De erstatningssøgende har påstået sig tillagt erstatning for uberettiget varetægtsfængsling

RETTEN I ODENSE - 4.afdeling

Udskrift af dombogen

D O M

afsagt den 28. maj 2021

Rettens nr. 4-6619/2020

Politiets nr. SAV-2020-3100101-130

Erstatningssøgende 1

Erstatningssøgende 1

CPR nr. (født 1999)

Erstatningssøgende 2

CPR nr. (født 1997)

Erstatningssøgende 3

CPR nr. (født 1995)

Erstatningssøgende 4

CPR nr. (født 1995) og

Erstatningssøgende 5

CPR nr. (født 1999)

mod

Anklagemyndigheden

Denne sag er behandlet med domsmænd.

Tilkendegivelser er modtaget den 26. juni 2020.

Påstande

Erstatningssøgende 1 har påstået sig tilkendt erstatning foreløbigt med 362.100 kr. med tillæg af rente fra kravets fremsættelse, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Erstatningssøgende 2 har påstået sig tilkendt erstatning foreløbigt med 359.550 kr. med tillæg af rente fra den 6. januar 2020, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Erstatningssøgende 3 har påstået sig tilkendt erstatning foreløbigt med 362.950 kr. med tillæg af rente fra kravets fremsættelse, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Erstatningssøgende 4 har påstået sig tilkendt erstatning foreløbigt med 362.100 kr. med tillæg af rente fra kravets fremsættelse, subsidiært et mindre beløb efter rettens skøn.

Erstatningssøgende 5 har påstået sig tilkendt erstatning foreløbigt med 264.350 kr. med tillæg af rente fra kravets fremsættelse, subsidiært med 119.850 kr. og mere subsidiært med et mindre beløb efter rettens skøn.

Anklagemyndigheden har påstået frifindelse, og at de erstatningssøgende skal betale sagens omkostninger.

Sagens oplysninger

Om Erstatningssøgende 1

Erstatningssøgende 1 blev den 27. februar 2019 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Han blev den 28. februar 2019 varetægtsfængslet.

Ved anklageskrift af 19. juni 2019 blev der rejst tiltale mod ham og de øvrige fire erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b og § 81 c, stk. 1, og stk. 2. Der blev endvidere rejst tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den 25. juni 2019 opgav Fyns Politi i medfør af retsplejelovens § 721 stk. 1, nr. 2, påtale i sagen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1.

Han blev efter rettens beslutning løsladt fra varetægtsfængslingen den 16. de-cember 2019.

Ved Odense rets dom af 18. december 2019 blev han frifundet for overtræ-delse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b, og § 81 c, stk. 1 og stk. 2, samt våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, men dømt for overtrædelse af våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 81 c, stk. 1, og straffet med bøde.

Advokat David Francis Lublin fremsatte ved brev af 3. januar 2020 krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Erstatningssøgende 1's erstatningskrav er opgjort således:

1. døgn i 2019 á 6.800 kr.:6.800 kr.

Yderligere 118 påbegyndte døgn i 2019 á 850 kr.:100.300 kr.

Forhøjelse med 100 % i sager om drabsforsøg:107.100 kr.

Yderligere 174 påbegyndte døgn i 2019 á 850 kr.:147.900 kr. 

i alt 362.100 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt.

Statsadvokaten har den 21. februar 2020 afvist kravet. I afgørelsen er blandt anført følgende:

". . .

Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at Fyns Politi den 20. februar 2019 blev bekendt med, at en skudepisode havde fundet sted samme dag på Bøgetorvet i Odense NØ. Af videoovervågningen fra Bøgetorvet den 20. februar 2019 kl. 16.10 ses to personer løbe frem og afgive skud mod Person 1, der var fører af en personbil med Reg. nr., hvori Person 1's fire årige søn sad på forreste passagersæde. Af video-overvågningen fremgik videre, at der, ud over de to gerningsmænd, var tre øvrige personer til stede.

Det fremgår endvidere af sagen, at der samme dag kl. 15.59 forud for episoden på Bøgetorvet i Odense NØ, opstod en voldelig episode mel-lem to grupper af personer på Ejbygade i Odense SØ, hvorunder din klient var til stede. Din klient samt de øvrige personer fra hans gruppe kørte efterfølgende til Vollsmose, hvor de kort efter indfandt sig på Bøgetorvet.

Af videooptagelser fra Bøgetorvet fremgår det yderligere, at din klient var maskeret med hætte under episoden, at Erstatningssøgende 2, som var en af de øvrige personer i din klients gruppe, synligt var iført skudsikker vest, og at Erstatningssøgende 5, som også deltog i din klients gruppe, ca. kl. 16.10 løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

. . .

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet

Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient efter en forudgående episode på Ejbygade var klar over, at der var en konflikt mellem en gruppe personer og Erstatningssøgende 2, og at din klient havde en forventning om, at der ville indfinde sig personer fra denne gruppe på Bøgetorvet med henblik på at fortsætte opgøret fra Ejbygade.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient herefter opholdt sig på Bø-getorvet maskeret med hætte sammen med en gruppe personer, hvoraf en person synligt var iført skudsikker vest, mens en anden person løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et sky-devåben.

Jeg har slutteligt lagt vægt på, at din klient har nægtet at have været til

stede i forbindelse med episoden til trods for, at det af videoovervåg-ningen fra Bøgetorvet den 20. februar 2019 fremgår, at han er tilstede ved episoden som ovenfor beskrevet.

Jeg finder på baggrund heraf, at din klient har udvist en sådan mistan-kepådragende adfærd, hvor han har måttet påregne, at han kunne risi-kere at blive anholdt og varetægtsfængslet som sket.

. . ."

Rigsadvokaten har den 1. maj 2020 afvist kravet og har i sin afgørelse blandt andet anført følgende begrundelse:

". . .

Jeg er enig i statsadvokatens begrundelse for at nægte erstatning. Jeg kan derfor henvise til begrundelsen i statsadvokatens afgørelse, idet jeg supplerende bemærker følgende:

Det fremgår af forarbejderne til retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at den egen skyld, som kan begrunde nedsættelse eller udelukkelse af erstat-ning for straffeprocessuelle indgreb, principielt må betragtes på samme måde som egen skyld i forbindelse med et almindeligt civilretligt erstat-ningssøgsmål. Vurderingen af den erstatningssøgendes egen skyld af-spejler således de civilretlige principper; culpa, kausalitet og påregne-lighed. Sigtedes adfærd må indebære et dadelværdigt moment, der ka-rakteriserer hans handlemåde - eller hans undladelse - som culpøs. Det må dertil stå for ham som en påregnelig følge af hans adfærd, at han kan blive udsat for strafforfølgning og eventuel frihedsberøvelse. Jeg henviser i den forbindelse til betænkning 801/1977, side 32 og 33.

Jeg har endvidere også lagt vægt på, at området i Bøgeparken, hvor din klient indfinder sig, på gerningstidspunktet er omfattet af Politidi-rektørens beslutning om skærpet strafzone bl.a. på grund af tidligere skyderier og konflikter mellem forskellige grupperinger, hvorfor din klient i særlig grad har udvist en sådan mistankepådragende adfærd ved efter det passerede ved Ejbygade at indfinde sig sammen med de øvrige personer fra hans gruppe på stedet, hvoraf en var iført skudsikkervest og han selv og andre var maskerede med hættetrøjer, at han måtte på-regne, at han kunne risikere at blive anholdt og varetægts-fængslet.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påreg-ne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb herunder frihedsberø-velse i det skete omfang. Din klient har derfor selv ved den adfærd der udvises forud for anholdelsen givet anledning til foranstaltningen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3.

. . ."

Om Erstatningssøgende 2

Erstatningssøgende 2 blev den 1. marts 2019 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Han blev samme dag varetægtsfængslet.

Han afgav en forklaring til politiet den 22. marts 2019.

Ved anklageskrift af 19. juni 2019 blev der rejst tiltale mod ham og de øvrige fire erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b og § 81 c, stk. 1, og stk. 2. Der blev endvidere rejst tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den 25. juni 2019 opgav Fyns Politi i medfør af retsplejelovens § 721 stk. 1, nr. 2, påtale i sagen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1.

Han blev efter rettens beslutning løsladt fra varetægtsfængslingen den 16. de-cember 2019.

Ved Odense rets dom af 18. december 2019 blev han frifundet.

Advokat Kim Bagge fremsatte ved brev af 6. januar 2020 krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Erstatningssøgende 2's erstatningskrav er opgjort således:

1. døgn á 6.800 kr. + 100 %:13.600 kr.

116 dage á 850 kr. + 100 %:197.200 kr.

175 dage á 850 kr.:148.750 kr. 

i alt 359.550 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt.

Statsadvokaten har den 21. februar 2020 afvist kravet. I afgørelsen er der re-degjort for sagsforløbet som anført ovenfor. Af afgørelsen fremgår endvidere blandt anført følgende:

". . .

Af videooptagelser fra Bøgetorvet fremgår det yderligere, at din klient indfandt sig på Bøgetorvet iført synlig skudsikker vest, at flere af de andre tilstedeværende i gruppen var maskerede med hætter, at to per-soner fra gruppen bevægede sig rundt med en hånd i lommen, hvilket indikerede, at de medbragte skydevåben, samt at en af disse personer ca. kl. 16.10 løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

. . .

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet

Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient, efter forudgående episode på Ejbygade, var klar over, at han var indblandet i en konflikt, og at din klient havde en for-ventning om, at "bagmanden" fra gruppen, der overfaldt din klient på Ejbygade, ville ankomme til Bøgetorvet, eller at andre fra denne grup-pe ville ankomme og skyde mod din klient og hans gruppe.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient til trods herfor opholdt sig på Bøgetorvet iført synlig skudsikker vest, ligesom flere personer fra din klients gruppe var maskerede med hætte, samt at en person fra din klients gruppe løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

Jeg finder på baggrund heraf, at din klient har udvist en sådan mistan-kepådragende adfærd, hvor han har måttet påregne, at han kunne risi-kere at blive anholdt og varetægtsfængslet som sket.

. . ."

Rigsadvokaten har den 1. maj 2020 afvist kravet. Af begrundelsen fremgår blandt andet anført følgende:

". . .

Jeg har endvidere også lagt vægt på, at området i Bøgeparken, hvor din klient indfinder sig, på gerningstidspunktet er omfattet af Politidi-rektørens beslutning om skærpet strafzone bl.a. på grund af tidligere skyderier og konflikter mellem forskellige grupperinger, hvorfor din klient i særlig grad har udvist en sådan mistankepådragende adfærd ved efter det passerede ved Ejbygade at indfinde sig sammen med de øvrige personer fra hans gruppe på stedet iført skudsikkervest og nogle af de andre maskeret med hættetrøjer, at han måtte påregne, at han kunne ri-sikere at blive anholdt og varetægtsfængslet.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påreg-ne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb herunder frihedsberø-velse i det skete omfang. Din klient har derfor selv ved den adfærd der udvises forud for anholdelsen givet anledning til foranstaltningen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3.

. . ."

Om Erstatningssøgende 3

Erstatningssøgende 3 blev den 27. februar 2019 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Han blev den 28. februar 2019 varetægtsfængslet.

Ved anklageskrift af 19. juni 2019 blev der rejst tiltale mod ham og de øvrige fire erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b og § 81 c, stk. 1 og stk. 2. Der blev endvidere rejst tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den 25. juni 2019 opgav Fyns Politi i medfør af retsplejelovens § 721 stk. 1, nr. 2, påtale i sagen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1.

Han blev efter rettens beslutning løsladt fra varetægtsfængslingen den 16. de-cember 2019.

Ved Odense rets dom af 18. december 2019 blev han frifundet.

Advokat Rasmus Amandusson fremsatte ved brev af 17. januar 2020 krav om erstatning for uberettiget frihedsberøvelse.

Erstatningssøgende 3's erstatningskrav er opgjort således:

Frihedsberøvelse med 6.800 kr.

for det første døgn (+100 % forhøjelse):13.600 kr.

Påbegyndte døgn (sigtet for drabsforsøg-100% forhøjelse): 200.600 kr. Påbegyndte døgn (efter påtaleopgivelse for drabsforsøg): 148.750 kr.

i alt 362.950 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt.

Statsadvokaten har den 21. februar 2020 afvist kravet. I afgørelsen er der re-degjort for sagsforløbet som anført ovenfor. Af afgørelsen fremgår endvidere blandt anført følgende:

". . .

Af videooptagelser fra Bøgetorvet fremgår det yderligere, at flere per-soner er maskeret under episoden, med undtagelse af din klient, samt at Erstatningssøgende 2, som var en af de øvrige personer i din kli-ents gruppe, synligt var iført skudsikker vest, og at Erstatningssøgende 5, som også deltog i din klients gruppe, ca. kl. 16.10 løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevå-ben.

. . .

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet

Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle

indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient efter en forudgående episode på Ejbyvej var klar over, at der var en konflikt mellem en gruppe personer og Erstatningssøgende 2, og at din klient havde en forventning om, at der ville indfinde sig personer fra denne gruppe på Bøgetorvet med henblik på at fortsætte opgøret fra Ejbygade.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient herefter opholdt sig på Bø-getorvet sammen med en gruppe personer, hvoraf nogle var maskere-de, ligesom en person synligt var iført skudsikker vest, mens en anden person løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

Jeg har slutteligt lagt vægt på, at din klient under varetægtsfængslingen ikke har ønsket at afgive forklaring. Først den [15. november] 2019 under hovedforhandlingen afgav din klient forklaring.

Det er udgangspunktet, at benyttelsen af retten til ikke at udtale sig, ik-ke skal tillægges betydning i vurderingen af, hvorvidt erstatning bør nedsættes eller nægtes i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3. Det-te udgangspunkt fraviges imidlertid i praksis, hvis den pågældende har haft særlig anledning til at rense sig for en konkret mistanke, f.eks. på grund af omstændigheder, der i særlig grad kan sætte den pågældende i forbindelse med den påsigtede handling.

Jeg finder i den anledning, at den omstændighed, at din klient har ind-fundet sig med sin gruppe først ved Ejbygade, hvor han er blevet be-kendtgjort med konflikten og sidenhen Bøgetorvet, hvor grupperingen opruster sig med skudsikker vest og maskering, bevirker, at disse om-stændigheder i særlig grad kan sætte din klient i forbindelse med den udførte handling, sammenholdt med sigtelsen imod ham, hvorefter din klient har haft særlig anledning til at rense sig for konkret mistanke.

Jeg finder på baggrund heraf, at din klient at udvist en sådan mistanke-pådragende adfærd, hvor han har måtte påregne, at han kunne risikere at blive anholdt og varetægtsfængslet.

Det ændrer ikke min vurdering, at din klient kortvarigt forlod gruppen, hvorefter han returnerede.

. . ."

Rigsadvokaten har den 1. maj 2020 afvist kravet. Af begrundelsen fremgår blandt andet anført følgende:

". . .

Jeg har endvidere også lagt vægt på, at området i Bøgeparken, hvor din klient indfinder sig, på gerningstidspunktet er omfattet af Politidi-rektørens beslutning om skærpet strafzone bl.a. på grund af tidligere skyderier og konflikter mellem forskellige grupperinger, hvorfor din klient i særlig grad har udvist en sådan mistankepådragende adfærd ved efter det passerede ved Ejbygade at indfinde sig sammen med de øvrige personer fra hans gruppe på stedet, hvoraf en var iført skudsikkervest og nogen maskeret med hættetrøjer, at han måtte påregne, at han kun-ne risikere at blive anholdt og varetægtsfængslet.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påreg-ne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb herunder frihedsberø-velse i det skete omfang. Din klient har derfor selv ved den adfærd der udvises forud for anholdelsen givet anledning til foranstaltningen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3.

. . ."

Om Erstatningssøgende 4

Erstatningssøgende 4 blev den 27. februar 2019 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Han blev den 28. februar 2019 varetægtsfængslet.

Ved anklageskrift af 19. juni 2019 blev der rejst tiltale mod ham og de øvrige fire erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b, og § 81 c, stk. 1, og stk. 2. Der blev endvidere rejst tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den 25. juni 2019 opgav Fyns Politi i medfør af retsplejelovens § 721 stk. 1, nr. 2, påtale i sagen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1.

Han blev efter rettens beslutning løsladt fra varetægtsfængslingen den 16. de-cember 2019.

Ved Odense rets dom af 18. december 2019 blev han frifundet.

Advokat Bettina Antitsch Mortensen fremsatte ved brev af 8. januar 2020 krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Erstatningssøgende 4's erstatningskrav er opgjort således:

1. døgn i 2019 á 6.800 kr.:6.800 kr.

Yderligere 118 påbegyndte døgn i 2019 á 850 kr.:100.300 kr.

Forhøjelse med 100 % i sager om drabsforsøg:107.100 kr.

Yderligere 174 påbegyndte døgn i 2019 á 850 kr.:147.900 kr.

i alt 362.100 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af kravet er ubestridt.

Statsadvokaten har den 21. februar 2020 afvist kravet. I afgørelsen er der re-degjort for sagsforløbet som anført ovenfor. Af afgørelsen fremgår endvidere blandt anført følgende:

". . .

Af videooptagelser fra Bøgetorvet fremgår det yderligere, at flere per-soner er maskeret under episoden, med undtagelse af din klient, samt at Erstatningssøgende 2, som var en af de øvrige personer i din kli-ents gruppe, synligt var iført skudsikker vest, og at Erstatningssøgende 5 ca. kl. 16.10 løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdte et skydevåben.

. . .

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet

Begrundelsen for min afgørelse er, at din klient efter min opfattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffeprocessuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient efter en forudgående episode på Ejbyvej var klar over, at der var en konflikt mellem en gruppe personer og Erstatningssøgende 2, og at din klient havde en forventning om, at der ville indfinde sig personer fra denne gruppe på Bøgetorvet med henblik på at fortsætte opgøret fra Ejbygade.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient herefter opholdt sig på Bø-getorvet sammen med en gruppe personer, hvoraf nogle var maskere-de, ligesom en person synligt var iført skudsikker vest, mens en anden person løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

Jeg har slutteligt lagt vægt på, at din klient under varetægtsfængslingen ikke har ønsket at afgive forklaring. Først den [15. november] 2019 under hovedforhandlingen afgav din klient forklaring.

. . .

Jeg finder i den anledning, at den omstændighed, at din klient har ind-fundet sig med sin gruppe først ved Ejbygade, hvor han er blevet be-kendtgjort med konflikten og sidenhen Bøgetorvet, hvor grupperingen opruster sig med skudsikker vest og maskering, bevirker, at disse om-stændigheder i særlig grad kan sætte din klient i forbindelse med den udførte handling, sammenholdt med sigtelsen imod ham, hvorefter din klient har haft særlig anledning til at rense sig for konkret mistanke.

Jeg finder på baggrund heraf, at din klient [har] udvist en sådan mistan-

kepådragende adfærd, hvor han har måtte påregne, at han kunne risike-re at blive anholdt og varetægtsfængslet.

. . ."

Rigsadvokaten har den 1. maj 2020 afvist kravet. Af begrundelsen fremgår blandt andet anført følgende:

". . .

Jeg har endvidere også lagt vægt på, at området i Bøgeparken, hvor din klient indfinder sig, på gerningstidspunktet er omfattet af Politidi-rektørens beslutning om skærpet strafzone bl.a. på grund af tidligere skyderier og konflikter mellem forskellige grupperinger, hvorfor din klient i særlig grad har udvist en sådan mistankepådragende adfærd ved efter det passerede ved Ejbygade at indfinde sig sammen med de øvrige personer fra hans gruppe på stedet, hvoraf en var iført skudsikkervest og nogen maskeret med hættetrøjer, at han måtte påregne, at han kun-ne risikere at blive anholdt og varetægtsfængslet.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påreg-ne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb herunder frihedsberø-velse i det skete omfang. Din klient har derfor selv ved den adfærd der udvises forud for anholdelsen givet anledning til foranstaltningen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3.

. . ."

Om Erstatningssøgende 5

Erstatningssøgende 5 blev den 25. februar 2019 anholdt som sigtet for overtrædelse af straffelovens § 237, jf. § 21, og § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3. Han blev den 26. februar 2019 varetægtsfængslet.

Han afgav en forklaring til politiet den 21. maj 2019.

Ved anklageskrift af 19. juni 2019 blev der rejst tiltale mod ham og de øvrige fire erstatningssøgende for overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt § 266, jf. § 81 a, stk. 1, subsidiært jf. § 81 b, og § 81 c, stk. 1, og stk. 2. Der blev endvidere rejst tiltale for overtrædelse af våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3.

Den 25. juni 2019 opgav Fyns Politi i medfør af retsplejelovens § 721 stk. 1, nr. 2, påtale i sagen vedrørende straffelovens § 237, jf. § 21, stk. 1.

Ved Odense rets dom af 18. december 2019 blev han frifundet for overtræ-delse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, samt våbenlovens § 2, stk. 1, jf. § 1, stk. 1, nr. 3, men fundet skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1, og idømt fængsel i 4 måneder.

Han blev løsladt den 18. december 2019.

Advokat Mie Sønder Koch fremsatte ved brev af 18. december 2019 krav om erstatning for uberettiget varetægtsfængsling.

Erstatningssøgende 5's erstatningskrav er opgjort således:

25. februar til 25. juni 2019 (121 dage):

(1. døgn 6.800 + 120 døgn á 850 kr. = 108.800 kr.+100%) 217.600 kr. 25. juni til 18. december 2019 (55 dage):

(55 døgn á 850 kr.)46.750 kr. 

i alt 264.350 kr.

Erstatningssøgende 5's subsidiære erstatningskrav er opgjort således:

21. maj 2019-25. juni 2019 (36 dage):

(1. døgn 6.800 + 35 døgn á 850 kr. = 36.550 kr. + 100%) 73.100 kr.

25. juni 2019-18. december 2019 (55 dage)

(55 døgn á 850 kr.)46.750 kr. 

i alt 119.850 kr.

De beløbsmæssige opgørelser af kravet er ubestridt.

Statsadvokaten har den 21. februar 2020 afvist kravet. I afgørelsen er der re-degjort for sagsforløbet som anført ovenfor. Af afgørelsen fremgår endvidere blandt anført følgende:

". . .

Af videooptagelser fra Bøgetorvet fremgår det yderligere, at din klient var maskeret med hætte under episoden, at Erstatningssøgende 2, som var en af de øvrige personer i din klients gruppe, synligt var iført skudsikker vest, og at din klient ca. kl. 16.10 løb frem mod en person-bil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

. . .

Begrundelse for nægtelse af erstatningskravet

Henset til, at din klient ved dom af 18. december 2019 blev fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1, som vedrører det forhold, der var baggrunden for frihedsberøvelsen af din klient, finder jeg, at erstatningsspørgsmålet skal behandles i medfør af retsplejelovens § 1018 a, stk. 2. Erstatning kan herefter ydes, såfremt der består et misforhold mellem den idømte sanktion og indgrebet mod din klient.

Som det fremgår af sagens oplysninger, overstiger frihedsberøvelsen af din klient den idømte straf med 176 påbegyndte døgn.

Der består efter min opfattelse et sådant misforhold mellem den idømte sanktion og indgrebet mod din klient, at der som udgangspunkt kan ydes erstatning, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 2.

Begrundelsen for min afgørelse om at nægte din klient erstatning for frihedsberøvelse i 176 påbegyndte døgn er, at din klient efter min op-fattelse har udvist egen skyld og selv har givet anledning til det straffe-processuelle indgreb i sagen i en sådan grad, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Jeg har ved min afgørelse om at nægte din klient erstatning især lagt vægt på, at din klient efter en forudgående episode på Ejbyvej var klar over, at der var en konflikt mellem en gruppe personer og Erstatningssøgende 2, og at din klient havde en forventning om, at der ville indfinde sig personer fra denne gruppe på Bøgetorvet med henblik på at fortsætte opgøret fra Ejbygade.

Jeg har endvidere lagt vægt på, at din klient herefter opholdt sig på Bø-getorvet maskeret med hætte sammen med en gruppe personer, hvoraf en person synlig var iført skudsikker vest, og at din klient efterfølgende løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben.

Jeg har slutteligt lagt vægt på, at din klient først den 21. maj 2019 ønskede at afgive forklaring til politiet, som var sporadisk og forbehol-den, og som din klient på afgørende punkter ændrede under hovedfor-handlingen.

. . .

Henset til, at det fremgår af videoovervågning fra Bøgetorvet den 20. februar 2019, at din klient opholdt sig maskeret på Bøgetorvet sammen med en gruppe personer, hvor en synligt var iført skudsikker vest, og at din klient løb frem mod en personbil med hævet udstrakt arm, hvori han holdt et skydevåben, finder jeg, at han havde en særlig anledning til at rense sig for mistanke.

Jeg finder på baggrund heraf, at din klient har udvist en sådan mistan-kepådragende adfærd, hvor han har måtte påregne, at han kunne risike-re at blive anholdt og varetægtsfængslet som sket.

. . ."

Rigsadvokaten har den 1. maj 2020 afvist kravet. Af begrundelsen fremgår blandt andet anført følgende:

". . .

Jeg har endvidere også lagt vægt på, at området i Bøgeparken, hvor din klient indfinder sig, på gerningstidspunktet er omfattet af Politidi-rektørens beslutning om skærpet strafzone bl.a. på grund af tidligere

skyderier og konflikter mellem forskellige grupperinger, hvorfor din klient i særlig grad har udvist en sådan mistankepådragende adfærd ved efter det passerede ved Ejbygade at indfinde sig sammen med de øvrige personer fra hans gruppe på stedet, hvoraf en var iført skudsikkervest og nogen maskeret med hættetrøjer, og han selv skød mod forurettede med en gaspistol/signalpistol, at han måtte påregne, at han kunne risi-kere at blive anholdt og varetægtsfængslet.

Jeg finder på den baggrund samlet set, at din klient måtte kunne påreg-ne at blive udsat for straffeprocessuelle indgreb herunder frihedsberø-velse i det skete omfang. Din klient har derfor selv ved den adfærd der udvises forud for anholdelsen givet anledning til foranstaltningen i et sådant omfang, at erstatning i det hele må nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, jf. stk. 3.

. . ."

Om alle erstatningssøgende

Der har været forevist optagelser benævnt "Samlet forløb" og "Erstatningssøgende 3 flytter bil" optaget den 20. februar 2019 i området ved Ejbygade og Bøgetorvet.

Odense rets dom af 18. december 2019 havde følgende begrundelse og resul-tat:

". . .

Der er under sagen afsagt følgende kendelse om skyldsspørgsmålet:

". . .

Ad forhold 1

6 nævninger og 2 dommere udtaler indledningsvis:

Efter de afgivne forklaringer sammenholdt med de foreviste optagelser er det bevist, at de tiltalte den 20. februar 2019 om eftermiddagen be-fandt sig i to biler på vej ud for at spise, da der ca. kl. 15.59 fandt en tumultarisk og voldelig episode sted på Ejbygade, hvorunder alle fem tiltalte, herunder også Erstatningssøgende 1, var til stede. Det lægges til grund, at der i forbindelse med episoden blev udøvet vold mod tiltalte Erstatningssøgende 2, og der blev fremsat trusler mod de tiltalte om, at de alle ville blive skudt ned samt vist håndtegn, der indikerede en pistol, hvilket gjorde de tiltalte bange.

Det lægges på samme baggrund til grund, at de tiltalte Erstatningssøgende 5, Erstatningssøgende 1 og Erstatningssøgende 4 herefter kørte fra Ejbygade til Bøgeparken i Erstatningssøgende 5's Mer-cedes efterfulgt af de tiltalte Erstatningssøgende 2 og Erstatningssøgende 3, der kørte i Erstatningssøgende 2's BMW. Kørslen foregik hurtigt og til dels imod færdselsretningen.

Efter bevisførelsen herunder forklaringerne sammenholdt med de fore-viste optagelser lægges det endvidere til grund, at tiltalte Erstatningssøgende 5 var alene, da han hentede en pistol i kælderen under Adresse, og at de fem tiltalte ca. kl. 16.05 var forsamlede på Bøgetorvet, samt at tiltalte Erstatningssøgende 2 var iført skud-sikker vest. På overvågningsoptagelserne kan man i de følgende minut-ter se de tiltalte gå rundt på Bøgetorvet, være i kontakt med et par bil-er og være orienteret i retning mod Vollsmose Allé, inden tiltalte Erstatningssøgende 3 ses forlade Bøgetorvet alene ca. kl. 16.09 og der-med omkring 1 minut inden gerningstidspunktet ca. kl. 16.10.

Med hensyn til afgivelse af skud bemærkes, at den anvendte pistol ikke er fundet og dermed ikke har kunnet undersøges, ligesom der ikke er fundet skudhuller i den af Person 1 førte bil, som har kunnet un-dersøges. Pistolens karakter har derfor ikke kunnet bestemmes med sikkerhed heller ikke med hensyn til dens eventuelle kaliber. Der er ik-ke fundet afskudte patronhylstre på gerningsstedet, og der er alene fun-det krudtpartikler på en sort jakke sikret fra tiltalte Erstatningssøgende 1 den 27. februar 2019, hvilken jakke ikke med sikkerhed er identisk med den jakke, som denne tiltalte er iført på optagelserne om-kring gerningstidspunktet. Det fremgår desuden af de kriminaltekniske oplysninger, at gas- og signalpatroner kan frigive krudtpartikler fra fænghætten, og det er oplyst, at der ikke er foretaget søgning efter krudtpartikler på tiltalte Erstatningssøgende 5, der har erkendt at have affyret en gas/signalpistol én gang på gerningstidspunktet.

Om straffelovens § 81 a, stk. 1

4 nævninger og 2 dommere finder ikke, at betingelserne for at anvende straffelovens § 81 a, stk. 1, er opfyldte.

Disse nævninger og dommere lægger vægt på, at den i sagen omhand-lede gruppe, der af politiet er navngivet Bøgetorvsgruppen, er løst struktureret, og at det ikke efter bevisførelsen kan anses for bevist, at Bøgetorvsgruppen opfylder betingelserne for at være en gruppe i straf-felovens § 81 a's forstand. Der er herved lagt vægt på, at der i forarbej-derne til straffelovens § 81 a, om sådanne løse grupperinger bl.a. er an-ført følgende:

". . .

Bestemmelsen omfatter også mere løse grupperinger, hvis grup-pen dog virker med et fælles sigte eller mål og/eller har et fast re-aktionsmønster i bestemte situationer, f.eks. at personerne i grup-pen som regel bliver alarmeret og instrueret via telefon- eller sms-kæder i forbindelse med bestemte voldelige eller truende be-givenheder, som indtræffer.

. . ."

Disse nævninger og dommere lægger vægt på, at der ikke er forelagt retten oplysninger om Bøgetorvsgruppen, som omtalt i forarbejderne. Dertil kommer, at det fremgår af dokumentationsrapporten om Bøge-torvsgruppen, at det er vurderet, at gruppen har en selvopfattelse af at være en gruppe, og at omgivelserne opfatter dem som en gruppe, men at retten ikke har fået forelagt oplysninger, der bekræfter denne selvop-fattelse eller opfattelse.

2 nævninger finder, at betingelserne for at anvende straffelovens § 81 a, stk. 1, er opfyldte.

Disse nævninger har lagt vægt på indholdet af dokumentationsrappor-terne sammenholdt med forklaringen fra vidnet Person 2 og sagens øvrige oplysninger, herunder de tiltaltes adfærd i forbindelse med episoderne den 20. februar 2019.

Efter afstemningsreglen i retsplejelovens § 891, stk. 4, kan der ikke ske domfældelse jævnfør straffelovens § 81 a, stk. 1.

Der skal herefter foretages en bevisbedømmelse for så vidt angår de enkelte tiltalte.

Om tiltalte Erstatningssøgende 5

4 nævninger finder, at tiltalte Erstatningssøgende 5 i forhold 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1.

Disse nævninger anser det efter bevisførelsen for bevist, at Erstatningssøgende 5 på gerningstidspunktet på offentligt tilgængeligt sted affyrede 3 skud med et traditionelt skydevåben af typen, som affy-rer ammunition med krudtladning, og at det skete bl.a. i retning mod bilen ført af Person 1, der havde sin 4-årige søn med som passa-ger.

Disse nævninger lægger vægt på de foreviste optagelser og Person 1's udtalelser i de aflyttede telefonsamtaler sammenholdt med, at forklaringen fra tiltalte Erstatningssøgende 5 om en gas/signalpi-stol er usandsynlig og utroværdig. Hertil kommer, at der i kælderrum-met, hvor denne tiltalte hentede pistolen, er fundet skarp ammunition, ligesom der i rundkørslen, som var i skudretningen, er fundet en pro-jektildel, der ifølge de kriminaltekniske oplysninger kan hidrøre fra et projektil svarende til projektiler fundet i kælderrummet. Dertil kom-mer, at der på en pose med skarp ammunition fundet i kælderrummet er fundet en dna-profil, der peger mod denne tiltalte. Endelig er der

lagt vægt på, at det er usandsynligt, at denne tiltalte, der sammen med de øvrige tiltalte netop var blevet truet på livet, og som gik rundt sam-men med tiltalte Erstatningssøgende 2, der var iført skudsikker vest, alene ville forsvare sig med en gas/signalpistol.

2 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 5 i forhold 1 ikke er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1.

Disse nævninger og dommere finder, at der ikke efter bevisførelsen er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at tiltalte Erstatningssøgende 5 har anvendt et traditionelt skydevåben af typen, som affyrer ammunition med krudtladning.

Disse nævninger og dommere lægger vægt på, at Person 1 har forklaret, at flere af de udtalelser, han fremsatte under de aflyttede tele-fonsamtaler, var løgn, og at der ikke er blevet skudt imod ham. Dertil kommer, at Person 1 fortsatte ind på parkeringspladsen efter det passerede. Der er endelig lagt vægt på, at selvom tiltalte Erstatningssøgende 5's forklaring om sit tyveri af en gas/signalpistol er utroværdig, så kan det efter bevisførelsen i fraværet af et gerningsvå-ben, patronhylstre og skudhuller i bilen ikke med tilstrækkelig sikker-hed fastslås, at tiltalte Erstatningssøgende 5 anvendte et traditio-nelt skydevåben. I den forbindelse bemærkes særligt, at der efter bevis-førelsen heller ikke er sikkerhed for, at den projektildel, der blev fundet i rundkørslen ca. 7 timer efter gerningstidspunktet, hidrørte fra den epi-sode, der fremgår af optagelserne, når henses til oplysningerne om an-dre forudgående skudepisoder på stedet og til forklaringen fra vidnet Person 3, hvorefter han ikke kan sige, hvor længe projektildelen har ligget i fri luft, og at det er muligt, at projektildelen er bragt til rund-kørslen siddende i dækket på en bil.

Tiltalte Erstatningssøgende 5 er, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4, herefter ikke skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1.

Da der således ikke er sket domfældelse for overtrædelse af straffelo-vens § 192 a, stk. 1, kan der ikke ske domfældelse jævnfør straffelo-vens § 81 b.

Alle 6 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 5 i forhold 1 er skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

De 4 nævninger, der ovenfor har voteret for at anse det for bevist, at der har været anvendt et traditionelt skydevåben, er - da der ikke kan ske domfældelse herfor grundet reglen i retsplejelovens § 891, stk. 4, -

enige med de 2 øvrige nævninger og 2 dommere i, at der kan ske dom-fældelse i overensstemmelse med tiltalte Erstatningssøgende 5's erkendelse, hvorefter han på offentligt tilgængeligt sted har afgivet ét skud med en gas/signalpistol for at skræmme Person 1, der kom kørende i sin bil. Alle voterende finder det tillige bevist, at denne ad-færd var egnet til at fremkalde alvorlig frygt hos både Person 1 og dennes 4-årige søn, der befandt sig i bilen, samt at tiltalte Erstatningssøgende 5 bestemt må have anset det for overvejende sands-ynligt, at Person 1 havde sin søn med sig i bilen på en hverdag ved 16-tiden.

Endvidere er lagt vægt på, at politidirektør Person 4 har truffet afgø-relser om indførelse af og forlængelse af en skærpet strafzone, jf. straf-felovens § 81 c, der var gældende på gerningstidspunktet den 20. feb-ruar 2019, og som geografisk omfattede gerningsstedet. Disse afgørel-ser er efter sagens oplysninger lovlige og gyldige.

Om tiltalte Erstatningssøgende 1

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte Erstatningssøgende 1's strafferetlige ansvar beror på, i hvilket omfang han har været medvir-kende ved ledsagelse, jf. straffelovens § 23, til den af tiltalte Erstatningssøgende 5 begåede overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

4 nævninger finder, at tiltalte Erstatningssøgende 1 er skyldig i forhold 1 i samme omfang som tiltalte Erstatningssøgende 5.

Disse nævninger har lagt vægt på, at denne tiltalte efter episoden på Ej-bygade kørte i samme bil som tiltalte Erstatningssøgende 5 til Bøgeparken, og at det er usandsynligt, at der ikke i bilen under kørslen til Bøgeparken er blevet talt om, hvad der nu skulle ske, samt at denne tiltalte derfor har været bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet. Dertil kommer, at denne tiltalte har set til-talte Erstatningssøgende 5 gå rundt med hånden i lommen i flere minutter, sammenholdt med denne tiltaltes adfærd på de foreviste opta-gelser.

2 nævninger og 2 dommere finder ikke, at tiltalte Erstatningssøgende 1 er skyldig i forhold 1.

Disse nævninger og dommere har lagt vægt på, at der efter bevisførel-sen mod denne tiltaltes benægtelse ikke er ført det til domfældelse for-nødne sikre bevis for, at denne tiltalte var bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet, eller at han var bekendt med, hvad tiltalte Erstatningssøgende 5 havde i lommen, eller med den kriminelle handling, som tiltalte Erstatningssøgende 5

foretog sig, da Person 1 kom kørende i bilen med sin søn. I den forbindelse bemærkes særligt, at der var tale om et kort tidsmæssigt forløb på ca. 10 minutter fra episoden på Ejbygade til episoden på Bø-getorvet, og at denne tiltalte kun var til stede på Bøgetorvet i ca. 5 mi-nutter, inden tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sin kriminelle handling.

Tiltalte Erstatningssøgende 1 er herefter ikke skyldig i forhold 1, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Om Erstatningssøgende 2

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte Erstatningssøgende 2's straffe-retlige ansvar beror på, i hvilket omfang han har været medvirkende ved ledsagelse, jf. straffelovens § 23, til den af tiltalte Erstatningssøgende 5 begåede overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

Alle 6 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 2 ikke er skyldig i forhold 1.

Der er herved lagt vægt på, at der efter bevisførelsen mod denne tiltal-tes benægtelse ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at denne tiltalte var bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet, eller at han var bekendt med, hvad tiltalte Erstatningssøgende 5 havde i lommen, eller med den kriminelle handling, som tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sig, da Person 1 kom kørende i bilen med sin søn. I den forbindelse bemær-kes særligt, at der var tale om et kort tidsmæssigt forløb på ca. 10 mi-nutter fra episoden på Ejbygade til episoden på Bøgetorvet, og at den-ne tiltalte ikke kørte i bil sammen med tiltalte Erstatningssøgende 5 til Bøgeparken. Dertil kommer, at denne tiltalte kun var til stede på Bøgetorvet i ca. 5 minutter, inden tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sin kriminelle handling, og at han ved sin adfærd efter det passerede synes at demonstrere en afstandtagen fra det passerede.

Om Erstatningssøgende 3

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte Erstatningssøgende 3's straffe-retlige ansvar beror på, i hvilket omfang han har været medvirkende ved ledsagelse, jf. straffelovens § 23, til den af tiltalte Erstatningssøgende 5 begåede overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

Alle 6 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 3 ikke er skyldig i forhold 1.

Der er herved lagt vægt på, at der efter bevisførelsen mod denne tiltal-tes benægtelse ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at denne tiltalte var bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet, eller at han var bekendt med, hvad tiltalte Erstatningssøgende 5 havde i lommen, eller med den kriminelle handling, som tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sig, da Person 1 kom kørende i bilen med sin søn. I den forbindelse bemær-kes særligt, at der var tale om et kort tidsmæssigt forløb på ca. 10 mi-nutter fra episoden på Ejbygade til episoden på Bøgetorvet, og at den-ne tiltalte ikke kørte i bil sammen med tiltalte Erstatningssøgende 5 til Bøgeparken. Dertil kommer, at denne tiltalte kun var til stede på Bøgetorvet i ca. 4 minutter, inden han forlod stedet for at flytte en bil og dermed ikke var til stede, da tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sin kriminelle handling.

Om Erstatningssøgende 4

Indledningsvis bemærkes, at tiltalte Erstatningssøgende 4's strafferetlige ansvar beror på, i hvilket omfang han har været medvirkende ved ledsagelse, jf. straffelovens § 23, til den af tiltalte Erstatningssøgende 5 be-gåede overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

4 nævninger finder, at tiltalte Erstatningssøgende 4 er skyldig i forhold 1 i sam-me omfang som tiltalte Erstatningssøgende 5.

Disse nævninger har lagt vægt på, at denne tiltalte efter episoden på Ej-bygade kørte i samme bil som tiltalte Erstatningssøgende 5 til Bøgeparken, og at det er usandsynligt, at der ikke i bilen under kørslen til Bøgeparken er blevet talt om, hvad der nu skulle ske, samt at denne tiltalte derfor har været bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet. Dertil kommer, at denne tiltalte har set til-talte Erstatningssøgende 5 gå rundt med hånden i lommen i flere minutter, sammenholdt med denne tiltaltes adfærd på de foreviste opta-gelser.

2 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 4 ikke er skyl-dig i forhold 1.

Disse nævninger og dommere har lagt vægt på, at der efter bevisførel-sen mod denne tiltaltes benægtelse ikke er ført det til domfældelse for-nødne sikre bevis for, at denne tiltalte var bekendt med tiltalte Erstatningssøgende 5's ærinde i kælderrummet, eller at han var bekendt med, hvad tiltalte Erstatningssøgende 5 havde i lommen, eller med den kriminelle handling, som tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sig, da Person 1 kom kørende i bilen med sin søn. I den forbindelse bemærkes særligt, at der var tale om et kort tidsmæssigt forløb på ca. 10 minutter fra episoden på Ejbygade til episoden på

getorvet, og at denne tiltalte kun var til stede på Bøgetorvet i ca. 5 mi-nutter, inden tiltalte Erstatningssøgende 5 foretog sin kriminelle handling, samt at denne tiltalte ved sin adfærd efter det passerede synes at demonstrere en afstandtagen fra det passerede.

Tiltalte Erstatningssøgende 4 er herefter ikke skyldig i forhold 1, jf. retspleje-lovens § 891, stk. 4.

Ad forhold 2

Alle 6 nævninger og 2 dommere finder, at tiltalte Erstatningssøgende 1 i forhold 2 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.

Ved vurderingen er lagt vægt på, at tiltalte Erstatningssøgende 1 uden forbehold har erkendt sig skyldig i overtrædelse af våbenbe-kendtgørelsen som anført i tiltalen, samt at tilståelsen støttes af sagens øvrige oplysninger.

Endvidere er lagt vægt på, at politidirektør Person 4 har truffet afgø-relser om indførelse af og forlængelse af en skærpet strafzone, jf. straf-felovens § 81 c, der var gældende på gerningstidspunktet den 27. feb-ruar 2019, og som geografisk omfattede stedet for tiltaltes besiddelse af de to perbersprays. Disse afgørelser er efter sagens oplysninger lovli-ge og gyldige.

Ad forhold 3

Om de tiltalte Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4.

Alle 6 nævninger og 2 dommere finder, at der efter bevisførelsen ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at de tiltalte Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4 er skyldige i besiddelse af ammunitionen fun-det i kælderrummet. Disse tiltalte frifindes derfor i forhold 3 i overens-stemmelse med anklagemyndighedens endelige påstand herom.

Om tiltalte Erstatningssøgende 5

4 nævninger finder, at tiltalte Erstatningssøgende 5 i forhold 3 er skyldig i overensstemmelse med tiltalen dog således, at forholdet - som følge af bevisbedømmelsen vedrørende de øvrige tiltalte - ikke er begå-et i forening med de tiltalte Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4.

Disse nævninger har lagt vægt på, at der efter deres opfattelse i forhold 1 er ført bevis for, at der har været anvendt et skydevåben omfattet af

straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, at ammunitionen fundet i kælder-rummet var skarp ammunition, at den i rundkørslen fundne projektildel efter de kriminaltekniske oplysninger kan hidrøre fra et projektil sva-rende til projektiler fundet i kælderrummet, og at der i kælderrummet på en frysepose med skarp ammunition er fundet dna med en profil, der er beregnet til at være 50.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Erstatningssøgende 5, end hvis den-ne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske befolkning.

2 nævninger og 2 dommere finder, at der efter bevisførelsen ikke er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at tiltalte Erstatningssøgende 5 er skyldig i besiddelse af ammunitionen fundet i kælderrummet.

Disse nævninger og dommere har lagt vægt på, at tiltalte Erstatningssøgende 5 har nægtet sig skyldig i forhold 3, at ransagnin-gen af kælderrummet fandt sted den 22. marts 2019, og at dna-profilen for materialet sikret fra fryseposens knude, top og bund alene er beregnet til at være 50.000 gange mere sandsynlig, hvis en del af det undersøgte dna stammer fra Erstatningssøgende 5, end hvis denne del af det undersøgte dna stammer fra en tilfældig anden person i den danske be-folkning. Hertil kommer, at dna-profilen er fundet på en pose, som er en flytbar genstand, ligesom der på posen også er fundet dna fra flere andre personer. Under disse omstændigheder finder disse nævninger og dommere, at der ikke mod denne tiltaltes benægtelse er ført det til domfældelse fornødne sikre bevis for, at han har besiddet ammunitio-nen fundet i posen eller den øvrige ammunition fundet i kælderrummet.

Tiltalte Erstatningssøgende 5 er herefter ikke skyldig i forhold 3, jf. retsplejelovens § 891, stk. 4.

Thi bestemmes:

Tiltalte Erstatningssøgende 5 er i forhold 1 skyldig i overtræ-delse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1.

De tiltalte Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4 er ikke skyldige i forhold 1.

Tiltalte Erstatningssøgende 1 er skyldig i forhold 2.

De tiltalte Erstatningssøgende 5, Erstatningssøgende 1, Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3 og Erstatningssøgende 4 er ikke skyldige i forhold 3.

. . ."

Sanktionsspørgsmålet

Straffen fastsættes for tiltalte Erstatningssøgende 5's vedkom-mende efter straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1, som en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, til dommen af 11. oktober 2019.

Der er afgivet 8 stemmer for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 4 måneder og 2 stemmer for at fastsætte tillægsstraffen til fængsel i 6 måneder.

Alle voterende har lagt vægt på den alvorlige karakter af truslen, der er fremsat på offentligt tilgængeligt sted samt i en skærpet strafzone, og som også har været rettet mod et barn, sammenholdt med tiltaltes for-straffe.

Flertallet har vurderet, at der ved en pådømmelse samtidig med de øv-rige forhold omhandlet af dommen af 11. oktober 2019 ville have væ-ret udmålt en straf af fængsel i 10 måneder, hvorfor tillægsstraffen skal fastsættes til fængsel i 4 måneder.

Mindretallet har vurderet, at der ved en pådømmelse samtidig med de øvrige forhold omhandlet af dommen af 11. oktober 2019 ville have været udmålt en straf af fængsel i 1 år, hvorfor tillægsstraffen skal fast-sættes til fængsel i 6 måneder.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, således at tillægsstraffen fastsættes til fængsel i 4 måneder.

Straffen fastsættes for tiltalte Erstatningssøgende 1's vedkom-mende efter våbenbekendtgørelsens § 59, stk. 4, jf. § 18, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 81 c, stk. 1.

Der er afgivet 10 stemmer for at fastsætte straffen til en bøde på 4.000 kr. med forvandlingsstraf af fængsel i 8 dage.

Alle voterende har lagt vægt på, at tiltalte har besiddet to pebersprays i en skærpet strafzone sammenholdt med, at tiltalte tidligere er straffet for ligeartet kriminalitet.

. . ."

Rettens begrundelse og resultat

Om Erstatningssøgende 1

Erstatningssøgende 1 blev ved Odense rets dom af 18. december 2019 frifundet i sagens hovedforhold og idømt en bøde på 4.000 kr. for over-trædelse af våbenbekendtgørelsens § 18, stk. 1, nr. 3, jf. straffelovens § 81 c,

stk. 1.

Erstatningssøgende 1 blev efter rettens beslutning løsladt den 16. december 2019 og havde på det tidspunkt været frihedsberøvet fra 27. febru-ar 2019, herunder i tiden frem til 25. juni 2019 som sigtet for drabsforsøg.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været varetægtsfængs-let som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning for den derved til-føjede skade, såfremt han frifindes.

Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsættes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til vare-tægtsfængslingen.

To voterende stemmer for, at erstatningen skal nægtes, mens en voterende stemmer for, at erstatningen skal nedsættes med halvdelen, jf. retsplejelo-vens § 1018 a, stk. 3.

Såvel flertallet som mindretallet har lagt vægt på, at Erstatningssøgende 1 var til stede i forbindelse med episoden på Ejbygade, hvor der var en konflikt, og at han sammen med de øvrige erstatningssøgende i umiddel-bar forlængelse heraf indfandt sig på Bøgetorvet, der var beliggende i en skærpet strafzone, og hvor Erstatningssøgende 2 var iført skudsikker vest, mens Erstatningssøgende 5 afgav et skud. Dertil kommer den adfærd, som Erstatningssøgende 1 ses at have på de foreviste optagelser.

Under disse omstændigheder har Erstatningssøgende 1 udvist en så dadelværdig culpøs adfærd, at det måtte være påregneligt for ham, at han kunne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberøvelse som følge af sin adfærd.

To voterende finder på den baggrund, at erstatningen til Erstatningssøgende 1 skal nægtes, mens en voterende på den baggrund finder, at er-statningen skal nedsættes med halvdelen.

I overensstemmelse med stemmeflertallet tages anklagemyndighedens frifin-delsespåstand til følge i forhold til Erstatningssøgende 1.

Om Erstatningssøgende 2

Erstatningssøgende 2 blev ved Odense rets dom af 18. december 2019 frifundet.

Erstatningssøgende 2 blev efter rettens beslutning løsladt den 16. de-cember 2019 og havde på det tidspunkt været frihedsberøvet fra 1. marts

2019, herunder i tiden frem til 25. juni 2019 som sigtet for drabsforsøg.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været varetægtsfængs-let som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning for den derved til-føjede skade, såfremt han frifindes.

Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsættes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til vare-tægtsfængslingen.

To voterende stemmer for, at erstatningen skal nægtes, mens en voterende stemmer for, at erstatningen skal nedsættes med halvdelen, jf. retsplejelo-vens § 1018 a, stk. 3.

Såvel flertallet som mindretallet har lagt vægt på, at Erstatningssøgende 2 var til stede i forbindelse med episoden på Ejbygade, hvor der var en konflikt, og at han sammen med de øvrige erstatningssøgende i umiddelbar forlængelse heraf indfandt sig på Bøgetorvet, der var beliggende i en skærpet strafzone, og hvor han var iført skudsikker vest, mens Erstatningssøgende 5 afgav et skud. Dertil kommer den adfærd, som Erstatningssøgende 2 ses at have på de foreviste optagelser.

Under disse omstændigheder har Erstatningssøgende 2 udvist en så da-delværdig culpøs adfærd, at det måtte være påregneligt for ham, at han kun-ne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberøvelse som følge af sin ad-færd.

To voterende finder på den baggrund, at erstatningen til Erstatningssøgende 2 skal nægtes, mens en voterende på den baggrund finder, at erstat-ningen skal nedsættes med halvdelen.

I overensstemmelse med stemmeflertallet tages anklagemyndighedens frifin-delsespåstand til følge i forhold til Erstatningssøgende 2.

Om Erstatningssøgende 3

Erstatningssøgende 3 blev ved Odense rets dom af 18. december 2019 frifundet.

Erstatningssøgende 3 blev efter rettens beslutning løsladt den 16. de-cember 2019 og havde på det tidspunkt været frihedsberøvet fra 27. februar 2019, herunder i tiden frem til 25. juni 2019 som sigtet for drabsforsøg.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været varetægtsfængs-let som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning for den derved til-føjede skade, såfremt han frifindes.

Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsættes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til vare-tægtsfængslingen.

To voterende stemmer for, at erstatningen skal nægtes, mens en voterende stemmer for, at erstatningen hverken skal nægtes eller nedsættes, jf. retsple-jelovens § 1018 a, stk. 3.

Flertallet har lagt vægt på, at Erstatningssøgende 3 var til stede i forbin-delse med episoden på Ejbygade, hvor der var en konflikt, og at han sammen med de øvrige erstatningssøgende i umiddelbar forlængelse heraf indfandt sig på Bøgetorvet, der var beliggende i en skærpet strafzone, og hvor Erstatningssøgende 2 var iført skudsikker vest. Dertil kommer den adfærd, som Erstatningssøgende 3 ses at have på de forevi-ste optagelser før og efter, at Erstatningssøgende 5 afgav et skud, samt at han først afgav forklaring under hovedforhandlingen.

Under disse omstændigheder finder flertallet, at Erstatningssøgende 3 har udvist en så dadelværdig culpøs adfærd, at det måtte være påregneligt for ham, at han kunne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberøvelse som følge af sin adfærd, samt at det ikke kan føre til anden vurdering, at han ikke var til stede på Bøgetorvet, da Erstatningssøgende 5 afgav et skud.

Mindretallet har lagt vægt på, at Erstatningssøgende 3, som anført af flertallet, indfandt sig på Bøgetorvet i forlængelse af episoden på Ejbygade, hvor der var en konflikt, men at det fremgår af optagelserne, at Erstatningssøgende 3 få minutter efter forlod Bøgetorvet og ikke var sammen med de øvrige erstatningssøgende i de følgende ca. 10 minutter og dermed ikke var til stede, da Erstatningssøgende 5 afgav et skud.

Under disse omstændigheder finder mindretallet ikke, at Erstatningssøgende 3 har udvist en så dadelværdig culpøs adfærd, at det måtte være påreg-neligt for ham, at han kunne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberø-velse som følge af sin adfærd, selvom han udenfor tidsrummet på ca. 10 mi-nutter var sammen med de øvrige erstatningssøgende og først afgav forkla-ring under hovedforhandlingen.

I overensstemmelse med stemmeflertallet tages anklagemyndighedens frifin-delsespåstand til følge for så vidt angår Erstatningssøgende 3.

Om Erstatningssøgende 4

Erstatningssøgende 4 blev ved Odense rets dom af 18. december 2019 frifundet.

Erstatningssøgende 4 blev efter rettens beslutning løsladt den 16. december 2019 og havde på det tidspunkt været frihedsberøvet fra 27. februar 2019, herunder i tiden frem til 25. juni 2019 som sigtet for drabsforsøg.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 1, har den, der har været varetægtsfængs-let som led i en strafferetlig forfølgning, krav på erstatning for den derved til-føjede skade, såfremt han frifindes.

Det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsættes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til vare-tægtsfængslingen.

To voterende stemmer for, at erstatningen skal nægtes, mens en voterende stemmer for, at erstatningen skal nedsættes med halvdelen, jf. retsplejelo-vens § 1018 a, stk. 3.

Såvel flertallet som mindretallet har lagt vægt på, at Erstatningssøgende 4 var til stede i forbindelse med episoden på Ejbygade, hvor der var en konflikt, og at han sammen med de øvrige erstatningssøgende i umiddelbar forlængelse heraf indfandt sig på Bøgetorvet, der var beliggende i en skærpet strafzone, og hvor Erstatningssøgende 2 var iført skudsikker vest, mens Erstatningssøgende 5 afgav et skud. Dertil kommer den adfærd, som Erstatningssøgende 4 ses at have på de foreviste op-tagelser.

Under disse omstændigheder har Erstatningssøgende 4 udvist en så dadelværdig cul-pøs adfærd, at det måtte være påregneligt for ham, at han kunne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberøvelse som følge af sin adfærd.

To voterende finder på den baggrund, at erstatningen til Erstatningssøgende 4 skal nægtes, mens en voterende på den baggrund finder, at erstatningen skal ned-sættes med halvdelen.

I overensstemmelse med stemmeflertallet tages anklagemyndighedens frifin-delsespåstand til følge i forhold til Erstatningssøgende 4.

Om Erstatningssøgende 5

Erstatningssøgende 5 blev ved Odense rets dom af 18. december 2019 ikke fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. stk. 3, og § 252, stk. 1, men fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 266, jf. § 81 c, stk. 1, og straffet med en tillægsstraf, jf. straffelovens § 89, på fængsel i 4 måneder.

Erstatningssøgende 5 blev løsladt efter domsafsigelsen den 18. decem-ber 2019 og havde på det tidspunkt været frihedsberøvet fra 25. februar

2019, herunder i tiden frem til 25. juni 2019 som sigtet for drabsforsøg.

Frihedsberøvelsen af Erstatningssøgende 5 oversteg dermed den idøm-te straf med 176 påbegyndte døgn.

Efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 2, kan der ydes erstatning, såfremt den under sagen anvendte frihedsberøvelse ikke står i rimeligt forhold til straffor-følgningens udfald, eller det af andre særlige grunde findes rimeligt.

Henset til frihedsberøvelsens varighed sammenholdt med den idømte straf, kan der som udgangspunkt ydes erstatning til Erstatningssøgende 5, men det følger af retsplejelovens § 1018 a, stk. 3, at erstatningen kan nedsæt-tes eller nægtes, såfremt den erstatningssøgende selv har givet anledning til varetægtsfængslingen.

Alle voterende stemmer for, at erstatningen skal nægtes, jf. retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Domsmandsretten har herved lagt vægt på, at Erstatningssøgende 5 var til stede i forbindelse med episoden på Ejbygade, hvor der var en kon-flikt, og at han - efter at have hentet en pistol - sammen med de øvrige erstat-ningssøgende i umiddelbar forlængelse heraf indfandt sig på Bøgetorvet, der var beliggende i en skærpet strafzone, og hvor Erstatningssøgende 2 var iført skudsikker vest, mens Erstatningssøgende 5 afgav et skud. Dertil kommer den adfærd, som Erstatningssøgende 5 ses at have på de foreviste optagelser.

Under disse omstændigheder har Erstatningssøgende 5 udvist en så dadelværdig culpøs adfærd, at det måtte være påregneligt for ham, at han kunne blive udsat for strafforfølgning og frihedsberøvelse som følge af sin adfærd, og det kan ikke føre til anden vurdering, at han afgav en forklaring den 21. maj 2019.

Domsmandsretten finder på den baggrund, at Erstatningssøgende 5 selv har givet anledning til den længerevarende frihedsberøvelse på en sådan måde, at erstatningen skal nægtes efter retsplejelovens § 1018 a, stk. 3.

Om sagsomkostninger

Efter sagens udfald tages anklagemyndighedens påstand om, at de erstat-ningssøgende skal betale sagens omkostninger, til følge.

Thi kendes for ret:

Anklagemyndigheden frifindes.

De erstatningssøgende, Erstatningssøgende 1,

Erstatningssøgende 2, Erstatningssøgende 3, Erstatningssøgende 4 og Erstatningssøgende 5, skal betale sagens omkostninger hver især for så vidt angår dem.

Dommer