Dom
RETTEN I HILLERØD
DELDOM
afsagt den 18. juni 2021
Sag BS-14353/2020-HIL
Hillerød kommune
(advokat Thomas Birch)
mod
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(advokat Tugba Öztunc Bache)
og
Ankestyrelsen
(advokat Tugba Öztunc Bache)
Denne afgørelse er truffet af Dommer.
Sagens baggrund og parternes påstande
Sagen er anlagt den 31. marts 2020. Sagen vedrører prøvelse af Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 om anerkendelse og varigt mén samt Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings og Ankestyrelsens efterfølgende afgørelser med fastsættelse af skadelidte Person 1's erhvervsevnetab, herunder særligt Ankestyrelsens afgørelse af 2. oktober 2017 og Arbejdsmarke-dets Erhvervssikrings afgørelser af 13. september og 13. november 2019.
Retten har den 14. oktober 2020 truffet afgørelse om, at spørgsmålet om passivi-tet i forhold til prøvelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 om fastsættelse af varigt mén til 20 % udskilles til delafgørelse.
2
Sagsøgeren, Hillerød kommune, har i stævningen fremsat følgende påstand:
Principalt: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Person 1 som følge af hændelsen den 5. september 2008 ikke har pådraget sig et erstatningsberet-tiget erhvervsevnetab på mindst 15 procent eller en méngrad på mindst 5 procent.
Subsidiært: Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen tilpligtes at anerkende, at Person 1 som følge af hændelsen den 5. september 2008 har pådraget sig et erstatningsberettiget erhvervsevnetab på mindre end 70 procent og en méngrad på mindre end 20 procent.
Mere subsidiært: Sagen hjemvises helt eller delvist til fornyet behandling.
Sagsøgte 1, S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har fremsat påstand om:
Principalt: frifindelse
Subsidiært:Hjemvisning.
Sagsøgte 2, Ankestyrelsen, har fremsat følgende påstande overfor sagsøgerens påstande vedrørende varigt mén:
Frifindelse
Og overfor sagsøgerens påstande vedrørende erhvervsevnetab:
Principalt: Frifindelse
Subsidiært: Hjemvisning.
Parternes påstande ved delhovedforhandlingen
Sagsøger, Hillerød Kommune, har under delhovedforhandlingen nedlagt på-stand om sagens fremme.
Sagsøgte 1, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har overfor sagsøgers principale og subsidiære påstand vedrørende varigt mén påstået frifindelse.
3
Oplysningerne i sagen
Det fremgår af sagen, at skadelidte den 5. september 2008 var involveret i et færdselsuheld, da hun var på vej fra sin arbejdsplads til et kursussted.
Den 26. januar 2010 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring følgende afgørelse: "…
Afgørelse og beslutninger:
Ulykken den 5. september 2008 er anerkendt som arbejdsskade.
Du får 150.400 kr. i godtgørelse for varigt mén (20 procent)
Kilder
Anmeldelsen
Lægeerklæring I
Dine svar på spørgeskema
Speciallægeerklæring fra neurolog Person 2 modtaget den 27. november 2009
Speciallægeerklæring fra psykiater Person 3 modtaget den 3. juli 2009.
Sagens oplysninger
I anmeldelsen står, at du er ansat på den integrerede institution Værested.
Den 8. september 2008 var du på vej til et kursusarrangement på Kollekolle. Du kørte i egen bil til kursusstedet, sammen med to medarbejdere. Din bilpåkøres bagfra af en anden personbil, hvilket gør, at du bliver chokeret og slår nakken.
Det er oplyst, at kurset var afholdt af arbejdsgiver, at det var obligatorisk, at det var kompetencegivende og at kurset varede to dage med overnatning.
Der er i lægeerklæringen stillet diagnosen piskesmældslæsion.
Det fremgår af speciallægeerklæringen, at du nu har konstant diffust lokaliseret hovedpine. Flere gange om ugen forværres den som om den stammer fra nak-ken og stråler frem over hovedet. Du har diffuse konstante nakkesmerter, der medfører, at du kun kan bevæge hovedet og hals lidt.
Du har konstante smerter i lænden med en sovende fornemmelse ud i højre ben.
Du har svært ved at sove om natten og er udtalt træt om dagen. Din hukom-melse og koncentration er betydelig reduceret. Din mand må skrive små huske-sedler til dig, og du læser nu næsten ikke. Du reagerer på lyd og har svært ved at overskue forsamlinger med flere mennesker.
4
Ved undersøgelsen er fundet udtalt reduceret bevægelighed i nakken samt svær muskelømhed i nakkeskulderåget. Der er desuden reduceret bevægelig-hed i lænden samt nedsat sensibilitet for stik og berøring yderst på fødderne.
Du har desuden været tilset hos psykiater Person 3. Det fremgår, at du efter uheldet er angst og bekymret for fremtiden. Han vurderer, at der er tale om en posttraumatisk tilstand med angstfænomener og forsænket stemningsleje. Du undgår bilkørsel og lignende.
Anerkendelse
Afgørelsen:
Vi har anerkendt, at den anmeldte ulykke som en arbejdsskade efter arbejdsska-delovens.
Begrundelse:
Du har under dit arbejde på Værested været udsat for en ulykke.
Vi vurderer, at skaden i form af piskesmældslæsion er forårsaget af, at du den 5. september 2008 var involveret i en trafikulykke.
Vi har lagt vægt på, at kurset du var på vej til, da ulykken skete, var afholdt af arbejdsgiver, at det var obligatorisk, at det var kompetencegivende og at kurset varede to dage med overnatning.
Varigt mén
Afgørelsen:
Vi vurderer, at dit mén efter arbejdsskaden er 20 procent. Det betyder, at du vil få udbetalt en godtgørelse for varigt mén på 150.400 kr.
Varigt mén:
Der udbetales en godtgørelse for varigt mén for de gener, som arbejdsskaden har betydet i hverdagen.
Kravene for at man kan få godtgørelse er:
1.at arbejdsskaden er anerkendt
2.at tilstanden er varig. Det betyder, at følgerne efter skaden ikke bliver bedre. Det vil normalt sige 3-12 måneder efter arbejdsskaden.
3.at der er et mén. Det vil sige gener og ulemper efter arbejdsskaden.
4.ménet skal være mindst 5 procent.
Begrundelse:
Du har følger efter forvridning af hals og ryg efter en påkørsel. Du har sympto-mer i form af konstante smerter i nakken med betydeligt indskrænket bevæge-lighed. Du har kognitive gener i form af nedsat hukommelse og koncentration,
5
lydoverfølsomhed samt søvnbesvær. Du har konstant hovedpine med periodi-ske forværringer.
Der er også fundet indskrænket bevægelighed i lænden og nedsat følesans på tæerne. Du har smerte i lænden med en sovende fornemmelse ud i højre ben.
Du er desuden angst og bekymret for fremtiden. Du undgår bilkørsel.
…"
Forklaringer
Der er ikke afgivet forklaringer.
Parternes synspunkter
Hillerød kommune har i sit påstandsdokument anført følgende: ”…
Spørgsmålet om passivitet i relation til indsigelser mod en af arbejdsskade-myndighederne truffet afgørelse, reguleres ikke af arbejdsskadesikringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anført, at passivitetsgrundsætningens anvendelighed følger forudsætningsvist af U2008.1113H.
Det bemærkes, at Højesteret i U2008.1113H ikke udtalte sig om passivitet i re-lation til et forsikringsselskabs anfægtelse af afgørelser om anerkendelsen. Spørgsmålet, Højesteret havde til prøvelse, var, hvorvidt en af skadelidte an-lagt sag mod forsikringsselskabet skulle udsættes på afgørelse af en sag anlagt af forsikringsselskabet mod arbejdsskademyndighederne. Forsikringsselska-bet havde udtaget stævning i sagen i 2006. Forsikringsselskabet nedlagde på-stand om, at Ankestyrelsen skulle anerkende, at hændelsen ikke skulle have været anerkendt som en arbejdsskade. Afgørelsen om anerkendelse var truffet i september 2000, og sagsanlægget var foranlediget af Ankestyrelsens endelige afgørelse om erhvervsevnetabserstatning i september 2005. Højesteret udtalte blandt andet, at
” (…) Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser angår i realiteten retsforholdet mellem A og Codan Forsik-ring A/S, og forsikringsselskabet har anlagt retssag mod An-kestyrelsen inden rimelig tid efter dennes endelige afgørelse af 14. september 2005. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Hø-jesteret kendelsen.”
Såfremt Højesterets præmisser skal forstås som et udtryk for passivitetsgrund-sætningens anvendelighed, da kan det lægges til grund, at ”rimelig tid” i rela-tion til spørgsmålet om passivitet, skal beregnes fra tidspunktet for den ende-
6
lige afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, uanset hvornår øvrige afgørel-ser, herunder afgørelsen om anerkendelse blev truffet.
I lyset af Højesterets dom U2008.1113H har sagsøger således anlagt sagen in-den for rimelig tid efter afgørelsen om endelig erhvervsevnetabserstatning, der blev truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 13. november 2019 (bilag 28). Allerede af denne grund kan sagsøgers indsigelser ikke afskæres med henvisning til retsfortabende passivitet.
Arbejdsskademyndighederne kan ved siden af reglerne i arbejdsskadesik-ringslovens §§ 41-43 om genoptagelse, genoptage en arbejdsskadesag på ulov-bestemt grundlag. Genoptagelse på ulovbestemt grundlag kan føre til tilbage-kaldelse af en tidligere afgørelse, eksempelvis grundet arbejdsskademyndig-hedernes fejlskøn, jf. bl.a. U2019.979V, hvor Ankestyrelsen 14 år efter en afgø-relse om erhvervsevnetab havde trukket afgørelsen tilbage efter genoptagelse på ulovbestemt grundlag.
Det gøres gældende, at afgørelsen af 26. januar 2010 er behæftet med væsentli-ge sagsbehandlingsfejl, allerede fordi Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har undersøgt skadesmekanismen nærmere, herunder hvorvidt skadesmeka-nismen var egnet til at medføre varige gener i nakke og lænd, jf. eksempelvis U2011.128H. Det gøres endvidere gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring har foretaget et væsentligt fejlskøn ved udmålingen af méngodtgørel-sen, hvorfor der også af denne grund er adgang til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.
Der er efter praksis grundlag for genoptagelse af en arbejdsskadesag, såfremt afgørelsen er behæftet med en mangel, herunder i form af eksempelvis mang-lende begrundelse, usikkerhed om en regels korrekte anvendelse eller en praksisændring, jf. U2005.641H. I så fald tillægges en afgørelse om erstatning tilbagevirkende kraft, jf. U2002.1840H.
Det forhold at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag kan ikke føre til, at sagsøger afskæres fra at få prøvet rigtigheden af ménvurderingen ud fra en passivitetsbetragtning. Hertil be-mærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder regler, der tidsmæssigt begrænser arbejdsskadeforsikringsselskaberne i at anfægte afgørelser truffet af arbejdsskademyndighederne.
Det gøres således gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings oprindeli-ge vurdering af méngraden er forkert. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har dermed lagt en oprindelig forkert vurdering til grund for de efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetabserstatning. Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en forkert afgørelse om méngraden i
7
2010, kan ikke medføre, at der fortsat skal træffes fejlbehæftede afgørelser, når det kommer til bedømmelsen af årsagssammenhængen, derved at den oprin-delige fejlbehæftede afgørelse om méngraden skal lægges til grund for de ef-terfølgende afgørelser om erhvervsevnetab.
Arbejdsskademyndighederne har pligt til at træffe materielt korrekte afgørel-ser, hvilket også gælder, selvom sådanne afgørelser måtte være til skade for den skadelidte, jf. U2008.1686H. Det gælder også, selvom en tidligere afgørel-se ikke har været påklaget, jf. eksempelvis U2015.3223H, U2021.822V og U2021.874V.
Der henvises derudover til U2017.1H, hvor Ankestyrelsen i 2013 efter sagsan-læg fra skadelidte genoptog anerkendelsesspørgsmålet vedrørende en ar-bejdsskade den 25. juni 2008, der var afgjort den 6. juli 2010 i Ankestyrelsen, og den 4. oktober 2013 tilbagekaldte afgørelsen om anerkendelse af, at skade-lidte havde været udsat for en arbejdsskade den 25. juni 2008. Højesteret ud-talte, at betingelsen om årsagsforbindelse ikke var opfyldt, og Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse var således uhjemlet. Udgangspunktet var deref-ter, at Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse var ugyldig efter forvalt-ningsrettens almindelige regler. Højesteret bemærkede, at det ikke var en nød-vendig konsekvens af afgørelsens ugyldighed, at der skulle ske tilbagebetaling af méngodtgørelse, som var udbetalt til skadelidte, men alene at skadelidte var afskåret fra fremover at modtage yderligere godtgørelse eller erstatning efter arbejdsskadesikringsloven som følge af hændelsen. Ankestyrelsen havde således med rette annulleret sin afgørelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ikke undlade at genoptage sagen og træffe korrekt afgørelse med henvisning til forsikringsselskabets – sagsøgers – passivitet i en sådan situation. Det afgørende hensyn må være, at den endelige afgørelse skal være korrekt. Dette understøttes også af Ankestyrelsens princi-pafgørelse 131-09, hvoraf fremgår, at
”Ved hjemvisningen blev der lagt vægt på, at Arbejdsska-destyrelsen havde foretaget en klart forkert vurdering af det varige mén ved den oprindelige afgørelse af 20. december 2000. Derfor var der grundlag for at genoptage Arbejdsska-destyrelsens afgørelse af 20.
december 2000 på ulovbestemt grundlag.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i påstandsdokumentet anført, at sagsø-ger i 10 år lod skadelidte være i den tro, at årsagssammenhængen mellem ulykken den 5. september 2008 og skadelidtes efterfølgende gener samt mén-grad på 20 procent blev accepteret. Hertil bemærkes, at sagsøger ikke har gjort gældende, at skadelidte skal tilbagebetale allerede modtaget godtgørelse og
8
erstatning. Der er således intet indrettelseshensyn at tage til skadelidte, allere-de fordi det ikke er en nødvendig konsekvens af en afgørelses ugyldighed, at der skal ske tilbagebetaling, jf. Højesterets dom U2017.1H og arbejdsskadesik-ringslovens § 40a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har gjort gældende, at skadelidte, såfremt hun ville anfægte afgørelsen, skulle have gjort dette senest den 5. september 2013 eller i hvert fald den 31. juli 2014, jf. arbejdsskadesikringslovens § 36, stk. 3. Hertil bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder regler, der begrænser arbejdsskadeforsikringsselskabernes adgang til at anfægte en afgø-relse.
Skadelidte ville i øvrigt kunne begære sagen genoptaget i medfør af arbejds-skadesikringslovens regler derom eller på ulovbestemt grundlag.
Endvidere bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder reklama-tionsfrister. Der er således hverken for myndighed eller skadelidte nogen frist at indrette sig i forhold til. Også af denne grund kan retsfortabende passivitet ikke komme på tale.
Endelig gøres det gældende, at den omstændighed, at et arbejdsskadeforsik-ringsselskab i overensstemmelse med arbejdsskademyndighedernes afgørel-ser har foretaget udbetalinger gennem flere år, ikke kan tages som udtryk for, at der foreligger accept, hvilket gælder uanset at udbetalingerne ikke er sket med forbehold, jf. U2015.2497H og U2016.685/2H. Det bemærkes hertil, at der skal være et særdeles sikkert grundlag for at afskære en ret med henvisning til retsfortabende passivitet, jf. eksempelvis U2003.2372H, U2017.1167H og U2018.491H.
På ovenstående baggrund gøres det samlet set gældende, at sagsøger ikke har fortabt retten til at anfægte afgørelsen af 26. januar 2010 (bilag 16) som følge af retsfortabende passivitet.
…”
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i sit påstandsdokument anført føl-gende:
”… Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør til støtte for den nedlagte prin-cipale påstand om frifindelse gældende, at Hillerød Kommune ved passi-vitet har fortabt sine muligheder for at gøre indsigelse mod Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 (bilag 16).
9
Som anført af Højesteret i bl.a. U.2008.1113H er en afgørelse i en arbejds-skadesag – og en evt. efterfølgende retssag om afgørelsen – i realiteten en afgørelse af en privatretlig tvist mellem den skadelidte og det lovpligtige arbejdsskadeforsikringsselskab. En afgørelse om anerkendelse af en ar-bejdsskade er i det lys at sidestille med et forsikringsselskabs anerkendel-se af erstatningspligten. Det samme gælder for en selvforsikret kommune som Hillerød Kommune. Passivitetsgrundsætningens anvendelighed føl-ger forudsætningsvis af U.2008.1113H.
Arbejdsskadeforsikringsselskaberne og selvforsikrede myndigheder be-skyttes mod gamle krav fra de skadelidte i henhold til de anmeldelses- og forældelsesregler, der følger af arbejdsskadesikringslovens § 36. De skade-lidtes beskyttelse mod arbejdsskadeforsikringsselskabernes og selvforsik-rede myndigheders pludselige og sene anfægtelser af arbejdsskademyn-dighedernes afgørelser er ikke kodificeret i loven.
Denne beskyttelse følger i stedet af de i retspraksis udviklede almindelige regler om passivitet, jf. f.eks. U.1995.53H og Østre Landsrets dom gengi-vet i U.2005.641H, hvor landsretten fandt, at et forsikringsselskab ved pas-sivitet havde fortabt retten til at fremsætte indsigelse mod Arbejdsska-destyrelsens forlængelse af fristen for genoptagelse af skadelidtes sag ved-rørende fastsættelse af méngodtgørelse.
Landsrettens dom blev anket til Højesteret af forsikringsselskabet, men ankesagen kom alene til at dreje sig om spørgsmålet om genoptagelse af afgørelsen om erhvervsevnetabserstatningen, dvs. ikke det anførte om passivitet vedrørende ménerstatningen, som er nævnt ovenfor.
I denne sag lod Hillerød Kommune i omtrent 10 år skadelidte være i den tro, at kommunen accepterede årsagssammenhængen mellem ulykken den 5. septem-ber 2008 og skadelidtes efterfølgende gener samt skadelidtes méngrad på 20 %, idet Hillerød Kommune først ved indlevering af stævning har bestridt dette. Det bemærkes for en ordens skyld, at indsigelsen af 16. marts 2018 (bilag C) ik-ke angik årsagssammenhængen, men spørgsmålet om skadelidte var omfattet af loven under transport, jf. lovens § 5.
Hillerød Kommune har løbende modtaget påmindelser om skadelidtes sag, herunder afgørelsen om godtgørelse for varigt mén og den heri lig-gende årsagsvurdering, bl.a. i form af afgørelser om skadelidtes erhverv-sevnetab den 16. februar 2010 (bilag 17), den 6. oktober 2011 (bilag 19),
10
den 24. september 2012 (bilag 20), 18. februar 2013 (bilag 21), den 22. okto-ber 2013 (bilag 22), den 4. april 2014 (bilag 23), og den 8. marts 2017 (bilag 24), som desuden har ført til, at Hillerød Kommune månedligt har foreta-get udbetalinger til skadelidte i anledning af arbejdsskaden.
Hillerød Kommune er således løbende og siden afgørelsen af 26. januar 2010 (bilag 16) blevet orienteret om sagen og har haft talrige anledninger til at reage-re, hvis Hillerød Kommune ønskede at anfægte Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings vurdering af fastsættelse af skadelidtes varige mén. Dette har Hillerød Kommune imidlertid ikke gjort, og Hillerød Kommune har derved som følge af passivitet fortabt retten til at anfægte afgørelsen om anerkendelse af skadelidtes arbejdsulykke og varige mén på 20 %.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal allerede af den grund frifindes. Det fremhæves i den forbindelse tillige, at skadelidte, hvis hun havde villet an-fægte afgørelsen, skulle have gjort det inden den 5. september 2013, som er 5 år fra skadedatoen, eller i hvert fald inden den 31. juli 2014, som er 5 år efter speci-allægeerklæringen udarbejdet af Person 3 (bilag 5), jf. arbejdsskadesikrings-loven § 36, stk. 3.
…”
Samt i processkrift B af 22. april 2012:
"…
Hillerød Kommune anfører i processkriftets side 2, at i ” lyset af Højesterets dom U2008.1113H har sagsøger således anlagt sagen inden for rimelig tid efter afgørelsen om endelig erhvervsevnetabserstatning, der blev truffet af Arbejdsmar-kedets Erhvervssikring den 13. november 2019 (bilag 28). Allerede af denne grund kan sagsøgers indsigelser ikke afskæres med henvisning til retsfortabende passivitet” .
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er ikke enig i denne udlægning af, at spørgsmålet om retsfortabende passivitet og rettidig anfægtelse af en af-gørelse skal løbe fra det tidspunkt, hvor Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse om skadelidtes endelige erhvervsevnetab foreligger.
Det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om der er indtrådt passivitet i forhold anfægtelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 (bilag 16), er datoen for denne afgørelse og ikke Arbejdsmar-kedets Erhvervssikrings afgørelse af 13. november 2019 (bilag 28).
11
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har da netop heller ikke gjort passivi-tet gældende i forhold til indbringelsen af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-rings afgørelse af 13. november 2019 (bilag 28).
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagsøger har i sin sagsfremstilling anført, at sagen blandt andet angår prøvelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010, hvor skade-lidtes ulykke blev anerkendt som er arbejdsulykke og der sket fastsættelse af skadelidtes varige mén til 20%.
Højesteret har ved sin afgørelse af 4. februar 2008 i U 2008/1113H lagt vægt på, at forsikringsselskabet havde anlagt sagen inden rimelig tid efter myndighe-dens endelige afgørelse. Dette kan kun betyde, at der kan indtræde passivitet, hvis ikke et forsikringsselskab inden rimelig tid fra en endelig afgørelse er truf-fet, har anlagt sag, i nærværende sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i relation til afgørelsen af 26. januar 2010.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har ikke siden ændret sin fastsættelse det varige mén, men har derimod inddraget sin fastsættelse af det varige mén i de efterfølgende afgørelser om midlertidig fastsættelse af tab af erhvervsevne og i sin afgørelse af 13. september 2019 med fastsættelse af tab af erhvervsevne til 70 %. Alle afgørelser er sagsøger gjort bekendt med.
Retten finder, at sagsøger ikke inde rimelig tid efter har anlagt retssag vedrø-rende Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings fastsættelse af det varige mén ved sin afgørelse af 26. januar 2010, hvorfor sagsøgte, Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring, frifindes for sagsøgers principale og subsidiære påstande vedrørende varigt mén.
Sagsomkostningerne fastsættes ved sagens afslutning.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring frifindes for sagsøgers principale og subsi-diære påstande vedrørende varigt mén.
Publiceret til portalen d. 18-06-2021 kl. 13:41
Modtagere: Sagsøgte Ankestyrelsen, Sagsøgte S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Sagsøger Hillerød kommune, Advokat (L) Tugba Öztunc Bache