Dom
RETTEN I HELSINGØR
Udskrift af dombogen
D O M
afsagt den 27. august 2020
Rettens nr. 1-4830/2019
Politiets nr. 0900-76211-00016-19
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte 1
CPR nr. (Født 1996)
og
Tiltalte 2
CPR nr. (Født 1982)
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 13. december 2019.
Tiltalte 1 og Tiltalte 2 er tiltalt for
1.
Begge
overtrædelse af straffelovens § 288, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 1 og § 261, stk. 2, subs. § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1 og § 261, stk. 2, ved mellem den 12. april 2018 ca. kl. 21.00 og den 13. april 2018 ca. kl. 03.00, i helsingør- og københavnsområdet, i forening herunder med flere p.t. uidentificerede medgerningsmænd og med henblik på at opnå uberettiget vinding, at kidnappet Forurettede, idet de tiltalte lokkede Forurettede med på en køretur, hvorefter de tiltalte i forening med yderligere medgerningsmænd, der havde gemt sig i bilens bagagerum, tvang Forurettede til at følge med til et kælderrum på Bydel, hvor Forurettede blev bundet til en stol og derpå truet med en kniv, hvorved man formåede Forurettede til følge med til Tiltalte 2's adresse, hvor Forurettede under fortsatte trusler, herunder med kniv blev tvunget til at udlevere sin Nemid og cpr.nr., hvorefter der den 13. april 2018 kl. 01.57 via Forurettedes netbank blev overført kr. 119.418,- til en konto tilhørende Person 1, hvorefter Forurettede blev kørt retur til Helsingør, hvor han blev sat af.
2.
Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1 og § 123, ved i maj 2018, fra københavns- og nordsjællandsområdet, for at opnå uberettiget vinding, at have forlangt, at Forurettede betalte hende kr. 200.000,-,
Std 75284
side 2
idet tiltalte overfor Forurettede oplyste, at hendes familie kendte Brothers samt at det ville blive værst for Forurettede og hans kone og hans børn såfremt han ikke betalte eller gik til politiet, hvorved tiltalte formåede Forurettede til via sin bankkonto ad flere gange at overføre i alt kr. 110.000,-, ligesom Forurettede yderligere ad flere gange udleverede i alt kr. 90.000,- kontant til tiltalte.
3.
Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, ved i perioden mellem ca. 17. juni 2018 og 29. juni 2018, fra københavns-og nordsjællandsområdet, for at opnå uberettiget vinding, at have forlangt, at Forurettede betalte hende kr. 380.000,-, idet tiltalte overfor Forurettede oplyste, at såfremt Forurettede ikke betalte omhandlede beløb ville der ske det samme som sidst, ligesom man også ville ”gå efter Vidne 1 og børnene” , samt at hun ville finde en der kunne invalidere Forurettede og at hun ville sende folk efter Forurettede der ikke kunne dansk, hvorved tiltalte formåede Forurettede til via sin bankkonto ad flere gange at overføre i alt kr. 153.000,-, ligesom Forurettede yderligere ad flere gange udleverede i alt kr. 227.000,- kontant til tiltalte.
4.
Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, ved i perioden fra
ca.den 9. juli 2018 til den 3. august 2018, fra københavns-og
nordsjællandsområdet, for at opnå uberettiget vinding, at have forlangt, at Forurettede betalte hende kr. 125.000,-, idet tiltalte over for Forurettede oplyste, at hun såfremt Forurettede ikke betalte omhandlede beløb, ville sende nogle afsted, der kunne gøre Forurettede ondt samt at hun ville ødelægge ham, hvorved tiltalte formåede Forurettede til ad flere gange at udlevere i alt kr. 125.000,- kontant til tiltalte.
5.
Tiltalte 2
overtrædelse af straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1, ved i perioden fra ca. den 16. oktober 2018 til den 11. januar 2019, fra københavns- og nordsjællandsområdet, for at opnå uberettiget vinding, at have forlangt, at Forurettede betalte hende penge, idet tiltalte over for Forurettede oplyste, at såfremt Forurettede ikke betalte ”ville det hele starte forfra” e. lign., hvorved tiltalte formåede Forurettede til ad flere gange at udlevere i alt kr. 140.000,-.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
De tiltalte har nægtet sig skyldige.
Forurettede har påstået,
side 3
at Tiltalte 1 skal betale 119.841 kr. i erstatning,
(forhold 1).
at Tiltalte 2 skal betale skal betale 981.346,28 kr. i erstatning
Erstatningskravet overfor Tiltalte 2 er af bistandsadvokaten opgjort som følger:
Erstatning for de afpressede beløb (forhold 1 til 5) 964.841,00 kr.
psykologbistand3.510,28 -
skudsikker vest2.995,00 -
Sikkerhedsvagt10.000,00 -
i alt981.346,28 kr.
De tiltalte har hverken anerkendt erstatningspligten eller kravets størrelse.
Sagens oplysninger
Der er afgivet forklaring af de tiltalte og af vidnerne Forurettede, Vidne 1, Vidne 2, Vidne 3 og Vidne 4.
Forklaringerne er i retsbogen gengivet således:
Tiltalte 2Tiltalte 2Tiltalte 2) forklarede, at hun ikke kender medtiltalte, Tiltalte 1. Hun har aldrig nogensinde mødt ham før. Hun har ikke afpresset nogen for penge, men måske har hun afpresset en lidt for at få sine penge igen. Tiltalte kender godt forurettede, Forurettede. De lærte hinanden at kende i starten af 2017 via et dating-site. De blev kærester kort tid efter de havde mødt hinanden. De var kærester i næsten halvandet år. I slutningen af april, starten af maj 2018 var der masser af problemer i deres forhold, så det var der omkring, de gik fra hinanden. Der var nogle ting, der viste sig ikke at passe; derfor sluttede forholdet. Da hun mødte Forurettede var han single, han var gået fra sine børns mor, men det kunne hurtigt mærkes, at det ikke helt passede. Han kunne f.eks. ikke blive om natten. Det virkede mærkeligt syntes hun. Han fortalte hende så, at den kvinde han var sammen med, var en mor til et barn, som gik i klasse med hans datter Person 2. Tiltalte forkla-rede, at hun hele sit liv har været meget dum og naiv. Forurettede løj over for hen-de om sine personlige forhold. Han sagde også, at han hed Navn. Hun kunne ikke blive ved med at tro på den samme løgn, så derfor sluttede deres forhold. De prøvede at gå fra hinanden på fredelig vis, men det kunne ikke lade sig gøre. Da de stoppede med at være sammen, skyldte Forurettede hende rig-tig meget. Han skyldte hende både penge og smykker. Det var omkring 480.000 kr. Hun havde ganske vist givet ham pengene, men det var på bag-grund af, at de fremover skulle være i et forhold, så han kunne komme ud af sine problemer. Det var kontante penge plus smykker. Tiltalte husker ikke hvor stort det kontante beløb var, som hun gav ham. Smykkerne havde en
side 4
værdi af 25.000 - 30.000 kr. Kontanterne var dollars, euro, lidt danske kro-ner og meget lidt egyptiske pund. Dem havde hun tjent ved at sælge brugt tøj fra Danmark til Egypten og Dubai. Det var penge hun havde tjent sort. Hun gav ham pengene omkring marts måned 2018. Da de gik fra hinanden, sagde hun til ham, at hun ville have pengene tilbage samt værdien af alle de gaver, hun havde givet ham igennem tiden. Hun vidste godt, at hun ikke vil-le kunne få de store beløb tilbage med det samme, så derfor forsøgte hun at få nogle mindre beløb. Hun fik 16.000 kr. af ham. Da hun åbnede transak-tionen, kunne hun se hans fulde adresse. Hun tilbageførte pengene til ham, fordi hun igen håbede på, at det kunne blive de to. Det er korrekt, at hun den 12.-13. april 2018 havde hentet Forurettede i en bil. De havde aftalt, at de skulle mødes ved Shell-tanken i Helsingør. De besluttede sig for at køre i hendes bil. Han ryger ikke, det gør hun, så derfor kørte de i hendes, så hun kunne ryge. Tiltalte havde en Mazda 3. De kørte op for enden af motorve-jen. Hun havde gjort Forurettede til grin over for hans familie og venner og hans arbejde. De kørte mod hendes bolig på Amager. På vejen skulle de samle to mænd og en pige op. Det var ikke nogen tiltalte kendte, de skulle bare lade som om, at de var hendes fætre og kusine. De skulle snakke om, hvordan Forurettede skulle tilbagebetale hendes penge. Hun kunne ikke trænge igennem til Forurettede. Det var meningen, at de to mænd skulle hjælpe hende med at lægge pres på Forurettede. De sad således 5 personer i bilen. Hun havde tidligere stop-pet dem på vejen; det gør man i deres kultur. Hun havde spurgt, om de ville hjælpe hende. De havde lavet en aftale om et sted, hvor hun skulle samle dem op. De kørte alle 5 hjem til tiltalte. Tiltalte har et rækkehus. De gik in-denfor. Der var ikke andre end de 5. De gik ind og lavede en kop kaffe. Det skulle være stille og roligt, og de skulle skrive ned, hvordan hun skulle have pengene. De fik ikke skrevet aftalen ned, men de gav hånd på det. Hun hav-de fået hjælp af de 3 til at fortælle Forurettede, at nu løste de det på den her måde uden at involvere 'de store' i familien, for så ville det gå rigtig galt. Hende og Forurettede lavede en aftale om, at hun skulle have 480.000 kr. tilbage fra ham. Det gav de hånd på. Det kan ikke lade sig gøre, at overføre 120.000 kr. på en gang, så det kender hun ikke noget til. De var der ikke til kl. 02.00 om natten. Forurettede overførte ingen penge til hende, mens de var i hendes hus. Der har aldrig været noget med noget kælderrum på Bydel, hvor Forurettede skulle have været bundet til en stol. Efter de havde snakket med Forurettede kørte hun ham stille og roligt tilbage til Helsingør igen. Hun har intet kendskab til de 3 personers navne eller adresser. Hvis hun havde, ville hun have givet oplysninger til politiet. Forurettede startede med at betale hende det kvarte af det de havde aftalt. I alt fik hun ca. 400.000 kr. måske lidt mere. Det var hele tiden nogle skæve beløb, fordi Forurettede hele tiden ændrede mening, man kunne ikke lave en aftale med ham. Nogle penge fik hun kontant og nogle blev overført via banken.
Tiltalte har ikke været involveret i, at der er blevet afleveret en telefon i Forurettedes postkasse.
Tiltalte og Forurettede mødtes på et tidspunkt på Hovedbanegården. Forurettede havde
side 5
sagt til hende, at overførslerne ikke ville skabe problemer, hvis det gjorde, så stoppede det bare. Det møde de havde på hovedbanegården handlede om, at han skulle give hende penge. Hun fik nogle penge af ham, men hun kan ikke huske hvor mange.
Det er korrekt, at de i juli 2018 havde et møde på Hotel 1. Hun havde inviteret ham på mad. De var begyndt at snakke sammen igen. Han gav hende hele tiden håb, og hun sprang i hver evig eneste gang. De skulle også snakke om penge. Det endte med, at de blev overvåget af en agent. Det undrede hende, at Forurettede havde en striktrøje på, det viste sig at være fordi, at han havde lejet en skudsikker vest, som han havde på til deres middagsafta-le. Agenten var også en Forurettede havde lejet. Der kom en ny aftale ud af mid-dagen. Den handlede igen om penge. Han misligeholdte ikke alle aftaler, men de fleste. Aftalerne handlede om, hvordan han skulle betale hende pen-gene tilbage. Efter middagen gik de op på hotelværelset for at snakke penge og følelser. Det endte med en ny aftale. Når aftalerne blev brudt var det, at hendes temperamentet steg og tingene endte galt. Det gik hele tiden op og ned. Tiltalte har ikke ville have et hus af Forurettede, det har hun aldrig bedt ham om. Forurettede har ødelagt en sag hun havde kørende med sin eksmand for hende ved at kalde sig Navn. Tiltaltes advokat havde spurgt hende, om Forurettede var villig til at vidne i retten, og det var han, men problemet var, at han havde udgivet sig med et falsk navn og det ødelagde sagen for hende.
For sjov havde hun sagt til Forurettede, at hun ville have et hus, men det var alli-gevel ikke helt for sjov. Forurettede sagde, at han boede i et hus til 6 millioner, men det var kun 1,2 millioner værd. Hun havde brugt halvandet år på at gi-ve ham alt hendes opmærksomhed, og han gjorde intet for hende; han hyg-gede sig bare.
Foreholdt bilag C-3-1-1, afhøringsrapport af 26. februar 2019, side 3, an-det afsnit forklarede tiltalte blandt andet, at det er korrekt, at hun har sagt sådan til politiet. Det er korrekt, at hun havde 240.000 kr. i kontanter. Hvis man tager de penge hun havde fået af sin far, og lagde til, så gav det, det fulde beløb, hun havde givet til Forurettede. Det er korrekt, at hun sagde til politi-et, at hun havde smykker for ca. 150.000 kr. Det var smykker som hendes eks-mand havde taget fra hende.
Anklageren afspillede samtale 1, bilag F-2-8-2.
Tiltalte bekræftede, at det er en samtale mellem hende og Forurettede.
På spørgsmål fra forsvareren, advokat Snorre Andreas Kehler forklarede tiltalte, at hende og Forurettede har haft rigtig mange aftaler. Forurettede mente, at Vidne 1 havde taget tiltaltes penge, da de lige pludselig var væk. Vidne 1 er Forurettedes kone. Formålet med den samtale er, at Vidne 1 lyttede med, eller han optog samtalen, så Vidne 1 kunne forstå, at de alle var i fare, hvis han ikke fik skaffet de penge. Forurettede ville have Vidne 1 skulle hjælpe ham. Samtalen var aftalt mel-
side 6
lem tiltalte og Forurettede, fordi Vidne 1 skulle tro, at den var helt gal.
Anklageren afspillede optagelse 4, bilag F-2-8-4, side 4 nederst, kl. 23.15-23.30.
Tiltalte bekræftede, at det var en samtale mellem hende og Forurettede.
På spørgsmål fra forsvareren, advokat Snorre Andreas Kehler forklarede tiltalte blandt andet, at det igen drejede sig om det skuespil der skulle spil-les. I starten havde hun ikke lyst til at deltage.
Anklageren afspillede samtale 8, bilag F-2-8-3.
Tiltalte bekræftede, at det var en samtale mellem hende og Forurettede. Tiltalte forklarede blandt andet, at Forurettede på det tidspunkt skyldte hende det sidste lille beløb. Der var ikke så mange sms'er mellem dem, fordi Vidne 1's telefon var tilkoblet Forurettedes, så hun kunne høre med. Tiltalte var til sidst ligeglad med de 20.000 kr. Hun ville ikke have dem, hun ville hellere pisse ham af, og ødelægge hans liv. Hun vidste udmærket godt, at man ikke kan give no-gen et hus eller 9. millioner uden det ville lugte langt væk. Det var bare ny-delsen af at vide, at han havde det af helvede til, hver gang hun lagde røret på. Hun ville have hævn for alle de gange, han havde ligget sammen med en anden og hun havde ventet på ham. Det hele startede med, at det var tiltalte som Forurettede skulle snyde, men da det ikke blev sådan, så snød han Vidne 1. Til-talte har ikke andet end gæld nu, men hun lever godt, og har ikke manglet noget. Hun er en kæmpe mønsterbryder. Hun har fundet trygheden, og hun er ved at finde sig selv. Hun har vundet alle retssager imod hendes eks-mand. Hun mangler kun, at få den her sag ud af verdenen. Forurettede har kopie-ret tiltaltes eks-mands måde at behandle hende på, han kender alt til sagen, og har læst det hele. Pengene ligger hos Forurettede, men han foregiver at være forgældet over for Vidne 1. Hun kommer til at betale en rigtig høj pris.
Anklageren afspillede optagelse F-8-2-5.
Tiltalte bekræftede, at det er hende og Forurettede på optagelsen.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte blandt andet, at det er det samme igen, hun leger bare med Forurettede. Det 'andet' hun hele tiden nævner er huset, hun vidste jo godt, det er urealistisk, men hun gør det for at lege med ham. Hun holdt noget tilbage, fordi hun ikke ville risikere, at Forurettede skulle skifte taktik og bruge det imod hende. I starten var hun helt ærlig over for Vidne 1, hun ville ikke have, at de skulle snyde hende i starten. Hun gik mest op i, at hende og Forurettede skulle være sammen. Når det hele eskalerede på den måde som det gjorde, så ville tiltalte gerne have, at Forurettede skulle gennemføre det, han havde planlagt vedrørende Vidne 1. Hun ville ikke afbryde deres skue-spil, fordi samtalerne skulle bruges over for Vidne 1, som skulle tro, at det hele var rigtig slemt. Tiltalte ønsker, at Vidne 1 skal mærke og føle det sammen som
side 7
hende selv. Forurettede har 500.000 kr. et sted, han har gemt.
På spørgsmål fra forsvareren forklarede tiltalte, at hun har en Mazda 3, der dårligt nok kan ligge 2 børn i bagagerummet. Det passer således ikke, at der har ligget 3 unge mennesker i hendes bagagerum. De samlede dem op i København, fra Helsingør til København var der kun hende og Forurettede i bilen. Hun har aldrig givet Forurettede en telefon i hans postkasse. På det tidspunkt var hendes telefon i området hele tiden, fordi hun var så ked af det, så hun var rundt omkring i området og kørte nogle gange ud til huset. Den aften de kørte fra tanken slukkede de begge to deres telefoner, så de ikke skulle blive forstyrret. Forurettede tændte sin telefon, da han var hjemme hos tiltalte og ringe-de til Vidne 1 og sagde, at han var okay.
...................................................
ForurettedeForurettedeForurettede) forklarede, at han kender Tiltalte 2. Han kender ikke den medtiltalte Tiltalte 1. Han lærte Tiltalte 2 at kende i februar 2017. De mødtes via en hjemmeside, der hedder Scor.dk. Den kan bruges til mange ting, men det er primært for folk, der mangler noget i deres nuvæ-rende forhold eller har brug for sex. De skrev og ringede sammen og aftalte at mødes. De mødtes i Charlottenlund. Tiltalte 2 fejede benene væk under ham. Der manglede noget i hans eget forhold, og Tiltalte 2 stod der og stak hånden frem og så smuk ud. Tiltalte 2 inviterede ham hjem, og hun kyssede ham og de røg i seng sammen. Det var starten på et stormfuldt forhold, hvor de sås og sov sammen i hvert fald to gange. De spiste sammen flere gange og han var helt forblændet. Når han tænker tilbage, kan han til dels genken-de sig selv, men der er også mange ting, han ikke kan genkende. De fortalte hinanden en masse ting. Han fik blandt andet af vide, at hendes eks-mand havde snydt hende. Han forsøgte at hjælpe hende. Hun havde mange store problemer med sine brødre, som hun også følte snød hende. Han forsøgte at tale med en af brødrene. Han gjorde, hvad han på det tidspunkt, følte var det rigtige. Han kom måske til at sige ting undervejs til Tiltalte 2 vedrørende deres fremtid, der gav hende forhåbninger, fordi han var forelsket i hende. Deres forhold sluttede i slutningen af marts 2018. De havde haft flere pau-ser undervejs. Det endte med, at Tiltalte 2 jagtede ham på motorvejen hele ve-jen fra København til Helsingør i høj fart. Hun var sur og irriteret og ville have at han skulle give hende et svar. Hun ville vide, hvor han boede. Han slap fra hende, men det endte med, at de mødtes på tankstationen i Kvist-gård. Det var i marts 2018. De havde talt sammen over mobilen, fordi hun var faret vild. Tiltalte 2 sagde, at han skulle træffe et valg. Han kunne godt mærke, at han ikke kunne vælge sin kone og sine børn fra. Tiltalte 2 blev ulyk-kelig, hvilket han godt kunne forstå. Efterfølgende kontaktede Tiltalte 2 alle som han kendte, hans arbejdsgiver, venner, familie og hans kone Vidne 1. Hun prøvede at stille ham i et dårligt lys. Hun var såret og ville svine ham til. Hans arbejdsgiver sagde, at det havde ikke noget med ham at gøre, men at han skulle passe på. Det samme sagde hans kusine. Tiltalte 2 havde spurgt me-get ind til hans økonomi og hvor meget hans hus var værd, osv. Tiltalte 2 talte
side 8
også med hans kone, Vidne 1. Vidne 1 og Tiltalte 2 aftalte, at de skulle forsøge at få så mange penge ud af ham som muligt. De var begge to sårede. Det var den 1. april Tiltalte 2 tog kontakt til hele hans omgangskreds, og den 2. april sag-de hun, at hun ville have alt det tilbage som hun havde givet ham. De lavede et regnskab, og han overførte 2 x 8.000 kr. til hende. Det burde tilfredsstille hende, men det gjorde det ikke. Tiltalte 2 blev endnu mere rasende og blev ved med at kime ham ned. Han har mere end 1000 opkald fra Tiltalte 2. Han blev på et tidspunkt sur og sagde, at han ville blokere hendes nummer, hvilket Tiltalte 2 sagde, han bare kunne gøre, for hun kendte en i telebranchen der kunne finde hans nummer. Politiet kunne ikke hjælpe ham, de oplyste ham om, at han måtte spærre sit nummer, men hun fandt frem til hans nye numre hele tiden. Hans arbejdsgiver begyndte at påpege, at han snakkede for me-get i telefon, hvilket han medgav ham, men han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Tiltalte 2 tog også kontakt til hans datter via Facebook. Hun var 16-17 år gammel dengang. Den 4. april fik han en besked fra et nummer, han ikke kendte. Han fik at vide i en sms, at han skulle tage sig sammen, og hvis ikke, ville der komme repressalier. Han skulle tage sin telefon, men det ville han ikke, så han blokerede nummeret. Den 8. april fik han en ny sms om, at der var en telefon i postkassen, og at han skulle tage den. Han sagde det til sin kone, de gik ud og kiggede, og så en person med kasket komme og aflevere en telefon i postkassen. Telefonen lod han ligge i posen. Han gav den til sin mor som lagde den i en bankboks. Tiltalte 2 blev ved med at ringe, og efter den 12. april gik han med til at mødes med hende. Han tog kontakt til Vidne 1 og sagde, at Tiltalte 2 vil møde dem begge to, men det ønskede Vidne 1 ikke. Vid-net og Tiltalte 2 aftalte at mødes ved politistationen, men det ville Tiltalte 2 plud-selig ikke, så de aftalte at mødes ved Q8. Han kørte derop med uro i maven, men tænkte, at Tiltalte 2 ville være fornuftig nok, og de ville kunne tale om det. Han nåede at sætte sin bil. Så kom Tiltalte 2 kørende. Han var paranoid og ville se hendes bagagerum, men det blev hun blev sur. Han fik dårlig sam-vittighed, og sagde okay til, at de kunne køre i hendes bil. Efter de havde kørt ca. 50 meter sprang, der to personer op fra bagagerummet. Den ene var østeuropæer og den anden var af pakistansk oprindelse. De kørte af sted og han fik at vide, at de bare skulle tale og at han skulle slappe af. Han kunne ikke se, hvad der skete bagi i bilen. Han følte sig maks presset. De ville have hans telefon. Han havde to, hans private og hans arbejdstelefon. Han gav dem begge telefoner. De prøvede at slukke dem, men det gik ikke så godt. Tiltalte 2 kørte med høj fart ind til København. Da de nåede til midt på Vej fik han af vide, at han skulle have en hætte på. Forinden da havde han fået at vide, at han skulle bytte plads med en af dem, der sad ba-gi. Han sad nu ved siden af ham, der var fra Østeuropa. Han sad og så tru-ende på ham. Vidnet vidste ikke, hvad der kunne ske og tænkte på sine børn. Han fik paranoia, da han fik hue på, men kunne se lidt igennem den. De drejede af fra Vej og ind mod Bydel. På et tidspunkt stoppede bilen, fordi han fik af vide, at de to ikke skulle være med mere, men at nogle andre skulle tage sig af det. Nu var der pludselig nogle andre fremmede mennesker med hue på, som han slet ikke kunne genkende. De to første mænd forlod bilen. Der kom tre nye ind i bilen. Inden de to første forlod bil-
side 9
en, hørte han den ene sige til Tiltalte 2 "du er godt nok syg i hovedet" sagt på en blærende måde, som om det var sejt. Det var tydeligt en hun kendte. Han blev derefter skubbet ned i en kælderskakt. Han blev placeret på en stol midt i rummet. Det lignede Område, men han er ikke sikker. Det var mørkt og der var en masse, der snakkede arabisk. Undervejs i bilen forsøgte de at binde ham med strips, men Tiltalte 2 fik åbenbart lidt sympati, og sagde at det behøvede de ikke. Han knækkede helt sammen nede i kælderen. Der løb mange tanker igennem ham på det tidspunkt. Han vidste ikke, hvad der skul-le ske. Tiltalte 2 kom ind og så, at han var helt nede. Tiltalte 2 sagde noget på arabisk og det ændrede sig til, at de nu skulle hjem til hende, som havde væ-ret den oprindelige plan. Han blev ført op af kælderen igen, og fik af vide, at han ikke måtte vende sig om og se de personer der var bag ham, for så ville de komme efter ham og slå ham ihjel. Han kom ind i bilen igen, der lugtede af hash. Tiltalte 2 kom til at tale over sig, og sagde, at de var et sted, hvor rockerne også var og hvor der blev solgt hash. Det var først i bilen, at han fik huen af igen. Da han sad på stolen i kælderen var han ikke bundet. Han kunne se igennem huen, at der var en pære i loftet, der lyste. Der var ingen våben fremme i kælderen. Tilbage i bilen kørte de mod Tiltalte 2's adres-se.. Det var Tiltalte 2, der kørte bilen, vidnet sad ved siden af, og der sad tre andre personer bagi. Tiltalte 2 boede på Amager ude ved Udeladt. De kørte ind til siden og og Tiltalte 2 sagde, at de tre andre skulle tage huerne af, fordi der var kameraer ved Udeladt. Han fik igen at vide, at han ikke skulle vende sig om og se dem, for så ville han dø. Han blev placeret ovenpå i Tiltalte 2's rækkehus, og de andre snakkede sammen nedenunder. Der kom to op, den ene satte sig ved siden af ham, og den anden truede ham med en kniv ved halsen. De ville have hans nem-id og have at vide, hvad han havde på sine bankkonti. De ville også have hans kones oplysninger. De så at der stod 100.000 kr. på hans konto, men det var hans mors penge, som han holdt for hende hen, fordi hun gerne ville have lidt i reserve. De spurgte Tiltalte 2 på dansk nedenunder, hvor meget de skulle tage, og Tiltalte 2 sagde, at de skulle tage det hele. Tiltalte 2 spurgte, hvorfor han havde gjort alt det mod hende, bebrejdede ham og sagde, at det var hans egen skyld det hele. Han knækkede sammen igen, og sagde, at han var oprigtig ked af den måde tin-gene havde udviklet sig. Tiltalte 2 var iskold. Det var tydeligt, at det var noget hun havde planlagt. Hun sagde, at de ville hente en pistol som hans finge-raftryk skulle placeres på. De forsøgte at tømme hans konto, hvilket de hav-de lidt svært ved. Omkring kl. 03.00 om natten fik han at vide af Tiltalte 2, at det var ved at være slut, og det ville være helt slut, hvis han bare overførte pengene. Nogen tid efter sad de igen i Tiltalte 2's bil. De holdt et sted, hvor der var en masse røde rækkehuse. Tiltalte 2 sagde, at han skulle få overført de penge. Det var Tiltalte 2, der foretog selve overførslen, hun tog alt hvad der stod, hvilket var 119.000 kr. Han kendte ikke til den konto, hun overførte beløbet til. Tiltalte 2 kørte ham til Helsingør og sagde, at det var slut nu. De talte ikke så meget sammen, men Tiltalte 2 sagde flere gange, at det var hans egen skyld, det der var sket.
Vidne 1 var meget frustreret, da han kom hjem fordi hun havde forsøgt at få
side 10
fat i ham. Han fortalte hende, hvad der var sket, og hun ville have de skulle gå til politiet. Det turde han ikke af frygt for, hvad der kunne ske med deres børn. Tiltalte 2 ringede et par dage efter og sagde, at han skulle lukke sit nem-id for så kunne de rotte sig sammen mod de andre, som hun fortalte var no-gen, hun havde lejet, men det turde han ikke, men han lukkede alligevel sit nem-id og fik et nyt. Han fortalte også sin mor, hvad der var sket. Tiltalte 2 sagde, at der ikke ville ske mere nu, hun skulle nok passe på dem og prøve-de at retfærdiggøre sine handlinger. Efter et par dage tog hun dog alligevel kontakt, og sagde at de andre personer skulle have nogle flere penge; de skulle have 200.000 kr. Hun kunne godt skaffe sin andel, og så måtte han sørge for at skaffe sin del. Han tog et kviklån for at skaffe pengene. Tiltalte 2 var efter ham hele tiden, og truede hele tiden med, at de vil komme efter ham og hans familie. Det lykkedes ham, at overføre 120.000 kr., der blev overført over nogle omgange. Tiltalte 2 ville også have penge i kontanter. Hun ville have, at de skulle mødes, men det turde han ikke, så han lagde dem i en kuvert med 90.000 kr. i en boks på Hovedbanegården, hvor hun selv kunne komme og hente dem. Hun fik omkring 200.000 kr. i alt. Tiltalte 2 var ikke til-freds, hun havde lugtet penge og hun viste det, han tidligere havde set hos hende, da hun forsøgte at få penge ud af sin eks-mand. Hun ville bare have penge, for hun havde solgt alle sine smykker. Tiltalte 2 vidste, at han var knækket, såret og bange, så nu ville hun have 380.000 kr. Det var i juni må-ned. Tiltalte 2 sagde, at hun stadig ikke havde fået et ordentligt liv, så hvis der ikke skulle ske hans kone og børn noget, så skulle han skaffe flere penge. Hun sagde bl. a. "Hvem siger det er dig, der bliver hapset næste gang". Pla-nen var, at Vidne 1 skulle have været med i bilen den dag de kørte med ham. Han vidste ikke hvordan han skulle skaffe så mange penge. Han kontaktede sin mor, som hjalp ham med et lån på 80.000 kr. og hun lånte nogle ekstra penge, han kunne få. Undervejs blev hans mormor indlagt og døde, hvilket psykisk var rigtig hårdt oven i alt det andet. Det lykkedes ham at skaffe pen-gene igennem flere kviklån. Nogle af pengene ville hun have på mobilepay, men de største beløb ville hun have kontant, så de ikke kunne spores. Der er blevet overført over 100.000 kr. til hende løbende, og kontant har hun fået omkring 278.000 kr. Hun kimede ham ned dag og nat. Det er 380.000 kr. Tiltalte 2 har fået i alt. Han havde til udgangen af juni til at skaffe pengene. Undervejs ville hun mødes. De aftalte et møde på Hotel 2, hvor Tiltalte 2 ville høre, hvordan det gik med at skaffe penge. Det var inden hun havde få-et det fulde beløb.Hun havde løbende fået penge via mobilepay. De mødtes to gange, en gang på Hotel 2, og en gang på Hotel 3. Begge gange havde vidnet bodyguards med. På Hotel 2 blev Tiltalte 2 sur, fordi hun ville have, at de skulle sove sammen, hvilket han på ingen måde kunne imødekomme. Hun forlod derfor stedet, fordi hun mente, at han havde brudt aftalen. Da de mødtes på Hotel 3 fik hun et stort kontant beløb, som hun fik i hånden. Hun kendte personen, der ar-bejdede på stedet, for hun fandt ud af, at vidnet havde en bodyguard med. Det var Tiltalte 2, der bestemte stedet. Tiltalte 2 havde sagt, at de skulle snakke sammen på hotelværelset. Han fik sin bodyguard til at booke værelset, og denne
side 11
bookede også værelset ved siden af, så han kunne lytte med. Vidnet havde en skudsikker vest på, hvilket Tiltalte 2 grinede af, da hun så det. Under forlø-bet sendte Tiltalte 2 flere folk derop, og vidnet fik en ven til at komme og hjæl-pe sig. Han havde set, der rendte flere folk rundt i området, der i hvert fald ikke hørte til stedet. Tiltalte 2 forsøgte en sidste gang at være sammen med ham, hvilket ikke skete, da der absolut ingen følelser var længere for hans vedkommende. Det var fredag den 29. juni. Der var omkring 270.000 kr. i den kuvert, hun fik den pågældende dag. Det resterende beløb op til de 380.000 kr. er overført via mobilepay. Tiltalte 2 blev stik tosset over, at han havde taget en bodyguard med og hun ringede bodyguarden op og truede ham. Vidnet ringede til sin bodyguard, Person 3, som sagde, at hun bare kun-ne komme an. Tiltalte 2 mente, at vidnet igen havde brudt en aftale med hende og sagde, at de ikke en gang kunne lave et ordentligt brud. Hun ville efter-følgende have 125.000 kr. afleveret i sin postkasse.
Han rejste meget med sit job, og han kunne derfor hæve penge løbende i lufthavne osv. Hun ville have det hele skulle være slut, inden hun kom hjem fra Thailand i august måned. Han rejste meget, og når han kørte i taxa til lufthavnen kunne han så køre forbi hende og aflevere pengene i hendes postkasse. Hun sagde, at der ville komme låg på efter de sidste 125.000 kr., men i oktober måned gik hun amok igen, fordi han nu ikke kunne vidne i en retssag mod hendes eks-mand i en sag om pension. Hun mente så, at han skulle skaffe de penge, som hun skulle have haft af eks-manden. Hun ringe-de konstant til ham og han kunne mærke, at det var ved at gå rigtig galt nu, for han kunne ikke låne flere penge. Det lykkedes ham at låne nogle flere penge, så i januar 2019 fik hun 30.000 kr. via mobilepay, og resten fik hun leveret kontant i postkassen; det var omkring 110.000 kr. Han skulle sende en 'thumps up' når han havde afleveret pengene. I januar 2019 gik han til politiet. Det passer, at det var den 10., for han ringede til politiet den 8. ja-nuar, og den 10 indgav han en anmeldelse. Tiltalte 2 havde nu bedt om yderli-gere 13 millioner kroner. Han kunne ikke mere nu, han vidste godt, at det ville ende galt. Hans gæld var skyhøj. Han begyndte at optage hans samta-ler med Tiltalte 2, både i dagene op til han anmeldte hende til politiet og bag-efter. Hun nævnte igen flere gange, at det ikke ville være ham næste gang, men nogle andre de ville komme efter. Hun truede ham, medens hun arbej-dede med at passe børn. Hun ville pludselig have, at han skulle købe et hus til hende, hvor hun kunne bo med sine børn.
Foreholdt bilag C-2-1-2, side 3, næstsidste afsnit forklarede vidnet, at det rigtige er, at i maj måned sendte han en taxa med penge. I juni fik hun pen-ge kontant i Hotel 3, det var 278.000 kr. De penge havde han skaffet med hjælp fra sin mor, det resterende beløb er sket via løbende mobilepay overførsler. Han hævede penge rundt omkring i forskellige banker, blandt andet i lufthavnen, det var store beløb. De beløb blev afleveret i kuverter. Han har optaget lån flere steder, blandt andet i Santander Bank. Han har også lånt penge af sin mor, han husker ikke det nøjagtige beløb, men i hvert fald 80.000 kr. Hans mor optog et realkreditlån for at hjælpe ham.
side 12
På spørgsmål fra advokat Andreas Snorre Kehler forklarede vidnet, at der ikke er nogen fejl i det beløb han har noteret. Han har ikke modtaget penge af Tiltalte 2. Hun har givet ham 16.000 kr. (2 x 8.000 kr.) tilbage, fordi hun fortrød, at de havde tømt hans konto og fordi hun vidste han ikke havde no-get at leve for. Tiltalte 2 prøvede at få noget af eksmandens pension. Vidnet forsøgte at guide og hjælpe hende. Hendes advokat havde sagt, at det kunne være nødvendigt, at han skulle vidne, men det fik han senere af vide af ad-vokaten, at han ikke skulle alligevel. Det er korrekt, at han i begyndelsen kaldte sig Navn. Et halvt år efter fortalte han hende, at hans rigtige navn var Forurettede. På hans profil på Scor.dk stod der, at han var i et forhold, men hun vidste ikke, at han var gift. Han blev forelsket i Tiltalte 2 og kom til at gi-ve udtryk for, at de skulle have en fremtid sammen. Tiltalte 2 talte om mange ting, blandt andet hus. Han hørte bare efter og lyttede, og han var da også meget i tvivl. Denne tvivl steg undervejs, fordi hun nogle gange eksplodere-de. Hvis han endte med at vælge Tiltalte 2, skulle han jo finde en løsning med sit hus i forhold til sin kone.
Det var en Mazda 3 Tiltalte 2 kørte i. Den havde en lang bagende. Der kunne sagtens ligge to personer bag i. Tiltalte 2 havde ikke luk-ket bagsæderne ordentligt. De 2 personer kom kravlende ind over sæderne og lagde sæderne ned. Det var, mens bilen var i fart. Da han fik at vide, at han skulle bytte plads, kravlede manden ind over midten, og han kravlede den anden vej. Det var en hætte han fik på. Han kunne se lidt ned og se lidti gennem den; den var ikke helt tæt. Han blev ikke bundet trods de forsøgte at binde ham med strips i bilen. Tiltalte 2 sagde, at det behøvede de ikke.
Foreholdt bilag C-2-1-2, side 5, afhøringsrapport forklarede vidnet, at han godt kan huske, at han fik forelagt en afhøringsrapport. Han har læst den igennem, men han var på det tidspunkt så presset, at der selvfølgelig var ting han var i tvivl om.
Foreholdt side 3, 2. afsnit fra bunden forklarede vidnet, at det er korrekt, at han har forklaret sådan. Det er en fejl at der står, at han blev bundet med strips i kælderen. Han har måske husket forkert. De forsøgte med strips i bilen, men ikke i kælderen. Da de kørte videre fra kælderen overvejede han aldrig at hoppe ud af bilen. Han knækkede psykisk, da han sad i kælderen. Hans bodyguard hed Person 3. Vidnet ved ikke om det er hans rigtige navn. Han havde fundet ham på en hjemmeside og havde fået ham anbefa-let. Person 3 sad i værelset ved siden af det værelse, hvor han og Tiltalte 2 var, så han kunne lytte efter.
Som regel stiller banken ikke spørgsmål, hvis man hæver store beløb i luft-havnen, så derfor var det ofte dér, han hævede pengene.
På spørgsmål fra advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at han stadig er sammen med Vidne 1. Vidne 1 blev bekendt med hele sagen af
side 13
Tiltalte 2. Det var den 30. marts eller 1. april. Vidnet og Vidne 1 har fælles økonomi. Vidne 1 kendte til de 120.000 kr., der blev overført, men ikke de resterende. Han ville beskytte hende og børnene. I dag ved hun, at det er et større be-løb, han har betalt, men ikke det fulde beløb, da hun ikke hæfter for noget.
Foreholdt bilag F-2-1 forklarede vidnet, at det er en sms-korrespondance hvor Tiltalte 2 sender sms'er til ham.
Foreholdt bilag F-2-7 forklarede vidnet, at Person 4 og Person 2 er hans døtre. Han kender ikke telefonnummeret.
Foreholdt bilag F-2-4 forklarede vidnet, at det er korrekt, at det var Tiltalte 2, han troede, han skrev sammen med. Han havde ingen andre kontroverser med andre end Tiltalte 2.
Foreholdt bilag F-2-9 forklarede vidnet, at det er korrekt, at han selv har sendt kontoudtog til politiet. Der angav han til de overførsler, der har været til Tiltalte 2. Hun havde to konti. De gule transaktionsmarkeringer har han la-vet.
På spørgsmål fra advokat Snorre Andreas Kehler forklarede vidnet, at han ikke, medens har været sammen med Tiltalte 2, har fået nyt job, men han sag-de, at han havde søgt og havde fået et job. Det er korrekt, at det ikke passe-de. Han havde ikke lyst til at fortælle hende alt. Han var bange for, at hun kunne finde på at opsøge ham på hans arbejdsplads. Han kan ikke huske, hvornår i deres forhold det var. Det er korrekt, at de har haft mange sms-korrespondancer. De har både været positive og negative. Tiltalte 2 har også prøvet at stoppe forholdet, hvor vidnet var meget forelsket i hende; så det er gået begge veje.
Foreholdt bilag F-2-2, udlæsning af sms'er, side 4-5 forklarede vidnet, at det er korrekt, at det er en sms-korrespondance, der er foregået i den perio-de, hvor han også er blevet afpresset og kidnappet. Han turde ikke andet. Både vidnet hans børn blev truet på livet, så derfor tænkte han, at det var bedst at være på god fod med Tiltalte 2. Derfor snakkede han hende efter mun-den.
Foreholdt bilag F-2-3, side 2 forklarede vidnet, at han ikke forstår at Tiltalte 2 både kan have en side, hvor hun afpresser og så bagefter være sød.
Foreholdt samme bilag, side 10 forklarede vidnet, at Tiltalte 2 nød at tvære ham ud, blandt andet ved at fortælle ham, hvad hun ville bruge pengene til. Det er korrekt, at der var helt almindelig korrespondance mellem dem, mens han blev afpresset. Han følte ikke, han havde andre muligheder. Han prøve-de at holde en hårfin balance, så der ikke skete noget. Tiltalte 2 havde ingen penge i starten da de mødtes. Hun viste en masse konti frem. Det hun tjente penge på var at passe børn og en lille niche. Hun lånte penge via kviklån,
side 14
så hun kunne få sig til en bil.
Foreholdt bilag F-2-4, side 1, forklarede vidnet, at han ikke ved om det var Tiltalte 2, men det virkede som hende. Vidnet ved ikke, om der har været en sms før denne. Tiltalte 2 skiftede telefonnummer undervejs i deres kommunika-tion; hun havde to forskellige numre. Han kan ikke huske om det pågælden-de nummer var Tiltalte 2's.
Foreholdt udprint af sms-korrespondance, forklarede vidnet, at han tror, at det er ham, der har skrevet sms'erne. Han måtte ikke skrive noget om, at han var blevet bortført, det havde han fået besked om fra Tiltalte 2. Tiltalte 2 havde ringet til ham og var ked af det, hun havde gjort. Måske dagen eller dagen efter igen. Han var stresset og vidste ikke, hvad han skulle skrive. Han skrev bare, hvad han troede, ville gøre hende glad, fordi han var ban-ge. Det er korrekt, at hans kone ikke vidste noget om overførslerne, trods det var så mange penge. Hun var såret efter det, der var sket, så hun havde ikke lyst til at vide mere. Han var så sindssygt presset, at han på ingen måde havde tid til at bruge nogle af de penge han hævede. Han har været i fuld arbejde og mere end det i hele perioden. Han er chef for en regnskabsafde-ling i en stor koncern. Grunden til, at han meldte det så sent var, fordi han har været så psykisk presset over alt det, der er sket. Han skulle beskytte sig selv og sine børn samtidig med, at han skulle passe sit arbejde. Det var først da Tiltalte 2 begyndte at nævne nogle absurd høje beløb, at kan han kunne se, at det aldrig ville få en ende og derfor kontaktede han politiet. Han har og-så nogle lydoptagelser fra 2018. Det var de samme ting, der blev sagt.
Han har ikke optaget alle deres samtaler. De trusler Tiltalte 2 har fremsendt mod ham og hans familie, har også været telefonisk, men igen, så er det ik-ke alt han har optaget. Det var en politimand der ringede til Tiltalte 2 og sag-de, at hun "ville ryge ind", hvis hun ikke stoppede.
Advokat Trygve Nielsen nedlagde på vegne af Forurettede påstand om erstatning på 964.481 overfor Tiltalte 2 heraf 119.481 kr. in solidum med Tiltalte 1.
På spørgsmål fra bistandsadvokat Trygve Nielsen forklarede vidnet, at han i 2018 af sin psykolog fik konstateret PTSD, fordi han ikke kunne sove om natten. Han sover stadig ikke trygt. Når han forlod sit hjem, havde han det rigtig skidt. Hvis han ikke selv var hjemme sendte han sin børn og kone væk. Hvis han var hjemme, sad han tit ude om natten. De så flere gange nogle, der luskede rundt. Han ville sikre sig, at hans familie kunne sove, så kunne han selv sove på et andet tidspunkt. Der er kommet overvågning rundt om-kring huset. Det er korrekt, at han mødte op til et møde med Tiltalte 2 med en skudsikker vest på. Den sikkerhedsvagt, han var ledsaget af kostede omkring 10.000 - 15.000 kr. Det er der ikke bilag på. De lån han har måtte tage for at skaffe penge til Tiltalte 2 er højt forrentede banklån.
side 15
Vidne 1Vidne 1) forklarede, at hun er gift med Forurettede. Det har hun været i mange år. Hun kender ikke Tiltalte 2. Første gang hun så hen-de var ved sidste retsmøde, men hun har talt i telefon med hende. Vidnets datter blev kontaktet via Facebook af en kvinde hun ikke kendte, som bad hende fortælle hendes mor, at hun skulle ringe til hende. Vidnet ringede til hende den 1. april 2018. Kvinden fortalte, at vidnets mand havde været hen-de utro med hende. Det var et kæmpe chok og hun var i en mental tilstand, som hun i dag ikke kan genkende. Tiltalte 2 ville have, at hende selv og vidnet skulle stå sammen imod Forurettede. Vidnet var meget vred på Forurettede, også på til-talte, men havde alligevel lidt sympati for hende. Det var en hæslig tid. De aftalte at ringe sammen senere, fordi vidnets piger var til stede. Hun forsøg-te at holde en facade over for pigerne. Tiltalte 2 ringede senere samme dag, hvor de talte videre. Tiltalte 2 sagde, at hun ville hævne sig. Det ville hun gø-re, indtil Forurettede var nede med nakken. Hun var meget truende og hævngerrig. Der blev også snakket om penge. Hun husker ikke præcist, hvad der blev sagt. Tiltalte 2 sagde noget med, at hun kunne oprette en konto med penge, som de to kunne dele. Vidnet var mentalt ikke i stand til noget, hun sagde bare 'ja' 'nej' 'nå ja' osv. Det var den 2. april 2018. Forurettede var smuttet hurtigt uden at fortælle, hvor han skulle hen. Vidnet ville beskytte sine piger. Tiltalte 2 sagde, at hun havde fået Forurettede til at overføre 2 x 8.000 kr. til hendes konto, som de to skulle dele. Den første dag spurgte Tiltalte 2 ind til, hvad hende og Forurettede havde af værdier. Den 8. april 2018 kom der en besked til Forurettede, hvor der stod, at hvis han havde sin kone og børn kært, så skulle han tage det, der lå i postkassen. Vidnet opfattede sms'en som drabstrusler. Der kom en person og lagde noget i deres postkasse. Det var en telefon. Vidnet så tele-fonen. Den lå i en pose. Forurettede tog den ikke ud af posen, han fortalte, at han afleverede den til sin mor. Hver aften og nat sad Forurettede i carporten og holdt øje med om der kom nogen. Den 12. april var vidnet til personalemøde. Da det var slut, var der en del ubesvarede opkald og sms'er fra Forurettede, der spurgte om hun kunne skynde sig hjem, fordi der nu var aftalt et møde mel-lem ham og Tiltalte 2, hvor de skulle se om de kunne komme til enighed. Det var meningen, at vidnet skulle med, men det ville hun ikke. Forurettede fortalte hende, at han ønskede, at mødet med Tiltalte 2 skulle være nær politistationen, men det endte med at blive på en tankstation. Forurettede sagde til vidnet, at hun skulle kontakte politiet, hvis hun ikke havde hørt fra ham inden for 24 timer. Vidnet gik i seng og vågnede omkring kl. 02.00 hvor Forurettede ikke var kommet hjem. Hun blev nervøs. Hun ringede og skrev til ham, men der var ikke kon-takt til telefonen. Hun faldt i søvn igen. Hun vågnede ved, at Forurettede kom hjem. Hun mener det var omkring kl. 04.00. Forurettede fortalte, at han på tank-stationen var kommet ind i Tiltalte 2's bil. Der var under kørslen kommet to personer ud af bagagerummet, som havde sagt til ham, at han bare skulle følge med og makke ret. Da Forurettede kom hjem var han i panik, men han var stille. Han rystede. Det var her, han fortalte hende, hvad der var sket. Forurettede faldt i søvn. De snakkede videre om det næste dag. Forurettede nævnte, at der var fremsat trusler mod hende og deres børn.
På spørgsmål fra advokat Snorre Andreas Kehler forklarede vidnet, at det
side 16
ikke var hendes indtryk, at Tiltalte 2 forsøgte at advare hende mod Forurettede. Vid-net var gal og rasende på Forurettede. Vidnet mindes ikke at have sagt til Tiltalte 2, at Forurettede var god til at finde på historier. Før det her har hun altid haft tillid til Forurettede og har altid troet på ham. Vidnet har kendskab til, at Forurettede blev af-presset for en masse penge. Hun ved, at Forurettede mødtes med Tiltalte 2 to gange med en bodyguard, og at det var vanvittige beløb, hun ville have. Hun har først senere fået af vide, hvor meget det handlede om. Hun ved, det er over 500.000 kr. Hun har ikke ønsket at kende til det eksakte beløb. Vidnet ved også, at Forurettede har været sammen med en anden person efter Tiltalte 2. De var ikke kærester. Det var en gammel kollega, som han kunne betro sig til. Trods det dobbeltliv Forurettede har levet, stoler vidnet stadig på ham i dag. Vid-net mener ikke, at hun har sagt til Tiltalte 2, at Forurettede var lynhurtig til at finde på historier, men hun ved jo nu af erfaring, at han er god til at holde ting skjult, siden han har kunne holde forholdet til Tiltalte 2 hemmeligt så længe.
Vidne 2Vidne 2Vidne 2) forklarede, at han kender Forurettede. De har børn, der har gået i samme klasse. De har også gået i børnehave sammen. Det er ikke me-get han ser Forurettede i dag. Han så ham tidligere, når de afleverede børn. Han har været hos ham og drikke kaffe og han har lavet noget VVS arbejde for ham. Han er en god bekendt.
Han blev ringet op en aften af Forurettede som var nervøs. Forurettede troede, at der gik nogen rundt i hans have. Vidnet bor i By. Der er 30 km. mellem dem, og han ville ikke bare køre derop, fordi der rendte nogen rundt i ha-ven. Forurettede lød meget nervøs, så han kørte alligevel derop. Han tog en lygte med. De ledte i haven, men de kunne ikke se nogen. Det gentog sig over fle-re gange over nogle uger. Forurettede ringede til ham 3-4 gange, hvor han tog op til ham. Det var sent om aftenen omkring kl. 23 Forurettede ringede. Det er ca. 1½ - 2 år siden.
Tredje gang vidnet var hos Forurettede var der en person i indkørslen overfor. Vidnet gik derover og der kom en dame ud af indkørslen. Hun sagde godaf-ten. Forurettede ikke var gået med. Vidnet gik tilbage til ham og fortalte, at der var en dame, han havde hilst på. Forurettede fortalte, at huset stod tomt, så der burde ikke være nogen. Forurettede var meget nervøs, men han fortalte ikke, hvad det handlede om. Vidnet sagde til ham, at han ikke kunne blive ved med at bruge sine nætter hos ham. Den fjerde gang fortalte Forurettede, at han havde haft en affære. Han var raget uklar med hende og hun skabte ham nu pro-blemer. Den sidste gang han var hos Forurettede, så han en fyr gå ned af gaden. Vidnet ved ikke om det har noget med den her sag at gøre. Denne gang for-talte Forurettede hele historien om, at han var blevet taget med i en bil og fik taget sit Mastercard og om episoden i kælderen. Han fortalte, at det havde noget at gøre med den affære, han havde haft. Han sagde til Forurettede at han skulle gå til politiet. Vidnet ville ikke rende rundt og lege civil politibetjent. Vidnet har ikke være hos Forurettede siden.
Vidne 3Vidne 3Vidne 3 forklarede, at hun ikke kender
side 17
Tiltalte 2. Hun kender godt Tiltalte 1. De er barndomsvenner og de er kammerater i dag. Hun kender ikke Person 1, men hun har mødt ham nogle gange, hvor Tiltalte 1 også har været til stede. Hun kender ikke en per-son ved navn Vidne 4.
Foreholdt bilag F-5-2-2 nederst på side 2 forklarede vidnet, at hun den på-gældende dag var i skole. Hun blev ringet op af Tiltalte 1, som spurgte om hun kunne hæve nogle penge. Tiltalte 1 og Person 1 kom forbi skolen. Hun tog med dem og hævede pengene og gav dem til dem. Der var forinden blevet overført nogle penge til hendes konto. De sagde, at det var ærlige penge. Tiltalte 1 sagde, at hans kort var spærret, så derfor overførte de pengene til hendes konto, så hun kunne hæve dem. Det var første gang, at vidnet mødte Person 1. De havde spurgt om de måtte låne hendes hævekort, så de kunne hæve pengene selv, men det ville hun ikke være med til. Hun ville selv hæve dem. De tog til Vesterport og Nørreport, hvor de begge steder hævede 15.000 kr.
Foreholdt bilag C-5-1, afhøringsrapport af 8. august 2019, side 2, sidste af-snit forklarede vidnet, at hun ikke ordret kan huske, at hun har sagt sådan til politiet. Hun kan i hvert fald huske, at hun har givet nogle penge til Person 1. Hun kan huske at hun gav 15.000 kr. til Tiltalte 1, men de andre 15.000 kr. husker hun ikke, hvem hun gav.
På spørgsmål fra advokat Janus Malcolm Pedersen forklarede vidnet, at hun, da hun blev afhørt af politiet sagde, at hun ikke helt kunne huske hvem hun gav pengene til. Hun kan i dag ikke huske om det var Person 1 eller Tiltalte 1 hun gav pengene. Person 1 virkede slet ikke presset. Hun hilste på ham i bilen. Det var første gang, hun mødte ham. Person 1 og Tiltalte 1 jokede og pjat-tede. Vidnet kunne ikke lide Person 1 som person. Person 1 og Tiltalte 1 var gode venner.
Vidne 4 mødte som vidne og blev gjort bekendt med vid-nepligten og vidneansvaret.
Vidne 4Vidne 4Vidne 4 forklarede, at han ikke kender Tiltalte 2. Han kender godt Tiltalte 1. Han er en af hans gode venner. De har gået i bør-nehave sammen, så han har mere eller mindre kendt ham altid. Vidnet ken-der godt Person 1, men det er ikke en af hans venner. Det er ikke en han omgås. Det er hans kammerats kammerat. Han har boet lige overfor, hvor vidnet boede. Han har kendt ham siden de var små, men de har et lidt an-strengt forhold til hinanden.
Foreholdt bilag F-7-2, side 2-3 forklarede vidnet, at det er korrekt, at der den 13. april 2018 blev overført 15.000 kr. til hans konto. Det var en ven-netjeneste. Det var Tiltalte 1 der overførte dem til hans konto, og så skulle vidnet hæve dem til ham. Tiltalte 1 fortalte ikke nærmere om det. Det er kor-rekt, at han dagen efter hævede 2 x 6.000 kr. på Lyngbyvej. Han kan ikke
side 18
huske om det var Tiltalte 1 eller Person 1, der fik pengene. Han husker ikke no-get om de sidste 3.000 kr.
Tiltalte 1 er ikke tidligere straffet.
Tiltalte 2 er ikke tidligere straffet.
Kriminalforsorgen har oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 1 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fast-sættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sa-gen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der fastsættes vilkår om 1 års tilsyn af Kriminalforsorgen.
Kriminalforsorgen har oplyst, at det er Kriminalforsorgens vurdering, at Tiltalte 2 er egnet til at modtage en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kriminalforsorgen i prøvetiden. Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsættes prøvetid.
Tiltalte 1 har om sine personlige forhold henvist til det i personundersøgelsen anførte.
Tiltalte 2 har om sine personlige forhold forklaret, at hun er ale-ne med 2 børn på 8 og 12 år. Hun er ikke længere Stilling, da hun er syge-meldt med psykiske problemer. Hun modtager ikke sygedagpenge eller kon-tant hjælp fra det offentlige. Hun er indforstået med at udføre samfundstjene-ste.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad forhold 1
Tiltalte 2 har forklaret, at hun havde givet Forurettede op til 480.000 kr., da de indledte deres forhold og at det var disse penge hun ville have igen, da forurettede brød deres forhold.
Der er enighed mellem parterne om, at de mødtes på Shell tanken i Kvistgård om aftenen den 12. april 2018 og blev enige om at køre hjem til hende på Ar-mager i tiltaltes bil.
Tiltalte har forklaret, at hun på vejen mod København samlede 3 unge men-nesker op, der skulle foregive at være hendes familie, men det var nogle unge mennesker, hun tilfældigt havde mødt forinden, og som hun havde lavet en aftale med. Formålet hermed var, at hun sammen med de unge mennesker skulle lægge pres på forurettede, så hun kunne få en aftale igennem om tilba-gebetaling af hendes penge. Hun har ikke kunnet oplyse navnene på de 3 per-
side 19
soner eller på anden måde kunnet identificere dem efterfølgende. De kørte herefter direkte hjem til hende, hvor de indgik en mundtlig aftale om tilbage-betaling. Hun har intet kendskab til, at der om natten til den 13. april blev overført 119.418 kr. til en konto tilhørende Person 1.
Forurettede har forklaret, at 2 mænd havde holdt sig skjult bag i tiltaltes bil og at han herefter blev placeret på bagsædet sammen med en af de 2 mænd og fik en hætte/hue over hovedet. Han blev frataget sine 2 telefoner. Han blev forsøgt bundet med strips om hænderne, men de opgav det. Bilen gjorde holdt et sted på Bydel, som tiltalte antager var i nærheden af Område. Her blev han ført ned i en kælder, hvor han fik huen af og så 3 andre mænd med huer over hovedet. Tiltalte talte arabisk med disse mænd og vir-kede som om, hun kendte dem. Han blev ikke forsøgt bundet eller her truet med våben. Han blev herefter ført ud til tiltaltes bopæl ved Udeladt. Det var først på tiltaltes bopæl, han blev truet med en kniv ved halsen af en af de 3 mænd, hvis han ikke betalte, hvad han havde på sin konto.
Tiltaltes forklaring forekommer ikke troværdig og er ikke i overensstemmel-se med de historiske teleoplysninger, sagens bilag F-2-6, hvor forurettedes telefon i et tidsrum på i hvert fald 9 minutter gik på en telemast nær det sted som forurettede har forklaret, at han blev tilbageholdt i en kælder. Tiltaltes forklaring lægges derfor til grund.
Der foreligger i sagen ikke nogen former for dokumentation eller sandsynlig-gørelse af, at tiltalte har været i besiddelse af et beløb på næsten en ½ million kroner og endnu mindre, at hun på noget tidspunkt har overført et sådant be-løb til forurettede. Det lægges derfor til grund, at der ikke bestod et gældsforhold mellem tiltalte og forurettede inden den 12. april 2018, hvor forholdet efter det oplyste fandt sted.
Det findes derfor bevist, at tiltalte har gjort sig skyldig som anført i tiltalen dog således, at han ikke blev bundet til en stol, og at han først blev truet med en kniv på tiltaltes bopæl.
Forholdet vil i overensstemmelse med den subsidiære påstand være at henfø-re under straffelovens § 281, nr. 1, jf. § 286, stk. 1 og § 261, stk. 2.
Tiltalte 1 har ikke ønsket at udtale sig i sagen.
Anklagemyndigheden har ikke forsøgt at føre bevis for, at Tiltalte 1 har deltaget i selve forholdet herunder været til stede i bilen, kælde-ren på Bydel eller i tiltaltes hjem. Anklagemyndighede har således alene søgt at føre bevis for denne tiltaltes delagtighed i forbrydelsen ved at frem-lægge kontoudtog, hvoraf kan udledes, at han har modtaget penge fra en konto tilhørende Person 1, hvis konto beløbet på de 119.418 kr. blev overført til som anført i tiltalen. Dette findes ikke at udgøre et bevis for, at tiltalte har deltaget eller medvirket i forbrydelsen, men i det højste har gjort
side 20
sig skyldig i hæleri men hensyn til beløb hidrørende fra afpresningen, hvilket ikke er omfattet af tiltalen. Tiltalte 1 vil derfor være at frifinde.
Ad forhold 2-6.
Med baggrund i det under forhold 1 anførte og i overensstemmelse med for-urettedes opgørelse og dennes forklaring hertil, som tiltaltes kontoudtog un-derstøtter, findes det bevist, at tiltalte i perioden fra maj 2018 til januar 2019 blev afpresset et beløb på i alt yderligere 845.000 kr.
Tiltalte findes derfor skyldlig i disse forhold. Dog findes der i forhold 2 ikke at være ført bevis for, at tiltalte har gjort sig skyldig i overtrædelse af straffe-lovens § 123, hvilken bestemmelse ej heller ses omfattet af tiltalen.
Straffen for Tiltalte 2 fastsættes til fængsel i 1 år og 9 måneder, jf. straffelovens § 261, stk. 2 og § 281, nr. 1, jf, § 286, stk. 1.
På trods af tiltaltes gode personlige forhold herunder, at hun er ustraffet fin-des straffen henset til forholdets grovhed ikke at kunne gøres hel eller delvis betinget heller ikke med vilkår om samfundstjeneste.
Med baggrund i dommens resultat tager retsformanden erstatningspåstanden til følge med 964.418,00 kr. med rente fra den 13. april 2019 af 119.418,00 kr. og med rente af 845.000,00 kr. fra den 26. februar 2019. Det resterende beløb henvises til civilt søgsmål.
Thi kendes for ret:
Tiltalte 1Tiltalte 1 frifindes
Tiltalte 2Tiltalte 2 skal straffes med fængsel i 1 år og 9 måneder.
Statskassen betaler sagens omkostninger for Tiltalte 1.
Tiltalte 2 betaler de hende vedrørende sagsomkostninger.
Tiltalte 2 betaler til Forurettede 964.418,00 kr. med re-nte fra den 13. april 2019 af 119.418,00 kr. og med rente af 845.000,00 kr. fra den 26. februar 2019.
Dommer
side 21