Gå til indhold
Tilbage til søgning

Tiltalte frifundet for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5,

Københavns ByretStraffesag1. instans21. juni 2022
Sagsnr.: 179/24Retssagsnr.: SS-14158/2021-KBH
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Straffesag
Ret
Københavns Byret
Rettens sagsnummer
SS-14158/2021-KBH
Sagstype
Bødesag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
179/24
Sagsemner
Udlændinge
Sagsdeltagere
PartAnklagemyndigheden

Dom

Københavns Byret

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 21. juni 2022 i sag

SS 80-14158/2021

Anklagemyndigheden

mod

Tiltalte

CPR nr. (Født 1973)

Sagens baggrund og parternes påstande

Anklageskriftet er modtaget den 8. juni 2021.

Tiltalte er tiltalt for

overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 6, jf. stk. 5,

ved den 29. september 2020 som led i erhvervsudøvelse i sin enkeltmands-virksomhed, Virksomhed, på Adresse i København under skærpende omstændigheder med hensigt til at opnå en økonomisk fordel at have beskæftiget Vidne 1 som medhjælper, selvom denne som statsborger i Iran og afvist asylansøger i Danmark ikke var i besiddelse af den fornødne arbejdstilladelse og ikke var registreret med et dansk personnum-mer, hvorfor der ikke kunne indberettes løn til Skat.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf.

Tiltalte har påstået frifindelse.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne politibetjent Vidne 2, Vidne 1, Vidne 3 og Vidne 4.

Tiltalte har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Tiltalte forklarede, at han var ejer Virksomhed. Han kendte Vidne 1, som han havde mødt i et selskabslokale i Bydel 1, hvor Vidne 1 var i praktik. Han talte derefter meget med Vidne 1, som manglede nogen at sociali-sere med. De mødtes et par gange. Han havde selv søgt asyl i Danmark, og

Std 75327

side 2

han vidste godt, hvordan det var, når man ikke kendte nogen. Det betød no-get at møde en, der talte det samme sprog. Han og Vidne 1 mødtes for ca. 2 år siden. De havde kendt hinanden i omkring 1 år før episoden den 29. septem-ber 2020. Han vidste godt, at Vidne 1 var asylansøger, men han vidste ikke, at Vidne 1 havde fået afslag på sin asylansøgning. Han så ikke Vidne 1's papirer. Vidne 1 boede i By i Jylland, men kom engang imellem til København.

Han havde talt i telefon med Vidne 1 aftenen før. Han havde sagt til Vidne 1, at han skulle komme forbi hans forretning, så de kunne spise morgenmad sammen. Han spurgte også Vidne 1, hvad han lavede i København. Vidne 1 havde svaret, at han skulle døbes. Næste dag kom Vidne 1 om morgenen og viste ham et papir, som han havde fået i kirken. De sad og snakkede og spiste morgenmad. Der kom en lastbil med en masse cykler til forretningen, og alle medarbejderne kom for at hjælpe. Vidne 1 spurgte, om han skulle hjælpe. Han havde svaret, at Vidne 1 godt måtte hjælpe. Derefter kom politiet. Han havde forklaret politiet, at Vidne 1 ikke arbejdede i forretningen og henvist til, at Vidne 1 havde fint tøj på, men politiet lyttede ikke.

Det var Vidne 1, der havde ringet til ham aftenen før. Han havde fortalt Vidne 1, at der den næste morgen ville komme nogle cykler, så han havde meget travlt og havde ikke mulighed for at besøge Vidne 1. Han havde sagt, at Vidne 1 i stedet kunne besøge ham i forretningen, og at de kunne spise morgenmad sammen. De havde ikke talt om, at Vidne 1 skulle arbejde. Han havde sagt, at han ville blive glad, hvis Vidne 1 ville hjælpe. Det var en vennetjeneste, hvilket var nor-malt i deres kultur.

Den 29. september 2020 havde de åbnet kl. 9. Lasbilen kom mellem kl. 9.30 og 9.45. Da lastbilen kom, parkerede den foran forretningen. Han havde rin-get til sine medarbejdere, og der mødte en medarbejder fra hver forretning. De var fire ud over Vidne 1. Så tog de cyklerne af lastbilen. Der var omkring 220 cykler i lastbilen.

Vidne 1 og han havde spist morgenmad i baglokalet. Efter de havde spist, rydde-de de op, fordi cyklerne skulle bæres ind i baglokalet. Medarbejderne gik igang, og Vidne 1 spurgte, om han måtte hjælpe. Vidne 1 tog en eller to cykler. Han havde ikke set en arbejdstilladelse. Han vidste godt, at Vidne 1 ikke måtte arbej-de, når han var asylansøger. Han tænkte ikke på, at det kunne virke som om, at Vidne 1 arbejdede. Vidne 1 fik ingen løn. Det var første gang, at han hjalp i butik-ken. Vidne 1 havde været i butikken før, men der gik de i byen og spiste sam-men. De havde stadig kontakt i dag.

Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte, at de fik cykelleverancer ca. hver anden måned. Hver gang, der kom cykelleverancer, lukkede de andre butik-ker. De plejede at kunne håndtere en leverance på ca. 2 timer, når de var fire personer. De havde lagerplads på Amager. Den pågældende dag mødte de ind lidt i klokken 09.00, hvor de spiste morgenmad. Vidne 1 mødtes med dem på samme tid. Han vidste ikke, hvornår Vidne 1 skulle noget andet. De havde kun

side 3

aftalt at spise morgenmad. Det var sædvanligt at møde Vidne 1 i en af hans for-retninger. Vidne 1 havde ikke tidligere hjulpet med andre vennetjenester. Han havde ikke tænkt, at han skulle få noget ud af Vidne 1's hjælp. Hans kontakt til Vidne 1 handlede kun om, at han selv vidste, hvordan det var at være asylansø-ger. Han vidste ikke, hvad Vidne 1 tidligere havde beskæftiget sig med ud over, at Vidne 1 havde været i praktik hos selskabslokalet i Bydel 1. Han troede ikke, at Vidne 1 tidligere havde arbejdet med cykler.

..."

Vidnet politibetjent Vidne 2 har til retsbogen afgivet følgende forkla-

ring:

"...

Vidnet forklarede, at han var ansat i Politiets Udlændinge Kontrolsektion den 29. september 2020 med henblik på at kontrollere ulovligt arbejde. Han hus-kede, at han den pågældende dag var ude at kontrollere på Vej 1. Han og to kollegaer så en stor lastbil, hvor fem mænd arbejdede med at bære cykler fra lastbilen og ind i en butik. De tog kontakt til de fem mænd. Det var tilfældigt, at det lige var den episode, som de fandt interessant. De havde ob-serveret de fem mænd fra bilen ganske kortvarigt i omkring et minut. Han havde kørt bilen, som han parkerede foran lastbilen. Det var hans kollega, Person 1, der tog den indledende kontakt. Han havde selv skrevet rapporten. Den ene person, som de tog kontakt til, identificerede sig med asylkort. Han havde set asylansøgeren løfte cykler og bære dem ind i forretningen. Cykler-ne var pakket ind, og lastbilen var fyldt med dem. Det lignede en vareleve-rance. Han så kun asylansøgeren bære en cykel. De havde taget asylansøge-ren med på stationen, fordi han som asylansøger ikke måtte arbejde. Han mente, at der var tale om arbejde, når han bar en cykel fra lastbilen og ind i butikken. På stationen tog de fingeraftryk og billeder. Han gik ud fra, at der var en igangværende asylsag, men han huskede ikke, om den pågældende var afvist asylansøger. De havde sigtet Vidne 1 for at udføre ulovligt arbejde. Han havde ikke sigtet ejeren i sagen. Det var hans erfaring, at forklaringen ofte var, at der var tale om en vennetjeneste. Den forklaring havde han hørt i an-dre sager. Asylansøgeren havde også sagt, at det var en vennetjeneste. Der havde været fem personer og en lastbilchauffør. Ejeren havde også været på stedet.

Adspurgt af forsvareren, forklarede vidnet, at han tiltrådte stillingen hos Poli-tiets Udlændinge Kontrolsektion i februar eller marts måned 2020. Hans bag-grund for at være i den sektion var, at han lige havde afsluttet en kandidat i flygtningestudier. Han havde omkring 10 gange tidligere været ude på lig-nende politiforretninger. De var tre kollegaer den 29. september 2020. Ham selv, Person 2 og Person 1. Det var Person 1, der besluttede, at de skulle henvende sig til Vidne 1. Person 1 havde ofte sager med asylansøgere, så han var kendt for at have sat sig godt ind i sagerne. Person 1 havde bemærket, at den påklæd-ning, som Vidne 1 havde på, lignede den påklædning, som normalt kom fra asyl-centre. Hvad den erfaring var baseret på, vidste han ikke. Han huskede ikke,

side 4

hvad Vidne 1 havde på. De havde også lagt mærke til, at det var en udenlandsk lastbil.

Han og kollegaerne havde holdt i en civil patruljebil på Vej 2 med fronten mod Fakta. Han havde kørt bilen og havde udsigt over krydset. De havde holdt for rødt og observeret lastbilen. De observerede så længe, som der var rødt i krydset.

Han huskede, at cykelsmeden i forretningen havde arbejdstøj på. Han huske-de ikke, om de øvrige tilstedeværende havde arbejdstøj på. Han huskede, at Vidne 1 ikke havde arbejdstøj på. Han huskede ikke, om de fandt effekter på Vidne 1. Han mente ikke, at han var med til at visitere Vidne 1. Han kiggede ikke Vidne 1's telefon igennem. Han havde ikke tidligere været på kontrol hos Virksomhed, og han kendte ikke til andre sager.

..."

Vidne 1Vidne 1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han huskede episoden den 29. september 2020. Han var blevet døbt i kirken dagen før. Dagen efter skulle han besøge tiltalte, som var hans ven i en halv times tid. De mødtes hos tiltalte. Der kom nogle cykler, og han skulle hjælpe lidt. Det havde de aftalt, inden han kom. De havde lavet af-talen dagen før om eftermiddagen. Tiltalte var hans ven, og det var en del af deres kultur, at når en ven bad om hjælp, så trådte man til og accepterede hø-fligt. Det drejede sig kun om en halv time.

Han havde hjulpet med to eller tre cykler. Cyklerne skulle lastes af en lastbil, og han skulle tage imod cyklerne og give dem videre til den næste person. Han håndterede to eller tre cykler. Han vidste ikke, hvorfor der var brug for hans hjælp. Det var en del af hans kultur at hjælpe, og det tog ikke så lang tid. Tiltalte havde bedt ham om det, og tiltalte var hans ven.

Han var afvist asylansøger på det tidspunkt. Han var stadig asylansøger og boede i flygtningelejr. Han havde ikke nogen arbejdstilladelse. Han arbejdede ikke den 29. september 2020. Han gjorde det kun for at hjælpe sin ven. Han havde næsten boet i Danmark i 7 år. Han havde aldrig gjort noget, der var imod dansk lovgivning. Han fik ikke noget for den hjælp, som han ydede. Han havde kendt tiltalte i omkring 1 år forud for den 19. september 2020. De havde lært hinanden at kende, mens han var i praktik. De talte begge farsi og udviklede et venskab. Det åbnede en verden, og han havde virkelig brug for en ven.

Adspurgt af forsvareren forklarede vidnet, at han havde fortalt tiltalte, at han skulle døbes, og at han var i København. Det var noget stort, og tiltalte hav-de lykønsket ham. Han havde ringet til tiltalte dagen før. Han havde talt med tiltalte dagen før, at han skulle til København. Det var den 28. september

side 5

2020. Han huskede ikke præcis, hvornår de talte sammen. De talte sammen to gange. Første gang ringede han til tiltalte for at sige, at han skulle døbes. Derefter havde de talt sammen en eller to gange. Han huskede ikke, om det var ham, der ringede eller tiltalte. De sås ikke så ofte. Når de mødtes, var det mest i forbindelse med restaurantbesøg. Det gjorde ham glad, at de talte sam-me sprog. Han havde været i tiltaltes forretning en gang før. Han havde ikke tidligere hjulpet til i butikken, men han havde været forbi for at sige hej, og han havde været inviteret til at drikke en kop te med tiltalte. Tiltalte havde ikke hjulpet ham med vennetjenester, men tiltalte talte med ham, hvilket var den største hjælp. Han havde ikke hjulpet andre. Han kendte heller ikke an-dre. Tiltalte forstod ham, og de havde et venskab.

Adspurgt supplerende af anklageren forklarede vidnet, at han fik en bøde af politiet for at have udført ulovligt arbejde. Det var korrekt, at han ikke havde betalt bøden, men at han efterfølgende var blevet dømt.

..."

Vidne 3Vidne 3 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han om morgenen den 29. september 2020 var mødt ind i butikken på Adresse for at tømme en lastbil fyldt med cykler. Han arbejdede i butikken som mekaniker. Han havde været ansat siden au-gust 2019. De var flere til stede fra de øvrige butikker for at tømme lastbilen for cykler. Han huskede ikke, hvem der var til stede, men de var nok om-kring 5-7 personer bestående af ansatte og familie. Han mente, at de var 4 ansatte til stede. Derudover var der nogle familiemedlemmer. Vidne 1 var der også. De modtog typisk cykelleverancer hver sjette uge. Det var ikke sæd-vanligt, at andre end de ansatte var til stede. De øvrige, der var til stede, var gæster. De startede dagen med at spise morgenmad sammen. Det var heller ikke sædvanligt, men tiltalte havde købt morgenmad til dem.

Efter morgenmaden bar de cykler fra lastbilen og ind i butikken. Han så, at der var to mænd, som forstyrrede dem. De to mænd forekom ham meget for-domsfulde over for Vidne 1. Han spurgte, hvad der foregik, og han konstatere-de, at de var fra politiet. Han bad dem om at gå. Politibetjenten havde under-søgt både Vidne 1 og ham. Betjentene kom ind på hans værksted og skabte en scene. De havde en længere uoverensstemmelse, hvorefter han blev lagt i håndjern.

Der havde været noget arbejde, og Vidne 1 gav blot en hånd med. Vidne 1 havde ikke tidligere hjulpet til i butikken. Han havde mødt Vidne 1 to gange og den 29. september 2020 var anden gang. Vidne 1 havde ikke arbejdstøj på, men blot sit almindelige tøj. Vidne 1 havde kun nået at køre 20 meter med en cykel, da politi-et stoppede ham.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de andre havde spist fællesmor-

side 6

genmad, hvilket han ikke selv havde været med til. Derefter var tiltalte, de ansatte og familiemedlemmet gået i gang med at arbejde. Vidne 1 stod der også, og han gik bare i gang. Vidne 1 hjalp på eget initiativ.

..."

Vidne 4Vidne 4 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:

"...

Vidnet forklarede, at han blev ansat hos Virksomhed sidste år. Forud for det var han tilknyttet virksomheden som praktikant. Han startede som praktikant i 2019.

Den 29. september 2020 fik butikken leveret cykler. Det var normalt, at de fik leveret cykler en gang om måneden. Han havde lavet morgenmad, og de andre kollegaer fra de øvrige butikker kom. De spiste først morgenmad sam-men, og derefter læssede de cykler af lastbilen. De var lige gået i gang med arbejdet, da politiet kom. Der opstod en konflikt mellem Vidne 3 og politiet. Han huskede ikke, hvem der var til stede, men der var blandt andet en kolle-ga fra butikken på Bydel 2 og en af deres tidligere kollegaer, der hed Person 3. Derudover var Tiltaltes ven, Vidne 1 til stede. Vidne 1 skulle gå, idet han havde en aftale. Vidne 1 havde sagt, at han godt kunne hjælpe, men han så ikke, om Vidne 1 hjalp. Vidne 1 kom nogle gange i butikken for at besøge tiltalte. Han kom hele vejen fra Jylland. Vidne 1 havde ikke tidligere hjulpet til i butikken. Bagefter sagde Vidne 1, at han godt kunne hjælpe. De blev glade for, at de kun-ne få noget mere hjælp. Pludselig kom der to politibetjente i civilt tøj. De an-holdt Vidne 1. Vidne 1 havde ikke nået at gøre noget, da han blev anholdt.

Adspurgt af anklageren forklarede vidnet, at de lige var begyndt at arbejde, da politiet kom. Han mente ikke, at Vidne 1 havde nået at tage nogle cykler. De havde kun lige åbnet containeren med cykler.

..."

Personlige oplysninger

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Forhold 1

Efter bevisførelsen, herunder tiltaltes og vidnet politibetjent Vidne 2's forklaring om, hvad Vidne 1 foretog sig på adressen den pågæl-dende dag, finder retten det bevist, at Vidne 1, som er iransk statsborger, og som den 30. september 2019 var afvist asylansøger i Dan-mark, på tidspunktet som anført i anklageskriftet hjalp tiltalte med at bære 1 cykel fra en lastbil til tiltaltes forretning Virksomhed. Vidne 1 har også selv forklaret, at han hjalp tiltalte med at bære to eller tre cyk-ler den pågældende dag. Han har endvidere forklaret, at han efterfølgende

side 7

blev idømt en bøde for at have udført ulovligt arbejde.

Retten finder det derimod ikke bevist, at Vidne 1 modtog veder-lag for sin hjælp. Tiltalte har således forklaret, at Vidne 1 tilbød ham sin hjælp som en vennetjeneste, hvilket var normalt i deres kultur. Denne forklaring er støttet af Vidne 1's forklaring om, at tiltalte var hans ven, at det var en del af deres kultur, og når en ven bad om hjælp, så trådte man til og accepterede høfligt, samt at han ikke fik noget for den hjælp, som han ydede. Der er i øvrigt ikke ført bevis for, at Vidne 1 skulle have modtaget vederlag af tiltalte.

Det, der i medfør af udlændingelovens § 59, stk. 5, er strafbart, er at beskæf-tige en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de i ar-bejdstilladelsen fastsatte betingelser. Retten finder, at der med begrebet "beskæftige" i denne sammenhæng naturligt må forstås et arbejdsforhold. Ef-ter rettens opfattelse falder en beskeden ulønnet vennetjeneste mv., hvor der ikke er etableret nogen form for ansættelsesforhold, derfor ikke inden for be-stemmelsens anvendelsesområde. På denne baggrund frifindes tiltalte.

Thi kendes for ret:

Tiltalte frifindes.

Det offentlige skal betale sagens omkostninger.

Dommer

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 135/24
Rettens sags nr.: SS-114/2023-HJR
Afsluttet
2. instansØstre LandsretOLR
DDB sags nr.: 136/24
Rettens sags nr.: SS-2115/2022-OLR
Anket
1. instansKøbenhavns ByretKBH
DDB sags nr.: 179/24
Rettens sags nr.: SS-14158/2021-KBH
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
0100-84137-00216-20
Påstandsbeløb