfælde selv er an-svarlig for at foretage den nødvendige vurdering i forbindelse med til-ladelsen til grundvandssænkning efter habitatbekendtgørelsens § 6, stk. 1, jf. § 7, stk. 9, nr. 4, jf. vandforsyningslovens § 26, stk. 1.

Kommunen er således heller ikke på dette punkt bundet af den vurde-ring efter habitatbekendtgørelsen, som regionen skal foretage i forbin-delse med tilladelsen til råstofindvinding efter råstofloven. En tilladelse som i øvrigt endnu ikke er givet, jf. bilag AØ.

Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 (bilag 1) var navnlig begrundet i beskyttelseshensynet til Mose som Natura 2000-område, hvilket er et sagligt hensyn, jf. nærmere nedenfor under afsnit 5.3. Hertil kommer, at Faxe Kommune, som anført nedenfor i afsnit 5.1, under alle omstændigheder ikke ville kunne have meddelt tilladelsen i strid med habitatreglerne, hvorfor Nymølle allerede af den grund heller ikke havde et retskrav på at få tilladelsen meddelt. Et afslag på tilladel-se til grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26 var derfor påkrævet.

Det forhold, at Nymølle tilsyneladende har stillet regionen et sagsanlæg i udsigt, hvis ikke den underliggende ansøgning om tilladelse til råsto-findvinding blev imødekommet (bilag AT), ændrer naturligvis heller ikke ved, at beføjelsen efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, fortsat er kommunens beføjelse.

Kommunens kompetence efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, er en selvstændig og skønsmæssig kompetence. Råstoflovens samordnings-pligt ændrer ikke herved.

Hvis lovgiver havde ønsket, at råstofplanen skulle give ansøger et rets-krav på tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, skulle lovgiver have indsat en særskilt bestemmelse i loven herom, enten ved, at der i råstofloven var indsat bestemmelse om bonusvirkning af råstofplanen, således som det kendes for lokalplan-området, jf. planlovens § 15, stk. 4, hvor en lokalplan i landzonen erstat-ter de landzonetilladelser, som ellers normalt vil være påkrævet til de pågældende aktiviteter i landzonen, eller ved bestemmelse i vandfor-syningslovens § 26 om, at tilladelse til grundvandssænkning ikke var påkrævet, således som det kendes fra landzonebestemmelsen i plan-lovens § 36, der bestemmer, at der ikke skal gives landzonetilladelse, hvis der er givet tilladelse til indvinding af råstoffer efter råstofloven. Råstofloven indeholder heller ikke en forpligtigelse for kommunerne til at ”virke for” råstofplanens virkeliggørelse, således som det kendes for kommuneplanområdet, hvor kommunen har pligt til at virke for kom-muneplanens virkeliggørelse, jf. planlovens § 12.

27

Afgørelsen af 27. november 2019 var begrundet i beskyttelseshensynet til Natura 2000-området Mose

Det kan allerede med henvisning til indholdet af Teknik- og Miljøud-valgets beslutning den 30. oktober 2019 (bilag AZ) lægges til grund, at afgørelsen, som blev meddelt Nymølle den 27. november 2019, navnlig har været begrundet i hensynet til det nærliggende Natura 2000-område, dvs. Mose. Mose er det eneste nærliggende Natura 2000-område i forhold til graveområdet.

Det er heller ikke første gang, at Faxe Kommune har forsøgt at varetage dette beskyttelseshensyn i forbindelse med en evt. indvinding af råstof-fer på graveområdet ved Landsby 1.

At graveområdet har en uheldig placering i forhold til Natura 2000-området Mose, gjorde kommunen således allerede regionen opmærksom på i sit høringssvar af 8. marts 2012 (bilag E) ved tilblivel-sen af den tidligere gældende råstofplan for 2012-2023. En råstofplan der i øvrigt alene forudsatte råstofindvinding over grundvandsspejlet, hvilket fremgår af regionens vurdering efter habitatbekendtgørelsens § 7, stk. 1, (bilag K) og nærmere i svarskriftet, s. 7.

Kommunen uddybede sine betænkeligheder over for regionen i sine bemærkninger af 17. september 2012 (bilag L) til regionens oprindelige habitatvurdering af 14. september 2012 (bilag K). Trods regionens anta-gelse på daværende tidspunkt om, at råstofindvindingen ville foregå over grundvandsspejlet, fastholdt kommunen endvidere sine betænke-ligheder over for regionen den 19. september 2012 (bilag O).

Beskyttelseshensynet til Natura 2000-området Mose blev lige-ledes inddraget, da kommunen som tilladelsesmyndighed efter råstof-loven før 2014 behandlede den tidligere lodsejers ansøgning om tilla-delse til råstofindvinding af 27. november 2013 (bilag T).

Kommunen lod i den forbindelse lodsejeren forstå, at der i gravetilla-delsen ville blive stillet vilkår om, at der ikke måtte graves under grundvandsspejlet (bilag Ø), hvorpå lodsejeren trak ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding tilbage (bilag AB).

Også i forbindelse med Region Sjællands vedtagelse af den nugældende råstofplan for 2016-2027 henstillede kommunen i sit høringssvar af 2. marts 2015 (bilag AC), at graveområdet ved Landsby 1 udgik, bl.a. fordi råstofforekomsten ikke var beliggende over det sekundære grund-vandsmagasin.

Kommunen fastholdt og uddybede sine betænkeligheder i relation til Nymølles aktuelle ansøgning om gravetilladelse.

Som nævnt i svarskriftet (s. 14) havde kommunen allerede i høringssva-ret af 6. februar 2019 (bilag AK) til Region Sjællands udkast til afgræns-ningsnotat af 14. november 2018 (bilag AG) anført, at det var ” væsentligt at få konsekvenserne ved indvinding under grundvandsspejlet tilstrækkeligt detaljeret belyst, både i relation til det nærliggende Natura 2000-område

28

Mose, samt områdets vandhuller og søer […].” , og at der ” på det forelig-gende grundlag ikke [kunne] forventes tilladelse fra Faxe Kommune til indvin-ding under grundvandsspejlet” .

Den 20. marts 2019 tilkendegav kommunen således udtrykkeligt over for regionen (bilag AI-AK), at der på det foreliggende datagrundlag ik-ke kunne forventes tilladelse fra kommunen efter vandforsyningslovens § 26 til grundvandssænkning i forbindelse med råstofindvinding under grundvandsspejlet.

Da Nymølles udkast til miljøkonsekvensrapport dateret maj 2019 (bilag AN) forelå, manglede der efter kommunens vurdering fortsat en kon-kret vurdering af den beregnede grundvandssænknings indflydelse på Mose.

Faxe Kommunes bemærkninger af 3. juni 2019 (bilag AO og AP) til Nymølles udkast til miljøkonsekvensrapport angav derfor, at der manglede en konkret vurdering af den beregnede grundvandssænk-nings indflydelse på Mose.

Nymølle blev via Region Sjælland oplyst om Faxe Kommunes betænke-ligheder ved regionens notat af 21. juni 2019 (bilag AQ), idet det frem-gik af notatet, at ” beskrivelserne af hvorfor der ikke vurderes at være hy-draulisk kontakt mellem de sandlag der ønskes indvundet råstoffer fra, og hhv. det primære grundvandsmagasin samt det sekundære grundvandsmagasin der blandt andet udgør Mose, forekommer mangelfulde” .

Regionen bemærkede videre, at ” [d]e få beskrevne pejlinger […] tværtimod [peger] på, at der kan være hydraulisk kontakt mellem de nærmest omkringlig-gende områder” , og at miljøkonsekvensrapporten således enten skal in-deholde ” en grundigere beskrivelse af hvorfor det vurderes, at der ikke er hy-draulisk kontakt, eller også skal rapporten redegøre for hvorfor denne vurde-ring kan anvendes uden at have de nødvendige tilgængelige data.”

Uanset de af kommunen og regionen påpegede mangler ved det oprin-delige udkast til miljøkonsekvensrapport fra maj 2019 (bilag AN) blev der i den endelige rapport fra august 2019 (bilag 7) således kun foreta-get ubetydelige ændringer som beskrevet i svarskriftet (s. 19 f).

Nymølle er blevet opfordret (2) til at dokumentere, hvad selskabet har gjort for at udbedre manglerne ved det oprindelige udkast til miljøkon-sekvensrapport fra maj 2019 (bilag AN), som kommunen og regionen påpegede i notatet fra juni 2019 (bilag AQ og AP) som citeret i svarskrif-tet (s. 17-19).

Faxe Kommune bemærker, at Nymølle ikke har opfyldtprovokation 

(2), hvilket må tillægges processuel skadevirkning. Det må efter kom-munens opfattelse herefter kunne lægges til grund, at manglerne ved det oprindelige udkast til miljøkonsekvensrapport fra maj 2019 (bilag AN) til trods for kommunens og regionens anmodninger herom ikke er blevet udbedret af Nymølle.

29

Regionen ses under alle omstændigheder ikke selv at have fulgt yderli-gere op på manglerne over for Nymølle, men tilkendegav som beskre-vet i svarskriftet (s. 20) derimod blot over for kommunen ved mail af 21. august 2019 (bilag AS), at der var tale om en færdig rapport på bag-grund af den høringsproces inkl. politiske møde, der havde været i for-året og den tidligere sommer.

Herved blev Faxe Kommune reelt afskåret fra selv at følge op på de mangler i rapporten, som kommunen og regionen tidligere havde på-peget over for Nymølle i fællesskab.

Det ændrer imidlertid ikke på, at kommunen under hele forløbet har været opmærksom på beskyttelseshensynet til Mose og lagt vægt på, at den eventuelle påvirkning af mosen som Natura 2000-område blev behørigt belyst.

I givet fald synes det om noget således snarere at være Region Sjælland, der har givet køb på sin oprindelige faglige vurdering, hvorefter den fo-religgende vurdering af de eventuelle konsekvenser for Mose som Natura 2000- område faktisk var mangelfuld.

For så vidt angår det forhold, at Rambøll i sit udkast til afgørelse (bilag AY) lagde op til, at ansøgningen blev imødekommet, bemærkes det, at afgørelsesudkastet efter sit indhold faktisk ikke forholder sig til den eventuelle påvirkning af Natura 2000-området Mose som så-dan, hvilket der også er redegjort for i svarskriftet (s. 22).

Ligeledes kan det heller ikke tillægges vægt, at regionen som anført i replikken (s. 5) i sin sammenfattende miljøredegørelse af 7. november 2012 (bilag R) vurderede, at ” [e]n indvinding af råstoffer ved i det i råstof-planen udlagte Landsby 1 graveområde […] ikke [ville] påvirke det nærliggende Natura 2000-områdes udpegningsgrundlag væsentligt.”

Som Nymølle selv bemærker (replikken, s. 6), byggede regionens miljø-redegørelse fra 2012 på en væsentlig forudsætning om, at der ikke skul-le indvindes råstoffer under det sekundære grundvandsspejl.

Denne væsentlige forudsætning lå også til grund for Nymølles oprinde-lige ansøgning af 27. november 2013 (bilag T), hvor det af ansøgnings-skemaet (bilag U) fremgår, at af hele den forventede årlige produktion på 70.000 m3 forventes 0 m3 at ligge under grundvandsspejlet.

Det ændrede sig imidlertid med Nymølles senere ansøgning fra november 2017 (bilag 2 og 3), som i modsætning til den oprindelige an-søgning nu også omfattede indvinding under grundvandsspejlet.

Det er således i forlængelse af dette forløb, at Teknik- og Miljøudvalget i sin beslutning af 30. oktober 2019 (bilag AZ) begrundede afslaget med henvisning til ” det nærliggende Natura 2000-område” .

At udvalget herved sigtede til Mose, er hævet over enhver tvivl, da mosen er det eneste Natura 2000-område, som er beliggende i nærheden af graveområdet. Det gælder således, selvom Mose

30

ikke nævnes specifikt i kommunens endelige afgørelse af 27. november 2019 (bilag 1).

Det kan derfor lægges til grund, at Teknik- og Miljøudvalget på sit mø-de den 30. oktober 2019 ikke anså det for tilstrækkeligt, at der som an-ført i indstillingen kun ville være en ”begrænset” risiko for påvirkning af bl.a. de nærliggende naturområder (bilag AZ).

Teknik- og Miljøudvalget besluttede ud fra et forsigtighedsprincip og som nævnt med henvisning til det nærliggende Natura 2000-område derfor, at ansøgningen om tilladelse til grundvandssænkning skulle af-slås, jf. TEUF artikel 191, stk. 2.

Selvom der i selve afgørelsen af 27. november 2019 (bilag 1) ikke henvi-ses til beskyttelseshensynet til Mose som Natura 2000-område specifikt, har afgørelsen, som det også fremgår ovenfor, reelt således været begrundet i dette hensyn, som det udtrykkeligt også fremgår af Teknik- og Miljøudvalgets beslutning den 30. oktober 2019 (bilag AZ).

Beskyttelseshensynet til Mose udgør et sagligt hensyn for kommunens afgørelse efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1

Ved administrationen af vandforsyningsloven skal der efter formålsbe-stemmelsen i lovens § 2, stk. 1, bl.a. lægges vægt på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivelsernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.

Ifølge lovbemærkningerne fra 1978 skal der ved administration af vand-forsyningsloven ske en afvejning af interesser i vandindvin-ding/grundvandssænkning i forhold til interesserne blandt beskyttelse af vådområder.

Kommunens interesseafvejning ved administration af vandforsynings-loven er siden hen blev formaliseret i de særlige beskyttelsesforpligtel-ser i relation til Natura 2000-områder, der følger af habitatdirektivet, og som i dansk ret er implementeret ved habitatbekendtgørelsen (be-kendtgørelse nr. 1595 af 6. december 2018).

Habitatbekendtgørelsen finder efter bekendtgørelsens § 7, stk. 9, nr. 4, bl.a. anvendelse på tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af vandstanden efter vandforsyningslovens § 26.

Beskyttelsen indebærer efter bekendtgørelsens § 6, stk. 1, at myndighe-den før meddelelsen af en sådan tilladelse skal gennemføre en vurde-ring af, om projektet i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt.

Hvis myndigheden vurderer, at det er tilfældet, skal der efter bekendt-gørelsens § 6, stk. 2, foretages en nærmere konsekvensvurdering af pro-jektets virkninger på Natura 2000-området. Viser vurderingen, at pro-jektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområdes integritet, kan der ikke meddeles tilladelse, dispensation eller godkendelse til det ansøgte. Med andre ord kan en kommune således være afskåret fra at

31

give tilladelse til sænkning af grundvandsstanden som følge af habita-treglerne.

Det beror derfor ikke alene på Faxe Kommunes skønsmæssige vurde-ring, om ansøgningen efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, bør imø-dekommes, da kommunen under alle omstændigheder ikke ville kunne have meddelt tilladelsen i strid med habitatreglerne.

Der foreligger i den forstand en lovbunden afgørelse, og Nymølle har ikke ved sin henvisning til miljøkonsekvensrapporten (bilag 7) og re-gionens sammenfattende miljøredegørelse af 7. november 2012 (bilag R) samt Rambølls afgørelsesudkast (bilag AY) løftet bevisbyrden for, at der set fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl ikke vil være nogen skadelige virkninger ved indvindingen på Natura 2000-områdets integritet.

Efter EU-domstolens praksis kan myndighederne ud fra et forsigtig-hedsprincip således kun tillade projektet, når det ud fra et videnskabe-ligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne skadelige virkninger, jf. sag C- 127/02, Waddenzee, præmis 58-61.

Faxe Kommune har gentagne gange – senest i sine bemærkninger af 3. juni 2019 (bilag AO) til Nymølles udkast til miljøkonsekvensvurdering, som regionen i øvrigt tiltrådte (bilag AQ) – forgæves netop efterspurgt en konkret vurdering af den beregnede grundvandssænknings indfly-delse på Mose.

Heller ikke de kontrolberegninger, som kommunen fik foretaget af Rambøll, ændrede ved, at der som anført i dagsordensteksten den 30. oktober 2019 (bilag AZ) efter forvaltningens vurdering fortsat ville være en begrænset risiko for påvirkning af bl.a. de nærliggende naturområ-der, hvis den ansøgte grundvandssænkning blev tilladt.

Sammenfattende gør Faxe Kommune dermed principalt gældende, at Faxe Kommune efter habitatreglerne havde pligt til at meddele afslag på Nymølles ansøgning om tilladelse til grundvandssænkning, jf. habi-tatbekendtgørelsens § 6, stk. 2, jf. vandforsyningslovens § 26. Subsi-diært gør Faxe Kommune gældende, at Teknik- og Miljøudvalgets be-slutning om, at ansøgningen ud fra et forsigtighedsprincip på den bag-grund skulle afslås, ligger inden for rammerne af det skøn, der tilkom-mer kommunen efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, sammenholdt med formålsbestemmelsen i lovens § 2, stk. 1.

Endelig skal det bemærkes, at afgørelsen heller ikke efter sit resultat må anses for uforholdsmæssigt indgribende, da Nymølle uanset afgørelsen fortsat vil kunne udnytte råstofforekomsten over grundvandsspejlet, som det faktisk var forudsat i råstofplanen for 2012-2023. Nymølles mu-lighed for at udnytte råstofforekomsten over grundvandsspejlet beror dog stadig på, at Region Sjælland giver Nymølle en tilladelse efter rå-stofloven, hvilket regionen endnu ikke har gjort, jf. bilag AØ.

Vedrørende forvaltningslovens begrundelseskrav

32

Nymølle gør gældende, at kommunens afgørelse (bilag 1) skal tilside-sættes som ugyldig, allerede fordi afgørelsen ikke opfylder begrundel-seskravene i forvaltningslovens §§ 22 og 24.

Dette bestrides af Faxe Kommune, som heroverfor gør gældende, at kravene til afgørelsens begrundelse må anses for opfyldt, når den med-delte afgørelse af 27. november 2019 (bilag 1) sammenholdes med Tek-nik- og Miljøudvalgets beslutning af 30. oktober 2019 (bilag AZ), hvor der som begrundelse for afslaget udtrykkeligt netop henvises til det nærliggende Natura 2000-område, dvs. Mose.

Nymølle har været fuldt ud bekendt med denne begrundelse, der såle-des også er gengivet i stævningen (s. 7), og udtrykkeligt fremgår af Nymølles advokats brev til kommunen den 26. november 2019 (bilag 12).

For det tilfælde, at begrundelsen for selve afgørelsen af 27. november 2019 (bilag 1) mod forventning måtte findes ikke at opfylde forvalt-ningslovens begrundelseskrav alligevel, gøres det subsidiært gældende, at begrundelsesmanglen i det konkrete tilfælde må anses for uvæsent-lig. Afgørelsen kan derfor ikke af denne grund anses for ugyldig.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at Nymølle – eller i hvert fald dennes rådgiver – som anført i svarskriftet (s. 17-19) var gjort bekendt med de mangler ved det oprindelige udkast til miljøkonsekvensrapport fra maj 2019 (bilag AN), som kommunen via regionen påpegede i nota-tet af 21. juni 2019 (bilag AQ).

Endvidere må det have været Nymølle bekendt, at kommunen som da-værende råstofmyndighed i 2014 også til den tidligere ejer havde stillet krav om yderligere oplysninger om det sekundære grundvand, f.eks. i form af pejlinger, hvis indvindingen skulle foregå under grundvands-spejlet (svarskriftet, s. 10-12).

Vedrørende inhabilitet

Det gøres gældende, at hverken Vidne 2 eller Vidne 3 var personligt inhabile efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 eller 5, ved sagens behandling på Teknik- og Miljøudvalgets møde den 30. oktober 2019.

Personlig inhabilitet efter forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1, forudsæt-ter, at vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk in-

teresse i sagens udfald (partsinhabilitet).

At interessen skal være særlig, forudsætter efter gældende tilsynsprak-sis, at den pågældende berøres væsentligt anderledes end de andre borgere, som afgørelsen også berører. Der kan herved bl.a. henvises til Indenrigs- og Sundhedsministeriets brev af 15. juni 2011 til en styrelse om speciel inhabilitet i forbindelse med etablering af en nationalpark (j.nr. 10006794). Heri lagde ministeriet i sin vurdering bl.a. vægt på, at de tre kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke ville blive berørt væsent-

33

ligt anderledes af en nationalpark end de øvrige borgere, hvis ejen-domme lå inden for det påtænkte nationalparkområde.

Råstofindvindingen i Landsby 1 berører ligeledes en bred kreds af perso-ner, hvoraf ca. 55 har en ejendom, der ligger umiddelbart op til grave-området eller har direkte udsyn fra beboelsesejendomme med op til 200 m til kanten af det ansøgte område (bilag AU, s. 24 f).

Det gælder også, selvom regionen ud fra generelle afstandskriterier har valgt at betragte samtlige 55 naboer som part i sagen vedrørende tilla-delse til råstofindvinding efter råstofloven.

Vidne 2 er ikke en af disse 55 naboer.

For så vidt angår Vidne 3, er der heller ikke grundlag for at anta-ge, at han berøres væsentligt anderledes af sagens udfald end den øvri-ge brede kreds af ca. 55 personer, hvis ejendomme (også) opfylder de nævnte afstandskriterier.

Vidne 3 bor endvidere heller ikke i området selv, men har efter det oplyste udlejet den ejendom, han ejer i området, til anden side.

Hertil kommer, at den konkrete sag alene vedrører en ansøgning om til-ladelse til grundvandssænkning, der ikke berører de pågældende direk-te. En evt. grundvandssænkning vil potentielt set alene kunne berøre de pågældendes ejendomme i form af en øget risiko for sætningsskader mv. En sådan risiko ses der efter det oplyste ikke at være tale om her, hverken i forhold Vidne 2 eller Vidne 3.

Selvom afslaget på tilladelse til grundvandssænkning har betydning for omfanget af den tilladte råstofindvinding og dermed også vil kunne be-røre en bred kreds af områdets beboere indirekte, træffes afgørelsen om selve tilladelsen til råstofindvinding således af regionen.

Det skal i den forbindelse igen bemærkes, at regionen uanset kommu-nens afslag på tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsynings-lovens § 26 fortsat lægger op til at tillade indvinding af råstoffer i fase 1 og 2 (bilag AU, s. 26 f).

Heller ikke det forhold, at Vidne 2 eller Vidne 3 har afgivet eller bidraget til nogle af de i alt 73 høringssvar, medfører, at de må an-ses for inhabile efter opsamlingsbestemmelsen i forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår høringssvaret fra Vidne 3 m.fl. (bilag 9), som der henvises til i stævningen, omhandler dette en bred vifte af indsigel-ser, herunder også af miljømæssig karakter, hvor hensynet til kommu-nens økonomi i øvrigt fremhæves på linje med de privatøkonomiske indsigelser, der problematiseres i stævningen.

Det samme kan anføres om Vidne 2's høringssvar (bilag 10), hvor værditabet for de omkringliggende ejendomme som anført i stævnin-

34

gen ligeledes nævnes, men på linje med en række andre indsigelser, der bl.a. også vedrører hensynet til Mose.

Det forhold, at især et kommunalbestyrelsesmedlem har en generel el-ler ideelt betonet interesse i en bestemt sags udfald, kan normalt således ikke bevirke, at medlemmet må anses som inhabil i forhold til den på-gældende sag.

Ligeledes indebærer den omstændighed, at en person inden for den of-fentlige forvaltning udtaler sig offentligt om en konkret verserende sag, heller ikke i sig selv, at vedkommende bliver inhabil i sagen.

Både Vidne 2 og Vidne 3 må efter Faxe Kommunes opfat-telse således være berettiget til som sket at deltage i den offentlige hø-ringsproces vedrørende regionens sagsbehandling, som i øvrigt netop henhører under regionen og ikke kommunen selv.

Faxe Kommune er ikke erstatningsansvarlig

Faxe Kommune gør principalt gældende, at Nymølles påstand nr. 1.2 bør afvises på grund af manglende aktuel interesse, fordi påstanden vedrører et evt. fremtidigt tab, som afgørelsen ”måtte” påføre Nymølle.

Selvstændige anerkendelsespåstande vedrørende erstatningsansvar ses ikke at forekomme i retspraksis – eller bliver i så fald ikke taget under påkendelse – i det omfang, Nymølle hævder.

Tværtimod findes der i retspraksis flere eksempler på, at selvstændige anerkendelsespåstande vedrørende erstatningsansvar netop ikke tages

Hvis Nymølles anerkendelsespåstand om erstatningsansvar i den aktu-elle sag derimod tages under påkendelse, vil retten skulle forholde sig hertil på et rent hypotetisk grundlag.

35

Nymølle anfører, at selskabets angivelige tab består i et driftstab, idet ” Kommunens ugyldige afgørelse afholder Nymølle fra at få sin indvindingstil-ladelse fra Regionen og dermed fra at gennemføre planlagt råstofindvinding, med deraf følgende driftsøkonomiske fordele, i tiden indtil Kommunens afgørel-se tilsidesættes ved en endelig dom” .

Endvidere anføres det, ” at Nymølle vil lide tab i det omfang, man som følge af udskydelsen af indvindingstilladelsen går glip af indbringende kontrakter på gunstige markedstidspunkter” .

Det skal hertil bemærkes, at Region Sjælland i sit mailsvar af 27. november 2020 (bilag AØ) bekræfter, at det ikke er afslaget på tilladelse til sænkning af grundvandet, der har bevirket, at råstoftilladelsen ikke er færdigbehandlet.

Endvidere fremgår det, at regionen umiddelbart efter 2. offentligheds-fase har anmodet om supplerende oplysninger fra Nymølle, hvoraf de sidste er modtaget den 7. september 2020. Endelig fremgår det, at sagen efter aftale med Nymølle forventes politisk behandlet ” i 2022 [sic]” .

Som anført ovenfor er der efter det af regionen oplyste imidlertid ikke tale om, at indvindingstilladelsen er sat i bero på retssagens udfald.

Det følger derfor heraf, at Nymølle på nuværende tidspunkt heller ikke kan have lidt noget driftstab som følge af kommunens afgørelse, uanset hvordan retssagen i øvrigt måtte falde ud.

Nymølle har heller ikke opfyldt kommunens provokation (1) om at fremlægge de kontrakter, der henvises til i stævningen (s. 15), og som Nymølles evt. fremtidige tab i givet fald må forstås at ville udspringe af. Retten anmodes om at tillægge dette processuel skadevirkning.

Retten vil herefter kunne lægge til grund, at det heller ikke er korrekt, når Nymølle i stævningen (s. 15) anfører, at en væsentlig forsinkelse af den planlagte opstart af råstofindvindingen ” kan føre til kontraktbrud i re-lation til medkontrahenter i lokalområdet, som var påtænkt som aftagere af rå-stofferne på den for modtagerne af råstofferne logistikmæssigt gunstige belig-genhed, som indvindingsområdet har” .

Skulle retten i dette tilfælde endda tage anerkendelsespåstanden til føl-ge, vil Nymølles tabsbegrænsningspligt reelt være gjort illusorisk, da Nymølle i givet fald vil kunne indrette sine fremtidige tabsgivende dis-positioner under hensyntagen til det allerede pålagte erstatningsansvar.

Et sådant resultat forekommer rent samfundsøkonomisk heller ikke hensigtsmæssigt, men må tværtimod forventes at ville medføre et sam-fundsmæssigt værdispild.

Det bestrides i den forbindelse også, at der som anført i stævningen (s. 15) skulle foreligge nogen præsumption for kommunens ansvarsgrund-lag, selv i det tilfælde hvor afgørelsen af 27. november 2019 (bilag 1) mod forventning måtte blive kendt ugyldig, jf. herved U 1972.478 Ø og U 2005.320 H.

36

Nymølles ugyldighedspåstand støttes hovedsageligt således alene på de rejste indsigelser om inhabilitet og begrundelsesmangler, og Nymøl-le har ikke nedlagt en selvstændig anerkendelsespåstand om, at tilla-delsen skal udstedes.

Reelt har Nymølle således påberåbt sig erstatningsansvar uden hensyn-tagen til, om kommunen efter en evt. fornyet sagsbehandling vil kunne nå til samme resultat igen.

Faxe Kommune gør som anført imidlertid netop gældende, at afgørel-sen er sagligt begrundet i beskyttelseshensynet til Mose som Natura 2000-område. Indholdsmæssigt foreligger der under alle om-stændigheder derfor også en lovlig afgørelse som uddybet under afsnit 5.3 og 5.4.

For så vidt, at retten finder, at Nymølles erstatningspåstand ikke skal afvises, gør Faxe Kommune over for Nymølles påstand 2 om kommu-nens erstatningsansvar gældende, at kommunen ikke har handlet cul-pøst. Faxe Kommune bestrider, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 er ugyldig, jf. ovenfor. Faxe Kommune bestrider tillige, at Nymølle har dokumenteret et tab, jf. ovenfor. …”

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Afslag på ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i for-bindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet blev meddelt sagsøger ved skrivelse af 27. november 2019. Søgsmålsfristen er angivet til den 27. maj 2019, hvilket retteligt skulle have været den 27. maj 2020. Sagen er an-lagt den 13. januar 2020 og dermed inden for fristen som angivet i vandforsy-ningslovens § 81.

Det fremgår af afgørelsen, at denne er behandlet på udvalgsmødet i Teknik og miljøudvalget den 27. oktober 2019.

Det fremgår af beslutningsprotokollatet for mødet, at Center for Plan og Miljø havde fået udarbejdet et udkast til tilladelse på baggrund af det af sagsøger ud-arbejdede materiale til brug for ansøgningen og kontrolberegninger heraf fore-taget for sagsøgte af Rambøll. Udkastet blev tilsidesat, og der blev meddelt af-slag på baggrund af ændringsforslag fremsat af formanden for udvalget og vedtaget med stemmerne 4-3. Flertallet bestod blandt andet af formanden samt Vidne 3 og Vidne 2.

Vidne 3 og Vidne 2 har begge profileret sig politisk i forhold til etableringen af en grusgrav. Vidne 3 har således været med til at stifte og

37

i begyndelsen siddet i bestyrelsen i Forening, hvor hans ægtefælle og muligvis han selv ligesom Vidne 2 stadig er medlemmer.

Vidne 3 har forklaret, at han er medejer af flere ejendomme på Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4 og Adresse 5 og Adresse 6, der alle ligger placeret i kort afstand fra kanten af det mulige gravefelt, og det fremgår af sagen, at be-boerne i disse ejendomme er blevet partshørt af Region Sjælland i forbindelse med den indledende høring om ansøgning om gravetilladelse. Vidne 2 bor i området men har ikke været omfattet af den gruppe af ejendomme, der er blevet partshørt.

Vidne 3 og Vidne 2 har dog begge udarbejdet flere kritiske hø-ringssvar til regionen til brug for denne og en tidligere ansøgning om gravetil-ladelse, senest i forbindelse med ”Idefase Landsby 1 VVM” . Baseret på dateringen af Vidne 2's høringssvar af 10. oktober 2018 lægger retten til grund, at hø-ringssvar i idefasen er afgivet i sidste halvdel af 2018.

Vidne 3 har i udateret høringssvar, hvor dennes ægtefælle, beboere, bru-gere og ejere af Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4 og Adresse 5 og Adresse 6 står som medunderskrivere, angivet, at en gravetilladelse til sagsøgeren, vil på-virke hans og hans families økonomi drastisk. Vidne 3 har i sin forkla-ring for retten forsøgt at nedtone styrken af sin økonomiske interesse i udfaldet af sagen, men har ikke på forespørgsel kunnet give en troværdig forklaring på, hvilke forhold der skulle have ændret sig siden hans første høringssvar herom i 2012, således at ovennævnte vurdering ikke længere fremstod relevant for ham under behandlingen af ansøgningen om tilladelse på mødet i Teknik og miljø-udvalget i oktober 2019.

Under disse omstændigheder finder retten, at Vidne 3 ved sin adfærd har givet udtryk for at have en sådan særlig væsentlig og direkte personlig økonomisk interesse i, om der blev meddelt tilladelse, at der ud fra en generel vurdering må anses at være risiko for, at han ville kunne lade sig påvirke heraf ved sin stillingtagen til ansøgningen. Vidne 3 må derfor anses for at have været inhabil i behandlingen af ansøgningen.

Vidne 2 er tilsvarende i sine høringssvar fremkommet med udtalelser om, at en gravetilladelse vil have indflydelse på områdets herlighedsværdi, og at ejendommene derfor ikke vil være så attraktive som tidligere med faldende huspriser til følge.

Retten finder, således som sagen er oplyst, at der ikke er fuldt tilstrækkeligt grundlag for at statuere inhabilitet for Vidne 2. Retten har herved lagt vægt på, at den af Vidne 2 ejede ejendom ikke ligger inden for kredsen af

38

de partshørte, og at Vidne 2 i sine høringssvar alene har udtalt sig gene-relt om mulige konsekvenser af etableringen af en grusgrav i området. Den om-stændighed, at Vidne 2 er menigt medlem af Forening, kan ikke føre til et andet resultat

Vidne 3's stemme i Teknik og miljøudvalget har været afgørende for af-gørelsens udfald, og hans inhabilitet medfører derfor, at den trufne afgørelse er ugyldig.

Teknik og miljøudvalgets afgørelse er truffet i medfør af vandforsyningslovens § 26. Der er ikke juridiske holdepunkter for at antage, at sagsøgtes afgørelse skulle være ugyldig som følge af sagsøgtes indplacering i det råstofretlige hie-rarki.

Det fremgår af det materiale, som var tilgængeligt for Teknik og miljøudvalget på mødet i oktober 2019, at en tilladelse til midlertidig sænkning af grundvan-det i forbindelse med råstofudvindingen vil være uden betydning for kvaliteten af grundvandet og angiveligt ikke ville påvirke grundvandsstanden i området for Mose, samt at en eventuel påvirkning, hvis der måtte være en hy-draulisk forbindelse, i givet fald vil kunne beregnes til at udgøre en sænkning på maksimalt 5 centimeter. Denne mulige sænkning skal ifølge miljøkonse-kvensrapporten holdes op imod de naturlige årtidsvariationer i grundvands-spejlet på op til en meter. Det konkluderes i miljøkonsekvensrapporten på bag-grund heraf, at der ikke – uanset en eventuel grundvandssænkning på op til 5 centimer - vil ske en påvirkning af kvaliteten af grundvandet og af Mose, og at der som følge heraf ikke er grundlag for at udarbejde en særskilt Natu-ra 2000-konsekvensvurdering i forhold til mosen.

Flertallet bag afslaget på ansøgningen har ikke haft andre oplysninger end de, som fremgår af ansøgningen, og som er blevet kontrolberegnet af Rambøll uden anmærkninger. Flertallet har ikke påvist fejl i materialet eller indhentet oplys-ninger fra tredjemand, der imødegår oplysningerne i ansøgningen eller Ram-bølls kontrolberegninger. Flertallet har således ikke på sagligt grundlag kunnet afslå at meddele tilladelse under henvisning til et forsigtighedsprincip, som forklaret af de tre vidner fra Teknik og miljøudvalget var baggrunden for afgø-relsen. Dette understøttes af, at afgørelsen ikke omtaler Mose, men henviser til, at man ikke vil tillade aktiviteter, der indebærer en risiko for hy-drologien, hvilket er en tom begrundelse, og for kvaliteten af grundvandet, hvilket ifølge føromtalte vidner ikke er indgået i vurderingen af ansøgningen og heller ikke har støtte i det fremlagte materiale, ligesom bekymring for grund-vandskvaliteten ikke er indgået i kommunens tidligere høringssvar. Retten fin-der det på baggrund heraf godtgjort, at afslaget ikke er båret af saglige hensyn, og at afgørelsen også af den grund er ugyldig.

39

Med henvisning til alt det foranstående finder retten, at flertallet i udvalget har forsømt dels at tage stilling til spørgsmålet om Vidne 3's inhabilitet som følge af hans særlige interesse i sagen, som har været eller burde have været udvalget bekendt gennem Vidne 3's høringssvar, dels at foretage en sag-lig behandling af ansøgningen. Det forhold, at Vidne 3 måtte have råd-ført sig med kommunaldirektøren som forklaret i retten vedrørende sin habili-tet i sagen, kan ikke føre til en ændret vurdering af udvalgets forsømmelse.

Retten finder herefter, at sagsøgte har pådraget sig et erstatningsansvar for den skade, som sagsøgeren måtte blive påført som følge heraf. Da Region Sjælland efter direktør Vidne 6's forklaring ikke har kunnet meddele tilladelse til udvinding af råstoffer under grundvandsspejlet, førend der foreligger en tilla-delse til grundvandssænkning fra kommunen, er der ikke – som anført af sagsøgte – tale om, at et muligt skadestidspunkt ikke er indtrådt endnu, og der er således ikke grundlag for at afvise sagsøgerens anerkendelsespåstand under henvisning til manglende aktualitet. Retten skal hertil bemærke, at anerkendel-sespåstanden ikke, som anført af sagsøgte, forudsætter en stillingtagen til, om der er lidt et tab, størrelsen heraf, om tabet er adækvat og kausalt, eller om et givent krav skal reduceres som følge af en ikke iagttaget tabsbegrænsningsfor-pligtelse.

De af sagsøgeren nedlagte påstande tages herefter til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift og retsafgift med 125.000 kr. NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Faxe Kommune tilpligtes at anerkende, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) er ugyldig.

Faxe Kommune tilpligtes at anerkende, at Faxe Kommune ved afslagsafgørel-sen nævnt i påstand 1.1 har pådraget sig erstatningsansvar overfor Nymølle Stenindustrier A/S for det tab afslagsafgørelsen måtte påføre Nymølle Stenin-dustrier A/S.

Faxe kommune skal til NYMØLLE STENINDUSTRIER A/S betale sagsomkost-ninger med 125.000 kr.

Beløbene skal betales inden 14 dage.

40

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.