Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt mandag den 3. juni 2024
Sag 114/2023
(1. afdeling)
Anklagemyndigheden
mod
Tiltalte
(advokat Torben Stenius, beskikket)
I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 21. juni 2022 (SS 80-14158/2021) og af Østre Landsrets 18. afdeling den 28. juni 2023 (S-2115-22).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Oliver Talevski, Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Julie Arnth Jørgensen.
Påstande
Dommen er anket af Tiltalte med påstand om frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.
Supplerende retsgrundlag
Ud over det i landsrettens dom gengivne om udlændingelovens § 13, stk. 1, fremgår det om bestemmelsen i betænkning nr. 968/1982 om udlændingelovgivningen (s. 194) bl.a.:
”…
Bestemmelsen i stk. 1, 1. punktum fastslår, at udlændinge skal have arbejdstilladelse for at arbejde her i landet. Reglen gælder enhver form for lønnet eller ulønnet beskæftigel-se, enhver form for selvstændig erhvervsvirksomhed og enhver form for udførelse af tjenesteydelser mod eller uden vederlag.”
- 2 -
Anbringender
Tiltalte har anført navnlig, at der efter hændelsesforløbet ikke foreligger beskæf-tigelse i udlændingelovens forstand.
Udtrykke t ”beskæftigelse” , der er a nvendt i udlændingelovens § 59, stk. 5, må naturligt for-stås som et arbejdsforhold, og de karakteristika, der almindeligvis er knyttet til et arbejdsfor-hold, var ikke til stede, jf. herved UfR 2016.1432 Ø.
Vidne 1's bistand var kortvarig, lejlighedspræget og ydet uden vederlag. Bistan-den var i øvrigt knyttet til den omstændighed, at Vidne 1, der var en ven, i forve-jen havde et ærinde i København, hvilket gav anledning til at mødes. Der var tilsagt tilstræk-keligt personale til at kunne bære cyklerne ind i cykelforretningen, og arbejdet hermed var ikke afhængigt af Vidne 1's bistand. Der var alene tale om en vennetjeneste, der indebar en meget beskeden og ulønnet indsats, og som var udtryk for høflighed og blev udført for at styrke de sociale bånd.
En eventuel bødestraf skal nedsættes, idet der ikke foreligger skærpende omstændigheder, jf. udlændingelovens § 59, stk. 6. Der er ikke opnået nogen økonomisk fordel af den ydede bi-stand, og der er ikke tale om grov udnyttelse af ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Forholdet kan alene karakteriseres som simpelt uagtsomt.
Anklagemyndigheden har anført navnlig, at Tiltaltes beskæftigelse af Vidne 1 krævede en arbejdstilladelse efter udlændingelovens § 13, stk. 1. Ved at beskæftige Vidne 1, selv om han ikke havde en arbejdstilladelse, gjorde Tiltalte sig skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6.
Det var et på forhånd aftalt arbejdsforhold, hvor Vidne 1 ved sin bistand bidrog til Tiltaltes erhvervsvirksomhed, og hvor Vidne 1 bistod på lige fod med Tiltalte og de andre ansatte med arbejdet i virksomheden.
Overtrædelsen blev efter landsrettens bevisresultat desuden begået med forsæt og med tilsig-tet økonomisk fordel for tiltalte. Da overtrædelsen således er begået under flere af de i § 59,
- 3 -
stk. 6, 1. pkt., nævnte omstændigheder og under udøvelse af erhvervsvirksomhed, er der ikke grundlag for at fastsætte en lavere bøde end 50.000 kr., jf. § 59, stk. 6, 2. pkt.
Højesterets begrundelse og resultat
Sagens baggrund og problemstilling
Tiltalte er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, jf. stk. 6, ved den 29. september 2020 som led i sin erhvervsvirksomhed og med tilsigtet økonomisk fordel at have beskæftiget Vidne 1, som ikke havde arbejdstilladelse, idet Vidne 1 i et enkeltstående tilfælde og i mindre end en halv time hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i Tiltaltes cykelforretning. Landsretten har lagt til grund, at Tiltalte var klar over, at Vidne 1 ikke havde arbejdstilladelse.
Landsretten fastsatte straffen til en bøde på 25.000 kr.
For Højesteret angår sagen, om Tiltalte med rette er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5, og i givet fald straffastsættelsen.
Ulovlig beskæftigelse af udlændinge
Den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes efter udlændingelovens § 59, stk. 5, med bøde eller fængsel indtil 2 år. Strafansvar forudsætter, at den pågældende har handlet forsætligt eller uagtsomt.
Det er ikke angivet i udlændingeloven eller i forarbejderne til loven, hvad der nærmere ligger i udtrykket ”den, som beskæftiger en udlænding” , som nævnt i § 59, stk. 5. Hø jesteret finder, at dette udtryk skal forstås i lyset af udlændingelovens § 13, stk. 1, 1. pkt., hvorefter en ud-lænding skal have arbejdstilladel se for bl.a. at tage ”løn net eller ulønnet be skæftigelse” .
Kravet om arbejdstilladelse er navnlig begrundet i hensynet til danske erhvervs- og lønmodta-gerinteresser. Dette hensyn tilsiger, at det må afgrænses bredt, hvad der udgør beskæftigelse, når en udlænding udfører en opgave som led i en erhvervsdrivendes virksomhed. Enhver form for lønnet eller ulønnet arbejde for en erhvervsdrivende må således anses for beskæftigelse
- 4 -
omfattet af udlændingelovens § 59, stk. 5. Det er uden betydning, om der foreligger en formel ansættelsesaftale, og om arbejdet er varigt, midlertidigt eller enkeltstående. Det vil herefter kun være i ganske særlige tilfælde, at en udlændings udførelse af en opgave for en erhvervs-drivende ikke vil udgøre beskæftigelse. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor en ud-lænding uden aftale med den erhvervsdrivende eller uden dennes indforståelse på eget initi-ativ, tilfældigt og spontant udfører en kortvarig opgave for den erhvervsdrivende uden at modtage vederlag herfor.
Landsretten har som nævnt lagt til grund, at Vidne 1, der ikke havde arbejdstilla-delse, efter forudgående aftale med Tiltalte kortvarigt hjalp med at bære cykler fra en lastbil ind i Tiltaltes cykelforretning uden at modtage vederlag herfor. Landsretten har endvidere lagt til grund, at Tiltalte havde forsæt til at overtræde udlændingelovens § 59, stk. 5.
Højesteret finder på den anførte baggrund, at Tiltalte med rette er fundet skyldig i overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 5.
Straffastsættelsen
Efter udlændingelovens § 59, stk. 6, 1. pkt., skal det ved straffens udmåling efter stk. 5 be-tragtes som en skærpende omstændighed, at overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, at der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, eller at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet. Efter stk. 6, 2. pkt., skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at overtrædel-sen er begået under en eller flere af de i 1. pkt. nævnte omstændigheder og som led i udøvel-sen af erhvervsvirksomhed.
Det fremgår af forarbejderne til § 59, stk. 6, 2. pkt., at hensigten med bestemmelsen er at skærpe bødeniveauet, bl.a. således at der skal tages udgangspunkt i en bøde på mere end 50.000 kr. pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned, hvis overtrædelsen er begået som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed og er begået forsætligt samt med tilsigtet økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre. Højesteret finder, at der må ske en væsentlig fra-vigelse af dette udgangspunkt i nedadgående retning, når der alene foreligger en enkeltstående overtrædelse af meget kort varighed.
- 5 -
Tiltalte har overtrådt udlændingelovens § 59, stk. 5, forsætligt og med tilsigtet økonomisk fordel som led i udøvelsen af erhvervsvirksomhed. Tiltaltes ulovlige beskæftigelse af Vidne 1 var imidlertid enkeltstående og af meget kort varighed, og den økonomiske fordel må antages at have været ubetydelig. Højesteret finder herefter, at bøden skal nedsættes til 10.000 kr.
Konklusion
Landsrettens dom ændres, således at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Efter sagens udfald og generelle betydning finder Højesteret, at statskassen skal betale sagens omkostninger for alle tre instanser.
Thi kendes for ret:
Landsrettens dom ændres således, at Tiltalte straffes med en bøde på 10.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 10 dage.
Statskassen skal betale sagens omkostninger for byret, landsret og Højesteret.
--oo0oo--