Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 14. oktober 2022
Kommunernes Landsforening
(advokat Pernille Aagaard Truelsen)
Retten i Næstved har den 16. juli 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-1323/2020-NAE).
Landsdommerne Dorthe Wiisbye, Janni Christoffersen og Jørgen Jørgensen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Påstande
Appellanten, Faxe Kommune, har gentaget sine påstande for byretten om:
1.1 Frifindelse over for indstævntes, Nymølle Stenindustrier A/S´, påstand
om, at Faxe Kommune skal anerkende, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) er ugyldig.
2
1.2 Afvisning, subsidiært frifindelse, over for indstævntes, Nymølle Stenin-
dustriers A/S´, påstand om, at Faxe Kommune ved den nævnte afslags-afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) har pådra-get sig erstatningsansvar over for Nymølle Stenindustrier A/S for det tab, som afslagsafgørelsen måtte påføre Nymølle Stenindustrier A/S.
Indstævnte, Nymølle Stenindustrier A/S, har påstået dommen stadfæstet.
Kommunernes Landsforening har tilsluttet sig Faxe Kommunes påstande.
Supplerende sagsfremstilling
Der er mellem parterne enighed om, at det udaterede høringssvar vedrørende sagsnr. 15/00144 Idefase Landsby 1 VVM afgivet af ”Person 5 og Vidne 3 på vegne af beboere, brugere og ejere af Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4, Adresse 5 samt Adresse 6” blev indsendt til Region Sjælland i sidste kvartal af 2018. I høringssvaret hedder det:
”Som ejere af Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4, Adresse 5 samt Adresse 6 skal vi hermed komme med vores indsigelser mod indvending af rå-stoffer på ovennævnte matrikler.
1. Miljø
- Forurenet jord. Der er gennem årtier dumpet byggeaffald som pvc, limrester, fortynder mm. i den gamle mergelgrav beliggende i sydøstlige hjørne af graveom-rådet (ved Vej 1 og Vej 2). Vi kan være bekymret for at den forurenede jord som man påtænker bruge til volde, efterfølgende spredes til et større område. Ligeledes er vi bekymret for, at det vil på-virke drikkevands ressourcer.
- Støvgener og støj. Det kan ikke undgås at der vil være væsentlige støv- og støjgener som påvirker helbredet for alle borgere der bor tæt på graveområdet. Adresse 6 er et sted som huser sårbare børn og unge der har brug for rolige og trygge omgivelser. Der skal etableres en støjvold i skel til Adresse 6 og der må ikke arbejdes på helligdage og weekender fra fre-dag kl. 15.00.
- Dyreliv. Råvildts vandring fra Område 3 til Område 2 ved Mose vil blive påvirket. Rådyrene holder til i et mosaiklandskab af skov og åbne dyrkede og udyrkede arealer. Kortlægning af trækfugle og sjæ-lende fuglearter samt beskyttede dyrearter som holder til i området er ikke fuldt ud belyst.
- Drikkevandsressourcer og grundvandsbeskyttelse. Det er vigtigt både for naturen, det øvrige vandmiljø og fremtidens vandforsyning, at grundvandet beskyttes, det varer bare længe inden indsatsen virker. Og modsat kan vi først påvise konsekvenserne for de
3
ændringer og påvirkninger der måtte forekomme, langt ude i fremti-den. Grundvandskvaliteten er truet og hvis vi ikke erkender og itale-sætter, at hvis vi ikke stopper op og undersøger konsekvenserne for de hydrologiske forekomster der er i vores område, vil det få indgribende konsekvenser for vore efterkommere. Den ”simple” vandbehandling af det rene grundvand, vil være meget mere udfordrende og sandsynlig-vis skal vi håbe på, at forskere i fremtiden finder nye teknologier til at producere godt og sikkert drikkevand.
2. Trafik
- Skolebørn. De trafikale forhold bliver yderligere forringet for vores skolesøgende børn. Der bliver en forhøjet risiko for, at der vil ske en ulykke på den i forvejen stærkt trafikkeret Vej 3. Den øgede mængde af last-vognstog og deraf kødannelse ved ind- og udkørsel til grusgrav, vil komme til at skabe farlige trafikale situationer, både for cykelister og for den daglige biltrafik ud til motorvejen. Det vil selvfølgelig være nødvendigt, at lave hastighedsnedsættende foranstaltninger på stræk-ningen og deraf konsekvenser for alle interessenter.
3. Økonomi
- Faxe kommunes økonomi. Etablering af cykelsti vil yderligere påvirke grundejere langs vejen med ekspropriation til følge. Det er kommunens ansvar at vedligeholde vej og eventuelt etablere cykelsti og andre trafik regulerende tiltag. Men Faxe kommune er en økonomisk svagtstillet kommune og vil ikke u-middelbart have midler til en foranstaltning og derved vil borgerne i Faxe kommune blive pålagt den økonomiske byrde som konsekvens af Regionens eventuelle kommende beslutning. Hvis man giver tilladelse til at grave, må der stilles krav til råstofindvinder om en ikke ubetydelig økonomisk forpligtelse for lokalområdet.
- Vores økonomi. Borgernes økonomi vil blive påvirket af en eventuel gravetilladelse. Områdets borgere vil blive belastet på deres privatøkonomi og stavns-bundet, fordi man ikke kan sælge sin bolig og i bedste fald med en væ-sentlig værdiforringelse. Området er hovedsageligt beboede af velstil-lede borgere, der skulle nyde deres otium i rolige og naturskønne om-givelser. Dette kan man ikke se frem til om 10 år eller mere for så er det for sent. Vores familie har gennem flere år opkøbt jord og ejendomme for at kunne være med til at udvikle og bevare den unikke natur og mil-jø, der er så eftertragtet for kommunens tilflyttere. Området er også medtaget i Faxe kommunes planstrategi for udbygning og tilflytning. Ændringer vil påvirke vores families økonomi drastisk.
4. VVM.
- Datagrundlag. Udpegningen af området som råstof interesse område bygger på et ikke tilstrækkeligt oplyst grundlag og vi er bekendt med, at Region Sjæl-lands datagrundlag for området er mangelfuld og alene af den grund burde der laves en fyldestgørende miljøvurdering.
4
Vi håber, at Region Sjælland vil tage vores og andres høringssvar alvor-ligt og behandle tilladelsen til indvinding på et fuldt ud oplyst grund-lag.”
Advokat Håkun Djurhuus rettede på vegne af Nymølle Stenindustrier ved brev af 26. november 2019 henvendelse til Faxe Kommune, borgmesteren, kommu-naldirektøren og formanden for Teknik- og Miljøudvalget vedrørende Nymølle Stenindustriers ansøgning til Region Sjælland om tilladelse til råstofindvinding ved Landsby 1. Om baggrunden for henvendelsen er i brevet anført, at Faxe Kom-munes Teknik- og Miljøudvalg med et snævert 4-3 flertal i forbindelse med et møde den 30. oktober 2019 havde truffet en ugyldig og ulovlig afgørelse, og at der var tale om en situation, hvor borgmesteren havde indgrebspligt i henhold til lov om kommunernes styrelse § 31, litra a, stk. 3. Brevet indeholdt endvidere bl.a. en udførlig omtale af udvalgsbehandlingen, herunder kommunens forvalt-nings vurdering og indstilling til udvalget samt citat af det af flertallet god-kendte ændringsforslag med begrundelse for afslag på ansøgningen, som det fremgår af beslutningsprotokollatet for mødet i udvalget fremlagt under sagen.
Af beslutningsprotokol fra møde i Faxe Kommunes Teknik- og Miljøudvalg den 27. november 2019 fremgår, at udvalget i forbindelse med Nymølle Stenindu-striers ansøgning om råstofgravning ved Landsby 1 godkendte forvaltningens indstilling om, at der efter museumslovens § 29 a blev givet afslag på nedlæg-gelse af 110 meter jorddige og dispensation til digegennembrud på 15 meter. Ligeledes godkendte udvalget på samme møde forvaltningens indstilling om at give dispensation efter naturbeskyttelsesloven til nedlæggelse af § 3-beskyttet sø på Matrikel nr. 1, og afslag på at nedlægge § 3-beskyttet sø på Matrikel nr. 2, i forbindelse med Nymølle Stenindustriers ansøgning om råstofgravning ved Landsby 1.
Faxe Kommune meddelte ved breve af 14. januar 2020 Nymølle Stenindustrier de nævnte afgørelser efter henholdsvis museumsloven og naturbeskyttelseslo-ven.
Faxe Kommunes Teknik- og Miljøudvalg sendte ved brev af 5. februar 2020 hø-ringssvar til Region Sjælland i anledning af regionens udkast til tilladelse til Ny-mølle Stenindustriers råstofindvinding i Landsby 1. Af høringssvaret fremgår bl.a. følgende:
”Udkast til tilladelse
Faxe Kommunes Teknik & Miljøudvalg bemærker, at der i udkast til råstoftilladelse, fra Region Sjællands side, vil blive indarbejdet vilkår til udgravning under grundvandsspejl, såfremt der på et senere tidspunkt gives tilladelse til indvinding under grundvandsspejl.
Faxe Kommunes Teknik & Miljøudvalg mener, at indarbejdelse af så-danne vilkår er et uheldigt signal at sende til ansøger, og at det ikke re-
5
spekterer de afgørelser, der i henhold til samordningspligten afgøres af Faxe Kommune.
Faxe Kommunes Teknik & Miljøudvalg anmoder derfor om, at gravetil-ladelsen udformes så vilkårene passer til de tilladelser, der er givet.”
I høringssvaret anførte udvalget vedrørende miljøkonsekvensrapporten bl.a. følgende:
”I henhold til Faxe Kommunes afgørelse om at der ikke kan gives tilla-delse til grundvandssænkning, er det oprindelige projekt og alternativ 1 ikke mulige. Det er kun alternativ 2 eller alternativ 0 i miljøkonsekvens-rapporten som er mulige
For alternativ 2 skriver Nymølle, at råstofindvindingen ikke vil blive gennemført, hvis der ikke kan indvendes under grundvandsspejlet. Den forholder sig således ikke konkret til alternativ 2’s betydning for miljøet, i en situation hvor det ikke er muligt af grave under grund-vandsspejlet.
Faxe Kommunes Teknik & Miljøudvalg mener, at det ikke er muligt at basere råstoftilladelsen på alternativer som ikke fuldkomment beskre-vet i miljøkonsekvensrapporten.”
Det er for landsretten oplyst, at Nymølle Stenindustriers ansøgning om tilladel-se til råstofudvinding endnu ikke er færdigbehandlet.
Forklaringer
Vidne 3, Vidne 5, Vidne 1 og Vidne 4 har afgivet supplerende forklaring.
Vidne 3 har forklaret blandt andet, at han har været engageret i lokalpo-
litik i omkring 20 år, og at han har været medlem af Teknik- og Miljøudvalget i Faxe Kommune siden 2018. Han gik i sin tid ind i politik grundet sin interesse herfor, og hans mærkesager er socialpolitik og miljøpolitik. Han bor i Landsby 2. Det er 6-7 kilometer fra graveområdet ved Mose.
Forevist oversigtskort over området ved Mose har han forklaret, at hans ejendom beliggende på Adresse 2, Adresse 3 og Adresse 4 er afmærket som nr. 13 på oversigtskortet. Ejendommen er en udlejningsejendom, der inde-holder tre boliger, hvoraf de to er velfungerende. Den sidste er under ombyg-ning, og det har den været de seneste 10 år. Hans svigermor bor i den ene bolig og en familie, som han har hjulpet igennem en længere periode, bor i den an-den. Hans svigermor bor gratis i boligen, og familien betaler kun, hvad der sva-rer til hans udgifter ved at have ejendommen.
Hans ejendom beliggende på Adresse 5 er på oversigtskortet afmærket som 4 e. Der er tale om en mark og en sø, der anvendes til hundeluft-
6
ning. Ejendommen beliggende på Adresse 8 er på oversigtskortet afmærket som 7000 c på kortet. På grunden ligger en Ejendom 2, der anven-des til filantropiske og sociale formål. Han hjælper udsatte familier, og disse kan kvit og frit benytte Ejendom 2. Ejendommen, der er afmærket som nr. 14 på oversigtskortet, tror han ikke har en selvstændig adresse. Der er tale om et stykke markjord uden bebyggelse.
Han har ikke fået foretaget en vurdering af, hvad en tilladelse til indvinding af råstoffer i området omkring Mose ville have af betydning for prisen på hans ejendomme i området. Han har ansøgt om etablering af en vold, hvis der blev givet tilladelse til indvinding af råstoffer, idet brugerne af Ejendom 2 ikke ville bryde sig om støv og støj.
Han føler sig overbevist om, at han skrev et høringssvar i 2012, hvor der første gang var drøftelser om råstofindvinding i området omkring Mose. Nogle personer var rundt at ”stemme dørklokker” , og der var et ønske om, at områdets beboere støttede modstanden mod projektet. Han er lokalpolitiker, så for ham var der derfor også et politisk motiv til at engagere sig i sagen. Han me-ner, at han ikke har afgivet høringssvar om projektet efter 2012, og han husker, at han ikke har afgivet et høringssvar til kommunen i anledning af planerne om grundvandssænkning.
Foreholdt et udateret høringssvar til Region Sjælland om råstofindvinding i området omkring Mose afgivet i sidste kvartal af 2018 har han forklaret, at det er hans kæreste, der har afgivet dette. Høringssvarets argumenter om projektets negative betydning for deres privatøkonomi er en kopi af det, der havde stået i høringssvaret fra 2012, og det var blevet skrevet på opfordring af dem, der var imod grusgrave i området. Han står som medunderskriver på hø-ringssvaret, men han kan ikke specifikt huske, at han var med til at sende det, og han har ikke modtaget det cc. Han kan ikke huske, om han har set hørings-svaret, men det kan han ikke afvise. Han har dog ikke forholdt sig til, om pro-jektet ville kunne påvirke hans privatøkonomi. Han forholdt sig bare til, at der blev genbrugt formuleringer fra 2012-høringssvaret.
Han har ikke siddet i bestyrelsen eller deltaget i arbejdet i en forening mod grusgrave, men han har deltaget i møder for borgerne i området. Det har ikke betydning for hans økonomi, om der gives tilladelse til indvinding af råstoffer over eller under grundvandsspejlet. Hvis der gives tilladelse, vil det muligvis indebære, at nogle af hans grunde bliver mere tørre. Der er i dag brønde, og vandstanden står forholdsvis højt. På grunden beliggende på matrikel 4 e er der en naturlig sø, der er opstået som følge af vand i området. Afstanden fra boli-gerne på Adresse 2, Adresse 3 og Adresse 4 til det sted, hvor indvindingen af råstoffer i givet fald ville skulle finde sted, er et par hundrede meter. Han har ikke afgivet
7
høringssvar i forbindelse med den seneste høringsrunde, men han ved ikke, om hans kæreste har.
Vidne 5 har forklaret blandt andet, at han ikke præcist kan huske,
hvilken yderligere dokumentation kommunen efterspurgte fra Nymølle Sten-industrier, men det drejede sig overordnet om fysiske undersøgelser muligvis i form af boringer. Foreholdt miljøkonsekvensrapporten fra august 2019 har han forklaret, at Nymølle Stenindustrier har udarbejdet denne, og at oplysningerne heri har betydning i den forstand, at kommunen tillægger alt materiale, de får ind, betydning. Rapporten er en vurderingsrapport, ikke en undersøgelsesrap-port, og den blev videresendt til kommunens Teknik- og Miljøudvalg, men rap-porten havde ikke ”særstatus” . Det er vanskeligt for ham at sige, hvilken betyd-ning det ville have haft, hvis rapporten var udarbejdet af en ekstern aktør. Mil-jøkonsekvensrapporten var ikke fagligt godkendt af Faxe Kommune, som Vidne 4 er citeret for at have forklaret i byretten.
Ansøgningen om grundvandssænkning blev lagt op til politisk stillingtagen, idet forvaltningen ikke kunne foretage en entydig vurdering af, om der burde indhentes yderligere dokumentation. Det er normalt, at sådanne spørgsmål må afgøres politisk. Det er kommunen, der er myndighed på området, og når kom-munen træffer afgørelse, sker det på baggrund af de foreliggende oplysninger. Han deltog selv i mødet i Teknik- og Miljøudvalget den 30. oktober 2019, hvor forvaltningen havde indstillet til udvalget, at ansøgningen blev imødekommet. Udvalgsformanden havde udarbejdet et ændringsforslag, og det blev drøftet på mødet. Han kan ikke huske, om Vidne 3 sagde noget på mødet.
Hvis en ansøger får afslag, vil den normale proces være, at man går i dialog med den pågældende om at fremskaffe den fornødne dokumentation med hen-blik på kommunens genbehandling af sagen, men en sådan dialog har der ikke været i denne sag. Han havde opfattelsen af, at Region Sjælland pressede på over for kommunen, idet regionen selv blev presset og gerne ville videre med sin sagsbehandling.
Rambøll havde lavet et udkast til tilladelse med fastsættelse af fornødne vilkår, idet kommunen ikke selv havde den nødvendige kompetence hertil. Han ved ikke, hvorfor udvalget ikke tiltrådte Rambølls vurdering og i stedet mente, at der skulle foretages yderligere undersøgelser. Han kan ikke huske, om udvalget overvejede at indhente yderligere oplysninger, inden udvalget tilsidesatte for-valtningens udkast til meddelelse af tilladelse med vilkår. Det vindende argu-ment for afslaget var, at der manglede dokumentation angående den mulige indvirkning på Mose, og at de fastsatte vilkår ikke på tilstrækkelig må-de løste problemet vedrørende den usikkerhed, som bestod med hensyn til do-kumentation for miljøpåvirkning. Kommunen har fulgt sagen efter det pågæl-dende udvalgsmøde, men kommunen har ikke genoptaget behandlingen af sa-
8
gen, idet Nymølle Stenindustrier ikke har udtrykt ønske herom. Kommunen har ikke fundet anledning til at genoptage sagen af egen drift.
Vidne 1 har forklaret blandt andet, at baggrunden for hans ageren i
sagen var, at han ikke ville løbe selv en begrænset risiko for at påvirke Mose, der er et Natura 2000-område. Der er kun fem områder af denne type i kommunen, og Mose er nok det mest unikke. Han så det som udvalgets forpligtelse at sikre, at området ikke led overlast, og han formulerede derfor ændringsforslaget til forvaltningens oplæg inden mødet. Ændringsforslaget blev ikke drøftet med Vidne 3 inden mødet.
De var fire medlemmer fra flertalsgruppen i byrådet, der var medlemmer af Teknik- og Miljøudvalget. Han skrev rundt inden mødet og adresserede møde-punkterne, som han gav de tre andre mulighed for at kommentere på. Han varslede i den forbindelse, at han ville stille et ændringsforslag, men ændrings-forslaget blev ikke rundsendt. Han husker ikke forløbet 100 %, men husker ik-ke, at Vidne 3 sagde noget til ændringsforslaget. På mødet blev debatten for ændringsforslaget ført af ham og Vidne 2. De var bekymrede. Deres bekymringer var berettigede, og der blev derfor meddelt afslag på ansøgnin-gen.
Han vidste ikke præcist, at Vidne 3 havde afgivet høringssvar, men han vidste, at Vidne 3 havde engageret sig i sagen, herunder i en forening eller i anden form. Det gav ham ikke anledning til overvejelser om, at Vidne 3 skulle være inhabil. Man skal bo i den pågældende kommune for at væ-re medlem af kommunalbestyrelsen, og det er oplagt, at man vil være tæt på mange af de ting, der drøftes politisk i forbindelse med kommunalbestyrelses-arbejdet. Det gør sig navnlig gældende i en lille kommune som deres, der kun er ca. 25 x 25 km stor. Han har ikke selv afgivet høringssvar i sager, som han som kommunalbestyrelsesmedlem har været involveret i behandlingen af, men det ville potentielt kunne forekomme. Det ville i givet fald ikke afholde ham fra efterfølgende at behandle sagen politisk, at han havde afgivet et høringssvar.
Forevist beslutningsprotokollen for Teknik- og Miljøudvalget den 30. oktober 2019 har han forklaret, at der ikke var en anden begrundelse end den, der frem-går af dokumentet, og at det var dette ændringsforslag, der blev stemt om.
Vidne 4 har forklaret blandt andet, at det fremlagte hjælpebilag er frembragt via et program, der er udviklet af GEO, der er en stor rådgivende ingeniørvirksomhed. Der er ikke tale om en subjektiv vurdering, men om en be-regning foretaget på baggrund af objektive geofysiske data indhentet fra GER-DA-databasen hos GEUS og den nationale boringsdatabase, Jupiter. Det er mo-deller som disse, der danner udgangspunkt for miljøkonsekvensrapporter. Tværsnittet af graveområdet omkring Mose er vist på hjælpebilagets x-
9
akse. Han mener, at hjælpebilaget er sendt til regionen, men det kan være, at det først er sket efter byrettens afgørelse. Hjælpebilaget er ikke sendt til kom-munen.
Ler er meget lidt permeabelt, og lerlaget det pågældende sted er mellem 8 og 16 meter. Lerlaget gør, at vandet fra graveområdet ikke vil kunne trænge ned i Mose. Man henter drikkevand under det nederste lag ler, og drikke-vandet under kote 37 markeret på hjælpebilaget er den sekundære drikke-vandsressource. Den primære drikkevandsressource er mellem 8 og 16 meter længere nede. Denne drikkevandsressource, der er under tryk, udgør et såkaldt ”spændt magasin” , og hvis der graves i laget umiddelbart over, vil vandet der-for trænge opad. De gennemførte undersøgelser viser, at der ikke er hydraulisk kontakt mellem graveområdet og Mose, og vandet fra det spændte ma-gasin vil ikke kunne løbe over i mosen, idet lerlaget vil beskytte mosen. Det er også det, hjælpebilaget viser. Hvis der blev etableret hydraulisk kontakt mellem Mose og graveområdet, ville vandstanden udligne sig de to steder.
Mose er drænet; det fremgår af den oprindelige fredningskendelse. Det skyldes, at der er for meget vand. Vandet kan løbe bort fra mosen via drænet, og det indebærer, at vandstanden i mosen stort set altid er den samme. Som ud-gangspunkt er der derfor ikke for meget vand i mosen. Alle mulige andre ste-der end i mosen er der en variation i grundvandsstanden på omkring 1 meter. For visse områder er der udarbejdet pejledata, der kan oplyse nærmere herom.
Hvis man i forbindelse med udgravning fjerner sand, vil der løbe vand til. De 3 centimeters grundvandssænkning i Mose er udregnet under den forud-sætning, at der er fuld hydraulisk kontakt mellem graveområdet og Mose, og er i øvrigt udtryk for en meget konservativ udregning. Ved en delvis hydraulisk kontakt mellem graveområdet og mosen vil tallet være mindre, og ved ingen hydraulisk kontakt vil tallet være nul. Det vand, der er sammen med det råstof, der graves op, drænes efterfølgende fra det opgravede råstof, idet råstoffet ligger i én uge, inden det fjernes fra området. I denne proces løber en del af det fjernede vand retur til gravesøen.
Angående Region Sjællands brev af 21. juni 2019 til Nymølle Stenindustrier har han forklaret, at der blev holdt et møde mellem Nymølle og regionen som op-følgning på brevet. Dette resulterede i, at regionen fjernede nogle af de krav, som regionen i første omgang havde opstillet. Det drejede sig helt overvejende om ændringer i forhold til grundvandet. Det var uproportionalt, når regionen stillede krav, der angik støj i anlægsfasen, men i forhold til spørgsmålet om hy-draulisk kontakt mellem graveområdet og Mose havde regionen ikke opstillet uproportionale eller uhjemlede krav.
10
Der blev ikke foretaget fysiske undersøgelser som opfølgning på mødet, men drøftelserne med regionen er afspejlet i miljøkonsekvensrapporten fra august 2019, herunder navnlig i rapportens kapitel 7, der handler om grundvand og overfladevand. Det er en stor operation at foretage en foret boring, der kan vise noget brugbart. Det koster, afhængig af boringens nærmere karakter, omkring 35.000 kr. Der er lavet mange boringer i graveområdet, men ikke uden for om-rådet.
Adspurgt vedrørende sin forklaring i byretten om placeringen af råstoffore-komsten sammenholdt med oplysningerne om den påtænkte gravedybde an-ført i ansøgningsskemaet af 21. november 2017 til brug for erhvervsmæssig indvinding af råstoffer har han forklaret, at når man sender en ansøgning, er det ”de store tals lov” , hvor man sørger for i alt fald ikke at skrive for lidt. Den præcise gravedybde afhænger af råstofforekomstens nærmere placering, der afhænger af de helt lokale forhold på stedet. Ansøgningen burde have angivet ”kote 37” og ikke ”kote 35” som kote for bunden af gravningen, for de ville ikke komme i ”kote 35” på noget tidspunkt.
Anbringender
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og pro-cederet i overensstemmelse hermed.
Faxe Kommune har yderligere anført, at det forhold, at blandt andre Vidne 3 har stemt for at give Nymølle Stenindustrier tilladelse til at nedlægge søer og diger efter naturbeskyttelsesloven og museumsloven med henblik på at kunne gennemføre råstofgravning i området, understøtter, at afgørelsen om afslag på midlertidig grundvandssænkning ikke er båret af en særlig personlig eller økonomisk interesse hos Vidne 3. Det er endvidere gjort gældende yderligere, at byrettens dom indebærer en betydelig skærpet vurdering i for-hold til gældende praksis, hvorefter en lokalpolitikers interesse og engagement i en konkret sag, som den pågældende selv og andre bliver berørt af, ikke i sig selv medfører inhabilitet.
Nymølle Stenindustrier A/S har for landsretten for så vidt angår påstanden om, at Faxe Kommunes afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) er ugyldig, frafaldet anbringendet om, at medlem af Teknik- og Mil-jøudvalget Vidne 2 var inhabil ved udvalgets behandling af sagen.
Nymølle Stenindustrier har vedrørende anerkendelsespåstanden om, at Faxe Kommune har pådraget sig erstatningsansvar, yderligere anført, at kommunen som offentlig myndighed er erstatningsansvarlig, når der foreligger ugyldighed vedrørende en afgørelse truffet af kommunen. Efter retsplejeloven er der intet til hinder for, at anerkendelsespåstanden vedrørende kommunens erstatnings-ansvar pådømmes samtidig med, at der konstateres ugyldighed.
11
industrier har endvidere en aktuel retlig interesse i at få afgjort spørgsmålet om erstatningsansvar. Der er således ikke grundlag for at afvise påstanden, sådan som Faxe Kommune har nedlagt påstand om.
Kommunernes Landsforening har som biintervenient procederet til støtte for Faxe Kommune og har herunder navnlig anført, at der hverken efter admini-strativ praksis eller retspraksis er grundlag for at statuere inhabilitet, selv om en lokalpolitiker deltager i behandlingen af en sag eller et emne, som den pågæl-dende har udvist interesse for, herunder eventuelt gennem medlemskab af en forening, når det ikke kan anses for godtgjort, at den pågældende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagen. Endvidere er det kommunen, der selv afgør spørgsmålet om inhabilitet, og i et tilfælde som det foreliggende, hvor borgmesteren eller kommunaldirektøren har tilkendegivet, at der ikke fo-religger inhabilitet, bør domstolene være tilbageholdende med at tilsidesætte kommunens afgørelse.
Retsgrundlaget
Forvaltningslovens § 3 har følgende ordlyd, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014:
Ӥ 3. Den, der virker inden for den offentlige forvaltning, er inhabil i forhold til en bestemt sag, hvis
1) vedkommende selv har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald eller er eller tidligere i samme sag har været repræsen-tant for nogen, der har en sådan interesse,
… eller
5) der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed.
Stk. 2. Inhabilitet foreligger dog ikke, hvis der som følge af interessens karakter eller styrke, sagens karakter eller den pågældendes funktioner i forbindelse med sagsbehandlingen ikke kan antages at være fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hen-syn.
Stk. 3. Den, der er inhabil i forhold til en sag, må ikke træffe afgørelse, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.”
Af forarbejderne til forvaltningslovens § 3 fremgår følgende (jf. lovforslag nr. L 4 af 2. oktober 1985, bemærkningerne til lovforslagets § 3):
”Til § 3
Lovforslagets § 3, stk. 1, indeholder en opregning af de former for in-teressekollision, der er egnede til at begrunde inhabilitet.
Inhabilitet kan foreligge i forhold til enhver, der virker inden for den of-fentlige forvaltning. Det er således uden betydning, om den pågælden-des virke beror på et ansættelsesforhold, på en beskikkelse eller på et
12
valg, om arbejdet er aflønnet eller ej, og om det har karakter af en hel-tids- eller deltidsbeskæftigelse, herunder af bestridelse af et hverv som medlem af en kollegialt sammensat forvaltningsmyndighed.
Bestemmelserne i dette kapitel tilsigter ikke nogen ændring af den praksis, der har udviklet sig med hensyn til spørgsmålet om kommu-nalbestyrelsesmedlemmers inhabilitet.
Bestemmelsen i § 3, stk. 2, indeholder i overensstemmelse med den for-valtningsretlige praksis på dette område et generelt forbehold, hvoref-ter en foreliggende interessekollision ikke medfører inhabilitet, såfremt der ikke er fare for, at afgørelsen i sagen vil kunne blive påvirket af u-vedkommende hensyn.
Bestemmelsen i stk. 1 indeholder som nævnt en opregning af de i be-tragtning kommende former for interessekollision.
Bestemmelsen i nr. 1 vedrører partsinhabilitet.
Det er en selvfølge, at den, der er part i en sag, eller som i øvrigt har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald, må anses for inhabil i forhold til behandlingen af den pågældende sag. Det samme gælder for den, der er eller tidligere i samme sag har været repræsen-tant, herunder f.eks. som værge eller legal repræsentant for nogen, der har en sådan interesse.
Bestemmelsen svarer for så vidt til retsplejelovens § 60, stk. 1, nr. 1 og (til dels) nr. 4.
…
Det er ikke muligt at give en udtømmende opregning af forhold, der bør begrunde inhabilitet. Som nr. 5 foreslås derfor indsat en opsam-lingsbestemmelse, hvorefter der også indtræder inhabilitet, hvis der i øvrigt foreligger omstændigheder, der er egnede til at vække tvivl om vedkommendes upartiskhed, jfr. den tilsvarende bestemmelse i retsple-jelovens § 62.
Efter denne bestemmelse vil f.eks. et nært venskabsforhold eller om-vendt et konstaterbart uvenskab over for en person, der er part i sagen, kunne begrunde inhabilitet, og det samme vil, men kun i særegne til-fælde, kunne gælde, hvis den pågældende offentligt har tilkendegivet sin opfattelse af den sag, der foreligger til behandling. Det forhold, at f.eks. et kommunalbestyrelsesmedlem som led i sin almindelige politi-ske virksomhed på forhånd har givet udtryk for en stillingtagen til ud-faldet af en bestemt sag, vil således i almindelighed ikke kunne begrun-de inhabilitet.
Tilsvarende vil det forhold, at en interesserepræsentant i en forvalt-ningsmyndighed har givet udtryk for sin holdning til en foreliggende sag, i almindelighed ikke begrunde inhabilitet.
Det kan også i denne forbindelse fremgå direkte eller forudsætningsvis af lovgivningen på et konkret område, at bestemte personer skal med-virke ved behandlingen af de pågældende sager. Som eksempel kan nævnes reglerne i ekspropriationslovgivningen, hvori det præciseres, at de af en kommune valgte medlemmer af en ekspropriationskommission alene skal fratræde, når kommissionen behandler erstatningsspørgsmål vedrørende ejendomme, der ejes af kommunen, eller hvori kommunen har en særlig interesse.
Som nævnt ovenfor i de indledende bemærkninger til kapitel 2 medfø-rer tilstedeværelsen af interesser af den art, som er nævnt i § 3, stk. 1, i
13
almindelighed en oplysningspligt for den pågældende efter lovforsla-gets § 6. Spørgsmålet om, hvorvidt den pågældende som følge af en så-dan interesse er inhabil, beror derimod på en konkret vurdering efter bestemmelserne i § 3, stk. 2, og § 4.
Bestemmelsen i stk. 2 er udtryk for det generelle forbehold om, at en in-teressekollision ikke medfører inhabilitet, hvis det må antages, at den pågældende omstændighed ikke indebærer fare for, at afgørelsen af sa-gen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Bestemmelsen i stk. 3 angiver virkningen af, at en person er inhabil.
Baggrunden for reglerne om speciel inhabilitet er et ønske om at tilveje-bringe sikkerhed for - og tillid til - at de afgørelser, der træffes af den of-fentlige forvaltning, ikke påvirkes af uvedkommende hensyn. I over-ensstemmelse hermed følger det af stk. 3, at den, der står under påvirk-ning af interesser af den karakter, der er nævnt i stk. 1, som udgangs-punkt ikke må træffe afgørelse i eller deltage i afgørelsen af den pågæl-dende sag eller i øvrigt medvirke ved sagens behandling, når det må antages, at de pågældende omstændigheder medfører fare for, at afgø-relsen i sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Det er i overensstemmelse med gældende ret, at den, der er inhabil, hver-ken må deltage i selve afgørelsen eller i den forudgående administrati-ve behandling af sagen. Et inhabilt medlem af en kollegial forvaltnings-myndighed er således afskåret fra at deltage ikke blot i afstemningen, men også i den forudgående rådslagning, jfr. f.eks. § 14, stk. 1, i loven om kommunernes styrelse. Efter § 8, stk. 1, i normalforretningsordenen for primærkommuner gælder endog, at et kommunalbestyrelsesmed-lem, der er inhabil, skal forlade lokalet under kommunalbestyrelsens forhandling og afstemning om den pågældende sag.
Efter retsplejelovens § 60 medfører tilstedeværelsen af nogen af de dér nævnte inhabilitetsgrunde, at den pågældende ubetinget skal vige sit sæde. En tilsvarende undtagelsesfri regel kan ikke fastholdes inden for forvaltningen, jfr. herved også bemærkningerne til lovforslagets § 4. Retsplejelovens regel må blandt andet ses på baggrund af, at bestem-melserne i § 60 kun gælder for en nærmere afgrænset personkreds, jfr. retsplejelovens §§ 60, 66 og 67. Inden for forvaltningen er det ikke mu-ligt at foretage en tilsvarende præcis generel afgrænsning af den per-sonkreds, der i tilfælde af interessekollision bør afholde sig fra at delta-ge i behandlingen af en bestemt sag.
Hertil kommer, at domstolenes primære funktion er afgørelse af straffe-sager og pådømmelse af tvistigheder. En tilfredsstillende varetagelse af denne funktion stiller ganske særlige krav til garantierne for domstole-nes uvildighed.
Som fremhævet i de almindelige bemærkninger til lovforslaget under punkt 8 a kan der - især som følge af lovgivningens regler om sammen-sætningen af kollegiale forvaltningsmyndigheder - ikke generelt stilles samme krav om neutralitet til forvaltningen.
Det anførte er baggrunden for, at inhabilitetsreglen foreslås modificeret, således at inhabilitet ikke indtræder i tilfælde, hvor der ikke er grund-lag for at antage, at den pågældende interesse indebærer fare for, at af-gørelsen af sagen vil kunne blive påvirket af uvedkommende hensyn. Om dette er tilfældet, må bero på en konkret vurdering, hvori navnlig må indgå en vurdering af den pågældende interesse, forvaltningsorga-nets og afgørelsens karakter, samt den pågældende persons funktion i forbindelse med sagens behandling.
14
Særlig med hensyn til betydningen af afgørelsens karakter bemærkes, at der i forhold til afgørelser af mere generel karakter i almindelighed ikke vil være helt det samme behov for at antage speciel inhabilitet som i forhold til konkrete afgørelser. For så vidt angår kommunalforvaltnin-gen må inhabilitetsreglerne antages at have et snævrere anvendelses-område i forhold til afgørelser, der træffes på grundlag af kommuner-nes almindelige beføjelser til at varetage deres anliggender i modsæt-ning til tilfælde, hvor kommunerne med lovhjemmel træffer afgørelser, der har karakter af myndighedsudøvelse i forhold til borgerne. Ved denne vurdering må det imidlertid tages i betragtning, at inhabilitets-reglerne ikke blot tilsigter at sikre, at den enkelte afgørelse ikke bliver påvirket af uvedkommende hensyn, men også at styrke tilliden til for-valtningsmyndighedernes upartiskhed.
Den omhandlede vurdering er derimod objektiv i den forstand, at per-sonens individuelle forhold med hensyn til risikoen for, at netop han vil lade sig påvirke af uvedkommende hensyn, er uden betydning. Er den pågældende interesse f.eks. af økonomisk art, er det således uden be-tydning, om den pågældende som følge af sine private økonomiske forhold må anses som mere eller mindre tilbøjelig til at lade sig påvirke af udsigten til økonomisk tab eller vinding.
Det følger af formuleringen af bestemmelsen i stk. 2, at det ved inhabili-tetsbedømmelsen alene er af betydning, om der må antages at være fare for, at afgørelsen vil blive påvirket af »uvedkommende« hensyn. Så-fremt det f.eks. i lovgivningen er bestemt eller forudsat, at visse interes-seorganisationer er repræsenteret i et kollegialt forvaltningsorgan, vil det forhold, at det pågældende medlem står under indflydelse af en ge-nerel interesse, som hans organisation er bærer af, som overvejende ho-vedregel ikke i sig selv begrunde inhabilitet. Den pågældende interesse vil i den givne sammenhæng normalt ikke være »uvedkommende«. Bestemmelsen i stk. 2 vil navnlig have praktisk betydning i forhold til de typer af interessekollision, som er nævnt i lovforslagets § 3, stk. 1, nr. 3 og 4. I forhold til disse bestemmelser må det bero på en fortolkning af det underliggende lovgrundlag, om den pågældendes særlige interesse i den aktuelle sags udfald i den foreliggende sammenhæng kan karak-teriseres som uvedkommende. Det samme gælder, hvis det i lovgivnin-gen i øvrigt er forudsat, at en bestemt person skal medvirke ved be-handlingen af en sag i såvel 1. instansen som under en senere behand-ling i en ankeinstans. Som et eksempel kan nævnes ekspropriationslov-givningen, hvor det er forudsat, at den ledende landinspektør deltager i behandlingen af en sag såvel ved ekspropriationskommission som un-der den efterfølgende klagesag ved taksationskommissionerne. I forhold til bestemmelsen i nr. 5 må den vurdering, som bestemmelsen i stk. 2 er udtryk for, derimod antages at indgå i selve bedømmelsen af, om en interessekollision som den foreliggende i det hele taget kan hen-føres under bestemmelsen.
I øvrigt vil bestemmelsen i stk. 2 i praksis navnlig medføre, at en fore-liggende interesse typisk ikke vil afskære den pågældende fra at udføre mere teknisk betonede funktioner, der er uden betydning for den mate-rielle beslutning i forbindelse med sagsbehandlingen i modsætning til selve beslutningsprocessen.”
15
Lov om vandforsyning m.v. § 1, § 2 og § 26 har følgende ordlyd, jf. lovbekendt-gørelse nr. 118 af 22. februar 2018:
”§ 1. Loven har til formål at sikre
1) at udnyttelsen og den dertil knyttede beskyttelse af vandforekomster sker efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af de hensyn, der er nævnt i § 2,
2) en samordning af den eksisterende vandforsyning med henblik på en hensigtsmæssig anvendelse af vandforekomsterne, 3) en planmæssig udbygning og drift af en tilstrækkelig og kvalitets-mæssig tilfredsstillende vandforsyning, og
4) kvalitetskrav til drikkevand til beskyttelse af menneskers sundhed.
§ 2. Ved administrationen af loven skal der lægges vægt på vandfore-komsternes omfang, på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssigt tilfredsstillende vandforsyning, på miljøbeskyttelse og naturbeskyttelse, herunder bevarelse af omgivel-sernes kvalitet, og på anvendelse af råstofforekomster.
Stk. 2. Miljøministeren fastsætter med henblik på opfyldelse af Det Eu-ropæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger på naturbeskyttelses-området regler om, i hvilke tilfælde og på hvilke vilkår 1) tilladelser eller dispensationer kan meddeles efter §§ 18, 20, 21, 25-27 og 69, stk. 2,
2) påbud kan meddeles efter § 36,
3) indsatsplaner administreres efter § 13 og
4) regler om indretningen, placeringen og vedligeholdelsen af vand-indvindingsanlæg, om forsyningsanlæg og om vandindlæg udarbejdes efter § 56.
§ 26. Ved bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. må bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden ikke ske uden tilladelse. Tilladelsen meddeles af kommunalbestyrelsen, jf. dog § 27
…”
Forarbejderne til lov om vandforsyning m.v. § 1, § 2 og § 26 indeholder bl.a. følgende afsnit (jf. lovforslag nr. L 143 af 10. januar 1978, bemærkningerne til lovforslagets § 1, § 2 og § 26):
”Til § 1.
I nr. 1 fastslås, at udnyttelsen af vandforekomsterne skal ske efter en samlet planlægning og efter en samlet vurdering af samfundsmæssige hensyn. Heri ligger dels, at udnyttelsen må ske på grundlag af en be-regning af, hvilke vandforekomster der er til rådighed, og dels, at ud-nyttelsen må ske med hensyntagen til andre interesser end vandind-vinding, jfr. § 2. De nærmere regler om planlægningens gennemførelse er i øvrigt indeholdt i kapitel 3.
Efter nr. 2 og 3 skal udnyttelsen ske på grundlag af den eksisterende vandforsyningsstruktur, men man bør i nødvendigt omfang samordne de eksisterende anlæg, og den videre udbygning af vandforsyningen må ske efter en samlet plan. De beføjelser, som skal sikre, at disse for-
16
mål tilgodeses, er navnlig indeholdt i kapitel 6 om ændring i og bort-fald af retten til vandindvinding og i kapitel 8 om forsyningspligt m.v.
Til § 2.
Efter bestemmelsen skal der ved administrationen af loven bl. a. lægges vægt på vandforekomsternes omfang og på befolkningens og erhvervs-livets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning. Heri ligger, at vandet må fremskaffes fra de områder, hvor det er tilstede i tilfredsstillende mængde og kvalitet, og med rime-lig afbalancering af levering gennem store og små anlæg.
På den anden side må der lægges vægt på, at vandindvinding om mu-ligt ikke skader andre samfundsmæssige interesser. Herved tænkes f. eks på, at der levnes rimelig plads til forhold, som bør holdes adskilt fra vandindvinding, hvilket ofte gælder for råstofindvinding, affaldsdepo-nering og nedsivningsanlæg for spildevand.
I forbindelse med afgørelser om vandindvinding må opmærksomheden også være henvendt på, at vandindvinding om muligt ikke hindrer op-retholdelsen af en rimelig vandløbskvalitet. En rimelig vandløbskvalitet skal dels tilgodese rekreative og økologiske hensyn, dels sikre, at vand-løbene kan være recipient for spildevand i overensstemmelse med den amtskommunale recipientkvalitetsplanlægning.
En forudsætning for beskyttelse af vandløb og andre vådområder kan være, at vandindvinding i et område begrænses eller endog helt ude-lukkes. Baggrunden herfor er, at vandindvinding kan have vidtgående konsekvenser for vådområders og vandløbs økologiske balance, f. eks. på grund af ændringer i vandkvalitet og periodevis udtørring af kilde-områder. Blandt de vådområder, som i særlig grad må beskyttes mod de eventuelle følger af vandindvinding, kan nævnes de 26 vådområder, der i forbindelse med Danmarks ratifikation af Konventionen om våd-områder af international betydning navnlig for vandfugle er udpeget som danske områder af international betydning for fuglelivet.
En allerede gennemført recipientkvalitetsplanlægning kan dog ikke i al-le tilfælde være til hinder for en ønsket vandindvinding. Som nævnt-skal vandforsyningsloven også tilgodese befolkningens og erhvervsli-vets behov for en tilstrækkelig og kvalitetsmæssig tilfredsstillende vandforsyning, og det hensyn kan indebære, at en tilladelse til indvin-ding af f.eks. grundvand bør imødekommes, selv om konsekvensen i givet fald kan blive, at en fastlagt recipientkvalitet må tages op til for-nyet vurdering.
I forbindelse med lovforslagets udarbejdelse har landbrugsorganisatio-nerne påpeget, at såfremt dansk landbrugs animalske produktion de kommende år skal sikres et højere niveau, kræver det efter landbrugs-organisationernes opfattelse, at de nødvendige vandmængder stilles til rådighed for markvanding, således at der sikres optimale vækstbetin-gelser for markafgrøderne.
Til § 26.
Som det er anført i de almindelige bemærkninger, kræves der i øjeblik-ket ikke tilladelse til bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden, der foretages i forbindelse med bygge- og anlægs-arbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. Kommunalbestyrel-sen kan efter den gældende lovs § 35 træffe afgørelse om afhjælpende foranstaltninger, men kan ikke forbyde bortskaffelsen af grundvandet.
17
Bortpumpning af grundvand sker under forhold af meget varierende karakter. Ved husbyggeri kan der være tale om midlertidige bort-pumpninger af grundvand for at holde jorden tør understøbning af fundamenter, og de bortpumpede vandmængder kan være af størrel-sesordenen 10 m³ i timen - svarende til ca. 90.000 m³ om året - eller me-re. Ved vej- og jernbaneanlæg kan der være tale om lignende bort-pumpninger ved støbning af fundamenter til viadukter og til perma-nent tørholdelse af viadukter og om sænkning af grundvandsstanden ved gennemgravning af bakker. Ved grusgrave og kridtbrud kan der være tale om årelange bortpumpninger af betydelige vandmængder for at holde graven eller bruddet tør under arbejdet.
I et vist omfang reguleres disse foranstaltninger gennem anden lovgiv-ning. Etablering af grundvandspumper ved støbning af fundamenter til bygninger og til permanent tørholdelse af bygninger kræver som ho-vedregel ikke tilladelse, men kommunalbestyrelsen kan i medfør af § 12 A i bekendtgørelse af byggelov nr. 530 af 25. oktober 1976 skride ind over for sådanne bortpumpninger i områder, hvor jordbundsforholde-ne er af en sådan beskaffenhed, at en sænkning af grundvandsstanden indebærer en risiko for skade på omliggende bygninger. Kommunalbe-styrelsen kan bestemme, at en ny bygning ikke må udføres med kælder, og at bortpumpning ikke må ske. Bestemmelsen sigter ikke mod beva-ring af grundvandet, men mod beskyttelse af bestående bygninger. Ef-ter den nugældende råstoflov nr. 285 af 7. juni 1972 og efter den råstof-lov nr. 237 af 8. juni 1977, som pr. 1. juli 1978 skal afløse den nugælden-de lov, kan der i forbindelse med tilladelser til nye råstofindvindinger stil-les vilkår om, at der ikke må ske bortpumpning af grundvand. Sådanne tilladelser gives bl. a. under hensyn til beskyttelse af vandforsyningsin-teresser. For råstofindvindinger, der var påbegyndt før ikrafttrædelsen af lo-ven af 1972, kan der kun skrides ind mod etablering af bortpumpnings-anlæg, hvis der ydes erstatning fra statskassen, jfr. § 5 i loven af 1972. Der vil dog ikke være tale om erstatningspligt, hvis bortpumpningen er af en sådan karakter, at den vil være ulovlig ud fra almindelige nabo-retssynspunkter. I det hele er der, hvor forholdet ikke er reguleret af anden lovgivning, mulighed for at få en bortledning, der vil være ska-delig for vandforsyningen, kendt ulovlig ved en naboretssag for de al-mindelige domstole, men dette vil være en omstændelig og ofte uprak-tisk fremgangsmåde.
I stk. 1 foreslås det, at bortledning af grundvand eller anden sænkning af grundvandsstanden i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder, gravning af ler, grus, brunkul, kridt m.v. som hovedregel ikke må ske, uden at der er meddelt tilladelse efter loven. Da formålet med bestem-melsen er at bevare grundvandsforekomster i almindelighed, foreslås det, at tilladelsen som regel skal meddeles af amtsrådet. Hvis bortled-ningen m.v. antages højst at udgøre 6.000 m³ vand årligt, skal tilladel-sen dog meddeles af kommunalbestyrelsen.
En tilladelse kan på sædvanlig måde forsynes med vilkår, og det kan komme på tale at stille vilkår om afhjælpende foranstaltninger, således som det er nævnt i den gældende lovs § 35. En forudsætning herfor må dog være, at der ikke opstår særlige retlige spørgsmål omkring den af-hjælpende foranstaltning. Hvis bortpumpningen fra en virksomhed gør en nærliggende brønd eller boring til en enkelt ejendom uanvendelig, og ejendommens ejer af denne grund ønsker indlagt vandværksvand, kan det således være rigtigt at lade ejeren sørge for den nye vandforsy-
18
ning og lade spørgsmålet om, i hvilket omfang udgifterne ved den nye vandforsyning skal betales af virksomhedens ejer, afgøre ved en erstat-ningssag efter forslagets § 28.
…”
Bestemmelserne i § 5 a og § 8 i lov om råstoffer har følgende ordlyd, jf. lovbe-kendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017:
”§ 5 a. Regionsrådet udarbejder en plan for indvinding af og forsyning med råstoffer. Råstofplanen udarbejdes på grundlag af kortlægningen og skal omfatte en periode på mindst 12 år.
Stk. 2. På baggrund af en samlet vurdering af udviklingen i regionen og de hensyn, der er nævnt i § 3, fastlægger regionsrådet overordnede ret-ningslinjer for råstofindvindingen, herunder udlæg af graveområder og råstofinteresseområder i råstofplanen.
Stk. 3. Råstofplanen må ikke stride mod regler eller beslutninger efter § 3 i lov om planlægning, Natura 2000-planer efter miljømålsloven eller regler om indsatsprogram udstedt med hjemmel i lov om vandplanlæg-ning.
Stk. 4. Kommunalbestyrelserne er bundet af råstofplanen i deres plan-lægning og administration.
§ 8. En ansøgning om tilladelse efter § 7 gælder også som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning til råstofindvinding i jorden”
Forarbejderne til bestemmelsen i § 5 a i lov om råstoffer indeholder bl.a. følgen-de afsnit (jf. lovforslag nr. L 88 af 24. februar 2005, bemærkningerne til lov-forslagets § 1, nr. 3):
”Efter den gældende råstoflov har amtsrådene alle kompetencer vedrø-rende råstofindvinding på land. Der er således amtsrådene, der forestår kortlægning og planlægning af råstofindvindingen og meddeler de konkrete tilladelser til råstofindvinding.
Regionplanen skal efter den gældende planlov indeholde retningslinjer for anvendelsen af arealer til udnyttelse af sten, grus og andre naturfo-rekomster i jorden. Ved regionplanlægningen skal der foretages en af-vejning af råstofinteresserne over for en række andre interesser vedrø-rende arealanvendelsen. På baggrund af afvejningen udlægger amtsrå-dene i regionplanerne såkaldte graveområder, dvs. områder, hvor rå-stofinteresserne er prioriteret højt i forhold til andre interesser, og hvor indvinding må forventes koncentreret i regionplanperioden.
En del råstofholdige arealer er ikke udlagt til graveområder i region-planen, idet de ikke påregnes udnyttet inden for regionplanens tidsho-risont. Disse råstofinteresseområder vil imidlertid i regionplanlægnin-gen kunne sikres for at undgå, at der foregår aktiviteter i områderne, der vil kunne forhindre en råstofindvinding, før amtsrådet har taget stilling til, om råstofforekomsten kan indvindes forud for andre formål, eller om råstofinteressen må vige. Retningslinjerne er normalt udformet således, at det sikres, at områderne i videst muligt omfang friholdes for reservation til andre formål, der på længere sigt vil kunne forhindre udnyttelse af råstofferne.
19
Uden for de udlagte graveområder vil regionplanretningslinjerne oftest være udformet, så der kun under ganske særlige omstændigheder kan meddeles tilladelse til råstofindvinding. Retningslinjerne anfører typisk, at væsentlige samfundsmæssige interesser skal tale for en tilladelse til råstofindvinding.
Med udgangspunkt i regionplanerne behandler amtsrådene ansøgnin-ger om tilladelser til råstofindvinding. Det er ligeledes amtsrådene der fører tilsyn med råstofindvindingen på land.
Det foreslås, at regionsrådene skal forestå kortlægningen af råstoffore-komster. På baggrund af denne kortlægning udarbejder regionsrådene en råstofplan. I planerne udlægges råstofindvindingsområder og råstof-interesseområder. Ved planlægningen skal der på den ene side lægges vægt på råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af råstofres-sourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn. På den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsinteresser, na-turbeskyttelse, landskabelige værdier, arkæologiske, geologiske og vi-denskabelige interesser mv. efter den gældende lovs § 3. Planlægningen på råstofområdet skal være i overensstemmelse med de regionale ud-viklingsplaner. Planerne vil indholdsmæssigt svare til de hidtidige re-gionplanretningslinjer for råstofindvinding. Råstofinteresseområderne skal sikre, at der ikke gennem anden planlægning eller ændret anven-delse sker udlæg til andre formål, der på sigt vil kunne forhindre en rå-stofudnyttelse, med mindre der opnås enighed herom mellem regions-rådet og de implicerede parter efter en afvejning mellem råstofinteres-sen og den ønskede arealanvendelse, herunder i forbindelse med kom-muneplanlægningen i det åbne land.
Efter de gældende regler giver amtsrådet tilladelse til indvinding af rå-stoffer på land. Kommunalbestyrelsen skal efter lovforslaget give tilla-delse til erhvervsmæssig indvinding af råstoffer og etablering af anlæg på indvindingsstedet til brug for indvindingen. Ved behandlingen af ansøgninger skal kommunalbestyrelsen, ligesom amtsrådet skal nu, ta-ge hensyn til råstofressourcernes omfang og kvalitet, en sikring af rå-stofressourcernes udnyttelse og erhvervsmæssige hensyn, og på den anden side skal der lægges vægt på miljøbeskyttelse, vandforsyningsin-teresser, naturbeskyttelse, landskabelige værdier, arkæologiske, geolo-giske og videnskabelige interesser mv. efter den gældende lovs § 3. Ef-ter planloven skal der altid tages stilling til om ansøgningen skal VVM-vurderes.
Kommunalbestyrelserne er i deres planlægning og administration bun-det af råstofplanen, og de heri udpegede indvindingsområder.
Det indebærer at som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding finde sted inden for de i råstofplanen udlagte graveområder, hvor ind-vinding af råstoffer er tillagt første prioritet efter en afvejning i forhold til de øvrige interesser i området, landskabelige, landbrugsmæssige, grundvandsmæssige, arkæologiske, geologiske m.v. Et graveområde skal typisk kunne dække forsyningsbehovet i to til tre planperioder à 12 år og rumme kvalitetsmaterialer af primært sand, grus, sten, velegnet til både beton, asfaltmaterialer og anlægsformål.
Råstofplanens overordnede retningslinjer for råstofindvinding kan des-uden give mulighed for indvinding uden for de udlagte graveområder i særlige tilfælde. Der kan f.eks. være tale om rødbrændende ler, som er en begrænset ressource, eller kvartssand, kalk, kridt og sand/grus af særlig høj kvalitet til f.eks. betonproduktion, hvor det pågældende rå-
20
stof forekommer i så begrænsede mængder, at det ikke kan berettige udlæg af egentlige graveområder og hvor det ikke vil være i afgørende modstrid med de øvrige interesser i det pågældende område.
Desuden kan det være en miljømæssig og transportøkonomisk fordel at indvinde råstoffer til fyld og bundsikring til lokale formål så tæt ved brugsstedet som muligt i de tilfælde, hvor der er langt til det nærmeste graveområde. I alle tilfældene må indvinding uden for graveområderne kun finde sted, hvis det er foreneligt med hensynet til de øvrige interes-ser i området.
Denne mulighed for at fravige den eksisterende planlægning for råstof-indvinding findes allerede i dag, hvor de fleste regionplaner indeholder mulighed for, at der under ganske særlige omstændigheder kan med-deles tilladelse til råstofindvinding uden for de udlagte graveområder. Retningslinjerne i regionplanerne anfører typisk, at væsentlige sam-fundsmæssige interesser skal tale for en tilladelse til råstofindvinding. Samtidig kan amtsrådet vedtage et regionplantillæg, hvis amtsrådet øn-sker at give tilladelse til råstofindvinding i et område, der ikke er udlagt hertil i regionplanen.
For at fastholde denne mulighed for fleksibilitet for råstofindvindings-tilladelser kan råstofplanerne således indeholde tilsvarende retningslin-jer. For at undgå at regionsrådenes råstofplanlægning udhules, bør rå-stofplanens retningslinjer for indvinding uden for de udlagte graveom-råder forudsætte, at en fravigelse af planen forudsætter regionsrådets samtykke.”
Af forarbejderne til bestemmelsen i § 8 i lov om råstoffer fremgår følgende (jf. lovforslag nr. L 73 af 23. januar 1991, bemærkningerne til lovforslagets § 8):
”Forslaget er i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse i § 8, stk. 1, i 1977-loven. En ansøgning efter råstofloven gælder således som hidtil også som ansøgning efter andre love, når der efter disse love kræves tilladelse til selve den påtænkte indvinding, herunder som an-søgning efter landbrugsloven, skovloven og naturbeskyttelsesloven. Ansøgninger efter råstofloven skal således som hidtil alene indsendes til amtsrådet. Det påhviler herefter amtsrådet at forelægge sagen for de andre myndigheder, som har kompetence med hensyn til selve den på-tænkte indvinding. Det skal i den forbindelse nævnes, at Landbrugsmi-nisteriet har delegeret kompetencen til at meddele tilladelse efter land-brugslovens § 7a, stk. 4, til amtsrådene, når indvindingen skal foregå på et landbrugspligtigt areal, hvor landbrugspligten ikke søges ophævet. Der skal derimod fortsat indsendes en særskilt ansøgning om andre til-ladelser, som ikke vedrører selve indvindingen, men som dog kan være en forudsætning for indvindingsvirksomhedens etablering. Det kan for eksempel være tilladelse til spildevandsudledning efter miljøbeskyttel-sesloven eller tilladelse efter landbrugsloven i forbindelse med udstyk-ning og ophævelse af landbrugspligten og med henblik på erhvervelse af en landbrugsejendom.”
Landsrettens begrundelse og resultat
Denne sag drejer sig om, hvorvidt den afgørelse, som Faxe Kommune traf den 27. november 2019 om ikke at give Nymølle Stenindustrier tilladelse til midler-
21
tidig grundvandssænkning under indvinding af vand og grus, er ugyldig. Sa-gen handler endvidere om, hvorvidt kommunen har pådraget sig erstatnings-ansvar for det tab, afgørelsen om afslag måtte påføre Nymølle Stenindustrier.
Nymølle Stenindustriers påstand om, at kommunens afgørelse af 27. no-vember 2019 er ugyldig
Spørgsmål om inhabilitet
Den 27. november 2019 gav Faxe Kommune afslag på Nymølle Stenindustriers ansøgning om tilladelse til midlertidig grundvandssænkning i forbindelse med indvinding af råstoffer under grundvandsspejlet. Forud for afgørelsen blev an-søgningen behandlet på et udvalgsmøde i Teknik- og Miljøudvalget i kommu-nen den 30. oktober 2019. Nymølle Stenindustrier har gjort gældende, at Vidne 3 på grund af inhabilitet ikke burde have deltaget i forhandlingen og af-stemningen om det ansøgte, og har henvist til forvaltningslovens § 3, stk. 1, nr. 1 og 5, og stk. 3.
Det fremgår af beslutningsprotokollatet for mødet, at kommunens Center for Plan og Miljø havde fået udarbejdet et udkast til tilladelse på baggrund af det af Nymølle Stenindustrier udarbejdede materiale til brug for ansøgningen og kon-trolberegninger heraf foretaget for Faxe Kommune af Rambøll. Udkastet blev tilsidesat, og kommunen meddelte afslag på baggrund af et ændringsforslag, der blev fremsat af formanden for udvalget og vedtaget af udvalget med stem-merne 4-3. Flertallet bestod bl.a. af formanden Vidne 1 samt Vidne 3 og Vidne 2.
Vidne 3 og Vidne 2 havde begge i forvejen profileret sig politisk angående spørgsmålet om etableringen af en grusgrav. Vidne 3 har såle-des været engageret i stiftelsen af Forening, hvor hans kæreste og muligvis han selv ligesom Vidne 2 stadig er medlemmer.
Det fremgår af Vidne 3's forklaring, at han er medejer af flere ejendom-me/matrikler på adresserne Adresse 2-Adresse 3-Adresse 4, Adresse 5 og Adresse 6, der alle ligger placeret i kortere afstand fra kanten af det mulige gravefelt. Det fremgår videre af sagen, at beboerne i ejendommene Adresse 2, Adresse 3 og Adresse 4 er blevet partshørt af Region Sjælland i forbindelse med den indledende høring vedrørende ansøgningen om gravetilladelse. Vidne 2 bor i området, men har ikke været omfattet af den gruppe ejere af ejendomme, der er blevet partshørt.
Vidne 3 og Vidne 2 har dog begge udarbejdet kritiske høringssvar til regionen til brug for denne og en tidligere ansøgning om gravetilladelse, se-
22
nest et høringssvar i sidste kvartal af 2018 i forbindelse med ”Idefase Landsby 1 VVM” .
Efter bevisførelsen lægger landsretten til grund, at Vidne 3 ikke selv bor i området, men er medejer af fire matrikler, der ligger i en kortere afstand fra det mulige gravefelt. Kun en af de fire matrikler indeholder en ejendom med fast beboelse. Vidne 3's matrikler ligger sammen med ca. 55 andre beboeres ejendomme inden for en radius af 200 meter fra kanten af det ansøgte område for råstofindvinding. Som led i sagsbehandlingen vedrørende den ansøgte tilla-delse til råstofindvinding har Region Sjælland foretaget høringer og har modta-get 73 høringssvar, heriblandt fra Vidne 3 og hans kæreste, Person 5.
Høringssvaret fra Vidne 3 og hans kæreste på vegne af beboerne og bru-gerne af deres tre ejendomme angår ikke kun spørgsmål om hans husstands økonomi, men i første række forskellige andre almene indvendinger vedrøren-de bl.a. mulige spørgsmål om forurening af jord, støvgener og støj, dyreliv, drikkevandsressourcer, grundvandsbeskyttelse, trafik, VVM-datagrundlag og kommunens økonomi.
Landsretten finder, at den personlige eller økonomiske interesse for Vidne 3 er af afledt karakter, idet han ikke bebor stedet, men er ejer af de pågæl-dende ejendomme. Spørgsmålet om økonomisk indvirkning angår endvidere ikke en aktuel ændring af ejendommenes værdi, idet det er uvist, om et prisfald vil indtræffe for de pågældende ejendomme, hvornår dette i givet fald vil ske, og hvilken størrelse et prisfald for ejendommene på stedet i givet fald vil have. Efter sagens oplysninger ses der endvidere ikke at blive tale om indskrænkning i råde- og brugsretten for beboere og brugere af Vidne 3's ejendomme.
På den ovenfor anførte baggrund finder landsretten, at Vidne 3 ikke kan anses at have haft en sådan særlig personlig eller økonomisk interesse i udfal-det af behandlingen om tilladelse til grundvandssænkning, at han ikke som valgt lokalpolitiker kunne deltage i at træffe afgørelse på mødet den 30. oktober 2019. Han repræsenterer hverken lejere eller brugere, der har en sådan interes-se, ligesom der efter bevisførelsen heller ikke i øvrigt foreligger omstændighe-der, der er egnede til at vække tvivl om hans upartiskhed i relation til den afgø-relse, han som valgt lokalpolitiker deltog i at træffe på mødet.
Der er således ikke grundlag for at anse kommunens afslag for ugyldigt på grund af inhabilitet hos Vidne 3.
23
Råstoflovens samordningspligt og spørgsmål om retskrav på tilladelse til grundvands-sænkning
Nymølle Stenindustrier har gjort gældende, at kommunen har pligt til at give tilladelse til grundvandssænkning efter vandforsyningslovens § 26, stk. 1, som følge af bestemmelsen i råstoflovens § 5 a, stk. 4, hvorefter kommunerne er bun-det af råstofplanen i deres planlægning og administration.
Det fremgår af teksten i kommunens afslag af 27. november 2019, at det er givet i medfør af vandforsyningslovens § 26 og § 2. Ifølge ordlyden af bestemmelsen i vandforsyningslovens § 26 har kommunalbestyrelsen en selvstændig kompe-tence til at afgøre, om der skal gives tilladelse til arbejder, der sænker grund-vandsstanden – herunder en kompetence, der omfatter et konkret skøn baseret på kriterierne i lovens §§ 1-2.
Bemærkningerne i lovforslaget til vandforsyningsloven indeholder ikke be-grænsninger i den selvstændige kompetence, der herved er tillagt kommunen, jf. lovforslag nr. L 143 af 10. januar 1978.
Råstoflovens § 5 a, stk. 4, fastsætter, at kommunalbestyrelserne er bundet af rå-stofloven i deres planlægning og administration. Forarbejderne til denne be-stemmelse indeholder ikke bemærkninger om, at dette skulle indebære, at lov-bestemte kompetencer hos kommunerne angående tilladelse til f.eks. grund-vandssænkning derved skulle være ophævet eller begrænset. Af forarbejderne, jf. lovforslag nr. L 88 af 24. februar 2005, fremgår således alene, at bestemmelsen i stk. 4 indebærer, at indvinding af råstoffer skal finde sted inden for de områ-der, som er udlagt som graveområder i råstofplanen, og at råstofplanens over-ordnede retningslinjer kan give mulighed for indvinding uden for de udlagte graveområder i særlige tilfælde. Forarbejderne til bestemmelsen drejer sig såle-des i det væsentlige om, hvilke områder der kan eller skal graves i. Der forelig-ger omvendt ikke bemærkninger om, at kommunale kompetencer på forskellige saglige områder inden for anden lovgivning skulle ophæves eller begrænses på grund af råstoflovens regel i § 5 a, stk. 4.
Efter ordlyden i bestemmelsen i vandforsyningslovens § 26, stk. 1, jf. §§ 1-2, sammenholdt med ordlyden af råstoflovens § 5 a, stk. 4, og disse bestemmelsers forarbejder, set i sammenhæng med de to loves respektive sagområder og funk-tion, finder landsretten ikke grundlag for at anse kommunalbestyrelsens selv-stændige kompetence til at træffe afgørelse om, hvorvidt Nymølle Stenindustri-er kan få tilladelse til sænkning af grundvandsstanden, for at være ophævet eller begrænset.
Den trufne afgørelse af 27. november 2019 kan derfor ikke med denne begrun-delse anses som ugyldig.
24
Saglige hensyn, herunder beskyttelseshensyn til Natura 2000-området Mose
De hensyn, der ved afgørelser efter vandforsyningslovens § 26 skal lægges vægt på, fremgår af ordlyden af lovens §§ 1-2. Endvidere er det i de specielle be-mærkninger til bestemmelsen i § 2 i lovforslaget bl.a. nævnt, at der ved admini-stration af vandforsyningsloven skal lægges vægt på vandforekomsternes om-fang og på befolkningens og erhvervslivets behov for en tilstrækkelig og kvali-tetsmæssig vandforsyning. Samme sted er endvidere nævnt rekreative og øko-logiske hensyn og hensynet til beskyttelse af vådområder. Bemærkningerne in-deholder desuden eksempler på, at der ved administration efter vandforsy-ningsloven må ske en afvejning af interesser i vandindvinding og grundvands-sænkning over for interesser, der angår beskyttelse af vådområder, jf. lovforslag nr. L 143 af 10. januar 1978.
Af Faxe Kommunes afgørelse fremgår, hvilke bestemmelser i vandforsynings-loven afslaget er truffet i henhold til, og de hovedhensyn, der skal lægges vægt på ifølge vandforsyningslovens §§ 1 og 2, er ligeledes nævnt i afgørelsen.
Som begrundelse har kommunen anført, at kommunen ønsker at bevare den nuværende tilstand for hydrologi og kvalitet af grundvand, og at kommunen derfor ikke vil tillade aktiviteter, der indebærer en risiko for hydrologien og kvaliteten af grundvandet. I beslutningsprotokollen fra udvalgsmødet den 30. oktober 2019 er henvist til disse faktorer samt til, at man ønsker at give afslag på ansøgningen med henvisning til det nærliggende Natura 2000-område og de store vandindvindingsområder.
Efter bevisførelsen finder landsretten ikke grundlag for at fastslå, at Faxe Kom-mune under udøvelsen af sin kompetence i forbindelse med afslaget af 27. no-vember 2019 har udøvet et skøn, der hvilede på usaglige hensyn, eller i øvrigt på hensyn, der ikke er i overensstemmelse med kravene i vandforsyningsloven og dens forarbejder. Landsretten har herunder ikke fundet grundlag for at til-sidesætte kommunens skøn over, hvorledes afvejningen af de forskellige kon-krete omstændigheder oplyst under ansøgningssagen sammenholdt med hen-synene nævnt i vandforsyningslovgivningen burde falde ud.
Begrundelse
Som anført fremgår det af Faxe Kommunes afgørelse, hvilke bestemmelser i vandforsyningsloven afslaget er truffet i henhold til, og de hovedhensyn, der skal lægges vægt på ifølge lovens §§ 1 og 2, er ligeledes nævnt i afgørelsen.
Som nævnt ovenfor er det anført i afgørelsen, at kommunen ønsker at bevare den nuværende tilstand for hydrologi og kvalitet af grundvand, og at kommu-nen derfor ikke vil tillade aktiviteter, der indebærer en risiko for hydrologien og kvaliteten af grundvandet. I beslutningsprotokollen fra udvalgsmødet den 30. oktober 2019 er henvist til disse faktorer samt til, at man ønsker at give afslag på
25
ansøgningen med henvisning til det nærliggende Natura 2000-område og de store vandindvindingsområder.
Nymølle Stenindustrier havde forud for modtagelsen af den skriftlige afgørelse kendskab til Teknik- og Miljøudvalgets beslutningsprotokol, idet teksten herfra indgik i brevet af 26. november 2019 fra Nymølle Stenindustriers advokat til Faxe Kommune, borgmesteren, kommunaldirektøren og formanden for Teknik-og Miljøudvalget.
På denne baggrund finder landsretten, at der ikke er grundlag for at anse kom-munens afslag for utilstrækkeligt begrundet.
Samlet konklusion vedrørende påstanden om ugyldighed
På den anførte baggrund finder landsretten således ikke grundlag for at anse kommunens afslag af 27. november 2019 for ugyldigt.
Herefter tager landsretten Faxe Kommunes påstand om frifindelse for Nymølle Stenindustriers påstand 1.1 til følge.
Nymølle Stenindustriers påstand om erstatningsansvar for kommunen
Påstand 1.2 drejer sig om, at Faxe Kommune skal anerkende, at kommunen ved afslagsafgørelsen nævnt i påstand 1.1 ”har pådraget sig erstatningsansvar over for Nymølle Stenindustrier for det tab afslagsafgørelsen måtte påføre Nymølle Stenindustrier” .
Denne påstand, der angår en afgørelse, som landsretten efter det ovenfor anfør-te ikke har fundet ugyldig, drejer sig om et endnu ikke indtruffet tab af en uvis størrelse. Der må derfor gives kommunen medhold i, at denne påstand savner aktualitet og er behæftet med en sådan uklarhed og ubestemthed, at den ikke kan indgå i en domskonklusion.
I overensstemmelse med Faxe Kommunes principale påstand afviser landsret-ten derfor Nymølle Stenindustriers påstand 1.2.
Sagens omkostninger
Efter sagens udfald, værdi, omfang og forløb i to instanser skal indstævnte Ny-mølle Stenindustrier A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 250.000 kr. til appellanten, Faxe Kommune, og 50.000 kr. til biintervenienten, Kommuner-nes Landsforening. Omkostningsbeløbet til Faxe Kommune omfatter 4.000 kr. til dækning af betalt retsafgift samt dækning af udgifter til advokatbistand. Om-kostningsbeløbet til Kommunernes Landsforening angår dækning af udgifter til advokatbistand.
26
THI KENDES FOR RET:
Appellanten, Faxe Kommune, frifindes for indstævnte, Nymølle Stenindustrier A/S’, påstand 1.1 om, at kommunen skal anerkende, at kommunens afgørelse af 27. november 2019 (sagsnr. 09.08.00-P19-29188-19) er ugyldig.
Nymølle Stenindustrier A/S’ påstand 1.2 om, at Faxe Kommune skal anerkende, at kommunen ved sin afgørelse af 27. november 2019 har pådraget sig erstat-ningsansvar over for Nymølle Stenindustrier A/S for det tab, afgørelsen måtte påføre Nymølle Stenindustrier A/S, afvises.
Inden 14 dage skal Nymølle Stenindustrier A/S i sagsomkostninger for begge retter betale 250.000 kr. til Faxe Kommune og i sagsomkostninger for landsret-ten betale 50.000 kr. til biintervenienten, Kommunernes Landsforening.
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.