Dom
HØJESTERETS DOM
afsagt onsdag den 3. april 2024
bende passivitet. Hensynet til tilskadekomne Person 1s forventnin-ger kan ikke begrunde retsfortabende passivitet. Sådanne forventninger er fuldt
2
ud varetaget ved arbejdsskadesikringslovens bestemmelser om tilbagebetaling, jf. lovens § 40 a.
Arbejdsskadesikringsloven indeholder ikke genoptagelses- eller søgsmålsfrister vedrørende et arbejdsskadeforsikringsselskabs eller en selvforsikret arbejds-givers adgang til at begære en sag genoptaget eller indbragt for domstolene. I fraværet af sådanne frister kan der ikke på ulovbestemt grundlag gennem an-vendelsen af en passivitetsgrundsætning indføres sådanne frister, jf. bl.a. UfR 2018.491 H.
Højesterets dom i UfR 2008.1113 har ikke betydning, da Højesteret ikke udtalte sig om passivitet i relation til et forsikringsselskabs eller en selvforsikrers an-fægtelse af arbejdsskademyndighedens afgørelse om fastsættelse af varigt mén.
Sagens konkrete forhold understøtter ikke synspunktet om, at der foreligger retsfortabende passivitet. Hillerød Kommunes skadebehandlingsselskab bad således den 16. marts 2018 om at få genoptaget spørgsmålet om anerkendelse af arbejdsskaden, der fulgte af afgørelsen af 26. januar 2010. Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring afviste ved sin afgørelse af 8. juni 2018 ikke at genoptage sagen med henvisning til retsfortabende passivitet, men lagde vægt på, at der ikke var kommet nye oplysninger, som med overvejende sandsynlighed ville have med-ført et andet resultat.
Afgørelsen om det endelige erhvervsevnetab, som afgørelsen af 26. januar 2010 er hele forudsætningen for, blev truffet den 13. september 2019. Hillerød Kom-mune anlagde sag mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikring den 31. marts 2020. Allerede af den grund har kommunen inden rimelig tid gjort indsigelse mod af-gørelsen af 26. januar 2010.
Arbejdsskadestyrelsens (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings) afgørelse af 26. januar 2010 er behæftet med væsentlige sagsbehandlingsfejl, idet sagen ikke har været tilstrækkeligt undersøgt.
Alle efterfølgende afgørelser i sagen er en konsekvens af, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ved afgørelsen af 26. januar 2010 anerkendte ulykken den 5. september 2008 som en arbejdsskade og fandt, at der var årsagssammenhæng mellem ulykken og en række helbredsmæssige gener hos Person 1, som begrundede fastsættelse af et varigt mén på 20 %. Det er derfor af afgø-rende betydning for rigtigheden af de efterfølgende afgørelser i sagen om Person 1s tab af erhvervsevne, at afgørelsen af 26. januar 2010 er kor-rekt.
Hvis Hillerød Kommune skal kunne få medhold i de påstande, der er nedlagt over for Arbejdsmarkedets Erhvervssikring i erhvervsevnetabssagen – og som
3
bl.a. relaterer sig til spørgsmålet om den medicinske årsagssammenhæng – skal der foreligge et særligt sikkert grundlag, som det påhviler kommunen at tilveje-bringe. Kommunens mulighed for at tilvejebringe dette består i at forelægge sa-gen for Retslægerådet, der skal have lejlighed til at udtale sig om tilskadekom-nes helbredsmæssige forhold som helhed og deres årsag, hvilket uvægerligt må indebære en stillingtagen til følgerne af ulykken den 5. september 2008 og i kon-sekvens deraf en prøvelse af afgørelsen af 26. januar 2010. Også af den grund er der ikke grundlag for at afskære kommunen fra at få prøvet afgørelsen af 26. ja-nuar 2010 ved domstolene med den blotte begrundelse, at der er udvist retsfor-tabende passivitet.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anført navnlig, at Hillerød Kommune
har udvist retsfortabende passivitet i forhold til afgørelsen af 26. januar 2010 vedrørende varigt mén.
Arbejdsskadesikringslovens ordning og formål tilsiger, at et arbejdsskadeforsik-ringsselskab eller en selvforsikret arbejdsgiver ikke kan forholde sig passiv, hvis man ikke vil fortabe muligheden for at anfægte en afgørelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er forpligtet til at træffe materielt rigtige af-gørelser. Dette betyder dog ikke, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er afskå-ret fra at påberåbe sig passivitet, når myndigheden bliver stævnet vedrørende en afgørelse, som myndigheden fastholder er materielt korrekt.
Fraværet af en søgsmålsfrist i den arbejdsskadesikringslov, der gælder for denne sag, er heller ikke ensbetydende med, at arbejdsskadeforsikringsselska-bet eller en selvforsikret arbejdsgiver ikke skal reagere, når der er anledning hertil.
Passivitetsgrundsætningens anvendelighed følger forudsætningsvis af UfR 2008.1113 H og UfR 2011.2002 H, der fastslår, at arbejdsskademyndighedernes afgørelser i realiteten angår retsforholdet mellem tilskadekomne og forsikrings-selskabet.
Arbejdsskadesikringslovens § 40 a om tilbagebetalingskrav indebærer ikke, at der er gjort op med ethvert hensyn til den tilskadekomne. Bestemmelsen kan ikke føre til, at passivitetsgrundsætningen ikke gælder over for et arbejdsskade-forsikringsselskab eller en selvforsikret arbejdsgiver.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings sagsoplysning har ikke været utilstrække-lig. Der er ikke kommet nye oplysninger, som begrunder, at Hillerød Kommune først har udtaget stævning den 31. marts 2020. Det forhold, at der den 13. sep-tember 2019 blev truffet endelig afgørelse vedrørende Person 1s er-hvervsevnetab, er irrelevant, da passiviteten må vurderes i forhold til den afgø-
4
relse, der anfægtes, dvs. afgørelsen af 26. januar 2010 om fastsættelse af varigt mén.
Efter Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse om varigt mén er der truffet en række afgørelser vedrørende Person 1s erhvervsevnetab. Afgørel-serne udgjorde – ligesom de løbende betalinger, som kommunen foretog i over-ensstemmelse med afgørelserne – løbende påmindelser om sagen, hvilket også taler for, at Hillerød Kommune kunne og burde have reageret tidligere, og at Person 1 på sin side havde en berettiget forventning om, at afgørel-sen af 26. januar 2010 var endelig.
Hillerød Kommune var ved sit skadebehandlerselskab opmærksom på sagen og anmodede den 16. marts 2018 om genoptagelse af spørgsmålet om anerken-delse af arbejdsskaden, og den 15. oktober 2019 anmodede man Arbejdsmarke-dets Erhvervssikring om genvurdering af den seneste afgørelse om erhvervs-evnetab. Henvendelserne angik dog ikke det, som nu er sagens tvist, og viser derfor heller ikke som hævdet, at Hillerød Kommune ikke var enig i afgørelsen om varigt mén.
En efterprøvelse af afgørelsen om varigt mén er ikke nødvendig for at efter-prøve afgørelserne om erhvervsevnetab. Den del af sagen verserer fortsat for byretten, og de medicinske spørgsmål, som kommunen har rejst, efterprøves i sagen vedrørende erhvervsevnetab, hvor der er sket forelæggelse for Retslæge-rådet.
Højesterets begrundelse og resultat
Person 1, der var ansat i Hillerød Kommune, var den 5. september 2008 involveret i et færdselsuheld på vej til et internatkursus, som kommunen afholdt. Arbejdsskadestyrelsen (nu Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) traf den 26. januar 2010 afgørelse om at anerkende ulykken som en arbejdsskade og fastsatte Person 1s varige mén til 20 %. Som følge heraf fik hun af Hillerød Kommune udbetalt en méngodtgørelse på 150.400 kr.
Efterfølgende traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen fra 2011 en række midlertidige afgørelser om Person 1s erhvervsevnetab, der blev fastsat til henholdsvis 20 %, 30 % og 50 %. Disse afgørelser medførte, at hun af Hillerød Kommune fik udbetalt en månedlig ydelse i erstatning for er-hvervsevnetabet. Den 13. september 2019 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring endelig afgørelse om Person 1s erhvervsevnetab og fastsatte det til 70 %.
5
Hillerød Kommune anlagde den 31. marts 2020 sag mod Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring og Ankestyrelsen vedrørende størrelsen af erhvervsevnetabet og méngraden som følge af ulykken den 5. september 2008.
Byretten udskilte spørgsmålet om sagens fremme for så vidt angår Hillerød Kommunes påstande om méngraden til særskilt behandling. Den foreliggende sag angår, om Hillerød Kommune på grund af passivitet er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod afgørelsen af 26. januar 2010 om fastsættelse af Person 1s varige mén som følge af ulykken til 20 %.
Ved vurderingen af, om Hillerød Kommune har udvist retsfortabende passivi-tet i forhold til at gøre indsigelse mod den nævnte afgørelse om varigt mén som følge af ulykken, må der lægges vægt på, at kommunen i overensstemmelse med afgørelsen udbetalte méngodtgørelse til Person 1, at kommunen ikke påklagede afgørelsen til Ankestyrelsen, og at kommunen først den 31. marts 2020 – dvs. ca. 10 år efter den omtvistede afgørelse – anlagde sag vedrø-rende spørgsmålet om hendes méngrad.
Endvidere må der lægges vægt på, at arbejdsskademyndighederne i flere af af-gørelserne om erhvervsevnetabet udtrykkeligt har omtalt den nærmere bag-grund for fastsættelsen af det varige mén til 20 %. Hillerød Kommune er såle-des i løbet af de ca. 10 år blevet påmindet om afgørelsen af 26. januar 2010 om fastsættelsen af det varige mén, uden at kommunen har reageret på det.
Hertil kommer, at Hillerød Kommunes partsrepræsentant den 16. marts 2018 anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om på ulovbestemt grundlag at genoptage afgørelsen af 26. januar 2010 for så vidt angår spørgsmålet om aner-kendelsen af ulykken som en arbejdsskade, men uden særskilt at anfægte fast-sættelsen af Person 1s méngrad.
På den anførte baggrund, og da der som anført af landsretten ikke er fremkom-met nye oplysninger, som kan begrunde, at afgørelsen af 26. januar 2010 om fastsættelsen af Person 1 méngrad blev truffet på et fejlagtigt grund-lag, tiltræder Højesteret, at Hillerød Kommune har udvist en passivitet, der medfører, at kommunen er afskåret fra nu at gøre indsigelse mod afgørelsen om varigt mén.
Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom.
THI KENDES FOR RET:
Landsrettens dom stadfæstes.
6
I sagsomkostninger for Højesteret skal Hillerød Kommune betale 35.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
De idømte sagsomkostningsbeløb skal betales inden 14 dage efter denne høje-steretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 03-04-2024 kl. 12:00
Modtagere: Advokat (H) Inge Houe, Advokat (H) Thomas Birch, Appellant Hillerød Kommune, Indstævnte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring