Gå til indhold
Tilbage til søgning

Sag om forældremyndighed, bopæl og samvær

Retten i KoldingCivilsag1. instans16. december 2022
Sagsnr.: 418/24Retssagsnr.: BS-46085/2022-KOL
Anket

Sagens oplysninger

Afgørelsesstatus
Appelleret
Faggruppe
Civilsag
Ret
Retten i Kolding
Rettens sagsnummer
BS-46085/2022-KOL
Sagstype
Forældreansvarssag
Instans
1. instans
Domsdatabasens sagsnummer
418/24
Sagsdeltagere
PartsrepræsentantThomas Kaehne Ghiladi; PartsrepræsentantBritt Reinwald

Dom

RETTEN I KOLDING

DOM

afsagt den 16. december 2022

Sagen er behandlet for lukkede døre.

Sag BS-46085/2022-KOLMor(beskikket advokat Thomas Kaehne Ghiladi)modFar(beskikket advokat Britt Reinwald)Denne afgørelse er truffet af Dommer.Sagens baggrund og parternes påstandeFamilieretten har modtaget sagen den 15. november 2022.Mor har fremsat følgende påstande

Principalt:

Vedr. forældremyndighed:

At forældremyndigheden over parternes fællesbarn Barn, født Dato 2014, forbliver hos sagsøger Mor.

Vedr. samvær:

2

At der ikke fastsættes samvær mellem Barn, født Dato 2014, og sagsøgte Far.

Subsidiært:

Såfremt Familieretten frifinder sagsøgte for sagsøgers påstand vedr. bopæl, nedlægges følgende påstand vedr. sagsøgers samvær med Barn:

Generelt om samværene:

Første samvær er ved førstkommende tidspunkt efter afsigelse af dom i denne sag. Afhentning foregår i institution. Hvis institutionen er lukket, foregår over-leveringen ved Center hhv. kl. 12.00 (afhentning) og kl. 19.00 (afle-vering).

Almindeligt samvær – 7/7-samværsordning:

Fra fredag i lige uge med afhentning i institution til fredag i ulige uge med afle-vering i institution.

Vinterferie:

Ulige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor barnet bor.

Efterårsferie:

Lige år fra fredag før ferien til søndag 9 dage senere. Ferien følger skoleferien på det sted, hvor barnet bor.

Jul/nytår:

Lige år fra den 22. december til den 28. december.

Ulige år fra den 28. december til den 3. januar.

Påske:

Lige år fra fredag før Palmesøndag til 2. Påskedag.

Sommerferie:

21 sammenhængende dage i skolernes sommerferie.

3

Placering af sommerferie:

Kan forældrene ikke blive enige om sommerferiesamværets placering, bestem-mer mor placeringen af sin ferie først i ulige år. Far bestemmer placeringen af sin ferie først i lige år. Den, der vælger først, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens placering senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden forælder vælge først og skal give skriftlig besked se-nest den 1. april. Den, der vælger sidst, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Kr. Himmelfart, Pinse, St. Bededag:

Falder det løbende samvær i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen - for Kr. Himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen.

Bortfald af samværet:

Det almindelige samvær hver anden weekend bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet, hvis ferien ligger i skoleferierne.

Erstatningssamvær:

Der er automatisk erstatningssamvær, hvis det løbende samvær ikke gennemfø-res, medmindre den manglende gennemførelse af samværet skyldes den samværsberettigedes forhold. Erstatningssamværet er i den efterfølgende uge i det omfang og på det tidspunkt og de vilkår, som er aftalt eller fastsat. Erstat-ningssamværet forudsætter, at samværsforælderen i umiddelbar tilknytning til aflysningen meddeler bopælsforælderen, at der ønskes erstatningssamvær.

Tvangsfuldbyrdelse:

Samværsforælderen kan efter retsplejelovens § 478, stk. 1, nr. 3 få Familierettens hjælp, hvis barnet ikke udleveres til samvær efter denne afgørelse. Bopælsfor-ælderen kan også få Familierettens hjælp, hvis barnet ikke kommer hjem efter samvær efter denne afgørelse.

Tidligere afgørelser og aftaler om samvær:

Med denne afgørelse bortfalder alle tidligere afgørelser og aftaler om samværet.

Far har fremsat følgende påstande

4

Påstand vedrørende bopæl og forældremyndighed:

Principalt:

Den fulde forældremyndighed over Barn, født Dato.2014 overføres fra Mor til Far.

Subsidiært:

Der skal være fælles forældremyndighed over Barn, født Dato.2014.

Bopælen for Barn, født Dato.2014 tillægges Far.

Påstand vedrørende samvær, hvis Barn har bopæl ved Far:

Der fastsættes ikke samvær mellem Mor og Barn, født Dato.2014.

Påstand vedrørende samvær, hvis Barn har bopæl ved Mor:

Der fastsættes samvær mellem Far og Barn, født Dato.2014 i følgende omfang:

Weekend- og hverdagssamvær:

Der er samvær mellem Far og Barn i lige uger fra man-dag med afhentning i skole tidligst kl. 15.00 til den efterfølgende mandag med aflevering i skole senest kl. 09.00.

Efterårsferie uge 42:

Der er samvær mellem Far og Barn i lige år fra fredag i uge 41 med afhentning i skole tidligst kl. 15.00 til mandag i uge 43 med afleve-ring i skole senest kl. 09.00.

Vinterferie uge 7:

Der er samvær mellem Far og Barn i ulige år fra fredag i uge 6 med afhentning i skole tidligst kl. 15.00 til mandag i uge 8 med aflevering i skole senest kl. 09.00

5

Påsken:

Det almindelige løbende weekend- og hverdagssamvær fortsætter i påsken.

Jul og nytår:

Der er samvær mellem Far og Barn i lige år fra den sid-ste skoledag inden juleferien med afhentning i skolen til den 27. december kl. 15.00.

Der er samvær mellem Far og Barn i ulige år fra den 27. december kl. 15.00 til den første skoledag efter juleferien med aflevering i skole.

Det almindelige samvær bortfalder i perioden fra 21. december til 2. januar.

Sommerferie:

Der er samvær i 3 uger i skolernes sommerferieperiode og de 2 af ugerne er sammenhængende. Samvær i sommerferieperiode begynder fredag kl. 12 ved almindeligt weekend- og hverdagssamværs begyndelse og slutter fredage kl. 12.00.

Hvis forældrene ikke kan blive enige om sommerferiesamværets placering, be-stemmer mor først i de lige år og far i de ulige år.

Førstevælger, skal give den anden forælder skriftlig besked om feriens place-ring senest den 1. marts. Hvis fristen ikke bliver overholdt, må den anden for-ælder vælge først og skal give skriftlig besked senest 1. april. Sidstevælger, skal give skriftlig besked senest den 1. maj.

Kr. himmelfart, Pinse og Store Bededag:

Falder weekendsamværet i forbindelse med disse helligdage, udvides samvæ-ret til også at omfatte helligdagen – for Kr. himmelfartsferiens vedkommende også med fredagen. Samværet begynder og slutter på samme klokkeslæt som weekendsamværet.

Transport

For de tilfælde hvor afhentning og aflevering af Barn i forbindelse med samvær ikke kan ske i skolen, da skal den forælder, som skal have samvær hente Barn på den anden forælders bopæl.

Erstatningssamvær:

6

Der er automatisk erstatningssamvær efter forældreansvarslovens regler, hvis det løbende samvær ikke gennemføres.

Bortfald af samvær:

Weekend- og hverdagssamværet bortfalder helt, hvis samværet helt eller bare delvist ligger i bopælsforælderens ferier med barnet i skoleferierne.

Weekend- og hverdagssamvær der helt eller delvist ligger i forbindelse med samværsforælders ferie med barnet, bortfalder.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Mor har forældremyndigheden alene i henhold til dom af 13. december 2021, stadfæstet af Vestre Landsret ved dom af 7. juni 2022.

Far har efter afgørelse af 2. september 2022 fra Familieretshuset midlertidigt forældremyndigheden. Familieretshuset traf den 13. september 2022 afgørelse om, at der ikke skulle fastsættes kontaktbevarende samvær mellem Barn og Mor. Familieretten stadfæstede ved dom den 25. november 2022 afgørelsen om midlertidig forældremyndighed, men hjemviste sagen med henblik på, at der skulle etableres kontaktbevarende samvær. Familieretshuset oversendte denne sag til Familieretten.

Barn bor hos sin far for tiden, og han har ikke samvær med sin mor.

Der er i sagen bl.a. fremlagt en udtalelse fra kommunen af 7. december 2022.

Børnesagkyndig psykolog Børnesagkyndig og Dommer har holdt en samtale med Barn. Hovedindholdet fremgår af notat af 12. de-cember 2022.

Forklaringer

Mor har forklaret, at hun tidligere boede i et rækkehus i By 2 tæt på Barns skole. Da Far tog Barn fra den ene dag til den anden, havde hun ikke længere økonomi til at blive i huset. Hun er flyttet ind hos sin familie, som bor i et treplanshus. Hun og Barn har et værelse på 1. sal. Hun har nu fået en 3-værelses lejlighed i By 1. Hun har overtaget lejligheden, men hun bor dog stadig ved sin familie. Barn skal ikke skifte skole, hvis han kommer hjem

7

til hende. Hun er sygemeldt på grund af sagen. Far vil ikke rette sig efter afgø-relserne fra myndighederne. Hun har måttet få rettens hjælp til at få Barn udle-veret 3-4 gange. Far fik besked fra Familieretshuset om, at Barn ikke skulle på sommerferie med ham, men han var ligeglad, og han beholdt Barn efter samvær, og beholdt ham i uge 27. Da Barn kom hjem, var han helt ødelagt. Han var ked af det, frustreret og han slog og sparkede. Han er normalt sur og fru-streret efter samvær. Det var dog så ekstremt, at det tog 10 dage, før Barn var sig selv igen. Hun holdt Barn tilbage, da Barn var helt ødelagt. Hun ville efter-følgende have samværet stoppet, og hun skrev til Familieretshuset. Far bortførte Barn fra skolen i en idrætstime. Hun blev ringet op, at Barn var væk, men at skolen regnede med, at det var Far, som havde hentet ham. Det var den 19. au-gust 2022, og hun har ikke set ham siden. Hun har ikke opsøgt Barn på noget tidspunkt. Hun var til et møde på skolen op til Barns fødselsdag. Hun spurgte og fik lov til, at hendes bror måtte køre over med en kage, som Barn kunne dele ud på dagen, ligesom han plejede. Hun kørte sin bror over til skolen, og hun holdt udenfor. Hendes bror afleverede kagen. Hendes bror fandt Barn og sagde hej til ham. Barn har ellers ingen kontakt med nogen fra hende familie. Hendes ældste søn har en dreng på Barns alder, Person 1. Person 1 har boet hos dem meget af tiden. De har været meget sammen. De har leget hver eneste dag. De ses ikke mere i dag.

Episoden med bilen skete et par dage efter den 19. august 2022. Hun vidste godt, at det var galt. Få dage efter så hun Far og Barn køre i bil på Vej. Hun var ude af den og desperat. Hun havde været ved politiet og Familieretshuset for, om de ville hente Barn, men hun blev afvist af alle. Hun vendte sin bil, hun fulgte efter Far og Barn, og hun kørte ind foran deres bil, så de ikke kunne køre videre. Hun hoppede ud, hun græd og sagde, at Far skulle aflevere hendes dreng. Far låste bildørene. Barn smågrinede lidt, smilede og rystede på hove-det. Det var ikke hensigtsmæssigt, men enhver mor ville gøre noget i den situa-tion.

Hun har ikke øvet vold mod Barn. Hun er blevet beskyldt for det i en årrække. Der er aldrig nogen andre, som har lagt mærke til noget. Da hun blev anklaget for det, mens Barn gik i børnehave, følte hun sig magtesløs, og hun sagde til Barn: ” Har mor nogensinde slået dig? ”. Hun spurgte også personalet i børne-haven, om Barn havde sagt, at hun havde slået, og børnehavens personale sva-rede nej hertil, og de havde ikke lagt mærke til noget. Barn har aldrig haft blå mærker eller andet. Det med volden var med i sagen i Vestre Landsret. Far har anmeldt hende flere gange, og sagerne er blevet lukket. Far har manipuleret Barn til at sige de ting. Da Barn var 3 år, fik han besked på, at han f.eks. ikke måtte kysse hende, for så ville hans far ikke kysse ham mere. Far har bildt ham disse ting ind.

8

Der er ikke sigtelser mod hende ved politiet af, hvad hun ved af. Hun lavede et Facebook opslag, da Far bortførte Barn første gang omkring uge 27. Hun mener ikke, at hun har gjort noget forkert. Når hun får Barn hjem, så er han ødelagt. Det er før lykkedes hende at vende ham igen, så det skal nok gå.

Hun har ikke et ønske, om at Barn ikke skal se Far, men de har brug for ro til at bygge Barn op igen, hvorfor hun ikke mener, at der skal være samvær Far for tiden.

Hun har tre voksne drenge, som klarer sig fint. Kommunen har ikke været be-kymret for hendes forældreevner. Der kom en familiebehandler i deres hjem. Hun frygtede hele tiden underretninger. Der var aldrig noget.

Kommunen har oplyst, at der er 22 underretninger på Far. Hun har lavet 3 un-derretninger, da hun er bekymret for Barn. Hun har sagt det til en sagsbehand-ler, som så har skrevet det som en underretning.

Andre forældre og hendes læge har lavet underretninger om Barn. Han er bleg, trist, og ked af det.

Fars hjem er ikke egnet til børn. Det er ubeboeligt. Der er koldt. Folk har ringet hende op, og fortalt, at Far stalker sin ekskæreste, Person 2, og at Barn er alene hjemme imens. Han er selv hjemme i flere timer. Hun ringede til kommunen. Hun føler sig magtesløs. Hun ligger søvnløs om natten, fordi Barn er alene. Hun kørte op til Fars bopæl for at konstatere, om det var rigtigt. Hun havde fået oplyst, at Far kørte kl. 19.00, og det gjorde han også den dag. Han kørte alene, hvorfor Barn må have været hjemme selv. Hun kørte efter Far til Center, og hun kunne se, at han gik hen til Person 2's butik. Hun ventede til kl. 21.00, hvor han stadig ikke var kommet ud. Hun ringede til den sociale bag-vagt. De tog ud til Far, men da var han kommet hjem. Far påstod, at Barn var syg, og sagde, at de ikke måtte komme ind. Far påstod også, at han ikke havde været væk.

Barn havde ikke fravær fra skolen, da han boede hos hende. Hun mener, at Far har påvirket Barn voldsomt, bl.a. til at tro, at hun vil bortføre Barn.

Hun forstår ingenting af, at Familieretshuset har truffet midlertidig afgørelse på sådan et ufuldstændigt grundlag. Hun er chokeret over dem. Hvis Barn bliver boende hos Far, så har hun mistet sin søn for altid.

Hun har en gang til holdt øje med Far. Hun opdagede, at Barn var med, hvoref-ter hun kørte derfra. Alle mennesker kontakter hende angående Fars opførsel.

9

Hun har allerhøjst været i Fakta i en halv time, mens Barn har været alene. Al-drig om aftenen og i mørke. Barn har ikke sovet ude de sidste mange år. Han havde det bedst hjemme. Person 2 har voldsomme problemer med Far. Far tager i Center. Hendes familie, venner og Fars tidligere venner fortæller hende om det. Far træner også kl. 24.00 om natten, også det, har folk set.

Skolen lever ikke op til sit ansvar, nu, hvor Barn klart er i mistrivsel. Han skal møde senere, fordi Far ikke kan komme op om morgenen, og hun mener, at skolen svigter. Hun har kontakt til alle sine børn. Hun har dog haft uoverens-stemmelser med Person 3, men hun har kontakt til alle.

Far forklarede, at han bor samme sted. Han har boet der i 12 år. Han renoverer nedenunder, men de 100 m2 ovenpå fungerer. Han og Barn bor sammen. Barn har sit eget værelse. Han har sit soveværelse, stue, køkken og bad. Person 4 fra Kommunen kommer en gang om ugen. Hun snakker selv med Barn. Hun snakkede også med Barn, da han boede hos Mor. Barn skal blive i den skole, han går i.

Han går hjemme. Han er i fleksjob, grundet fysiske forhold. Han har ikke nogen diagnoser. Mor sviner alle til, og hans læge siger, at en erklæring ville sige det samme, som den fra 2017, nemlig, at han ikke har nogen psykiske diagno-ser. Han vil ikke betale for, at der skal indhentes en ny.

Han går hjemme for at håndtere Barn. Det er også hårdt, at Mor chikanerer dem på den ene eller anden måde bl.a. på Facebook. Han har ikke set de 22 un-derretninger. Det undrede ham, og han kontaktede Kommunen, som sagde, at det primært handlede om chikane mod ham. Familieretshuset sagde, at han ikke skulle udlevere Barn til Mor, da det ville være et overgreb.

Han holdt Barn hjemme i uge 27 i sommerferien. Han blev eftersøgt på Face-book af Mor. Politiet bad hende tage det opslag ned. Han havde nok Barn i 12-14 dage. Da Barn kom hjem til Mor, ville hun ikke udlevere Barn til ham igen. Han tog derfor hjem til hende i uge 30, og han spurgte, om Barn ikke skulle på sommerferie. Han fik ikke Barn med, og Barn fortalte siden, at han stak af i underbukser, og at Mor løb efter ham. Han fik ikke noget sommer-ferie.

Han så først Barn igen første skoledag. Barn løb straks over til ham. Barn sagde, at Mor havde kastet ham ned i sofaen. Han skulle hente Barn til samvær om fredagen i den første skoleuge. Da han kom, fik han oplyst, at Barn ikke havde været i skole torsdag og fredag. Han havde holdt fri. Han mødte op i uge 33 den 19. august 2022 til samvær. Han tog over i frikvarteret, og hentede Barn med hjem. Mange lærere så det. Han ville kontakte skolelederen for at sige det, men han fik ikke kontakt, da lederen var i møde. Barn var glad, og

10

ville gerne med ham. Barn sagde igen, at han var blevet slået. Han ringede til kommunen og Familieretshuset, og de sagde, at han ikke skulle aflevere Barn til Mor. Barn kom til videoafhøring.

Ved episoden på Vej kørte Mor ind i dem, og Barn sagde; ” kør, kør, kør” . Han tog sin telefon og filmede en del af episoden, bl.a. hvor Mor sprang ud af bilen. Barn holdt sig for hjertet hele tiden, og blev meget bange. Hun stod og slog på bilen udenfor. Barn låste selv dørene, og det har han gjort siden. Han har derfor låst ham ude af bilen flere gange.

Barn vil ikke hjem til sin mor, fordi hun holder ham væk fra hans far, og fordi hun slog ham. Hun har også puttet ham ind under bruseren med tøj på.

Barn ville ikke i skole i mange dage. Han var bange for sin mor. De har fået la-vet et skema, hvor Barn møder kl. 08.30. Det er for at skåne Barn. Da Barn fik at vide, at han nok skulle på samvær med Mor, blev han ked af det. Mor lagde igen et opslag op på Facebook, om at Barn og hun skulle have samvær.

De andre forældre hilser ikke på ham. Han bliver konfronteret med opslag på Facebook omkring, hvad han har gjort. Barn holder fri om fredagen, også for at give ham mere ro. Barn har taget 5 kilo på i den periode, han har haft ham. Det er planen, at han skal i skole på fuld tid på sigt. Til juleklip ville han ikke have, at han gik. Da de mødte op, var der mørkt, da der var teater. Barn var ræd for, at hans mor var der. Han er hele tiden på vagt. Han var begyndt lidt i SFO igen, men efter afgørelsen om samvær, så er han blevet utryg igen.

Barn har lektier. De læser to sider hver dag. Han leger fint med alle. De har ga-demiks, hvor der er ting for børn udenfor. Der var nogle, som trænede street-fodbold, og det har han været helt vild med. Han er så bange for, at Mor kommer. Han har konstateret, at Mor kommer og stalker dem. De har lege-aftaler. Barn skal til fødselsdag i dag. Da fodbold var udendørs, kom Barn ikke til fodbold, når han var hjemme hos Mor. Efter han bor hos ham, er Mor mødt op til fodbold, og har siddet i sin bil og filmet. Barn låste døren, og de måtte køre igen, så han kom ikke til træning. Barn har brug for ro. Barn kram-mer ham konstant, og han har brug for nærhed. Barn er blevet slået af Mor gennem alle årene. Hun har også slået sine andre børn. Han har fortrudt, at han ikke har anmeldt det før. Det med, at Barn giver kram og siger ” jeg elsker dig ”, er blevet nærmest ekstremt her for tiden.

Mor kan ikke styre sig. Han sad også selv og rystede, ved episoden på Vej. Hun går amok, og han tør ikke udlevere Barn til samvær. Når Barn selv er klar til det, skal han have samvær med Mor.

11

Barn får mad om morgenen, madpakker og aftensmad. Barn spiser næsten ikke slik og andet usundt.

Barn er ikke alene hjemme. Hvis han har været væk kort, har hans ven Person 5, eller Person 4 været hos ham. De lukker kl. 20.00 i Center. Han snakkede tidligere ok med Person 2, men det har Mor fået ødelagt. Barn har ikke været alene hjemme. Han har næsten altid Barn med, hvis han er ude.

I september startede Person 4 med at komme hjem til dem. Sagsbehandlerne Person 6 og Person 7 kommer også i deres hjem. De er i gang med en § 50 undersøgelse. De er halvvejs med den. Person 4 snakker med Barn. De har den time selv. Han har også en time selv med Person 4. Barn er fulgt af Person 4 i dag.

Han er glad for sit samarbejde med Kommunen. De mener alle, at Barn skal have noget ro. Han har små tics. Person 8, Mors søn, har stadig tics som 18-årig. Barn har sovet ude, mens Mor arbejdede på værtshus. Det vil være bedst for ham at få ro. Barn er mest tryg ved ham. Det har været sådan lige fra star-ten. Barn er meget tilknyttet til ham, og det har alle set. Han har altid været glad, når han hentede ham, og ked af det, når han skulle tilbage til Mor.

Barn nævner det med vold, og han kan ikke lade være med at reagere på det. Han vil klage over påtaleopgivelsen. Både landsretten og kommunen har be-handlet det forkert. Han vil gerne, at Barn deltager i samtaler ved Børnehus Syd, men der skete en kommunikationsfejl. Hver gang de har været i Statsfor-valtningen/Familieretshuset, er Mor kommet med beskyldninger om hans psykiske tilstand. Han har mange gange indhentet en lægeerklæring, som ko-ster 1.000 kr.

Mor har gjort gældende:

”…

ANBRINGENDER:

Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det indledningsvis gældende, at enhver afgørelse skal træffes ud fra barnets bedste, jf. forældre-ansvarsloven § 4, 1. pkt., samt at dette princip skal komme i første række, jf. forældreansvarsloven § 1.

Forholdet mellem parterne er præget af en så høj grad af konflikt, at det ikke er muligt for forældrene at samarbejde om Barns bedste og der er ikke udsigt til forsoning. Dernæst bemærkes det, at mor er den, der har klart bedst evne til at få fremtidige samvær til at lykkes, hvorfor foræl-

12

dremyndigheden samt bopælen over Barn må tillægges hende, jf. ne-denstående.

Dette understøttes af, at det fremgår af den delvis børnesagkyndig un-dersøgelse af den 12. oktober 2021, at far har været svær at samarbejde med. Der står blandt andet: ”Faktisk er det ikke lykkedes at få ham til at samarbejde om at få undersøgelsen gjort færdig. Hvis det er samme ad-færd, Far udviser i sin relation til Mor i forbindelse med samarbej-det omkring Barn (hvilket Mor giver udtryk for, det er), er det for-ståeligt, at Mor frustreres i forbindelse med at skulle samarbejde med Far.” Dette leder hen til at far modarbejder mod, og sågar udøver samværschikane.

Det gøres gældende, at det af BS-20880/2020-HJR og BS-24726/2020 HJR følger, at samværs-chikane må tillægges en betydelig vægt i spørgsmål om forældreansvar.

Det skal hertil bemærkes, at far på ingen måde har været interesseret i, at Barn skulle have en kontakt til mor, efter at han pludseligt er blevet revet væk fra hende. Det er således mors helt klare opfattelse, at far ikke vil samarbejde med hende omkring samværet, såfremt fars påstande ta-ges til følge.

Far har udøvet grov samværschikane og har gjort det over længere tid. Han påvirker Barn og inddrager ham i parternes konflikt, ligesom han projekterer sine følelser og holdninger om mor over på Barn. Omvendt har mor forsøgt at skærme Barn for konflikten mellem parterne og fort-sat medvirket til samvær, så Barn kunne bevare en relation til sin far.

Påstandene om, at mor skulle have ydet vold mod Barn har ikke noget hold i sig og der forligger ingen objektivt dokumenterbare beviser her-for. Sigtelserne er som nævnt frafaldet den 12. oktober 2022. Men til trods herfor, har påstandene haft store konsekvenser. Mor fik den 7. juni 2022 forældremyndigheden over samt bopælen på Barn. Men efter, at påstandene er blevet fremsat, har far fået tillagt den midlertidige for-ældremyndighed samt bopæl. Mor har ikke set Barn siden augustmå-ned. Disse usande påstandene og fars chikanøse adfærd må ikke gå ud over mors relation til Barn. Ligesom en adfærd, hvorved domstolenes afgørelser ignoreres, ikke bør belønnes.

Det bemærkes, at far tilbageholdte Barn i augustmåned 2022, efter at Retten havde tillagt mor forældremyndigheden og bopælen i junimå-ned 2022. Far har dermed ikke respekteret en ny dom, der er foretaget på aktuelt grundlag. Såfremt far kan bibeholde forældremyndighed og

13

bopæl ”belønnes” han for ikke at efterleve en ny dom, tilbageholde Barn og undskylde det med usande beskyldninger om, at mor har be-gået vold mod Barn.

Det fremgår flere steder, at Barn er presset af konflikten mellem foræl-drene, og at han er påvirket heraf. Når Barn, i det han fortæller om mor, er så overdrivende (alt er negativt hos mor), samt at hans reaktio-ner (af børnesamtalen i den delvis børnesagkyndig undersøgelses af den 12. oktober 2021 fremgår det, at han smiler og griner), når han for-tæller om oplevelserne ikke stemmer overens med, hvad han fortæller, viser det blot, at Barn forsøger at gøre sin far tilfreds, og at han er stærkt påvirket af sin far. Det skal hertil bemærkes, at mor og Advokatfuldmægtig, har set politiets videoafhøring af Barn. Barns adfærd under afhøringen er påfaldende og i stor kontrast til det han udtaler sig om, idet han ses at grine og smile, samt lave små jokes med afhøreren – generelt fremstår Barn helt upåvirket af det som han fortæller om og det er tydeligt at han ikke tager det alvorligt.

Det følger af FOL § 5, at der skal tages hensyn til børns holdninger ud fra deres alder og modenhed. Barn er så ung, at han ikke forventes at forstå konsekvenserne af det, han siger. Dette er en skærpende omstæn-dighed, idet far må indse dette og derfor forsøge at skærme Barn fra parternes konflikt.

Det fremgår af Kommunes udtalelse vedrørende Barn af den 31. oktober 2022, at Kommunen har haft et godt samarbejde med Mor og at Kommunen ikke har grund til bekymring i forhold til de un-derretninger der er modtaget om mor vedr. vold, da politiet har infor-meret om, at sagen er lukket hos dem. Omvendt har Kommunen ople-vet det som svært at komme i kontakt med far. Det fremgår også af ud-talelsen, at far fremstår skeptisk og uforstående overfor de tiltag som Kommunen ønsker skal foretages. Der står ligeledes, at far stadig har meget fokus på forældrenes konflikt, og at Barn er mærket af konflik-ten. Endeligt fremgår det, at far mener at der ”er styr på det” , hvilket viser, at far hverken formår at skærme Barn fra konflikten og heller ikke forstår at sætte Barns bedste først.

I henhold til et skema udfyldt af Børnefamiliehuset i Kommune den 25. oktober 2022 oplyser far, at Barn har ekstra behov for nærvær, har haft mareridt, havde en periode på 2-3 uger uden at komme i skole og er på nedsat tid i skolen, hvorfor han har fået et bety-deligt fravær, hvilket aldrig var tilfældet da Barn boede hos mor, jf. bi-lag 2. Momenter der taler for at Barn ikke er i trivsel og for at der skal indsættes en støtte for Barn. Fars manglende forståelse herfor, jf.

14

Kommunes udtalelse vedrørende Barn af den 31. oktober 2022 ty-der igen på, at far ikke formår at se og imødekomme, hvad der er bedst for Barn.

Sammenfattende gøres det gældende, at det vil være til Barns bedste, at forældremyndigheden og bopælsretten tillægges sagsøger, samt at samværet med sagsøgte aktuelt ophæves.

…”

Far har gjort gældende:

”…

Til støtte for de nedlagte påstande, gøres det gældende

At Barn er mest knyttet til Far,

At Barn er utryg ved Mor på grund at den af Barn omtalte vold udøvet af Mor mod Barn,

At det ikke vil være til Barns bedste at tvinge ham til at have samvær med Mor, når han gentagende gange har udtalt, at han ikke ønsker

at være sammen med Mor,

At det vil være bedst for Barn, at Barn har bopæl ved Far, og at der ikke fastsættes samvær mellem ham og Mor, således at Barn kan få ro,

At Barn bor ved Far, og at Far derfor bør tillægges den fulde forældre-myndighed, idet forældrenes konfliktniveau er så højt, og at det ikke er muligt for dem at samarbejde.

…”

Sagen er procederet i det væsentligste i overensstemmelse med processkrif-terne.

Familierettens begrundelse og resultat

Retten lægger efter sagens oplysninger til grund, at forældrene fortsat ikke kan samarbejde omkring deres søn Barn uanset, at det påvirker hans trivsel. Der er iværksat § 50 undersøgelse ved kommunen. Barn har boet hos sin far si-den 19. august 2022, og det lægges efter sagens oplysninger og børnesamtalen

15

til grund, at han udtrykker et stærkt ønske om at fortsætte hermed, og at han for tiden ytrer ønske om ikke at bo hos sin mor. Samtidig vil han rigtig gerne, at hans mor og far kunne snakke sammen, så han slap for flere sager. Forældrene har begge nedlagt påstande om, at den anden forælder ikke skal have samvær. De har begge tilsidesat afgørelser/og aftaler omkring deres søn, så den anden forælder ikke har haft samvær i perioder. De samler begge på beviser for, at det anden forælder er uegnet eller opfører sig dårligt på trods af, at de efter tidli-gere børnesagkyndige undersøgelser begge er egnede som forældre. Barn har i en periode på knap 4 måneder boet hos sin far, og han udtrykker utryghed ved sin mors handlinger. Far og Barn modtager støtte fra Kommunen. Kom-munen har ikke udtalt kritik af forholdene hos far. Kommunen udtaler, at Barn er presset af forældrenes konflikt. Efter det og en samlet vurdering af sagens oplysninger er det bedst for Barn, at Far får for-ældremyndigheden alene, så han kan blive boende hos sin far.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 4 og § 14.

Familieretten finder samtidig, at det er vigtigt, at Barns relation til sin mor reetableres hurtigst muligt. Da hans relation til hende for tiden er præget af utryghed, og da forældrene ikke kan samarbejde omkring samvær, f.eks. ved inddragelse af kommunen, tages morens påstand om samvær til følge på den måde, at der etableres 6 overvågede kontaktbevarende samvær i Familieretshu-set efter Familieretshusets nærmere bestemmelse.

Familieretten henviser til forældreansvarslovens § 29, jf. § 4.

Når samværene er gennemført, afgiver overvågeren en rapport om sit indtryk af forløbet af de overvågede samvær. Overvågeren sender rapporten til Familie-retshuset, der træffer afgørelse om det fortsatte samvær.

Bestemmelsen om samvær kan fuldbyrdes, selvom dommen ankes, jf. retspleje-lovens § 480.

THI KENDES FOR RET:

Forældremyndigheden over Barn, født Dato 2014, overfø-res til Far.

Barn skal have 6 overvågede samvær med Mor i 1½ time efter Familieretshusets nærmere bestemmelser.

Ingen af parterne betaler sagsomkostninger til den anden part eller til statskas-sen.

16

Publiceret til portalen d. 16-12-2022 kl. 08:30

Modtagere: Advokat (H) Britt Reinwald, Sagsøgte Far, Sagsøger Mor, Advokat (H) Thomas Kaehne Ghiladi

Oplysning om appel

3. instansHøjesteretHJR
DDB sags nr.: 420/24
Rettens sags nr.: BS-58675/2023-HJR
Afsluttet
2. instansVestre LandsretVLR
DDB sags nr.: 419/24
Rettens sags nr.: BS-55183/2022-VLR
Anket
1. instansRetten i KoldingKOL
DDB sags nr.: 418/24
Rettens sags nr.: BS-46085/2022-KOL
Anket

Øvrige sagsoplysninger

Dørlukning
Nej
Løftet ud af den forenklede proces
Nej
Anerkendelsespåstand
Nej
Politiets journalnummer
Påstandsbeløb
0 kr.