Dom
ØSTRE LANDSRET
DOM
afsagt den 22. september 2022
Sag BS-26272/2021-OLR
(17. afdeling)
Hillerød Kommune
(advokat Louise Julie Høgh Jørgensen, (prøve))
mod
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring
(advokat Inge Houe)
Retten i Hillerød har den 18. juni 2021 afsagt dom i 1. instans (sag BS-14353/2020-HIL).
Landsdommerne Arne Brandt, Jacob Waage og Stine Fruergaard Andersen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Denne ankesag er en prøvelse af Retten i Hillerøds deldom af 18. juni 2021, hvorved retten fandt, at Hillerød Kommune ikke inden rimelig tid havde anlagt sag efter, at Arbejdsskadestyrelsen den 26. januar 2010 fastsatte det varige mén, som Person 1 havde pådraget sig ved et færdselsuheld den 5. september 2008, med henblik på at anfægte afgørelsen.
Påstande
Appellanten, Hillerød Kommune, har gentaget sin påstand for byretten om sa-gens fremme.
Indstævnte, S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, har påstået stadfæstelse.
Supplerende sagsfremstilling
2
Der er for landsretten fremlagt de samme bilag som for byretten, og der henvi-ses til byrettens sagsfremstilling. Af betydning for landsrettens behandling kan fremhæves følgende:
Den 26. januar 2010 traf den daværende Arbejdsskadestyrelse (herefter Arbejdsmarkedets Erhvervssikring) afgørelse om, at færdselsuheldet, som Person 1 var udsat for den 5. september 2008, anerkendtes som en arbejdsskade, og at hun var berettiget til 150.400 kr. i godtgørelse for varigt mén, svarende til 20 pct. Afgørelsen blev sendt til Person 1 og til Hillerød Kommune c/o Person 4, som modtog afgørelsen den 27. januar 2010. Hverken Person 1 eller Hillerød Kommune påklagede afgørelsen.
Den 16. februar 2010, 2. marts 2011, 24. september 2012, 18. februar 2013, 22. oktober 2013, 4. april 2014, 8. marts 2017 og 2. oktober 2017 traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring herefter en række afgørelser vedrørende Person 1's erhvervsevnetab som følge af færdselsuheldet. Samtlige afgørelser blev sendt til både Person 1 og Hillerød Kommune, uden at Hillerød Kommune på noget tidspunkt tilkendegav, at kommunen ikke anså afgørelsen om varigt mén for endelig afgjort.
Den 16. marts 2018 skrev Claims Corporation Denmark A/S på vegne af Hillerød Kommune til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og anmodede om genoptagelse af spørgsmålet om anerkendelse ud fra den opfattelse, at færdselsuheldet ikke var omfattet af arbejdsskadeloven, uden i den forbindelse af inddrage spørgsmålet om varigt mén. Ved brev af 8. juni 2018 afslog Arbejdsmarkedets Erhvervssikring at genoptage sagen, hvilket blev meddelt Person 1 og Hillerød Kommune.
Endelig traf Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse af 13. september 2019 og fastsatte nu Person 1's tab af erhvervsevne til 70 pct. En afgørelse, som en jurist fra Virksomhed A/S, som nu repræsenterede Hillerød Kommune, anmodede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om at genoptage, igen uden at berøre spørgsmålet om varigt mén. Den 13. november 2019 meddelte Arbejdsmarkedets Erhvervssikring Hillerød Kommune og Person 1, at afgørelsen blev fastholdt.
Anbringender
Hillerød Kommune har i sit påstandsdokument af 18. august 2022 gjort følgen-de anbringender gældende:
” Det gøres overordnet gældende, at Hillerød Kommune ikke er afskåret fra at få prøvet Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 som følge af passivitet (…).
3
Spørgsmålet om passivitet i relation til indsigelser mod en af arbejdsska-demyndighederne truffet afgørelse reguleres ikke af arbejdsskadesik-ringsloven. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anført, at passivitets-grundsætningens anvendelighed følger forudsætningsvist af U2008.1113H.
Det bemærkes, at Højesteret i U2008.1113H ikke udtalte sig om passivitet i relation til et forsikringsselskabs anfægtelse af afgørelser om anerken-delsen. Spørgsmålet, Højesteret havde til prøvelse, var, hvorvidt en af skadelidte anlagt sag mod forsikringsselskabet skulle udsættes på afgø-relse af en sag anlagt af forsikringsselskabet mod arbejdsskademyndig-hederne. Forsikringsselskabet havde udtaget stævning i sagen i 2006. Forsikringsselskabet nedlagde påstand om, at Ankestyrelsen skulle an-erkende, at hændelsen ikke skulle have været anerkendt som en arbejds-skade. Afgørelsen om anerkendelse var truffet i september 2000, og sags-anlægget var foranlediget af Ankestyrelsens endelige afgørelse om er-hvervsevnetabserstatning i september 2005. Højesteret udtalte blandt andet, at
” (…) Ankestyrelsens og Arbejdsskadestyrelsens afgørelser angår i realiteten retsforholdet mellem A og Codan Forsikring A/S, og forsikringsselskabet har anlagt retssag mod Ankestyrelsen inden rimelig tid efter dennes endelige af-gørelse af 14. september 2005. Med disse bemærkninger og i øvrigt af de grunde, der er anført af landsretten, stadfæster Højesteret kendelsen.”
Såfremt Højesterets præmisser skal forstås som et udtryk for passivitets-grundsætningens anvendelighed, da kan det lægges til grund, at ”rime-lig tid” i relation til spørgsmålet om passivitet, skal beregnes fra tids-punktet for den endelige afgørelse om erhvervsevnetabserstatning, uan-set hvornår øvrige afgørelser, herunder afgørelsen om anerkendelse blev truffet.
I lyset af Højesterets dom U2008.1113H har Hillerød Kommune således anlagt sagen inden for rimelig tid efter afgørelsen om endelig erhverv-sevnetabserstatning, der blev truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssik-ring den 13. november 2019 (…). Allerede af denne grund kan Hillerød Kommunes indsigelser ikke afskæres med henvisning til retsfortabende passivitet.
Arbejdsskademyndighederne kan ved siden af reglerne i arbejdsska-desikringslovens §§ 41-43 om genoptagelse genoptage en arbejdsska-desag på ulovbestemt grundlag. Genoptagelse på ulovbestemt grundlag kan føre til tilbagekaldelse af en tidligere afgørelse, eksempelvis grundet arbejdsskademyndighedernes fejlskøn, jf. bl.a. U2019.979V, hvor Anke-
4
styrelsen 14 år efter en afgørelse om erhvervsevnetab trak afgørelsen til-bage efter genoptagelse på ulovbestemt grundlag.
Det gøres gældende, at afgørelsen af 26. januar 2010 er behæftet med væ-sentlige sagsbehandlingsfejl, allerede fordi Arbejdsmarkedets Erhvervs-sikring ikke har undersøgt skadesmekanismen nærmere, herunder hvor-vidt skadesmekanismen var egnet til at medføre varige gener i nakke og lænd, jf. eksempelvis U2011.128H. Det gøres endvidere gældende, at Ar-bejdsmarkedets Erhvervssikring har foretaget et væsentligt fejlskøn ved udmålingen af méngodtgørelsen, hvorfor der også af denne grund er adgang til at genoptage sagen på ulovbestemt grundlag.
Der er efter praksis grundlag for genoptagelse af en arbejdsskadesag, så-fremt afgørelsen er behæftet med en mangel, herunder i form af eksem-pelvis manglende begrundelse, usikkerhed om en regels korrekte an-vendelse eller en praksisændring, jf. U2005.641H. I så fald tillægges en afgørelse om erstatning tilbagevirkende kraft, jf. U2002.1840H.
Det forhold at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke har genoptaget sagen på ulovbestemt grundlag kan ikke føre til, at Hillerød Kommune afskæres fra at få prøvet rigtigheden af ménvurderingen ud fra en passi-vitetsbetragtning. Hertil bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder regler, der tidsmæssigt begrænser arbejdsskadeforsikrings-selskaberne i at anfægte afgørelser truffet af arbejdsskademyndigheder-ne.
Det gøres således gældende, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings op-rindelige vurdering af méngraden er forkert. Arbejdsmarkedets Er-hvervssikring og Ankestyrelsen har dermed lagt en oprindelig forkert vurdering til grund for de efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetab-serstatning. Det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en forkert afgørelse om méngraden i 2010, kan ikke medføre, at der fortsat skal træffes fejlbehæftede afgørelser, når det kommer til bedømmelsen af årsagssammenhængen, derved at den oprindelige fejlbehæftede afgørel-se om méngraden skal lægges til grund for de efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetab.
Arbejdsskademyndighederne har pligt til at træffe materielt korrekte af-gørelser, hvilket også gælder, selvom sådanne afgørelser måtte være til skade for den skadelidte, jf. U2008.1686H. Det gælder også, selvom en tidligere afgørelse ikke har været påklaget, jf. eksempelvis U2015.3223H, U2021.822V og U2021.874V.
5
Der henvises derudover til U2017.1H, hvor Ankestyrelsen i 2013 efter sagsanlæg fra skadelidte genoptog anerkendelsesspørgsmålet vedrøren-de en arbejdsskade den 25. juni 2008, der var afgjort den 6. juli 2010 i Ankestyrelsen, og den 4. oktober 2013 tilbagekaldte afgørelsen om aner-kendelse af, at skadelidte havde været udsat for en arbejdsskade den 25. juni 2008. Højesteret udtalte, at betingelsen om årsagsforbindelse ikke var opfyldt, og Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse var således uhjemlet. Udgangspunktet var derefter, at Ankestyrelsens afgørelse om anerkendelse var ugyldig efter forvaltningsrettens almindelige regler. Højesteret bemærkede, at det ikke var en nødvendig konsekvens af afgø-relsens ugyldighed, at der skulle ske tilbagebetaling af méngodtgørelse, som var udbetalt til skadelidte, men alene at skadelidte var afskåret fra fremover at modtage yderligere godtgørelse eller erstatning efter ar-bejdsskadesikringsloven som følge af hændelsen. Ankestyrelsen havde således med rette annulleret sin afgørelse.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan ikke undlade at genoptage sagen og træffe korrekt afgørelse med henvisning til Hillerød Kommunes pas-sivitet i en sådan situation. Det afgørende hensyn må være, at den ende-lige afgørelse skal være korrekt. Dette understøttes også af Ankestyrel-sens principafgørelse 131-09, hvoraf fremgår, at
”Ved hjemvisningen blev der lagt vægt på, at Arbejdsskadestyrelsen havde foretaget en klart forkert vurdering af det varige mén ved den oprindelige af-gørelse af 20. december 2000. Derfor var der grundlag for at genoptage Ar-bejdsskadestyrelsens afgørelse af 20. december 2000 på ulovbestemt grund-lag.”
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har anført, at Hillerød Kommune i 10 år lod skadelidte være i den tro, at årsagssammenhængen mellem ulykken den 5. september 2008 og skadelidtes efterfølgende gener samt méngrad på 20 procent blev accepteret. Hertil bemærkes, at Hillerød Kommune ik-ke har gjort gældende, at skadelidte skal tilbagebetale allerede modtaget godtgørelse og erstatning. Der er således intet indrettelseshensyn at tage til skadelidte, allerede fordi det ikke er en nødvendig konsekvens af en af-gørelses ugyldighed, at der skal ske tilbagebetaling, jf. Højesterets dom U2017.1H og arbejdsskadesikringslovens § 40a.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har gjort gældende, at skadelidte, så-fremt hun ville anfægte afgørelsen, skulle have gjort dette senest den 5. september 2013 eller i hvert fald den 31. juli 2014, jf. arbejdsskadesik-ringslovens § 36, stk. 3. Hertil bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder regler, der begrænser arbejdsskadeforsikringsselskaber-nes adgang til at anfægte en afgørelse.
6
Skadelidte ville i øvrigt kunne begære sagen genoptaget i medfør af ar-bejdsskadesikringslovens regler derom eller på ulovbestemt grundlag.
Endvidere bemærkes, at arbejdsskadesikringsloven ikke indeholder rek-lamationsfrister. Der er således hverken for myndighed eller skadelidte nogen frist at indrette sig i forhold til. Også af denne grund kan retsforta-bende passivitet ikke komme på tale.
Endelig gøres det gældende, at den omstændighed, at et arbejdsskade-forsikringsselskab i overensstemmelse med arbejdsskademyndigheder-nes afgørelser har foretaget udbetalinger gennem flere år, ikke kan tages som udtryk for, at der foreligger accept, hvilket gælder uanset at udbeta-lingerne ikke er sket med forbehold, jf. U2015.2497H og U2016.685/2H. Det bemærkes hertil, at der skal være et særdeles sikkert grundlag for at afskære en ret med henvisning til retsfortabende passivitet, jf. eksempel-vis U2003.2372H, U2017.1167H og U2018.491H.
På ovenstående baggrund gøres det samlet set gældende, at Hillerød Kommune ikke har fortabt retten til at anfægte afgørelsen af 26. januar 2010 (…) som følge af retsfortabende passivitet.”
S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har i sit påstandsdokument af 18. au-gust 2022 gjort følgende anbringender gældende:
”Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gentager sine anbringender for byret-ten, der uddybes nedenfor på baggrund af ankestævningen.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gør til støtte for påstanden om stadfæ-stelse gældende, at Hillerød Kommune ved passivitet har fortabt sine mu-ligheder for at gøre indsigelse mod Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010 (…).
Arbejdsskadeforsikringsselskaberne og selvforsikrede myndigheder be-skyttes mod gamle krav fra de skadelidte i henhold til de anmeldelses- og forældelsesregler, der følger af arbejdsskadesikringslovens § 36. De skade-lidtes beskyttelse mod arbejdsskadeforsikringsselskabernes og selvforsik-rede myndigheders pludselige og sene anfægtelser af arbejdsskademyn-dighedernes afgørelser er ikke kodificeret i loven, men beskyttelsen følger af den almindelige retsgrundsætning om passivitet.
Passivitetsgrundsætningens anvendelighed følger forudsætningsvis af U.2008.1113H, der fastslår, at arbejdsskademyndighedernes afgørelser i realiteten angår retsforholdet mellem skadelidte og forsikringsselskabet.
7
Anvendeligheden illustreres tillige af Østre Landsrets dom gengivet i U.2005.641H, hvor landsretten fandt, at et forsikringsselskab ved passivi-tet havde fortabt retten til at fremsætte indsigelse mod Arbejdsskadesty-relsens forlængelse af fristen for genoptagelse af skadelidtes sag vedrø-rende fastsættelse af méngodtgørelse. På grund af en tilskæring af sagen i anken havde Højesteret ikke anledning til at tage stilling til spørgsmålet.
Nærværende sag er den første sag, hvor en landsret skal behandle spørgsmålet, om et arbejdssskadeforsikringsselskab/en selvforsikret ar-bejdsgiver kan miste sin adgang til at søge en afgørelse ændret pga. passi-vitet. Et tilsvarende spørgsmål (men med ca. 4½ års passivitet) skal be-handles af Vestre Landsret i sagen BS-14738/2022, der hovedforhandles 9. september 2022.
Til støtte for, at Hillerød Kommune ikke pga. passivitet har fortabt sin ret til at anfægte Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afgørelse af 26. januar 2010, har kommunen henvist til U.2019.979V og anført, at arbejdsskade-myndighederne på ulovbestemt grundlag kan tilbagekalde en (in casu 14 år gammel) afgørelse med henvisning til, at den er udtryk for et fejlskøn. Det følger imidlertid netop af dommen, at Ankestyrelsen var uberettiget til at tilbagekalde afgørelsen.
I nærværende sag lod Hillerød Kommune i omtrent 10 år skadelidte være i den tro, at kommunen accepterede årsagssammenhængen mellem ulyk-ken den 5. september 2008 og skadelidtes efterfølgende gener og skadelid-tes méngrad på 20 %, idet Hillerød Kommune først ved indlevering af stævning har bestridt dette.
Det bemærkes for en ordens skyld, at indsigelsen af 16. marts 2018 (…) ik-ke angik årsagssammenhængen, men spørgsmålet om skadelidte var om-fattet af loven under transport, jf. lovens § 5.
Hillerød Kommune har løbende modtaget påmindelser om skadelidtes sag, herunder afgørelsen om godtgørelse for varigt mén og den heri lig-gende årsagsvurdering, bl.a. i form af afgørelser om skadelidtes erhverv-sevnetab den 16. februar 2010 (…), den 6. oktober 2011 (…), den 24. sep-tember 2012 (…), 18. februar 2013 (…), den 22. oktober 2013 (…), den 4. april 2014 (…), og den 8. marts 2017 (…), som desuden har ført til, at Hille-rød Kommune månedligt har foretaget udbetalinger til skadelidte i anled-ning af arbejdsskaden.
Hillerød Kommune er således løbende og siden afgørelsen af 26. januar 2010 (…) blevet orienteret om sagen og har haft talrige anledninger til at reagere, hvis Hillerød Kommune ønskede at anfægte Arbejdsmarkedets
8
Erhvervssikrings vurdering af fastsættelse af skadelidtes varige mén. Det-te har Hillerød Kommune imidlertid ikke gjort, og Hillerød Kommune har derved som følge af passivitet fortabt retten til at anfægte afgørelsen om anerkendelse af skadelidtes arbejdsulykke og varige mén på 20 %.
Hillerød Kommune anfører med henvisning til U.2015.2497H og U.2016.685/2H, at arbejdsskadeforsikringsselskabernes betaling gennem en årrække ikke kan tages til udtryk for, at der foreligger accept. De på-gældende domme (afgjort efter erstatningsansvarsloven) angik imidlertid retten til yderligere erstatning og ikke spørgsmålet om retten til en tidlige-re udbetalt godtgørelse for varigt mén.
Hillerød Kommune anfører videre, at der ikke er noget indrettelseshensyn at tage til skadelidte, da tilsidesættelse af afgørelsen ikke er ensbetydende med, at der skal ske tilbagebetaling, jf. reglen herom og betingelserne her-for i arbejdsskadesikringsloven § 40a.
Det er korrekt, at § 40a yder de skadelidte en beskyttelse mod tilbagebeta-lingskrav. Men § 40a indebærer ikke, at arbejdsskadeforsikringsselskaber-ne ikke kan mødes af passivitetsindsigelser. § 40a er først relevant, hvis det fastslås, at der er grundlag for en tilsidesættelse af pågældende afgø-relse. Tilsidesættelse af en afgørelse skaber usikkerhed også om de senere afgørelser, og den usikkerhed skal skadelidte ikke tåle, når arbejdsskade-forsikringsselskabet kunne og burde have reageret langt tidligere.
Det fremhæves i den forbindelse tillige, at skadelidte, hvis hun havde vil-let anfægte afgørelsen, skulle have gjort det inden den 5. september 2013, som er 5 år fra skadedatoen, eller i hvert fald inden den 31. juli 2014, som er 5 år efter speciallægeerklæringen udarbejdet af Person 3 (…), jf. ar-bejdsskadesikringsloven § 36, stk. 3.
Hillerød Kommune anfører heroverfor, at skadelidte ville kunne begære sagen genoptaget på forvaltningsretligt grundlag. Det er korrekt, at skade-lidte naturligvis, ligesom et arbejdsskadeforsikringsselskab, kan begære sagen genoptaget. Men hvis myndighederne, ligesom Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har gjort det i nærværende sag, fastholder afgørelsen, gælder forældelsesfristerne.
Hillerød Kommune anfører, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings afvis-ning af at genoptage ikke kan føre til, at kommunen afskæres fra at få prø-vet rigtigheden af ménvurderingen. I den forbindelse bemærkes, at det er selve konsekvensen af en passivitetsindsigelse (og tilsvarende en forældel-sesindsigelse over for skadelidte), der tages til følge, at materielle spørgs-mål, der ellers skulle være prøvet, ikke bliver prøvet.
9
Endelig anføres det af Hillerød Kommune, at
” det forhold, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring traf en forkert afgørelse om méngraden i 2010, [ikke] kan medføre, at der fortsat skal træffes fejlbehæftede afgørelser, når det kommer til bedømmelsen af årsagssammenhængen, derved at den oprindelige fejlbehæftede afgørelse om méngraden skal lægges til grund for de efterfølgende afgørelser om erhvervsevnetab.”
Hertil bemærkes, at det ikke er en del af nærværende anke, hvilken be-tydning opretholdelse af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgørelse om varigt mén skal have for Hillerød Kommunes forpligtelse til (fortsat) at be-tale erstatning for erhvervsevnetab. Ex tuto bemærkes, at både Arbejds-markedets Erhvervssikring og Ankestyrelsen har frafaldet synspunktet om, at afgørelser om anerkendelse og varigt mén præjudicerer, hvilke hel-bredsmæssige følger der skal indgå i senere afgørelser om erhvervsevne-tab.”
Parterne har i deres procedurer i det væsentligste gjort samme anbringender gældende som i påstandsdokumenterne.
Landsrettens begrundelse og resultat
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (dengang: Arbejdsskadestyrelsen) traf den 26. januar 2010 afgørelse vedrørende fastsættelse af skadelidtes varige mén. Først ved stævning af 31. marts 2020, dvs. mere end 10 år efter afgørelsen, har Hillerød Kommune bestridt grundlaget for fastsættelsen af skadelidtes varige mén til 20 %.
Hillerød Kommune har i løbet af perioden på 10 år gentagne gange modtaget påmindelser om skadelidtes sag, herunder afgørelsen om anerkendelse af ulyk-ken som arbejdsskade samt godtgørelse for varigt mén og den heri liggende årsagsvurdering, uden at dette har givet anledning til, at kommunen har anfæg-tet afgørelsen. Hillerød Kommunes partsrepræsentanter har endvidere den 16. marts 2018 og den 13. september 2019 rettet henvendelse til Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings vedrørende sagen, uden i den forbindelse at have fundet an-ledning til at anfægte ménfastsættelsen. Endelig har Hillerød Kommune må-nedligt foretaget udbetalinger til skadelidte i anledning af arbejdsskaden, bort-set fra den periode, hvor en partsrepræsentant på vegne af Hillerød Kommune på et fejlagtigt grundlag valgte at suspendere udbetalingerne.
I hvert fald i dette tilfælde, hvor der ikke er fremkommet nye oplysninger eller belyst omstændigheder, som kan begrunde, at den oprindelige afgørelse om mén blev truffet på et fejlagtigt grundlag, finder landsretten, at skadelidte har haft en berettiget forventning om, at afgørelsen om mén var endelig.
10
Landsretten tiltræder på denne baggrund som fastslået af byretten, at Hillerød Kommune ved passivitet har fortabt sine muligheder for at gøre indsigelse mod afgørelsen af 26. januar 2010. Det, der er anført for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal Hillerød Kommune i sagsomkostninger for begge retter betale 70.000 kr. til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Ud over sagens værdi vedrørende det spørgsmål, der er til prøvelse, er der ved fastsættelsen af belø-bet til advokat navnlig taget hensyn til sagens principielle karakter.
THI KENDES FOR RET:
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for begge retter skal Hillerød Kommune inden 14 dage be-tale 70.000 kr. til S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.
Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.
Publiceret til portalen d. 22-09-2022 kl. 10:00
Modtagere: Advokat (H) Thomas Birch, Advokat (H) Inge Houe, Advokat (L) Louise Julie Høgh Jørgensen, Indstævnte S/I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Appellant Hillerød kommune