Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltale for overtrædelse af straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1 og retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1

Retten i AarhusStraffesag1. instans23. august 2021
Sagsnr.: 16954/22Retssagsnr.: SS-1418/2021-ARH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Retten i Aarhus
Rettens sagsnummer
SS-1418/2021-ARH
Sagstype
Almindelig domsmandssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
16954/22
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantPeter Secher; MyndighedAnklagemyndigheden

Dom

Retten i Aarhus

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 8. november 2022

Rettens nr. 10-1418/2021

Politiets nr. 4200-74255-00077-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1971)

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 17. februar 2021.

Tiltalte er tiltalt for overtrædelse af

1.

straffelovens § 264 d, stk. 2, jf. stk. 1, ved den 30. oktober 2020 som ejer og administrator af Blog under særligt skærpende omstændigheder uberettiget at have videregivet meddelelser eller billeder vedrørende en an-dens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstæn-digheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden, idet han i en artikel på Blog med Overskrift offent-liggjorde et billede optaget i Notre Dame katedralen i Nice den 29. oktober 2020 visende en afdød person liggende på gulvet med overskåret hals.

2.

Retsplejelovens § 32b, stk. 2, jf. § 31, stk. 1, ved den 17. september 2020 kl. 21.51 på Medie 1 at have opgivet Forurettede som navnet på en igtet i en straffesag, selvom retten i Frederiksberg den 16. september 2020 hvade nedlagt navneforbud.

Påstande

Anklagemyndigheden har påstået domfældelse i forhold 1 og frifindelse i for-hold 2. Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængsel i 4 måneder.

Tiltalte har nægtet sig skyldig.

Sagens oplysninger

Std 75284

side 2

Der er afgivet forklaring af Tiltalte. Forklaringen fremgår af rets-bogen fra den 23. august 2021.

Kriminalforsorgen har i en udtalelse af 11. marts 2021 oplyst følgende:

"...

Kriminalforsorgens konklusion:

Det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om sam-fundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fast-sættes prøvetid.

Kriminalforsorgens begrundelse:

Det vurderes ud fra det oplyste, at Tiltalte har ordnede personlige og sociale forhold. Tiltalte er fysisk og psykisk rask, og har endvide-re en stabil tilværelse med bolig, uddannelse, arbejde, familie og venner.

Det indstilles, at der alene fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminal-forsorgen i forbindelse med samfundstjeneste, og at tilsynet op-hører, når samfundstjenesten er afviklet.

..."

Rettens begrundelse og afgørelse

Det offentliggjorte billede, der viser en kvinde liggende på gulvet med over-skåret hals, er af en sådan karakter, at det åbenbart kan forlanges unddraget en bredere offentlighed.

Billedet, der er optaget den 29. oktober 2020, er den 30. oktober 2020 of-fentliggjort i en artikel på Blog. Tiltalte har forklaret, at han har skrevet artiklen, der er såvel politisk som religionskritisk. Han er altid omhyggelig med at lave kildehenvisninger, og i denne artikel var det bl.a. vigtigt at vise, at hovedet var forsøgt skilt fra kroppen, idet dette har et sær-ligt religiøst indhold  i islam.

Spørgsmålet er herefter, om videregivelsen af billedet har været uberettiget. Dette må bero på en afvejning af på den ene side tiltaltes frihed til at ytre sig som journalist og på den anden side hensynet til den afdøde kvinde og hendes familie. Efter tiltaltes forklaring og artiklens indhold må det lægges til grund, at videregivelsen skete som led i journalistisk virksomhed, og at billedet un-derbygger en vigtig pointe i artiklen. Kvindens ansigt ses ikke ses på billedet,

side 3

og hendes familie har ikke reageret på offentliggørelsen, idet sagen er rejst efter retsplejelovens § 727, stk. 2. På denne baggrund finder retten, at vide-regivelsen ikke været uberettiget. Retten har herved også lagt vægt på, at den afbillede kvinde er fransk, og offentliggørelsen er sket i blog, der henven-der sig til danskere. Tiltalte frifindes herefter i forhold 1.

Efter bevisførelsen og i overensstemmelse med anklagemyndighedens på-stand frifindes tiltalte i forhold 2.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Retsbog

Retten i Aarhus

Udskrift af retsbogen

Den 23. august 2021 kl. 13.00 blev retten sat af Dommer med domsmænd.

Retsmødet var offentligt. Reglerne i retsplejelovens §§ 66, stk. 2, og 91 er overholdt.

Rettens nr. 10-1418/2021

Politiets nr. 4200-74255-00077-20

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

født Dato (1971)

Anklager var mødt for anklagemyndigheden.

Der blev fremlagt anklageskrift af 15. februar 2021 med bilag.

Advokat Peter Secher var mødt som beskikket forsvarer.

Tiltalte var mødt og bekræftede navn og fødselsdato.

Tiltalte blev gjort bekendt med, at han ikke havde pligt til at udtale sig.

Anklageskriftet blev læst op.

Tiltalte nægtede sig skyldig.

Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han er uddannet som cand. mag. i historie med speciale i islam. Blog blev oprettet i 2003, og han er ejer og administrator. Bloggen er mediekritisk og henvender sig til danskere. Hans vinkel er fremmedkritisk og pro vestlig. Han er mod indvand-ring, og for vestlig kultur, hvilket han ikke lægger skjul på. Højrefløjen har altid lidt af, at der manglede kildehenvisninger. Derfor er han meget omhyg-gelig med altid at henvise til de relevante kilder. Bloggen er også en form for debatforum. Der har været 34 mio. hits siden starten og ca. 15.000 opdate-ringer. I øjeblikket er der ca. 6.000 daglige brugere. Han har deltaget i man-ge debatter i medierne, herunder på Medie 2, og han med sin faglige baggrund ydet bidrag til artikler i flere landsdækkende aviser.

Af skille et hoved fra kroppen har et religiøst indhold i islam. Det er vigtigt for ham at kunne underbygge de udsagn, han kommer med i sine artikler, f.eks. i forhold til, om et hoved er skilt fra kroppen.

Std 75266

side 2

Anklageren foreviste artikel med foto postet 30. oktober 2020.

Tiltalte forklarede, at det er ham, der har skrevet artiklen. Hans formål var at fortælle, hvad der var sket. Han er mere kildekritisk end mange andre. Sagen fra Nice var ikke særligt velbeskrevet i de danske medier, da der den pågæl-dende uge var flere terrorangreb. For ham var dette terrorangreb særligt, da det foregik i en katedral. Han ville advare mod det, da det lige så vel kunne ske i Danmark. Artiklen var såvel politisk som religionskritisk. Han fik fat i en masse materiale, bl.a. det pågældende billede. Han mente, at danskerne havde behov for at se den blodige alvor. Man kan diskutere, om det lige skulle være dette billede, der skulle med, men han valgte at bringe det. Bille-det var jo fakta, selvom det er ubehageligt. Kvinden kunne jo ikke læse dansk, så han opfattede ikke offentliggørelsen som særligt krænkende for hende. Hvis kvinden havde været dansk, ville han ikke have offentliggjort bil-ledet, da kvinden slægtninge ikke skulle udsætte for at se det. Han er bundet af virkeligheden, så hvis det ikke var sket, ville han ikke have bragt billedet. Han læste ikke kommentarerne til artiklen. Man kan ikke se kvindens ansigt på fotoet, så man kan ikke umiddelbart kende kvinden. Han er ikke bekendt med, om kvindens familie er opmærksom på billedet, og det findes i øvrigt også på franske blogs. Der er ingen egentlig trafik på hans hjemmeside fra Frankrig og ingen franske kommentarer.

Hvis han bliver dømt for at bringe billedet, vil han være nødt til at ændre den måde, han blogger på, og han vil ikke kunne formidle sit budskab lige så klart. Han mener ikke, at billedet er væsentligt værre end hvad man ser på andre medier.

Vedrørende forhold 2 forklarede tiltalte, at han i 2015-16 i 3 måneder var an-sat på Medie 1 som redaktør. Medie 1 har overordnet samme politiske vinkel som Blog. Man kan tage, hvad man vil fra hans blog, også uden hans samtykke. Det er ikke ham, der har offentliggjort artiklen på Medie 1. Han har skrevet en blogpost svarende til artiklen og lagt op på Blog, men i den har han brugt initialer og ikke navne. Han lagde den op den 17. september 2020 kl. 01.32, og på dette tidspunkt indeholdt den fulde navne. Han vidste ikke, at der var navneforbud. En kilde sendte en mail, som han byggede artiklen på. Kilden noterer normalt, hvis der er navneforbud. Dette fik han ikke at vide i dette tilfælde, og derfor skrev han navnet. Han tjekkede ikke op på, om der var navneforbud, da det jo var om natten. Det var dumt. Da han blev bekendt med, at der var et navneforbud, slettede han navnet. Når tidspunkt og URL vedrørende oprettelse af artiklen på Medie 1 er 17. september 20.51, må Medie 1 have kopieret noget fra hans blog og oprettet artiklen senere. Han kan ikke selv oprette en artikel på Medie 1.

Foreholdt sin forklaring til politiet, forhold 2, bilag 6, side 2, hvorefter folk kunne tage det indhold fra Blog, de ville, er dette korrekt. Medie 1

side 3

er en væsentlig aktør i blogverdenen. Han fandt først ud af, at artiklen på Medie 1, da politiet kontaktede ham.

Der var enighed om, at der skal indhentes yderligere oplysninger om offent-liggørelsen på Medie 1 fra mediets redaktør. Anklageren vil få identificeret denne med henblik på politiafhøring og eventuel indkaldelse.

Der var enighed om, at der skal afsættes 2 timer til den fortsatte hovedfor-handling.

Det var ikke umiddelbart muligt at finde et tidspunkt for den fortsatte hoved-forhandling.

Retten afventer indsendelse af bevisfortegnelse, hvorefter man vil beramme sagen.

Sagen udsat.

Retten hævet kl. 14.10.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 2892/23
Rettens sags nr.: SS-92/2023-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 2891/23
Rettens sags nr.: SS-2435/2022-VLR
Anket
1. instansRetten i AarhusARH
DDB sags nr.: 16954/22
Rettens sags nr.: SS-1418/2021-ARH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
4200-74255-00077-20
Påstandsbeløb